BILLEDMAGEREN. - ledelse i kaos. Forlag Wise Mind. Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLEDMAGEREN. - ledelse i kaos. Forlag Wise Mind. Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg"

Transkript

1

2 2

3 BILLEDMAGEREN - ledelse i kaos Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg Forlag Wise Mind 3

4 Billedmageren, - ledelse i kaos Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg Forlag, Wise Mind. Tlf. (+45) Trykt i Danmark : Hvid Grafisk, Randers ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 6 Billedligt talt... 9 Tilværelsesforståelse Træls arbejde Livsudvikling Fuglen i buret Gør, hvad du vil eller Vil, hvad du gør Den udvidende begrænsning Den nye klassekamp Drivkræfter og forhindringer Fasehjulet Gravhvepsekonceptet Organisationsbilleder Den fraktale organisation Hvor bliver magten af? Epilog

6 Forord Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den, siger den spanske filosof Fernando Savater. Vi tror egentligt på, at menneskers forestillinger er det væsentligste, der findes i lederens verden, fordi det er lederens opgave at skabe resultater gennem andre. Det kan kun lade sig gøre ved at skabe de forestillinger hos andre, der fremmer de ledelsesmæssige mål. Dermed adskiller lederen sig fra eksperter og specialister. Alle vore kapitler handler om netop denne rolle, hvor egne værdier og formidling af erkendelse bliver det centrale for ledelse. Fakta og viden er bevidsthedens sprog. Erkendelser og værdier er underbevidsthedens sprog, og derfor skal den fodres med forestillinger og billeder. Vi har skrevet denne bog i forventning om, at vore læsere kan finde et nyt grundlag for arbejde, ledelse og organisation, som tager udgangspunkt i, at verden er alt for kompleks til at kunne beskrives i teorier, men ikke for kompleks til at kunne erkendes og forstås. Vi, Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg, har arbejdet sammen som konsulenter og ideudviklere i mange år. Vi har gennem årene tænkt mange tanker sammen, og 6

7 når vi nu skriver bog sammen, har vi tilladt os at skrive oplevelser i jeg-form, selvom vi godt ved, at læserne ikke har mulighed for at vide, hvem af de to forfattere der har oplevet de konkrete hændelser eller tænkt det, der konkret skrives om. Vi tror egentligt heller ikke, at det interesserer læseren, og andre måder at gøre det på, ville havde mindsket læseligheden. Bogen er ikke et resultat af et studie, men er en tanke, byggende på de refleksioner vore arbejdserfaringer og andres tanker har givet anledning til. En litteraturliste vil ikke gøre fyldest i vor situation. Som det vil fremgå af bogen, ved mennesker mere end de ved af eller hvorfra de ved det. Vi nævner i teksten direkte anvendelsen af litteratur, som vi aktuelt har gjort brug af. Bogen er bygget op omkring netop tankens skabende kraft, således som Savater postulerer det: Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den. Alle bogens kapitler fører således frem mod hans påstand som midten i en blomst. Det er vort mål, at få læserne til at forestille sig, hvorledes de syntes, at deres tilværelse skal være og erkende, at denne forestilling kan blive selvbekræftende. Når noget, der er meget komplekst, skal kommunikeres ud, skal det udtrykkes i metaforer, handlinger eller billedlige udtryk, som giver en fælles forståelse, og som dækker mere, end det ordene siger. Jo kortere budskab, jo større gennemslagskraft. 7

8 Epilog Forord Billedligt talt Tilværelsesfortåelse Træls arbejde Hvor bliver Billedmagten af? mageren Livsudvikling eller livsafvikling Den fraktale organisation Organisationsbilleder Gravhvepsekonceptet Fasedhjulet Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den Drivkræfter og forhindringer Den nye klassekamp. Den udviddende Fuglen i buret Gør hvad du vil, eller vil, hvad begrænsning du gør Med billeder kan man med større lethed skabe erkendelse end med fakta. Man påvirker det ubevidste, det intuitive, man påvirker det valg, mennesker foretager. Derfor er billeddannelse og kommunikation i billeder det mest virkningsfulde redskab, man kan have som leder. Lederen er billedmageren, som kan skabe indre billeder af virkeligheden og visionerne og dermed påvirke holdninger, værdier, vilje og mod. Ledelse er virkeliggørelse af værdibilleder. Kan du drømme det, kan du gøre det. Walt Disney. Peter Scheidelin Espersen Aksel Blaabjerg 8

9 Billedligt talt Det ptolemæiske verdensbillede, hvor jorden var centrum i universet fungerede meget godt, selvom det var falsk. Man havde jo bygget alle iagttagelser og teorier sammen med denne grundlæggende misforståelse, og teorierne blev dermed ligeså falske som verdensbilledet, men de virkede og bekræftede netop dermed det underliggende falske verdensbillede. Ofte vil man opleve, at en grundlæggende falsk forestilling som danner basis for observationer og konklusioner, bekræfter sig selv i et sådant selvsving. Den overordnede forestilling om hvordan tingene er, hvilken sammenhæng vi oplever, det billede vi har af den fremtid, vi ønsker, vore irrationelle forestillinger om, hvad vi kan lide eller ej, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert, vil i samme grad, som sådanne forestillinger om virkeligheden bliver gennemgående for en organisatorisk enhed, også ændre dennes virkelighed, uanset om deres forestillinger er sande eller ej. Et eksempel på dette kan være den udbredte opfattelse af, at specielt undervisnings- social- og sundhedsområdet har været udsat for ustandselige nedskæringer - helt ind til benet, hvilket fører til stigende grad af udbrændthed og mange sygedage, selvom kendsgerningerne viser, at der altid har været tale om 9

10 vækst. Denne oplevelse af stadige nedskæringer og forringelser har været konstant i de sidste 30 år, selvom det ikke kan konstateres med bevidsthedens målestok. Finansministerens budgetredegørelse for de sidste 10 år, viser det modsatte af det, der opleves. Det, man har været udsat for, er snarere udvidelse af tilbud, øget kvalitet, ændrede prioriteringer indenfor området, nyt indhold, omstrukturering af opgaver, men det er noget helt andet. Der kunne være tale om omstilling eller endda måske udvikling, hvis ændringerne var en del af et overordnet mål. Det kan naturligvis også skyldes at inertien, organisatoriske og strukturelle forhold kræver en større og større del af de eksisterende ressourcer, således at man kommer i stadig større afmagt. Måske ligger problemet i mangel på tydelige mål for opgaven og egen opfattelse af, med hvilken kvalitet, den bliver løst. Det kan skyldes, at man styres udefra og ikke selv kan prioritere sine ressourcer til opgaven. De mulige årsager kan være mange, men det er altid de manglende ressourcer, der bliver udnævnt som årsagen. Hvis bare vi havde ressourcer nok, tænker man. Hvis flere ressourcer skulle bringe større lykke, burde man være meget lykkelige indenfor de 3 sektorer, men det er man ikke. 10

11 Det mennesker med deres følelser oplever som sandt, har langt større betydning end de kendsgerninger og analyseresultater, man kan lægge på bordet. Man må tage sit udgangspunkt i, at det mennesker oplever, altid er rigtigt, og det derfor er den virkelighed, de handler ud fra. Det behøver ikke at være sandt, men det er i hvert fald rigtig, at de har oplevet det således, og at de handler ud fra deres virkelighed. Det må man acceptere, indtil man eventuelt har lavet om på deres opfattelser. Det hjælper ikke meget, at fortælle de pågældende, at det, de oplever, er forkert. Med rapporter, analyser, regnskaber og lignende kendsgerninger kan man bearbejde bevidstheden, og dermed den bevidste del af menneskets forestillinger, medens billeder, selvom de måske ikke i sig selv rummer nogle kendsgerninger, i langt højere grad end fakta er egnede til at påvirke underbevidstheden. Man må tage udgangs-punkt i menneskers forskellige virkelighedsopfattelse, som jo ikke blot afhænger af, hvor man er placeret, men i nok så høj grad bestemmes af de forestillinger, man har. Det sete afhænger af øjnene, der ser det, siger man. Mere rigtigt ville det være at sige, at det afhænger af det billede, som det sete fremkalder. 11

12 Prøv at tælle, hvor mange æg og hvor mange tomme pladser der er i ovenstående æggebakke. Prøv at vend den på hovedet og tæl igen. Du får ikke samme resultat! Hvis du rækker billedet til en anden person, medens I samtidigt fortæller hinanden, hvad I ser, vil det vise sig, at I er uenige i jeres opfattelse af virkeligheden. Det vi ser, er bestemt af tidligere erfaringer og viden. Ubevidst bruger vi, når vi iagttager æggebakken, vor erfaring om, at lyset kommer oppefra, og derfor er det skyggen, der bestemmer, om der er et æg eller en tom plads i æggebakken. Følgelig vil man få et forskelligt resultat afhængigt af, fra hvilken side man iagttager tegningen. Virkeligheden fremtræder på mange måder forskelligt for mennesker, der er i forskellige positioner og med forskellig viden og erfaring, men på en masse områder, vil der omvendt også kunne skabes en fælles opfattelse af virkeligheden. Denne fælles opfattelse kunne være et resultat af ledelse, og et langt mere betydningsfuldt resultat end det, der skabes gennem lederens autoritet og beslutninger. En leder er begrænset og vil ikke kunne lede ret meget, hvis denne skulle bestemme og beordre, hvad der skal ske. Jo mere en leder vil afgøre, jo mindre kan denne holde i gang. Hvis man er i stand til at overføre billeder, i form af fælles forestillinger om, hvad der skal være virksomhedens menneskesyn, image, kvalitet, værdigrundlag, vision, udviklingsstrategi, organisation, struktur osv., kan man derimod gøre de enkelte medarbejdere til beslutningstagere. Jeg arbejder for tiden på en analyse på en af de store europæiske bilfabrikker på baggrund af utilfredsstillende resultater. Alle lederne er teknikker og dygtige planlæggere. 12

13 De ved, hvad der er rigtigt, og derfor er det dem, der bestemmer. Der er mange fejl i produkterne, så de har en stor kvalitetsafdeling til kontrol og retning af fejl. For hvert halvandet minut ruller der en ny bil af samlebåndet. Det siger sig selv, at denne fejlretningsafdeling bliver en stor del af fabrikken. Når nu lederne tror, at det kun er et spørgsmål om bedre planlægning og kontrol, og når de vil bestemme alt, kan jeg også tillade mig at spørge til alle de biler, der står og venter på at få rettet fejl og sige: Hvem har så bestemt det her? Det er der ingen, der vil vedkende sig. Derimod kan de blive enige om, at fejlen ikke er på deres side. Deres planlægning og styring er minutiøs og korrekt ned til mindste detalje, men det er medarbejderne, der ikke er ansvarlige, pålidelige, dygtige nok osv. Det er ikke urimeligt at mene om en medarbejder eller flere, at de ikke er gode nok til deres arbejde. Det forekommer jo. Men hvis man har den opfattelse, at mennesket som sådan er forkert, må det være fordi man ikke leder ud fra, hvordan mennesker er. Bilfabrikken har en smuk stor plakat hængende på et sted, hvor alle ser den hver dag, med virksomhedens vision og værdigrundlag, som er meget smukt formuleret med de rigtige ideer, men den evner ikke at formidle indholdet som værdier og holdninger. Man tror det er gjort, ved at man har skrevet det. Man afslørede for nyligt, hvorledes de kommunale ledere i en jysk kommuneforening havde opfattet kommunernes overordnede visioner og værdigrundlag. De ledere, der 100 % havde opfattet budskabet og kunne formidle det klart, forståeligt og betydningsfuldt, kom fra en kommune, der havde udtrykt de overordnede mål og værdier i nogle ganske 13

14 få sætninger. De ledere, der klarede sig dårligst kom fra den kommune, der havde beskrevet visioner og værdier mest fyldigt (13 sider). Der var det overordnede budskab overhovedet ikke trængt ud til lederne. Med billeder kan man med større lethed skabe erkendelse end med fakta. Man påvirker det ubevidste, det intuitive, man påvirker det valg, mennesker foretager. Derfor er billeddannelse og kommunikation i billeder det mest virkningsfulde redskab, man kan have som leder. Lederen er billedmageren, som kan skabe indre billeder af virkeligheden og visionerne og dermed påvirke holdninger, værdier, vilje og mod. Ledelse er virkeliggørelse af værdibilleder. Når noget, der er meget komplekst, skal kommunikeres ud, skal det udtrykkes i metaforer, handlinger eller billedlige udtryk, som giver en fælles forståelse, og som dækker mere, end det ordene siger. Jo kortere budskab, jo større gennemslagskraft. Billeder kan være så mange ting. Det behøver ikke at være et billede i egentlig forstand. Det kan være et forbillede, heltedannelser i virksomheden, ritualer, metaforer, myter og historier, men selvfølgeligt også enhver art af visuelle forestillinger. Da J. F. Kennedy ved muren til det tidligere DDR sagde: "Ich bin ein Berliner!" var det et stærkt billede, som udtrykte et skæbnefællesskab med den delte tyske befolkning. Det var også et billede, der gik ind i historien, da Knud Heinesen i 1970 erne sagde, at vi står ved afgrundens rand. Jan Carlzon ændrede SAS med sine billeder om den enkelte medarbejders suverænitet. En tegning, som blev anvendt i et internt blad viser en kunde, der henvender sig og beder om at tale med den ansvarlige. "Jeg er ansvarlig", siger medarbejderen. 14

15 Han skabte billedet af Rockwool-laget som et begreb for den hæmmende effekt, mellemlederne kan udgøre mellem ledelsen og opgaveløserne. Med billeder forandrede han organisationen. En stewardesse bevilligede et gratis måltid til nogle flyrejsende på grund af et flys forsinkede afgang. Beslutningen blev imidlertid ændret af en overordnet, men stewardessen fastholdt og gennemførte alligevel sin beslutning. Da lederen forelagde dette eksempel på "ulydighed" for Jan Carlzon, fik han valget mellem at holde op med at træffe den slags beslutninger, eller også flytte sit skrivebord derud, hvor det foregik. Det er egentligt ikke afgørende, om denne historie er sand eller ej. Det er det bevidste billede, historien giver om virksomhedens kultur og struktur, der betyder noget. Jeg arbejdede i en virksomhed, der skulle omstilles fra offentlig til privat, fra monopol til konkurrence, fra tryghed til frihed, hvor man i en dialog fik skabt et billede, der for alle kom til at symbolisere, hvad det drejede sig om. En projektleder spurgte: "Hvad må jeg bruge?" "Hovedet!" var svaret. "Kan jeg ikke få nogen beløbsramme?". "Nej!" "Hvordan ved jeg så, om jeg har brugt for meget?" "Du skal tage ansvar for, hvad du gør!" Styrken ved billeder er, at de kan give indsigt og erkendelse, de kan rumme, sammenfatte og fastholde budskaber og værdier, som er gjort fælles. Derfor er billeddannelse og kommunikation i billeder det mest virkningsfulde redskab, man som leder kan anvende. En billedmager, som kan 15

16 skabe visioner, virkelighedsopfattelser, image, værdier, holdninger, vilje og mod, er ikke blot leder, men bliver anfører. Vi vil også i vor bog skabe forestillinger og anvende billeder i formidlingen af vore budskaber, dels fordi vort formål er at skabe erkendelse mere end at formidle viden, og dels for at give brugbare eksempler og inspirere andre til at anvende en fælles billeddannelse som forandringsmiddel. Denne fælles forestilling og billeddannelse handler i vor bog ikke om tricks, man som leder kan bruge. Den handler om grundlæggende værdier, som vi tror, er fælles for alle mennesker, men som blot ikke er blevet til fælles erkendelse. Den handler om at skabe en fælles opfattelse af virkeligheden, vi skal handle ud fra. Den handler om at skabe et fælles billede af den fremtid, vi ønsker at ankomme til. Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den, siger den spanske filosof Fernando Savater. 16

17 Tilværelsesforståelse Overvind tiden og alt, hvad du har tilbage, er nuet. Richard Bach: Jonathan Livingston Havmåge Engang, da jeg skulle holde foredrag om værdier, hang der et beskrevet ark fra min forgænger på flipoveren, som jeg tog udgangspunkt i. Det så sådan ud: Fortid Nu Fremtid Alle var enige i, at det var en rimelig beskrivelse, som gav mening. Jeg pegede på Fortiden og spurgte: Eksistere den? Nej, den har været. Fremtiden, eksisterer den, da? Nej! Det er en illusion. Det er en vifte af muligheder. Det er blot en ikke realiseret fortid. Hvad med nuet? Det er blot adskillelsen mellem fortid og fremtid. Et tidsrum med en uendelig lille udstrækning. Ja, men, hvornår er vi da, hvis denne illustration skal give mening? Kigger jeg på min hund, der ligger og nyder bare det at være til sikkert uden nogen tanke om fortiden eller fremtiden, så er den i nuet. Et måske uendeligt, skønt ikke evigt nu. Den er i sin væren. Nuet og tiden kan ikke eksistere samtidigt. De hører til i hver sin verden. Bevidstheden gør vanemæssigt modstand 17

18 mod nuet, fordi bevidstheden ikke kan fungere uden begrebet tid, der består af fortid og fremtid. Derfor fornægtes eller glemmes nuet, selvom det er det eneste, der eksisterer. Det reduceres til et middel til at opnå et bestemt øjeblik i fremtiden, som ikke eksistere i virkeligheden. De øjeblikke, hvor vi som mennesker oplever total lykke er ofte karakteriseret ved tilstedeværelse i nuet, uden bevidsthed om tid og uden tænkningens støjende aktivitet. Nuet er en tilstedeværelse uden bevidsthed. Der er mennesker, der lever deres liv i fortiden, hvor kampen mod oplevede urimeligheder, bliver deres livsindhold, eller hvor man lever i en måske fjern fortids succes. Man kan være opfyldt af ærgrelse over forspildte muligheder og man slæber rundt på tidligere tiders nederlag, som måske bliver en forhindring for, at man tør møde nye udfordringer i fremtiden. For andre fylder fremtiden det hele. Ofte som angst for det usikre, men også som forventninger og forberedelse til, hvad der skal ske. Der er mennesker, der størsteparten af deres liv venter på, at fremtiden skal komme; at man bliver gammel nok til at komme i skole; at man bliver gammel nok til at komme ud af den igen; at man bliver voksen; bliver gift; bliver skilt forberedelser til pensionisttilværelsen osv. De fylder deres tilværelse med det, der skal komme, og de gør alt på vegne af fremtiden og for at sikre den tid, der kommer, men glemmer at være til stede i nuet. Nogle føler ikke, de har haft en lykkelig dag i 10 år på grund af usikkerhed og bekymringer om fremtiden, men går man ind og ser på hver enkelt dag, behøver der ikke at være noget i vejen for, at de kunne have været lykkelige der. Det kan de blot ikke være, fordi de hele tiden er i deres bevidsthed. De er i sindets vold. 18

19 Vor civilisation, som vi kender den, er baseret på bevidstheden. Vi kunne ikke forestille os, at vi kunne eksistere uden den. Vi tror, vi ville være forvandlet til dyr, hvis ikke vi havde bevidstheden. Bevidsthedens betydning har været forskellig i forskellige kulturer og i forskellige perioder. Den har uden tvivl været den væsentligste årsag til de sejre, vor civilisation har opnået, men også til den fremmedgørelse, mange mennesker oplever. Der er også en tendens til at overvurdere bevidstheden. Hele den videnskabelige tænkning baserer sig på den, medens store resultater og videnskabelige gennembrud ofte synes at komme som følge af bearbejdelser i underbevidstheden, fjernt fra de laboratorier eller udviklingsmiljøer, hvor man skulle forvente det. Forskning har vist, at vi både gør iagttagelser og opbygger erindringer, uden at det kommer til bevidsthedens kendskab. Heller ikke alt det vi ved, kan udtrykkes som bevidsthed eller beskrives med ord. Vi ved mere end vi ved af, men det tæller ikke altid i en argumentation, fordi det ikke kan udtrykkes som bevidsthed. Intuition, subliminal sansning betragtes som ulødigt og som følelsesbestemt. Selv om bevidstheden ikke vil være i stand til at håndtere de informationer eller træffe de valg, der skal til for at cykle en meter, er vi parate til at gøre den til enehersker, når beslutninger skal tages. Den implicitte viden om at cykle, kan ikke formidles til bevidstheden eller i bevidsthedens sprog. Den kan kun komme frem ved, at man gør det. Bevidstheden er ikke så nødvendig, eller noget man bruger så meget, som man tror, men man kan ikke være bevist om, at man er ubevidst, for så er man jo bevidst. I den fysiske og 19

20 psykiske verden, hvor kompleksiteten er stor, er det ofte mest hensigtsmæssigt om muligt med afsæt i tilgængelig viden og beviste overvejelser - at gøre det, man synes er rigtigt, selvom man ikke lige ved hvorfor. Man kan ikke adskille det bevidste og det ubevidste. Vi er udstyret med forskellige læringssystemer og erkendelser, der samarbejder. Alt, hvad mennesker gør professionelt, gør de uden eller med begrænset bevidsthed. Da vi første gang sad bag rattet for at lære at køre bil, var der vel mange af os, der var ved at køre i grøften, når vi skulle skifte gear, fordi bevidstheden har svært ved at være bevist om mere end en ting ad gangen. Efterhånden som vi fik det ind på rygraden, kunne vi bruge bevidstheden til noget andet. Med stor rutine vil vi opleve, at vi ofte i lange perioder slet ikke er beviste om, at vi kører bilen. Det betyder ikke at vi er uopmærksomme, men de funktioner, vi skal betjene, for at bilen følger viljen, sker helt ubevidst. Hvis en pianist pludselig bliver bevidst om, hvordan hun skal flytte fingrene for at spille noderne, går spillet pludselig meget langsomt, der laves mange fejl og det sublime - det subliminale, forsvinder. Det er en udbredt overvurdering af, hvad bevidstheden egentlig bestemmer. Mennesket modtager hvert sekund ca. 12 mio. informationer (bits) fra vore sanser. Dertil kommer ca. 100 gange så mange interne informationer fra vor krop. Bevidstheden har en kapacitet på maximalt et halvt hundrede bits, men fungerer normalt med langt færre informationer pr sekund. Hvis vi ser mere end 18 billeder i sekundet, bliver det til levende billeder. Hører vi mere end 16 pulser pr sekund, bliver det til en tone. Vor hjerne skal hvert sekund sortere i alle de mange millioner informationer, der kommer udefra på en kvalitativ måde og sætte disse sammen med den erfaring og de 20

21 begreber, vi i forvejen har lagret i vor underbevidsthed. Ud fra dette skal der præsenteres et meningsfuldt billede for bevidstheden, der ikke fylder mere end 50 bits, hvoraf endda 80 % vil være hentet i underbevidstheden og kun 20 % være opfattet med vore sanser. Derfor må der hvert sekund kastes millioner af informationer bort, for at skabe det, vi kalder bevidsthed. Dermed er bevidstheden et bedrag, men det er netop dens formål for at bringe orden i kaos. Den computerskærm, jeg sidder foran nu, skaber på samme måde et billede, som jeg oplever som virkelighed, selvom alle data i computeren kun består af ettaller og nuller. Det, jeg ser, er ikke virkeligheden, eller hvad der foregår. Det er en illusion - og ligesom bevidstheden - et meget nyttigt billede. Kilometerlange baner med informationer som ettaller og nuller, ville ikke have været til megen gavn. Bevidstheden er erkendelse, orden og organisering, der skaber et meningsfuldt billede af vor omverden. Virkeligheden er således en hypotese, og den snyder os mere end vi tror. Det er en simulering. En dynamisk fortolkning. Det er ikke verden vi ser, men en fortolkning af verden. Sansning, sortering og valg af information og billeddannelsen er naturligvis noget, der tager tid. Bevidstheden er langsom. Målinger viser, at når bevidstheden beslutter sig for at sætte noget i gang, har underbevidstheden allerede startet processen et halvt sekund før. Vi oplever det bare ikke sådan. Thor Nørtranders fortæller i bogen Mærk Verden. En bog om bevidsthed at Niels Bohr udtænkte og efterprøvede en teori om, hvorfor det var skurken, som trak først, der tabte revolverduellerne i cowboyfilmene. Skurken skulle 21

22 bestemme sig for at trække. Det tager et halvt sekund. Helten reagerede reflektorisk. Det tager næsten ingen tid. Underbevidstheden handler umiddelbart og meget hurtigt, sådan som man oplever det, når man sætter fingeren på en varm kogeplade. En fodboldspiller eller en pianist mister grebet om tingene, hvis de bliver bevidste. Hvis man har for god tid, bliver det tit noget juks, og vi kikser, fumler og bliver kejtede i situationer, hvor vi bliver for bevidste om vore handlinger. En løgnedetektor kan konstatere, når vi skifter til bevidsthed. Den første reaktion, og det, der er udgangspunktet for den umiddelbare oplevelse, kommer fra underbevidstheden. Når kun 20 % af det billede, bevidstheden præsenteres for, er sansede data, medens resten er subliminalt, bliver det afgørende for en fælles billeddannelse, at vi har samme associationer, og at det fortolkes ud fra en nogenlunde fælles reference fra underbevidstheden. Menneskets erkendelse har nogle forudsætninger, der går forud for erkendelsen. Når vi præsenteres for en sanset oplevelse, begynder de hjernecellerne, der opfatter det samme, at svinge i en takt på 40 Hertz. De, der som de fleste svinger i takt, bestemmer, hvilken association, der vinder og bliver til bevidsthed. Der skabes et associationsrum, der fortolker det sansede. Når man oplever noget nyt, er der ikke mange til at svinge i samme takt. Derfor vil tidligere erkendelser dominere over nye. Derfor er nytænkning faktisk svært. Det er ikke blot et stærkt manipuleret billede, bevidstheden præsenteres for. Når underbevidstheden samtidig har startet handlingen, inden bevidstheden beslutter sig, kan man blive i tvivl om, hvorvidt den frie vilje overhovedet eksisterer. Det er dog sådan, at bevidstheden har vetomulighed, så den kan stoppe reflektoriske 22

23 handlinger, som underbevidstheden sætter i gang. Bevidstheden kan vælge og vrage mellem alle de muligheder, underbevidstheden præsenterer for den. Det kommer til udtryk, når man tager sig selv i at gøre noget, man undlader at følge sin umiddelbare indskydelse, man siger ikke alt, hvad man tænker, man lægger bånd på sig selv, man skubber angst og modvilje til side, man tager sig sammen, man tænker sig om, og på mange andre måder oplever vi ofte, at bevidstheden regulerer underbevidstheden. Vi oplever vel også af og til, at denne kontrol svigter, hvis vi er ophidsede, følelsesladede eller berusede. Du er mere end dit jeg, og det er ikke jeg et, der bestemmer. Det er mig et. Endvidere er du også underbevidstheden. Den er også vilje. Der ligger bunker af holdninger, værdier, indarbejdede reflektions- og handlemønstre, som du er ansvarlig for. Er du hurtig med en bestemt reaktion i bestemte situationer, vil det ofte have opdragelse, følelser, livssyn, træning, erkendelse, kultur, læring og interesser som forudsætning. Bokseren, golfspilleren, pianisten og andre bliver gode, fordi de har indlagt hensigtsmæssig læring i underbevidstheden. Hele tiden skabes der erindret fremtid i form af vore forestillinger om Hvis! - Hvad så?, der giver os et handlingsberedskab, der automatisk udløses, når det forudsete sker. Vi snyder både os selv og andre, hvis ikke vi erkender, at egne forudsætninger og interesser ligger til baggrund for den måde, vi oplever virkeligheden på. I enhver iagttagelse ligger der en tolkning. Vi ser tingene i lyset af vore erfaringer. Bevidsthedens trick er, at den kombinere to vidt forskellige tilgange til verden: 23

24 1. De påvirkninger, vi sanser fra omverdenen 2. Det billede, vi har til forklaring af disse oplevelser. I en kommunikation mellem mennesker, formidler man ikke bare kendsgerninger og data, men man skaber samtidigt det fælles billede, det fælles associationsrum, som gør, at der dannes en fælles bevidsthed. Det, der ikke kan beskrives som bevidsthed, må formidles som erkendelse. Det meste af det vi ved, kan vi slet ikke fortælle hinanden, fordi sprogets evne til at formidle information og bevidsthedens båndbredde er alt for lille. Den eksformation, der kan ligge i et billede, kan være meget større end informationsmængden. Ethvert godt billede, man kan skabe, består af fortolkede data, der på en eller anden måde giver mening og sammenhæng. Kunsten bag at skabe en fælles virkelighedsopfattelse, et fælles værdigrundlag og fælles holdninger ligger i at skabe stærke billeder, der giver en fællesmængde i det associationsrum, der er hos modtager og afsender. Et billede er dybde, der præsenteres som overflade. Jo flere bortkastede informationer, jo mere kan man tænke over det. Et godt billede rummer således få data, men stor mulighed for erkendelse. Det har en pointe på samme måde som en vittighed. Et godt billede giver en fælles og meningsfuld bevidsthed. Det sætter dagsordenen, men er åben for personlig erkendelse og stillingtagen. Det forudsætter, at man skal kunne se sig selv i den verden, billedet beskriver. Det skal være vedkommende. At kommunikere i billeder er forskelligt fra Scientific Management, der, ligesom videnskab bygger på reduktionismen, dvs. troen på at man kan beskrive verden ved at beskrive dens enkeltdele. Holisme bygger på en 24

25 erkendelse af, at verden består af helheder, der ikke fuldt ud kan beskrives ved dens enkeltdele. Når man ikke kan formidle en beskrivelse som data, må man beskrive den som mening. I en teknokratisk verden tager bevidstheden magten over mennesket. Kun fakta og det, man kan sætte på formler og forholde sig bevidst til, tæller. Dermed vil illusionen og vor simulering af verden, erstatte verdenen. Succes ved planlægning, styring og kontrol forudsætter, at verden er forudsigelig, kontrollabel og styrbar, men verden er ustyrlig. Vi har ingen data om fremtiden. Den opfattelse vi har af virkeligheden er subjektiv. Underbevidstheden rummer ufattelige mængder af information. Informationsmængden er teknisk set et mål for graden af kaos, uforudsigelighed, uorden, rod, forbløffelse, ubeskrivelighed, overraskelse og anderledeshed. Orden er mål for graden af det modsatte - eksformation. Orden sætter verden i system og på formler. Bevidstheden skaber forudsigelighed, love, reducerer uorden og tæmmer verden. Bevidstheden rummer ikke megen information, men opfatter sig selv som orden. Bevidstheden er ikke et mål i sig selv. Den er et middel. Bevidstheden er et forenklet billede af virkeligheden, som et landkort. Et kort er meget anvendeligt, når man skal orientere sig i et ukendt landskab, men hvis der skulle opstå uoverensstemmelse mellem kortet og landskabet, hvilket har da ret? Vi omskriver, i det omfang vi kan, de forestillinger vi har om, hvad der er rigtigt til bevidsthedens sprog og argumenterer, som var det kendsgerninger, vi stod med, og vi afviser indigneret enhver påstand om, at det er forestillinger, følelser eller projektioner. Vi snyder både 25

26 andre og os selv, hvis ikke vi erkender, at det underbevidste har afgjort sagen på forhånd. Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den, siger den spanske filosof Fernando Savater. 26

27 Træls arbejde Hvad betyder det for mennesker at have et mål med deres arbejde, og hvor mange har egentligt det? Prøv at lade kolleger eller dem, du har ansvaret for, fortælle, hvad deres mål er. Nogle vil svare i brede ideelle målsætningsformuleringer, som: "Vi skal opfylde kundernes behov.", "Glade børn", Jeg vil gøre det så godt, som jeg kan, eller "Jeg vil skabe en bedre verden" og andre ideelle målformuleringer. Hvis man spørger: "Hvordan ser det ud, når du har nået det?", er det straks sværere at finde et svar. Man bliver hurtig klar over, at der er tale om et mål, der hele tiden flytter sig, som er uendeligt, og som i princippet kan beskrives som en følelsesmæssig tilstand af tilfredshed. Hvis ikke man har et billede af, hvordan det ser ud, når man har nået målet, kan man heller ikke se, hvornår man er halvvejs, tæt på, eller om man allerede har passeret målstregen. Man ved kun at retningen er i mod "mere" eller "bedre", men ikke altid, hvad de egentlige succeskriterier for målets opfyldelse er. Hvis man har prøvet at hakke roer, vil man tydeligt kunne huske forskellen mellem de korte rækker i hjørnet af marken, og de tilsyneladende uendeligt lange rækker, der forsvandt over den fjerne bakkekam. Arbejdet pr meter var 27

28 det samme, men psykisk var det to vidt forskellige oplevelser. Man kan kompensere for den utålelige oplevelse af at arbejde med de uendelige rækker, ved at sætte sig nogle mål i form at et træ i kanten af marken, ved at sætte nogle mærker undervejs, som man kan stræbe mod næste gang, for at man skal kunne se, at man er kommet nogen vegne. Mangel på tydelige og målbare mål giver en oplevelse af uendelighed i arbejdssituationen. Andre har et mål, der er fast og konkret. De skal f.eks. producere en bestemt mængde varer hver dag, eller der skal arbejdes med den samme rutine i et bestemt tidsrum hver dag. Et sådant arbejde får også karakter af uendelighed, men her som gentagelser i det uendelige. Det er ikke et mål på den måde, at det er noget, man knytter nogle forventninger til, oplever udfordringer i eller får succes på, - i hvert fald ikke ud over de første gange. Den katolske kirke har den udmærkede skik, at de udnævner en til at være djævlens advokat, når de skal tage stilling til væsentlige spørgsmål. På den måde får de antastet deres standpunkter og måske nyvurderet deres holdninger. Dr. Theol. Mogens Stiller Kjærgaard fortalte mig engang om, at man i en sådan situation havde valgt en polsk munk, Boroda, til at være djævlens advokat i spørgsmålet om, hvorvidt selvmord stadigvæk skulle betragtes som en dødssynd. Borodas argumentation var meget elegant og gik i korthed ud på, at mennesker kunne have forventninger til livet og de kunne have erfaringer med livet. Ved fødslen har man naturligt nok et minimum af erfaringer. Til gengæld er alle forventninger åbne, da man jo heller ingen erfaring har om begrænsninger. Hvis menneskets tilværelse udviklede sig således, at der, med de erfaringer, man har, ikke er mere at hente i tilværelsen, og der derfor ikke længere er 28

29 forventninger, må tilværelsen være reduceret til en biologisk livsforlængelse, og det måtte være acceptabelt, om mennesket ønskede sig død. Maksimale forventninger Maksimale erfaringer Minimale erfaringer Minimale forventninger Den situation, som han nok har haft i tankerne, kunne være den uhelbredelige syge, måske den gamle, der ligger ensomt på plejehjemmet uden mulighed for at skabe sig et livsindhold, den gamle narkoman, der ikke har andet livsindhold, end at stjæle til det næste fix osv. Boroda tabte sagen. Det, der gør historien interessant, er, at Taylor har vundet med den modsatte argumentation. Han udviklede managementteorier, der svarer til arbejdet ved samlebåndet. Der er ingen grund til at lære medarbejderne, hvordan man laver et farvefjernsyn. Man behøver kun at lære dem, hvordan de monterer nogle enkeltdele. Dermed opnår de hurtigt den maksimale erfaring, men samtidigt forsvinder forventningerne også. Man står jo ikke ved samlebåndet og siger: Næ, nu har jeg aldrig... eller Der kommer sandelig en til. Det bliver alt sammen temmelig forudsigeligt og arbejdet bliver en gentagelse i det uendelige. 29

30 I den græske mytologi møder vi fortællingen om Sisyfos, der skulle trille en sten op på toppen af et bjerg. Hver gang han nåede toppen, trillede stenen ned igen, og han kunne begynde forfra. Efter at have gentaget dette i nogen tid, blev han klar over, at det skulle beskæftige ham resten af hans liv. Han havde fået en "Sisyfosdom", siger vi. Det er en meget alvorlig dom. Hvis man ikke har en opgave, der giver "ild i øjnene" eller har en opgave, der ikke er målbar, som man ikke kan identificere sig med og som ikke giver personlig værdi, vil man ikke interessere sig så meget for opgaven, som for de ulemper, man oplever i arbejdssituationen. Ulemper er noget, man vil undgå. Hvis det ikke er tydeligt, hvilket mål, man har, hvilke fordele, man kunne opnå, handler man for at undgå ulemper. Man kan finde medarbejdere og organisationer, der i overvejende grad handler for at undgå ulemper. Det bliver derfor i højere grad orientering mod vilkårene, end orientering mod opgaven, der bliver afgørende. Opgave og vilkår synes at kompensere for hinanden, således at jo mere betydningsfuld opgaven er, jo mindre betyder vilkårene. Hvis man starter sin egen virksomhed, arbejder med pionerarbejde af en eller anden art eller lige er begyndt på et nyt ønskejob, betyder vilkårene meget lidt. Elleve-timersreglen betyder ikke noget. Man arbejder måske 70 timer om ugen. Arbejde lørdag søndag bliver en naturlig ting osv. Medarbejdere, for hvem opgaven ikke opleves betydningsfuld, vil fokusere mere på vilkårene end på opgaven. Hvis man oplever sig "reduceret til arme og ben", vil vilkårene spille en ekstrem stor rolle. "Det bliver træls", 30

31 siger vi i Jylland. Vi tror på, at det også gælder i den oprindelige betydning af ordene: Træls arbejde! Opgavens betydning Vilkårenes betydning Trælshedstærsklen Vi møder mange, der tror, at de i sådan en situation kan motivere medarbejdere ved at opfylde deres behov for vilkår. De tager fejl. Problemet er, at medarbejderne ikke oplever opgaven betydningsfuld eller at medarbejderen ikke oplever sig selv betydningsfuld i jobbet, og at de ikke kan se en tydelig sammenhæng mellem indsats og resultat. De har overskredet trælshedstærsklen. De er blevet demotiverede. Begrebet "Lønmodtager" anvendes ofte i en sammenhæng, hvor det ikke kun dækker det, at man får løn for sit arbejde. Det dækker først og fremmest årsagen til, at man går på arbejde. Hvis man i sit arbejde ser meningen med sin tilværelse, udfordringen i livet og ansvaret for den gerning, man har påtaget sig, er man, bortset fra i en skattemæssig betydning, ikke "lønmodtager", blot fordi man får løn. Det får de fleste jo på den ene eller anden måde. Traditionelt er organisationer indrettet således, at de forskellige niveauer varetager forskellige opgaver. Nogle har ansvaret for den overordnede mening og sammenhæng for 31

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER!

KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! TekSam Årsdag, Odense Congress Center KLAR TALE OM AFSKEDIGELSER! i forhold til tilbageværende medarbejdere Helle Kryger Aggerholm Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Agenda Baggrund og fokus Hvad

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885

Opdateret Lederskab. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901-0885 Nr. 4 2011 Tema: Motivation hvad er det i grunden, som bæredygtigt motiverer os? Motivation opgradering til version 3.0! Pisk og gulerod er yt. Motivation handler om, at grundholdningen til arbejde i dag

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering

Kommunikation. Kommunikationsmodel. Forstyrrelser (støj) hos senderen. Forstyrrelser (støj) hos modtageren. Kommunikation og konflikthåndtering Kommunikation og konflikthåndtering Midler/program: Kommunikation Hvordan bidrager jeg til kommunikationen Assertiv kommunikation Konflikthåndtering Konfliktløs et spil om konflikter Kommunikation Tal

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Om at gå efter drømmen

Om at gå efter drømmen Om at gå efter drømmen Hvad laver du?, bliver jeg spurgt. Jeg rådgiver om indretning. Mange nikker, når jeg siger det de ved nemlig godt, hvad det er. En slags styling. Det er en udbredt opfattelse, at

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub

HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER. - al forvandling begynder med et lille skub HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER - al forvandling begynder med et lille skub INDHOLDSFORTEGNELSE Mentorværktøjers baggrund Begrebet mentor, hvad kan det og hvad er målet?

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? 15.06.2009 1/32 HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER?? 15.06.2009 1/32 3 studier Social kapital (NFA m.fl.) 2008 Rapporten Forandring og forankring (NFA og Kubix) 2009 Litteraturstudier (Udenlandske og danske) 2005-2008 15.06.2009

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere