miljøet Miljøkontrollen arbejder for miljøet

Transkript

1 miljøet Miljøkontrollen arbejder for miljøet

2 Indhold 3 Forord 4 Forpligtende miljøarbejde 6 Miljøkontrollen og byens virksomheder 8 Bortskaffelse af affald 10 Forurenet jord 12 Støj, luft og vand 14 Skadedyr Miljøkontrollen i Københavns Kommune Miljøkontrollen blev oprettet i samme år som den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft. Miljøkontrollen er en institution i Københavns Kommune, der skal sikre et bedre miljø i København. Miljøkontrollen arbejder på at rydde op efter forurening fra tidligere tider, men også på at skabe et bedre miljø i København i dag. Miljøkontrollen udfører en række forskellige lovbundne opgaver i forhold til borgere og virksomheder i København. Men Miljøkontrollen udfører også mange miljøopgaver efter ønske fra de københavnske politikere. Miljøkontrollen arbejder for at mindske miljøbelastningen fra borgere, virksomheder og kommunen. Det sker i samarbejde med kommunens øvrige institutioner og danske og udenlandske partnere. Miljøkontrollen er miljøcertificeret efter ISO

3 Små skridt fremad for de mange Københavnske virksomheder engagerer sig frivilligt i miljøarbejdet. Havnen er blevet så ren, at vi kan bade i den. Forurenede grunde renses. Der bygges og bysaneres efter bæredygtige principper. Og lokalt lægger bydelene et stort arbejde i at virkeliggøre de grønne løsninger. Alt det kan vi glæde os over. Det går den rigtige vej - men resultaterne kommer ikke af sig selv. Miljøkontrollen passer på vores miljø i København - og jeg er glad for at kunne sige, at de gør det godt. Miljøkontrollens arbejde er båret både af visioner og af fagligt kvalitetsarbejde. Miljøkontrollen har en helt uundværlig opgave med at holde øje med, at de krav, der gælder på miljøområdet, bliver overholdt i København. Dialog og fælles afsæt er vigtige nøgleord for Miljøkontrollens forebyggende miljøarbejde. Et godt eksempel er Københavns Miljønetværk, hvor en række københavnske virksomheder deler erfaringer indbyrdes og med Miljøkontrollen udfra det fælles udgangspunkt, at de har besluttet sig for at ville gøre en indsats for miljøet. Som kommune kan vi også selv gøre meget mere - og vi har en forpligtelse til at gå foran. Men hvis vi for alvor skal gøre København til en grønnere by at leve i, er det nødvendigt, at københavnerne, byens virksomheder og kommunen trækker i samme retning. De fleste vil gerne gøre noget for miljøet i dagligdagen - derfor skal vi gøre det nemt og enkelt at handle miljørigtigt. Og den tætte dialog med københavnerne om, hvordan vi får gjort det let at tage hensyn til miljøet bliver en central udfordring for Miljøkontrollen i de kommende år. Miljøkontrollen er godt på vej. Det viser folderen her, som fortæller om Miljøkontrollens opgaver. København skal fortsat vælge de allerbedste løsninger, når det handler om vores miljø. Det er vigtigt, fordi netop i disse år er København i en rivende udvikling, og det lægger rammerne for de kommende generationers liv i byen. Kun på den måde kan vi bære udviklingen i den rigtige retning, så vi i fremtiden kan kalde os Europas Miljøhovedstad. Winnie Berndtson Københavns miljøborgmester

4 Forpligtende miljøarbejde Københavns Kommunes langsigtede miljømål for København er, at den skal være en bæredygtig storby. Begrebet bæredygtighed blev, under navnet Agenda 21, sat på den internationale dagsorden på et FN-topmøde i Rio i En række lande, inklusiv Danmark, forpligtede sig her til at gøre en indsats for, at opnå en bæredygtig udvikling. Københavns Kommune har derfor i flere år politisk prioriteret en aktiv Agenda 21-indsats. I år 2000 var Københavns Kommune en af initiativtagerne til et samarbejde om miljø en række kommuner imellem. Samarbejdet hedder Dogme 2000, og er en nyere og mere konkret udgave af Agenda 21 tilpasset kommuner. Samarbejdet bygger på det samme grundprincip som Agenda 21, nemlig arbejdet mod en mere bæredygtig udvikling. Med Dogme 2000 har Københavns Kommune forpligtet sig til at leve op til tre grundregler - eller dogmer - der afstikker rammer og mål for kommunens miljøindsats: 1. Kommunen skal måle menneskets påvirkning af naturen 2. Der skal laves planer til forbedring af miljøet og kommunen skal vise sig som et godt eksempel 3. Miljøarbejdet skal forankres, både i kommunen og blandt byens beboere og erhvervsliv Meget af Miljøkontrollens arbejde foregår i samarbejde med borgere, virksomheder, institutioner og andre kommuner. Det er ofte nødvendigt for at løse opgaven bedst muligt, men også for at kunne leve op til det 3. dogme. Generelt arbejder Miljøkontrollen med to typer af opgaver; den ene er at nedsætte miljøpåvirkninger fra borgere, institutioner og virksomheder, der ligger i Københavns Kommune. Det sker via oplysning, støtte, samarbejde og regulering. Den anden er at mindske miljøpåvirkninger fra kommunens egne aktiviteter. Yderligere information Miljøkontrollens Agenda 21 arbejde: Miljøsamarbejde mellem kommuner: Den årlige Miljøfestival: 4 Miljøkontrollen

5 Kommunen som virksomhed Københavns Kommune er landets største virksomhed. En virksomhed af den størrelse indkøber meget og har mange aktiviteter. Alt sammen noget der i større eller mindre grad påvirker miljøet. På tilsvarende vis resulterer nogle politiske beslutninger i nye aktiviteter. I Miljøkontrollen gør vi en indsats for at minimere miljøpåvirkningerne af Københavns Kommunes aktiviteter og støtte de øvrige forvaltninger i kommunen i deres miljøarbejde. Initiativer rettet mod borgerne Miljøkontrollen arbejder for at mindske miljøbelastning og forbrug af ressourcer hos borgerne. I arbejdet med at opnå dette mener vi, at det er vigtigt, at der er fokus på miljø blandt borgerne i København. Mange københavnere har allerede dette fokus, og ofte støtter og samarbejder vi med dem om udførelsen af lokale miljøprojekter. Det kan f.eks. være projekter om at mindske mængden af affald. Miljøkontrollen har derfor tæt kontakt til Grønne Guider og Lokal Agenda 21-grupper og indgår jævnligt i projekter lokalt i bydelene. Herudover er vi involveret i de kvarterløftprojekter, der er i kommunen og medvirker dermed til at udbrede miljøarbejdet i de områder. Miljøkontrollen er også i kontakt med virksomhederne, både som myndighed og som partnere i forskellige projekter. En anden af Miljøkontrollens opgaver er at udarbejde Kommunens Agenda 21-plan, som følge af det 2. dogme. For at sætte fokus på miljøet i København planlægger og afholder Miljøkontrollen hvert år en Miljøfestival. Desuden deltager Miljøkontrollen i afholdelsen af Miljøtrafikugen. Arrangementerne bliver til i et bredt samarbejde mellem Miljøkontrollen, borgere, lokale organisationer, virksomheder og andre dele af kommunen. Ud over Miljøfestivalen og Miljøtrafikugen er det vores opgave at informere borgerne mere generelt om miljø. Det sker via hjemmesider, pjecer og foldere om alt fra miljøordninger og vejledninger til støttemuligheder og regler. For at kunne vurdere udviklingen i kommunens miljøpåvirkning er det nødvendigt at måle og gøre status på en række områder. Det sker bl.a. gennem årlige grønne regnskaber for kommunens aktiviteter. Det er Miljøkontrollen, der udarbejder de grønne regnskaber i samarbejde med kommunens øvrige forvaltninger. Udvikling af værktøjer der kan støtte kommunens indkøbere i at købe grønnere produkter er et godt eksempel på, hvordan Miljøkontrollen arbejder for at nedsætte miljøpåvirkningerne af Københavns Kommunes aktiviteter. Ud over at udvikle værktøjer og afholde kurser, fungerer Miljøkontrollen som konsulent for resten af kommunen. Miljøvurdering af de indstillinger der skrives til politikerne i Københavns Kommune er et tilsvarende eksempel på Miljøkontrollens indsats for at gøre kommunens miljøpåvirkning mindre. I tæt samarbejde med de øvrige forvaltninger udvikler Miljøkontrollen værktøjer og retningslinier til at vurdere de miljømæssige konsekvenser af en indstilling. Miljøkontrollen fungerer endvidere som konsulent for kommunens øvrige forvaltninger. Københavns Kommune har, som en del af Dogme 2000, en målsætning om, at der på sigt skal være 75% økologiske fødevarer i de kommunale køkkener og kantiner og at de kommunale institutioner på sigt skal miljøcertificeres. Miljøkontrollen er drivkraften bag begge disse store projekter. Vi yder rådgivning og leder de erfaringsgrupper, der er nedsat på tværs af forvaltningerne. På den måde kommer Miljøkontrollens viden resten af kommunen til gode. Endelige arbejder Miljøkontrollen med at udbrede kendskabet til miljøområdet internt i kommunen, eksempelvis gennem kommunens interne Lokal Agenda 21-nyhedsbrev. Miljøkontrollen 5

6 & Miljøkontrollen byens virksomheder Alle virksomheder er underlagt nogle miljøkrav fra myndighederne. I Københavns Kommune er det Miljøkontrollen, der har ansvaret for at stille disse krav, og sikre at de overholdes. Vi fører tilsyn med virksomheder, hvilket er en lovbunden opgave, der udføres efter retningslinier fra Miljøstyrelsen. Tilsynsarbejdet skal sikre, at miljøet belastes mindst muligt, og at virksomhederne overholder love og regler på miljøområdet. Formålet er desuden, gennem en konstruktiv dialog med virksomhederne, at forebygge og begrænse forureningen. Miljøkontrollen fokuserer i særlig grad på, at få virksomhederne til at indføre miljøstyring og renere teknologi. Nogle virksomheder og anlæg skal godkendes af Miljøkontrollen når de nyetableres, udvides eller der sker en anden ændring af produktionen, som øger miljøbelastningen. Det drejer sig typisk om større virksomheder som f.eks. medicinalvirksomheder, kraftværker og forbrændingsanlæg. Her kræver produktionen ekstra bevågenhed for at beskytte miljøet og forebygge og begrænse forurening og uheld. For de virksomheder der skal have en godkendelse, udarbejder Miljøkontrollen en miljøteknisk beskrivelse og vurdering. Herefter opstiller vi en række vilkår, som virksomheden skal opfylde.vilkårene kan f.eks. indebære krav til rensning af spildevand og luft, støjdæmpning eller håndtering af affald. Ifølge lovgivningen skal en virksomhed anvende den mindst forurenende teknologi. Miljøkontrollen lægger vægt på, at dette princip føres ud i livet og går derfor i dialog og samarbejde med den enkelte virksomhed. Herved bliver fokus på det forebyggende miljøarbejde, som f.eks. produktionens indretning og drift i stedet for på virksomhedens udledninger eller reparation af evt. skader i omgivelserne. De mindre virksomheder, de såkaldte anmeldepligtige virksomheder, skal anmelde deres produktion, inden den kan igangsættes.vi gennemgår deres anmeldelse, og hvis vi vurderer at alt er i orden, kan virksomheden starte produktionen. 6 Miljøkontrollen

7 I dialog med virksomhederne Miljøkontrollen ønsker at være visionær på miljø- og virksomhedsområdet. Vi har erkendt, at der er behov for større dialog med erhvervslivet om miljøarbejdet, hvis det skal lykkes at opnå væsentlige forbedringer. Derfor har Miljøkontrollen igangsat en indsats for at tilskynde virksomhederne til at arbejde mere med miljø. Denne indsats ligger i forlængelse af Miljøkontrollens tilsynsarbejde. Resultatet er et nyt frivilligt miljønetværk for virksomheder, kaldet Københavns Miljønetværk. Miljønetværket blev etableret sommeren Der er ca virksomheder i kommunen. Det meget store antal virksomheder gør det nødvendigt at planlægge og prioritere tilsynene efter, hvor behovet er størst. I praksis betyder det, at hovedvægten af tilsynsindsatsen bliver lagt på de større virksomheder i København. Herudover gennemføres hvert år en række kampagner eksempelvis overfor udvalgte brancher eller stofområder. Desuden gennemføres et antal tilsyn på mindre virksomheder. Hvis en virksomhed ikke er enig i en afgørelse Miljøkontrollen har truffet, er der mulighed for at klage til Miljøstyrelsen. Føler man sig generet af en virksomhed kan man klage til Miljøkontrollen.Typisk er det støj eller lugt, der skaber problemer. Miljøkontrollen har desuden ansvaret for den såkaldte Miljøvagt. Det er et beredskab, der året rundt står klar og som aktiveres i tilfælde af forurening, brand og ulykker mv. som påvirker miljøforholdene i Københavns Kommune. Københavns Miljønetværk er for alle interesserede virksomheder i Københavns kommune, som ønsker at gøre mere ud af deres arbejde med at forbedre miljøet. Kravene til medlemsskabet er, at virksomheden inden for to år udarbejder en miljøredegørelse. En miljøredegørelse er et godt udgangspunkt for det videre arbejde med miljøstyring. Målet er, at virksomhederne på sigt går over til at have et decideret miljøledelsessystem og at miljøhensyn derved bliver en fast integreret del af virksomhedens drift. Miljøkontrollen er sekretariat for netværket og står også for at godkende virksomhedernes miljøredegørelser. Herudover planlægger og udfører Miljøkontrollen de aktiviteter, der finder sted i netværket. Det er f.eks. kurser og møderækker for medlemmerne om miljøledelse, miljølovgivning, grøn markedsføring og miljødialog. En del af grundlaget for en god dialog med virksomhederne er Miljønetværkets hjemmeside, som Miljøkontrollen også står for at udvikle og vedligeholde. Her kan medlemmerne i et lukket forum frit diskutere deres miljøtiltag indbyrdes. Gennem tilsynsarbejdet og ved hjælp af hjemmesiden, pjecer og artikler arbejder vi for at sprede kendskabet til Københavns Miljønetværk. Københavns Miljønetværk er i dag et væsentligt element i Københavns Kommunes Dogme 2000 arbejde. Arbejdet med Miljønetværket er en del af den indsats for lokal forankring af miljøarbejdet, som kommunen er forpligtet til at gennemføre. Yderligere information

8 Bortskaffelse af affald Den overordnede styring af arbejdet på affaldsområdet sker gennem kommunens 4-årige affaldsplan. Affaldsplanen sætter rammerne for det arbejde, kommunen og dens samarbejdspartnere skal udføre i perioden. En affaldsplan indeholder også et 12-årigt perspektiv, hvor de store linier trækkes. Miljøkontrollen sender forslag til affaldsplan i høring blandt samarbejdspartnere og i offentlig høring, før planen vedtages og kan træde i kraft. Københavnerne producerer som de øvrige danskere stadig meget affald. Det gælder både privat i husholdningerne og i erhvervslivet. Miljøkontrollen har ansvaret for at udarbejde regulativer for alle typer af affald og sikre, at der eksisterer ordninger så alt affald i Københavns Kommune Når Miljøkontrollen fastlægger, hvordan affaldet skal behandles, arbejdes der efter det såkaldte affaldshierarki: Så meget som muligt skal genanvendes; så lidt som muligt skal forbrændes; og mængden af affald der deponeres skal nedbringes til et minimum. Det er med denne prioritering i tankerne, at nye initiativer udvikles. Miljøkontrollen har en anden tilgang til genanvendelse i dag end for få år siden. Fra at være meget orienteret mod mængder, fokuserer vi nu på kvaliteten og den samlede miljømæssige effekt ved genanvendelse af en bestemt type affald. Det sker for at undgå, at miljøgevinsten ved øget genanvendelse tabes på grund af andre miljøpåvirkninger ved genanvendelsesprocessen, f.eks. energiforbruget ved transport. Den københavnske affaldsmodel bygger på, at affald sorteres ved kilden. Derved sikres en bedre mulighed for miljømæssig korrekt behandling. Det gælder både husholdningsaffald, erhvervsaffald samt bygge- og anlægsaffald. kan håndteres på en tilfredsstillende måde. Yderligere information 8 Miljøkontrollen

9 Husholdningsaffald Miljøkontrollen udarbejder regler og rammer for hvordan husholdningsaffaldet skal håndteres, men det er Renholdningsselskabet R98 der står for indsamling og har ansvaret for, at affaldet bliver håndteret på korrekt vis. Det er ligeledes hovedsageligt R98 der står for information til borgerne om de forskellige affaldsordninger. Spørgsmål og henvendelser fra borgere om affald rettes for en stor dels vedkommende til R98, men også i et vist omfang til Miljøkontrollen. Borgerne i Københavns Kommune betjenes af tre typer affaldsordninger, der tilsammen dækker alle typer af affald. En type ordning sikrer, at husholdningernes dagrenovation m.m. indsamles direkte hos borgerne. En anden giver borgerne mulighed for at aflevere eksempelvis glas og papir i nærområdet. Det tredje tilbud til borgerne i Københavns Kommune er genbrugspladserne, hvor de fleste typer affald kan afleveres. Derudover arbejder Miljøkontrollen igennem forskellige projekter med at mindske mængden af affald og forbedre sorteringen af affaldet i henhold til affaldshierarkiet. Et eksempel er Miljøkontrollens kampagner, der er rettet mod de store grupper af indvandrere i København. Erhvervsaffald Miljøkontrollen regulerer også affald fra erhvervslivet via kommunale regulativer. Dette indbefatter også bygge- og anlægsaffald. Opgaven med at behandle og bortskaffe affaldet løses gennem et samarbejde med en række transportører og modtageanlæg. Miljøkontrollen skal godkende alle virksomheder, der ønsker at transportere eller modtage og behandle affald.vores samarbejde med affaldstransportører og behandlingsanlæg sikrer, at vi kan opfylde vores kommunale forpligtelse til at anvise alle typer af affald til korrekt behandling. En gang om året skal transportører og modtageanlæg indsende oplysninger til Miljøkontrollen om mængden af håndteret affald. Disse tal bliver brugt som en del af grundlaget for den fremtidige planlægning. Ud over det konkrete myndighedsarbejde, rådgiver og vejleder Miljøkontrollen om korrekt håndtering og minimering af affaldsmængderne på virksomhederne. Det sker bl.a. gennem tilsynskampagner, hvor der lægges særlig vægt på at informere om håndtering af udvalgte affaldstyper. Målet er, at virksomhederne skal sortere deres affald bedre. Miljøkontrollen arbejder endvidere tæt sammen med en række virksomheder for at ændre affaldsproduktionen på virksomhederne, både til gavn for virksomheden og til gavn for miljøet. Desuden behandler Miljøkontrollen anmeldelser om midlertidige byggeaktiviteter, facaderenovering samt anmeldelser af asbestholdigt affald, med henblik på at sikre korrekt håndtering af det forekommende affald. Miljøkontrollen 9

10 Forurenet jord Københavns Kommune har været en væsentlig industriby i mange år, og det har sat sine spor i jorden rundt omkring i kommunen. Derudover er gamle lossepladser og tidligere tiders udbredte brug af fyldjord årsag til, at en stor del af den jord der graves op i København i dag er forurenet. Derfor er Miljøkontrollen i gang med et omfattende arbejde for at kortlægge den forurenede jord og i nogle tilfælde få den fjernet. Den største indsats for at få registreret, fjernet og oprenset den forurenede jord finder sted i forbindelse med byggerier. Som myndighed godkender Miljøkontrollen flytningen af al forurenet jord og anviser hvor den opgravede jord skal transporteres hen. Det er hvad der kaldes den frivillige indsats, hvor virksomheder og private betaler for undersøgelser af jordbunden og oprydning. For at lette arbejdet med at anmelde og anvise jord arbejder Miljøkontrollen på at lave rammeaftaler med en række større bygherrer. Dette vil forbedre servicen for bygherrerne og reducere mængden af sagsbehandling. Der arbejdes endvidere på at lavet et egentligt regulativ for forurenet jord, hvilket vil gøre retningslinierne endnu mere klare. Afhængigt af typen af jordforurening bliver jorden renset eller deponeret under sikre forhold. En væsentlig del af dette arbejde foretages på Kalvebod MiljøCenter, der er en del af Miljøkontrollen.Vi arbejder efter et princip om, at jord der er egnet til rensning, bliver renset med den bedste tilgængelige teknologi. Miljøkontrollen står for den mest omfattende offentlige jordoprensning i Danmark. Alle institutioner og legepladser bliver undersøgt for jordforurening. 10 Miljøkontrollen

11 Miljøkontrollens egen indsats Københavns Kommune har besluttet, at kommunens dagsinstitutioner og legepladser skal undersøges for jordforurening og om nødvendigt oprenses. Miljøkontrollen gennemfører derfor omkring 200 undersøgelser om året og oprenser ca. 40 steder. Det er en meget ambitiøs indsats, og Miljøkontrollen står for den mest omfattende offentlige oprydning, der foretages i Danmark. Københavns Kommune har, på trods af dette, besluttet at prioritere dette område yderligere i fremtiden. Et andet område hvor Miljøkontrollen gør en stor indsats, er kortlægning af grunde hvor der er eller kan være forurening og grunde hvor olietanke er nedgravet. Det er Miljøkontrollen, der udsteder tilladelser til nedgravning af olietanke, og derved registrerer vi hvor de ligger. Ved udgangen af 2001 var der registeret mere end olietanke, og industrigrunde hvor der har været erhvervsaktivitet på. Dertil kommer et antal grunde, der er undersøgt for jord- og grundvandsforurening. Alle disse data har Miljøkontrollen gjort tilgængelige via en hjemmeside. Det er derfor nu muligt, at søge på en konkret grund og se om der er nogle oplysninger om forurening på grunden, hvilket kan være relevant f. eks. i forbindelse med køb af grunde. Yderligere information Registeret over grunde finder du på Miljøkontrollen 11

12 Støj, luft og vand København er en storby, hvilket giver visse støjgener og miljømæssige påvirkninger af luften og vandet. Miljøkontrollen har ansvaret for at indsamle data og ud fra disse data udarbejde eller bidrage til at udarbejde forskellige handlingsplaner. Det er dels specifikke planer, såsom en grundvandsplan eller en plan for reduktion af CO 2, men vi bidrager også på miljøområdet til eksempelvis kommuneplanen. Støj To tredjedele af alle boliger i København er belastet med et utilfredsstillende højt støjniveau fra trafikken. Problemet er voksende med den stigende trafik siden midten af 90 erne. Kommunen foretager hvert år beregninger af trafikstøjen på trafikerede gader i byen. De fleste støjbelastede boliger ligger langs de store og trafikerede gader. Det er vanskeligt at begrænse støjen tilstrækkeligt for de eksisterende beboere, idet et mærkbart resultat vil kræve en halvering af trafikken. Som forebyggende indsats stiller Miljøkontrollen krav til placering og indretning af boligområder i forbindelse med lokalplanlægning og byggeri. Hvor grænseværdierne for støj ikke kan overholdes, stilles krav til blandt andet indretningen af lejligheder. Yderligere information Miljøkontrollen er i færd med at udarbejde en ny model for kortlægning af støj. Denne model giver nye muligheder for at stille oplysningerne til rådighed for offentligheden, blandt andet på Internettet. 12 Miljøkontrollen

13 Vand De københavnske vandløb, søer, kystområder og grundvand er hører under Københavns Kommunes myndighed. Miljøkontrollen fører tilsyn med miljøtilstanden i vandområderne og fastsætter krav til virksomheder, der ønsker at udlede vand til områderne. Som led i et nationalt overvågningsprogram foretager vi dataindsamling og registrering af vandkvaliteten i vandområderne. Miljøkontrollen udarbejder også planer for de nævnte vandområder. I Københavns Kommune prioriteres sikring af rent drikkevand til københavnerne højt. Drikkevandet indvindes af grundvand udenfor kommunens grænser. Miljøkontrollen indgår derfor i regionale samarbejder med andre myndigheder på Sjælland om sikring af kvaliteten af drikkevandet. Miljøkontrollen har udarbejdet en grundvandsplan, der udstikker rammerne for anvendelse og beskyttelse af grundvandet indenfor kommunegrænsen. Et område, der har haft stor politisk bevågenhed i en årrække er forbedring af vandkvaliteten i Københavns Havn. Som følge af milliardinvesteringer i bl.a. renseanlæg er vandet nu så rent, at man kan bade i havnen. I sommeren 2002 etablerer kommunen derfor en badeanstalt ved Islands Brygge. Parallelt med etablering af badeanstalten har kommunen fået udviklet et system, der udarbejder prognoser for vandkvaliteten tre dage frem i tiden. Hertil er knyttet et varslingssystem, så brugerne straks kan blive advaret mod at bade, hvis der opstår problemer med vandkvaliteten. Erfaringsmæssigt vil dette ske 2-4 gange i løbet af badesæsonen. Luftforurening Trafikken er den væsentligste kilde til lokal luftforurening i København. Miljøkontrollen måler løbende luftforureningen for at følge udviklingen. Målingerne bruges også til at vurdere luftkvaliteten i forhold til grænseværdier og opnå viden til vurdering af luftforureningens påvirkning af miljø og sundhed. Målinger foretages fra målestationer placeret forskellige steder i byen. De kritiske stoffer er partikler, ozon, organiske forbindelser og NO 2. På grundlag af de indsamlede data vurderer Miljøkontrollen luftkvaliteten i byen dagligt. Ved hjælp af modelberegninger laver vi også en prognose for den forventede luftforurening gældende for tre dage. Resultaterne offentliggøres bl.a. via internettet og Københavns Radio. Miljøkontrollen anvender endvidere sin viden om luftforurening til miljøvurdering af lokalplaner og byggeprojekter, som information til borgere og myndigheder samt i forbindelse med kampagner. Som en del af indsatsen for at tilvejebringe et godt vandmiljø i Øresund, deltager Miljøkontrollen i et samarbejde for miljømyndigheder omkring Øresund. Formålet er at tilvejebringe et godt vandmiljø i Øresund. Miljøkontrollen 13

14 Skadedyr Miljøkontrollen har rollen som myndighed, når det gælder skadedyr, som udgør hygiejneproblemer. Det betyder først og fremmest, at Miljøkontrollen arbejder med rottebekæmpelse. Mus og insekter er eksempler på andre skadedyr, der også kan skabe hygiejneproblemer for byens borgere og virksomheder. Men skaderne er ikke i samme omfang, som dem rotterne påfører os. Rotter laver skader på ejendomme og installationer for millioner af kroner om året i hele landet. De kan være smittebærere af alvorlige sygdomme, og derfor er bekæmpelsen af rotter sat i system. Kommunerne har således pligt til at sørge for bekæmpelse. I Miljøkontrollen gør vi meget ud af at informere borgere og virksomheder om, at de skal henvende sig, når de har set rotter. Kun på den måde kan vi sætte ind med den rigtige bekæmpelse. Hvis der er rotter indendørs i folks boliger eller i virksomheder, kan man anmelde det til kommunen - også uden for almindelig arbejdstid. Skadedyrsvagten i Miljøkontrollen vil så tage affære, hvis det bliver nødvendigt. I København holder rotterne først og fremmest til nede i kloaksystemet. Det vigtigste ved rottebekæmpelsen er at sikre, at rotterne bliver nede i kloakkerne og ikke kan komme ind i husene. Miljøkontrollen bruger derfor mange kræfter på at undersøge om de offentlige kloakker, de private spildevandsledninger og de mange københavnske brønde, er hele og tætte. Selvom vi gør meget for at holde rotterne under jorden, trænger der alligevel dagligt mange rotter ud i dagslyset. På årsbasis får Miljøkontrollen ca nye anmeldelser om rotter i byen. Der må derfor også mere hårdhændede metoder i brug for at bekæmpe de rotter, der er kommet frem. Fælder og rottegift er daglige arbejdsredskaber for Miljøkontrollens medarbejdere, når rotterne skal bekæmpes. Hvis vi kan komme tæt nok på, har vi også mulighed for at skyde rotten. Brug af rottegift begrænses mest muligt, men ofte er gift den eneste måde at komme en rottepopulation til livs på. Især i bygninger kan det være et problem at bruge rottegift, fordi man ikke kan vide, hvor rotterne ender med at ligge. Det kan give betydelige lugtproblemer. Også herreløse katte kan betyde hygiejneproblemer. Derfor yder Miljøkontrollen økonomisk støtte til grundejere, der ønsker kattene indfanget og enten aflivet eller steriliseret/ kastreret og genudsat. Endelig behandler Miljøkontrollen problemer med små, private dyrehold, der generer naboerne. Det drejer sig først og fremmest om støj fra hanen i naboens hønsehold. Yderligere information 14 Miljøkontrollen

15 Miljøkontrollen 2002 Udgivet af Miljøkontrollen, 2002 Grafisk design: Inge-Lise Hartz, Airborne Foto: Biofoto og Bam Tr yk: Clemenstrykkeriet Hæftet er trykt med vegetabilske farver på svanemærket papir. Oplag: 3000 stk. Miljøkontrollen Flæsketorvet København V Telefon: Telefax: miljoe@miljoe.kk.dk Hæftet kan downloades på adressen

16