Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse"

Transkript

1 Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014

2 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade København K År: 2014 ISBN nr Må citeres med kildeangivelse. 2

3 Forord Efter voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa i besluttede EU, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Dette er besluttet i det såkaldte oversvømmelsesdirektiv (direktiv 2007/60/EF), som er indarbejdet i den danske lovgivning. Direktivet implementeres i Danmark efter lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer samt Bekendtgørelse nr. 121 af 2/2/2010 bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. I Danmark skal kommuner, hvor der er områder, der er udpeget efter denne lovgivning (se bilag 1), udarbejde en risikostyringsplan. Denne vejledning omhandler udarbejdelse af risikostyringsplaner. Risikostyringsplanerne skal udarbejdes på grundlag af kort og data, som staten stiller til rådighed. Kortene viser dels faren for oversvømmelse fra hav, fjord, vandløb og søer, dels risiko for oversvømmelse, hvilket vil sige, hvor der er fare for oversvømmelse kombineret med værdier, der kan gå tabt. Der er i 1. generation risikokortlægning udpeget 10 områder i Danmark, der berører 22 kommuner. Risikostyringsplanerne kan med fordel koordineres med den kortlægning og planlægning, som kommunerne har gennemført i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner for hele det kommunale areal (aftale mellem Finansministeriet og KL om kommunernes økonomi for 2013). Endvidere kan risikostyringsplanerne med fordel tage afsæt i de kommunale beredskabsplaner eller indsatsplaner for oversvømmelse. 3

4 Indholdsfortegnelse Risikostyringsplanernes formål, tidsramme og grundlag.5 For de udpegede områder skal der udarbejdes risikostyringsplaner. Planerne skal indeholde målsætninger. Risikostyringsplanernes indhold.6 Dette afsnit beskriver de krav, loven opstiller til udarbejdelsen af risikostyringsplanen. Målformulering.9 Risikostyringsplanen skal fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene i de udpegede områder. Dette afsnit gennemgår, hvordan målsætninger kan opstilles. Samarbejde om udarbejdelse af risikostyringsplaner 11 Dette afsnit giver inspiration til, hvilke aktører og interessenter der kan være relevante at inddrage i forbindelse med udarbejdelse af risikostyringsplanen. Udarbejdelse af risikostyringsplan..13 Der er ikke krav til, hvordan risikostyringsplanen skal opbygges. Der gives i afsnittet inspiration til gennemførelsen af arbejdet samt muligheder for finansiering. Referencer..16 Bilag 17 Bilag 1 lovgivning og tidsfrister Bilag 2 tabel med inspiration til mål og virkemidler Bilag 3 eksempel på opbygning af risikostyringsplanen Bilag 4 koordination med øvrig vandplanlægning Bilag 5 plansamspillet 4

5 Risikostyringsplanernes formål, tidsramme og grundlag De udpegede kommuner skal udarbejde en risikostyringsplan for områder, der er udpeget, fordi der er en væsentlig oversvømmelsesrisiko. Kommunerne kan med fordel tage afsæt i eksisterende beredskabs- og klimatilpasningsplaner. Formål Risikostyringsplanernes formål er at fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene inden for de udpegede områder. Tidsramme. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre et forslag til risikostyringsplan senest 22. december Forslaget skal være i høring i minimum 6 måneder. Risikostyringsplanerne skal senest 22. oktober 2015 vedtages endeligt i kommunalbestyrelsen og derefter sendes til miljøministeren. Miljøministeren skal herefter senest 22. december 2015 offentliggøre en samlet risikostyringsplan for hvert af vandområderne. Herefter skal planerne revideres hvert sjette år. Se også bilag 1 om lovgivning og tidsfrister. Grundlag Kommunernes risikostyringsplaner skal udarbejdes på grundlag af kortene over faren for oversvømmelse og kortene over risikoen for oversvømmelse, som staten har stillet til rådighed for kommunerne. De eksisterende kommunale beredskabs- og klimatilpasningsplaner kan med fordel inddrages i planlægningen. Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab. FIGUR 1. DE 10 UDPEGEDE OMRÅDER, FARVERNE VISER DE 4 VANDDISTRIKTER I DANMARK. Forebyggelse Forebyggelse er at undgå, at der fremadrettet etableres nye aktiviteter, der kan medføre eventuelle fremtidige oversvømmelsesskader inden for de udpegede områder. Sikring Sikring kan indebære, at der træffes foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, for at mindske risikoen for oversvømmelser. Beredskab Beredskabet har ansvar for at yde en forsvarlig forebyggende indsats i forbindelse med oversvømmelseshændelser. 5

6 Risikostyringsplanernes indhold Af loven fremgår: I risikostyringsplanen fastsættes passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene for de udpegede risikoområder med særlig vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og, hvis dette anses for relevant, med sigte på ikkestrukturelle initiativer (f.eks. friholdelse af arealer til brug for oversvømmelse) eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse. Ved udarbejdelse af risikostyringsplaner skal der tages relevante aspekter i betragtning såsom omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som f.eks. lavbundsarealer (ferske enge og ådale), fastsatte miljømål, jf. miljømålslovens 10, jordbunds- og vandforvaltning, fysisk planlægning, arealanvendelse, naturbevaring, sejlads og havneinfrastruktur. Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige vandløbsoplande eller deloplande. I planerne skal også indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmetoder, forbedring af vandbindingen og kontrolleret oversvømmelse i visse områder i tilfælde af oversvømmelse. Oversigt over krav til indhold i risikostyringsplanerne Krav til 1. generation Der er særlige krav til 1. generations risikostyringsplaner ud over, hvad alle risikostyringsplaner skal indeholde. De særlige krav er, at de skal indeholde: Konklusionerne af vurderingen af risikoen for oversvømmelse, i form af et oversigtskort for de udpegede områder. Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen og de konklusioner, der kan drages af kortene. Fastsættelse af passende mål for oversvømmelsesrisikostyringen. En oversigt over de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte på at nå de relevante mål for oversvømmelsesrisikostyringen og de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold til gældende lovgivning, herunder planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, lov om miljøvurdering af planer og programmer og lov om kystbeskyttelse. Krav til alle risikostyringsplaner Både første og følgende generationer af risikostyringsplaner skal indeholde: En beskrivelse af prioritering for planens gennemførelse. En beskrivelse af, hvordan fremskridtene med hensyn til planens gennemførelse vil blive overvåget. En oversigt over de foranstaltninger, der er truffet med henblik på offentlig oplysning og høring. En fortegnelse over ansvarlige myndigheder, og hvis det er hensigtsmæssigt, en beskrivelse af samarbejdsforløbet vedrørende det internationale vanddistrikt og koordinering med vandplanlægningen. Inden for det internationale vanddistrikt skal risikostyringsplaner tillige indeholde en beskrivelse af den metode til costbene- 6

7 fit-analyse, som Tyskland eller Danmark har anvendt til vurdering af foranstaltninger med grænseoverskridende virkninger, hvis en sådan foreligger. Krav til indhold i efterfølgende planer Ved efterfølgende revurderinger af risikostyringsplanerne skal planerne suppleres med følgende: Eventuelle ændringer og revurderinger siden offentliggørelsen af den tidligere version af risikostyringsplanen, herunder et resumé af de revurderinger, der er foretaget i planperioden. En vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de fastsatte mål. En beskrivelse af og en forklaring på eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, men som ikke er iværksat. En beskrivelse af eventuelle andre foranstaltninger siden offentliggørelsen af den foregående version af risikostyringsplanen for oversvømmelser. En beskrivelse af klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser. Uddybning af krav til indhold i risikostyringsplaner 1. generation Oversigtskort og kort over faren for oversvømmelse Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har stillet data om fare, sårbarhed og risiko til rådighed for kommunerne for de udpegede områder. Kortene viser faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse. Kortene kan ses på dette link. Kort og data kan suppleres af den kortlægning, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af de kommunale klimatilpasningsplaner. Der kan evt. suppleres med viden fra det kommunale beredskab. Passende mål Kommunens opstilling af passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene skal ske med særlig vægt på at mindske potentielle negative følger for: Menneskers sundhed Miljø Kulturarv og Økonomiske aktiviteter. Hvis kommunen vurderer, at et passende mål er at planlægge ikke at gøre noget, er det det, der skal fremgå af planen. Oversigt over foranstaltninger og prioriteringer På baggrund af de opstillede mål udarbejder kommunen en oversigt over, hvilke foranstaltninger (tiltag) der planlægges og for de tiltag, der er foretaget efter anden lovgivning. For hvert tiltag fastsættes en ansvarlig aktør og en foreslået tidsramme for gennemførelsen af tiltaget. Beskrivelsen af tiltagenes gennemførelse kan omfatte oplysninger om, hvorvidt tiltagene er juridisk reguleret, er en obligatorisk opgave for den ansvarlige myndighed, og om der eksisterer regulerede tidsperioder, der er gældende for implementering. Udarbejdelsen af en risikostyringsplan er en proces, hvori konkrete tiltag bliver identificeret og prioriteret. Prioriteringen er op til den enkelte kommunalbestyrelse og kan med fordel koordineres med kommuner inden for samme risikoområde. I denne vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner kan der derfor ikke anføres en prioritering af tiltagene. En generel liste over mulige tiltag findes i Bilag 2. I forbindelse med høring af risikostyringsplanen gives alle interessenter mulighed for at kommentere planen. Farekort omfatter kort, der viser sandsynligheden for en oversvømmelseshændelse. Skadeskortene omfatter de skader, der finder sted inden for et antal kategorier. Det kan dels være skader, der kan økonomisk værdisættes, dels skader der ikke kan økonomisættes, såsom natur og kulturarv. Endelig er der stillet risikokort til rådighed, der viser sandsynligheden for oversvømmelse ganget med den potentielle økonomiske skade som følge af oversvømmelse. 7

8 Uddybning af krav til indhold i risikostyringsplaner alle planer Prioritering af tiltag for planens gennemførelse Kriterier for planens gennemførelse kan f.eks. omfatte: Gennemførlighed med hensyn til at nå målene Gennemførlighed med hensyn til økonomi (hvis det kan vurderes). Synergieffekter med andre målsætninger (f.eks. andre direktiver). Overvågning af fremskridt Det skal beskrives, hvordan kommunen vil overvåge, at der arbejdes hen imod at nå målene. Offentlig oplysning og høring Det er et krav, at risikostyringsplanen offentliggøres af kommunen i minimum 6 måneder. Kommunen kan i høringsmaterialet henvise til miljøgis, så borgere og andre interessenter har adgang til baggrundskortene. Oplysningsog høringsaktiviteter skal beskrives i risikostyringsplanen. I henhold til planlovens paragraf 29b kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. En kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet kan fremsætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Uddybning af krav til indhold i efterfølgende planer Eventuelle ændringer og revurderinger Ved revision af risikostyringsplanerne skal der redegøres for, om der er sket ændringer af mål eller tiltag. Vurdering af fremskridt Ved revision af risikostyringsplanerne skal der redegøres for, hvilke tiltag og mål der er gennemført. Beskrivelse og forklaring Ved revision af risikostyringsplanerne skal der redegøres for tiltag i den tidligere plan, der ikke er gennemført. Eventuelle andre foranstaltninger Ved revision af risikostyringsplanerne skal der redegøres for eventuelle tiltag, der er gennemført men ikke omtalt i forrige plan. Klimaændringernes sandsynlige indvirkning Der er ikke krav om fokus på klimaændringer i 1. generations risikostyringsplaner. Det vil der være for de efterfølgende risikostyringsplaner. Klimaændringerne er en del af datagrundlaget for de kort, som Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har stillet til rådighed. I de efterfølgende afsnit gives inspiration til udarbejdelsen af risikostyringsplanen. Dette omfatter målformulering, samarbejde med interessenter samt forslag til opbygning af risikostyringsplanen og analysen af data. Ansvarlige myndigheder Der skal være en oversigt over hvilke myndigheder og interessenter, der har ansvar for at gennemføre de forskellige tiltag. Beskrivelse af cost-benefit-analyse Der skal inden for det internationale vanddistrikt være en beskrivelse af den cost-benefitanalyse, som Tyskland eller Danmark har anvendt. Da ingen af de 10 udpegede områder er omfattet af det internationale vanddistrikt, er dette ikke relevant i første planperiode. 8

9 Målformulering Risikostyringsplanerne skal fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene i de udpegede områder. Mulige mål Figur 2 viser, hvordan oversvømmelsesrisikoen kan styres. Figuren omfatter alle faser før, under og efter en oversvømmelse. For at styre oversvømmelsesrisikoen kan fire generelle målsætninger defineres: Forebyggelse af nye risici (før en oversvømmelse) i et risikoområde. Reduktion af eksisterende risici (før en oversvømmelse) i et risikoområde. Reduktion af negative konsekvenser under en oversvømmelse. Reduktion af negative konsekvenser efter en oversvømmelse. Nedenfor gives en række eksempler på konkretisering af de 4 generelle målsætninger til inspiration: Forebyggelse af nye risici i et risikoområde Forbyggende arealanvendelse kan omfatte: Foranstaltninger i kommuneplanlægningen, såsom udpegning af oversvømmelsesområder til vandtilbageholdelse og tilpasning af arealanvendelsen i oversvømmelsestruede områder. Naturlig opmagasinering og tilbageholdelse af vand i oplandet samt genskabelse af naturlige opmagasineringsarealer på eksempelvis lavbundsarealer via vandløbsrestaurering. FIGUR 2. I ARBEJDET MED RISIKOSTYRING INDGÅR FLERE FASER, DER OMFATTER HÅNDTERINGEN FØR, UNDER OG EFTER EN OVER- SVØMMELSE. Reduktion af eksisterende risici Reduktion af eksisterende risici kan omfatte: Opførelse eller mere intensiv udnyttelse af opdæmningsanlæg i oplandet og langs vandløbene. Byggetekniske foranstaltninger til friholdelse og forøgelse af afledningsprofiler. Opførelse af diger, dæmninger, højvandsmure og mobile oversvømmelsesbeskyttelse for at beskytte bebyggede områder. Forebyggelse af skader på byggeri ved at tilpasse planlægning og byggeri ved hjælp af arkitektoniske løsninger eller ved etablering af bygværker i potentielle 9

10 oversvømmelsesområder, så bygninger er i stand til at modstå oversvømmelse. Fokus på oversvømmelsessikring i forbindelse med opbevaring af farlige stoffer. Beredskabet i kommunen kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer, herunder oversvømmelser. Læs mere om udarbejdelsen af en indsatsplan for oversvømmelse i Den klimaberedte kommune. I forbindelse med risikostyringsplanen kan beredskabsplanlægning eksempelvis omfatte: Ressourceplanlægning Øvelser i praksis Uddannelse af redningstjenesterne Civil - militært samarbejde Orientering af borgerne (også på tværs af kommunegrænser) Varslingssystemer, der omfatter informationer til de berørte områder om eksempelvis højvandsprognoser og oplysninger om oversvømmelsessituationen såvel som varsling af alle berørte personer under en oversvømmelseshændelse. Reduktion af negative konsekvenser under en oversvømmelse Et andet element i styring af oversvømmelsesrisikoen, ud over forebyggelse og de førnævnte virkemidler, er selve håndteringen af en oversvømmelse. Det er den aktive fase af beredskabet, som begynder, mens oversvømmelsen stadig forekommer. Det vil i den forbindelse være relevant at have fokus på dels at sikre områder mod følgerne af en oversvømmelse, dels yde bistand til personer der er ramt af oversvømmelse. Dette kan også omfatte evakueringen af borgere. Læs mere i Den klimaberedte kommune. Reduktion af negative konsekvenser efter en oversvømmelse Efterbehandling omfatter reparation og genopbyggelse. Risikostyringsplanen kan indeholde processer til analyse og evaluering af oversvømmelseshændelser, samt anbefalinger til at forbedre beredskabet for fremtidige oversvømmelser. 10

11 Samarbejde om udarbejdelse af risikostyringsplaner Tværsektorielt samarbejde mellem forskellige myndigheder er vigtigt ved udarbejdelse og implementering af risikostyringsplanerne. Bred forankring Arbejdet med risikostyringsplanen er bredt i sit sigte. Det kan komme tæt på borgernes, grundejernes og erhvervslivets interesser, og der kan være betydelige økonomiske investeringer knyttet til realiseringen af risikostyringsplanen. Derfor kan planen med fordel udarbejdes med et bredt tværsektorielt ejerskab, eventuelt med udgangspunkt i de samme arbejds- og styregrupper, der har udarbejdet de kommunale klimatilpasningsplaner. En bred forankring er med til at understøtte, at der findes synergi med den øvrige planlægning i kommunen, herunder klimatilpasningsplanen og beredskabsplanen. infrastruktur, såsom forsikringsselskaber, havne, energileverandører, arkitekter og ingeniører, kan også tage hensyn til oversvømmelsesrisiko i den planlægning de udfører. Eksempler på interessenter Kommuneplanlæggere Den kommunale planlægning er en central aktør i udarbejdelsen af en risikostyringsplan. Ved planlægningen træffes forebyggende foranstaltninger i henhold til arealernes udnyttelse og funktion. Kommunalt beredskab Det kommunale beredskab er ansvarligt for at udvikle operationelle planer med henblik på at hjælpe berørte personer i tilfælde af en oversvømmelse og beskytte deres ejendomme og miljøet i videst muligt omfang. Vandmiljøforvaltning Den kommunale vandmiljøforvaltning har et centralt ansvar for den tekniske og infrastrukturelle vedligeholdelse af vandmiljøet samt regulerende foranstaltninger til forbedring af vandophobning i oplandet og vandmagasiner. Øvrige interessenter Borgere og andre interessenter, der til daglig beskæftiger sig med planlægning, byggeri og FIGUR 3. RISIKOSTYRINGSPLANEN KAN MED FORDEL UDARBEJDES SOM ET SAMARBEJDE MELLEM FLERE SEKTORER Landbrug og skovbrug Landbrug og skovbrug er sektorer, der kan inddrages i tilfælde af, at risikostyringsplanerne har indflydelse på disse interesser. Naturbeskyttelse Ved udarbejdelsen af risikostyringsplanerne og i valget af tiltagene bør der tages højde for miljø- og naturforholdene. 11

12 Vandselskaber Vandselskaber, der har ansvar for drikkevandsforsyning såvel som håndtering af spildevand, bør inddrages, fordi en oversvømmelse og dens udbredelse enten kan påvirkes af det eksisterende kloaknet eller kan have store konsekvenser for drikkevandsforsyningen. Nabokommune(r) Udbredelsen af oversvømmelser begrænses ikke af administrative grænser, f.eks. kommunegrænser. I forbindelse med styring af oversvømmelser vil det være hensigtsmæssigt at vurdere behovet for samarbejde med nabokommuner inden for det udpegede risikoområde. Regioner og staten I henhold til den nationale lovgivning og regionale interesser, f.eks. vandindvindingsboringer, kan det være hensigtsmæssigt at inddrage regionerne og staten. 12

13 Udarbejdelse af en risikostyringsplan Der er ikke krav til, hvordan risikostyringsplanen skal opbygges. Dette afsnit er derfor alene tænkt til inspiration for arbejdet. Mulige finansieringskilder beskrives. Figur 4: Eksempel på proces for udarbejdelse af en risikostyringsplan (de 5 trin). En nærmere beskrivelse af Trin 1 ses i figuren til højre. Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen og de kommunale sektorplaner, se bilag 5. Den vil således udgøre binding for kommunens øvrige planer, men der vil være synergi med både klimatilpasningsplanen og beredskabsplanen. I dette afsnit gives inspiration dels til udarbejdelsen af risikostyringsplanen dels inspiration til mulige finansieringskilder. Som det fremgår af figur 4, kan arbejdet med udarbejdelse af en risikostyringsplan opdeles i 5 trin: 13

14 Trin 1: Stillingtagen til fare- og risikokortene og overblik Der tages udgangspunkt i de af staten udleverede data, og der kan endvidere suppleres med dokumenter, der indeholder andre data og undersøgelser, f.eks. eksisterende kommunale klimatilpasningsplaner, beredskabsplaner og forvaltningsplaner i henhold til vandrammedirektivet og vandløbsregulering. Oversvømmelsen for hvert risikoområde er beregnet for et antal scenarier. Dette omfatter; tre nutidsscenarier med henholdsvis stor sandsynlighed (hvilket svarer til en 20-års hændelse i 2012); en middelstor sandsynlighed (svarende til en 100-års hændelse i 2012) og et scenarie med ringe sandsynlighed (ekstrem vandstand i 2012, eksempelvis en års hændelse). Scenarierne og data er nærmere beskrevet i metoderapporten (Kystdirektoratet, 2013). Det kan være hensigtsmæssigt, at målsætningerne opsættes, så de er kontrollerbare med hensyn til gennemførelse og resultat. For at sikre, at interessenterne tager del i styring af oversvømmelsesrisikoen, kan de inddrages i at identificere mål inden for deres ansvarsområde. Dette kan gøres ved at inddrage interessenterne tidligt i processen med udarbejdelsen af risikostyringsplanen. Trin 3: Identifikation af mulige tiltag I trin 3 gives forslag til tiltag, som kan realisere de opstillede mål. Risikostyringsplanerne skal belyse alle aspekter af styringen af oversvømmelsesrisikoen for de opstillede mål. For udvælgelsen af egne tiltag inden for hvert mål kan følgende fremgangsmåde anvendes: Baseret på de ovenstående trin 1A-1F opnås et overblik over risikoområder, som skal være omfattet af risikostyringsplanerne. Sammenfatningen af alle foreliggende resultater og det derved skabte overblik danner grundlaget for næste trin, som er formuleringen af passende mål for risikostyring. Opgørelse af status quo: "Hvad er den nuværende situation med hensyn til at kunne opnå de identificerede mål? Hvilke tiltag er allerede på vej? Hvad mangler? " Identifikation af tiltag: "Hvilken indsats vil være relevant for at opnå eller at komme tættere på målet? Trin 2: Formulering af passende mål For at kunne forvalte oversvømmelsesrisikoen i de udpegede områder kan der opstilles målsætninger til håndtering af oversvømmelsesrisikoen. De fire generelle målsætninger, som er beskrevet nærmere i afsnittet om målformulering, kan inddeles i beskyttelseskategorier, se tabel i bilag 2, der indeholder en oversigt over en række mulige mål og virkemidler. Når formuleringen af passende mål skal foretages, er det vigtigt at tage afsæt i den lokale situation. Det gælder i forhold til omfang og typen af oversvømmelsesrisiko og en vurdering af, hvilke eksisterende beskyttelsessystemer der findes lokalt. Det anbefales, at eventuel identifikation af mulige tiltag foretages af den ansvarlige interessent. Derved opnås et større ejerskab for de identificerede tiltag, som nemmere kan føre til en konsensus blandt alle aktører. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt at vurdere, om der er synergieffekter med klimatilpasningsplanen eller andre planer. Trin 4: Sammenfatning og prioritering af tiltagene På baggrund af identificerede tiltag foretages en sammenfatning og prioritering til risikostyringsplanen. Trin 5: Sammenskrivning af risikostyringsplan Risikostyringsplanen kan udarbejdes efter gennemførelse af de foregående trin. Ud over de obligatoriske elementer, som omtales i afsnit 14

15 om indhold i risikostyringsplan, kan risikostyring planen også omfatte et forklarende og beskrivende afsnit til brug for den brede offentlighed. Et eksempel på en struktur for en risikostyringsplan kan ses i bilag 3. I forbindelse med høring af risikostyringsplanen gives alle interessenter mulighed for at kommentere planen. Finansiering I forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne blev det muligt for vandselskaberne at finansiere løsninger til håndtering af regnvand, som er integreret i projekter, der ligger uden for selskabernes normale ansvarsområde. Det omfatter blandt andet, at vandselskaberne kan medfinansiere projekter, hvor vandløb udvides, så vandet i vandløbet opstemmes opstrøms byarealer for at sikre større kapacitet. I forbindelse med sikring langs kysterne er det den berørte grundejers ansvar at beskytte sin ejendom mod oversvømmelse fra hav eller fjord. Det er dermed ejerne af de ejendomme, der opnår beskyttelse ved et anlæg, der skal udføre kystbeskyttelsesforanstaltninger og afholde udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse. Kommunen kan, i egenskab af offentlig myndighed og inden for rammerne af kommunalfuldmagten og reglerne om kommunale tilskud, vælge at bidrage til kystbeskyttelsen. Det er endvidere muligt at søge medfinansiering til nogle typer af projekter fra eksempelvis EU og private fonde. 15

16 Referencer Bekendtgørelse nr. 121 af 2/2/2010 Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet Den klimaberedte kommune, Kl Teknik og Miljø, 2013 Direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser 2007/60/EF Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, vejledning fra Naturstyrelsen, 2013 Klimarobuste virkemidler i vandplanerne, Orbicon Teknisk rapport, 2014 Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse. Metoderapport. Transportministeriet, Kystdirektoratet, 2013 Lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. EU s oversvømmelsesdirektiv (2007/60/EF), Plantrin I. Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Transportministeriet, Kystdirektoratet,

17 Bilag Bilagsliste: Bilag 1 om lovgivning og tidsfrister Bilag 2 om virkemidler Bilag 3 om eksempel på opbygning af risikostyringsplan Bilag 4 om koordination med øvrig vandplanlægning Bilag 5 om plansamspillet 17

18 Bilag 1 om lovgivning og tidsfrister Oversvømmelsesdirektivet (Direktiv 2007/60/EF) er implementeret i den danske lovgivning ved lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse nr. 121 af 2/2/2010 (med senere ændringer) om vurdering af styring af risiko for oversvømmelse fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Lovgivningen kan forklares via 3 trin: Plantrin 1) Staten udpeger risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko. Staten udarbejdede i områder, der berører 22 kommuner i Danmark. Plantrin 2) Staten udarbejder kort over fare og risiko for de udpegede områder. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet stillede kortene til rådighed for kommunerne i september Plantrin 3) Kommunerne udarbejder forslag til risikostyringsplaner på baggrund af statens kortlægning inden 22. dec for de udpegede områder samt sikrer en endelig vedtagelse inden 22. okt Naturstyrelsen og Kystdirektoratet udarbejder en vejledning, der skal understøtte udmøntningen af bekendtgørelse 950 og 121. Vejledningen skal hjælpe kommunerne med udarbejdelse af risikostyringsplaner samt forståelse af, hvordan kommunerne skal anvende de af staten udleverede kort/data. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har gennemført trin 1 og 2, og kommunerne skal i 2014 udarbejde et forslag til risikostyringsplaner, der skal ligge klar til udgangen af Figur i: Grafisk gennemgang af implementeringen af oversvømmelsesdirektivet 18

19 Bilag 2 om virkemidler Indsatsområde Virkemidler Passende mål Tiltag Generel målsætning Forbyggende arealanvendelse Naturlig opmagasinering og tilbageholdelse af vand Planlægning. Arealudpegning til tilbageholdelse og af vand. Tilpasset arealanvendelse. I oplandet. Identificering af oversvømmelsestruede områder i kommuneplanerne. Udpegning af arealer, der skal friholdes for bebyggelse. Udpegning eller foreløbig sikring af oversvømmelsestruede områder ved hjælp af begrænsninger i arealanvendelsen langs vandløb med betydelig oversvømmelsesrisiko. Arealanvendelse i beboelsesområder og på landbrugs- og skovbrugsarealer, som tager højde for oversvømmelsesrisiko. Udvidelse af områder i oplandet til naturlig opmagasinering af vand, for eksempel ved hjælp af genopretning af vandløb, genetablering af områder til kontrolleret oversvømmelse og infiltration af regnvand. Udpegning af arealer, der skal friholdes for bebyggelse i kommuneplanen. Udpegning af områder til opmagasinering af vand og fastlæggelse af begrænsninger i arealanvendelsen for disse områder. Tilpasning af f.eks. infrastruktur, hvis denne er placeret i oversvømmelsestruet område. Vejledning til landmænd og skovbrugere om tilpasset arealforvaltning. Frikøb eller indgåelse af aftale med landbruget om landbrugsjord til naturlig opmagasinering af vand. Frikøb eller indgåelse af aftaler med lodsejere om anvendelse af skovområder. Genskabelse af vådområder og lavtliggende arealer samt åer. Forebyggelse af nye negative følger af oversvømmelser i et risikoområde for: menneskers sundhed, miljø, kulturarv, økonomisk aktivitet og infrastruktur. Forebyggelse af nye negative følger af oversvømmelser i et risikoområde for: menneskers sundhed miljø kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. Genskabelse af arealer til naturlig opmagasinering af vand. Genskabelse af naturlige arealer til opmagasinering og tilbageholdelse af vand samt bibeholdelse af områder til oversvømmelse langs vandløb. Ved etablering af befæstede arealer, kan der udpeges områder til nedsivning af vand, især i områder med øget nedbør. Genskabelse af egnede tidligere oversvømmelsesarealer. Fjernelse/omplacering af overflødige anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse, såsom diger og højvandsmure. Genåbning af ferske enge og ådale. Vandløbsrestaurering. 19

20 Indsatsområde Virkemidler Passende mål Tiltag Generel målsætning Beskyttelse mod oversvømmelse Anlæg til opdæmning af vand i oplandet. Diger, dæmninger, højvandsmure og mobil beskyttelse. Friholdelse og udvidelse af afledningsprofiler. Reduktion af ekstremvandføring. Beskyttelse mod stormfloder og højvande. Friholdelse og udvidelse af kapacitet til vandføring i beboelsesområder. Optimeret styring af eksisterende reservoirer. Opførelse / renovering af overløbsbassiner og reservoirer. Program til udbygning, forstærkning og nybyggeri af diger og højvandsmure. Nybyggeri af andre stationære / mobile systemer til beskyttelse mod oversvømmelse. Fjernelse af flaskehalse og afløbshindringer i vandløb, såsom broer, gennemløb, riste og andre forhindringer. Nedbringelse af risici i risikoområder for: menneskers sundhed miljø kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. Foranstaltninger til vedligeholdelse af vandløb og til skabelse af fri passage i hele vandløbsprofilet. Forebyggelse ved byggeri Oversvømmelsestilpasset planlægning og byggeri. Reduktion af skader efter oversvømmelse ved hjælp af klimatilpasning af nybyggeri og ved renoveringsprojekter. Planlægning, nyopførelse og renovering af offentlige bygninger og offentlig infrastruktur, der er tilpasset den identificerede risiko for oversvømmelse. Nedbringelse af risici i risikoområder for: menneskers sundhed økonomisk aktivitet og infrastruktur. Oplysning til borgere og bygherrer om, hvordan private boliger sikres mod oversvømmelse. Uddannelse i og vejledning om tilpasning af offentligt byggeri til at modstå risiko for oversvømmelser. Tilpasset lagring af farlige stoffer. Oversvømmelsestilpasset håndtering og opbevaring af farlige stoffer. Oplysningskampagner. Omstilling af energiforsyning fra olie til gas. Nedbringelse af risici i risikoområder for: menneskers sundhed miljø kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. 20

21 Indsatsområde Virkemidler Passende mål Tiltag Generel målsætning Opretholdelse og forberedelse af beredskabet Planlægning af beredskabet. Planlægning af materiel og mandskab. Detaljerede beredskabsplaner til håndtering af oversvømmelses-hændelser. Allokering af nødvendige materiel og mandskab til håndtering af stormfloder og oversvømmelser. Opdatering af beredskabsplaner med særlig fokus på at beskytte offentlige anlæg såsom: - transformerstationer, gasforsyning, telekommunikationssystemer, vandforsyning - veje, broer, hospitaler, skoler, børnehaver, og ældreboliger. Optimering af eksisterende materiel og krisehåndteringssystemer. Etablering af organisatoriske strukturer og planlægning af mandskab. Nedbringelse af negative følger i risikoområder for: menneskers sundhed miljø kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. Oprettelse af varslingssystemer for offentligheden. Øvelse og uddannelse. Civil - militært samarbejde. Målrettet forberedelse og instruktion af redningsmandskab. Målrettede information samt forberedelse af de berørte borgere for at sikre at de ved, hvordan de skal forholde sig under en oversvømmelses-hændelse. Allokering af materiel og redningsmandskab i tilfælde af en ekstremhændelse. Adfærdsregulering Holdningsbearbejdning. Oplysning til borgerne om risikoen for oversvømmelser i de berørte lokalsamfund. Oplysning til borgerne. Oplysning til berørte borgere om passende adfærd i tilfælde af oversvømmelse. Klargøring af infrastruktur og ressourcer. Gennemførelse og evaluering af praktiske øvelser. Uddannelse af redningsmandskab, gennemførelse af uddannelsesprogrammer og regelmæssige træningsøvelser. Gennemførelse og evaluering af praktiske øvelser. Lokal offentliggørelse af fare- og risikokort. Lokal information via medierne (markeringssten eller -søjler for historiske oversvømmelser). Oplysningskampagner, vejledning om oversvømmelsesrelateret adfærd, også i beskyttede områder: Nedbringelse af negative følger i risikoområder for: menneskers sundhed økonomisk aktivitet og infrastruktur. Offentliggørelse af informationsmateriale. Vejledning fra kommunen. Praktiske øvelser med henblik på tilvænning af borgerne til oversvømmelsesrelateret adfærd. 21

22 Indsatsområde Virkemidler Passende mål Tiltag Generel målsætning Varslinger og prognoser om risiko Højvandsprognoser og oplysning. Varsling. Rettidig information og prognoser om stormflod, oversvømmelse, og ekstremvandstande. Udsende advarsler for alle interessenter så tidligt som muligt. Etablere / styrke informationstjenester til stormflods- og oversvømmelsesprognoser. Oprette varslingssystemer. Nedbringelse af negative følger i risikoområder for: menneskers sundhed kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. 22

23 Bilag 3 - eksempel på opbygning af risikostyringsplan. Figur ii: Eksempel på opbygning af en risikostyringsplan 23

24 Bilag 4 koordination med øvrig vandplanlægning Kommunerne skal koordinere indholdet af risikostyringsplanerne med vandplanlægningens indsatsprogram for det aktuelle vandområdedistrikt. Det betyder, at risikostyringsplanerne skal tage hensyn til beskyttelse og forbedring af vandområder samtidig med, at mulighederne for at håndtere vand fra oversvømmelser benyttes i nødvendigt omfang. For 2. vandplanperiode, der løber fra 22. december 2015 til 22. december 2021, og som er omfattet af lov om vandplanlægning, skal kommunerne udarbejde forslag til de dele af indsatsprogrammet, der vedrører forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Staten udarbejder forslag til indsatsprogram for søer, kystvande og grundvand. Kommunernes forslag indarbejdes efter eventuelle fornødne justeringer i statens samlede indsatsprogram for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Staten skal herefter sende indsatsprogrammet, der fastsættes ved bekendtgørelse, i høring i minimum 6 måneder. Kommunernes udkast til risikostyringsplaner skal også i høring i minimum 6 måneder. Disse to høringsperioder overlapper. Kommunerne har således mulighed for at koordinere indholdet af risikostyringsplanerne dels med kommunernes forslag til indsatsprogram, dels med statens samlede udkast til indsatsprogram. På denne måde kan kommunerne samtidigt sikre beskyttelse og forbedring af vandområder og hensigtsmæssig håndtering af vandet fra oversvømmelser. 24

25 Bilag 5 - plansamspillet Risikostyringsplanen er overtordnet kommuneplanen og dermed også sektorplanerne. Risikostyringsplanen vil dermed udgøre rammer og bindinger for den øvrige kommunale planlægning, herunder for klimatilpasningsplanen. Klimatilpasningsplanen Klimatilpasningsplanen indgår som tema i kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen indeholder en risikokortlægning samt en beskrivelse af kommunens indsats på baggrund af risikokortlægningen. Risikokortlægningen indeholder dels en kortlægning af de områder, der kan blive oversvømmet af hav, vandløb, grundvand og nedbør, herunder en kortlægning af oversvømmelser fra spildevandsnettet. Kortlægningen skal foretages frem til 2050, men kommunerne kan vælge at foretage kortlægningen længere frem i tiden. Værdikortlægningen skal som minimum vise værdien af de bygninger, der kan blive oversvømmede. Læs mere i vejledning Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Sektorplaner Sektorplanerne kan supplere kommuneplanen. Dette gælder for beredskabsplanen, der udarbejdes for det kommunale redningsberedskab. Planen bygger på en identifikation og analyse af lokale risici og danner grundlaget for redningsberedskabets dimensionering, der udgør den forsvarlige indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Læs mere om udarbejdelsen af indsatsplan mod oversvømmelse i Den klimaberedte kommune. Figur iii: Plansamspillet med de overordnede planer, kommuneplanen og sektorplanerne 25

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade 4 1215 København K www.mim.dk

Læs mere

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1

Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 Forslag til Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet 1 I medfør af 1, stk. 2 i lov om kystbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 46 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 15. december 2009 Forslag til Lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer 1) Kapitel

Læs mere

Oversvømmelsesdirektivet

Oversvømmelsesdirektivet Oversvømmelsesdirektivet Kirsten Flemming Hansen By- og Landskabsstyrelsen Oversvømmelsesdirektivet Europa-parlamentets og rådets direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Trådte

Læs mere

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Referat fra mødet i Miljø- og Energiudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 13. januar 2015 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer:

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0015 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0015 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0015 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag til EUROPA-PARLEMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om vurdering og forvaltning af oversvømmelser

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

En tolkning af EU's Oversvømmelsesdirektiv med fokus på oversvømmelser i byer En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan

Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Baggrund Aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2013 indebærer, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde en klimatilpasningsplan,

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 288/27 DIREKTIVER

Den Europæiske Unions Tidende L 288/27 DIREKTIVER 6.11.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 288/27 DIREKTIVER EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser (EØS-relevant tekst)

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Kommunalbestyrelsen TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Kommunalbestyrelsen Mødedato: Tirsdag den 27. oktober 2015 Mødetidspunkt: 18:30 Mødelokale: Medlemmer: Kommunalbestyrelsens mødesal Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Anders

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers og programmers

Læs mere

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den?

Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Kommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv

Kommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv Kommunikation og samarbejde med kommunerne ifm. EU s oversvømmelsesdirektiv Viborg, 14. september 2016 Laura Storm Henriksen Kilde: dresden.de Kilde: dresden.de Kilde: Archiv Harald Weber Kilde: Archiv

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 December 2014 RISIKOSTYRINGSPLAN FOR ISHØJ KOMMUNE - KØGE BUGT 2 PROJEKT Projekt nr. 218688 Version 2 Dokument nr. 1214173068 Version 1 3. December 2014 Udarbejdet af MTL Kontrolleret af PFKL, JCR Godkendt

Læs mere

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund

Notat. 28. februar Miljø og Teknik. Baggrund Notat Forvaltning: Miljø og Teknik Dato: J.nr.: 28. 2013 Br.nr.: Udfærdiget af: Lars Bo Jensen Vedrørende: Projektbeskrivelse for Klimatilpasningsplan Notatet sendes/sendt til: Baggrund Aftalen mellem

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK.. I Køge Kommune varetages beredskabet af Brand & Redning, som udover at assistere ved ekstreme klimahændelser også varetager brandslukning og redningsopgaver, som navnet antyder. Dette notat har til formål

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE VEJLE MIDTBY

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE VEJLE MIDTBY RISIKOSTYRINGSPLAN FOR OVERSVØMMELSE VEJLE MIDTBY Byråd Godkendt 16.09 2015 Offentliggjort 07.10 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING Indledning... Risikostyringsplanens indhold... Risikostyringsplanens

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag

Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 28. april 2014 Kommuneplantillæg om klimatilpasning - Forslag Forslag til Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet Hvad skal man med et hus, hvis man ikke har en anstændig planet at

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. Kommuneplantillæg nr. 5. Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE Kommuneplantillæg nr. 5 Klimatilpasningsplan for Ærø Kommune Forord Denne plan integrerer Ærø Kommunes Klimatilpasningsplan, i Kommuneplan 2009-2021 for Ærø Kommune. - En vejledning, der fortæller,

Læs mere

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne 2016-21 April 2016 Redaktion: Naturstyrelsen Tekst: Pernille Månsson, Naturstyrelsen ISBN: 87-7175-547-0 2 Naturstyrelsen

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1) LOV nr 1631 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. NST-4200-00024 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1499

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016

Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystbeskyttelse hvorfor og hvordan? Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet Køge, 9. juni 2016 Kystdirektoratets ansvarsområder Statslige myndighed angående: Strand- og klitfredningslinjen Konstruktioner

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning

Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Forvaltning i kystzonen klimatilpasning og planlægning Kåre Svarre Jakobsen og Rolf Bach Hoelgaard Naturstyrelsen Foto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Forventede klimaændringer Ændret nedbør og temperatur

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg

Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger. Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Integreret Byvandsforvaltning projektrapport, resultater og anbefalinger Palle Lindgaard Jørgensen og Miriam Feilberg Projektets formål At gennemføre af en analyse af metoder, som har været anvendt i integreret

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

U D K A S T til. Forslag. til

U D K A S T til. Forslag. til Naturstyrelsen j. nr. NST-4700-00002 22.6. 2012 U D K A S T til Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisiko fra vandløb og søer (Spildevandsforsyningsselskabers

Læs mere

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner

Tværgående klimatilpasningsstrategi og handleplaner Tværgående klimatilpasningsstrategi handleplaner Brøndby- kommuner Hvordan gør vi hvad får vi ud af det? Jens Christian Riise Frank Brodersen Et behov for en tværgånede tilgang! Brøndby Kommune Hvorfor

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stege Nor Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Stege Nor Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen

Miljøvurdering af planer og programmer. Ved Gert Johansen Miljøvurdering af planer og programmer Ved Gert Johansen Loven og direktivet Lov om miljøvurdering af planer og programmer bek. nr. 1398 af 22. oktober 2007 Gennemfører direktiv 2001/42/EF om vurdering

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller

Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller WaterVision as Advokat Per Mejer ActaAdvokater Vandplanerne set fra en juridisk vinkel - strøtanker med juridiske briller ATV møde nr. 65 Vandplanerne hvor er vi, og hvordan skal de bruges fremover? 26.

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København

Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Naturstyrelsen Vandsektor, byer og klimatilpasning, Haraldsgade 53 2100 København Natur & Park Bytoften 2 6800 Varde Tlf. 7994 6800 Varde Kommunes høringssvar i forbindelse med Statens Forslag til udpegning

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan

Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Borgmesterens Afdeling Dato 20. oktober 2014 Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan Endelig vedtagelse af Klimatilpasningsplan tilpasning

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde

Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde December 2011 Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser Lov nr. 1505 af 27. december

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering

Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Planlægning for produktionsvirksomheder lov om miljøvurdering Natur & miljø 2017, Kolding. Martin Holm Jensen Miljøstyrelsen En kort introduktion til nyt lovgrundlag Ny lov om miljøvurdering af planer

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Metoderapport Udkast Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, plantrin 2 Oktober 2013 Kolofon Titel Kortlægning af fare

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011.

Forslaget til udpegning af risikoområder blev sendt i ekstern høring den 25. marts 2011 med frist for at afgive høringssvar den 25. juni 2011. Høringsnotat vedrørende Forslag til udpegning af risikoområder på baggrund af en foreløbig vurdering af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb, søer, havet og fjorde Bemærkninger til hovedbudskaberne i høringssvarene

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø

Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Natura 2000-område nr. 41 Habitatområde H41 Fuglebeskyttelsesområde F29 Kolofon

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve

Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Workshop om teknologier til beredskab - Introduktion til beredskabsmetodik og beredskabserfaringer fra Greve Birgit Krogh Paludan Greve Solrød orsyning Højintens nedbør Tegning fra oversvømmelsesdirektivet

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Husby Klit. Natura 2000-område nr. 74. Habitatområde H197. Udkast til politisk 1. Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Husby Klit Natura 2000-område nr. 74 Habitatområde H197 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro

Læs mere

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund

Læs mere