Meningsfuld fritid FRITIDSGUIDER. En del af den sociale masterplan Metoden bag trin for trin FRITIDSGUIDER:

Transkript

1 FRITIDSGUIDER FRITIDSGUIDER: En del af den sociale masterplan Metoden bag trin for trin Meningsfuld fritid Dan Kristensen har indfriet sin drengedrøm med hjælp fra sin fritidsguide

2 Fritidsguider Folk får livsglæde. Dét er én af projektleder Lena Senger fra Esbjergs pointer, efter at hendes kommune har deltaget i projektet Fritidsguider, hvor mennesker med handicap eller sindslidelser har fået støtte til at få en fritidsinteresse og deltage i foreningslivet. Som projektleder kan hun fortælle mange gode historier fra projektet. Historier om mennesker med funktionsnedsættelser, der er blevet inkluderet i det almindelige foreningsliv. I projektet Fritidsguider har fire kommuner sammen med Socialstyrelsen afprøvet en norsk metode til at s. 20 Det giver selvtillid To københavnske fritidsguider med succesoplevelser. 2 Socialstyrelsen Fritidsguider

3 støtte mennesker med funktionsnedsættelser i at finde frem til en fritidsinteresse, udfolde den sammen med andre og blive en del af de fællesskaber, der eksisterer i de fleste foreninger. At være en del af et fællesskab hvad enten det er på arbejdet, i skolen eller, som her, i fritiden bidrager til at definere, hvem vi er, og hvor vi hører til. Når vi er aktive i en forening, samles vi om en interesse og etablerer sociale kontakter. Måske får vi endda venskaber med i købet, og vi bliver en aktiv del af det lokalsamfund, vi bor i. Målet med projektet Fritidsguider har netop været, at mennesker med funktionsnedsættelser i højere grad benytter mulighederne for at udfolde deres interesser og bliver inkluderet i det almindelige foreningsliv. Mange mennesker med handicap eller sindslidelse vil gerne ud i foreningslivet, men mangler mod, det sidste skub eller en invitation. Har man en funktionsnedsættelse, kan netop det at tage kontakt til foreningerne være en udfordring. Fx fordi man ikke er sikker på, om man er velkommen, eller at man ikke har overblik eller overskud til at tage kontakt og være opsøgende over for foreningerne i det område, man bor i. Fritidsguider er et mindre projekt, men det har vist, at foreningerne er åbne over for at tage imod nye medlemmer med funktionsnedsættelser, og at en fritidsguide med en beskeden, introducerende indsats kan være med til at støtte mennesker med funktionsnedsættelser til at blive inkluderet i foreningslivet. I dette magasin sætter vi fokus på nogle af de erfaringer, man har gjort sig i forbindelse med projektet, og på den metode, der er anvendt. God læselyst! Kirsten Brøndum Faglig leder, Handicap og sindslidelse Socialstyrelsen INDHOLD 4 Inklusion i fritidsaktiviteter øger kvaliteten af det sociale liv 7 Vi må ikke knuse drømmen Dan Kristensen har en funktionsnedsættelse og en fritidsinteresse. 12 Fri os for mormoromsorg Personer med funktionsnedsættelser, der er med i sociale fællesskaber, tilegner sig generelle færdigheder. 14 Fritidsguide: trin for trin Et fritidsguideforløb rummer seks trin 16 Borgeren sætter selv dagsordenen I Esbjerg har deltagelsen i projektet Fritidsguider givet resultater 18 Fritidsguider som en del af den store masterplan Så nu bliver fritidsguider et fast borgertilbud i Esbjerg Kommune. 23 Kort nyt KOLOFON Fritidsguider Socialstyrelsen, Koncernkommunikation og forfatterne. Synspunkter, der kommer til udtryk i interview, kommentarer o.l. er ikke nødvendigvis repræsentative for Socialstyrelsen. Redaktion: Ole Worregård (ansv.), Torsten Larsen (redaktør). Fagkonsulent: Martin Sandø. Design og tryk: Datagraf Communications Oplag: Forsidefoto: Palle Peter Skov ISBN (trykt udgave): ISBN (elektronisk udgave): Udgivet af Koncernkommunikation, Social- og Integrationsministeriet, for Socialstyrelsen. Socialstyrelsen er en offentlig rådgivnings- og udviklingsorganisation. Vi arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre. Socialstyrelsen er en del af Social- og integrationsministeriet. Socialstyrelsen, Edisonsvej 18, 5000 Odense C, tlf Marts 2013 Foto: Klaus Lasvill-Mortensen 24 Alle, der vil, skal kunne være med DGI s formand, Søren Møller, om personer med funktionsnedsættelser i foreningslivet. Fritidsguider Socialstyrelsen 3

4 Inklusion i fritidsaktiviteter øger kvaliteten af det sociale liv Det er muligt at give personer med handicap eller sindslidelser en naturlig plads i foreningslivet med få ressourcer. Det viser et projekt, Socialstyrelsen har gennemført i Esbjerg, Vejle, Sorø og København. Når man beslutter sig for at gå til badminton eller være med i en lokalhistorisk forening, kontakter de fleste som regel en forening og spørger, om det er muligt at blive medlem, om der er mange arrangementer osv. På baggrund af henvendelsen kan man herefter finde ud af, om man vil være med i den ene eller anden forening. Det er netop denne enkle og naturlige tilgang, der danner rammen for projektet Fritidsguider. I projektet er der gjort erfaringer med at inkludere personer med fx udviklingshæmning, sindslidelser eller hjerneskade. Tidligere gennemførte undersøgelser viser, at der i mange foreninger eksisterer en række forbehold over for at tage imod medlemmer med handicap. Disse forbehold bunder ofte i, at man ikke har et konkret kendskab til borgere med handicap. Anderledes ser det ud, når der står et nyt medlem i døren, som har en interesse for den aktivitet, der dyrkes i foreningen. I disse tilfælde viser det sig, at foreningerne er meget åbne og hjælper med at finde løsninger. De forbehold, der kan være over for personer med handicap, er altså ikke til stede, når et nyt medlem henvender sig personligt. Blandt de mange foreninger, der er blevet kontaktet i forbindelse med projektet Fritidsguider, er der ikke én forening, der har sagt nej tak til at tage imod et nyt medlem, fordi vedkommende havde en funktionsnedsættelse. Projektet drejede sig dog om mere end blot at tage kontakt til foreningerne. Målet var at finde en fritidsaktivitet, som deltagerne ønskede at være med i, og sikre at der skete en reel inklusion. Med henblik på at gennemføre den proces, blev der taget udgangspunkt i metoden bag projektet Fritid med Bistand fra den norske by Kristiansand. Denne metode indeholder en systematisk tilgang til at gennemføre inklusionsforløb for borgere med funktionsnedsættelser. I forhold til at understøtte inklusionen spil- 4 Socialstyrelsen Fritidsguider

5 ler fritidsguiden en vigtig rolle. En fritidsguide er en person, der støtter borgeren i afklaringen af fritidsønsker og herefter støtter i forhold til at skabe kontakt til en eller flere foreninger samt eventuelt i en periode ledsager til aktiviteten. Metoden Metoden, eller snarere den tilgang, der anvendes, når fritidsguiden hjælper en borger ind i en forening, baserer sig på nogle få, væsentlige værdier. Værdierne er: ligebehandling selvbestemmelse inklusion. Ligebehandling Ligebehandling af mennesker med handicap, drejer sig om at skabe lige muligheder for, at man kan udfolde sig, set i forhold til de evner man har. At skabe lige muligheder for udfoldelse kan i nogle tilfælde gøres ved en ekstra indsats for, at grupper af borgere kan udfolde sig og deltage på lige fod med andre. Det kan fx være på arbejdsmarkedet eller i fritidslivet. I projektet Fritidsguider fokuserer man netop på denne ligebehandling ved at tage udgangspunkt i, at borgere med handicap og sindslidelser kan få en naturlig plads i det almindelige foreningsliv. I denne proces understøttes borgerne til at finde frem til, hvilken fritidsaktivitet vedkommende har lyst til at beskæftige sig med, og i at etablere kontakten til foreningen efterfølgende. Selvbestemmelse Selvbestemmelse drejer sig om, at den enkelte borger har retten til at bestemme over sig selv og over sit eget liv. Det betyder, at man fx selv kan bestemme, hvilken fritidsaktivitet man vil deltage i, og hvordan man vil forvalte sin fritid i det hele taget. I fritidsguideprojektet er der lagt stor vægt på, at borgeren selv træffer beslutningen om at ville deltage i projektet, og det er også helt og holdent borgeren selv, der bestemmer, hvilken aktivitet vedkommende vil deltage i efterfølgende. Fritidsguiden er i den forbindelse blot en person, der understøtter borgerens muligheder for at træffe de valg, der skal træffes. Inklusion Målet med at begynde i en forening er ikke blot at deltage, men derimod at blive inkluderet at blive en del af foreningen. Inklusionen kommer ikke af sig selv, det er en proces, som tager tid og forudsætter, at foreningerne har en kultur, som er åben over for inklusion af mennesker med handicap. Forskeren Marit Kollstad er inde på, hvorfor inklusionen tager tid. Hun beskriver det som en proces, hvor man går fra at være perifert til fuldgyldigt medlem. Altså at man bliver accepteret af de øvrige medlemmer, vinder status i foreningen og helt eller delvist mestrer foreningens aktiviteter. At mestre foreningens aktiviteter handler fx om at gøre fremskridt i forhold til at spille badminton, fodbold eller noget tredje. Men det handler også om at være en del af det sociale og at mestre denne >> Fritidsguider Socialstyrelsen 5

6 I gennemsnit har fritidsguiderne brugt 28 timer på et inklusionsforløb fra den første kontakt og til borgeren er inkluderet i foreningen >> del af aktiviteten. Dette kaldes ofte 3. halvleg. Når projektet lægger op til, at foreningerne udpeger en kontaktperson for det nye medlem, er det blandt andet fordi, det letter inklusionen. Kontaktpersonen fungerer som den første kontakt og en guide i foreningen. Kontaktpersonen er således ikke en støtteperson, men derimod en person, som byder velkommen i foreningen og hjælper det nye medlem med at finde sig til rette. Som nyt medlem vil det være en fordel at have en kontaktperson, der allerede er fuldgyldigt medlem. Beskeden indsats, stor betydning I gennemsnit har fritidsguiderne brugt 28 timer på et inklusionsforløb fra den første kontakt og til borgeren er inkluderet i foreningen. Dette svarer meget godt til de erfaringer, man har gjort sig i Kristiansand, hvor ressourceforbruget blev opgjort til 25 timer. De timer, der anvendes på at gennemføre et inklusionsforløb for en borger med handicap eller sindslidelser, er i dette forsøg blevet ydet af fritidsguiderne. Med en beskeden investering på ca. 28 timer er det muligt for borgeren at deltage ustøttet i en aktivitet inden for det almindelige fritidsliv og samtidig blive en del af et fællesskab omkring en specifik interesse. Når borgeren er inkluderet, er det hensigten, at støtten trækkes tilbage, efterhånden som borgeren føler sig godt tilpas i foreningen. I det gennemførte projekt, har det vist sig, at borgerne, der blev inkluderet, ikke længere havde behov for støtten. Og dette er målet med projektet: At borgerne deltager i en selvvalgt aktivitet på lige fod med de andre medlemmer i foreningen. Ved at fokusere på, at fritiden er en vigtig del af vores liv, er det muligt at skabe store forandringer for borgere, som hidtil har stået uden for det almindelige foreningsliv. Det er i fritiden, at mange af vores sociale kontakter skabes, det er her, vi får energi og viden om, hvad der rører sig i lokalområdet m.v. Kort sagt er fritiden og foreningerne langt mere end bare den aktivitet, man samles om. Og det er i høj grad det sociale uden om aktiviteten, som giver foreningerne deres værdi. Af Martin Sandø, konsulent, Socialstyrelsen msa@socialstyrelsen.dk ANVENDT LITTERATUR Anders Midtsundstad Fritid med bistand. En metode for å støtte social inkludering, Fagbokforlaget 2013 Henriette Holmskov og Anne Skov Veje til reelt medborgerskab, Socialstyrelsen 2007 Martin Sandø Handicap og foreningsliv 2009 Muligheder og barrierer for inklusion af mennesker med handicap i foreningslivet, Socialstyrelsen 2010 Steen Bengtsson, Inge Storgaard Bonfils og Leif Olsen Handicap og ligebehandling i praksis, SFI Socialstyrelsen Fritidsguider

7 Vi må ikke knuse drømmen Dan Kristensen har indfriet sin drengedrøm. Takket være en indsats fra sin fritidsguide, Lena Højbjerg, er han begyndt i en bowlingklub. De nye færdigheder har givet ham masser af stolthed, gåpåmod og drømme om trofæer, mens Lena Højbjerg har lært om menneskers evige trang til udvikling. fritidsguider Socialstyrelsen 7

8 Formanden har sagt, at jeg er rigtig god til det her. Det bliver jeg selvfølgelig glad for at høre, men jeg synes også selv, at det er dejligt at lave noget andet end bare at sidde foran computeren eller fjernsynet. Dan Kristensen S TRIKE melder en skærm i skrigende cyklamenfarver. Dan Kristensen vender sig fra bowlingbanen, hvor han lige har væltet samtlige kegler. Armene ryger i vejret. Tredje gang i træk, bekendtgør han med et grin. Formanden for bowlingklubben Vestenvinden nikker anerkendende, og Dan Kristensens smil vokser en smule mere. Det betyder noget at blive set og anerkendt. Formanden har sagt, at jeg er rigtig god til det her. Det bliver jeg selvfølgelig glad for at høre, men jeg synes også selv, at det er dejligt at lave noget andet end bare at sidde foran computeren eller fjernsynet, fortæller Dan Kristensen lidt senere. Dan Kristensen er udviklingshæmmet. Han har til daglig et beskyttet job i Bilka i Esbjerg. Det er han meget glad for, men fritiden er hidtil gået med computer, tv og indimellem samvær med andre udviklingshæmmede, og han siger, at han har savnet at bruge sine kræfter. Derfor slog han til med det samme, da han på et møde hørte fritidsguiden Lena Højbjerg fortælle om ordningen, der kan hjælpe med at åbne en vej ind i de lokale foreninger. Dan Kristensen greb fat i Lena Højbjerg efter mødet. Kunne hun mon hjælpe med at finde en bowlingklub? Da jeg var lille, var jeg nogle gange med min mormor og morfar ude at bowle, og jeg kan huske en gang, hvor jeg stod og kiggede på nogle meget flotte bowlingkugler. Jeg sagde til min morfar, at sådan en kunne jeg godt tænke mig en gang. Det har jeg tænkt på siden. Derfor ville jeg rigtig gerne med i en bowlingklub. 8 Socialstyrelsen Fritidsguider

9 Stolthed på himmelflugt Fritidsguide og hjemmevejleder Lena Højbjerg kan sagtens huske den episode. Dan var ikke i tvivl om, at det var det, han ville. Nogle af de andre borgere er mere usikre. De har lyst til at komme ud og prøve noget nyt, men de kan godt have brug for at snuse til flere forskellige ting, før de beslutter sig for en forening eller en aktivitet sådan var det ikke for Dan. Han vidste, det var det, han ville, smiler hun. Hendes job var derfor let: Esbjerg har to bowlingklubber én lille og én stor og Dan ville helst være med i den store, hvor der er mest liv og flest mennesker at møde. Lena Højbjergs opgave var derfor blot at ringe til klubben og høre, hvordan de stillede sig i forhold til at få et udviklingshæmmet medlem. Der var ingen forbehold. De havde allerede to handicappede medlemmer, så de er vant til, at der kan være nogle hensyn, der skal tages, siger Lena Højbjerg. De første gange mødtes Lena Højbjerg med Dan Kristensen på banegården i Esbjerg og fulgtes med ham i bussen til den anden ende af byen, hvor bowlingklubben har til huse. Hun blev i hallen de par timer, han trænede, og fulgtes med ham tilbage i bussen igen. Fem gange tog jeg med herud, så var han helt selvkørende, fortæller fritidsguiden, som siden har været på små besøg et par gange for lige at se, hvordan det går. Men Lena Højbjerg og Dan Kristensen mødes også indimellem i det daglige, for han bor i de beskyttede boliger, hvor hun er hjemmevejleder for andre udviklingshæmmede beboere. Når vi mødes om tirsdagen, får jeg altid et fyldigt referat af Dans bowlingaften. Og jeg kan på alle måder se, hvor meget det >> Fritidsguider Socialstyrelsen 9

10 Man lægger blandt andet meget vægt på, at det handler om den handicappedes ønsker og drømme. Og jeg er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er ikke at skyde drømmene ned. Lena Højbjerg, hjemmevejleder >> betyder for ham at komme derude. Hans selvtillid er helt oppe under loftet. Han er virkelig stolt af det, han formår. Han er blevet så meget gladere, siger Lena Højbjerg, og understreger, at det ikke kun er Dan Kristensen, der får noget ud af projektet Fritidsguider hun har også selv lært meget. Ny viden at tage med Jeg havde lyst til at lære noget nyt, så jeg var ikke i tvivl, da jeg hørte, at man søgte efter fritidsguider til projektet: Jeg søgte med det samme, fortæller Lena Højbjerg, som har været hjemmevejleder i godt 20 år. For hende var det især en øjenåbner at blive præsenteret for den norske model, der har lagt det faglige fundament for fritidsguideprojektet. Man lægger blandt andet meget vægt på, at det handler om den handicappedes ønsker og drømme. Og jeg er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er ikke at skyde drømmene ned, siger Lena Højbjerg og fortsætter: I Esbjerg har vi lagt vægt på, at man ikke kan være fritidsguide for en borger, som man i forvejen er hjemmevejleder for. Jeg ville alt for nemt kunne komme til at knuse nogle drømme hos en, jeg er hjemmevejleder for. Fordi jeg kender personen så godt, ville jeg måske komme til at opsætte nogle barriere i stedet for at sige: Vi prøver det! Det har ikke været tilfældet med Dan Kristensen og de øvrige syv borgere, hun har arbejdet for som fritidsguide. Dem har hun kunnet tage en snak med uden at være forudindtaget. Lena Højbjerg kommer ikke til at fortsætte som fritidsguide i fremtiden, fordi ordningen bliver lagt ind under kommunens nye Kraftcenter Esbjerg, og det bliver 10 Socialstyrelsen Fritidsguider

11 Fotos: Palle Peter Skov Fritidsguide Lena Højbjerg har hjulpet Dan Kristensen ind i bowlingklubben Vestenvinden, og det har været en lærerig og god oplevelse for dem begge. medarbejdere herfra, som skal videreføre ordningen. Men sin nye viden og erfaringen fra de mange foreninger og klubber, hun har været i forbindelse med, bærer hun med sig. Hun understreger, at det selvsagt er vigtigt, at man som fritidsguide eller pædagog søger at koordinere sin kontakt til foreningerne, så de ikke bliver løbet over ende. Jeg er blevet overrasket over, hvor let det er at få plads til handicappede borgere i foreningerne. Der har på intet tidspunkt været behov for at argumentere. Foreningerne har stået parat alle sammen. Det er meget imponerende. Og den åbenhed må endelig ikke misbruges, siger den afgående fritidsguide, Lena Højbjerg og fortsætter: Det står på alle måder mere lysende klart for mig i dag, hvor vigtigt det er, at de borgere, der magter det, kommer ud i foreningslivet. Og nu, hvor jeg ved, hvor åbne foreningerne er, så er det da helt klart, at jeg i mit daglige arbejde vil være opmærksom på at være med til at skabe de muligheder for mine borgere. Krudtet bliver brændt af For Dan Kristensen er målet ikke nået ved blot at komme til træning en gang om ugen. På sigt kunne han godt tænke sig at spille med i en turnering. Hvis han altså får en opfordring fra sin træner. Det kunne være rigtigt spændende. Hvis jeg bliver god nok, siger Dan Kristensen, som lige er blevet færdig med at udveksle et par tip med nogle af de andre bowlingspillere. Jeg er helt ligeglad med, om folk er udviklingshæmmede eller ej, jeg kan godt lide at snakke med dem alle sammen. Og der er tit nogen, der lige kommer hen og snakker. Også indimellem nogle, jeg kender fra Bilka, hvis de er herude og spille bowling. Det er hyggeligt. Jeg har det fint med alle mennesker. For Dan Kristensen har bowlingtræningen åbnet en helt ny verden af udstyr. Han ejer nu tre bowlingkugler, som nidkært bliver pudset og pakket efter træningen. Gode bowlingsko har han også. Og der er mange nye ting på ønskelisten fra yndlingsbutikken i Kolding. Det er sjovt at planlægge og tale med andre om. Det er noget andet end bare at spille World of Warcraft hver aften selvom jeg stadigvæk godt kan lide at spille computerspil også, understreger han. En anden fordel ved den nye aktivitet er, at han får brugt en masse energi: Jeg kan mærke, når jeg kommer hjem, så er jeg træt. Men jeg er også glad. Der er sådan stille i kroppen på en anden måde end før. Det kan jeg godt lide. Det eneste, Dan Kristensen endnu ikke har opnået i klubben, er at være med til 3. halvleg efter træningen. Af to grunde. Dels dyrker bowlingspillerne ikke meget den del af samværet, der er masser af tid til snak og hygge og en lille sodavand, mens man spiller, dels skal han nå en bus, som kører, lige før træningen slutter. Men i Bilka er jeg med til julefrokost og sommerfest og den slags. Det er hyggeligt. Måske vi skulle prøve at få den slags herude også? lyder det optimistisk fra bowlingtalentet. Af Mette Engell Friis, freelancejournalist Fritidsguider Socialstyrelsen 11

12 Fri os for mormoromsorg Anne-Merete Kissow har i årevis arbejdet med og forsket i sammenhængen mellem personer med handicaps deltagelse i fysiske aktiviteter og deres deltagelse i samfundets andre foreninger og fællesskaber. Konklusionen er, at medlemskab af en forening er med til at udbygge den enkeltes kompetencer. Foreningslivet er fantastisk, fordi det kalder på færdigheder. Og fordi det kan rumme alle mennesker. Ordene er Anne-Merete Kissows. Hun er uddannet fysioterapeut, idrætslærer og kandidat i pædagogik og har i årevis arbejdet med og forsket i personer med handicaps udbytte af fysisk aktivitet, og ikke mindst hvad det betyder for mennesker med nedsat funktionsevne at være medlemmer i en forening. Hvad er det, personer med handicap kan få ud af at blive medlem i en forening? Igennem min forskning og mit arbejde i Handicapidrættens Videnscenter kan jeg se, at hvis man som handicappet får hul på deltagelse i sociale fællesskaber, så lærer man ting, som man kan tage med sig ud i livet. Fx kommer man måske med i en svømmeklub og opdager, at man gradvist bliver bedre til at svømme. Det giver en ny selvtillid, som vil brede sig til andre områder af ens liv. Eller måske er man vant til at være meget alene. Kommer man med i en forening, vil man langsomt kunne udbygge sin sociale kompetence, og den kan man også bruge uden for foreningen. Selve det, at man deltager i en fritidsaktivitet, giver en noget at tale med andre om. Også uden for foreningen. Og det giver igen den enkelte en ny identitet: Jeg kan spille hockey/fotografere/svømme. Det handler om at kunne bevise over for sig selv og andre, at man er en, der kan noget. Jeg oplever ofte også, at handicappede kommer med i bestyrelsesarbejde og derigennem får nogle færdigheder og en erfaring, som de kan tage med sig videre i livet. Jeg talte fx med en socialrådgiverstuderende, som ikke havde mulighed for at tage et studierelevant job, noget der ellers ser godt ud på CV et, men han kom i stedet med i bestyrelsesarbejdet i en forening, og den erfaring kan han så medtage på CV et i stedet. Hvad synes du om projektet Fritidsguider, der hjælper borgere med handicap ind i foreningerne? Helt overordnet synes jeg, det er en rigtig god idé, som mange handicappede kan have stor glæde af. I mange år har der været stor fokus på, at handicappede fysisk skal have mulighed for at kunne deltage i foreningslivet, men det er ikke kun den fysiske utilgængelighed, der skal overvindes, det er i rigtig mange tilfælde også den psykiske, og hvis man som fritidsguide kan være med til at skubbe en handicappet over den grænse, så er det guld værd. Det vigtige er naturligvis, at man lytter til den enkelte borgers udsagn, når man vil formidle en kontakt til en klub. Nogle gange skal der rigtig mange tilløb til, før man kan overvinde sig selv til at tage af sted, og det skal fritidsguiden forstå og respektere. Det er også vigtigt, at der er plads til at prøve forskellige aktiviteter. I øjeblikket arbejder jeg med et projekt i Odense Kommune, et åbent tilbud, hvor funktionshæmmede borgere kan komme og prøve forskellige idrætsaktiviteter. Det er en slags kravlegård, man prøver sig af i, før man eventuelt beslutter sig til at ville ud i en rigtig forening. Det er en anden måde at være isbryder på over for foreningsverdenen. Hvor vigtigt er det, at personer med handicap også deltager i den såkaldte 3. halvleg efter træningen? Det er i 3. halvleg, at man rigtig begynder at mærke sig selv som foreningsdeltager. Det er her, man for alvor føler, at man er en del af fællesskabet. Men det er også det uformelle samvær i 3. halvleg, som kan være rigtigt svært. Både for den handicappede og for de andre medlemmer. For hvordan smalltalker man fx med en, der ser meget anderledes ud, eller som er svær at forstå? Jeg tænker, at fritidsguiderne også her kan være en god isbryder. De kan være med til at afmystificere og vise de andre medlemmer, hvordan man omgås den handicappede. Men det er helt klart, at det allersværeste er at blive inkluderet i det uformelle samvær. Det tager tid. Min erfaring er dog, at folk i de fleste tilfælde finder en plads, de har det godt med. Det kan godt være, at det for nogle betyder, at de mest bare sidder og lytter og er til stede på den måde, men der findes mange måder at deltage på, og det vigtigste er, at den enkelte person føler, at han eller hun hører til og er en del af fællesskabet på den måde, de kan overskue det. Du siger, at det kan være svært at finde ind i fællesskabet. Det betyder vel også, at det kan ende med et nederlag for en person med handicap. Skal man så hellere prøve at beskytte mod nederlag frem for at støtte dem i at komme ud? De mennesker med handicap, som jeg møder, siger samstemmende, at de ikke orker sådan en mormoragtig omsorg, hvor man behandler eller taler til dem som små 12 Socialstyrelsen Fritidsguider

13 Foto: Mikkel Østergaard Forståelse og respekt for den enkelte borger er nøglen til inklusion i fritidslivet af personer med funktionsnedsættelse, mener Anne-Mette Kissow. Pas godt på foreningerne Anne-Merete Kissow er positiv over for fritidsguiderne og deres job som isbrydere, der hjælper personer med handicap ind i foreningerne. Hendes arbejde og forskning peger entydigt på, at det både er en god idé for borgeren, foreningerne og vores allesammens syn på ligeværd, at personer med handicap har samme muligheder som alle andre for at deltage i et fritidstilbud. Men Anne-Merete Kissow advarer samtidig mod at betragte foreningerne som en social foranstaltning, der skal kunne rumme alle til alle tider. Man er begyndt at tale om foreningernes sociale ansvar. Det, synes jeg, er en betænkelig udvikling. Foreningerne består af frivillige, som lægger et stykke arbejde, fordi de føler, det er vigtigt, og fordi de har lyst. Derfor skal man som fritidsguide også sørge for at tale grundigt med foreningen på forhånd for at finde ud af, hvor mange ressourcer de har til at modtage et handicappet medlem, siger Anne-Merete Kissow. Hendes erfaring er, at langt de fleste foreninger betragter personer med handicap som endnu en ressource for foreningen: De fleste foreninger står klar med åbne arme. Anne-Merete Kissow gennemførte for et par år siden en undersøgelse i Faaborg-Midtfyns Kommune, hvor samtlige foreninger blev spurgt om deres holdning til at modtage medlemmer med fysiske handicap. Under en fjerdedel svarede, at de ikke kunne tilbyde de rette forhold. Mere end hver tredje ville gerne inkludere personer med handicap i medlemsskaren. Foreningerne er altså parate, men derfor skal man ikke drive rovdrift på dem. De har brug for støtte på præcis samme måde, som den handicappede har. Derfor bør fritidsguiderne være parate til fx sparring omkring den handicappede, hvis foreningen har behov for det, siger Anne-Merete Kissow. børn, der skal beskyttes. Det gider de bare ikke! Og det fører på ingen måde til ligeværd. Folk skal have lov at slå sig. Fysisk og psykisk. For nogle handicappede kan det være svært at få lov at være voksen, og risikoen ved fritidsguiderne er, at de kan risikere at blive opfattet som barnepiger. Derfor er det vigtigt, at guiderne hurtigt kan trække sig igen. Måske er der i stedet en i klubben, som kan være en art kontaktperson, eller måske kan den handicappede have en ven med indimellem. Det er i hvert fald vigtigt, at den handicappede ikke kommer til at putte sig i guidens omsorg. Eller at en fritidsguide kommer til at puste sig så meget op i sin hjælperrolle, at hun overser, hvad hendes opgave er. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at fritidsguiderne bliver uddannet til hvervet, for de kan blive en meget vigtig faktor i arbejdet med at få de handicappede med i foreningslivet. Af Mette Engell Friis, freelancejournalist BLÅ BOG OM ANNE-MERETE KISSOW Forskningsområder: ph.d.-afhandling: Idrætsdeltager og aktiv medborger. En undersøgelse af sammenhængen mellem regelmæssig deltagelse i idræt/fysisk aktivitet og deltagelse i samfundets øvrige små og store fællesskaber hos mennesker med bevægelseshandicap. idrætsdeltagelse og hverdagsliv for mennesker med nedsat funktionsevne. Arbejde: tilknyttet Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Syddansk Universitet, som videnskabelig assistent tilknyttet Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, som videnskabelig assistent tilknyttet Handicapidrættens Videnscenter ved Roskilde Universitet konsulent hos Dansk Handicap Idrætsforbunds informationscenter. Uddannelsesmæssig baggrund: : ph.d.-studerende ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet 2000: cand.pæd.pæd. fra Danmarks Pædagogiske Universitet 1980: fysioterapeuteksamen fra Fysioterapeutskolen i Odense 1975: exam.scient. i idræt ved Odense Universitet. Fritidsguider Socialstyrelsen 13

14 Fritidsguide: trin for Metoden, der anvendes i projektet Fritidsguider, er delt op i seks trin. Det er meningen, at et forløb med en borger skal igennem alle seks trin. I praksis kan det være svært at adskille de enkelte trin, når man samarbejder med borgeren. Alligevel kan trinene være en hjælp, som sikrer, at man husker alle delene i projektet fra det første møde til den løbende opfølgning, når borgeren er begyndt i en fritidsaktivitet. Af Martin Sandø, konsulent, Socialstyrelsen msa@socialstyrelsen.dk Trin 1 det første møde Borgeren og fritidsguiden bliver præsenteret for hinanden. Fritidsguiden fortæller, hvad han eller hun kan hjælpe med, og om processen. I denne forbindelse er det vigtigt, at borgeren selv ønsker at fortsætte med forløbet. Lysten til at være med i en forening skal være til stede. Hvis borgeren ikke er helt sikker, er det en god ide at give borgeren en folder om projektet med hjem og aftale et nyt indledende møde. Ønsker borgeren ikke at være med, forklares det, at tilbuddet vil være der senere, hvis vedkommende skulle ønske det. Trin 2 ønsker og drømme Når borgeren har givet tilsagn om gerne at ville med i en fritidsaktivitet, er næste trin at finde frem til den rette aktivitet. I den forbindelse tages der udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme. Det er vigtigt at tage sig god tid til dette trin og ikke bare gribe det første indskud. 14 Socialstyrelsen Fritidsguider

15 trin Trin 3 fritidsaktivitet Når borgeren har udvalgt en eller flere foreninger, der kunne være relevante, tager fritidsguiden kontakt til foreningerne for at få yderligere oplysninger om aktiviteten, medlemmer, forudsætninger eller andet relevant. Trin 4 valg af aktivitet På baggrund af de informationer og den viden, der er indhentet om foreningerne, udvælger borgeren en eller to foreninger, som vedkommende ønsker at besøge. Trin 5 kontaktperson i foreningen Når borgeren har fundet frem til den forening, vedkommende gerne vil være med i, findes der en kontaktperson i foreningen. Kontaktpersonens opgave er at tage imod borgeren og hjælpe vedkommende ind i foreningen. Mange foreninger har i forvejen sådan en ordning. Herefter er borgeren klar til at starte i foreningen. Trin 6 inklusion Målet er ikke blot, at borgeren er med i aktiviteten. Målet er inklusion: Det vil sige, at borgeren skal føle sig som en del af foreningen, og at de andre medlemmer opfatter borgeren som et almindeligt medlem. I en periode kan det være nødvendigt at fritidsguiden følger borgeren til aktiviteten og måske endda deltager. Målet er dog, at denne støtte trækkes tilbage. Hvor længe, borgeren skal ledsages, varierer fra slet ikke til et halvt eller et helt år. Selvom man ikke ledsager borgeren, er det vigtigt at følge op på, hvordan det går. Dette gøres både i forhold til borgeren og til kontaktpersonen. Opfølgningen er meget vigtig og har stor betydning for succesen af forløbet. Fritidsguider Socialstyrelsen 15

16 Borgeren sætter selv dagsordenen Socialrådgiver Lena Birkelund Senger er projektleder for fritidsguiderne i Esbjerg Kommune. Hun tilskriver projektets succes, at borgerne har haft mulighed for at komme frem med deres egne drømme om en god fritid og for at prøve drømmen af. De gode historier står i kø. Der er den, om kvinden, som så gerne ville ind i en klub og gå til hundetræning med sin hund. Men træningsbanen lå langt væk, og den offentlige transport duede slet ikke. Hendes fritidsguide fandt i stedet en brugt cykelvogn til hende, og nu tramper hun tilfreds af sted med hunden én gang om ugen og udlever sin drøm. Eller den om manden, som havde stor lyst til at dele sin passion omkring modeljernbaner med andre. I en kælder midt i Esbjerg fandtes en forening med samme interesse, som han nu er et lykkeligt medlem af. Eller den næsten blinde pige, som drømte om at komme til at ride. Både klub og fritidsguide var lidt bekymrede over hendes manglende syn og de store dyr, men med en veninde, der også gerne ville prøve kræfter med hestene, og en ledsager, som borgeren selv betaler for to timer om ugen, blev drømmen til virkelighed. Det fantastiske er at se, hvordan folk får en helt ny selvtillid og livsglæde ved at få en fritidsinteresse, siger Lena Birkelund Senger, leder for fritidsguideprojektet i Esbjerg Kommune. Hun føler, at projektet faldt som en appelsin i kommunens turban. Man var allerede i gang med at omskrive kommunens socialpolitik, og fritidsguiderne kom som endnu et element, man fik mulighed for at afprøve. Nu har kommunen besluttet at inkludere metoden i den nye politik, hvor en af sigtelinjerne lyder: Med udgangspunkt i borgerens funktionsniveau ydes der individuel støtte til udvikling af borgerens kompetencer med henblik på at komme så langt hen mod den almindelige livsførelse som muligt. Succesen med guiderne bunder i, at borgerne får øjnene op for nye muligheder på deres egne præmisser. Man giver dem så at sige kuglepennen og beder dem om selv at skrive dagsordenen, påpeger Lena Birkelund Senger. Vigtige erkendelser for alle Samtidig lægger projektlederen vægt på, at arbejdsmetoden fokuserer på, at der skal være plads og tid til, at man afsøger forskellige muligheder. Måske troede en borger, at badminton ville være det helt rigtige, men efter at have prøvet fjerbolden, finder vedkommende ud af, at interessen går i en helt anden retning. Det er en succes for den enkelte at prøve at nærme sig, hvad der er hans eller hendes helt rette hylde. Én ting er at drømme om, hvad man vil, men noget andet er, hvad man reelt formår, eller hvordan drømmen faktisk føles i virkeligheden, siger Lena Birkelund Senger. En brast drøm kan altså lede i en helt ny, spændende retning. For Lena Birkelund Sengers evaluering viser også, at der er enkelte borgere, som har oplevet, at det er svært, når den fritidsaktivitet, de havde drømt om, af den ene eller anden grund viste sig ikke at kunne bære: Det er naturligvis hårdt i øjeblikket, men når der opstår en indsigt i, hvad der gik galt og hvorfor, er det vigtigt, at der er en fritidsguide, der kan være med til at afsøge nye muligheder. Og også for guiderne er der kommet nye erkendelser. Vi har haft en diskussion om, hvor meget borgerne reelt bliver inkluderet i klubberne. Er de faktisk medlemmer som alle andre, eller ender de oftest med bare at være med på sidelinien? I løbet af snakken fandt vi imidlertid ud af, at det ikke handler om, hvorvidt vi mener, de er inkluderede. Det vigtigste er at finde ud af, hvad borgeren selv synes. Har han eller hun det godt i foreningen? Der er mange, der er helt tilfredse med bare at være med og få lov at være der. De har ikke det store behov for at snakke en masse. Derfor er det blevet en erkendelse for os, at vi skal passe på, at vi ikke lægger vores eget behov og ambitionsniveau ned over hovedet på borgeren. Det er vigtigt at holde fokus på borgeren og lægge 16 Socialstyrelsen Fritidsguider

17 Succesen med guiderne bunder i, at borgerne får øjnene op for nye muligheder på deres egne præmisser. Man giver dem så at sige kuglepennen og beder dem om selv at skrive dagsordenen Foto: Palle Peter Skov Lena Birkelund Senger, socialrådgiver og leder for fritidsguideprojektet i Esbjerg Kommune mærke til, hvordan han eller hun reagerer. Og her er det som sagt vores erfaring, at de, der har valgt at blive ved med at komme i en forening, er rigtig glade for det, siger Lena Birkelund Senger. Fremtiden for ordningen Lena Birkelund Senger slipper selv jobbet som projektleder, når ordningen bliver permanent. Men hun har flere tanker og ideer om fremtidens organisering af fritidsguiderne. Det optimale ville være, hvis man kunne trække på et helt korps af fritidsguider. Dels ville det betyde, at guiderne ville kunne sparre med hinanden, for der er mange ting, man kan have brug for at vende. Fx tip til interessante klubber, hvordan man griber indslusningen an, eller hvordan man motiverer borgerne. Dels ville det betyde, at den enkelte fritidsguide ikke skulle bruge helt så mange sene eftermiddage og aftener på jobbet. Tiden kan være en barriere for mange, siger Lena Birkelund Senger. Hvem kan blive fritidsguider? Lena Senger mener også, at man bør finde frem til en endelig holdning til, hvorvidt man kan være både fritidsguide og hjemmevejleder for den samme borger. Udgangspunktet har været, at det kan man ikke, og det var også tilbagemeldingen fra netværksgruppen, da vi evaluerede projektet. Borgeren skal være et stort set ubeskrevet blad, når man mødes, så man kan starte samtalen med et helt åbent sind, siger Lena Birkelund Senger. Gruppen af fritidsguider i Esbjerg har også overvejet, FAKTA OM FRITIDSGUIDER I ESBJERG KOMMUNE Projektperioden løb fra primo 2011 til ultimo om det måske kunne være en idé at tilknytte frivillige til fritidsguidegruppen. Det er en tanke, der falder helt i tråd med Esbjerg Kommunes store masterplan for det sociale område. Her hedder det blandt andet, at civilsamfundet skal inddrages i det sociale arbejde, når det kan lade sig gøre. Af Mette Engell Friis, freelancejournalist Esbjerg Kommune ansatte fra begyndelsen seks guider alle med en baggrund som pædagog og med ansættelse som hjemmevejleder for mennesker med handicap. Konceptet blev ændret midtvejs, da man besluttede, at man også gerne ville give fritidsguidetilbuddet til borgere med en psykiatrisk diagnose eller med senhjerneskade. Derfor blev tre af hjemmevejlederne udskiftet med ansatte fra psykiatrien. Ca. 25 borgere har haft et forløb med en tilknyttet fritidsguide i løbet af projektperioden. Otte har afsluttet forløbet og er nu selvkørende i en forening. Andre er stadig i gang med en indslusning, og nogle har besluttet, at det alligevel ikke var noget for dem lige nu. Der er stor forskel på, hvor lang tid et forløb har taget. I projektperioden har Esbjerg Kommune ikke sat et maksimalt timeforbrug på. Projektleder Lena Birkelund Senger skønner dog, at der i gennemsnit er brugt 20 timer pr. borger. I fremtiden vil fritidsguiderne være tilknyttet det nye Kraftcenter Esbjerg, som er et værested for udsatte borgere. Læs mere: Fritidsguider Socialstyrelsen 17

18 Fritidsguider som del af den store masterplan Fritidsguider bliver i fremtiden en integreret del af Esbjerg Kommunes nye, store masterplan for socialområdet. Socialudvalgsformand Henrik Vallø ser nemlig fritidsguiderne som et middel til at holde fokus på det enkelte menneskes mulighed for udvikling Han siger det igen og igen. Som et mantra. Vi skal holde fokus på mennesket. Det enkelte menneske. For socialudvalgsformand Henrik Vallø i Esbjerg Kommune er det selve essensen i den socialpolitik, han gerne ser sin kommune føre. Og fritidsguideprojektet passer i den forbindelse som fod i hose med vores overordnede planer og visioner, påpeger han. Derfor har kommunen også valgt at ville videreføre fritidsguiderne efter projektperioden. Guiderne skal i fremtiden placeres i kommunens nye kraftcenter, som er et tilbud til personer med fysisk og psykisk handicap og udsatte borgere. Jeg er af den overbevisning, at mennesket generelt kan vise et uopdaget potentiale, hvis det bliver prøvet af i uvante sammenhænge. I fritidsguideprojektet har jeg set, at handicappede borgere ofte kan mere, end vi troede. Måske har vi som medarbejdere, der er tæt på den handicappede borger, indimellem fået skabt et billede af, hvad vi mener, borgeren kan og ikke kan. Men når en fritidsguide uden forhåndskendskab til borgeren så tager en snak med ham eller hende, kan guiden åbne for helt nye drømme og muligheder, fremhæver udvalgsformanden, der er fra det Konservative Folkeparti. God investering Esbjerg Kommune har i 2012 haft travlt med at udrulle en stor, ny masterplan for socialområdet, som har været under udarbejdelse i et par år. Overskriften for planen er, at borgerne skal gå fra at være beskyttede til at være støttede, og da kommunen for to år siden blev kontaktet af Socialstyrelsen med henblik på at deltage i projektet Fritidsguider, var man derfor ikke sene til at springe til. Det passede akkurat ind i de planer, vi allerede arbejdede med. Projektet ville give os mulighed for at blive bedre til at inkludere handicappede og andre udsatte borgere i det almindelige foreningsliv, så de kunne få en mere aktiv og meningsfuld hverdag, siger Henrik Vallø. Kommunen har i projektperioden modtaget en bevilling fra Socialstyrelsen til at udvikle ideerne. Det er penge, man med glæde har taget imod, og udvalgsformanden kan konkludere, at resultaterne står fint mål med de ressourcer, der er blevet brugt. Men set i det store perspektiv er det mindre væsentligt for Henrik Vallø, om investeringen af økonomiog tidsressourcer med det samme giver afkast, når kommunen selv overtager guiderne. Det vigtigste er, at man finder ind til, hvad der er den helt rigtige fritidsbeskæftigelse for den enkelte borger. Alle mennesker kan have brug for at afprøve forskellige ting, før man finder det, man har lyst til, og sådan skal det også være her. Derfor har vi heller ikke sat tid på, hvor længe fritidsguiden må bruge med den enkelte borger. Hellere bruge lidt længere tid, så de sammen ved, at det er det rigtige, og at borgeren er kommet godt i gang og føler sig tilpas i foreningen. Slippe igen De esbjergensiske fritidsguider har da også gjort sig den erfaring, at det er vigtigt, at borgeren ikke bliver sluppet for tidligt, når de sammen har fundet en forening, borgeren er glad for. Det har vist sig, at hvis man slipper for tidligt, kan borgeren føle sig utryg, og det betyder, at tiden i foreningen bliver kort, siger Henrik Vallø og fortsætter: Omvendt er det også vigtigt, at både guiden og borgeren ved, at relationen skal holde op igen. Fritidsguiden er ikke en guide for den enkelte i al fremtid. Guiderne kan bruges som sparring til at finde det helt rigtige tilbud, og de kan bruges som 18 Socialstyrelsen Fritidsguider

19 Jeg er af den overbevisning, at mennesket generelt kan vise et uopdaget potentiale, hvis det bliver prøvet af i uvante sammenhænge. I fritidsguideprojektet har jeg set, at handicappede borgere ofte kan mere, end vi troede. Henrik Vallø, socialudvalgsformand i Esbjerg Kommune Foto: Palle Peter Skov tryghed og som en slags isbryder i begyndelsen, men efter en tid skal borgeren kunne stå på egne ben. Det er helt klart dét, der giver en holdbar succes på langt sigt, og det har fritidsguiden for øje allerede ved den allerførste samtale. For netop at kunne bryde båndet mellem borger og fritidsguide har Esbjerg Kommune lagt vægt på, at en hjemmevejleder for en borger ikke også kan være denne borgers fritidsguide. Vi mener, det giver en mere åben snak om drømme og muligheder, når de to ikke kender hinanden alt for indgående på forhånd. Som hjemmevejleder har man en fornemmelse af, hvad en ens borger kan magte, men måske ligger der faktisk nogle uopdagede ressourcer, som en udefrakommende kan være med til at sætte fokus på, siger Henrik Vallø. Heller ikke i fremtiden vil hjemmevejledere være fritidsguide for sin egen borger. Guiderne vil som nævnt høre hjemme i det nye kraftcenter, hvor brugerne kan kontakte dem, hvis de har lyst eller brug for en isbryder til foreningslivet. Og fokus vil naturligvis stadig være på det enkelte menneske. Hvis bare én kan få det bedre og få en mere rig hverdag, så mener jeg, at vi har haft succes, fastslår Henrik Vallø. Af Mette Engell Friis, freelancejournalist ESBJERGS MASTERPLAN Handicappolitikken i Esbjerg Kommune er inkluderet i kommunens socialpolitiske masterplan, som er blevet udrullet i En plan, der tager afsæt i at styrke den enkelte borger i at leve et liv, der er så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt. Planen har blandt andet fem sigtelinjer: tidlig, koordineret indsats individuel støtte læringsorienteret hverdagsliv fleksibel indsats på tværs af organisationen udviklingsafprøvning med inddragelse af civilsamfundet. Masterplanen rummer også et såkaldt kraftcenter, et tilbud og værested for de bedst fungerende udsatte borgere. Det er i kraftcentret, at fritidsguiderne vil få deres plads. Læs mere på: Fritidsguider Socialstyrelsen 19

20 Det giver selvtillid at komme ind i en verden, man måske troede, var lukket for en En af de første oplevelser, som fritidsguide Inga Motevali husker, var, da hun fulgte en borger til det første møde med den dartklub, han ønskede at starte i. De var rigtig søde, vi blev taget utroligt godt imod, og der var virkelig en stemning af, at vi var velkomne. Jeg fik næsten selv lyst til at gå der, griner Inga Motevali, der til daglig er pædagog i Københavns Kommunes Netværkscenter på Lærkevej. Vi fulgte borgeren i to måneder, og herefter kunne han selv tage af sted. Og selvom han er meget dårligt gående og før blev siddende derhjemme hvis det fx regnede tager han nu af sted med sin rollator i bussen i regn og slud. Sidst, jeg tjekkede, gik han der stadig, siger Inga Motevali. En oplevelse af succes Borgeren i dartklubben er et eksempel på den succes, som fritidsguiderne i Københavns Kommune har Indsatsen for at få borgere med særlige behov i gang med en fritidsaktivitet for at bryde deres isolation har været en succes i Københavns Kommune. Erfaringen hos to af fritidsguiderne er, at det ikke er udviklingshæmning, senhjerneskade og Aspergers syndrom, som står i vejen for aktiv deltagelse i foreningslivet, men derimod almengyldige problemstillinger som lav motivation eller manglende evne til at betale kontingent. De er enige om, at en klar metode, som kan justeres i forhold til den enkelte borger, er årsagen til de gode resultater. 20 Socialstyrelsen Fritidsguider

21 oplevet. Johnny Højer Johansen er en anden fritidsguide. Som pædagog i Center for Selvstændige Boformer var han i forvejen i kontakt med en del borgere med særlige behov, så opgaven lå ham ikke fjernt. Også han kan tilslutte sig oplevelsen af succes efter at have arbejdet med projektet i knap to år. Vi har selv gjort en del for at få borgere ind i projektet, og det er også lykkedes at få en del videre i fritidstilbud. Jeg har for eksempel selv haft en 18-årig pige med Aspergers syndrom, som startede i en karateklub og har holdt ved. Her kunne jeg noget, hendes forældre ikke var lykkedes med. Det var en god oplevelse, siger han. I fritidsguideprojektet i Københavns Kommune er der 26 borgere, som har haft kontakt til fritidsguiderne, og 11 borgere har gennemført et forløb, hvor det er lykkedes at komme i gang i en forening. Foreningerne spænder fra sportsaktiviteter til kor og teater, og borgerne er også meget forskellige og har forskellige problemstillinger som fx udviklingshæmning, senhjerneskade og Aspergers syndrom. Glæde af metoden Både Johnny Højer Johansen og Inga Motevali fremhæver vigtigheden af det kursus, alle fritidsguider deltog i som start på projektet. Her blev de blandt andet introduceret for metoden og tankerne bag. Vi var jo blanke, da vi mødte op, så det var fint at få præsenteret metoden og lære hinanden at kende. Og nordmændene, der har beskrevet metoden, brændte virkelig for det, så vi kom også hjem fulde af energi og motivation for projektet, siger Johnny Højer Johansen. Det samme gentog sig på et opfølgningsmøde, husker Inga Motevali: Dengang hang vi lidt, fordi vi ikke havde fået rekrutteret så mange borgere Fotos: Klaus Lasvill-Mortensen endnu, så der fik vi igen et kick til at komme videre. De har også begge haft glæde af, at metoden i projektet var klart beskrevet. Især i starten var den fin at gå frem efter. Til at begynde med var jeg meget slavisk i min fremgangsmåde, men senere, hvis jeg kendte borgeren i forvejen, brugte jeg mindre tid på afklaring af ønsker og drømme og gik mere direkte til de aktiviteter, borgeren ønskede. Men jeg synes fx, at ideen med at invitere dem ud på café til det første møde var rigtig god for at komme lidt væk fra det vante miljø og hverdagen og tage sig god tid til den første snak. Det var borgerne også glade for, siger Johnny Højer Johansen. Man kan sige, at vi har tilpasset metoden til borgeren fordi nogle borgere var velfungerende og vidste, hvad de ville fra starten, mens andre havde behov for flere samtaler, siger Inga Motevali. Vi havde selv fordomme Det var en positiv overraskelse at opleve den imødekommenhed, de enkelte foreninger udviste, når fritidsguiderne kontaktede >> PROJEKT FRITIDSGUIDE I KØBENHAVNS KOMMUNE I projektets toårige forløb: har der været kontakt til 26 borgere er der gennemført 11 forløb, hvor borgerne er kommet i gang i en forening er kontakten til borgerne gået gennem 85-pædægoger, Netværkene og andre kilder har 14 borgere ikke gennemført et påbegyndt forløb er der brugt i snit 18,5 timer pr. borger er målgruppen undervejs udvidet fra udeluk kende at omfatte udviklingshæmmede til også at omfatte borgere med senhjerneskade og Aspergers syndrom. Kilde: Din fritid et tilbud til dig (folder om erfaringerne med projektet Fritidsguider i Københavns Kommune) Fritidsguider Socialstyrelsen 21