Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse"

Transkript

1 Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014

2 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver: Miljøministeriet Børsgade København K År: 2014 ISBN nr Må citeres med kildeangivelse. 2

3 Forord Efter voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa i besluttede EU, at alle medlemslande skal planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Dette er besluttet i det såkaldte oversvømmelsesdirektiv (direktiv 2007/60/EF), som er indarbejdet i den danske lovgivning. Direktivet implementeres i Danmark efter lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer samt Bekendtgørelse nr. 121 af 2/2/2010 bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. I Danmark skal kommuner, hvor der er områder, der er udpeget efter denne lovgivning (se bilag 1), udarbejde en risikostyringsplan. Denne vejledning omhandler udarbejdelse af risikostyringsplaner. Risikostyringsplanerne skal udarbejdes på grundlag af kort og data, som staten stiller til rådighed. Kortene viser dels faren for oversvømmelse fra hav, fjord, vandløb og søer, dels risiko for oversvømmelse, hvilket vil sige, hvor der er fare for oversvømmelse kombineret med værdier, der kan gå tabt. Der er i 1. generation risikokortlægning udpeget 10 områder i Danmark, der berører 22 kommuner. Risikostyringsplanerne kan med fordel koordineres med den kortlægning og planlægning, som kommunerne har gennemført i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner for hele det kommunale areal (aftale mellem Finansministeriet og KL om kommunernes økonomi for 2013). Endvidere kan risikostyringsplanerne med fordel tage afsæt i de kommunale beredskabsplaner eller indsatsplaner for oversvømmelse. 3

4 Indholdsfortegnelse Risikostyringsplanernes formål, tidsramme og grundlag.5 For de udpegede områder skal der udarbejdes risikostyringsplaner. Planerne skal indeholde målsætninger. Risikostyringsplanernes indhold.6 Dette afsnit beskriver de krav, loven opstiller til udarbejdelsen af risikostyringsplanen. Målformulering.9 Risikostyringsplanen skal fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene i de udpegede områder. Dette afsnit gennemgår, hvordan målsætninger kan opstilles. Samarbejde om udarbejdelse af risikostyringsplaner 11 Dette afsnit giver inspiration til, hvilke aktører og interessenter der kan være relevante at inddrage i forbindelse med udarbejdelse af risikostyringsplanen. Udarbejdelse af risikostyringsplan..13 Der er ikke krav til, hvordan risikostyringsplanen skal opbygges. Der gives i afsnittet inspiration til gennemførelsen af arbejdet samt muligheder for finansiering. Referencer..16 Bilag 17 Bilag 1 lovgivning og tidsfrister Bilag 2 tabel med inspiration til mål og virkemidler Bilag 3 eksempel på opbygning af risikostyringsplanen Bilag 4 koordination med øvrig vandplanlægning Bilag 5 plansamspillet 4

5 Risikostyringsplanernes formål, tidsramme og grundlag De udpegede kommuner skal udarbejde en risikostyringsplan for områder, der er udpeget, fordi der er en væsentlig oversvømmelsesrisiko. Kommunerne kan med fordel tage afsæt i eksisterende beredskabs- og klimatilpasningsplaner. Formål Risikostyringsplanernes formål er at fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene inden for de udpegede områder. Tidsramme. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre et forslag til risikostyringsplan senest 22. december Forslaget skal være i høring i minimum 6 måneder. Risikostyringsplanerne skal senest 22. oktober 2015 vedtages endeligt i kommunalbestyrelsen og derefter sendes til miljøministeren. Miljøministeren skal herefter senest 22. december 2015 offentliggøre en samlet risikostyringsplan for hvert af vandområderne. Herefter skal planerne revideres hvert sjette år. Se også bilag 1 om lovgivning og tidsfrister. Grundlag Kommunernes risikostyringsplaner skal udarbejdes på grundlag af kortene over faren for oversvømmelse og kortene over risikoen for oversvømmelse, som staten har stillet til rådighed for kommunerne. De eksisterende kommunale beredskabs- og klimatilpasningsplaner kan med fordel inddrages i planlægningen. Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab. FIGUR 1. DE 10 UDPEGEDE OMRÅDER, FARVERNE VISER DE 4 VANDDISTRIKTER I DANMARK. Forebyggelse Forebyggelse er at undgå, at der fremadrettet etableres nye aktiviteter, der kan medføre eventuelle fremtidige oversvømmelsesskader inden for de udpegede områder. Sikring Sikring kan indebære, at der træffes foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, for at mindske risikoen for oversvømmelser. Beredskab Beredskabet har ansvar for at yde en forsvarlig forebyggende indsats i forbindelse med oversvømmelseshændelser. 5

6 Risikostyringsplanernes indhold Af loven fremgår: I risikostyringsplanen fastsættes passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene for de udpegede risikoområder med særlig vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og, hvis dette anses for relevant, med sigte på ikkestrukturelle initiativer (f.eks. friholdelse af arealer til brug for oversvømmelse) eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse. Ved udarbejdelse af risikostyringsplaner skal der tages relevante aspekter i betragtning såsom omkostninger og fordele, oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som f.eks. lavbundsarealer (ferske enge og ådale), fastsatte miljømål, jf. miljømålslovens 10, jordbunds- og vandforvaltning, fysisk planlægning, arealanvendelse, naturbevaring, sejlads og havneinfrastruktur. Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige vandløbsoplande eller deloplande. I planerne skal også indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmetoder, forbedring af vandbindingen og kontrolleret oversvømmelse i visse områder i tilfælde af oversvømmelse. Oversigt over krav til indhold i risikostyringsplanerne Krav til 1. generation Der er særlige krav til 1. generations risikostyringsplaner ud over, hvad alle risikostyringsplaner skal indeholde. De særlige krav er, at de skal indeholde: Konklusionerne af vurderingen af risikoen for oversvømmelse, i form af et oversigtskort for de udpegede områder. Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen og de konklusioner, der kan drages af kortene. Fastsættelse af passende mål for oversvømmelsesrisikostyringen. En oversigt over de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte på at nå de relevante mål for oversvømmelsesrisikostyringen og de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold til gældende lovgivning, herunder planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, lov om miljøvurdering af planer og programmer og lov om kystbeskyttelse. Krav til alle risikostyringsplaner Både første og følgende generationer af risikostyringsplaner skal indeholde: En beskrivelse af prioritering for planens gennemførelse. En beskrivelse af, hvordan fremskridtene med hensyn til planens gennemførelse vil blive overvåget. En oversigt over de foranstaltninger, der er truffet med henblik på offentlig oplysning og høring. En fortegnelse over ansvarlige myndigheder, og hvis det er hensigtsmæssigt, en beskrivelse af samarbejdsforløbet vedrørende det internationale vanddistrikt og koordinering med vandplanlægningen. Inden for det internationale vanddistrikt skal risikostyringsplaner tillige indeholde en beskrivelse af den metode til costbene- 6

7 fit-analyse, som Tyskland eller Danmark har anvendt til vurdering af foranstaltninger med grænseoverskridende virkninger, hvis en sådan foreligger. Krav til indhold i efterfølgende planer Ved efterfølgende revurderinger af risikostyringsplanerne skal planerne suppleres med følgende: Eventuelle ændringer og revurderinger siden offentliggørelsen af den tidligere version af risikostyringsplanen, herunder et resumé af de revurderinger, der er foretaget i planperioden. En vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de fastsatte mål. En beskrivelse af og en forklaring på eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af risikostyringsplanen for oversvømmelser, men som ikke er iværksat. En beskrivelse af eventuelle andre foranstaltninger siden offentliggørelsen af den foregående version af risikostyringsplanen for oversvømmelser. En beskrivelse af klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser. Uddybning af krav til indhold i risikostyringsplaner 1. generation Oversigtskort og kort over faren for oversvømmelse Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har stillet data om fare, sårbarhed og risiko til rådighed for kommunerne for de udpegede områder. Kortene viser faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse. Kortene kan ses på dette link. Kort og data kan suppleres af den kortlægning, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelse af de kommunale klimatilpasningsplaner. Der kan evt. suppleres med viden fra det kommunale beredskab. Passende mål Kommunens opstilling af passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene skal ske med særlig vægt på at mindske potentielle negative følger for: Menneskers sundhed Miljø Kulturarv og Økonomiske aktiviteter. Hvis kommunen vurderer, at et passende mål er at planlægge ikke at gøre noget, er det det, der skal fremgå af planen. Oversigt over foranstaltninger og prioriteringer På baggrund af de opstillede mål udarbejder kommunen en oversigt over, hvilke foranstaltninger (tiltag) der planlægges og for de tiltag, der er foretaget efter anden lovgivning. For hvert tiltag fastsættes en ansvarlig aktør og en foreslået tidsramme for gennemførelsen af tiltaget. Beskrivelsen af tiltagenes gennemførelse kan omfatte oplysninger om, hvorvidt tiltagene er juridisk reguleret, er en obligatorisk opgave for den ansvarlige myndighed, og om der eksisterer regulerede tidsperioder, der er gældende for implementering. Udarbejdelsen af en risikostyringsplan er en proces, hvori konkrete tiltag bliver identificeret og prioriteret. Prioriteringen er op til den enkelte kommunalbestyrelse og kan med fordel koordineres med kommuner inden for samme risikoområde. I denne vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner kan der derfor ikke anføres en prioritering af tiltagene. En generel liste over mulige tiltag findes i Bilag 2. I forbindelse med høring af risikostyringsplanen gives alle interessenter mulighed for at kommentere planen. Farekort omfatter kort, der viser sandsynligheden for en oversvømmelseshændelse. Skadeskortene omfatter de skader, der finder sted inden for et antal kategorier. Det kan dels være skader, der kan økonomisk værdisættes, dels skader der ikke kan økonomisættes, såsom natur og kulturarv. Endelig er der stillet risikokort til rådighed, der viser sandsynligheden for oversvømmelse ganget med den potentielle økonomiske skade som følge af oversvømmelse. 7

8 Uddybning af krav til indhold i risikostyringsplaner alle planer Prioritering af tiltag for planens gennemførelse Kriterier for planens gennemførelse kan f.eks. omfatte: Gennemførlighed med hensyn til at nå målene Gennemførlighed med hensyn til økonomi (hvis det kan vurderes). Synergieffekter med andre målsætninger (f.eks. andre direktiver). Overvågning af fremskridt Det skal beskrives, hvordan kommunen vil overvåge, at der arbejdes hen imod at nå målene. Offentlig oplysning og høring Det er et krav, at risikostyringsplanen offentliggøres af kommunen i minimum 6 måneder. Kommunen kan i høringsmaterialet henvise til miljøgis, så borgere og andre interessenter har adgang til baggrundskortene. Oplysningsog høringsaktiviteter skal beskrives i risikostyringsplanen. I henhold til planlovens paragraf 29b kan en kommunalbestyrelse fremsætte indsigelse mod en nabokommunes planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. En kommunalbestyrelse i hovedstadsområdet kan fremsætte indsigelse over for planforslag fra andre kommuner i hovedstadsområdet, hvis forslaget har væsentlig betydning for kommunens udvikling. Uddybning af krav til indhold i efterfølgende planer Eventuelle ændringer og revurderinger Ved revision af risikostyringsplanerne skal der redegøres for, om der er sket ændringer af mål eller tiltag. Vurdering af fremskridt Ved revision af risikostyringsplanerne skal der redegøres for, hvilke tiltag og mål der er gennemført. Beskrivelse og forklaring Ved revision af risikostyringsplanerne skal der redegøres for tiltag i den tidligere plan, der ikke er gennemført. Eventuelle andre foranstaltninger Ved revision af risikostyringsplanerne skal der redegøres for eventuelle tiltag, der er gennemført men ikke omtalt i forrige plan. Klimaændringernes sandsynlige indvirkning Der er ikke krav om fokus på klimaændringer i 1. generations risikostyringsplaner. Det vil der være for de efterfølgende risikostyringsplaner. Klimaændringerne er en del af datagrundlaget for de kort, som Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har stillet til rådighed. I de efterfølgende afsnit gives inspiration til udarbejdelsen af risikostyringsplanen. Dette omfatter målformulering, samarbejde med interessenter samt forslag til opbygning af risikostyringsplanen og analysen af data. Ansvarlige myndigheder Der skal være en oversigt over hvilke myndigheder og interessenter, der har ansvar for at gennemføre de forskellige tiltag. Beskrivelse af cost-benefit-analyse Der skal inden for det internationale vanddistrikt være en beskrivelse af den cost-benefitanalyse, som Tyskland eller Danmark har anvendt. Da ingen af de 10 udpegede områder er omfattet af det internationale vanddistrikt, er dette ikke relevant i første planperiode. 8

9 Målformulering Risikostyringsplanerne skal fastsætte passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene i de udpegede områder. Mulige mål Figur 2 viser, hvordan oversvømmelsesrisikoen kan styres. Figuren omfatter alle faser før, under og efter en oversvømmelse. For at styre oversvømmelsesrisikoen kan fire generelle målsætninger defineres: Forebyggelse af nye risici (før en oversvømmelse) i et risikoområde. Reduktion af eksisterende risici (før en oversvømmelse) i et risikoområde. Reduktion af negative konsekvenser under en oversvømmelse. Reduktion af negative konsekvenser efter en oversvømmelse. Nedenfor gives en række eksempler på konkretisering af de 4 generelle målsætninger til inspiration: Forebyggelse af nye risici i et risikoområde Forbyggende arealanvendelse kan omfatte: Foranstaltninger i kommuneplanlægningen, såsom udpegning af oversvømmelsesområder til vandtilbageholdelse og tilpasning af arealanvendelsen i oversvømmelsestruede områder. Naturlig opmagasinering og tilbageholdelse af vand i oplandet samt genskabelse af naturlige opmagasineringsarealer på eksempelvis lavbundsarealer via vandløbsrestaurering. FIGUR 2. I ARBEJDET MED RISIKOSTYRING INDGÅR FLERE FASER, DER OMFATTER HÅNDTERINGEN FØR, UNDER OG EFTER EN OVER- SVØMMELSE. Reduktion af eksisterende risici Reduktion af eksisterende risici kan omfatte: Opførelse eller mere intensiv udnyttelse af opdæmningsanlæg i oplandet og langs vandløbene. Byggetekniske foranstaltninger til friholdelse og forøgelse af afledningsprofiler. Opførelse af diger, dæmninger, højvandsmure og mobile oversvømmelsesbeskyttelse for at beskytte bebyggede områder. Forebyggelse af skader på byggeri ved at tilpasse planlægning og byggeri ved hjælp af arkitektoniske løsninger eller ved etablering af bygværker i potentielle 9

10 oversvømmelsesområder, så bygninger er i stand til at modstå oversvømmelse. Fokus på oversvømmelsessikring i forbindelse med opbevaring af farlige stoffer. Beredskabet i kommunen kan yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer, herunder oversvømmelser. Læs mere om udarbejdelsen af en indsatsplan for oversvømmelse i Den klimaberedte kommune. I forbindelse med risikostyringsplanen kan beredskabsplanlægning eksempelvis omfatte: Ressourceplanlægning Øvelser i praksis Uddannelse af redningstjenesterne Civil - militært samarbejde Orientering af borgerne (også på tværs af kommunegrænser) Varslingssystemer, der omfatter informationer til de berørte områder om eksempelvis højvandsprognoser og oplysninger om oversvømmelsessituationen såvel som varsling af alle berørte personer under en oversvømmelseshændelse. Reduktion af negative konsekvenser under en oversvømmelse Et andet element i styring af oversvømmelsesrisikoen, ud over forebyggelse og de førnævnte virkemidler, er selve håndteringen af en oversvømmelse. Det er den aktive fase af beredskabet, som begynder, mens oversvømmelsen stadig forekommer. Det vil i den forbindelse være relevant at have fokus på dels at sikre områder mod følgerne af en oversvømmelse, dels yde bistand til personer der er ramt af oversvømmelse. Dette kan også omfatte evakueringen af borgere. Læs mere i Den klimaberedte kommune. Reduktion af negative konsekvenser efter en oversvømmelse Efterbehandling omfatter reparation og genopbyggelse. Risikostyringsplanen kan indeholde processer til analyse og evaluering af oversvømmelseshændelser, samt anbefalinger til at forbedre beredskabet for fremtidige oversvømmelser. 10

11 Samarbejde om udarbejdelse af risikostyringsplaner Tværsektorielt samarbejde mellem forskellige myndigheder er vigtigt ved udarbejdelse og implementering af risikostyringsplanerne. Bred forankring Arbejdet med risikostyringsplanen er bredt i sit sigte. Det kan komme tæt på borgernes, grundejernes og erhvervslivets interesser, og der kan være betydelige økonomiske investeringer knyttet til realiseringen af risikostyringsplanen. Derfor kan planen med fordel udarbejdes med et bredt tværsektorielt ejerskab, eventuelt med udgangspunkt i de samme arbejds- og styregrupper, der har udarbejdet de kommunale klimatilpasningsplaner. En bred forankring er med til at understøtte, at der findes synergi med den øvrige planlægning i kommunen, herunder klimatilpasningsplanen og beredskabsplanen. infrastruktur, såsom forsikringsselskaber, havne, energileverandører, arkitekter og ingeniører, kan også tage hensyn til oversvømmelsesrisiko i den planlægning de udfører. Eksempler på interessenter Kommuneplanlæggere Den kommunale planlægning er en central aktør i udarbejdelsen af en risikostyringsplan. Ved planlægningen træffes forebyggende foranstaltninger i henhold til arealernes udnyttelse og funktion. Kommunalt beredskab Det kommunale beredskab er ansvarligt for at udvikle operationelle planer med henblik på at hjælpe berørte personer i tilfælde af en oversvømmelse og beskytte deres ejendomme og miljøet i videst muligt omfang. Vandmiljøforvaltning Den kommunale vandmiljøforvaltning har et centralt ansvar for den tekniske og infrastrukturelle vedligeholdelse af vandmiljøet samt regulerende foranstaltninger til forbedring af vandophobning i oplandet og vandmagasiner. Øvrige interessenter Borgere og andre interessenter, der til daglig beskæftiger sig med planlægning, byggeri og FIGUR 3. RISIKOSTYRINGSPLANEN KAN MED FORDEL UDARBEJDES SOM ET SAMARBEJDE MELLEM FLERE SEKTORER Landbrug og skovbrug Landbrug og skovbrug er sektorer, der kan inddrages i tilfælde af, at risikostyringsplanerne har indflydelse på disse interesser. Naturbeskyttelse Ved udarbejdelsen af risikostyringsplanerne og i valget af tiltagene bør der tages højde for miljø- og naturforholdene. 11

12 Vandselskaber Vandselskaber, der har ansvar for drikkevandsforsyning såvel som håndtering af spildevand, bør inddrages, fordi en oversvømmelse og dens udbredelse enten kan påvirkes af det eksisterende kloaknet eller kan have store konsekvenser for drikkevandsforsyningen. Nabokommune(r) Udbredelsen af oversvømmelser begrænses ikke af administrative grænser, f.eks. kommunegrænser. I forbindelse med styring af oversvømmelser vil det være hensigtsmæssigt at vurdere behovet for samarbejde med nabokommuner inden for det udpegede risikoområde. Regioner og staten I henhold til den nationale lovgivning og regionale interesser, f.eks. vandindvindingsboringer, kan det være hensigtsmæssigt at inddrage regionerne og staten. 12

13 Udarbejdelse af en risikostyringsplan Der er ikke krav til, hvordan risikostyringsplanen skal opbygges. Dette afsnit er derfor alene tænkt til inspiration for arbejdet. Mulige finansieringskilder beskrives. Figur 4: Eksempel på proces for udarbejdelse af en risikostyringsplan (de 5 trin). En nærmere beskrivelse af Trin 1 ses i figuren til højre. Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen og de kommunale sektorplaner, se bilag 5. Den vil således udgøre binding for kommunens øvrige planer, men der vil være synergi med både klimatilpasningsplanen og beredskabsplanen. I dette afsnit gives inspiration dels til udarbejdelsen af risikostyringsplanen dels inspiration til mulige finansieringskilder. Som det fremgår af figur 4, kan arbejdet med udarbejdelse af en risikostyringsplan opdeles i 5 trin: 13

14 Trin 1: Stillingtagen til fare- og risikokortene og overblik Der tages udgangspunkt i de af staten udleverede data, og der kan endvidere suppleres med dokumenter, der indeholder andre data og undersøgelser, f.eks. eksisterende kommunale klimatilpasningsplaner, beredskabsplaner og forvaltningsplaner i henhold til vandrammedirektivet og vandløbsregulering. Oversvømmelsen for hvert risikoområde er beregnet for et antal scenarier. Dette omfatter; tre nutidsscenarier med henholdsvis stor sandsynlighed (hvilket svarer til en 20-års hændelse i 2012); en middelstor sandsynlighed (svarende til en 100-års hændelse i 2012) og et scenarie med ringe sandsynlighed (ekstrem vandstand i 2012, eksempelvis en års hændelse). Scenarierne og data er nærmere beskrevet i metoderapporten (Kystdirektoratet, 2013). Det kan være hensigtsmæssigt, at målsætningerne opsættes, så de er kontrollerbare med hensyn til gennemførelse og resultat. For at sikre, at interessenterne tager del i styring af oversvømmelsesrisikoen, kan de inddrages i at identificere mål inden for deres ansvarsområde. Dette kan gøres ved at inddrage interessenterne tidligt i processen med udarbejdelsen af risikostyringsplanen. Trin 3: Identifikation af mulige tiltag I trin 3 gives forslag til tiltag, som kan realisere de opstillede mål. Risikostyringsplanerne skal belyse alle aspekter af styringen af oversvømmelsesrisikoen for de opstillede mål. For udvælgelsen af egne tiltag inden for hvert mål kan følgende fremgangsmåde anvendes: Baseret på de ovenstående trin 1A-1F opnås et overblik over risikoområder, som skal være omfattet af risikostyringsplanerne. Sammenfatningen af alle foreliggende resultater og det derved skabte overblik danner grundlaget for næste trin, som er formuleringen af passende mål for risikostyring. Opgørelse af status quo: "Hvad er den nuværende situation med hensyn til at kunne opnå de identificerede mål? Hvilke tiltag er allerede på vej? Hvad mangler? " Identifikation af tiltag: "Hvilken indsats vil være relevant for at opnå eller at komme tættere på målet? Trin 2: Formulering af passende mål For at kunne forvalte oversvømmelsesrisikoen i de udpegede områder kan der opstilles målsætninger til håndtering af oversvømmelsesrisikoen. De fire generelle målsætninger, som er beskrevet nærmere i afsnittet om målformulering, kan inddeles i beskyttelseskategorier, se tabel i bilag 2, der indeholder en oversigt over en række mulige mål og virkemidler. Når formuleringen af passende mål skal foretages, er det vigtigt at tage afsæt i den lokale situation. Det gælder i forhold til omfang og typen af oversvømmelsesrisiko og en vurdering af, hvilke eksisterende beskyttelsessystemer der findes lokalt. Det anbefales, at eventuel identifikation af mulige tiltag foretages af den ansvarlige interessent. Derved opnås et større ejerskab for de identificerede tiltag, som nemmere kan føre til en konsensus blandt alle aktører. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt at vurdere, om der er synergieffekter med klimatilpasningsplanen eller andre planer. Trin 4: Sammenfatning og prioritering af tiltagene På baggrund af identificerede tiltag foretages en sammenfatning og prioritering til risikostyringsplanen. Trin 5: Sammenskrivning af risikostyringsplan Risikostyringsplanen kan udarbejdes efter gennemførelse af de foregående trin. Ud over de obligatoriske elementer, som omtales i afsnit 14

15 om indhold i risikostyringsplan, kan risikostyring planen også omfatte et forklarende og beskrivende afsnit til brug for den brede offentlighed. Et eksempel på en struktur for en risikostyringsplan kan ses i bilag 3. I forbindelse med høring af risikostyringsplanen gives alle interessenter mulighed for at kommentere planen. Finansiering I forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne blev det muligt for vandselskaberne at finansiere løsninger til håndtering af regnvand, som er integreret i projekter, der ligger uden for selskabernes normale ansvarsområde. Det omfatter blandt andet, at vandselskaberne kan medfinansiere projekter, hvor vandløb udvides, så vandet i vandløbet opstemmes opstrøms byarealer for at sikre større kapacitet. I forbindelse med sikring langs kysterne er det den berørte grundejers ansvar at beskytte sin ejendom mod oversvømmelse fra hav eller fjord. Det er dermed ejerne af de ejendomme, der opnår beskyttelse ved et anlæg, der skal udføre kystbeskyttelsesforanstaltninger og afholde udgifterne til etablering, drift og vedligeholdelse. Kommunen kan, i egenskab af offentlig myndighed og inden for rammerne af kommunalfuldmagten og reglerne om kommunale tilskud, vælge at bidrage til kystbeskyttelsen. Det er endvidere muligt at søge medfinansiering til nogle typer af projekter fra eksempelvis EU og private fonde. 15

16 Referencer Bekendtgørelse nr. 121 af 2/2/2010 Bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet Den klimaberedte kommune, Kl Teknik og Miljø, 2013 Direktiv om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser 2007/60/EF Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner, vejledning fra Naturstyrelsen, 2013 Klimarobuste virkemidler i vandplanerne, Orbicon Teknisk rapport, 2014 Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse. Metoderapport. Transportministeriet, Kystdirektoratet, 2013 Lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. EU s oversvømmelsesdirektiv (2007/60/EF), Plantrin I. Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Transportministeriet, Kystdirektoratet,

17 Bilag Bilagsliste: Bilag 1 om lovgivning og tidsfrister Bilag 2 om virkemidler Bilag 3 om eksempel på opbygning af risikostyringsplan Bilag 4 om koordination med øvrig vandplanlægning Bilag 5 om plansamspillet 17

18 Bilag 1 om lovgivning og tidsfrister Oversvømmelsesdirektivet (Direktiv 2007/60/EF) er implementeret i den danske lovgivning ved lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og bekendtgørelse nr. 121 af 2/2/2010 (med senere ændringer) om vurdering af styring af risiko for oversvømmelse fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Lovgivningen kan forklares via 3 trin: Plantrin 1) Staten udpeger risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko. Staten udarbejdede i områder, der berører 22 kommuner i Danmark. Plantrin 2) Staten udarbejder kort over fare og risiko for de udpegede områder. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet stillede kortene til rådighed for kommunerne i september Plantrin 3) Kommunerne udarbejder forslag til risikostyringsplaner på baggrund af statens kortlægning inden 22. dec for de udpegede områder samt sikrer en endelig vedtagelse inden 22. okt Naturstyrelsen og Kystdirektoratet udarbejder en vejledning, der skal understøtte udmøntningen af bekendtgørelse 950 og 121. Vejledningen skal hjælpe kommunerne med udarbejdelse af risikostyringsplaner samt forståelse af, hvordan kommunerne skal anvende de af staten udleverede kort/data. Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har gennemført trin 1 og 2, og kommunerne skal i 2014 udarbejde et forslag til risikostyringsplaner, der skal ligge klar til udgangen af Figur i: Grafisk gennemgang af implementeringen af oversvømmelsesdirektivet 18

19 Bilag 2 om virkemidler Indsatsområde Virkemidler Passende mål Tiltag Generel målsætning Forbyggende arealanvendelse Naturlig opmagasinering og tilbageholdelse af vand Planlægning. Arealudpegning til tilbageholdelse og af vand. Tilpasset arealanvendelse. I oplandet. Identificering af oversvømmelsestruede områder i kommuneplanerne. Udpegning af arealer, der skal friholdes for bebyggelse. Udpegning eller foreløbig sikring af oversvømmelsestruede områder ved hjælp af begrænsninger i arealanvendelsen langs vandløb med betydelig oversvømmelsesrisiko. Arealanvendelse i beboelsesområder og på landbrugs- og skovbrugsarealer, som tager højde for oversvømmelsesrisiko. Udvidelse af områder i oplandet til naturlig opmagasinering af vand, for eksempel ved hjælp af genopretning af vandløb, genetablering af områder til kontrolleret oversvømmelse og infiltration af regnvand. Udpegning af arealer, der skal friholdes for bebyggelse i kommuneplanen. Udpegning af områder til opmagasinering af vand og fastlæggelse af begrænsninger i arealanvendelsen for disse områder. Tilpasning af f.eks. infrastruktur, hvis denne er placeret i oversvømmelsestruet område. Vejledning til landmænd og skovbrugere om tilpasset arealforvaltning. Frikøb eller indgåelse af aftale med landbruget om landbrugsjord til naturlig opmagasinering af vand. Frikøb eller indgåelse af aftaler med lodsejere om anvendelse af skovområder. Genskabelse af vådområder og lavtliggende arealer samt åer. Forebyggelse af nye negative følger af oversvømmelser i et risikoområde for: menneskers sundhed, miljø, kulturarv, økonomisk aktivitet og infrastruktur. Forebyggelse af nye negative følger af oversvømmelser i et risikoområde for: menneskers sundhed miljø kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. Genskabelse af arealer til naturlig opmagasinering af vand. Genskabelse af naturlige arealer til opmagasinering og tilbageholdelse af vand samt bibeholdelse af områder til oversvømmelse langs vandløb. Ved etablering af befæstede arealer, kan der udpeges områder til nedsivning af vand, især i områder med øget nedbør. Genskabelse af egnede tidligere oversvømmelsesarealer. Fjernelse/omplacering af overflødige anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse, såsom diger og højvandsmure. Genåbning af ferske enge og ådale. Vandløbsrestaurering. 19

20 Indsatsområde Virkemidler Passende mål Tiltag Generel målsætning Beskyttelse mod oversvømmelse Anlæg til opdæmning af vand i oplandet. Diger, dæmninger, højvandsmure og mobil beskyttelse. Friholdelse og udvidelse af afledningsprofiler. Reduktion af ekstremvandføring. Beskyttelse mod stormfloder og højvande. Friholdelse og udvidelse af kapacitet til vandføring i beboelsesområder. Optimeret styring af eksisterende reservoirer. Opførelse / renovering af overløbsbassiner og reservoirer. Program til udbygning, forstærkning og nybyggeri af diger og højvandsmure. Nybyggeri af andre stationære / mobile systemer til beskyttelse mod oversvømmelse. Fjernelse af flaskehalse og afløbshindringer i vandløb, såsom broer, gennemløb, riste og andre forhindringer. Nedbringelse af risici i risikoområder for: menneskers sundhed miljø kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. Foranstaltninger til vedligeholdelse af vandløb og til skabelse af fri passage i hele vandløbsprofilet. Forebyggelse ved byggeri Oversvømmelsestilpasset planlægning og byggeri. Reduktion af skader efter oversvømmelse ved hjælp af klimatilpasning af nybyggeri og ved renoveringsprojekter. Planlægning, nyopførelse og renovering af offentlige bygninger og offentlig infrastruktur, der er tilpasset den identificerede risiko for oversvømmelse. Nedbringelse af risici i risikoområder for: menneskers sundhed økonomisk aktivitet og infrastruktur. Oplysning til borgere og bygherrer om, hvordan private boliger sikres mod oversvømmelse. Uddannelse i og vejledning om tilpasning af offentligt byggeri til at modstå risiko for oversvømmelser. Tilpasset lagring af farlige stoffer. Oversvømmelsestilpasset håndtering og opbevaring af farlige stoffer. Oplysningskampagner. Omstilling af energiforsyning fra olie til gas. Nedbringelse af risici i risikoområder for: menneskers sundhed miljø kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. 20

21 Indsatsområde Virkemidler Passende mål Tiltag Generel målsætning Opretholdelse og forberedelse af beredskabet Planlægning af beredskabet. Planlægning af materiel og mandskab. Detaljerede beredskabsplaner til håndtering af oversvømmelses-hændelser. Allokering af nødvendige materiel og mandskab til håndtering af stormfloder og oversvømmelser. Opdatering af beredskabsplaner med særlig fokus på at beskytte offentlige anlæg såsom: - transformerstationer, gasforsyning, telekommunikationssystemer, vandforsyning - veje, broer, hospitaler, skoler, børnehaver, og ældreboliger. Optimering af eksisterende materiel og krisehåndteringssystemer. Etablering af organisatoriske strukturer og planlægning af mandskab. Nedbringelse af negative følger i risikoområder for: menneskers sundhed miljø kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. Oprettelse af varslingssystemer for offentligheden. Øvelse og uddannelse. Civil - militært samarbejde. Målrettet forberedelse og instruktion af redningsmandskab. Målrettede information samt forberedelse af de berørte borgere for at sikre at de ved, hvordan de skal forholde sig under en oversvømmelses-hændelse. Allokering af materiel og redningsmandskab i tilfælde af en ekstremhændelse. Adfærdsregulering Holdningsbearbejdning. Oplysning til borgerne om risikoen for oversvømmelser i de berørte lokalsamfund. Oplysning til borgerne. Oplysning til berørte borgere om passende adfærd i tilfælde af oversvømmelse. Klargøring af infrastruktur og ressourcer. Gennemførelse og evaluering af praktiske øvelser. Uddannelse af redningsmandskab, gennemførelse af uddannelsesprogrammer og regelmæssige træningsøvelser. Gennemførelse og evaluering af praktiske øvelser. Lokal offentliggørelse af fare- og risikokort. Lokal information via medierne (markeringssten eller -søjler for historiske oversvømmelser). Oplysningskampagner, vejledning om oversvømmelsesrelateret adfærd, også i beskyttede områder: Nedbringelse af negative følger i risikoområder for: menneskers sundhed økonomisk aktivitet og infrastruktur. Offentliggørelse af informationsmateriale. Vejledning fra kommunen. Praktiske øvelser med henblik på tilvænning af borgerne til oversvømmelsesrelateret adfærd. 21

22 Indsatsområde Virkemidler Passende mål Tiltag Generel målsætning Varslinger og prognoser om risiko Højvandsprognoser og oplysning. Varsling. Rettidig information og prognoser om stormflod, oversvømmelse, og ekstremvandstande. Udsende advarsler for alle interessenter så tidligt som muligt. Etablere / styrke informationstjenester til stormflods- og oversvømmelsesprognoser. Oprette varslingssystemer. Nedbringelse af negative følger i risikoområder for: menneskers sundhed kulturarv økonomisk aktivitet og infrastruktur. 22

23 Bilag 3 - eksempel på opbygning af risikostyringsplan. Figur ii: Eksempel på opbygning af en risikostyringsplan 23

24 Bilag 4 koordination med øvrig vandplanlægning Kommunerne skal koordinere indholdet af risikostyringsplanerne med vandplanlægningens indsatsprogram for det aktuelle vandområdedistrikt. Det betyder, at risikostyringsplanerne skal tage hensyn til beskyttelse og forbedring af vandområder samtidig med, at mulighederne for at håndtere vand fra oversvømmelser benyttes i nødvendigt omfang. For 2. vandplanperiode, der løber fra 22. december 2015 til 22. december 2021, og som er omfattet af lov om vandplanlægning, skal kommunerne udarbejde forslag til de dele af indsatsprogrammet, der vedrører forbedring af de fysiske forhold i vandløb. Staten udarbejder forslag til indsatsprogram for søer, kystvande og grundvand. Kommunernes forslag indarbejdes efter eventuelle fornødne justeringer i statens samlede indsatsprogram for vandløb, søer, kystvande og grundvand. Staten skal herefter sende indsatsprogrammet, der fastsættes ved bekendtgørelse, i høring i minimum 6 måneder. Kommunernes udkast til risikostyringsplaner skal også i høring i minimum 6 måneder. Disse to høringsperioder overlapper. Kommunerne har således mulighed for at koordinere indholdet af risikostyringsplanerne dels med kommunernes forslag til indsatsprogram, dels med statens samlede udkast til indsatsprogram. På denne måde kan kommunerne samtidigt sikre beskyttelse og forbedring af vandområder og hensigtsmæssig håndtering af vandet fra oversvømmelser. 24

25 Bilag 5 - plansamspillet Risikostyringsplanen er overtordnet kommuneplanen og dermed også sektorplanerne. Risikostyringsplanen vil dermed udgøre rammer og bindinger for den øvrige kommunale planlægning, herunder for klimatilpasningsplanen. Klimatilpasningsplanen Klimatilpasningsplanen indgår som tema i kommuneplanen. Klimatilpasningsplanen indeholder en risikokortlægning samt en beskrivelse af kommunens indsats på baggrund af risikokortlægningen. Risikokortlægningen indeholder dels en kortlægning af de områder, der kan blive oversvømmet af hav, vandløb, grundvand og nedbør, herunder en kortlægning af oversvømmelser fra spildevandsnettet. Kortlægningen skal foretages frem til 2050, men kommunerne kan vælge at foretage kortlægningen længere frem i tiden. Værdikortlægningen skal som minimum vise værdien af de bygninger, der kan blive oversvømmede. Læs mere i vejledning Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Sektorplaner Sektorplanerne kan supplere kommuneplanen. Dette gælder for beredskabsplanen, der udarbejdes for det kommunale redningsberedskab. Planen bygger på en identifikation og analyse af lokale risici og danner grundlaget for redningsberedskabets dimensionering, der udgør den forsvarlige indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Læs mere om udarbejdelsen af indsatsplan mod oversvømmelse i Den klimaberedte kommune. Figur iii: Plansamspillet med de overordnede planer, kommuneplanen og sektorplanerne 25

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse

Vejledning. Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Vejledning Til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse 2014 Titel: Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse Redaktion: Kystdirektoratet og Naturstyrelsen Udgiver:

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse

Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse Metoderapport Udkast Direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser, plantrin 2 Oktober 2013 Kolofon Titel Kortlægning af fare

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09)

ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) ViB - Integreret forvaltning af Vand i Byer (IP09) 12 anbefalinger fra projektet 1. Bedre samarbejde mellem kommune og forsyning Der er kommet en klarere rollefordeling mellem kommuner og forsyninger,

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT

RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT Vallensbæk Kommune RISIKOSTYRINGSPLAN FOR VALLENSBÆK KOMMUNE - KØGE BUGT PROJEKT Vallensbæk Kommune Projekt nr. 218359 Dokument nr. 1212733689 Version 1 Udarbejdet af HGE/MTL/PFKL Kontrolleret af JCR/PFKL

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Den klimaberedte kommune

Den klimaberedte kommune Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser

Hydrologisk Højdemodel og kortservices. Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Hydrologisk Højdemodel og kortservices Klimatilpasning og anvendelse af den hydrologiske højdemodel, metoder og analyser Agenda Hydrologiske højdemodel &Tilpasningslaget Hvilke analysemetoder bruger man

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover?

Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 539 Offentligt Høring om revision af vandløbsloven m.v. Hvad kan vandløbsloven i dag, og hvad skal den kunne fremover? Flemming Lehbert Sørensen

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune

Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune Forslag til Vandhandleplan for Nordfyns Kommune 22. juni 2012 1. Planens indhold Dette dokument indeholder en beskrivelse af Nordfyns Kommunes planer for realiseringen af de statslige vandplaners indsatsprogrammer.

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet

Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Ansøgning om tilladelse til større anlæg på søterritoriet Dette ansøgningsskema benyttes ved ansøgning om tilladelser til etablering, renovering og udvidelse af større anlæg på søterritoriet. Husk at læse

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Kommuneplanlægning for Klima og Energi

Kommuneplanlægning for Klima og Energi Kommuneplanlægning for Klima og Energi Indkaldelse af ideer og forslag - Foroffentlighed til kommuneplanen 2013 Borgermøde tirsdag d. 26. februar kl. 17.00 Status Klima og energi dækker bredt. Det er alt

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon

Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter. Anne Christine Matzon Kommunernes arbejde i forbindelse med medfinansiering af kommunale og private projekter Anne Christine Matzon Aftale om grøn omstilling Kommunerne vil i 2013: løfte investeringerne i klimatilpasning med

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier Hvad byder fremtiden: Hvilke

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Forslag til Strategi for Klimatilpasning

Forslag til Strategi for Klimatilpasning Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 INDHOLD 1 Resume 2 Indledning og baggrund 3 En strategi for klimatilpasning i Hvidovre DEL I 4 Klimaændringer 5 Klimatilpasning - mål og strategier 5.1 Overordnede

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg

Udvalget for Miljø og Natur Oversigt over Anlæg 2010-2013 Oversigt over Anlæg Anlæg totalt 24.475 7.500 7.500 7.500 Afledt drift totalt 0 200 200 200 Udvalg I alt nye sforslag 6.500 3.500 3.500 3.500 Afledt drift af ovenstående Tude Ådal - naturgenopretning

Læs mere

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01

Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Samlede indsigelser til forslag til lokalplan 06.10.L01 Varde Kommune har i forbindelse med den offentlige høring af forslag til lokalplan 06.10.L01 for et område omkring Helle Hallen modtaget bemærkninger

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

Identificering og imødegåelse af farer og risici

Identificering og imødegåelse af farer og risici dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD

BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF SKYBRUD Alternative title s LISE COLD, PROJEKTLEDER INDHOLD Formål med beredskabsplanen Planlægningsproces og parter Beredskabsplanens indhold og opbygning Værktøjer i

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

KØREPLAN FOR FREMADRETTET ARBEJDE MED FÆLLES BRØNDBY VALLENSBÆK KLIMATILPASNINGSTRATEGI OG HANDLEPLANER T: 4810 4200. D: 48105712 Sortemosevej 19

KØREPLAN FOR FREMADRETTET ARBEJDE MED FÆLLES BRØNDBY VALLENSBÆK KLIMATILPASNINGSTRATEGI OG HANDLEPLANER T: 4810 4200. D: 48105712 Sortemosevej 19 Memo KØREPLAN FOR FREMADRETTET ARBEJDE MED FÆLLES BRØNDBY VALLENSBÆK KLIMATILPASNINGSTRATEGI OG HANDLEPLANER Vallensbæk Kloakforsyning A/S Brøndby Kloakforsyning A/S Spildevandscenter Avedøre I/S 23. August

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi

NATURKLAGENÆVNET. 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. oktober 2008 J.nr.: NKN-261-00075 ssc/tutbi Afgørelse i

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning

Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...

Læs mere

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen

Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Hvilke VVM emner giver anledning til spørgsmål? Ved Specialkonsulent Gert Johansen Anmeldelsen Ikke til skade for miljøet Bilag 1 og 2 er udtømmende Bilag 2, pkt. 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg

Læs mere

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder

Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Fælles strategier med henblik på reduktion af risikoen for stormfloder i lavtliggende kystområder Resultater fra et transnationalt projekt gennemført af offentlige myndigheder er www.comrisk.org Indledning

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere