BILLEDMAGEREN. - ledelse i kaos. Forlag Wise Mind. Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLEDMAGEREN. - ledelse i kaos. Forlag Wise Mind. Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg"

Transkript

1

2 2

3 BILLEDMAGEREN - ledelse i kaos Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg Forlag Wise Mind 3

4 Billedmageren, - ledelse i kaos Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg Forlag, Wise Mind. Tlf. (+45) Trykt i Danmark : Hvid Grafisk, Randers ISBN Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. 4

5 Indholdsfortegnelse Forord... 6 Billedligt talt... 9 Tilværelsesforståelse Træls arbejde Livsudvikling Fuglen i buret Gør, hvad du vil eller Vil, hvad du gør Den udvidende begrænsning Den nye klassekamp Drivkræfter og forhindringer Fasehjulet Gravhvepsekonceptet Organisationsbilleder Den fraktale organisation Hvor bliver magten af? Epilog

6 Forord Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den, siger den spanske filosof Fernando Savater. Vi tror egentligt på, at menneskers forestillinger er det væsentligste, der findes i lederens verden, fordi det er lederens opgave at skabe resultater gennem andre. Det kan kun lade sig gøre ved at skabe de forestillinger hos andre, der fremmer de ledelsesmæssige mål. Dermed adskiller lederen sig fra eksperter og specialister. Alle vore kapitler handler om netop denne rolle, hvor egne værdier og formidling af erkendelse bliver det centrale for ledelse. Fakta og viden er bevidsthedens sprog. Erkendelser og værdier er underbevidsthedens sprog, og derfor skal den fodres med forestillinger og billeder. Vi har skrevet denne bog i forventning om, at vore læsere kan finde et nyt grundlag for arbejde, ledelse og organisation, som tager udgangspunkt i, at verden er alt for kompleks til at kunne beskrives i teorier, men ikke for kompleks til at kunne erkendes og forstås. Vi, Peter Scheidelin Espersen og Aksel Blaabjerg, har arbejdet sammen som konsulenter og ideudviklere i mange år. Vi har gennem årene tænkt mange tanker sammen, og 6

7 når vi nu skriver bog sammen, har vi tilladt os at skrive oplevelser i jeg-form, selvom vi godt ved, at læserne ikke har mulighed for at vide, hvem af de to forfattere der har oplevet de konkrete hændelser eller tænkt det, der konkret skrives om. Vi tror egentligt heller ikke, at det interesserer læseren, og andre måder at gøre det på, ville havde mindsket læseligheden. Bogen er ikke et resultat af et studie, men er en tanke, byggende på de refleksioner vore arbejdserfaringer og andres tanker har givet anledning til. En litteraturliste vil ikke gøre fyldest i vor situation. Som det vil fremgå af bogen, ved mennesker mere end de ved af eller hvorfra de ved det. Vi nævner i teksten direkte anvendelsen af litteratur, som vi aktuelt har gjort brug af. Bogen er bygget op omkring netop tankens skabende kraft, således som Savater postulerer det: Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den. Alle bogens kapitler fører således frem mod hans påstand som midten i en blomst. Det er vort mål, at få læserne til at forestille sig, hvorledes de syntes, at deres tilværelse skal være og erkende, at denne forestilling kan blive selvbekræftende. Når noget, der er meget komplekst, skal kommunikeres ud, skal det udtrykkes i metaforer, handlinger eller billedlige udtryk, som giver en fælles forståelse, og som dækker mere, end det ordene siger. Jo kortere budskab, jo større gennemslagskraft. 7

8 Epilog Forord Billedligt talt Tilværelsesfortåelse Træls arbejde Hvor bliver Billedmagten af? mageren Livsudvikling eller livsafvikling Den fraktale organisation Organisationsbilleder Gravhvepsekonceptet Fasedhjulet Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den Drivkræfter og forhindringer Den nye klassekamp. Den udviddende Fuglen i buret Gør hvad du vil, eller vil, hvad begrænsning du gør Med billeder kan man med større lethed skabe erkendelse end med fakta. Man påvirker det ubevidste, det intuitive, man påvirker det valg, mennesker foretager. Derfor er billeddannelse og kommunikation i billeder det mest virkningsfulde redskab, man kan have som leder. Lederen er billedmageren, som kan skabe indre billeder af virkeligheden og visionerne og dermed påvirke holdninger, værdier, vilje og mod. Ledelse er virkeliggørelse af værdibilleder. Kan du drømme det, kan du gøre det. Walt Disney. Peter Scheidelin Espersen Aksel Blaabjerg 8

9 Billedligt talt Det ptolemæiske verdensbillede, hvor jorden var centrum i universet fungerede meget godt, selvom det var falsk. Man havde jo bygget alle iagttagelser og teorier sammen med denne grundlæggende misforståelse, og teorierne blev dermed ligeså falske som verdensbilledet, men de virkede og bekræftede netop dermed det underliggende falske verdensbillede. Ofte vil man opleve, at en grundlæggende falsk forestilling som danner basis for observationer og konklusioner, bekræfter sig selv i et sådant selvsving. Den overordnede forestilling om hvordan tingene er, hvilken sammenhæng vi oplever, det billede vi har af den fremtid, vi ønsker, vore irrationelle forestillinger om, hvad vi kan lide eller ej, hvad der er rigtig, og hvad der er forkert, vil i samme grad, som sådanne forestillinger om virkeligheden bliver gennemgående for en organisatorisk enhed, også ændre dennes virkelighed, uanset om deres forestillinger er sande eller ej. Et eksempel på dette kan være den udbredte opfattelse af, at specielt undervisnings- social- og sundhedsområdet har været udsat for ustandselige nedskæringer - helt ind til benet, hvilket fører til stigende grad af udbrændthed og mange sygedage, selvom kendsgerningerne viser, at der altid har været tale om 9

10 vækst. Denne oplevelse af stadige nedskæringer og forringelser har været konstant i de sidste 30 år, selvom det ikke kan konstateres med bevidsthedens målestok. Finansministerens budgetredegørelse for de sidste 10 år, viser det modsatte af det, der opleves. Det, man har været udsat for, er snarere udvidelse af tilbud, øget kvalitet, ændrede prioriteringer indenfor området, nyt indhold, omstrukturering af opgaver, men det er noget helt andet. Der kunne være tale om omstilling eller endda måske udvikling, hvis ændringerne var en del af et overordnet mål. Det kan naturligvis også skyldes at inertien, organisatoriske og strukturelle forhold kræver en større og større del af de eksisterende ressourcer, således at man kommer i stadig større afmagt. Måske ligger problemet i mangel på tydelige mål for opgaven og egen opfattelse af, med hvilken kvalitet, den bliver løst. Det kan skyldes, at man styres udefra og ikke selv kan prioritere sine ressourcer til opgaven. De mulige årsager kan være mange, men det er altid de manglende ressourcer, der bliver udnævnt som årsagen. Hvis bare vi havde ressourcer nok, tænker man. Hvis flere ressourcer skulle bringe større lykke, burde man være meget lykkelige indenfor de 3 sektorer, men det er man ikke. 10

11 Det mennesker med deres følelser oplever som sandt, har langt større betydning end de kendsgerninger og analyseresultater, man kan lægge på bordet. Man må tage sit udgangspunkt i, at det mennesker oplever, altid er rigtigt, og det derfor er den virkelighed, de handler ud fra. Det behøver ikke at være sandt, men det er i hvert fald rigtig, at de har oplevet det således, og at de handler ud fra deres virkelighed. Det må man acceptere, indtil man eventuelt har lavet om på deres opfattelser. Det hjælper ikke meget, at fortælle de pågældende, at det, de oplever, er forkert. Med rapporter, analyser, regnskaber og lignende kendsgerninger kan man bearbejde bevidstheden, og dermed den bevidste del af menneskets forestillinger, medens billeder, selvom de måske ikke i sig selv rummer nogle kendsgerninger, i langt højere grad end fakta er egnede til at påvirke underbevidstheden. Man må tage udgangs-punkt i menneskers forskellige virkelighedsopfattelse, som jo ikke blot afhænger af, hvor man er placeret, men i nok så høj grad bestemmes af de forestillinger, man har. Det sete afhænger af øjnene, der ser det, siger man. Mere rigtigt ville det være at sige, at det afhænger af det billede, som det sete fremkalder. 11

12 Prøv at tælle, hvor mange æg og hvor mange tomme pladser der er i ovenstående æggebakke. Prøv at vend den på hovedet og tæl igen. Du får ikke samme resultat! Hvis du rækker billedet til en anden person, medens I samtidigt fortæller hinanden, hvad I ser, vil det vise sig, at I er uenige i jeres opfattelse af virkeligheden. Det vi ser, er bestemt af tidligere erfaringer og viden. Ubevidst bruger vi, når vi iagttager æggebakken, vor erfaring om, at lyset kommer oppefra, og derfor er det skyggen, der bestemmer, om der er et æg eller en tom plads i æggebakken. Følgelig vil man få et forskelligt resultat afhængigt af, fra hvilken side man iagttager tegningen. Virkeligheden fremtræder på mange måder forskelligt for mennesker, der er i forskellige positioner og med forskellig viden og erfaring, men på en masse områder, vil der omvendt også kunne skabes en fælles opfattelse af virkeligheden. Denne fælles opfattelse kunne være et resultat af ledelse, og et langt mere betydningsfuldt resultat end det, der skabes gennem lederens autoritet og beslutninger. En leder er begrænset og vil ikke kunne lede ret meget, hvis denne skulle bestemme og beordre, hvad der skal ske. Jo mere en leder vil afgøre, jo mindre kan denne holde i gang. Hvis man er i stand til at overføre billeder, i form af fælles forestillinger om, hvad der skal være virksomhedens menneskesyn, image, kvalitet, værdigrundlag, vision, udviklingsstrategi, organisation, struktur osv., kan man derimod gøre de enkelte medarbejdere til beslutningstagere. Jeg arbejder for tiden på en analyse på en af de store europæiske bilfabrikker på baggrund af utilfredsstillende resultater. Alle lederne er teknikker og dygtige planlæggere. 12

13 De ved, hvad der er rigtigt, og derfor er det dem, der bestemmer. Der er mange fejl i produkterne, så de har en stor kvalitetsafdeling til kontrol og retning af fejl. For hvert halvandet minut ruller der en ny bil af samlebåndet. Det siger sig selv, at denne fejlretningsafdeling bliver en stor del af fabrikken. Når nu lederne tror, at det kun er et spørgsmål om bedre planlægning og kontrol, og når de vil bestemme alt, kan jeg også tillade mig at spørge til alle de biler, der står og venter på at få rettet fejl og sige: Hvem har så bestemt det her? Det er der ingen, der vil vedkende sig. Derimod kan de blive enige om, at fejlen ikke er på deres side. Deres planlægning og styring er minutiøs og korrekt ned til mindste detalje, men det er medarbejderne, der ikke er ansvarlige, pålidelige, dygtige nok osv. Det er ikke urimeligt at mene om en medarbejder eller flere, at de ikke er gode nok til deres arbejde. Det forekommer jo. Men hvis man har den opfattelse, at mennesket som sådan er forkert, må det være fordi man ikke leder ud fra, hvordan mennesker er. Bilfabrikken har en smuk stor plakat hængende på et sted, hvor alle ser den hver dag, med virksomhedens vision og værdigrundlag, som er meget smukt formuleret med de rigtige ideer, men den evner ikke at formidle indholdet som værdier og holdninger. Man tror det er gjort, ved at man har skrevet det. Man afslørede for nyligt, hvorledes de kommunale ledere i en jysk kommuneforening havde opfattet kommunernes overordnede visioner og værdigrundlag. De ledere, der 100 % havde opfattet budskabet og kunne formidle det klart, forståeligt og betydningsfuldt, kom fra en kommune, der havde udtrykt de overordnede mål og værdier i nogle ganske 13

14 få sætninger. De ledere, der klarede sig dårligst kom fra den kommune, der havde beskrevet visioner og værdier mest fyldigt (13 sider). Der var det overordnede budskab overhovedet ikke trængt ud til lederne. Med billeder kan man med større lethed skabe erkendelse end med fakta. Man påvirker det ubevidste, det intuitive, man påvirker det valg, mennesker foretager. Derfor er billeddannelse og kommunikation i billeder det mest virkningsfulde redskab, man kan have som leder. Lederen er billedmageren, som kan skabe indre billeder af virkeligheden og visionerne og dermed påvirke holdninger, værdier, vilje og mod. Ledelse er virkeliggørelse af værdibilleder. Når noget, der er meget komplekst, skal kommunikeres ud, skal det udtrykkes i metaforer, handlinger eller billedlige udtryk, som giver en fælles forståelse, og som dækker mere, end det ordene siger. Jo kortere budskab, jo større gennemslagskraft. Billeder kan være så mange ting. Det behøver ikke at være et billede i egentlig forstand. Det kan være et forbillede, heltedannelser i virksomheden, ritualer, metaforer, myter og historier, men selvfølgeligt også enhver art af visuelle forestillinger. Da J. F. Kennedy ved muren til det tidligere DDR sagde: "Ich bin ein Berliner!" var det et stærkt billede, som udtrykte et skæbnefællesskab med den delte tyske befolkning. Det var også et billede, der gik ind i historien, da Knud Heinesen i 1970 erne sagde, at vi står ved afgrundens rand. Jan Carlzon ændrede SAS med sine billeder om den enkelte medarbejders suverænitet. En tegning, som blev anvendt i et internt blad viser en kunde, der henvender sig og beder om at tale med den ansvarlige. "Jeg er ansvarlig", siger medarbejderen. 14

15 Han skabte billedet af Rockwool-laget som et begreb for den hæmmende effekt, mellemlederne kan udgøre mellem ledelsen og opgaveløserne. Med billeder forandrede han organisationen. En stewardesse bevilligede et gratis måltid til nogle flyrejsende på grund af et flys forsinkede afgang. Beslutningen blev imidlertid ændret af en overordnet, men stewardessen fastholdt og gennemførte alligevel sin beslutning. Da lederen forelagde dette eksempel på "ulydighed" for Jan Carlzon, fik han valget mellem at holde op med at træffe den slags beslutninger, eller også flytte sit skrivebord derud, hvor det foregik. Det er egentligt ikke afgørende, om denne historie er sand eller ej. Det er det bevidste billede, historien giver om virksomhedens kultur og struktur, der betyder noget. Jeg arbejdede i en virksomhed, der skulle omstilles fra offentlig til privat, fra monopol til konkurrence, fra tryghed til frihed, hvor man i en dialog fik skabt et billede, der for alle kom til at symbolisere, hvad det drejede sig om. En projektleder spurgte: "Hvad må jeg bruge?" "Hovedet!" var svaret. "Kan jeg ikke få nogen beløbsramme?". "Nej!" "Hvordan ved jeg så, om jeg har brugt for meget?" "Du skal tage ansvar for, hvad du gør!" Styrken ved billeder er, at de kan give indsigt og erkendelse, de kan rumme, sammenfatte og fastholde budskaber og værdier, som er gjort fælles. Derfor er billeddannelse og kommunikation i billeder det mest virkningsfulde redskab, man som leder kan anvende. En billedmager, som kan 15

16 skabe visioner, virkelighedsopfattelser, image, værdier, holdninger, vilje og mod, er ikke blot leder, men bliver anfører. Vi vil også i vor bog skabe forestillinger og anvende billeder i formidlingen af vore budskaber, dels fordi vort formål er at skabe erkendelse mere end at formidle viden, og dels for at give brugbare eksempler og inspirere andre til at anvende en fælles billeddannelse som forandringsmiddel. Denne fælles forestilling og billeddannelse handler i vor bog ikke om tricks, man som leder kan bruge. Den handler om grundlæggende værdier, som vi tror, er fælles for alle mennesker, men som blot ikke er blevet til fælles erkendelse. Den handler om at skabe en fælles opfattelse af virkeligheden, vi skal handle ud fra. Den handler om at skabe et fælles billede af den fremtid, vi ønsker at ankomme til. Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den, siger den spanske filosof Fernando Savater. 16

17 Tilværelsesforståelse Overvind tiden og alt, hvad du har tilbage, er nuet. Richard Bach: Jonathan Livingston Havmåge Engang, da jeg skulle holde foredrag om værdier, hang der et beskrevet ark fra min forgænger på flipoveren, som jeg tog udgangspunkt i. Det så sådan ud: Fortid Nu Fremtid Alle var enige i, at det var en rimelig beskrivelse, som gav mening. Jeg pegede på Fortiden og spurgte: Eksistere den? Nej, den har været. Fremtiden, eksisterer den, da? Nej! Det er en illusion. Det er en vifte af muligheder. Det er blot en ikke realiseret fortid. Hvad med nuet? Det er blot adskillelsen mellem fortid og fremtid. Et tidsrum med en uendelig lille udstrækning. Ja, men, hvornår er vi da, hvis denne illustration skal give mening? Kigger jeg på min hund, der ligger og nyder bare det at være til sikkert uden nogen tanke om fortiden eller fremtiden, så er den i nuet. Et måske uendeligt, skønt ikke evigt nu. Den er i sin væren. Nuet og tiden kan ikke eksistere samtidigt. De hører til i hver sin verden. Bevidstheden gør vanemæssigt modstand 17

18 mod nuet, fordi bevidstheden ikke kan fungere uden begrebet tid, der består af fortid og fremtid. Derfor fornægtes eller glemmes nuet, selvom det er det eneste, der eksisterer. Det reduceres til et middel til at opnå et bestemt øjeblik i fremtiden, som ikke eksistere i virkeligheden. De øjeblikke, hvor vi som mennesker oplever total lykke er ofte karakteriseret ved tilstedeværelse i nuet, uden bevidsthed om tid og uden tænkningens støjende aktivitet. Nuet er en tilstedeværelse uden bevidsthed. Der er mennesker, der lever deres liv i fortiden, hvor kampen mod oplevede urimeligheder, bliver deres livsindhold, eller hvor man lever i en måske fjern fortids succes. Man kan være opfyldt af ærgrelse over forspildte muligheder og man slæber rundt på tidligere tiders nederlag, som måske bliver en forhindring for, at man tør møde nye udfordringer i fremtiden. For andre fylder fremtiden det hele. Ofte som angst for det usikre, men også som forventninger og forberedelse til, hvad der skal ske. Der er mennesker, der størsteparten af deres liv venter på, at fremtiden skal komme; at man bliver gammel nok til at komme i skole; at man bliver gammel nok til at komme ud af den igen; at man bliver voksen; bliver gift; bliver skilt forberedelser til pensionisttilværelsen osv. De fylder deres tilværelse med det, der skal komme, og de gør alt på vegne af fremtiden og for at sikre den tid, der kommer, men glemmer at være til stede i nuet. Nogle føler ikke, de har haft en lykkelig dag i 10 år på grund af usikkerhed og bekymringer om fremtiden, men går man ind og ser på hver enkelt dag, behøver der ikke at være noget i vejen for, at de kunne have været lykkelige der. Det kan de blot ikke være, fordi de hele tiden er i deres bevidsthed. De er i sindets vold. 18

19 Vor civilisation, som vi kender den, er baseret på bevidstheden. Vi kunne ikke forestille os, at vi kunne eksistere uden den. Vi tror, vi ville være forvandlet til dyr, hvis ikke vi havde bevidstheden. Bevidsthedens betydning har været forskellig i forskellige kulturer og i forskellige perioder. Den har uden tvivl været den væsentligste årsag til de sejre, vor civilisation har opnået, men også til den fremmedgørelse, mange mennesker oplever. Der er også en tendens til at overvurdere bevidstheden. Hele den videnskabelige tænkning baserer sig på den, medens store resultater og videnskabelige gennembrud ofte synes at komme som følge af bearbejdelser i underbevidstheden, fjernt fra de laboratorier eller udviklingsmiljøer, hvor man skulle forvente det. Forskning har vist, at vi både gør iagttagelser og opbygger erindringer, uden at det kommer til bevidsthedens kendskab. Heller ikke alt det vi ved, kan udtrykkes som bevidsthed eller beskrives med ord. Vi ved mere end vi ved af, men det tæller ikke altid i en argumentation, fordi det ikke kan udtrykkes som bevidsthed. Intuition, subliminal sansning betragtes som ulødigt og som følelsesbestemt. Selv om bevidstheden ikke vil være i stand til at håndtere de informationer eller træffe de valg, der skal til for at cykle en meter, er vi parate til at gøre den til enehersker, når beslutninger skal tages. Den implicitte viden om at cykle, kan ikke formidles til bevidstheden eller i bevidsthedens sprog. Den kan kun komme frem ved, at man gør det. Bevidstheden er ikke så nødvendig, eller noget man bruger så meget, som man tror, men man kan ikke være bevist om, at man er ubevidst, for så er man jo bevidst. I den fysiske og 19

20 psykiske verden, hvor kompleksiteten er stor, er det ofte mest hensigtsmæssigt om muligt med afsæt i tilgængelig viden og beviste overvejelser - at gøre det, man synes er rigtigt, selvom man ikke lige ved hvorfor. Man kan ikke adskille det bevidste og det ubevidste. Vi er udstyret med forskellige læringssystemer og erkendelser, der samarbejder. Alt, hvad mennesker gør professionelt, gør de uden eller med begrænset bevidsthed. Da vi første gang sad bag rattet for at lære at køre bil, var der vel mange af os, der var ved at køre i grøften, når vi skulle skifte gear, fordi bevidstheden har svært ved at være bevist om mere end en ting ad gangen. Efterhånden som vi fik det ind på rygraden, kunne vi bruge bevidstheden til noget andet. Med stor rutine vil vi opleve, at vi ofte i lange perioder slet ikke er beviste om, at vi kører bilen. Det betyder ikke at vi er uopmærksomme, men de funktioner, vi skal betjene, for at bilen følger viljen, sker helt ubevidst. Hvis en pianist pludselig bliver bevidst om, hvordan hun skal flytte fingrene for at spille noderne, går spillet pludselig meget langsomt, der laves mange fejl og det sublime - det subliminale, forsvinder. Det er en udbredt overvurdering af, hvad bevidstheden egentlig bestemmer. Mennesket modtager hvert sekund ca. 12 mio. informationer (bits) fra vore sanser. Dertil kommer ca. 100 gange så mange interne informationer fra vor krop. Bevidstheden har en kapacitet på maximalt et halvt hundrede bits, men fungerer normalt med langt færre informationer pr sekund. Hvis vi ser mere end 18 billeder i sekundet, bliver det til levende billeder. Hører vi mere end 16 pulser pr sekund, bliver det til en tone. Vor hjerne skal hvert sekund sortere i alle de mange millioner informationer, der kommer udefra på en kvalitativ måde og sætte disse sammen med den erfaring og de 20

21 begreber, vi i forvejen har lagret i vor underbevidsthed. Ud fra dette skal der præsenteres et meningsfuldt billede for bevidstheden, der ikke fylder mere end 50 bits, hvoraf endda 80 % vil være hentet i underbevidstheden og kun 20 % være opfattet med vore sanser. Derfor må der hvert sekund kastes millioner af informationer bort, for at skabe det, vi kalder bevidsthed. Dermed er bevidstheden et bedrag, men det er netop dens formål for at bringe orden i kaos. Den computerskærm, jeg sidder foran nu, skaber på samme måde et billede, som jeg oplever som virkelighed, selvom alle data i computeren kun består af ettaller og nuller. Det, jeg ser, er ikke virkeligheden, eller hvad der foregår. Det er en illusion - og ligesom bevidstheden - et meget nyttigt billede. Kilometerlange baner med informationer som ettaller og nuller, ville ikke have været til megen gavn. Bevidstheden er erkendelse, orden og organisering, der skaber et meningsfuldt billede af vor omverden. Virkeligheden er således en hypotese, og den snyder os mere end vi tror. Det er en simulering. En dynamisk fortolkning. Det er ikke verden vi ser, men en fortolkning af verden. Sansning, sortering og valg af information og billeddannelsen er naturligvis noget, der tager tid. Bevidstheden er langsom. Målinger viser, at når bevidstheden beslutter sig for at sætte noget i gang, har underbevidstheden allerede startet processen et halvt sekund før. Vi oplever det bare ikke sådan. Thor Nørtranders fortæller i bogen Mærk Verden. En bog om bevidsthed at Niels Bohr udtænkte og efterprøvede en teori om, hvorfor det var skurken, som trak først, der tabte revolverduellerne i cowboyfilmene. Skurken skulle 21

22 bestemme sig for at trække. Det tager et halvt sekund. Helten reagerede reflektorisk. Det tager næsten ingen tid. Underbevidstheden handler umiddelbart og meget hurtigt, sådan som man oplever det, når man sætter fingeren på en varm kogeplade. En fodboldspiller eller en pianist mister grebet om tingene, hvis de bliver bevidste. Hvis man har for god tid, bliver det tit noget juks, og vi kikser, fumler og bliver kejtede i situationer, hvor vi bliver for bevidste om vore handlinger. En løgnedetektor kan konstatere, når vi skifter til bevidsthed. Den første reaktion, og det, der er udgangspunktet for den umiddelbare oplevelse, kommer fra underbevidstheden. Når kun 20 % af det billede, bevidstheden præsenteres for, er sansede data, medens resten er subliminalt, bliver det afgørende for en fælles billeddannelse, at vi har samme associationer, og at det fortolkes ud fra en nogenlunde fælles reference fra underbevidstheden. Menneskets erkendelse har nogle forudsætninger, der går forud for erkendelsen. Når vi præsenteres for en sanset oplevelse, begynder de hjernecellerne, der opfatter det samme, at svinge i en takt på 40 Hertz. De, der som de fleste svinger i takt, bestemmer, hvilken association, der vinder og bliver til bevidsthed. Der skabes et associationsrum, der fortolker det sansede. Når man oplever noget nyt, er der ikke mange til at svinge i samme takt. Derfor vil tidligere erkendelser dominere over nye. Derfor er nytænkning faktisk svært. Det er ikke blot et stærkt manipuleret billede, bevidstheden præsenteres for. Når underbevidstheden samtidig har startet handlingen, inden bevidstheden beslutter sig, kan man blive i tvivl om, hvorvidt den frie vilje overhovedet eksisterer. Det er dog sådan, at bevidstheden har vetomulighed, så den kan stoppe reflektoriske 22

23 handlinger, som underbevidstheden sætter i gang. Bevidstheden kan vælge og vrage mellem alle de muligheder, underbevidstheden præsenterer for den. Det kommer til udtryk, når man tager sig selv i at gøre noget, man undlader at følge sin umiddelbare indskydelse, man siger ikke alt, hvad man tænker, man lægger bånd på sig selv, man skubber angst og modvilje til side, man tager sig sammen, man tænker sig om, og på mange andre måder oplever vi ofte, at bevidstheden regulerer underbevidstheden. Vi oplever vel også af og til, at denne kontrol svigter, hvis vi er ophidsede, følelsesladede eller berusede. Du er mere end dit jeg, og det er ikke jeg et, der bestemmer. Det er mig et. Endvidere er du også underbevidstheden. Den er også vilje. Der ligger bunker af holdninger, værdier, indarbejdede reflektions- og handlemønstre, som du er ansvarlig for. Er du hurtig med en bestemt reaktion i bestemte situationer, vil det ofte have opdragelse, følelser, livssyn, træning, erkendelse, kultur, læring og interesser som forudsætning. Bokseren, golfspilleren, pianisten og andre bliver gode, fordi de har indlagt hensigtsmæssig læring i underbevidstheden. Hele tiden skabes der erindret fremtid i form af vore forestillinger om Hvis! - Hvad så?, der giver os et handlingsberedskab, der automatisk udløses, når det forudsete sker. Vi snyder både os selv og andre, hvis ikke vi erkender, at egne forudsætninger og interesser ligger til baggrund for den måde, vi oplever virkeligheden på. I enhver iagttagelse ligger der en tolkning. Vi ser tingene i lyset af vore erfaringer. Bevidsthedens trick er, at den kombinere to vidt forskellige tilgange til verden: 23

24 1. De påvirkninger, vi sanser fra omverdenen 2. Det billede, vi har til forklaring af disse oplevelser. I en kommunikation mellem mennesker, formidler man ikke bare kendsgerninger og data, men man skaber samtidigt det fælles billede, det fælles associationsrum, som gør, at der dannes en fælles bevidsthed. Det, der ikke kan beskrives som bevidsthed, må formidles som erkendelse. Det meste af det vi ved, kan vi slet ikke fortælle hinanden, fordi sprogets evne til at formidle information og bevidsthedens båndbredde er alt for lille. Den eksformation, der kan ligge i et billede, kan være meget større end informationsmængden. Ethvert godt billede, man kan skabe, består af fortolkede data, der på en eller anden måde giver mening og sammenhæng. Kunsten bag at skabe en fælles virkelighedsopfattelse, et fælles værdigrundlag og fælles holdninger ligger i at skabe stærke billeder, der giver en fællesmængde i det associationsrum, der er hos modtager og afsender. Et billede er dybde, der præsenteres som overflade. Jo flere bortkastede informationer, jo mere kan man tænke over det. Et godt billede rummer således få data, men stor mulighed for erkendelse. Det har en pointe på samme måde som en vittighed. Et godt billede giver en fælles og meningsfuld bevidsthed. Det sætter dagsordenen, men er åben for personlig erkendelse og stillingtagen. Det forudsætter, at man skal kunne se sig selv i den verden, billedet beskriver. Det skal være vedkommende. At kommunikere i billeder er forskelligt fra Scientific Management, der, ligesom videnskab bygger på reduktionismen, dvs. troen på at man kan beskrive verden ved at beskrive dens enkeltdele. Holisme bygger på en 24

25 erkendelse af, at verden består af helheder, der ikke fuldt ud kan beskrives ved dens enkeltdele. Når man ikke kan formidle en beskrivelse som data, må man beskrive den som mening. I en teknokratisk verden tager bevidstheden magten over mennesket. Kun fakta og det, man kan sætte på formler og forholde sig bevidst til, tæller. Dermed vil illusionen og vor simulering af verden, erstatte verdenen. Succes ved planlægning, styring og kontrol forudsætter, at verden er forudsigelig, kontrollabel og styrbar, men verden er ustyrlig. Vi har ingen data om fremtiden. Den opfattelse vi har af virkeligheden er subjektiv. Underbevidstheden rummer ufattelige mængder af information. Informationsmængden er teknisk set et mål for graden af kaos, uforudsigelighed, uorden, rod, forbløffelse, ubeskrivelighed, overraskelse og anderledeshed. Orden er mål for graden af det modsatte - eksformation. Orden sætter verden i system og på formler. Bevidstheden skaber forudsigelighed, love, reducerer uorden og tæmmer verden. Bevidstheden rummer ikke megen information, men opfatter sig selv som orden. Bevidstheden er ikke et mål i sig selv. Den er et middel. Bevidstheden er et forenklet billede af virkeligheden, som et landkort. Et kort er meget anvendeligt, når man skal orientere sig i et ukendt landskab, men hvis der skulle opstå uoverensstemmelse mellem kortet og landskabet, hvilket har da ret? Vi omskriver, i det omfang vi kan, de forestillinger vi har om, hvad der er rigtigt til bevidsthedens sprog og argumenterer, som var det kendsgerninger, vi stod med, og vi afviser indigneret enhver påstand om, at det er forestillinger, følelser eller projektioner. Vi snyder både 25

26 andre og os selv, hvis ikke vi erkender, at det underbevidste har afgjort sagen på forhånd. Det er farligt at gøre sig forestillinger om virkeligheden, for virkeligheden har en tilbøjelighed til at blive, som man forestiller sig den, siger den spanske filosof Fernando Savater. 26

27 Træls arbejde Hvad betyder det for mennesker at have et mål med deres arbejde, og hvor mange har egentligt det? Prøv at lade kolleger eller dem, du har ansvaret for, fortælle, hvad deres mål er. Nogle vil svare i brede ideelle målsætningsformuleringer, som: "Vi skal opfylde kundernes behov.", "Glade børn", Jeg vil gøre det så godt, som jeg kan, eller "Jeg vil skabe en bedre verden" og andre ideelle målformuleringer. Hvis man spørger: "Hvordan ser det ud, når du har nået det?", er det straks sværere at finde et svar. Man bliver hurtig klar over, at der er tale om et mål, der hele tiden flytter sig, som er uendeligt, og som i princippet kan beskrives som en følelsesmæssig tilstand af tilfredshed. Hvis ikke man har et billede af, hvordan det ser ud, når man har nået målet, kan man heller ikke se, hvornår man er halvvejs, tæt på, eller om man allerede har passeret målstregen. Man ved kun at retningen er i mod "mere" eller "bedre", men ikke altid, hvad de egentlige succeskriterier for målets opfyldelse er. Hvis man har prøvet at hakke roer, vil man tydeligt kunne huske forskellen mellem de korte rækker i hjørnet af marken, og de tilsyneladende uendeligt lange rækker, der forsvandt over den fjerne bakkekam. Arbejdet pr meter var 27

28 det samme, men psykisk var det to vidt forskellige oplevelser. Man kan kompensere for den utålelige oplevelse af at arbejde med de uendelige rækker, ved at sætte sig nogle mål i form at et træ i kanten af marken, ved at sætte nogle mærker undervejs, som man kan stræbe mod næste gang, for at man skal kunne se, at man er kommet nogen vegne. Mangel på tydelige og målbare mål giver en oplevelse af uendelighed i arbejdssituationen. Andre har et mål, der er fast og konkret. De skal f.eks. producere en bestemt mængde varer hver dag, eller der skal arbejdes med den samme rutine i et bestemt tidsrum hver dag. Et sådant arbejde får også karakter af uendelighed, men her som gentagelser i det uendelige. Det er ikke et mål på den måde, at det er noget, man knytter nogle forventninger til, oplever udfordringer i eller får succes på, - i hvert fald ikke ud over de første gange. Den katolske kirke har den udmærkede skik, at de udnævner en til at være djævlens advokat, når de skal tage stilling til væsentlige spørgsmål. På den måde får de antastet deres standpunkter og måske nyvurderet deres holdninger. Dr. Theol. Mogens Stiller Kjærgaard fortalte mig engang om, at man i en sådan situation havde valgt en polsk munk, Boroda, til at være djævlens advokat i spørgsmålet om, hvorvidt selvmord stadigvæk skulle betragtes som en dødssynd. Borodas argumentation var meget elegant og gik i korthed ud på, at mennesker kunne have forventninger til livet og de kunne have erfaringer med livet. Ved fødslen har man naturligt nok et minimum af erfaringer. Til gengæld er alle forventninger åbne, da man jo heller ingen erfaring har om begrænsninger. Hvis menneskets tilværelse udviklede sig således, at der, med de erfaringer, man har, ikke er mere at hente i tilværelsen, og der derfor ikke længere er 28

29 forventninger, må tilværelsen være reduceret til en biologisk livsforlængelse, og det måtte være acceptabelt, om mennesket ønskede sig død. Maksimale forventninger Maksimale erfaringer Minimale erfaringer Minimale forventninger Den situation, som han nok har haft i tankerne, kunne være den uhelbredelige syge, måske den gamle, der ligger ensomt på plejehjemmet uden mulighed for at skabe sig et livsindhold, den gamle narkoman, der ikke har andet livsindhold, end at stjæle til det næste fix osv. Boroda tabte sagen. Det, der gør historien interessant, er, at Taylor har vundet med den modsatte argumentation. Han udviklede managementteorier, der svarer til arbejdet ved samlebåndet. Der er ingen grund til at lære medarbejderne, hvordan man laver et farvefjernsyn. Man behøver kun at lære dem, hvordan de monterer nogle enkeltdele. Dermed opnår de hurtigt den maksimale erfaring, men samtidigt forsvinder forventningerne også. Man står jo ikke ved samlebåndet og siger: Næ, nu har jeg aldrig... eller Der kommer sandelig en til. Det bliver alt sammen temmelig forudsigeligt og arbejdet bliver en gentagelse i det uendelige. 29

30 I den græske mytologi møder vi fortællingen om Sisyfos, der skulle trille en sten op på toppen af et bjerg. Hver gang han nåede toppen, trillede stenen ned igen, og han kunne begynde forfra. Efter at have gentaget dette i nogen tid, blev han klar over, at det skulle beskæftige ham resten af hans liv. Han havde fået en "Sisyfosdom", siger vi. Det er en meget alvorlig dom. Hvis man ikke har en opgave, der giver "ild i øjnene" eller har en opgave, der ikke er målbar, som man ikke kan identificere sig med og som ikke giver personlig værdi, vil man ikke interessere sig så meget for opgaven, som for de ulemper, man oplever i arbejdssituationen. Ulemper er noget, man vil undgå. Hvis det ikke er tydeligt, hvilket mål, man har, hvilke fordele, man kunne opnå, handler man for at undgå ulemper. Man kan finde medarbejdere og organisationer, der i overvejende grad handler for at undgå ulemper. Det bliver derfor i højere grad orientering mod vilkårene, end orientering mod opgaven, der bliver afgørende. Opgave og vilkår synes at kompensere for hinanden, således at jo mere betydningsfuld opgaven er, jo mindre betyder vilkårene. Hvis man starter sin egen virksomhed, arbejder med pionerarbejde af en eller anden art eller lige er begyndt på et nyt ønskejob, betyder vilkårene meget lidt. Elleve-timersreglen betyder ikke noget. Man arbejder måske 70 timer om ugen. Arbejde lørdag søndag bliver en naturlig ting osv. Medarbejdere, for hvem opgaven ikke opleves betydningsfuld, vil fokusere mere på vilkårene end på opgaven. Hvis man oplever sig "reduceret til arme og ben", vil vilkårene spille en ekstrem stor rolle. "Det bliver træls", 30

31 siger vi i Jylland. Vi tror på, at det også gælder i den oprindelige betydning af ordene: Træls arbejde! Opgavens betydning Vilkårenes betydning Trælshedstærsklen Vi møder mange, der tror, at de i sådan en situation kan motivere medarbejdere ved at opfylde deres behov for vilkår. De tager fejl. Problemet er, at medarbejderne ikke oplever opgaven betydningsfuld eller at medarbejderen ikke oplever sig selv betydningsfuld i jobbet, og at de ikke kan se en tydelig sammenhæng mellem indsats og resultat. De har overskredet trælshedstærsklen. De er blevet demotiverede. Begrebet "Lønmodtager" anvendes ofte i en sammenhæng, hvor det ikke kun dækker det, at man får løn for sit arbejde. Det dækker først og fremmest årsagen til, at man går på arbejde. Hvis man i sit arbejde ser meningen med sin tilværelse, udfordringen i livet og ansvaret for den gerning, man har påtaget sig, er man, bortset fra i en skattemæssig betydning, ikke "lønmodtager", blot fordi man får løn. Det får de fleste jo på den ene eller anden måde. Traditionelt er organisationer indrettet således, at de forskellige niveauer varetager forskellige opgaver. Nogle har ansvaret for den overordnede mening og sammenhæng for 31

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere

5 konkrete tips til helstøbt ledelse! Bliv en helstøbt leder og få det bedste! frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 1 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Bliv en helstøbt leder og få det bedste frem i dine medarbejdere 5 konkrete tips til helstøbt ledelse Side 2 Tip 1: Vær

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Den dobbelte virkelighed

Den dobbelte virkelighed + 2015 - kurser 14. november Den dobbelte virkelighed Den dobbelte virkelighed 1 2 Dit sind Din bevidsthed Din eksistens +Velkommen til kurset Stifter og underviser Carsten Laursen Den dobbelte virkelighed

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer

Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Storytelling - et ledelsesværktøj til at skabe forandringer Der var engang... Jeg husker ikke hans navn. Men jeg husker hans historie. Min lederkollega, som jeg arbejdede sammen med for en del år siden.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer Stik fingeren i jorden! Tal med dine medarbejdere om forandringerne. Hør hvad der optager dem. Og kommunikér ud fra, hvad situationen

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759

V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Motivation i praksis V/ Susanne Muusmann Lassen susanne@mausmann.dk Tlf. 3135 5759 Formål og program 1 At udforske hvad motivation er og hvordan man som leder kan medvirke til at det daglige arbejde bliver

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske?

5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Kronik af Jens Schultzer Rådgiver, forfatter og foredragsholder 5 nøgler til større kreativitet Hvor kommer kreativiteten fra, og er det noget, vi selv kan fremelske? Jens Schultzer Østre Pennehavevej

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder

ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ. Forslag til indsatsområder og indsatsmåder ET VELFUNGERENDE PSYKISK ARBEJDSMILJØ Forslag til indsatsområder og indsatsmåder Forslag til indsatsområder og indsatsmåder for et velfungerende psykisk arbejdsmiljø Psykosocialt arbejdsmiljø handler om,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål

Gode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,

Læs mere

Behandlings- og udviklingsplanen

Behandlings- og udviklingsplanen bliv smuk, god og sand! Behandlings- og udviklingsplanen støtte til personlig udvikling af livskvalitet, sundhed og funktionsevne målrettet forbedring af livet når: du ønsker at udvikle dig hurtigt tingene

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS

Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem.

Farvel Fobi. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. En almindelig antagelse er, at når vi skal arbejde os ud af vores fobier, så skal vi konfrontere os med dem. Genopleve dem. Slås med dem. Den gode nyhed er, at det er ikke nødvendigt. Du kan klare det

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

Psykologisk perspektiv på god undervisning

Psykologisk perspektiv på god undervisning Psykologisk perspektiv på god undervisning Anne Kirketerp, Psykolog, Ph,d. Undervisningsudvikler, medlem af PSH s innovationsenhed og underviser på VIAUC Ekstern Lektor, Aarhus Universitet anki@viauc.dk

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Coaching og Goal Mapping - Hånd i hånd GROW2 Research-rapport hold 141 af Bettina Dahl Nielsen COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE

Coaching og Goal Mapping - Hånd i hånd GROW2 Research-rapport hold 141 af Bettina Dahl Nielsen COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE COACHING & GOAL MAPPING FOR AT NÅ FLEST MULIGE 1 Indholdsfortegnelse Fomålet med min coach uddannelse... 2 Hvorfor dette emne?... 3 Målgruppe... 3 Problemformulering... 3 Hvad er Goal mapping?... 4 Paralleller

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Assertiv kommunikation

Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Assertiv kommunikation Få dine budskaber ud med respekt for dig selv og andre Mere energi og større gennemslagskraft i kommunikationen Går dit budskab ikke altid igennem? Og bliver

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008

Opdateret Lederskab. Når afvikling sker ud fra en god etik. - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse. Nr. 7 2008 ISSN 1901- Nr. 7 2008 Tema: Medarbejder-udvikling eller -afvikling Når afvikling sker ud fra en god etik Ledelse af medarbejdere er en kongedisciplin for ledere. Medarbejder-udvikling er et plus-ord. Afvikling

Læs mere

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job

Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Guide: Bryd vanerne - og få succes privat og på job Drømmer du om nyt job, et godt kærlighedsliv eller varigt vægttab? Så skal du først og fremmest droppe 'plejer'. Lær hvordan du får nye og bedre vaner

Læs mere

Find din indre motivation

Find din indre motivation Find din indre motivation Michael Rose Institut for Ledelse og Organisation Lederuddannelse og ledelsesudvikling. Karriereudvikling. Strategisk ledelse. Teamudvikling og coaching. 22 års praksiserfaring

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Du er budskabet - præsentationsteknik

Du er budskabet - præsentationsteknik Du er budskabet - præsentationsteknik Hvordan kan du gøre dit næste foredrag endnu bedre? De bedste foredrag er dem, hvor taleren virkelig taler om et budskab, som han brænder for. Der er ingen tvivl om

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde.

Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. Redskaber til at fremme samarbejde og kommunikation i det frivillige arbejde. De fleste af os, der vælger at kaste vores frivillige kræfter ind i arbejdet med at lette livet for mennesker med ADHD og deres

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Sahara ørkenen - lederudviklingsrejsen 2014 MÅLGRUPPE Kvinder, der arbejder som ledere på alle niveauer eller er selvstændige.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere