Bystrukturens betydning for cykeltrafikken
|
|
- Marie Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bystrukturens betydning for cykeltrafikken Af Søren Underlien Jensen, Vejdirektoratet Per Thost, Anders Nyvig Indledning Forskning i sammenhænge mellem bystruktur og transportvalg har længe fokuseret på valget mellem kollektiv trafik og personbil. Men hvad betyder bystrukturen for cyklister? For tiden er Vejdirektoratet i gang med at udarbejde et Idékatalog for cykeltrafik, og i forbindelse med dette arbejde kom spørgsmålet på bordet. Derfor har Vejdirektoratet gennemført et studie af forskelle i transportvaner og bystruktur i større danske byer, mens Anders Nyvig har foretaget et litteraturstudie. Resultater af disse studier fremlægges i nærværende paper. Bystruktur dækker over mange forhold. De to studier omhandler befolkningstæthed, bystørrelse, byform, topografi og lokalisering af funktioner. Endelig omtales sammenhænge mellem transportvaner og trafiksikkerhed, der blev undersøgt i EU-projektet DUMAS 1. Sammenfatning Bystrukturen har især indflydelse på omfanget af biltrafik og kollektiv trafik. Det er først og fremmest befolkningstætheden, der har betydning. Men også bystørrelsen betyder noget, fordi pendlingen relativt er mindre i større end i mindre byer. For cykeltrafikkens omfang har befolkningstætheden, byformen og især topografien betydning. Derimod spiller byens størrelse ingen rolle i byer med over indbyggere, mens cykeltrafikken i mindre byer falder kraftigt med faldende bystørrelse. I Hovedstadsområdet og de store provinsbyer er cykelandelen størst for arbejdspladser beliggende i de centrale bydele. Derimod har placeringen i forhold til den kollektive trafiks knudepunkter ingen betydning for omfanget af cykling. Erfaringer fra Holland viser, at cykelandelen kan sættes væsentligt i vejret ved en integreret transportog arealplanlægning. På den ene side må cykelnettet og den kollektive trafikbetjening udbygges, samtidig med at kapaciteten på vejnettet og parkeringsmulighederne indskrænkes. På den anden side må bebyggelsen fortættes, og trafikskabende funktioner placeres i bycentrum og/eller nær den kollektive trafiks knudepunkter - og med god adgang fra cykelnettet. 1 Søren Underlien Jensen (1998): DUMAS Safety of Pedestrians and Two-wheelers, notat 51, Vejdirektoratet.
2 Datagrundlag Til at beskrive de 41 danske byer, som indgår i analysen, er bl.a. anvendt Danmarks Statistiks opgørelse for indbyggertal i byer pr Til afgrænsning af byernes areal er anvendt edb-programmet VisIT version 2.3. Det sammenhængende byområde er her bestemt som byarealet inden for byzonen. Denne definition af byområdet kan give problemer, især når parker og grønne områder ligger i byens udkant. Byer (undtagen Storkøbenhavn) med S-togsstationer indgår ikke i analysen af bystrukturens indflydelse på transportvalget. Det kan blandt andet ses af figur 1, at flere vælger kollektiv trafik i byer med S- tog end f.eks. i jyske byer af samme størrelse. Rønne er heller ikke med i analysen, da beliggenheden på en lille ø giver en speciel stor påvirkning af transportvanerne. Topografi er kun beskrevet for de 5 byer med hhv. mest og mindst cykeltrafik. Et kvantitativt mål for, hvor bakket byerne er, er ikke opstillet, men alene baseret på en kvalitativ vurdering af kort med højdekurver. Den landsdækkende transportvaneundersøgelse, som udføres af Danmarks Statistik, har udgjort grundlaget for beskrivelse af transportvaner i danske byer med mere end indbyggere. Transportvaneundersøgelsen er baseret på telefoninterviews fra med byboere mellem 16 og 74 år. I alt er ca. 1 ud af 90 indbyggere blevet interviewet. I figur 1 er byboernes transportvaner vist. Opgørelser for transportvaner i mindre byer som f.eks. Skagen og Hobro er ganske usikre, da datagrundlaget her kun er interviews 2. Udover transportvalget er den landsdækkende transportvaneundersøgelse brugt til at opgøre rejsehastigheder for biltrafik og bilrådighed pr. familie. Som indikator for trafiksikkerhed er anvendt politirapporterede personskader indenfor de sammenhængende byområder. Politiets registrering (dækningsgrad) af personskader kan variere mellem de enkelte byer. 2 En nem måde at belyse usikkerheden ved stikprøven er at beregne et konfidensinterval, der viser inden for hvilke grænser totalpopulationens transportvalg ligger med 95% sikkerhed. Dette beregnes ved følgende formel, hvor P er en transportformens andel af ture og n er antal interviews i byen: P ± 1,96 P (1 P) / n Et overslag på antal interviews kan beregnes ved at dividere antallet af indbyggere i byen med 90. Således bliver konfidensintervallet for cyklers og knallerters andel af turene i Skagen; 0,357 ± 1,96 0,357 (1 0,357) /(10990/90) = 0,357 ± 0,085
3 Cykel/knallert Gang Bus/tog Bil/mc Rønne Skagen Frederikshavn Nakskov Grenå Nykøbing-Falster Struer Holstebro Svendborg Odense Korsør Varde Viborg Herning Nyborg Thisted Fredericia Kalundborg Esbjerg Sønderborg Storkøbenhavn Århus Næstved Ringsted Silkeborg Holbæk Helsingør Frederikssund Haderslev Randers Aalborg Middelfart Køge Ikast Hjørring Roskilde Skive Horsens Brønderslev Aabenraa Slagelse Hillerød Kolding Frederiksværk Skanderborg Vejle Hobro 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 1. Transportvalg blandt årige indbyggere i 47 danske byer år
4 Modellering For at beskrive sammenhænge mellem på den ene side befolkningstæthed og bystørrelse og på den anden side transportvaner er der opstillet en multi-nomial logitmodel. Logistic procedure fra statistik programmet SAS har været anvendt til modelleringen. Det er sandsynligheden for, at en transportform bliver valgt i en given by, der modelleres. Modellen er estimeret ved iterativ genvægtet mindste kvadraters metode. Egentligt burde modellen bygge på disaggregerede (individuelle) data, altså enkeltpersoners valg af transport i byerne. Med sådan en model fås mange forskellige transportvalg i den samme by, hvilket forbedrer modellen, hvis der haves andre individuelle data end transportvalget. Da det ikke var muligt at opstille en model med mange forklaringsvariable, blev en disaggregeret valg-model valgt fra. Derfor indgår alene aggregerede data for valg af transport i de enkelte byer i modellen. Der blev herefter dels opstillet en model, hvor transportvalg fra hvert interview har samme vægt, hvorved store byer får større vægt i modellen pga. flere interviews end i mindre byer, og dels en model hvor hver by har samme vægt. Det har vist sig, at sidstnævnte model er bedre til at forklare forskelle i transportvaner mellem byerne, hvorfor kun resultater fra modellen, hvor byer har samme statistiske vægt, er beskrevet. I modellen opereres med 5 transportformer; Gang, cykel/knallert, bil, bus og tog. Modellen er bedst til at forklare udsving i valg af bil, bus og tog, men væsentlig dårligere til at forklare valg af gang og især cykel/knallert. Med andre ord betyder bystrukturen mere for mængden af bil- og kollektiv trafik end mængden af bløde trafikanter. Litteraturstudiet er baseret på foreliggende umiddelbart tilgængelig litteratur. Bagerst i dette paper er givet en oversigt over den gennemgåede litteratur.
5 Befolkningstæthed Resultater fra modellen viser (se figur 2), at færre og færre kører i bil og tog jo tættere byen er befolket. Omvendt vælger flere at gå, cykle og køre i bus. 70% 60% 50% Fiktiv dansk by m ed indbyggere Ved en befolkningstæthed på 10 personer pr. hektar bliver cyklen valgt på 20% af turene, mens 24% vælger cyklen ved 25 personer pr. hektar. I kategorien Cykel og knallert i figur 2 og 3 udgør cykelturene over 95% af turene. Andel af tu 40% 30% 20% 10% Figur 2. Turfordeling på transportformer ved et indbyggertal på indbyggere i byen afhængig af befolkningstæthed 3. 0% Befolkningstæ thed -personer pr.hektar ibyen At det er de langsomme transportformer, der vinder frem som følge af en tættere bystruktur, er ikke overraskende. En høj befolkningstæthed giver kortere afstande mellem boliger, butikker, arbejdspladser etc. og fremmer derved cykling. Samtidig indebærer en højere tæthed, at kundeunderlaget for lokal service øges, så behovet for længere rejser ud af lokalområdet formindskes. Bystørrelse Modelberegningen viser (se figur 3), at byens indbyggertal ikke påvirker valget af cyklen som transportform. Til gengæld vælger relativt flere og flere bus og tog, når indbyggertallet stiger, på bekostning af biltrafikken. Bystørrelsen betyder noget for transportvalget bl.a. fordi pendlingen til andre byer hos befolkningen i store byer er relativt mindre end i små byer. Andel af tu 70% 60% 50% 40% 30% 20% Fiktiv dansk by m ed 19 personer pr.hektar 10% Figur 3. Turfordeling på transportformer ved 19 personer pr. hektar afhængig af byens indbyggertal 4. 0% Antalindbyggere ibyen 3 Modellen kan ikke forklare variationer i transportvalget udenfor gyldighedsområdet mellem 10 og 25 personer pr. hektar. 4 Modellen kan ikke forklare variationer i transportvalget udenfor gyldighedsområdet mellem og indbyggere.
6 At bystørrelsen ikke påvirker valget af cyklen som transportform gælder kun for byer med over indbyggere. For mindre byer øges cykelandelen med voksende bystørrelse (se figur 4). Indbyggere i byen Landdistrikter Over Storkøbenhavn Figur 4. Turfordeling på transportformer blandt årige fordelt på urbanisering. Ture under 300 m indgår ikke. Kilde: Landsdækkende transportvaneundersøgelse I større byer er cykelturene længere end i mindre byer, hvilket formentlig skyldes større interne afstande. Det samlede transportarbejde pr. indbygger falder med voksende bystørrelse, fordi færre kører i bil og bilisters rejsehastighed er lavere blandt byboere i større byer. Cykel og gang udgør 14% af transportarbejdet i Frederiksberg og København Kommune, godt 9% i de fire store provinsbyer, 6% i Københavns forstæder og i de mellemstore provinsbyer, mens andelen kun er 2-4% i mindre byer og på landet 5. Byens form En bystruktur, hvor en stor del af boligbebyggelsen er samlet i smalle bånd langs kollektive trafikforbindelser, vil indebære korte gangafstande til den kollektive transport og dermed normalt en høj kollektiv standard. Herlighedsværdien af en placering tæt ved kysten eller søen er ligeledes medvirkende til at skabe båndbyer i Danmark. Rejseafstandene er imidlertid lange i båndbyer, så afhængigheden af motoriseret transport bliver stor. Resultatet vil derfor være færre cyklister i en båndby end i en mere kompakt byform. Topografi 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Cykel/knallert Gang Bil og motorcykel Bus Tog Der er en tydelig sammenhæng mellem transportvalget og byernes topografi. Forskelle i cykel/- knallert andelen af turene mellem byerne er ganske store. Er byen flad som Skagen, Nakskov og Frederikshavn, så cykler folk meget. Hobro, Vejle og Skanderborg er derimod bakket, og her findes kun få cyklister. 5 Kilde: Landsdækkende transportvaneundersøgelse
7 Alene byernes topografi kan måske forklare i størrelsesordenen 10% af transportvalg i danske byer. Var Danmark lige så flad og tæt bebygget som Holland, så cyklede danskerne formentlig lige så meget som hollænderne. Det er sandsynligt, at en ny model ville tillægge befolkningstæthed og bystørrelse en anden større eller mindre betydning for cykeltrafikken, såfremt modellen tog højde for forskelle i topografi. På konferencen præsenteres kort med højdekurver over de 5 hhv. mest og mindst cyklende byer. Lokalisering af arbejdspladser og indkøbsmuligheder Undersøgelser af trafikken til en række kontorvirksomheder i Hovedstadsområdet 6 viser, at andelen af ansatte, der går eller cykler til arbejde vokser med andelen, der er bosat lokalt. Blandt de undersøgte virksomheder bor ansatte inden for offentlig administration tættere på arbejdet end ansatte inden for privat service, og cykler derfor mere. Der er flere lokalt bosatte i centrum end i forstæderne. Figur 5. Transportform til arbejde afhængig af andel lokalt 7 bosatte for ansatte i 17 kontorvirksomheder i Københavnsområdet. % Gang og cykel % Lokalt bosatte En balance mellem antallet af erhvervsudøvere og antallet af arbejdspladser vil alt andet lige medføre mindst pendling. Forskellige typer af arealanvendelse kan om muligt integreres med henblik på at skabe et varieret udbud af arbejdspladser nær boliger, således at mulighederne for at finde arbejde lokalt fremmes. Dette har dog ifølge engelske erfaringer ikke stor betydning for transportarbejde og transportvalg 8. For kontorvirksomheder i Hovedstadsområdet har man fundet, at andelen af ansatte, der cykler til arbejde, er højest i Indre By og lavest længst fra København. Derimod har placeringen i forhold til den 6 Hoff & Overgaard: Turrateprojektet. Udført for Vejdirektoratet, Trafikministeriet og Miljøstyrelsen Interviewene af de ansatte har hovedsagelig fundet sted i november Peter Hartoft-Nielsen og Rikke Sønderriis: Kontorbyggeriet i Hovedstadsområdet - omfang og lokalisering, Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, Ole Dam Mortensen: Bolig-arbejdsstedstransport. Artikel i Lyngby-Taarbæk Kommunes personaleblad samt upubl. materiale, Interviewene af de ansatte har hovedsagelig fundet sted i marts Inden for ca. 6 km. 8 Øystern Engelbretsen og Jan Usterud Hansen: Arealbruk og transport, TØI rapport 228/1994.
8 kollektive trafiks knudepunkter tilsyneladende ingen betydning for cykelandelen 9. En stationsnær placering har således først og fremmest betydning for fordelingen mellem biler og kollektiv transport. Et studie af 12 virksomheder i Århus viste, at virksomhedens placering i forhold til centrum havde stor betydning for andelen af cyklister til og fra arbejde. Jo mere perifert virksomheden lå desto færre cyklede. Studiet viste samtidig, at det primært var blandt mandsdominerede højindkomst virksomheder, hvor lokaliseringen af virksomheden betød noget for transportvalget 10. Boligernes placering har større betydning for pendlernes transportarbejde end arbejdspladsernes placering. I provinsen svinger transportarbejdet mellem 22 og 26 km pr. arbejdsplads pr. hverdag, og der er ingen tendens til stigende transportarbejde med faldende bystørrelse. Også transportvalget er her nogenlunde det samme 12. Inden for Hovedstadsregionen er forskellene større. Transportarbejdet er mindst til arbejdspladser på landet og i de mindre byer, der alle er placeret perifert i regionen. Transportarbejdet er størst til arbejdspladser i city og i de ydre dele af Storkøbenhavn og de nærmeste købstæder. I Holland har regeringen udarbejdet retningslinier for lokalisering af virksomheder, idet man har forsøgt at samordne virksomhedernes trafikale behov (mobilitetsprofil) med tilgængeligheden i trafiknettet under hensyntagen til miljøet (tilgængelighedsprofil) 13. Flere byer har derfor integreret transport- og arealplanlægning. Man søger samtidig gennem fortætning af bebyggelse, parkeringsrestriktioner og stationsnær lokalisering af ny bebyggelse at reducere biltrafikken. I Amsterdam forsøger man samtidig at forbedre forholdene for cyklister. Allerede i generalplanen fra 1935 havde man som målsætning, at det skulle være muligt at cykle fra bolig til arbejde inden for 30 min. Man har derfor i mange år udbygget et netværk af cykelforbindelser, der flere steder har medført indskrænkning af kapaciteten på vejnettet 14. I England arbejder man med tilsvarende tanker 15. I Hammersmith and Fulham - en kommune med indbyggere i den vestlige del af London - integrerer man ligeledes transport- og arealplanlægning i forbindelse med lokalisering af nye virksomheder 16. Etablering af en god lokal serviceforsyning kan få flere til at benytte cykel og vil derfor have en betydelig reducerende effekt på transportarbejdet. Den rette placering af offentlige institutioner kan være 9 Peter Hartoft-Nielsen: Transportmiddelvalg. Andel ansatte som benytter henholdsvis bil, kollektiv transport og cykel/gang. Upubl. materiale Mette Vangkilde Gram og Søren Underlien Jensen (1995): Transportvaner og hypotetiske transportmiddelvalg, Aalborg Universitet. 12 Linda Christensen m.fl.: Bilisme og miljø - en svær balance, Danmarks Miljøundersøgelser Guidance for mobility through location policy and public facilities. Working Document of the Ministry of Housing, Physical Planning and Environment, Transport and Public Works and Economic Affairs, Ministry of Transport, Public Works and Water Management: Cities makes room for cyclists. Delft Planning Policy Guidance - PPG13 a Guide to Better Practice. Department of the Environment, Transport and Regions, Øystern Engelbretsen og Jan Usterud Hansen: Arealbruk og transport, TØI rapport 228/1994.
9 med til at underbygge den lokale butiksforsyning, men er ikke i sig selv nogen garanti for butikkernes levedygtighed. Transportvalget afhænger meget af rejselængden. En norsk undersøgelse 17 af transportvaner for indbyggerne i Oslo og Akershus viser, at halvdelen af dagligvareindkøbene foretages til fods eller på cykel. Under 10% foretager indkøbsturene på cykel, idet andelen er størst ved afstande på 1-2 km. Ved kortere rejseafstande er gang helt dominerende, mens kollektiv transport og transport i bil benyttes mest ved større afstande og øges med voksende afstand til indkøbsstedet. Hovedparten af indkøb foregår i bil. Når man har bil til rådighed, vælger man butikker uden for gangafstand, hvis vareudvalget og prisniveauet i den nærmeste butik ikke passer én. Den norske rejsevaneundersøgelse viser, at mens halvdelen af befolkningen havde en dagligvarebutik inden for 500 m, foretog kun 27% så korte rejser. Selv om rådighed over bil har afgørende indflydelse på, hvordan indkøbene foretages, kan man godt få mange til at cykle, hvis forholdene er tilrettelagt herfor, som det eksempelvis er tilfældet i den hollandske by Houten med en befolkning på ca indbyggere. Byen er bygget op omkring et bycenter med en jernbanestation, hvortil der er et finmasket net af direkte cykelforbindelser. Fra de fjerneste dele af byen er der maksimalt 1,5 km til centrum. Bilen anvendes ca. en tredjedel mindre på indkøbsture i Houten end i andre hollandske byer af tilsvarende størrelse, mens cyklen bruges på over 50% af indkøbsturene. Næsten hele forbruget af dagligvarer og halvdelen af udvalgsvarer indkøbes lokalt. Og omsætningen pr. m 2 butiksareal er 2,5 gange større i Houten som i Holland i øvrigt. Trafiksikkerhed Der er store forskelle i helserisikoen (antal personskader i byen pr. indbygger) mellem de større danske byer. I Skive er helserisikoen 2,5 gange højere end i Holbæk. Der er ingen sammenhæng mellem byboernes transportvalg (figur 1) og helserisikoen i byen. Der er ikke fundet sammenhænge mellem helserisiko og bystørrelse eller befolkningstæthed. Der er heller ikke fundet sammenhænge mellem cyklisters uheldsfrekvens og befolkningstæthed/bystørrelse. En ændring af indbyggernes transportvaner i en by kan dog godt påvirke helserisikoen, hvilket ofte forekommer ved hurtige ændringer i transportvaner. Analysen kan ikke forklare, om det i tilfælde af ændringer i befolkningens transportvaner er nødvendigt at ændre byens trafiksystem og i givet fald hvordan, for at opretholde den samme helserisiko. Et interessant forhold er, at jo flere kilometer der cykles, des lavere bliver risikoen ved at cykle en kilometer. Det samme gør sig i øvrigt gældende for fodgængere. Forklaringen er formentlig flertydig. Antallet af motoriserede køretøjer og derved potentielle uheldsmodparter falder, når flere vælger at cykle, fordi det samlede antal af ture er konstant. Samtidig bliver cyklister mere synlige, når der bliver flere af dem, og derfor tages der mere hensyn til cyklister i trafikken. Slutteligt er der en tæt sammenhæng mellem udformningen af trafiksystemet og turfordelingen på transportformer i hvert fald i Tyskland. 17 Hjorthol og Vibe: 1993: Dagliglivets reiser i større byer. Transportøkonomisk institutt, Oslo 1993.
10 Litteraturliste Anders Nyvig A/S (1996): Status for byudvikling i Hovedstadsområdet, udarbejdet for HT. Christensen, Linda m.fl. (1998): Bilisme og miljø - en svær balance, DMU. Christensen, Linda og Nielsen, Thomas A. S. (1996): Virksomheder og persontransport, DMU, arbejdsrapport nr.28. C.R.O.W. (1991): Parking and mobility 2. C.R.O.W. (1992): Parking and mobility 5. Department of the Environment, Transport and Regions (1993): Planning Policy Guidance - PPG13 a Guide to Better Practice, London. Engelbretsen, Øystern og Hansen, Jan Usterud (1994): Arealbruk og transport, TØI rapport 228/1994. Gram, Mette Vangkilde og Jensen, Søren Underlien (1995): Transportvaner og hypotetiske transportmiddelvalg, Aalborg Universitet. Gunnarsson, S Olof (1994): Begränsning av biltrafik i Stadskärnor, KFB-rapport1994:19. Hartoft-Nielsen, Peter og Sønderriis, Rikke (1993): Kontorbyggeriet i Hovedstadsområdet - omfang og lokalisering, Miljøministeriet, Landsplanafdelingen. Hartoft-Nielsen, Peter (1996): Kompakt byudvikling i Amsterdam, Arkitekten 27. Hartoft-Nielsen, Peter (1998): Transportmiddelvalg. Andel ansatte som benytter henholdsvis bil, kollektiv transport og cykel/gang, upubl. materiale. Herbertz, Ralph (1997): Car-free housing - one step towards a sustainable city, Paper til Velo-City `97, Barcelona. Hjorthol og Vibe (1993): Dagliglivets reiser i større byer. TØI, Oslo. Hoff & Overgaard (1993): Turrateprojektet, udført for Vejdirektoratet, Trafikministeriet og Miljøstyrelsen, interviewene af ansatte har hovedsagelig fundet sted i november Jensen, Søren Underlien (1998): Valg af transportform og trafiksikkerhed, Stads- og Havneingeniøren nr. 9. Jensen, Søren Underlien (1998): DUMAS Safety of Pedestrians and Two-wheelers, note 51, Vejdirektoratet. Larsen, Flemming (1994): Rejserapport fra Nordtyskland, Miljø og trafik i kommuneplanlægningen, Arbejdsnotat nr. 18, Miljøstyrelsen. Ministry of Housing, Physical Planning and Environment, Transport and Public Works and Economic Affairs (1990): Guidance for mobility through location policy and public facilities, Working Document, London. Ministry of Transport, Public Works and Water Management (1995): Cities makes room for cyclists, Delft. Mortensen, Ole Dam (1990): Bolig-arbejdsstedstransport, artikel i Lyngby-Taarbæk Kommunes personaleblad samt upubl. materiale, interviewene af ansatte har hovedsagelig fundet sted i marts Næss, Petter, Larsen, Synnøve Lyssand og Røe, Per Gunnar (1994): Energibruk til transport i 22 nordiske byer, Norsk institutt for by- og regionforskning, Oslo. Thost, Per (1997): Bystruktur og arealanvendelse, Miljø og trafik i kommuneplanlægningen. Arbejdsnotat nr. 20, Miljøstyrelsen. Vejafdelingen, Stadsingeniørens Direktorat (1996): På cykel til og fra arbejde i København, Københavns Kommune.
Byplanlægning. Indhold
Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereCykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereRegional udvikling i beskæftigelsen
Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk
Læs mereTrafikskabt miljøbelastning i danske byer
Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.
Læs mereHvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?
Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt
Læs mereCykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen
Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen Juni 2002 Johan Nielsen Transportrådet Arbejdsnotat nr. 02-02 Transportrådet, Chr. IX's Gade 7, 4., 1111 Købehavn K. Tlf. 33 93 37 38 Fax
Læs mereByfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen?
Byfunktioner og struktur hvad betyder det for cyklingen? Thomas S. Nielsen, DTU, Email: thnie@transport.dtu.dk Den nationale cykelkonference 2014, Værket, Randers, 14 Maj 2014 Agenda Hvorfor byfunktioner
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2011
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes
Læs merePendling mellem danske kommuner
A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem
Læs mereDanmarks 100 største byers mediesynlighed 2013
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),
Læs mereØkonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016
Økonomisk analyse 26. februar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Læs mereOdense - Danmarks Nationale Cykelby
Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren Underlien Jensen Odense - Danmarks Nationale Cykelby Midtvejsevaluering af transportvaner Notat 7 2001 Søren
Læs mereCORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014
Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet
Læs mereNotat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: / Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne
Notat 24. november 2017 SKH/JHA /J-nr.: 211808 / 2449384 Jyske byer topper listen for urbanisering Sjællandske byer indtager sidstepladserne I mange kommuner foregår der en relativt øget tilflytning til
Læs mereTransportvaner i Odense Kommune
Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Søren Underlien Jensen Transportvaner i Odense Kommune Arbejdsnotat 2001 Af Søren
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereEt planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi.
Et planværktøj til at opnå en bæredygtig lokalisering mht. transport og energi. Paper til Trafikdage på Aalborg Universitet, 1998 Af Thomas Alexander Sick Nielsen, Center for Alternativ Samfundsanalyse,
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereBYSTRUKTURENS OG AREALANVENDELSENS BETYDNING FOR TRAFIK OG MILJØFORHOLD.
Per Thost, trafikplanlægger, Anders Nyvig A/S: BYSTRUKTURENS OG AREALANVENDELSENS BETYDNING FOR TRAFIK OG MILJØFORHOLD. 1. Indledning. Interessen for sammenhængen mellem bystruktur/arealanvendelse og trafik
Læs mereCYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ
152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas
Læs mereFlest danskere på efterløn i Udkantsdanmark
Flest danskere på efterløn i Udkantsdanmark Der er i dag 121.700 fuldtidspersoner på efterløn i Danmark. Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner. Mens andelen
Læs mereProfilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2008 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereNotat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408
Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,
Læs mereBefolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereFagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen
Fagligt svage unge har svært ved at få en uddannelse efter grundskolen 22 procent af alle 25-årige har ikke fuldført en uddannelse udover grundskolen. For børn af ufaglærte er andelen mere end dobbelt
Læs mere3. Trafik og fremkommelighed
3. Trafik og fremkommelighed 3.1 Trafik Fra 1998 til 1999 konstateredes en stigning på 3,6 pct. i trafikarbejdet, dvs. det samlede antal kørte km, på vejnettet i Danmark. En del af stigningen (ca. 1 pct.)
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereMange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik
Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,
Læs mereLandet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser
1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SKIVE 24 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereUndersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder
Edvard Thomsens Vej 14 DK-2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder I medfør af
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereNVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov
NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?
Læs mereNotat. TU data. Hvis antallet og dermed andelen af ture med et transportmiddel er lavt, er usikkerheden høj. Bil/MC
Notat TU data DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes som interviews. Kun i
Læs mereBESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND
BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BILLUND 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 21 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag
Læs mereTil orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:
Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens
Læs mereStørst fald i kommuner med flest tvangsauktioner
NR. FEBRUAR Størst fald i kommuner med flest tvangsauktioner I endte. ejerboliger på tvangsauktion mod.9 sidste år. Der er tale om et marginalt fald på, pct. Men de tre kommuner, der i havde flest tvangsauktioner,
Læs mereTabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mere174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE
174 SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE Sådan transporteres danskerne Af Data- og Modelcenter, DTU Transport SÅDAN TRANSPORTERES DANSKERNE 175 For at kunne træffe hensigtsmæssige beslutninger om landets trafik
Læs mere9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger
1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for
Læs mereDe fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Læs mereDe jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Læs mereHVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015
HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger
Læs mereFrustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem
Frustrerede kommuner mister millioner på nyt refusionssystem Foreløbigt beregnede er en på beskæftigelsesområdet. Se konsekvenserne alle landets regioner og kommuner 2016 og 2017. ANALYSE-BUREAU I ØKONOMI
Læs mere,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Læs mereOmfanget af den almene boligsektor i kommunerne
TEMASTATISTIK 2015:3 Omfanget af den almene boligsektor i kommunerne Brøndby og den københavnske vestegn har den relativt største almene boligsektor set i forhold til kommunernes samlede boligmasse, viser
Læs mereNæsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten
Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje
Læs mereCykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser
Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske
Læs meretemaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010
temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereI 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne
Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af
Læs mereRealkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008
København, 15. oktober 2007 Yderligere information: Økonom Gert Holst Andersen tlf. 33 73 01 89, gha@realkreditraadet.dk Realkreditrådet estimerer kommunernes grundskyld i 2008 Realkreditrådet har estimeret
Læs mereIndenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
Læs mereVærdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Læs mereBorgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer
Borgere i Midtjylland og Nordsjælland scorer højest på velfærdsindikatorer I denne analyse er der set på en række forskellige indikatorer for borgerne i de danske kommuner. Placeres kommunerne i forhold
Læs mereDet tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart
Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden
Læs merePlanlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015
Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte
Læs mereHolbæk Bibliotek. Officiel sammenlignende statistik 2012 K5 Benchmarkkommuner. ECO-nøgletal 2007 2010-2014 Budgetter
Holbæk Bibliotek Officiel sammenlignende statistik 2012 K5 Benchmarkkommuner & ECO-nøgletal 2007 2010-2014 Budgetter Folkebibliotekernes økonomi efter indtægt/udgift, tid og område Bruttodriftregnskab
Læs mereStine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019
Nye aktiviteter og indsatser i yderområder og landdistrikter Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019 Filantropidirektør Anne Skovbro fra Realdania Fremtidens
Læs mereEvaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro
Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mere02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur
Regional UdviklingsPlan, bilag 02 Infrastruktur Forslag til vurdering af sammenhængen mellem regional udvikling og infrastruktur regionsyddanmark.dk 1 Er der sammenhæng mellem udviklingen og planlægningen
Læs mereMiljø, Teknik og Plan
Miljø, Teknik og Plan Bustrafik af regional betydning Region Syddanmark Regional udvikling Damhaven 12 7100 Vejle regional.udvikling@regionsyddanmark.dk Bemærkninger til forslag om principper for bustrafik
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereEmne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw
ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 645 1. september 2014 Dato: 26. august 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds
Læs mereOPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014. Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt
OPGØRELSE OVER REGISTREREDE KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15 29 ÅRIGE I 2014 Registrerede tilfælde af klamydia, kommunefordelt Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt
Læs mereHVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1
RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft
Læs mereMest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)
ARBEJDSNOTAT 6. oktober 2014 ARH Baggrund Denne skrivelse er en opsamling på et indlæg vedr. trafikale tal og tendenser, som Via Trafik præsenterede på Byplanlaboratoriets arrangement, 2. netværksmøde
Læs mereANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt
ANALYSENOTAT Uligheden er ulige fordelt AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA.POLIT. Danmark er verdens mest lige land i. Men ser vi på tværs af landet,
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCykeltrafik - noget for sig?
Indhold 1. 2. Kommunikation Cykeltrafik - noget for sig? 3. Lyngby 4. Nogle betragtninger Thomas Krag Mobility Advice Lyngby-Taarbæk Kommune 28. november 2005 Grundkursus i trafik kens mængde er nogenlunde
Læs mereDanmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Læs mereSygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
Læs mereTRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV
TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereFinansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt 7. december 2015 J.nr. 15-3201569 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2016 Hermed sendes
Læs mereEffekten af kommunernes integrationsindsats
Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten
Læs mereNotat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen
Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august
Læs mereFremtidens drivmidler ved Torben Lindholm
Fremtidens drivmidler ved Torben Lindholm Status pr. 1.maj `13 No: 49 renovationsvogne på Biogas/gas Sv: 71 renovationsvogne på Biogas/gas Dk: 12 renovationsvogne El/Diesel-hybrid RenoNorden i Danmark
Læs merei den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.
Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.
Læs mereHvordan lever danskerne med vindmøller på land?
Hvordan lever danskerne med vindmøller på land? - En undersøgelse over antallet af klager over nettillsluttede vindmøller i 2011 og 2012. September 2013. 1 Indhold Baggrund og perspektiv S. 3 Formål S.
Læs merePENDLING I NORDJYLLAND I
PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel
Læs mereOpfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret
NOTAT 17. februar 2016 Opfølgning på om ledige vil have a-kassen med jobsamtale i jobcentret J.nr. 15/13621 DOS/nfr Med beskæftigelsesreformen er der indført jobsamtaler med deltagelse af a-kassen, hvor
Læs mereDet går tilbage for den tidlige jobindsats
Organisation for erhvervslivet november 2009 Det går tilbage for den tidlige jobindsats AF ØKONOMISK KONSULENT ULLA SILBYE, USI@DI.DK Tempoet i den kommunale beskæftigelsesindsats er faldet. Men hvis alle
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mere