Tekno biler et legetøjseventyr, der tog sin begyndelse i Vanløse

Transkript

1 Nr. 80 Februar 2011 NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING Tekno biler et legetøjseventyr, der tog sin begyndelse i Vanløse Andreas Siegumfeldt er navnet på den person, der startede eventyret. Oplysninger om Andreas s familie kan føres tilbage til bedsteforældrene, hvor husfaderen gennem 43 år var apoteker i Glostrup. Andreas, der blev født den 14. juni 1894, er søn af Antonie, der forblev ugift hele livet og ernærede sig som lærerinde og syerske. Andreas opvækst har formentlig været præget af en del flytten rundt, og hvor og af hvem, han er opfostret, står lidt uklart, men han har dog til stadighed haft en god forbindelse til moderen. Andreas bliver konfirmeret den 4. oktober 1908 i Sct. Andreas Kirke på Nørrebro. Efter konfirmationen kommer Andreas Siegumfeldt i lære som blikkenslager. Han står i lære hos blikkenslagermester Carl Peter Chr. Blem, der har et kælderværksted i Vendersgade 9 på Nørrebro. Det er ret tæt ved adressen i Linnésgade 31, hvor Andreas og moderen nu bor sammen. Blikkenslagermesteren havde i øvrigt i en årrække sin bopæl på Holbergs Alle (den senere Herlufholmsvej) i Vanløse. Et par år efter, at Andreas S. er udlært, tager han gas- og vandmestereksamen. Dermed har han mulighed for at opnå autorisation, og med den etablerer han sig nu som selvstændig mester på Amager.

2 Han er kun 20 år og har i et senere interview fortalt, at han dengang var den yngste gas- og vandmester i København. Ligesom moderen flytter Andreas en del rundt, især på Nørrebro. Han bor også ind imellem hos moderen. I foråret 1918 flytter han til Amager. Andreas gifter sig i 1920, 25 år gammel, med Thora Mangaard, og de får senere børnene Egon og Esther. VVS-virksomheden går rigtig godt. Ca flytter familien så deres private bopæl fra Amager til Vanløse, til en flot villa, der er opført i Den er beliggende på Eriksholmsvej (hjørnet af Eriksholmsvej/Kongsdalsvej). Villaen ligger der stadig, men det var dengang et nybyggerkvarter, hvor der endnu kun fandtes få spredte bygninger. I 1928 sker der så det, at Andreas åbenbart bliver træt af sin VVSforretning. Hvorfor og hvad der gør, at han lige netop får den ide at fremstille legetøjsbiler, vides formentlig ikke, men han afhænder VVS-forretningen, og i sin kælder, under yderst beskedne forhold, den 1. september 1928 grundlægger han virksomheden Tekno Dansk Legetøjs Industri med ham selv som eneste medarbejder. Det er specielt bliklegetøj, der interesserer ham, en ting der tidligere udelukkende blev importeret fra Tyskland, og han får mange advarsler om, at det er en håbløs konkurrence at tage op, men det afskrækker ikke Andreas. I et interview fortæller han, at virksomheden i de første år gav et ikke uvæsentligt underskud, men at omsætningen var stigende, og at det var tydeligt, at det købende publikum tog vel imod varerne. Han fortæller dog, at nogle af de første produkter var så dyre, at en del ikke kunne sælges, og at han derfor måtte forære dem bort. 2

3 Efter krigen blev efterspørgslen efter legetøj igen så stor, at man udvidede på Rentemestervej og byggede en fabrik for trælegetøj i Frederikssund, således at man i 1947 rådede over 2000 kvadratmeter i Frederikssund, og havde ca. 200 ansatte. Tekno gik herefter sin sejrsgang i Sverige, senere i Norge, ja helt til USA, England, Tyskland, Holland, og i mange andre lande blev man begejstret for de smukt udført danske biler. I den bedste periode nåede man op på en produktion på 1 million biler årligt, heraf ca. 2/3 til eksport. Andreas Siegumfeldt dør i 1969, og det bliver datteren, der kører virksomheden videre, men økonomiske vanskeligheder gør, at hun afhænder Tekno. Fabrikken flytter til Nordjylland i 1970, men igen er der så store økonomiske vanskeligheder, at fabrikken lukker i Navnet blev solgt til Holland, som stadig fremstiller Teknobiler. En virksomhed i Nordjylland lå dog inde med mange tons Teknodele. Disse blev samlet, og bilerne blev solgt i Danmark og flere steder i Europa, dog er kvalitet og finish dårlige i forhold til de originale, prismæssigt er de heller ikke på højde med de originale. Ifølge oplysninger fra Frederiksberg Auktionshus, blev der i 1991 solgt den dyreste originale Teknobil nogensinde en Volvo Expres "Paulig" til kr. Så der er måske nogen, der fik legetøj i barndommen i 30 erne, 40 erne og senere, der skulle kigge efter i kælder og på loft, om ikke der skulle gemme sig en lille formue der. Dette var lidt om Andreas Siegumfeldt, der ligesom så mange andre i tidens løb har begyndt virksomhed i kælderen. En person, der har troet på sin ide og har formået at opbygge en virksomhed, der har spredt sig ud i verden, og som har stået sin prøve i rigtig mange år. Kilder: Samlerbørsen (Hans Hedegaard/Dorte Johansen) Lars Christiansen 3

4 Irma i Vanløse Irma har haft jubilæum. Det begyndte på Nørrebro i Ravnsborggade i et ismejeri i en kælder. Ideen med kædebutikker havde ismejeriets ejers søn fået, da han var på valsen i Tyskland. Vi har som forbrugere oplevet op- og nedgangs tider for Irma. En Irma pige, der fulgte moden, ligesom alle andre "unge" piger. Vi så demonstrationer, hvor både ansatte og kunder deltog, da Brugsen (FDB) overtog Irma-kæden. I dag fremstår Irma som en moderne og meget kvalitetsbevist forretningskæde. Irma har her i Vanløse haft butikker på mange forskellige adresser. Børge Olsen har boet i bydelen. Jeg kunne godt tænke mig at finde ud af, om der er nogen af vore medlemmer, der har arbejdet i Irma her i Vanløse, og om de eventuelt har nogle historier at fortælle, eller som ligger inde med nogle fotos af forretningerne. Jeg kunne også godt tænke mig at få oplysninger om, på hvilke adresser vi har haft Irma butikker i Vanløse. Ring, send eller aflever dine oplysninger i Lokalarkivet eller til en i bestyrelsen for foreningen gerne til formanden. Jeg håber, at vi inden næste jul kan fortælle om Irma i Vanløse. Ingolf Broe, formand 4

5 Der indkaldes til Generalforsamling i VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING onsdag den 29. februar 2012 med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Beretning. 3. Regnskab for Valg: A. Kasserer (Kirsten Petersen) B. 3 bestyrelsesmedlemmer for 2 år (Annie Dühring, Jørgen Vibe Frederiksen og Karen Zanbarakji), 1 suppleant (Hanne Larsen). C. 1 revisor (Susanne Knudsen), 1 suppleant (vakant). 5. Fastsættelse af kontingent for Nye aktiviteter. 7. Besøg Lokalarkivet, Jernbane Allé 94 Åbent den 1. torsdag i hver måned 5

6 Rettelse: I sidste nr. af Historisk Set kom vi desværre til at anføre en forkert adresse, som du kan bruge, hvis du ønsker at modtage bladet elektronisk. Den korrekte adresse er: vanloese.lhf@gmail.com. Vi beklager fejlen og bringer for en sikkerhed skyld "annoncen" om blad pr nok en gang denne gang med korrekt -adresse: Vil du have Historisk Set pr. mail? Vanløse Lokalhistoriske Forening tager endnu et skridt ind i den digitale tidsalder, idet vi tilbyder vore medlemmer at få tilsendt vort medlemsblad og mødeindkaldelser via . Hvis du ønsker at gøre brug af denne service, skal du sende en til adressen: vanloese.lhf@gmail.com h vor du angiver den -adresse, du ønsker at modtage bladet på samt dit navn. Medlemsbladet vil blive distribueret i det såkaldte Adobe PDFformat, dvs. et letlæseligt bogformat, som du f.eks. kender fra supermarkedernes tilbudsaviser på internettet. Du kan så vælge at læse bladet på din skærm eller udskrive det på din printer. Andre meddelelser vil blive sendt som almindelig . V i har valgt at tage dette skridt, da det vil billiggøre mangfoldiggørelsen og distribueringen af medlemsbladet, samt at det nu være muligt at vise f.eks. billeder i farver. V i skal understrege, at din -adresse kun vil blive brugt til ovennævnte formål, og den vil ikke blive videregivet til andre. Desuden bliver mailen sendt individuelt, dvs. at der ikke optræder andres adresser på det fremsendte. H vis du ikke har installeret PDF-Reader på din PC (hvad de fleste har), kan du hente den på denne internet-adresse: Programmet fås på dansk og kan hentes til såvel Windows som Linux og Mac. 6

7 Kommende arrangementer i den lokalhistoriske forening. Onsdag d. 29. februar klokken i Kulturstationen. Generalforsamling se dagsorden inde i bladet. Søndag d. 11. marts klokken i Kulturstationen. MOGENS LORENTZEN I 120 ÅR Den alsidige Vanløse-kunstner mindes ved en cabaret-matiné søndag den 11. marts kl i Kulturstationens Café, fri entré - et underholdende miks af sange fortællinger film og anekdoter Tirsdag d. 20. marts klokken i Kulturstationen. ARKITEKTUR OG FARVER med Anne Kappel. - om farver og arkitektur i Vanløse og i al almindelighed. Farvevalgene i det offentlige rum spiller en afgørende rolle for, hvordan vi oplever byen som helhed. Farver er et meget stærkt, men historisk set undervurderet, arkitektonisk virkemiddel. Med farvevalg kan vi dog påvirke vore fysiske omgivelser radikalt, og det er derfor vigtigt at vide noget om, hvordan vi styrer farver bedst muligt. Målet med foredraget er at give bedre forudsætninger for at overskue og for at tale præcist og seriøst om farver - og dermed for at vælge de rette farver til de rette steder, bl.a. i og omkring egen bolig. Foredraget henvender sig til alle, der interesserer sig for de farver, som vi er omgivet af. Udgangspunktet tages i bogen Farvens Format - og der vil blive inddraget en lang række lokale eksempler på brug af farver i Vanløse. Anne Kappel er arkitekt MAA og ph.d. på afhandlingen Farver & Arkitektur, som har dannet udgangspunkt for Farvens Format - en vejledning i farvevalg. Tirsdag d. 24. april klokken i Kulturstationen. Karsten Fick som er beboer i Vanløse, medlem af foreningen og arbejder professionelt med jernbaner, holder foredrag om jernbanens udvikling i Vanløse, med speciel fokus på Vanløse Station 7

8 Historien kommer vidt omkring fortid - nutid og måske lidt fremtid. Om passagertog, godstog, sporvogne og Metro. Løst og fast - og især kuriøst - om lidt af hvert iblandet personlige holdninger, meninger og erfaringer. Hvordan så der ud omkring stationen, da banen blev anlagt. Og da sporvognen kom til. Hvornår og hvorfor blev Vanløse station til en høj og en lav station. Hvorfor vendte S-toget på Nørrebrolinien retning i Vanløse Hvad var "Den døde bro", og hvad var baggrunden Hvad var Vanløse Rangerstation, og hvor skulle den ligge Hvad dækkede DSB begrebet "Rundt om Husene" Hvad var VanOm Hvad er "Vanløse Stairways" Hvorfor er Flintholm ikke en metrostation Hvorfor holder Metrotogene så langt fra Jernbane Allé Og meget mere. Onsdag d. 23. maj klokken i Kulturstationen. Damhussøens historie illustreret med lysbilleder af gamle kort og gamle og nye fotos. Materialet er fra bogen Damhussøen natur, kultur, historie. Damhussøen blev skabt for at give vand til staden Københavns voldgrave og vandmøller. Allerede fra 1656 blev den også leverandør af drikkevand, stadens bedste spisekammer for det ferske vand. I de følgende århundreder var det Københavns forsyning med drikkevand, der styrede Damhussøens udvikling. Den nuværende form med dæmninger og tværdæmning blev etableret i 1850erne i forbindelse med moderniseringen af Københavns vandforsyning. Damhussøens fredning bekendtgøres i Derefter skal der vedtages en Udviklingsplan, der bestemmer, hvorledes området kan udvikles gennem en længere årrække. Udviklingsplanen indeholder også en redegørelse for områdets kulturhistoriske spor, der ikke er specificeret i fredningen. 8 Redaktion: Ingolf Broe og Kirsten Petersen. Tlf: flogni@webspeed.dk