GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

Transkript

1 GODE RÅD OM ENSOMHEDS- FOREBYGGELSE BLANDT ÆLDRE

2

3 FORORD Mange ældre lever alene i København, og nogle er ensomme. For dem kan det være en stor udfordring at forlade hjemmet og deltage i nogle af de mange tilbud, kommunen og de frivillige organisationer stiller til rådighed. Ældres Netværk er et samarbejdsprojekt, der blev sat i verden for at gøre noget ved det og dermed nedbringe ensomheden blandt ældre. Alle i netværket har bidraget med hver deres viden, metoder og netværk. Sammen har vi inddraget mange ensomme ældre i fællesskaber og fået vigtige erfaringer, vi gerne vil dele med andre. Og formålet med denne pjece er netop at give de gode råd videre. God læselyst! Foto: Anne-Li Engström Kort om Ældres Netværk Ældres Netværk er et projekt, der er gennemført Netværket har indsamlet viden og igangsat 94 aktiviteter og tiltag, der har haft til formål at nedbringe ensomheden blandt ældre i København. Projektet består af følgende parter: Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Kristeligt Studentersettlement. Multikulturel Forening. Organisationen af Selvejende Institutioner. Hovedstadens Røde Kors. Samvirkende Menighedsplejer. Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i København. 3

4 KONTAKT TIL DE ENSOMME ÆLDRE København har mange gode tilbud om aktiviteter og samvær, både i kommunalt og frivilligt regi, men mange faktorer har betydning for, om ensomme ældre gør brug af dem. Nedenfor har vi samlet en række gode råd til dig, der er kommunalt ansat og til dig, der arbejder som frivillig. Er du medarbejder i kommunen? Kommunale medarbejdere har ofte god og tillidsfuld kontakt med til ensomme og isolerede ældre. Det kan både være medarbejdere i Hjemmeplejen, forebyggere og socialrådgivere på Lokalområdekontoret, samt ansatte i rehabiliterings- og genoptræningscentre. Træk på dit kendskab til lokale tilbud Som medarbejder vil du typisk have godt kendskab til lokale tilbud og kan motivere ældre til at deltage. På de enkelte arbejdspladser i kommunen kan du/i udpege en kontaktperson, der står for indhentning af oplysninger om lokale tilbud, kontakt til de frivillige tilbud og videreformidling af disse til kolleger. De frivillige tilbud kan være tilbud i kirker, væresteder, foreninger, boligsociale projekter og lignende. Det er derfor vigtigt, at du som kollega også er med til at udbrede kendskabet til de frivillige tilbud i et lokalområde til medarbejderne i kommunen. Brug de visiterede sundhedstilbud Kommunale sundhedstilbud, f.eks. rehabiliteringseller genoptræningstilbud, har også vist sig at være en god indgang til ensomme ældre. Mange ensomme ældre vil gerne bruge sundhedstilbuddene, men ikke umiddelbart de sociale tilbud. Derfor vil det give god mening, hvis medarbejdere i offentlige sundhedstilbud knytter samarbejdsrelationer med nærtliggende frivillige organisationer, inviterer disse indenfor og gradvist knytter frivillige sociale tilbud til de visiterede ydelser. På den måde kan du som medarbejder i kommunen være med til at skabe sociale tilbud til de borgere, der modtager det visiterede sundhedstilbud. 4

5 Foto: Anne-Li Engström Er du frivillig eller ansat i et frivilligt tilbud? Skab en ligeværdig medmenneskelig kontakt Som frivillig kan du tilbyde ensomme ældre ligeværdig kontakt og fællesskab med andre. Her er din personlige kontakt til den enkelte ældre også af afgørende betydning. F.eks. kan frivillige i et boligområde tage personlig kontakt til ældre, der virker ensomme eller isolerede, og hjælpe dem hen til et nærtliggende aktivitetstilbud. Til at starte med kan kontakten f.eks. handle om hjælp til indkøb, og når den tillidsfulde kontakt er etableret kan du gradvis motivere andre ældre til tilbud i nærområdet, hvor også du selv deltager. Fokusér på små, overskuelige og nære tilbud Det har vist sig i projektet, at det ofte er nemmere at motivere ensomme ældre til at bruge de små og nære tilbud end større aktivitetshuse med mange tilbud og mange mennesker. Det kan f.eks være kirker, aktiviteter i boligsociale projekter og andre mindre væresteder. Brug mund til mund-metoden Ældre, der allerede bruger et tilbud, er ofte de bedste ambassadører over for nye ældre i lokalområdet. For at skabe en kultur, hvor det er naturligt at hjælpe hen til et tilbud eller et arrangement, kan du annoncere tilbuddet blandt brugerne som tag din nabo med til det halve. Idéen er, at de faste brugere af et tilbud får tilbuddet til halv pris, hvis de inviterer en isoleret nabo med. Det har flere steder vist sig at være en effektiv måde at få ældre brugere af et tilbud til at tage andre ældre med. Mund til mund-metoden har ofte større effekt end annoncer i lokalaviser og anden skriftlig kommunikation. 5

6 Samarbejd med hjemmepleje og forebyggere Den enkelte hjemmeplejemedarbejder har ofte en tillidsfuld kontakt med ensomme og isolerede ældre, som de kan bruge til at motivere ældre til at deltage i lokale tilbud. Erfaringen viser, at ambassadører fra de frivillige tilbud skal møde personligt op hos hjemmepleje og forebyggende medarbejdere for at skabe kendskab om et tilbud og få disse til at hjælpe med at motivere og skabe interesse hos ældre. Det er ikke tilstrækkeligt at sende en informationspjece om sit tilbud med posten til hjemmeplejen. Som regel kan du få lov at deltage ved Hjemmeplejens og de forebyggende medarbejderes teamgruppemøder. Skab fysisk tilgængelighed Gør transport tilgængelig, og tilbyd at ledsage den ældre. Det kan også være en god idé i forhold til fysisk selvhjulpne ældre, som er isolerede og uvante med at komme ud sammen med andre mennesker. Ofte er denne hjælp kun nødvendig i en overgangsfase. Også nem adgang til toiletforhold er afgørende for, at mange ældre vil deltage i et tilbud. Arbejd for en åben kultur Hvordan du modtager andre mennesker er afgørende for, om de kommer igen. Den nye skal føle sig velkommen. Det kan være en god idé blandt brugerne af et tilbud at aftale, hvem og hvordan man tager imod nye brugere. Faste pladser i et lokale kan f.eks. give indtryk af, at nye ikke er velkomne. Mange isolerede ældre fortæller, at de har følt sig afvist af andre brugere på et tilbud. Vær fleksibel Erfaringen viser, at det er vigtigt at tilbyde ensomme ældre helt uforpligtende tilbud, der ikke kræver nogen form for registrering, visitation eller forpligtelse til at deltage f.eks. hver onsdag. Mange vil kunne komme og gå som de vil. Efter et par gange, vil det ofte være nemmere at binde sig til bestemte aktiviteter på bestemte ugedage. Men til en start bør tilbudet være uforpligtende. En lav egenbetaling motiverer de, der ikke har så mange penge, til at deltage i aktiviteter og tilbud. Omvendt er det vigtigt med en symbolsk egenbetaling for at sikre værdighed og gensidighed at yde for at få noget igen. Erfaringen er også, at ældre kan opfatte gratis tilbud som mindre værd end tilbud, som koster noget. 6

7 IDÉER TIL AKTIVITETER Her et lille idékatalog over populære aktiviteter, som kan arrangeres i fællesskab mellem frivillige og kommunale aktører: Endagsudflugter frem for ture med overnatning. For ensomme og fysisk svage ældre kan det være overskueligt at skulle overnatte ude. Tryghedsopkaldstjeneste, hvor frivillige ringer op til ældre hver morgen for at sikre sig, at den ældre har det godt. Eventuelt. knyttet til information om sociale tilbud i lokalområdet. Jule- og festarrangementer tilknyttet mere faste tilbud, f.eks. i kirker, beboerhuse, foreninger og væresteder. Fællesspisning, f.eks. madklubber for mænd og enlige generelt. Hobbys og aktiviteter, f.eks. strikkeklub, sang, thai chi, gymnastik, it-undervisning, fitness, yoga, banko mv. Kirkelige arrangementer, f.eks. sangeftermiddage på plejehjem. studiekredse, sorggrupper (for enker og enkemænd) og kulturelle arrangementer. Wii-computerhold for ældre, filmfremvisning og senior-erindringsværksted. Arrangementer og ture, hvor brugere af kommunale eller civile tilbud opfordres til at tage andre ældre fra deres boligområde med. Indkøbsture og festlige arrangementer af alle slags er velegnede til at tiltrække mange ældre. Hertil kan knyttes tilbud af mere fast karakter Projektet har vist, at det er vigtigt at være opmærksom på, at mænd ofte ikke er interesseret i small-talk, men hellere deltager i tilbud, hvor de kan være en del af et interessefællesskab og eksempelvis bruge deres hænder og viden. De vil ofte gerne have en funktion frem for blot at hyggesnakke. 7

8 NETVÆRK HVORDAN OG HVORFOR? langsomt sprede viden om dit tilbud, og derved rekruttere nye brugere og samtidig få gode idéer til metoder og aktiviteter. Ofte har vi i Ældres Netværk oplevet, at forskellige aktører er begyndt at samarbejde om at få nye tiltag op at stå, eller blot skabe større synergi og bevægelse imellem de enkelte tilbud. At have et godt netværk og kendskab til de andre aktører i lokalområdet skaber den fortrolighed med det pågældende lokalområdes borgere, der er nødvendig for, at imødekomme ensomme ældre. Foto: Anne-Li Engström Som frivillig organisation er det vigtigt at have et netværk for at få fodfæste i et lokalområde og nå ud til flere ældre. Netværket skal være så bredt som muligt og bør bestå af både kommunale aktører (hjemmepleje, forebyggende medarbejdere, dag- og aktivitetstilbud, plejehjem samt genoptrænings- og rehabiliteringstilbud) og frivillige aktører. Frivillige aktører kan være foreninger, nøglepersoner i boligafdelinger, væresteder, ansatte i boligafdelinger, repræsentanter i ældrerådene, boligsociale projekter og kirker. Alle disse mennesker og foreninger har kontakt med ældre og potentielt ensomme ældre. Ved at samarbejde kan du Også for dig som medarbejder Som medarbejder i en kommune er det også vigtigt at have et netværk af både frivillige og kommunale aktører for at kunne hjælpe med at motivere ensomme ældre til at deltage i tilbud. Du skal kende tilbudene i det pågældende lokalområde for at kunne videreformidle disse til den enkelte ældre. Der er også mulighed for, at der kan ske et direkte samarbejde mellem de enkelte aktører, så der for borgeren bliver mere umiddelbar bevægelighed mellem tilbud på frivillig basis og kommunalt visiterede ydelser. 8

9 Det kunne f.eks. være En frivillig organisation får adgang til at lave tryghedsopkaldstjeneste fra hjemmeplejens kontorer hvorved den tætte kontakt til hjemmeplejen kan øge de ældres kendskab til denne mulighed. En frivillig organisation får adgang til rehabiliteringsog genoptræningscentre og får mulighed for at motivere brugerne heraf til sociale aktiviteter. Med den enkelte ældres samtykke kunne de frivillige organisationer tage med den forebyggende medarbejder eller hjemmepleje på hjemmebesøg og fortælle om frivillige tilbud, Få en god begyndelse Netværk er især vigtigt for nye tiltag og små organisatoriske enheder. Et nyt tiltag, der f.eks. er rettet mod ensomme ældre i en boligafdelings beboerhus, bliver på lang sigt mere levedygtigt af at samarbejde med andre aktører. På den måde er flere frivillige og økonomiske ressourcer med til at opretholde tilbudet. Alle nye tiltag er meget sårbare i begyndelsen, for dels hviler ansvaret på få hænder, dels er de ældre brugere ikke faste brugere endnu. 9

10 ALT I ALT Skab, og brug et stort netværk for at komme ud til flere ældre med dit tilbud. Skab en kultur med social ansvarlighed, hvor det er naturligt, at brugerne af et tilbud hele tiden har blik for at tage andre ældre med ind i fællesskabet. Motivér ensomme ældre til at komme med ved at tage personlig kontakt. Avisannoncer, opslag i opgange og rundsendte pjecer har som regel ikke den store effekt. Skab fleksible, uforpligtende og lettilgængelige tilbud tæt på de ældres bopæl. Sørg for hjælp til transport for de gangbesværede ældre. Også ledsage-ordninger er nødvendige. Små og overskuelige tilbud og endagsudflugter tiltrækker flere ensomme end store foreningssammenhænge og ture med overnatninger. Samarbejd med hjemmepleje og forebyggere om at rekruttere nye brugere. De har en unik kontakt til ældre borgere. Husk, at det som regel kræver et personligt møde, hvis du skal få et effektivt samarbejde op at stå med de kommunale medarbejdere. 10

11 Udgivet af Ononono Ononon Onononon Onononon Onononn Ononononno, februar 2010 Fotos: Anne-Li Engström samt Ældres Netværk Grafisk tilrettelægning: Bjørn Rasmussen Grafik Ældres Netværk logo: Onononono Ononon

12 VIL DU VIDE MERE? Hvis du vil vide mere eller have hjælp til at finde nye samarbejdspartnere i netop dit lokalområde, så klik ind på Her kan du se, hvilke projekter og aktiviteter Ældres Netværk har støttet økonomisk og lade dig inspirere. Du kan også finde kontaktoplysninger til projektet.