Kriminalforsorgens Principprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kriminalforsorgens Principprogram"

Transkript

1 Kriminalforsorgens Principprogram

2

3 Kriminalforsorgens Principprogram

4 Forord Kriminalforsorgen har et formål. Når vi skal opfylde dette formål, er der visse almene krav fra samfundets side, som vi skal bygge på, og som derfor bør være accepteret af alle, der arbejder i kriminalforsorgen. Kravene til den måde vi skal opfylde vores formål på, fører frem til den todelte hovedopgave. Kravene sætter endvidere nogle rammer for, hvorledes hovedopgaven kan løses, og dermed for hvordan målet kan nås. Det kalder vi principperne for løsning af hovedopgaven. Hvert af disse principper kan så udmøntes i konkrete anvisninger. Man kan også sige, at principperne operationaliseres. Udmøntningen kan ske på forskellige niveauer, nemlig dels i relation til det samlede system, kriminalforsorgen, dels i relation til det enkelte tjenestested, dels i relation til den enkelte enhed på tjenestestedet og endelig i relation til den enkelte medarbejders daglige adfærd. Dette principprogram slutter ved udmøntningen i relation til hele systemet. Udmøntningen i relation til tjenestestederne, i relation til enhederne og i relation til de enkelte medarbejdere må foretages af henholdsvis tjenestestedet, enhederne og den enkelte medarbejder. Kriminalforsorgens væsentligste arbejdsopgave er at fuldbyrde straf: det vil sige frihedsstraf herunder tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse samt betingede domme og samfundstjeneste. Men kriminalforsorgen varetager også andre opgaver såsom administration af varetægtsfængsling og frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse af personundersøgelser samt tilsyn med 68 og 69 klienter m.v.

5 Principprogrammet er primært udformet med henblik på hovedområdet for vores virksomhed, nemlig fuldbyrdelse af straf. Men programmet bør også med de nødvendige modifikationer gælde for den øvrige del af vores virksomhed. Af praktiske grunde bruger principprogrammet kun tre betegnelser for klientellet (uanset dets retlige status): dømte omfatter hele klientellet, indsatte omfatter alle, der er frihedsberøvet, og klienter omfatter den del af klientellet, der ikke er frihedsberøvet. Formål Krav Hovedopgave Principper Udmøntning

6 Formål Det er kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for hele det strafferetlige system det vil sige politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorgen. Det er væsentligt for forståelsen af denne formålsbeskrivelse, at det strafferetlige system ikke er det eneste, der påvirker kriminaliteten og kriminalitetsmønstret. Holdningen til kriminalitet, befolkningsudviklingen, familiemæssige forhold, de almindelige levevilkår i samfundet og meget andet er i høj grad også bestemmende herfor. I udtrykket begrænse ligger, at formålet er at bringe kriminalitetsniveauet ned på et acceptabelt niveau. Hvad der anses for et acceptabelt niveau, er i sidste instans et politisk spørgsmål.

7 Krav 1. MENNESKEVÆRD Kriminalforsorgen skal respektere det enkelte menneske og de almindeligt anerkendte menneskerettigheder. Disse almenmenneskelige værdier drejer sig fx om retten til arbejde, hvile, social tryghed, rimelig levestandard, lægehjælp, adgang til undervisning og kulturelle goder, forbud mod tortur, nedværdigende og umenneskelig behandling og diskrimination. De har fx fundet udtryk i Grundloven og i lovgivningen samt i FN s Menneskerettighedskonvention, FN s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, FN s Torturkonvention, Den Europæiske Torturkonvention og De Europæiske Fængselsregler m.v.

8 2. UKRÆNKELIGHED Kriminalforsorgen må ikke pålægge de dømte andre begrænsninger, end hvad der følger af lovgivningen og af fuldbyrdelsen af dommen. Her sigtes for det første til princippet om, at alle forvaltningsafgørelser skal have hjemmel i lovgivningen (legalitetsprincippet). Desuden sigtes der til princippet om, at vi skal fuldbyrde dommene (og andre retsafgørelser) i overensstemmelse med deres indhold det vil sige, således som lovgivningen bestemmer, at indholdet skal være. Vi skal ikke gennemføre indskrænkninger i den indsattes eller klientens dagligdag, som ikke er nødvendige for dommens fuldbyrdelse eller andres sikkerhed. Dette synspunkt fandt allerede udtryk i Foreløbig Betænkning vedrørende Fuldbyrdelse af Fængselsstraf m.v. fra 1946 og i Betænkning vedrørende Beskæftigelsen i Kriminalanstalterne (272/1960) og har senere fundet udtryk i Betænkningen om lov om straffuldbyrdelse og i De Europæiske Fængselsregler. 6

9 3. RETSHÅNDHÆVELSE Kriminalforsorgen skal ved tilrettelæggelsen af straffuldbyrdelsens gennemførelse respektere de almindeligt anerkendte hensyn, der ligger bag straffen. I dette krav ligger en henvisning til de almindeligt anerkendte strafformål generalprævention, specialprævention, repression osv. Det betyder især, at vi skal tilrettelægge vort daglige virke således, at vi medvirker til at beskytte borgerne mod kriminalitet. Det betyder også, at vi skal være loyale over for de afgørelser, som træffes af de øvrige dele af retssystemet. Modsat må vi også kræve, at de øvrige dele af retssystemet respekterer vores virksomhed. Dette krav er bl.a. udgangspunktet for den nødvendige kontrolvirksomhed, som er forbundet med kriminalforsorgens opgaver.

10 4. RETSFØLELSE Kriminalforsorgen skal tage hensyn til den almindelige retsfølelse i samfundet og hos ofrene for kriminaliteten. Disse hensyn er der i vid udstrækning gjort op med, når dommen er afsagt. Men i et vist omfang rækker hensynet ind i straffuldbyrdelsen. I det omfang, det er tilfældet, vil det fremgå af lovgivningen og af de administrative regler, at hensynet til retsfølelsen kan eller skal tillægges betydning. 8

11 Hovedopgave Kriminalforsorgens hovedopgave er at fuldbyrde straf. I den forbindelse skal kriminalforsorgen: udøve den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen. støtte og motivere den dømte til gennem personlig, social, arbejds- og uddannelsesmæssig udvikling at leve en kriminalitetsfri tilværelse. KONTROL OG SIKKERHED STØTTE OG MOTIVATION Disse to led i hovedopgaven er sidestillet, og der er således ikke tale om, at nogen del af opgaven er vigtigere end den anden. 9

12 Principper 1. NORMALISERING Kriminalforsorgen skal ved tilrettelæggelsen af dagligdagen, og hver gang der træffes konkrete afgørelser, have forholdene i det almindelige samfund for øje. Erfaringerne har vist, at den traditionelle fængselssituation i sig selv kan vanskeliggøre en egentlig målrettet behandlingsindsats. Der er desuden en række sideeffekter forbundet med et traditionelt fængselsophold, som kan ophæve de positive effekter, som måtte komme af en behandlingsindsats. Ved at indrette forholdene således, at de mindst muligt afviger fra dagligdagen uden for fængslerne, vil der være mindre grundlag for aggression, mindre apati og i det hele taget ske en begrænsning af de negative sider af fængselsopholdet og dermed også blive bedre grobund for en behandlingsmæssig indsats i bred forstand. Normaliseringsprincippet indebærer bl.a., at de indsatte og kriminalforsorgens klientel i det hele taget forbliver omfattet af de almindelige retssikkerhedsgarantier i samfundet. På grund af fængslernes karakter af totale institutioner kan der være særligt behov for at sikre indsattes retssikkerhed. Princippet betyder også, at de fysiske forhold i institutionerne bør tilpasses forholdene i det almindelige samfund og dermed også ændres i takt med ændringer udenfor. Der er tale om et grundlæggende og meget bredt princip, som på sin vis kunne siges at omfatte flere af de følgende principper. Netop fordi det er så bredt, kan det imidlertid være hensigtsmæssigt at udskille særlige områder til selvstændige principper, som fx åbenhed og ansvarlighed. 10

13 2. ÅBENHED Kriminalforsorgen skal tilrettelægge virksomheden således, at de dømte får gode muligheder for at knytte og vedligeholde forbindelsen til de pårørende og det almindelige samfundsliv. På samme måde skal forbindelsen mellem kriminalforsorgens tjenestesteder og det omgivende samfund styrkes mest muligt. Der er to led i dette princip, som er lige vigtige. Det ene drejer sig om de indsatte, det andet om systemet som sådan. Åbenhedsprincippet har nær sammenhæng med normaliseringsprincippet og er ligesom dette grundlæggende for strafsystemet i et demokratisk samfund. I relation til de indsatte er åbenhed særlig vigtig, fordi frihedsberøvelse i traditionel forstand erfaringsmæssigt har en række bivirkninger, som rækker ud over selve frihedsberøvelsens formål, fx at den indsatte risikerer at miste sin familie, sit arbejde og sin selvrespekt. Disse sideeffekter skyldes først og fremmest fængslernes karakter af totale institutioner, hvor de indsatte opholder sig døgnet rundt i en hverdag, som er lagt i faste rutiner, og som begrænser udfoldelsesmulighederne. pressens og politikernes mulighed for at følge med i, hvad vi foretager os. Åbenhed er endelig det bedste værn mod mistanke om magtmisbrug, som altid vil opstå, når et system og dets personale er udstyret med så stor magt, som tilfældet er i kriminalforsorgen. Endvidere er åbenhed en forudsætning for det nødvendige samspil mellem kriminalforsorgen og vore samarbejdspartnere og for borgernes, 11

14 3. ANSVARLIGHED Kriminalforsorgens virksomhed skal tilrettelægges således, at de dømte får mulighed for at udvikle ansvarlighed, selvrespekt og selvtillid samt motiveres til at være aktive i bestræbelserne på at muliggøre et liv uden kriminalitet. Baggrunden for dette princip er bl.a., at de såkaldte hotel- og servicefunktioner, som traditionelt er et integreret led af et fængselsophold, i realiteten forringer de indsatte evne til at administrere et almindeligt dagligdags liv efter løsladelsen. Princippet rækker imidlertid ud over de frihedsberøvende sanktioner. en fornuftig sammenhæng i det arbejde, der udføres i de forskellige dele af kriminalforsorgen. Hovedindholdet i princippet er, at de dømte selv skal have ansvaret for deres tilværelse, og at personalets behandlingsmæssige indsats først og fremmest skal bestå i motivation, rådgivning og vejledning, herunder vejledning i de dømtes rettigheder og pligter i forbindelse med fuldbyrdelsen. Men denne virksomhed skal naturligvis kombineres med almindelig medmenneskelig omsorg og støtte i de tilfælde, hvor den indsatte eller klienten ikke er i stand til eller kan bringes i stand til selv at løse sine problemer. En forudsætning for at de dømte kan udvikle ansvarlighed mv., er at der er 12

15 4. SIKKERHED Kriminalforsorgen skal fuldbyrde de idømte straffe således, at der tages hensyn til beskyttelsen af den almindelige borger mod kriminalitet og til beskyttelsen af den indsatte mod overgreb og skadelig påvirkning fra andre. Princippet om sikkerhed har størst betydning i forbindelse med afsoning af frihedsstraf. Formålet med sikkerhedsvirksomheden er her dels at sikre gennemførelse af frihedsberøvelsen, dels at forebygge og forhindre at indsatte under afsoningen begår ny kriminalitet såvel i anstalterne som i forbindelse med udgang m.v. Men sikkerhedsvirksomheden omfatter også forebyggelse og hindring af selvmord og selvbeskadigelse og indsmugling af narkotika, alkohol, våben og andre genstande, som ikke er forenelige med fængselsreglerne. Princippet om sikkerhed har også betydning i forbindelse med ikkefrihedsberøvende straffe. Her er formålet også at gennemføre tilsynet m.v. på en sådan måde, at risikoen for ny kriminalitet og overgreb m.v. formindskes mest muligt. Princippet har derfor betydning for den kontrollerende del af kriminalforsorgen i friheds virksomhed. Det er vigtigt at holde sig for øje, at sikkerhedsvirksomheden er flerstrenget, det vil sige, at den ikke alene beror på fysiske og tekniske midler af forskellig art (statisk sikkerhed) men også på personlig kontakt, og overblik over hvad der foregår i institutionerne (dynamisk sikkerhed). 13

16 5. MINDST MULIG INDGRIBEN Kriminalforsorgen skal vælge den mindst indgribende foranstaltning, som er egnet til at løse en bestemt opgave. Det daglige arbejde med indsatte og klienterne og deres problemer er karakteriseret ved, at opgaverne kan løses på mange måder. Den sikreste måde at indsætte et maximum af ressourcer eller af magt er ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige. Opgaven er tværtimod at udvikle løsningsmodeller, som indebærer den mindst mulige indgriben i klientens eller den indsattes liv, men som samtidig er egnet til at løse de opgaver, der skal løses. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at gribe ind så tidligt som muligt og dermed forebygge, at situationen udvikler sig i uheldig retning. 14

17 6. OPTIMAL RESSOURCEANVENDELSE Kriminalforsorgen skal anvende ressourcerne effektivt, fleksibelt og behovsorienteret og skal derfor sørge for at have et velkvalificeret personale, som såvel uddannelsesmæssigt som holdningsmæssigt er i stand til at udføre dets opgaver i overensstemmelse med principprogrammet. Intet system kan få alle de ressourcer, man kan bruge, til at opfylde sit formål. Måden, vi anvender de tildelte ressourcer på, bliver således meget vigtig. Kriminalforsorgens vigtigste ressource er personalet. Det er derfor af afgørende betydning, at ansættelses- og arbejdsforholdene i kriminalforsorgen indrettes således, at man er i stand til at rekruttere og fastholde det rigtige personale på alle niveauer og på alle funktionsområder. 15

18 Udmøntning De 6 principper for kriminalforsorgens virksomhed er nok selvstændige principper, men ved udmøntningen af dem er det vigtigt at holde sig for øje, at der er en indre sammenhæng imellem principperne, og at man ved løsningen af de daglige opgaver ikke kan tage udgangspunkt i eet eller flere udvalgte principper men bør lægge samtlige principper til grund for den daglige virksomhed. Når principperne nedenfor er udmøntet hver for sig, er det derfor først og fremmest af pædagogiske grunde. Fx skal de udmøntninger, som især bygger på normaliseringsprincippet også kunne opfylde de 5 øvrige principper. 16

19 Kriminalforsorgen som helhed 1. NORMALISERING Dette princip udmøntes navnlig ved, at: 1.1 vi skal arbejde for, at de dømte har mulighed for at udøve deres borgerlige rettigheder og i videst muligt omfang får tilsvarende muligheder som andre borgere med hensyn til uddannelse, arbejde, sociale ydelser, sundhedstjeneste, kultur- og fritidsaktiviteter o.lign. 1.2 vi skal fordele de indsatte, således at vi i videst muligt omfang sikrer, at kontakten med deres nærmiljø bevares ( nærhedsprincippet ) og skal kun adskille de indsatte på grund af alder, køn, kriminalitet, psykisk og fysisk helbredstilstand m.v., når der er særlige grunde til det 1.3 vi skal arbejde for, at de fysiske forhold i institutionerne (institutionsstørrelse, afdelingsstørrelse, rumstørrelse, indretning af fællesrum osv.) i videst muligt omfang er tidssvarende og i overensstemmelse med kravene i samfundet i øvrigt 1.4 vi skal medvirke til at fjerne institutionspræget ved at tillade de indsatte i rimeligt omfang at have egne effekter og ved gennem adfærd, påklædning og sprogbrug at fremme en almindelig god omgangsform mellem personale og indsatte 1.5 vi skal benytte det almindelige behandlingssystem i videst muligt omfang fremfor at etablere parallelle behandlingssystemer. I tilfælde, hvor indsatte ikke har mulighed for at benytte det almindelige behandlingssystem, skal kriminalforsorgen søge at iværksætte relevante behandlingsprogrammer. 17

20 2. ÅBENHED Dette princip udmøntes navnlig ved, at: 2.1 vi skal som udgangspunkt anbringe indsatte i åbne fængsler, hvor mulighederne for kontakt med det omgivende samfund er størst 2.5 vi skal samarbejde positivt med eksterne inspektions- og tilsynsorganer og være åbne for besøg af almindeligt anerkendte humanitære organisationer og pressen m.v. 2.2 vi skal etablere brevvekslings-, besøgs- og udgangsordninger m.v., som gør det muligt for de indsatte at bevare og udbygge kontakten til pårørende og det almindelige samfundsliv 2.3 vi skal give de indsatte adgang til fællesskab i videst muligt omfang 2.4 vi skal samarbejde både på generelt og konkret plan med de andre dele af retssystemet og øvrige samarbejdspartnere og skal bestræbe os på at informere så bredt som muligt om kriminalpolitikken og om indholdet af og vilkårene for vores arbejde 18

21 3. ANSVARLIGHED Dette princip udmøntes navnlig ved, at: 3.1 vi skal sørge for, at der er sammenhæng i arbejdet i kriminalforsorgens forskellige sektorer ( kontinuitets- og koordineringsprincippet ) og skal i alle faser motivere de dømte til at tage ansvaret for deres egen tilværelse behandlingsplan og mulighed for selv at udføre de enkelte elementer i planen 3.5 vi skal give de indsatte fleksible muligheder for at få indflydelse på og medansvar for generelle forhold i institutionerne 3.2 vi skal stille krav om, at de indsatte i videst muligt omfang selv tager ansvaret for dagligdagens gøremål, såsom madlavning, vask, reparation af tøj osv. (selvforvaltning) 3.3 vi skal vejlede de dømte i at løse problemerne selv fremfor at løse problemerne for dem, og lade dem vælge mellem relevante tilbud fremfor at påtvinge dem bestemte foranstaltninger. 3.4 vi skal give de dømte mulighed for at få medindflydelse på deres 19

22 4. SIKKERHED Dette princip udmøntes navnlig ved, at: 4.1 vi skal løse kontrol- og sikkerhedsmæssige opgaver ved en kombination af tekniske, disciplinære og behandlingsmæssige foranstaltninger og tæt kontakt mellem personale og indsatte og misbruger medicin og alkohol 4.5 vi skal begrænse risikoen for recidiv ved at medvirke til at tilvejebringe løsladelsessituationer, som hjælper den indsatte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse. 4.2 vi skal søge at hindre, at der begås kriminalitet under straffuldbyrdelsen, samt at der sker undvigelser eller udeblivelser fra institutionerne og unddragelse fra tilsyn 4.3 vi skal opretholde god ro og orden og den nødvendige disciplin i institutionerne, bl.a. med henblik på at søge at fjerne risikoen for, at de indsatte udsættes for overgreb og skadelig påvirkning fra medindsatte 4.4 vi skal søge at hindre, at de dømte bruger narkotika 20

23 5. MINDST MULIGE INDGRIBEN Dette princip udmøntes navnlig ved, at: 5.1 vi skal have de fornødne kundskaber og færdigheder i at forebygge og løse konflikter med fredelige midler, således at magtanvendelse, disciplinærstraf og lignende reaktioner begrænses mest muligt 5.2 vi skal anvende grundsætningen om proportionalitet i forbindelse med disciplinærstraf, magtanvendelse og lignende reaktioner, således at der bliver tale om et forholdsmæssigt indgreb i den konkrete situation. Det samme gælder ved vilkårsfastsættelse i forbindelse med prøveløsladelse mv. som omstændighederne tillader det 5.4 vi skal kun anvende kontrol i forbindelse med tilsyn, særvilkår og andre ikke-frihedsberøvende foranstaltninger, i det omfang det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af et effektivt tilsyn m.v. 5.5 vi skal sætte vore ressourcer ind så tidligt som muligt ( tidligtprincippet ), og vi skal deltage aktivt i det forebyggende arbejde, bl.a. gennem SSP-samarbejdet og almindelig oplysningsvirksomhed. 5.3 vi skal anvende grundsætningen om skånsomhed ved alle indgreb, som indebærer magtanvendelse, således at indgrebet gennemføres så skånsomt, 21

24 6. OPTIMAL RESSOURCEAN- VENDELSE Dette princip udmøntes navnlig ved, at: 6.1 vi skal have et personalepolitisk program, som fremmer personalets muligheder for at løse de pålagte opgaver, øger dets jobtilfredshed og sikrer en god og tidssvarende personalepleje udvise selvstændigt initiativ og kreativitet 6.5 vi skal fremme personalets muligheder for efteruddannelse herunder lederuddannelse såvel inden for vort eget uddannelsessystem som igennem ekstern kursusvirksomhed og udvekslingsarrangementer. 6.2 vi skal tilvejebringe gode personalefaciliteter og ordentlige arbejdsforhold herunder tilgodese hensynet til personalets sikkerhed 6.3 vi skal etablere en personalestruktur, som muliggør en tæt kontakt med de indsatte og en passende differentieret kontakt til klienterne 6.4 vi skal delegere ansvar og kompetence i videst muligt omfang og tilskynde personalet til at 22

25 Kriminalitets begrænsning Menneskeværd Ukrænkelighed Retshåndhævelse Retsfølelse Kontrol og sikkerhed Støtte og motivation Normalisering Åbenhed Ansvarlighed Sikkerhed Mindst mulig indgriben Optimal ressourceanvendelse Kriminalforsorgen Tjenestestedet Enheden Personen 23

26 Noter 24

27

28 Udgivet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, december 1998 Layout og tilrettelægning: Grafisk Værk A/S Tryk: De Grafiske Fag, Statsfængslet i Nyborg

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015

COK Magtanvendelse over for børn. Holbæk Kommune Den 12. august 2015 COK Magtanvendelse over for børn Holbæk Kommune Den 12. august 2015 Dagsorden Hvem bestemmer over barnet Barnet og barnets rettigheder Forældremyndigheden rettigheder og pligter Institutionens overtagelse

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 -Høringssvar fra DRF Ved skrivelse af 5. november 2004 har Justitsministeriet udbedt sig en udtalelse fra Dansk Retspolitisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

BILAG I. Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe

BILAG I. Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe BILAG I Oversigt over og komparativ analyse af medlemsstaternes lovgivning om fuldbyrdelse af domme om frihedsstraffe 1. BETINGEDE STRAFFE Betingede straffe er traditionelt blevet betragtet som et middel

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

Information om afsoning af fængselsstraf

Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf Information om afsoning af fængselsstraf I denne folder kan du læse om de vigtigste regler, der gælder for afsoning af fængselsstraf. Hvis du vil vide mere, kan

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation

Forslag til folketingsbeslutning om at forbedre retssikkerheden ved administrativt tildelt isolation Beslutningsforslag nr. B 93 Folketinget 2009-10 Fremsat den 17. december 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Udkast, 7. nov. 2013

Udkast, 7. nov. 2013 Udkast, 7. nov. 2013 Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Kriminalforsorgen i Grønland Årsberetning 2013

Kriminalforsorgen i Grønland Årsberetning 2013 Kriminalforsorgen i Grønland Årsberetning 2013 I 2013 blev vinderprojektet om den nye lukkede anstalt i Nuuk fundet Forord Det kriminalretlige system i Grønland har i de senere år været plaget af nogle

Læs mere

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites

Region Hovedstaden. Misbrugspolitik Juni 2008. Misbrugspolitik for. Region Hovedstaden. Region Hovedstaden. Euphorbia myrsinites Misbrugspolitik Juni 2008 Misbrugspolitik for Euphorbia myrsinites Indledning Misbrugspolitikken tager afsæt i regionens fælles personalepolitik og ansvaret for at sikre: Hensynet til de ansattes tryghed

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter

Samarbejdsaftale. retspsykiatriske patienter Udkast af 16. september 2014: Samarbejdsaftale om retspsykiatriske patienter til høring i perioden den 26. september 2014 30. oktober 2014 Indhold: 1. Indledning 2. Beskrivelse af ansvar og opgaver 3.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske?

Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? Hvad vil det sige at blive identificeret som handlet menneske? 1. Hvad er menneskehandel? Der findes en række forskellige, men relativt ensartede forskellige definitioner af begrebet menneskehandel. Grundlæggende

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Social- og integrationsministeriet Sendt med e-mail til: jub@sm.dk samt caw@sm.dk Den 18. januar 2013 D.nr. 1171-126 Sagsbeh. Thomas Gruber Vedr.: Høringssvar vedr. forslag til lov om kriminalpræventive

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret Att. David Neutzsky-Wulff strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3

Læs mere

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet.

Magtanvendelse overfor børn og unge over 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet. Magtanvendelse overfor børn og unge under 18 år, der er anbragt udenfor hjemmet Pixi-manual 2012 E-mail: tilsynsenheden@herning.dk Sikker mail: opb.sec@herning.dk www.herning.dk/tilsynsenheden Magtanvendelse

Læs mere

Elektronisk husarrest

Elektronisk husarrest Indlæg på Kriminologisk Selskab møde den 29. oktober 1997 Elektronisk husarrest Af Hans Jørgen Engbo Det har ingen mening generelt at tale om at være for eller imod den form for kriminalforsorg, som ved

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Defensiv og konstruktiv fængselssikkerhed

Defensiv og konstruktiv fængselssikkerhed Nordisk Tidsskrift for Kriminalvidenskab, nr. 4/1996 Defensiv og konstruktiv fængselssikkerhed Af Hans Jørgen Engbo Fængslernes sikkerhedsopgaver Fængslernes sikkerhedsopgaver går ud på ved forebyggende

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Horserød A-Z. Arbejdsformidling Dagen efter du er mødt til afsoning bliver du arbejdsplaceret af fængslets arbejdsformidling.

Horserød A-Z. Arbejdsformidling Dagen efter du er mødt til afsoning bliver du arbejdsplaceret af fængslets arbejdsformidling. Horserød A-Z Statsfængslet ved Horserød er et ÅBENT FÆNGSEL. Det betyder, at fængslet ikke er omgivet af en ringmur mv. Det betyder derimod ikke, at der er friere adgang end i lukkede fængsler til at færdes

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15

FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15 FRIHEDS - BERØVELSE STATUS 2014-15 FRIHEDSBERØVELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014. Rapporten behandler

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Serviceloven 101 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at reducere eller

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1068 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2008-730-0735 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Statsfængslet i Jyderup. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb

Statsfængslet i Jyderup. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Statsfængslet i Jyderup Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og af kliniske undervisningsforløb Oktober 2008 1 1.0 Organisatoriske forhold på praktikstedet. 1.1 Præsentation af Statsfængslet i

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning

5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning 5-4. Forvaltningsret 114.3. Strafferet 3.7. Afslag på afsoning i åbent fængsel som følge af rockertilknytning En domfældt fik afslag på at afsone sin fængselsstraf i et åbent fængsel. Direktoratet traf

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Dato: 22. december 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4000-65 Sagsbeh.: SWE/LEJ Fil-navn: Lovforslag jan II 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning,

Læs mere

Regler & Information for indsatte HUSORDEN

Regler & Information for indsatte HUSORDEN Regler & Information for indsatte HUSORDEN Forord Kriminalforsorgens rolle er, at fuldbyrde de foranstaltninger, som domstolene har fastsat. Det er Kriminalforsorgens Hovedkontor, der har bestemt, hvor

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Bekendtgørelse af straffeloven Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 30. oktober 1992 med de ændringer, der følger af lov nr. 366 af 18. maj 1994, lov nr. 367 af 18. maj 1994,

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler)

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpede udvisningsregler) Integrationsministeriet lovkontoret@inm.dk awh@inm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 13. juni

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1000 af 05/10/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Indholdsfortegnelse Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse af

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 10. april 2002 J.nr.: 97-33/150-0594 MJE

NATURKLAGENÆVNET. 10. april 2002 J.nr.: 97-33/150-0594 MJE NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. april 2002 J.nr.: 97-33/150-0594 MJE Afgørelse i sagen om

Læs mere

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru Notat Dato: 22. september 2009/jru Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning Justitsministeriet nedsatte i slutningen af 2007 en kommission, der fik til opgave at foretage

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Dokumentet er Historisk

Dokumentet er Historisk Dokumentet er Historisk LBK nr 1007 af 24/10/2012 Historisk (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 27-10-2012 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 2 LOV nr 1385

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 1. juni 2012 Sag 10/2011 (2. afdeling) A (advokat Christian Dahlager, beskikket) mod Udlændingestyrelsen (tidligere Udlændingeservice) og Justitsministeriet (tidligere

Læs mere

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse LBK nr 1235 af 26/10/2010 Gældende (Straffeloven) Oversigt (indholdsfortegnelse) 1. kapitel Indledende bestemmelser 2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse 3. kapitel

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

Jeg skal herefter meddele følgende:

Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 26. september 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 26. september 2000 af Arresthuset i Nykøbing Mors. I rapporten bad jeg arresthuset og Direktoratet

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 871 af 04/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-730-0517 Senere ændringer til forskriften LOV nr 152 af 18/02/2015

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU 1.6.2012 Den Europæiske Unions Tidende L 142/1 I (Lovgivningsmæssige retsakter) DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Statistik 2012. Statistik 2012

Statistik 2012. Statistik 2012 Statistik 2012 Statistik 2012 1. Kriminalforsorgens statistik... 4 2. Tilgang af indsatte og klienter... 6 Tabel 2.1. Nyindsættelser i fængsler og arresthuse. Fordelt på køn og alder... 7 Tabel 2.2. Genindsættelser...

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 11. marts 2015 Sag 256/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage Siboni, beskikket) I påkendelsen har deltaget tre dommere: Michael Rekling, Lars Hjortnæs og Oliver

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere