Referat af Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling 2011

Transkript

1 Referat af Københavns Lærerforenings ordinære generalforsamling 2011 I medfør af den på generalforsamlingen besluttede vedtægtsændring af 10 stk. 2, er dette referat et beslutningsreferat til foreningens forhandlingsprotokol. Dagsorden 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent Flemming Barfred, Hyltebjerg Skole og Henrik Persson, Ålholm Skole blev valgt. Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var indkaldt i henhold til foreningens vedtægter, at det fornødne materiale ligeledes var udsendt rettidigt, og at generalforsamlingen på denne baggrund var beslutningsdygtig. 2. Valg af referenter Lene Andersen og Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat blev valgt. 3. Vedtagelse af forretningsorden Den af bestyrelsen foreslåede forretningsorden blev vedtaget. Forretningsordenen fremgår af KK nr. 15 af 5. oktober Formandens beretning, herunder beretning fra kolonierne Punktet blev indledt af den mundtlige beretning bilag 1 til dette referat. Den skriftlige beretning kan læses i KK nr. 15 af 5. oktober Arbejdstid Resolution fra bestyrelsen vedrørende pres på arbejdstiden blev enstemmigt vedtaget bilag 2 til dette referat. Formanden gav tilsagn om, at foreningen fortsat vil søge at få al den indflydelse, den kan få i forhold til forvaltningen. 4.3 Løntilskud Formanden gav tilsagn om at sende alle dokumenter vedrørende løntilskud ud som en TRskrivelse igen og følge det op på et TR-møde. Sommeruniversitet Formanden gav tilsagn om, at medlemmerne vil få besked, så snart foreningen véd mere om sommeruniversitet. 4.4 Inklusion Resolution fra bestyrelsen vedrørende inklusion blev vedtaget bilag 3 til dette referat. Elevplaner Formanden gav tilsagn om at drøfte elevplaner på et bestyrelsesmøde. 4.5 Arbejdsmiljø

2 Resolution fra bestyrelsen vedrørende medlemmernes arbejdsmiljø blev vedtaget bilag 4 til dette referat. Resolution fra bestyrelsen vedrørende støj blev vedtaget bilag 5 til dette referat. 4.7 Formanden gav tilsagn om, at formandens og næstformandens samlede aflønning bliver offentliggjort. Formanden tilkendegav, at han ville tage ideen om, at man skulle kunne følge arbejdet med de vedtagne resolutioner med. Formandens beretning blev vedtaget. 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) Regnskabet blev godkendt. 6. Fastsættelse af kontingent Bestyrelsens forslag til kontingent jf. KK nr. 15 af 5. oktober 2011 blev godkendt. 7. Valg af 2 revisorer og 1 revisor-suppleant for en 2-årig periode Følgende blev valgt: Revisorer: Keld Jørgensen og Niels Jensen Suppleant: Finn Petersen 8. Eventuelt

3 Bilag 1 FORMANDENS MUNDTLIGE BERETNING KØBENHAVNS LÆRERFORENINGS ORDINÆRE GENERALFORSAMLING 28. OKTOBER 2011 I KORSGADEHALLEN Indledning Den skriftlige beretning skal i henhold til vedtægtens 11 være udsendt mindst to uger før generalforsamlingen. Dette er sket, idet beretningen er bragt i KK 15, der udkom 5. oktober. I denne mundtlige beretning koncentrerer jeg mig derfor om det væsentligste, der er sket, siden den skriftlige beretning blev afsluttet 16. september. Sidste år lovede Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang på generalforsamlingen, at hun ville sørge for ro omkring folkeskolen og en fremtid uden store projekter. Nu er ordet løftebrud blevet skamredet i forhold til den nye regering, så dét vil jeg ikke bruge. På trods af de beroligende ord er der imidlertid gennemført endnu en omfattende strukturomlægning med ændret centraladministration og omlægning og beskæring af områderne de tidligere distrikter. Det virker som om, direktionen har et konstant behov for at justere organisationen og reparere på systemfejlene med den konsekvens, at medarbejderne taber tråden, og BUF oplever tempotab. Men det drejer sig ikke kun om struktur, også om indhold. Roen er forstyrret af en kæmpe reform og betydelige ændringer. Mere om det senere. Besøg i udlandet sætter altid de hjemlige forhold i relief, og det er ganske sundt. Inspirationen går nu også den anden vej.

4 I New York er Copenhagenize et positivt ladet ord. Det skyldes blandt andet, at man prøver at importere vores cykelkultur og er i gang med at anlægge mange cykelstier. Hvordan skildrer vi så os selv? Jo, byen København præsenterer sig som verdens bedste cykelby. Overborgmesteren kalder hovedstaden for børnenes by. Respekt for det. Men, spørgsmålet er nu: Er København så også lærernes by? Jeg vælger at lade spørgsmålet hænge i luften. Lad os se på kendsgerningerne. Færre lærere til flere børn, en uskøn proces og løsning på Amager med Fireskolerne, fortsat lønrod for 25% af lærerne, en forvaltning der ikke har styr på arbejdstidsaftalen, alt for mange ledere der ser stort på ansættelsesregler; ikke inddrager TR ere herunder forsømmer at få TR s underskrift på lønaftaler og løntilskudsjob; manglende inddragelse af KLF så vi ofte reduceres til et brandslukningskorps; de såkaldte forbedringer på skoleområdet finansieres helt overvejende ved at skære andre steder; de 35 mio. kroner som forringelserne på arbejdstiden er værd, bliver lanceret som skolepolitiske landvindinger. Og jeg kunne desværre blive ved. Det er beskæmmende, at København, der burde være en foregangsby, har så meget uordentlighed. Rammebetingelserne er ganske enkelt ikke i orden på skoleområdet. Det kan, og det skal blive meget bedre, for at vi kan løse vores vigtige undervisningsopgave. KØBENHAVNS KOMMUNES ØKONOMI Der afsættes i disse år rigtig mange penge til at forbedre de københavnske skoler. Det er dejligt at komme rundt og se, hvordan der bliver renoveret og udbygget og som regel med høj kvalitet. Der er dog stadig skoler, som virkelig trænger til et løft. Men der er ikke tvivl om, at kommunen satser på at rette op på fortidens synder, så folkeskolen bygningsmæssigt kommer i top. En ting er anlægsmidler, noget helt andet er de nødvendige driftsmidler.

5 I sidste års beretning udtrykte jeg håb om, at den negative udvikling, som skolernes drift igennem de seneste mange år har været i, ville stoppe. Men sådan er det desværre ikke gået tværtimod. Selv om Børne- og Ungdomspolitikerne siger, at der er tilflydt skolen mange midler, er disse bestemt ikke gået til driften. Det er deprimerende, at det hver eneste år bliver vanskeligere at drive folkeskole med stadig færre midler samtidig med, at der stilles højere og højere krav. Det illustreres af det paradoks, at der 1. august sidste år var ansat 171 færre lærere end året før, selv om der var 400 flere elever. 1. au-gust i år oplyser forvaltningen med en vis usikkerhed, at der yderligere er 50 færre lærere på trods af, at der igen i år er 400 elever flere. Med vedtagelsen af budget 2012 må vi se i øjnene, at der næste år vil være yderligere 75 lærere færre med et fortsat sti-gende elevtal. Det vil sige 300 færre lærere og flere elever på 3 år. Hvordan pokker kan det lade sig gøre? Jo, den enkelte lærer skal undervise noget mere, ca. ½ lektion mere om ugen. Og der bliver skåret 13 timer i Kasse 3, så der er mindre tid til Øvrige Opgaver. Når Borgerrepræsentationen beslutter at forøge elevernes undervisningstid, så koster det reelt ikke noget, for lærerne kan bare løbe hurtigere og undervise noget mere. Men grænsen er nået. Den nedslidning, der tydeligt kan aflæses i de alt for mange stresstilfælde, får en tak mere. Det bliver sværere at fastholde kvaliteten i undervisningen, og der bliver endnu en gang ringere muligheder for efter- og videreuddannelse. På det helt praktiske plan, bliver det meget svært at få fag- og opgavefordelingen til at hænge sammen næste år. En ting er, at gennemsnittet for undervisningstimer forøges fra 656 timer til 672 timer, og at faktoren for opgaver i tilknytning til undervisningen nedsættes fra 1,17 til 1,14, og at der er 13 timer mindre til øvrige opgaver. Hvis en lærer har 24 lektioner og er klasselærer, så er der under 10 timer til overs til andre opgaver. En anden og alvorligere ting er, at hvis en lærer skal læse 25 lektioner, så kan vedkommende ikke længere være klasselærer. Når mere end halvdelen af de københavnske lærere er klasselærere, og en del skal læse 25 lektioner, opstår der næste skoleår et praktisk problem, der bliver vanskeligt at løse. Når politikerne og administratorerne i forvaltningen det vil i høj grad sige økonomerne tænker besparelser, så glemmer de, at de fleste lærere allerede i dag underviser mellem 23

6 og 25 lektioner om ugen. Gennemsnittet indbefatter også de lærere, der har vigtige funktioner som skolebibliotekar, vejleder, funktionslærer i special- og sprogcentre, og det omfatter også klasselærere, lærere på aldersreduktion samt indregning af 6. ferieuge. Årsagen til denne misere er, at der henover årene er sket et afgørende kulturskift. Afstanden mellem praktikere og teoretikere er blevet alt for stor. Det skyldes, at de medarbejdere, der arbejder med skoleområdet, sjældent har lærerbaggrund og derfor har ringe eller ingen praktisk indsigt i virkeligheden ude på skolerne og heller ikke føler sig specielt knyttet til skoleverdenen. Politikerne er heller ikke grundige nok. Det illustreres på den mest beskæmmende måde med vedtagelsen i vinter om at spare 35 mio. kroner på lærernes arbejdstid, for at der kan laves forbedringer på skoleområdet og indføres et sommeruniversitet. Hvis de havde haft den fornødne indsigt, kunne de have gennemskuet, at ved først at tømme kassen og så bagefter hælde pengene i igen sammen med nye opgaver uden at fjerne hidtidige opgaver er det den rene Ebberød Bank. PÆDAGOGISKE FORHOLD Anne Vang nedsatte i vinter et Faglighedsudvalg, der skulle komme med forslag til forbedringer af folkeskolen. Her var masser af teoretikere, men ingen lærere. Man skulle ellers tro, at lærerne er de nærmeste til at udvikle skolen. Efter KLF s protester blev der nedsat en slags følgegruppe, hvor foreningen fik sæde sammen med forældrerepræsentanter og skoleledere. Det er desværre symptomatisk, at man ikke indtænker lærerne fra starten. Her kunne forvaltningen med fordel lære af den nye regerings positive holdning til et aktivt partnerskab med lærerne. Retfærdigvis skal det siges, at en del af de mange forslag er ganske fornuftige, og de bliver realiseret i Det er fremgangsmåden og finansieringen, vi er utilfredse med. Borgmesteren har været dybt involveret i udarbejdelsen af Specialreform 2.0 Tidlig indsats og inklusion. I dette arbejde har KLF været repræsenteret af undertegnede, der med skam må konstatere, at indstillingen blandt politikerne er, at bare der kommer pædagoger ind i skolerne og især på specialskolerne, så kommer det til at gå meget bedre. Dét har vi protesteret over, og samtidig finder KLF det uacceptabelt, at politikerne skal fastlægge

7 andelen af forskellige faggrupper, herunder at op til 20 % af specialskolelærerne skal erstattes af pædagoger. Det handler ikke om kvalitet, men om at spare 10 mio. kroner. Det skal også siges, at reformen har mange positive sider. Desværre er økonomien pt. uklar, så spørgsmålet, om vi endnu en gang står med en spareøvelse, er uafklaret. FAGLIGE FORHOLD Ny budgetmodel for specialklasser 7. september behandlede Børne- og Ungdomsudvalget en ny budgetmodel for specialskoler og specialklasserækker. Af indstillingen fra forvaltningen til udvalget fremgik det, at der med Københavns Lærerforening var forhandlet en ny arbejdstidsaftale for lærere på plads. Aftalen medfører en besparelse på samlet 8 mio. kr. for specialskoler og specialklasserækker. På trods af en hurtig henvendelse fra næstformanden til udvalget, blev det besluttet at sende forvaltningens indstilling i høring. Københavns Lærerforening har naturligvis ikke har indgået en aftale med forvaltningen om besparelser på 8 mio. kr. på specialskoler og specialklasserækker. Adm. direktør Else Sommer har da også i et brev af 26. ds. beklaget denne formulering. Det, foreningen har indgået, er en aftale om besparelse af 5 minutters pausetid på specialskoler og øvrige skoler (herunder specialklasserækker). Denne besparelse kan på specialskolerne opgøres til 2 mio. kr. De resterende 6 mio. kr. hentes ved, at forvaltningen dels undlader at foretage den aftalte økonomiske udjævning mellem specialskoler og specialklasserækker, dels ved at forvaltningen reducerer i tildelingerne af tid til øvrige opgaver. Den reviderede budgetmodel er således udtryk for, at forvaltningen sparer på specialundervisningen, og den er ikke blot en revision med den hensigt, at specialundervisningsressourcerne anvendes bedst muligt. Denne besparelse tager vi skarpt afstand fra. Else Sommer skriver i nævnte brev, at direktionen vil indstille til BUU at tilbageføre 2,3 mio. kroner til specialområdet. Det er et plaster på såret, men bestyrelsen vil endnu en gang appellere til forvaltningen om at besinde sig og føre alle pengene tilbage til området.

8 Spørgsmålet, der står tilbage, er, om det også har været politikernes valg at skære på specialområdet? Forløbet af den sag har givet nogle alvorlige ridser i forholdet til forvaltningens troværdighed. Det er skadeligt for arbejdet med at forbedre forholdene i den københavnske folkeskole. Sommeruniversitet Det mest groteske udslag af politikernes manglende forståelse af systemet er forslaget om et sommeruniversitet. Tanken kan såmænd være fin nok, at alle lærere i København får en koncentreret uge med kvalificeret efteruddannelse på højt plan. Men, og der er flere men er. For det første har Anne Vang og Børne- og Ungdomsudvalget ikke så meget som luftet idéen over for KLF inden lanceringen af dét, der nu er et stort anlagt politisk projekt, der skal fremhæve Københavns progressivitet. Hvis politikerne havde gjort deres forarbejde, så kunne vi fortælle dem, at der slet slet ikke er penge til at finansiere læreres kursus i 37 timer i den sidste uge af sommerferien. Som jeg tidligere har forklaret, har en klasselærer med 24 lektioner under 10 timer tilbage i tid til Øvrige Opgaver i Kasse 3 som konsekvens af, at de samme politikere presser mere undervisning ud af os. For det andet er det uacceptabelt, at politikerne ikke har forstået de helt basale sammenhænge i arbejdstidsaftalen, og det er sørgeligt, at forvaltningen ikke har magtet at gøre det klart, inden den umulige politiske beslutning. Vi har forklaret både borgmester og direktion, at der mangler finansiering af sommeruniversitetet. Hvis alle efter- og videreuddannelsestimer anvendes på sommeruniversitetet, vil det betyde, at øvrige efter- og videreuddannelseskurser ikke kan gennemføres. Hvis sommeruniversitetet gennemføres, vil det også betyde, at de aktiviteter i form af fx teammøder og pædagogiske dage, der i dag er i ugen før eleverne begynder, ikke kan finde sted der. Vi er blevet lovet inddragelse i projektet vi venter stadig. Nu kan vi måske se frem til, at aben endnu en gang sendes over på de i denne sammenhæng stakkels skoleledere, der skal løse en umulig opgave i et indskrænket ledelsesrum.

9 KLF-DLF I tirsdags skrev DLF og KLF under på den endelige opgørelse i aftalen om overførsel af midlerne fra KLF s Særlige Fond til DLF s Særlige Fond. Vi har med de 4 ejendomme Kjeld Langes Gade, Nansensgade 47, Svanholmsvej og Baggesensgade, samt aktierne i Lærernes Pension overført i alt 124 mio. kr. til DLF. Ved denne overførsel blev der udløst en udskudt skat på 23,5 mio. kr., så KLF har udvist samfundssind og betaler mere i skat end selv nogle af de store banker. I den aftalte overgangsperiode vil det fortsat være KLF s medlemmer, der får anvist lejligheder i de ejendomme, som er overtaget af DLF. Vilkår for bestyrelsesarbejdet Som følge af sammenlægningen med Danmarks Lærerforening har bestyrelsen i Københavns Lærerforening 22. september besluttet at ændre i vilkårene for frikøb og omkostningstillæg. Foreningen køber bestyrelsesmedlemmerne fri, således at de har et reduceret antal ti-mer, der skal arbejdes på egen skole. De er frikøbt et sted mellem 2-3 dage om ugen. Formand og næstformand er helt frikøbte. Som følge af bestyrelsesarbejdet kan det være svært at få lønnede funktioner på egen skole, og der kan også være forbundet med andre omkostninger at deltage i bestyrelsesarbejdet. Der er fastsat følgende årlige reducerede beløb i aflønning til bestyrelsen i 2012: Formanden modtager fremover kr., næstformanden kr., mens de øv-rige bestyrelsesmedlemmer får kr. I alt er der tale om en årlig besparelse på kroner. Lønnen ydes oveni den almindelige grundløn som lærer. Vilkårene kan læses på foreningens hjemmeside.

10 Nyvalg til bestyrelsen Til februar næste år har vi opstillingsgeneralforsamling til nyvalg af bestyrelsen. Bestyrelsen består af 9 personer, men som almindelig kreds i DLF har vi fået forøget vores pladser i DLF s kongres. Ud over bestyrelsesmedlemmerne, som er kongresdelegerede, er der forventeligt 5-8 pladser yderligere som kongresdelegerede i DLF. De, der ikke bliver valgt til bestyrelsen, kan derfor ende med at blive kongresdelegerede. Der er derfor behov for, at mange vil kandidere til bestyrelsen, så jeg håber, at I nøje vil overveje, om det ikke er noget for jer at sidde med i den politiske ledelse af foreningen. Afslutning Med disse ord overgiver jeg min beretning til generalforsamlingens behandling og stillingtagen.

11 Bilag 2 Resolution fra KLF s bestyrelse til Generalforsamlingen 28. oktober 2011 Pres på arbejdstiden Københavns Lærerforening indgik for to år siden den arbejdstidsaftale, der skulle give lærerne et større råderum til at prioritere løsningen af de mange opgaver. Desuden skulle aftalen give skolelederne mulighed for at lede pædagogisk frem for ved optælling og kontrol. Aftalen blev trods en vis skepsis tiltrådt af et flertal af foreningens medlemmer ved en urafstemning. Imidlertid har aftalen lige siden været under pres. Forvaltningen ønsker at presse flere og flere opgaver over i kasse 2 samtidigt med at kasse 3 gøres 13 timer mindre i gennemsnit pr. lærer, og i Børne- og Ungdomsudvalget har man med Budget 2012 besluttet, at lærerne skal undervise for 35 mio. kr. mere i næste skoleår. Det betyder 75 lærere færre næste skoleår. Ganske uhørt i en tid, hvor der tværtimod burde være mere tid til at løse alle de øvrige opgaver eksempelvis i forbindelse med inklusionen. Et snævert flertal i KLF s bestyrelse tiltrådte at finde 20 af de 35 mio. kr. ved at indgå aftalen om, at lærerne fremover først skal møde 5 minutter før første lektion frem for de 10 som i dag. Samtidig blev der lavet en omkostningsfri omfordeling i forberedelsestiden mellem specialskolerne og specialklasserne placeret på de almindelige skoler. Imidlertid har forvaltningen søgt at inddrage midlerne til lærernes ekstraforberedelse i specialklasserne, hvilket stiller skoler, der skal finansiere en højere omregningsfaktor, i en umulig situation. Dette er helt uacceptabelt. Det er underminerende for tilliden og vil vanskeliggøre samarbejdet med forvaltningen fremover. Hvis der fortsat skal være en professionsaftale i København, hvor lærerne sikres et professionelt råderum til at løse opgaverne, skal råderummet derfor tilbage jf. intentionerne i aftalen. Der er behov for både råderum og tillid, hvis en professionsaftale skal kunne fungere. Politikerne må nu være med til at sætte en tillidsdagsorden, hvor kontrollen minimeres, og hvor der stoppes for spekulation i arbejdstidsaftalen.

12 Bilag 3 Resolution fra KLF s bestyrelse til Generalforsamlingen 28. oktober 2011 Inklusion Inklusion bygger på et humanistisk menneske- og samfundssyn, hvor ethvert barn har krav på at blive inkluderet i et fællesskab. Inklusion stiller store krav til skolen og den enkelte lærer/børnehaveklasseleder En vellykket inklusion kræver: Veluddannede lærere / børnehaveklasseledere Den nødvendige efteruddannelse i specialpædagogik Flere lærere med uddannelse i specialundervisning Fokus på teamsamarbejde og sparring Tid til det nødvendige samarbejde Kompetencecenter og faglige vejledere på skolen Styrkelse af den pædagogiske ledelse Varierede og målrettede undervisningsmidler Som minimum opfyldelse af det vejledende timetal for eleverne Mulighed for holddeling og bevarelse af klassefællesskabet Velegnede fysiske rammer Et tæt samarbejde med forældrene Målet kan aldrig være en spareøvelse. En vellykket inklusion kræver, at lærere ikke erstattes af pædagoger.

13 Bilag 4 Resolution fra KLF s bestyrelse til Generalforsamlingen 28. oktober 2011 Medlemmernes arbejdsmiljø et højt prioriteret fagpolitisk indsatsområde Eleverne strømmer til de københavnske folkeskoler, og samtidig er lærerstaben alene de sidste to år reduceret med over 200 til nu over 800 flere elever. Denne udvikling er uacceptabel. Skolen tilføres mange nye opgaver. Flere elever fra specialområdet skal således inkluderes i normalområdet. Det sker, uden at lærere og børnehaveklasseledere tilføres mere tid til den øgede mængde af opgaver. Følgen er et stærkt stigende arbejdspres på den enkelte lærer og børnehaveklasseleder, hvor oplevelsen er manglende sammenhæng mellem krav, opgaver og ressourcer. Igen en helt uacceptabel udvikling. Alt for mange ansatte i det københavnske skolevæsen sygemeldes med stress, og alt for mange vender ikke tilbage til arbejdet, men må førtidspensioneres. Det er menneskeligt helt urimeligt og samfundsmæssigt et stort spild af kompetent arbejdskraft. Tilsammen en alarmerende indikation på at arbejdsmiljøet i den københavnske folkeskole er stærkt truet. Lærere og børnehaveklasseledere i de københavnske skoler tager ansvar og har høje ambitioner for god undervisning af alle elever. Københavns Lærerforening forlanger derfor, at arbejdsgiverne i København påtager sig deres personalepolitiske ansvar i forhold til at skabe overensstemmelse mellem krav, opgaver og ressourcer.

14 Bilag 5 Resolution fra KLF s bestyrelse til Generalforsamlingen 28. oktober 2011 Foreningen opfordrer forvaltningen til at sørge for, at unødvendig støj på grund af bl.a. dårlig akustik i undervisningsmiljøet reduceres til det mindst mulige, samt at der i fremtiden skal der tænkes i gode akustikløsninger og støjdæmpende indretning, når Københavns Kommune renoverer eller opfører nye skoler / institutioner.