Branchevejledning om STANDARDBLADE FOR SYSTEMSTILLADSER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchevejledning om STANDARDBLADE FOR SYSTEMSTILLADSER"

Transkript

1 Branchevejledning om STANDARDBLADE FOR SYSTEMSTILLADSER

2

3 Indhold INDHOLD 5 Indledning 6 Krav ved opstilling og nedtagning stilladser Krav fra andre myndigheder Ansvar Bygherren... 7 Projekterende... 7 Stilladsopstilleren... 7 Brugere af stilladset... 7 Stilladsuddannelse Valg af stillads Anvendelse af stilladset... 9 Forskellige breddeklaser Særlige krav i forhold til arbejdsprocessen Typiske fejl Breddeklasser 12 Lastklasser Belastningen af stilladset Forskellige lastklasser Lastklasse og tekniske hjælpemidler Arbejde på flere etager samtidigt Lastkrav for konsoller/udkragede platform Breddeklasse W06 (bredde 0,6-0,9 meter) Breddeklasse W09 (bredde 0,9-1,2 meter) Breddeklasse W12 (bredde 1,2-1,5 meter) Breddeklasse W15 (bredde 1,5-1,8 meter) Breddeklasse W18 (bredde 1,8-2,1 meter) Breddeklasse W21 (bredde 2,1-2,4 meter)...20 Breddeklasse W24 (bredere end 2,40 meter) Stilladser til tagarbejde Materiale og arbejdsplatforme...22 Stilladser med ét arbejdsdæk Adgangsveje til stilladser...23 Standardblade for systemstilladser 3

4 Indhold 24 Inddækning af stillads Net Plast Totaloverdækning Stilladser på vejareal og fortov Friholdelse af fortov...26 Fritrumsprofil for kørende trafik...26 Afmærkningsplan Særligt udstyr Materialetårn Skaktrør Stilladshejs...28 Byggeelevator Forklaring af lastklasser 30 Forankring af stillads 32 Kontrol af stillads Rækværk Konsoller Konstruktionsberegning Visuel kontrol Standardblade for systemstilladser

5 Indledning Indledning INDLEDNING Denne vejledning omhandler systemstilladser. Rulle- og bukkestilladser er således ikke omfattet af denne vejledning. Vejledningen omfatter heller ikke understøtningsstilladser eller lignende, som ikke er beregnet til at udføre arbejde fra. Anvisningerne i denne vejledning tager udgangspunkt i, at systemstilladset er opbygget inden for rammerne af leverandørens opstillingsvejledning. Såfremt den påtænkte stilladsopstilling afviger fra leverandørens opstillingsvejledning, skal en sagkyndig udarbejde en konstruktionsberegning bestående af en styrke- og stabilitetsberegning for den påtænkte opstilling og en specifikation, fx en tegning og eventuelt supplerende brugsanvisning Vejledningen henvender sig primært til bygherre, projekterende, stilladsfirmaer, opstillere og entreprenører, der i forbindelse med et byggeprojekt skal planlægge, hvordan midlertidigt arbejde i højden kan udføres ved anvendelse af en stilladskonstruktion. Stilladsmateriel består af standardkomponenter, som kan kombineres på mange forskellige måder. For at kunne vælge den rigtige stilladsløsning i forbindelse med byggeprojektet er der en række forhold, som der skal tages hensyn til, herunder: Hvad stilladset skal anvendes til. Belastningen af stilladset, fx personer, materialer og maskiner. Oplag af tunge/mange materialer. Anvendelse af tekniske hjælpemidler på stilladset. Lodret og vandret transport af personer og materialer. Overdækning/inddækning af stilladset. Denne vejledning beskriver hvilke forskellige stilladskonstruktioner/systemer, som efter branchepraksis kan anvendes til forskellige opgaver, og hvor der også er taget hensyn til ergonomiske forhold ved arbejde på stilladset. Arbejdstilsynet og andre myndigheder kan også stille supplerende krav til den aktuelle stilladsopstilling. Det vil imidlertid være for omfattende at medtage supplerende krav i denne vejledning. Teksten på næste side kan give en ide om andre relevante forhold. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Herudover tages der forbehold for den teknologiske udvikling. Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de gældende DS/EN-standarder på området, bl.a om facadestilladser lavet af præfabrikerede dele og om midlertidige konstruktioner til bygningsværk Del 1: Stilladser. De anvendte CAD-tegninger som vises i vejledningen, er venligst stillet til rådighed af HAKI A/S. Standardblade for systemstilladser 5

6 Krav Krav KRAV VEDRØRENDE OPSTILLING OG NEDTAGNING AF STILLADSET Arbejdsmiljølovgivningen stiller også krav om, at stilladset skal kunne opstilles og nedtages sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder blandt andet, at der skal tages ergonomiske hensyn i forbindelse med opstilling og nedtagning af stilladser. Transportvejen mellem stilladsbil og opstillingsstedet skal derfor være så kort som mulig, og tekniske hjælpemidler skal kunne anvendes under transporten af stilladsmateriellet. Derudover skal stilladsmontøren altid sikres mod nedstyrtning. For yderligere anvisninger på dette område, henvises til Branchevejledning om opstilling og nedtagning af stilladser. KRAV FRA ANDRE MYNDIGHEDER Andre myndigheder kan også stille krav, og inden arbejdet igangsættes skal det undersøges om brandmyndigheder, politi eller lokale vejmyndigheder stiller supplerende krav i forhold til stilladsopstillingen fx: krav om afmærkningsplan, og herunder sikring af stillads mod påkørsel, krav om evakuerings- og redningsveje, krav om, at fortov under stilladset skal kunne benyttes, krav om særlig uddannelse ved arbejde på vejareal, restriktioner i forhold til af- eller pålæsning af stilladsbil, samt parkering. For yderligere information kontakt kommunens tekniske forvaltning. På kan regler og håndbog for afmærkning af vejarbejde hentes. 6 Standardblade for systemstilladser

7 Ansvar Ansvar ANSVAR Bygherren Når der er to eller flere virksomheder på byggepladsen samtidig, skal bygherren inden igangsætning af byggearbejdet og løbende under udførelse sørge for: at afgrænse sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder - gennem aftaler med de enkelte entreprenører om, hvem der etablerer, vedligeholder og fjerner sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne, at udpege koordinator(er), der koordinerer arbejdet under projekteringen og udførelsesfasen, at koordinere sikkerhedsforanstaltninger i fællesområder mellem de forskellige entreprenører, at udarbejde en Plan for Sikkerhed og sundhed (PSS) for stilladsarbejdet og andet særligt farligt arbejde. (Hvis der er mere end 10 beskæftigede på pladsen samtidigt, skal der være en PSS for hele pladsen). Når flere arbejdsgivere skal anvende det samme stillads, betragtes stilladset som et fællesområde, og bygherren skal derfor tage stilling til, hvem der forestår eftersyn og vedligeholdelse samt eventuelle tilpasninger, når stilladser er i brug. Når der udarbejdes en PSS, skal ansvaret for stilladset fremgå i denne. Projekterende Hvis et stillads foreskrives i et projekt, skal den projekterende tage stilling til stilladsets funktionskrav, herunder stilladsklasse, breddeklasse og stilladstype. Dette gælder også når, hovedentreprenøren forestår detailprojekteringen. Stilladsopstilleren Den virksomhed, der opstiller stilladset uanset om det er et stilladsfirma, hvis ansatte ikke selv skal arbejde på det færdige stillads, eller det fx er et murerfirma, hvis ansatte selv skal arbejde på det færdige stillads har ansvaret for, at stilladset er opstillet korrekt. Stilladsopstilleren skal udlevere en brugsanvisning til brugeren af stilladset, der beskriver hvordan stilladset løbende skal efterses, og herunder hvordan men man forholder sig i forhold til storm, sne m.m.. Ligeledes skal brugsanvisningen indeholde en grundig beskrivelse af brugen af stilladset herunder belastning af stilladset og arbejdets art. Ved stilladser, hvor opstillingen afviger fra leverandørens standardopstillingsvejledning, skal der foreligge en konstruktionsberegning fra en sagkyndig, om at stilladset kan klare de påregnelige belastninger. Brugerne af stilladset Den virksomhed, hvis ansatte benytter stilladset, har ansvaret for, at det er egnet til den opgave, som skal udføres fra det, og at det er i forskriftsmæssig stand under brugen. Det er således brugervirksomheden, der har ansvaret for at stilladset løbende efterses og tilpasses opgaverne, som skal udføres fra stilladset, også selv om virksomheden ikke selv har opstillet stilladset. Standardblade for systemstilladser 7

8 Ansvar Ansvar Hvis stilladset løbende skal tilpasses arbejdet, fx flytning af konsoller, fastgørelser eller lignende, skal dette altid aftales med den virksomhed, der har opstillet stilladset. På den måde kan det sikres, at stilladset altid er i forskriftsmæssig stand. Ibrugtagningsskiltet skal ændres og opdateres løbende i takt med eventuelle ændringer af stilladset. Stilladsuddannelse Alle, der opstiller, nedtager eller ændrer stilladser over 3 meter, skal mindst have en uddannelse i systemstilladser. Dette giver ret til opstilling af standardstilladser efter leverandørens anvisninger. 8 Standardblade for systemstilladser

9 Valg af stillads Valg af stillads VALG AF STILLADS Breddeklasse W06 W 15 vil normalt kunne opbygges i både ramme- og søjlesystem. Om man skal vælge et rammestillads eller et søjlestillads til en opgave, afhænger af det arbejde der skal udføres fra stilladset. I denne vejledning vises forskellige illustrationer med CAD-tegninger af typiske stilladsopstillinger, som vises i begge systemer. Ved bestilling af et stillads er der en række oplysninger, som er nødvendige for at stilladsentreprenøren kan levere et stillads, som er anvendeligt. Ved valg af stillads til den aktuelle opgave er der flere krav, som skal kombineres: Krav til bredde, herunder: Arbejdsproces (ergonomi, knæliggende arbejde osv.). Behov for fribredde (omkring arbejdsprocesser, materialer og tekniske hjælpemidler). Tekniske hjælpemidler (hvor meget fylder de). Materialer (hvor meget fylder de, og hvordan transporteres det). Krav til belastningen, herunder: Arbejdsprocesser (hvor mange skal arbejde på stilladset vægt). Tekniske hjælpemidler (hvor meget vejer de). Materialer (hvor meget vejer de). Når der skal arbejde flere faggrupper på stilladset, skal man vælge en bredere stilladsklasse. Vær særligt opmærksom på, at afstanden mellem stilladsdæk og den faste bygningsdel aldrig må overstige 30 cm, medmindre der monteres indvendigt rækværk. Ved en række arbejdsprocesser skal stilladset bl.a. af ergonomiske hensyn placeres med en mindre afstand til facaden fx ved vinduesmontering, Ved opmuringsarbejde og arbejde med facadepudsning må afstanden ikke overstige ca. 10 cm. En samlet vurdering af ovenstående krav vil afdække hvilke krav, der stilles til stilladset. Dette vil udelukke visse stilladsløsninger fra starten, og dermed undgås problemer senere i byggeprocessen. Anvendelsen af stilladset Anvendelsen af stilladset skal være sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder, at det skal være indrettet efter arbejdet, der skal udføres fra stilladset, og de tekniske hjælpemidler der skal anvendes. Ved valg af stillads er det derfor vigtigt både at have et overblik over arbejdsprocesserne, der skal udføres fra stilladset, rækkefølgen de skal udføres i, hvilke materialer der skal anvendes, og hvilke tekniske hjælpemidler der er nødvendige for arbejdets udførelse. Tabellen over breddeklasser (W) angiver god branchepraksis for, hvilken stilladsbredde der er nødvendig for at kunne udføre forskellige arbejdsprocesser sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Standardblade for systemstilladser 9

10 Valg af stillads Valg af stillads Hvis stilladset skal bruges til forskellige arbejdsprocesser, kan det desuden være nødvendigt at ændre arbejdshøjden undervejs. Når stilladsbredden er fastlagt, vælges lastklasse og stilladstype. Forskellige breddeklasser Breddeklassen vælges ud fra den faktiske anvendelse af stilladset. Et stillads kan således godt bestå af flere breddeklasser, fx breddeklasse: W06 for mindre reparationsarbejder, der skal foregå på facaden, og W12 for tagarbejde. W12 for friholdelse af fortov, og W06 for mindre reparationsarbejder på facaden. Særlige krav i forhold til arbejdsprocessen Ud over breddeklassen kan der være yderligere krav knyttet til konkrete arbejdsprocesser. Supplerende krav i relation til stilladset, fx inddækning med net og plast, vil være beskrevet under de forskellige stilladskonstruktioner. Typiske fejl Undgå de typiske fejl ved valg af stilladstype: Der vælges rammestillads, idet der er brug for et klasse-3 stillads. Det betyder, at der ikke kan køres med trillebør og andre tekniske hjælpemidler igennem rammerne. Der vælges et bredt søjlestillads uden konsoller. Det betyder at det er svært at flytte arbejdshøjder, når der er nye arbejdsopgaver. Der vælges rammestillads eller smalt søjlestillads til tagarbejde. Det betyder, at det kan være svært at kombinere tagarbejdet med transport og oplagring af materialer. Der vælges ladetårne i klasse 3. Det betyder, at ladetårnet ikke kan klare store belastninger, når leverandører kommer med store leverancer. Ladetårnet overbelastes, eller også må materialerne afleveres på jorden med ergonomisk belastning for håndværkerne til følge. Det er vigtigt at bemærke at alle disse problemer kan løses undervejs: ved at udbygge stilladset, både i bredde og lastklasse, ved at nedtage en type stillads og opsætte et nyt, ved at stilladset nedtages, og at lifte og arbejdsplatforme bruges til de sidste arbejdsfunktioner. Disse løsninger er imidlertid dyre, og derfor vil en grundig vurdering af valg af stilladstype fra starten betyde en ergonomisk fordel for de håndværkere, der skal arbejde på stilladset, en økonomisk fordel for bygherren og uden tvivl en hurtigere og bedre byggeproces. Det er vigtigt, at alle håndværkergrupperne inddrages i planlægning af brug af stilladset. Dermed ved bygherren (og stilladsfirmaet), hvilke arbejdsfunktioner der skal udføres på stilladset i løbet af byggeriet. 10 Standardblade for systemstilladser

11 Breddeklasse (W) Breddeklasse (W) BREDDEKLASSE (W) Ved valg af breddeklasse og stilladssystem skal der tages hensyn til, at arbejdet skal kunne foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det kan derfor være nødvendigt at vælge et stilladssystem, hvor dækhøjden kan tilpasses løbende, så arbejde under knæhøjde og over hovedhøjde undgås. (bredden på stilladsdækket inkl. fodbrædt) Typiske arbejdsprocesser Breddeklasse Bredde (w) Facadearbejde, fx inspektion, malerarbejde og mindre reparationsarbejder (stående arbejde) (Se s. 14) Facadearbejde, fx malerarbejde, mindre reparationsarbejder (stående arbejde), og hvor der skal transporteres materialer på stilladset eventuelle konsoller må ikke forskydes fra hoveddæk (Se s. 15) Facade og tagarbejde, fx filsning, fugeudkradsning, lettere pudsearbejde, vinduesudskiftning, sandblæsning, højtryksspuling samt knæliggende arbejde (Se s. 16) Anvendes typisk på dele af stilladset, fx når der er behov for tilpasninger i forhold til facaden eller hvor der udføres mange samtidige arbejdsprocesser (Se s. 18) Anvendes typisk på dele af stilladset, fx når der er behov for tilpasningeri forhold til facaden eller hvor der udføres mange samtidige arbejdsprocesser (Se s. 19) W06 0,6 w < 0,9 W09 0,9 w < 1,2 W12 1,2 w < 1,5 W15 1,5 w < 1,8 W18 1,8 w < 2,1 Opmuring og tagarbejde (Se s. 20) W21 2,1 w < 2,4 W24 anvendes om stilladser, der opstilles som platforme, fx skorstensstillads (Se s. 21) W24 2,4 w Breddeklassen på et stillads er defineret som den fri arbejdsbredde mellem to rammer/søjler inkl. fodbrædt. For et stillads med konsoller er den fri bredde defineret som: bredden af fodbrædt + bredde af hoveddæk + afstand mellem hoveddæk og konsoldæk + bredden af konsoldæk. Bygningsdele, der rager ind over stilladset, fx udhæng, skal modregnes den fri arbejdsbredde. Såfremt konsoldæk forskydes fra hoveddæk, er minimumsbredden for begge W06. Ved transport af materialer langs stilladset kan der, afhængig af det anvendte hjælpemiddel, være behov for en større bredde. Placeres der materialer på stilladset svarende til lastklassen, skal den fri passage forbi materialerne være minimum 0,6 meter. Anvendes tekniske hjælpemidler til transport, skal den fri passage forbi materialerne evt. forøges afhængig af hjælpemidlets bredde. Ved valg af stillads skal det også vurderes: hvor og hvordan materialer placeres om der evt. skal være ét eller flere materialetårne, om der skal arbejde én eller flere faggrupper samtidigt. I skemaet er stående arbejde defineret som arbejde, der foregår over midtlår og under skulderhøjde. Standardblade for systemstilladser 11

12 Lastklasser Lastklasser LASTKLASSER Belastningen af stilladset Valg af stilladskonstruktion afhænger også af de forventede belastninger fra personer, materialer og særligt udstyr, der befinder sig på stilladset. Stilladssystemer er opdelt i 6 lastklasser som vist nedenfor. Last klasse A Fladlast B Koncentreret last 500x500 mm C Koncentreret last 200x200 mm D Belastning på delareal KN/m 2 KN KN KN/m 2 Areal Ac m 2 1 0,75 1,50 1, ,50 1,50 1, ,00 1,50 1, ,00 3,00 1,00 5,00 0,4xA 5 4,50 3,00 1,00 7,50 0,4xA 6 6,00 3,00 1,00 10,00 0,5xA Træk og tryk udtrykkes i Kilo Newton (KN). 1 KN svarer til en kraft på 100 kg. Forskellige lastklasser Konsoldæk, hoveddæk og materialetårne skal normalt have samme lastklasse, hvis de ligger i samme niveau. Lade-/materialetårne kan dog afvige fra denne praksis, hvis en tydelig skiltning eller afmærkning gør opmærksom på dette. Normalt vil det betyde, at der skal skiltes ved alle opgangsfelter samt på et synligt sted ved overgangen mellem lastklasserne. Dette skal fremgå af vejledningen til brugerne af stilladset. Lastklasse og tekniske hjælpemidler Kørende redskaber, fx trillebør, stenhovedvogn, montageredskab m.m. belaster stilladsdækket dynamisk. Disse redskaber kører typisk på hjul, og det er normalt kolonne B eller C, der anvendes til at bestemme den maksimale belastning for tekniske hjælpemidler + det der transporteres + den person, som anvender hjælpemidlet. Arbejde på flere etager samtidigt Den maksimale belastning af stilladset afhænger af egenvægten for stilladset, fladelasten og vindlasten m.m. 12 Standardblade for systemstilladser

13 Lastklasser Lastklasser Den maksimale last på et enkelt dæk-niveau må aldrig overstige værdierne i skemaets kolonne A. Såfremt flere dæk niveauer belastes samtidigt gælder følgende: ét dæklag må belastes 100% jf. tabel. nr. 2 dæklag må belastes 50% jf. tabel. nr. 3 dæklag må ikke belastes. Da den maksimale belastning af et stillads afhænger af flere parametre, kan der afviges fra ovenstående, hvis stilladsopstilleren kan dokumentere, at det er forsvarligt med en anden lastfordeling. En sådan dokumentation består af en styrke og stabilitetsberegning udført af en sagkyndig. Leverandørens anvisninger skal altid følges. Lastkrav for konsoller/udkragede platform Hvis bredden på den udkragede del er lig med eller større end hoveddækket, skal den beregnes for egen delareallast. Standardblade for systemstilladser 13

14 W06 W06 W06 (BREDDE 0,6-0,9 METER) Breddeklassen W06 kan etableres i både ramme- og søjlesystemer. For at opnå en ergonomisk gunstig arbejdshøjde eller for tilpasning i relation til bygningens højde kan højden mellem arbejdsdæk ændres i begge stilladssystemer. Anvendelse Breddeklassen W06 anvendes i forbindelse med mindre opgaver på facaden, herunder: Inspektion. Malerarbejde. Mindre reparationsarbejder inden for murer-, snedker-, tømrer-, glarmester- og blikkenslagerarbejde. Transport af materialer Breddeklasse W06 anvendes kun til opgaver, hvor der ikke skal transporteres materialer på stilladset. Transport af håndværktøj og mindre materialer, som håndværkeren kan have i hænderne er dog tilladt. Materialer på stilladset Placering af materialer på stilladset, ud over ovennævnte, er ikke tilladt. Lastklasse Da stilladset kun kan anvendes til mindre reparationsarbejder, og der ikke kan transporteres materialer på stilladset, vil breddeklasse W06 kun være relevant i lastklasse 1-3. (Se s. 12) Typisk W06 stillads i ramme- og søjlesystem 14 Standardblade for systemstilladser

15 W09 W09 W09 (BREDDE 0,9-1,2 METER) Breddeklassen W09 kan etableres i både ramme- og søjlesystemer. For at opnå en ergonomisk gunstig arbejdshøjde eller for tilpasning i relation til bygningens højde kan højden mellem arbejdsdæk ændres i begge stilladssystemer. Anvendelse Breddeklassen anvendes i forbindelse med mindre opgaver på facaden, hvor der også skal transporteres materialer, herunder: Inspektion. Malerarbejde. Mindre reparationsarbejder inden for murer, snedker, tømrer, glarmester og blikkenslagerarbejde. Transport af materialer Afhængig af lastklassen kan breddeklasse W09 anvendes til opgaver, hvor der evt. skal anvendes tekniske hjælpemidler til transport af materialer på stilladset. Det skal sikres at det tekniske hjælpemiddel kan passere i frirum mellem søjler/rammer på en forsvarlig måde, fx vil en trillebør ikke kunne anvendes i et rammestillads med 70-rammer. Materialer på stilladset Placeres der materialer på stilladset svarende til lastklassen, skal den fri passage forbi materialerne være minimum 0,6 meter. Alternativt kan et materialetårn sammenbygges med stilladset, når der skal anvendes mange eller tunge materialer. Lastklasse Da der kun kan placeres mindre materialer på stilladset, grundet kravet til fri passage, vil breddeklasse W09 typisk være relevant i lastklasserne 1-3. (Se s. 12) Breddeklassen vil dog kunne opstilles i ramme systemet i lastklasse 4 og for søjlesystemet op til lastklasse 6. Konsoller Hvis der anvendes konsoller, må konsoldækket kun monteres i niveau med hoveddækket Typisk W09 stillads i ramme- og søjlesystem Standardblade for systemstilladser 15

16 W12 W12 W12 (BREDDE1,2-1,5 METER) Breddeklassen W12 kan etableres i både ramme- og søjlesystemer. For at opnå en ergonomisk gunstig arbejdshøjde eller for tilpasning i relation til bygningens højde kan højden mellem arbejdsdæk ændres i begge stilladssystemer. Anvendelse Breddeklassen W12 anvendes i forbindelse med opgaver på facaden, hvor der også skal transporteres materialer, fx: Filsning, lettere pudsearbejder, fugeudkradsning og facadeisolering Vinduesudskiftning Tagarbejde (Se s. 22). Sandblæsning (Se s. 24). Højtryksspuling (Se s. 24). Lignende arbejdsprocesser, hvor de ergonomiske hensyn stiller krav til stilladsets bredde eller konsolflytning, fx ved knæliggende arbejde. Transport af materialer Afhængig af lastklassen kan breddeklasse W12 anvendes til opgaver, hvor der evt. skal anvendes tekniske hjælpemidler til transport af materialer på stilladset. Det skal sikres, at det tekniske hjælpemiddel kan passere i frirum mellem søjler/rammer på en forsvarlig måde, fx vil en trillebør ikke kunne anvendes i et rammestillads med 70-rammer. Materialer på stilladset Placeres der materialer på stilladset svarende til lastklassen, skal den fri passage forbi materialerne være minimum 0,6 meter. Anvendes tekniske hjælpemidler til transport, skal den fri passage forbi materialerne evt. forøges afhængig af hjælpemidlets bredde. Skal der anvendes mange eller tunge materialer, kan det være en fordel at opsætte et materialetårn, som placeres i niveau med konsoldækket. Lastklasse Da stilladset typisk anvendes til opgaver hvor der også er behov for oplag og transport af materialer, vil breddeklasse W12 typisk være relevant i lastklasserne 3-6. (Se s. 12) Rammestilladser vil alt efter system, kunne opstilles i lastklasse 3-4. Søjlestilladser vil alt efter system, kunne opstilles i lastklasse Standardblade for systemstilladser

17 W12 W12 Konsoller Anvendes konsoller, kan de med fordel forskydes i forhold til hoveddækket, således at der opnås en ergonomisk korrekt arbejdsstilling. Såfremt konsollerne ikke placeres i knudepunkter, kan der være krav om ekstra afstivning og forankring. Når konsoller er forskudt fra hoveddækket, er der særlige krav vedr. rækværker. (Se s. 32) Vær opmærksom på at, hvis konsoller forskydes fra hoveddækket, ændres breddeklassen tilsvarende. Typisk W12 stillads i ramme- og søjlesystem. Standardblade for systemstilladser 17

18 W15 W15 W15 (BREDDE1,5-1,8 METER) Breddeklassen W15 kan etableres i både ramme- og søjlesystemer. For at opnå en ergonomisk gunstig arbejdshøjde eller for tilpasning i relation til bygningens højde kan højden mellem arbejdsdæk ændres i begge stilladssystemer. Anvendelse Breddeklassen W15 anvendes ofte i forbindelse med arbejdsopgaver, hvor der kræves ekstra arbejdsbredde, tilpasning til facaden eller lignende, fx: Filsning, fugeudkradsning og lettere pudsearbejder. Vinduesudskiftning. Tagarbejde (Se s. 22). Sandblæsning (Se s. 22). Højtryksspuling (Se s. 24). Knæliggende arbejde. Når der udføres mange arbejdsprocesser fra stilladset, fx ved renovering. Transport af materialer Afhængig af lastklassen kan breddeklasse W15 anvendes til opgaver, hvor der evt. skal anvendes tekniske hjælpemidler til transport af materialer på stilladset. Det skal sikres, at det tekniske hjælpemiddel kan passere i frirum mellem søjler/rammer på en forsvarlig måde, fx vil en trillebør ikke kunne anvendes i et rammestillads med 70-rammer. Materialer på stilladset Placeres der materialer på stilladset svarende til lastklassen, skal den fri passage forbi materialerne være minimum 0,6 meter. Anvendes tekniske hjælpemidler til transport, skal den fri passage forbi materialerne evt. forøges afhængig af hjælpemidlets bredde. Lastklasse Da stilladset typisk anvendes til opgaver hvor der også er behov for oplag og transport af materialer, vil breddeklasse W15 typisk være relevant i lastklasserne 3-6. (Se s. 12) Rammestilladser vil alt efter system, kunne opstilles i lastklasse 3-4. Søjlestilladser vil alt efter system, kunne opstilles i lastklasse 3-6. Konsoller Hvis der anvendes konsoller i stilladser, der er større end breddeklasse W06, kan arbejde og færdsel på konsoldækket generes af diagonalafstivningen. Bredde konsoller i denne opstilling anvendes derfor normalt kun til: Tagarbejde. Stilladser med en konsolafstand større end 3 meter. Når konsoller er forskudt fra hoveddækket, er der særlige krav vedr. rækværker. (Se s. 32) 18 Standardblade for systemstilladser

19 W18 W18 W18 (BREDDE1,8-2,1 METER) Breddeklassen W18 kan normalt kun etableres med søjlesystemer. For at opnå en ergonomisk gunstig arbejdshøjde eller for tilpasning i relation til bygningens højde kan højden mellem arbejdsdæk ændres. Anvendelse Breddeklassen W18 anvendes ofte i forbindelse med arbejdsopgaver, hvor der kræves ekstra arbejdsbredde, tilpasning til facaden eller lignende, fx: Filsning, fugeudkradsning og lettere pudsearbejder. Vinduesudskiftning. Tagarbejde (Se s. 22). Sandblæsning (Se s. 24). Højtryksspuling (Se s. 24). Knæliggende arbejde. Når der udføres mange arbejdsprocesser fra stilladset, fx ved renovering. Transport af materialer Afhængig af lastklassen kan breddeklasse W18 anvendes til opgaver, hvor der evt. skal anvendes tekniske hjælpemidler til transport af materialer på stilladset. Materialer på stilladset Placeres der materialer på stilladset svarende til lastklassen, skal den fri passage forbi materialerne være minimum 0,6 meter. Anvendes tekniske hjælpemidler til transport, skal den fri passage forbi materialerne evt. forøges afhængig af hjælpemidlets bredde. Lastklasse Da stilladset typisk anvendes til opgaver, hvor der også er behov for oplag og transport af materialer, vil breddeklasse W18 typisk være relevant i lastklasserne 3-6. (Se s. 12) Søjlestilladser vil alt efter system og opstilling kunne opstilles i lastklasse 3-6. (Se s. 12) Konsoller Hvis der anvendes konsoller i stilladser, der er større end breddeklasse W06, kan arbejde og færdsel på konsoldækket generes af diagonalafstivningen. Bredde konsoller i denne opstilling anvendes derfor normalt kun til: Tagarbejde. Stilladser med en konsolafstand større end 3 meter. Når konsoller er forskudt fra hoveddækket, er der særlige krav vedr. rækværker. (Se s. 32) Standardblade for systemstilladser 19

20 W21 W21 W21 (BREDDE 2,1-2,4 METER) Breddeklassen W21 kan normalt kun etableres med søjlesystemer. For at opnå en ergonomisk gunstig arbejdshøjde eller for tilpasning i relation til bygningens højde kan højden mellem arbejdsdæk ændres. Anvendelse Breddeklassen W21 anvendes typisk til arbejdsopgaver, hvor der stilles krav om store materialeoplag på stilladset, fx: Større pudsearbejde. Murerarbejde. Betonreparation. Vinduesudskiftninger. Tagarbejder (Se s. 22). Transport af materialer Afhængig af lastklassen kan breddeklasse W21 anvendes til opgaver, hvor der skal transporteres og oplagres mange og tunge materialer på stilladset. Materialer på stilladset Placeres der materialer på stilladset svarende til lastklassen, skal den fri passage forbi materialerne være minimum 0,6 meter. Anvendes tekniske hjælpemidler til transport, skal den fri passage forbi materialerne evt. forøges afhængig af hjælpemidlets bredde. Lastklasse Da stilladset typisk anvendes til opgaver hvor der også er behov for oplag og transport af materialer, vil breddeklasse W21 typisk være relevant i lastklasserne 4-6. (Se s. 12) Konsoller Hvis der anvendes konsoller i stilladset, der er større end breddeklasse W06, kan arbejde og færdsel på konsoldækket generes af diagonalafstivningen. Bredde konsoller i denne opstilling anvendes derfor normalt kun til: Udvendige konsoller. Tagarbejde. Stilladser med en konsolafstand større end 3 meter. Udkrak for skaktrør. Murerarbejde Vær opmærksom på, at der ved opmuringsarbejde stilles specielle krav i forhold til flytning af arbejdsdæk og traller. Ved opmuringsarbejde, udkradsning af fuger og pudsearbejde må afstanden mellem stilladsdæk og facade maksimalt være 10 cm fra den færdige mur. 20 Standardblade for systemstilladser

21 W24 W24 W24 (BREDDE STØRRE END 2,4 METER) Breddeklassen W24 anvendes om stilladser der fungerer som platforme, fx: Opsætning af loftplader på større flader. Kalkning af kirkelofter. Skorstensstilladser. Overdækning af svømmebassiner. Standardblade for systemstilladser 21

22 1m 1m Stilladser til tagarbejde STILLADSER TIL TAGARBEJDE STILLADSER TIL TAGARBEJDE (W12 - W21) Stilladser opsat til tagarbejde, skal normalt både fungere som sikring mod personnedstyrtning, materialenedstyrtning samt til færdsel og arbejdsområde. Derudover fungerer stilladser opsat til tagarbejde ofte også som materialeoplag. Generelle krav Afstanden mellem stilladsdæk og tagfod må maksimalt være 0,5 meter målt fra overside af tagbelægning til overside af stilladsdæk. Ved tagarbejde, hvor færdslen mellem stillads og tagflade er stor, bør der træffes særlige foranstaltninger, fx mindre afstand mellem stilladsdæk og tagfod eller etablering af særlig adgangsvej fra stillads til tag. Der må ikke være opragende genstande på stilladsdækket. Sikring personnedstyrtning Ved arbejde på tage med en hældning på 15 grader eller derover, skal stilladset og tilhørende rækværk kunne optage de dynamiske kræfter fra en faldende person, hvilket ofte kræver afdækning med finérplader. Stilladsdækket skal være plant - uden opragende genstande, kanter m.m og stilladsets almindelige rækværk skal suppleres med krydsfinérplader eller præfabrikerede stålrækværk med masker og fodliste. Dette supplerende rækværk kaldes i daglig tale for en kasseskærm. Kasseskærmen skal minimum være 1 meter høj og skal mindst være lige så høj, at den er i niveau med en flugt 1 meter over tagbelægningen. Kan dette ikke opnås med den valgte stilladsopstilling, skal kasseskærmen forhøjes. Overholdes dette, er der ikke risiko for nedstyrtning se tegning i dette afsnit. Net eller plast på stilladset, vil ikke kunne erstatte kasseskærmen. Typisk W12 stillads i ramme- og søljesystem Eksempel på sikring ved gavl 22 Standardblade for systemstilladser

23 ADGANGSVEJE TIL STILLADSER Adgangsveje til stilladser Hvis stilladset kun dækker en del af ejendommen, fx hvor 2 ejendomme støder op imod hinanden og kun er adskilt af en brandkarm, gælder: Brandkarmen sikres med rækværk, hvor brandkarmen evt. kan fungere som fodliste. Anvendes der stilladsdrager eller lignende som rækværk, føres drageren helt ned til stilladsets rækværk, og stilladsets gavl suppleres med kasseskærm. I forbindelse med arbejde med frontspidser, kviste m.m. skal behovet for stillads og sikring vurderes. Sikring mod materialenedstyrtning Stilladset til tagarbejde skal monteres med vandret tæt afdækning på øverste stilladsdæk. Vandret tæt afdækning betyder, at der ikke må være huller, revner eller andet, hvor en kugle med en diameter på 30 mm kan falde igennem. Ved skiferarbejde eller arbejde hvor der håndteres lignende bygningsdele, skal afdækningen være så tæt, at disse materialer ikke kan falde igennem på den smalle led. Vær opmærksom på at: tæt afdækning fx kan sikres ved montage af krydsfinérplader. overlap så vidt muligt skal undgås. Hvis overlap alligevel anvendes, skal det lægges så man ikke kan snuble. Det kan være nødvendigt at sikre yderligere mod materialenedstyrtning, ved montage af net eller plast uden på stilladset. Vær opmærksom på, at net eller plast ikke sikrer mod personnedstyrtning her skal der anvendes kasseskærm. Materiale- og arbejdsplatforme - Lastklasse I forbindelse med større tagrenoveringer, hvor der oplagres større materialemængder på stilladset, eller hvor der fx foregår skæring af tagsten på stilladset, bør stilladser mindre end breddeklasse W21 suppleres med én eller flere materialeplatforme. Materialeplatformen bør typisk være i lastklasse 4-6. ADGANGSVEJE TIL STILLADSER Adgangsvejene i stilladset skal være forsvarlige og hensigtsmæssigt placeret. Adgangsveje kan generelt udformes som trapper eller stiger. Stilladser, der er højere end 5 meter og længere end 10 meter, og som skal benyttes af flere end 2 personer samtidigt, skal have separate opgangsfelter i form af trappeløb eller trappetårn. Separate opgangsfelter føres normalt op til øverste arbejdsdæk - fx det niveau, der går rundt om hele huset. Ved spidsgavle, små tårne eller lignende kan adgangen fra øverste arbejdsdæk ske fra indvendig stiger. Afstanden mellem 2 separate opgangsfelter må normalt ikke overstige 40 meter. Separate opgangsfelter udføres typisk efter en tegning. Trappen skal være tilpasset terrænhøjde, så adgang til trappen kan passeres uhindret. Trappeløbet skal forsynes med hånd og knæliste. Reposer skal være forsynet med fulde rækværk bestående af hånd, knæ og fodliste. Standardblade for systemstilladser 23

24 Inddækning af stillads INDDÆKNING AF STILLADS INDDÆKNING AF STILLADS Inddækning af stilladset har en lang række arbejdsmiljø- og kvalitetsmæssige fordele. En inddækning vil sikre et godt arbejdsklima på stilladset og samtidig sikre, at materialer og konstruktioner ikke fugtes op på grund af vejret, hvilket er en forudsætning for veludført arbejde. Ud over at inddækning generelt er en god ide, så er der enkelte områder, hvor arbejdsmiljø- og miljømæssige hensyn kræver en inddækning af stilladset. Dette gælder fx: Foranstaltninger mod vejrliget, fx når der arbejdes på stillads i vinterperioden (1. oktober 31. marts), og arbejdet har en varighed på mere end 6 arbejdsdage. Højtryksrensning og andet støvende arbejde, hvor andre arbejder eller omgivelserne skal sikres mod forurening. Sandblæsning, hvor andre arbejder eller omgivelserne skal sikres mod forurening. Afskærmning mod nedfaldende materialer og genstande. For disse arbejdsopgaver kan en inddækning af stilladset enten bestå af net eller tætsluttende plast, afhængig af arbejdsopgaven. Net Inddækning med net forøger belastningerne på stilladset med en faktor 2,5 i forhold til et uinddækket stillads, og derfor må net kun opsættes efter aftale med stillads opstilleren. Plast Inddækning med plast forøger belastningerne på stilladset med en faktor 5 i forhold til et uinddækket stillads, og derfor må plast kun opsættes efter aftale med stilladsopstilleren. 24 Standardblade for systemstilladser

25 INDDÆKNING AF STILLADS Inddækning af stillads Totaloverdækning Klimaet i Danmark er ofte en udfordring under byggeprocessen, og både kvaliteten og mængden af uproduktive aktiviteter minimeres, når byggeriet overdækkes. Både ved nybygning og renoveringsprojekter er det et must, at risikoen for fugt minimeres. Med de nye isolerings- og tæthedskrav i byggeriet skal man være helt sikker på, at materialerne er tørre, når de indbygges, og at de vedbliver med at være det, indtil den permanente klimaskærm er etableret. Udover at sikre kvaliteten vil en overdækning af byggeriet også være med til at minimere omkostninger til midlertidige tildækninger, og sikre en kontinuerlig byggeperiode uden uhensigtsmæssige stop på grund af vejrliget. Derudover vil arbejdet under overdækningen foregå i et behageligt klima, hvilket resulterer i større effektivitet og højere kvalitet. Selv om totalinddækning af et byggeri koster på etableringssiden, viser erfaringer, at den samlede økonomi i byggeprojektet ofte kan forbedres. På vinterkonsulenternes hjemmeside ligger der en costbenefit-model for anvendelse af totaloverdækning. Totaloverdækningen og det stillads overdækningen monteres på, skal monteres efter leverandørens opstillingsvejledning. Såfremt overdækningen eller det stillads overdækningen monteres på, afviger fra leverandørens opstillingsvejledning, skal der altid foreligge en konstruktionsberegning bestående af en styrke- og stabilitetsberegning for det samlede system. Udover konstruktionsberegningen skal der foreligge en brugsanvisning, der beskriver krav til fx snerydning og forholdsregler ved kraftig blæst og storm. I forbindelse med vinterbyggeri skal der ved beregningen af totaloverdækningen bl.a. tages stilling til: hvor meget sne skal overdækningen klare, hvordan kan sneen evt. fjernes forsvarligt, hvem er ansvarlig for at fjerne sneen etc. Disse forhold skal fremgå af en medfølgende brugervejledning. Inddækning af stillads kan etableres på mange forskellige måder. Standardblade for systemstilladser 25

26 Stilladser på vejareal og fortov STILLADSER PÅ VEJAREAL OG FORTOV STILLADSER PÅ VEJAREAL OG FORTOV Friholdelse af fortov Hvor fortovet skal friholdes for passage i forbindelse med stilladser, skal der anvendes gennemgangsrammer i bunden af stilladset. Gennemgangsrammen skal som minimum sikre en fri passage på 1,25 meter og mindst 2 meter i højden. For at sikre fortovet (gangvejen) mod nedfaldende genstande skal der altid etableres tæt afdækning. Tæt afdækning betyder, at der ikke må være huller eller andet, hvor en kugle med en diameter på 30 mm kan falde igennem. Fritrumsprofil for kørende trafik Hvis der er risiko for nedfaldende genstande på kørebanen, skal der ligeledes monteres bundskærm. Bundskærmen monteres i en højde, så det nødvendige fritrumsprofil for den kørende trafik sikres. Afmærkningsplan Når der opstilles stilladser på et vejareal, skal der udarbejdes en afmærkningsplan. Ved vejreal forstås det areal som vejen optager. Vejen kan bestå af kørebane, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, sti, rabat eller lignende. Afmærkningsplanen skal detaljeret vise, hvor afmærkningen skal opstilles, og hvilke tavler m.m. der skal bruges, og hvordan stilladset sikres mod påkørsel. Afmærkningsplanen afleveres til vejmyndigheden (teknisk forvaltning) til godkendelse sammen med en ansøgning om rådighedstilladelse. Vær opmærksom på de særlige vejregler som er gældende. Når afmærkningsplanen er godkendt, tilbageleveres den sammen med rådig-hedstilladelsen, og arbejdet kan igangsættes. SÆRLIGT UDSTYR Materialetårn Materialetårne opstilles ofte i forbindelse med stilladser, hvor der stilles ekstra krav til materialeoplag eller forarbejdning af byggematerialer på stilladset, fx skæring af tagsten m.m. Materialetårnet skal indrettes så materialer kan afsættes uden at rækværket afmonteres. Er det ikke muligt skal den person, der tager mod materialer sikres mod nedstyrtning, hvis rækværket skal fjernes midlertidigt. Dette kan fx ske ved etablering af et system, der sikrer dette, eller ved, at der er en fastgørelse for faldsikringsudstyr. 26 Standardblade for systemstilladser

27 SÆRLIGT UDSTYR Særligt udstyr I forbindelse med stilladser med konsoller kan det være en god ide at opstille materialetårnet, så det er i niveau med konsoldækket. På den måde kan transporten af materialer frem til indbygningsstedet ofte ske uden manuelle løft. Vær dog her opmærksom på, at lastklassen på konsoldækket tilsvarer den last som skal transporteres. Ved udskiftning af tag på parcelhuse er det en god ide at opstille et materialetårn mellem hus og skel. På den måde kan gamle tagsten let transporteres til containeren på vejen, og nye materialer kan komme ind, uden at haven ødelægges. Skaktrør I forbindelse med renoveringsopgaver er der ofte behov for at håndtere store mængder affald. Alle stilladskonstruktioner kan udstyres med skakte, så affaldet kan hældes direkte i containeren. Vær opmærksom på containerens placering og evt. støvdannelse. Standardblade for systemstilladser 27

28 Særligt udstyr SÆRLIGT UDSTYR Stilladshejs Når stilladsdele skal hejses op eller ned, skal man også bruge tekniske hjælpemidler. Det kan være bundmonteret el-hejs med forhøjet hejsekonsol eller stilladshejs. Tovhejs skal være CE-mærket og må kun anvendes på det færdige stillads til transport af lette byrder, fx ophejsning af håndværktøj og mindre materialer. Byggeelevator/byggehejs Ved lodret transport af tunge og/eller mange materialer kan der monteres en byggeelevator i forbindelse med stilladset. Byggeelevatoren skal opstilles ud fra fabrikantens anvisninger, herunder i forhold til afskæmning ved terræn og låger ved ladesteder på stilladset. Følgende væsentlige forhold skal være iagttaget: Udlejeren skal medlevere en brugsanvisning. Byggeelevatorer til materialer produceret fra 1995 og frem skal være CE-mærket. Byggeelevatorer til personer og personer/materialer produceret fra 2010 og frem skal være CE-mærket. Ved terræn skal der normalt være en indhegning rundt om elevatoren. Ved ladesteder på stilladset skal fabrikantens lågesystem være monteret. Når lågesystemet er åbent må elevatoren ikke kunne køre. Byggeelevatorer, som udelukkende er indrettet til materialetransport skal være indrettet således, at de har et sikkerhedsniveau der mindst svarer til kravene i standarden DS/EN af 28/ Alle byggeelevatorer til personer og personermaterialer uanset ibrugtagningstidspunkt må kun anvendes, hvis elevatoren og dens tilbehør opfylder de vejledende retningslinjer i standarden DS/EN Ved nyopstilling, ombygning eller væsentlig reparation skal der udføres en opstillingskontrol på elevatoren. For personførende byggeelevatorer er der særlige krav, som byggeledelsen skal sikre bliver overholdt. Personførende byggeelevatorer skal have en stolatest, som udstedes af et inspektionsorgan. 28 Standardblade for systemstilladser

29 Forklaring af lastklasser Forklaring af lastklasser FORKLARING AF LASTKLASSER Last klasse A Fladlast 1 KN svarer til 100 kg B Koncentreret last 500x500 mm C Koncentreret last 200x200 mm D Belastning på delareal KN/m 2 KN KN KN/m 2 Areal Ac m 2 1 0,75 1,50 1, ,50 1,50 1, ,00 1,50 1, ,00 3,00 1,00 5,00 0,4xA 5 4,50 3,00 1,00 7,50 0,4xA 6 6,00 3,00 1,00 10,00 0,5xA De 4 kolonner i lasttabellen skal forstås på følgende måde: Kolonne A angiver en jævnt fordelt belastning på stilladset. Den er udtryk for, hvor meget personer og materialer maksimalt må belaste stilladsdækket pr. m2 Kolonne B angiver en koncentreret last på et område på 500 x 500 mm. (typisk en person + et teknisk hjælpemiddel). Positionen af denne last skal vælges, så den giver den mest ugunstige lastvirkning. Kolonne C angiver en koncentreret last på et område på 200 x 200 mm. (typisk en person). Belastningen skal påføres det mest ugunstige sted. 200 mm x 200 mm / 1,0 KN Kolonne D angiver en større belastning af et delområde. Belastningen er jævnt fordelt og påføres kun på en del af gulvarealet - fx ved oplagring af materialer. Belastningen er større end selve fladelasten i kolonne A. For klasse 4 og 5 må der regnes med delareal last på 40 % af gulvarealet og for klasse 6 gælder kravet for 50 % af gulvarealet. Baggrunden for kravet er, at der på stilladser i klasse 4 6, ofte placeres store og meget tunge paller. Det er vigtigt at understrege at oplagringen skal være jævnt fordelt på paller og lignende. Anbringes lasten på bukke og lignende vil punktlasten være alt for stor. Stilladsopstillerens brugsanvisning skal tydeligt beskrive den mulige belastning. 500 mm x 500 mm 1,5 KN eller 3,0 KN 40 eller 50 % Standardblade for systemstilladser 29

30 Forankring af stilladset Forklaring af lastklasser FORANKRING AF STILLADSET Alle stilladser skal sikres mod at vælte. Dette kan enten ske ved at fastgøre stilladset til en fast konstruktionsdel, fx facaden eller ved at etablere støtteben eller lignende, som med sikkerhed kan optage de nødvendige kræfter. De efterfølgende afsnit er af generel karakter, og for yderligere information henvises til leverandørens opstillingsvejledning. Stilladsopstilleren har ansvaret for, at der foretages en vurdering af det underlag, som stilladset fastgøres i, hvilke plugs der bruges og hvilke udtræksværdier der må regnes med. Ud fra dette beregnes fastgørelsesmønsteret. Følgende væltende kræfter kan optræde på stilladset: Vindlasten. Væltende momenter fra konstruktionsdele. Lodrette laster, som ikke er centralt placeret. Vindlastens størrelse afhænger af byggepladsens beliggenhed, højden af stilladset, konstruktionens geometri samt tætheden af eventuelle inddækninger. Når der monteres net eller armeret plastik på et stillads, forøges de kræfter, som påvirker stilladset, betragteligt. I forhold til et uinddækket stillads vil kræfterne fra vinden øges med: en faktor 2,5 - når stilladset er inddækket med net, en faktor 5 - når stilladset er inddækket med plast. 30 Standardblade for systemstilladser

31 Kontrol af stillads Kontrol af stillads Der anvendes typisk 2 typer forankringer: Bøjleforankring, som kun kan optage træk. Denne type er ved at blive udfaset. Da bøjlefastgørelsen ikke kan optage trykkræfter, må den ikke anvendes på inddækkede stilladser og andre situationer hvor trykkræfter skal optages (se nedenfor) Rørforankring, som kan optage træk og tryk. Denne type er den mest brugte. Ekstra forankringer Der kan være behov for ekstra forankring af to årsager: risiko for at stilladset trækkes væk fra facaden pga last eller vindtryk (træk-pilen), risiko for at stilladset trykkes ind mod facaden (tryk-pilen). Pilene angiver retningen på den kraft, som forankringen skal kunne præstere. Standardblade for systemstilladser 31

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave

BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING. 2008, 2. udgave BRANCHEVEJLEDNING OM TAGDÆKNING 2008, 2. udgave Indhold 3 Forord 4 Projektering og planlægning 4 Bygherren 4 Projekterende 5 Entreprenøren 5 Projektgennemgangsmøde 5 Opstartsfasen 6 Sikkerhed i planlægningsfasen

Læs mere

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Håndbog for bygningsmalere Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Telefonliste Alarm 112 Politi 114 Arbejdstilsynet 70 12 12 88 ARBEJDSMILJØHUSET 44 85 02 20 Indholdet i denne

Læs mere

Branchevejledning om MONTAGE AF BETON- ELEMENTER OG LET- BETONELEMENTER

Branchevejledning om MONTAGE AF BETON- ELEMENTER OG LET- BETONELEMENTER Branchevejledning om MONTAGE AF BETON- ELEMENTER OG LET- BETONELEMENTER Indhold InDhold 4 Indledning... 4 5 Projekterings- og kontraheringsfasen Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivendes

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1 Løft, træk og skub September 2005 Erstatter 2. udgave oktober 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE MED ISOLERINGSMATERIALER

BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE MED ISOLERINGSMATERIALER BRANCHEVEJLEDNING OM ARBEJDE MED ISOLERINGSMATERIALER Indhold 5 Indledning 6 Ansvar/pligter og anbefalinger Bygherre Projekterende/rådgivende Arbejdsgiveren Ansatte 9 PSS og isolering 10 Isoleringsarbejde

Læs mere

6/2014. Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER

6/2014. Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER 6/2014 Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER Indhold InDhold Side Indledning... 7 Del 1 Hvor finder du bly... 8 Hvorfor er bly farligt?...10 Hvordan optages bly?...10 Forundersøgelser...

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S. Håndbog i spildevandshåndtering Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand. Version 1.1

Gribvand Spildevand A/S. Håndbog i spildevandshåndtering Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand. Version 1.1 Gribvand Spildevand A/S Håndbog i spildevandshåndtering Sikkerhed og sundhed ved arbejde med spildevand Version 1.1 Februar 2014 1. Indledning... 3 Side 2 2. Spildevand og slam... 4 3. Redningsplan...

Læs mere

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde kirkeministeriet kirkeministeriet vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde Arbejdstilsynet har haft

Læs mere

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3 At-VEJLEDNING Brug af transportable stiger Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B.3.1.1-3 Juli 2005 Opdateret juni 2014 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling

Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling August 2014 Byggeri og energieffektivitet Vejledning om certificeringsordning og byggesagsbehandling af transportable telte og konstruktioner: Telte, tribuner, scener mm. Side 1 1 Indhold DEL 1 JURIDISKE

Læs mere

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner dag Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Branchevejledning om indretning af daginstitutioner - 2. udgave Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN

LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning

Læs mere

Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget. Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG

Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget. Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG Må ikke betjenes Der arbejdes på anlægget Må kun fjernes af: L-AUS lommebog ANVISNINGER VED ARBEJDE PÅ ELEKTRISKE ANLÆG Forord FORORD Den første udgave af L-AUS lommebogen udkom i maj 1985 og har været

Læs mere

Dato: Status 6. Godkendt

Dato: Status 6. Godkendt Vers. Udarbejdet af. Dato: Status 6 Tanja Andersen 28-05-2014 Godkendt INDLEDNING Arbejdsmiljøprogrammet er en samlet præsentation af den arbejdsmiljøindsats, som Hospitalsenheden Vest (bygherren) stiller

Læs mere

INSTRUKS FOR RÅDEN OVER VEJAREAL

INSTRUKS FOR RÅDEN OVER VEJAREAL INSTRUKS FOR RÅDEN OVER VEJAREAL ANSVAR OG PLIGTER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDER PÅ STATSVEJNETTET JULI 2014 (j.nr. 14/08819) Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk EAN 5798000893450 Postboks 9018

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3 Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer Juli 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker

Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Sikkerhed hver dag - knæk kurven for alvorlige arbejdsulykker Handleplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen Udarbejdet af 3F - Fagligt Fælles Forbund, Blik- og Rørarbejderforbundet, Bygherreforeningen,

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte

Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER IRKSOMHEDER MED 10-34 ANSATTE Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 10-34 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering Et

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

Taganvisning. Flade varme tage

Taganvisning. Flade varme tage Taganvisning Flade varme tage Blad 320 Dato: Februar 2008. Erstatter: Taganvisning, Februar 2006 Projektering konstruktioner Indholdsfortegnelse Projektering - Tagkonstruktioner - - - - - - Anvendelse

Læs mere

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE _...,,... - '-[.?':,,-.; ' \ :-:'. ' ' --: ; i i xs Bygge- og Boligstyrelsen Socialministeriet Arbejdstilsynet Kommunernes Landsforening «i. * o tå o DRD Københavns Kommune

Læs mere

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om:

Arbejdsteknik. I PDF en kan du læse mere om: Der er en lang række retningslinjer for, hvordan medarbejderne kan arbejde sikkert og sundt. Det er arbejdsgiverens ansvar, at medarbejderne er instrueret i god arbejdsteknik og dermed mindsker belastningen

Læs mere

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE Forord 1 Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne arbejdsmiljøhåndbog give et redskab til sikkerhedsorganisationen i zoologiske haver,

Læs mere

Sundere rengøringsjob. Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig

Sundere rengøringsjob. Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig Sundere rengøringsjob Arbejdsmiljø - en investering, der kan betale sig Indholdsfortegnelse Forord... 3 Velkomst... 4 Oplæring, instruktion og uddannelse... 6 Rengøringsmetoder... 10 Rengøringsprodukter...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4 At-VEJLEDNING Køleanlæg og varmepumper At-vejledning B.4.4 Oktober 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave Vejledning om Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave (stx, hf, hhx, htx) December 2014 Vejledning om nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx) - 3. udgave Udgivet december 2014 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere