Sæt metoderne på skemaet!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sæt metoderne på skemaet!"

Transkript

1 Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Skolefaget natur/teknik er på en og samme tid et meget lille fag og et meget stort fag. Det er lille i den forstand, at timetallet i lange perioder kan begrænse sig til en enkelt lektion om ugen. På den anden side er faget stort, når omfanget at trinmål og slutmål studeres. Desuden har natur/teknik sin egen fagidentitet samtidig med, at det retter sig imod overbygningens naturfag: Biologi, geografi og fysik/kemi. Fælles Mål for natur/teknik indeholder fire centrale kundskabs- og færdighedsområder: Arbejdsmåder og tankegange, Den nære omverden, Den fjerne omverden samt Menneskets samspil med naturen. Vi tillader os at bryde med den normale rækkefølge for de fire områder, fordi vi giver området Arbejdsmåder og tankegange tiltrængt opmærksomhed i denne antologi. Med Sæt metoderne på skemaet! opfordrer vi helt konkret natur/teknik-lærerne til at opstille metode-læringsmål for eleverne af og til. For det er lige så væsentligt, at eleverne kan gøre rede for, hvad en variabel eller en hypotese er, som at de kan gøre rede for, hvad et pattedyr eller et kompas er. Med andre ord peger vi på, at Arbejdsmåder og tankegange er et selvstændigt indholdsområde i faget samtidig med, at det angiver, hvordan der skal arbejdes med de øvrige indholdsområder. Mange naturfagsdidaktikere peger på vigtigheden af, at eleverne træner forskellige undersøgelsesmetoder. En beherskelse af undersøgelsesmetoderne i natur/teknik giver kontinuitet og sammenhæng i undervisningen. Gennem Sæt metoderne på skemaet! 1

2 bevidst arbejde med metoderne erfarer eleverne, at de måder, man kan skaffe sig viden på i faget, går igen uanset hvilket kundskabsområde, der arbejdes med. Samtidig sikres en progression i forhold til naturfagene i overbygningen, da Arbejdsmåder og tankegange går igen i alle naturfag. Naturfag i skolen Naturfag i skolen, og dermed også natur/teknik, er almendannende fag. Når natur/teknik beskrives som et almendannende fag, gøres det med henvisning til fire forskellige argumenter: Man skal have naturfag i skolen, fordi samfundet og industrien har brug for at unge mennesker tager en naturvidenskabelig uddannelse. det er nyttigt, at man kan finde ud af praktiske gøremål i hverdagen, som eksempelvis at kunne samle en stikdåse eller læse en varedeklaration. man som borger har pligt til at træffe beslutninger for sig selv og sin familie og at mange beslutninger involverer naturvidenskabelig viden. naturvidenskaben er en del af vores kultur, og fordi den videnskabelige argumentation anses for at være kulturbærende. Økonomiargumentet Nytteargumentet Demokratiargumentet Kulturargumentet Det vil sige, at når man betragter naturfag, og dermed også natur/teknik, som et almendannende fag bliver det tydeligt, at undervisningen i faget og de praktiske aktiviteter, som finder sted i timerne, skal betragtes som en undervisning i fagets indhold og metoder ved hjælp af praktiske aktiviteter. Naturfagsundervisningen i skolen skal ikke stræbe efter at lave minividenskab. Men den skal give eleverne kendskab til naturfaglige undersøgelsesemetoder. Naturfaglige undersøgelsesmetoder De naturfaglige metoder kan opfattes som de spilleregler, alle naturfag har tilfælles. Metoderne udgør et særlig fagsprog og en særlig måde at skaffe sig viden om verden på, ligesom andre fag i skolens fagrække har et særligt sprog og en særlig metodik. 2 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

3 Naturfag, og dermed også natur/teknik, henter både sit indhold og sine arbejdsmetoder i videnskabsfagene fysik, kemi, geografi og biologi. Metoderne, der arbejdes med i naturfag, er altså lånt fra naturvidenskaberne, men det er ikke meningen, at naturfag i skolen skal være et miniformat af universitetsforskning. Konklusion Fortolkning af data Spørgsmål Undring Undersøgelse Måling Dataindsamling Gæt Formodning Hypotese Modeller Prøv-dig-frem Observation Spørg, læs og søg Eksperiment MetodeLabModellen De fem undersøgelsesmetoder er formuleret til skolefaget natur/teknik. I navngivningen af de fem undersøgelsesmetoder er der anvendt ord og begreber, som allerede bruges i både lærebøger og lovtekst. I denne tekst er det altså MetodeLabs 1 definition af eksempelvis Eksperiment og Prøv-dig-frem, der bruges, vel vidende at andre definerer begreberne på andre måder. MetodeLabModellen organiserer og anskueliggør forskellige begreber i naturfagenes metoder. Cirklen i modellen er en simplificering af en videnskabelig proces, som går fra enkeltundersøgelser til videnskabelig viden og indsigt. Ideelt set starter den videnskabelige proces i et spørgsmål, som bliver omformuleret til en hypotese. Hypotesen eller formodningen forfølges i en 1 MetodeLab er et kompetenceudviklingsprojekt for natur/teknik-lærere, som er udtænkt, udviklet og gennemført af Experimentarium. Projektet MetodeLab bygger på ideen om at sætte Sæt metoderne metoderne på på skemaet! skemaet 3i natur/teknik.

4 undersøgelse, som resulterer i en form for data, som skal behandles og tolkes for at kunne svare på spørgsmålet og uddrage konklusioner i form af lovmæssigheder. Når man fremstiller naturvidenskaben som en simpel stræben efter mere og mere viden, overser man blandt andet det faktum, at naturvidenskaben er ligeså interesseret i at undersøge, ikke kun hvad man mener at vide, men også i at undersøge og diskutere hvordan man ved det. Indenfor naturvidenskaben er det altså ikke nok, at en forsker kan fortælle, hvad hun ved, hun skal også redegøre for, hvordan hun er nået frem til sine resultater. Med andre ord: Hvilken metode hun har brugt. Valget af undersøgelsesmetode kan være kilde til endda meget stor debat blandt forskere og valget af undersøgelsesmetode vil også være indlejret i den samtid samt de normer og værdier som omgiver forskeren og/eller forskerteamet. I forhold til naturfagslærerens planlægning og gennemførelse af undervisning med fokus på metoder er det vigtigt at bemærke, at MetodeLabModellen netop bare er en model. Hverken videnskabelig forskning eller undervisning i naturfag i skolen foregår nær så stringent. Modellen er da heller ikke et planlægningsværktøj, men blot en afspejling af hvordan vi definerer feltet. I den daglige undervisning kan undersøgelsen af et fænomen starte andre steder end i et spørgsmål. Processen kan starte i valget af undersøgelsesmetode, ligeså vel som den kan starte i en formodning om en sammenhæng. Desuden vil både en forskers undersøgelsesproces og et undervisningsforløb i en natur/teknik-klasse kunne komme cirklen rundt flere gange, mens der arbejdes. Fem forskellige undersøgelsesmetoder Vi skelner mellem fem forskellige undersøgelsesmetoder, som er formuleret til skolefaget natur/teknik: Observation, Prøv-dig-frem, Modeller, Eksperiment og Søg/læs/spørg. I den følgende beskrivelse bliver forskelle mellem de fem undersøgelsesmetoder trukket meget tydeligt op, ligesom særlige karakteristika understreges. I realiteten står en metode dog sjældent helt alene, de griber ind i hinanden. Men hver undersøgelsesmetode har sine regler, datatyper og fordele. Det er vigtigt for en natur/teknik-lærer at vide, hvornår man bruger hvilket regelsæt og at kende styrker og svagheder ved de forskellige undersøgelsesmetoder. 4 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

5 Desuden kan det være mere enkelt for eleverne at få greb om naturfagenes metoder, hvis der skabes en form for systematik i metoderne. Observation Observationer er omhyggelige registreringer af, hvad man sanser. Observationer kan involvere alle sanser og kan være forstærket med måleudstyr (kikkert, lydoptager, vægt, målebånd osv.). I observationer skærpes elevernes opmærksomhed i jagten på at finde forskelle, ligheder, detaljer og mønstre. Eksemplerne på observation som undersøgelsesmetode i natur/teknik er mange og omfatter alt fra simple iagttagelser af havens dyreliv, over målinger af UV-indekset, til organdissektion samt aflæsninger af kort og tabeller. Observation er en selvstændig undersøgelsesmetode, men observation er samtidig en integreret del af de andre undersøgelsesmetoder. Når man arbejder med observation er det vigtigt at være opmærksom på, at alle ikke ser det samme, selvom man er eksponeret for det samme og at forskelle og ligheder ikke nødvendigvis springer i øjnene på eleverne. Derfor kan det være nødvendigt at strukturere og systematisere observationerne. Målet for observationer er systematiseret dataindsamling og resultatet af observationer vil være en række data, som efterfølgende skal organiseres og fortolkes. I naturvidenskaben tilstræbes det at beskrive og registrere sine observationer meget nøje, så det er muligt for andre at diskutere tolkningen af observationen. Prøv-dig-frem Prøv-dig-frem er en meget resultatorienteret undersøgelsesmetode, hvor der er hovedvægt på at finde en konkret løsning på et problem eller et tilfredsstillende svar på et spørgsmål. Prøv-dig-frem lægger op til læreprocesser, hvor ideer kan afprøves og forkastes intuitivt og uden større systematik. Karakteristisk for Prøv-dig-frem er, at eleverne i deres arbejde inddrager de ubevidste forestillinger og hypoteser, de har om emnet. I klassens natur/ teknik-undervisning er der mange muligheder for at lave Prøv-dig-frem, når klassen bliver udfordret til at bygge broer og bygninger eller når eleverne skal finde ud af, hvordan man får en pære til at lyse. Det er ikke et krav, at der sker systematisk dataindsamling i Prøv-dig-frem, da der ofte er fokus på, at eleverne skal prøve så mange måder som muligt og netop bare prøve-sig-frem. Data kan dog gøres håndgribelige i form af logbøger med løbende notater om hypoteser, succeser og fiaskoer. Det er blot vigtigt at holde fokus på, at eleverne prøver sig frem, forfølger ideer og Sæt metoderne på skemaet! 5

6 gør sig mange erfaringer, mere end at lægge fokus på en sirlig logbog. I Prøvdig-frem kan der være god basis for, at eleverne får lejlighed til at formulere ideer og hypoteser til andre undersøgelser. Modeller Modeller er forsimplede, overskuelige gengivelser af udvalgte dele af virkeligheden. Modeller kan være teoretiske eller fysiske. Modeller er nødvendige, når komplicerede sammenhænge skal anskueliggøres og modeller kan hjælpe, når man skal danne sig et overblik over den viden, man har om et felt. I naturfag er modeller en væsentlig del af undervisningen og findes i lærebøgernes illustrationer og grafer. Modellerne står også på naturfagslokalets hylder i form af globusser, verdenskort, økosystemer i glasbowler osv. Modellernes styrke i naturfagene er blandt andet, at de tillader, at man kan tale om dele af virkeligheden uden at det er konkret tilstede i undervisningen. Eksempelvis kan klassen arbejde med modeller af fødekæder i skoven uden nødvendigvis at tage alle skovens dyr med ind i klassen. Eller man kan begrebsliggøre principperne i et rensningsanlæg ved at bygge et i miniformat i klassen. Den store udfordring med modeller er, at det kræver høj abstraktionsevne at forstå, hvad modeller skal illustrere. Eksempelvis kan det være en stor opgave for en elev at omsætte streger og pile på en tegning til at være en repræsentation af vandets kredsløb. En models værdi i undervisningssammenhæng afhænger altså af, om eleverne har bedre kendskab til modellen end til det modellen skal repræsentere. Modeller kan deles op i fysiske modeller og teoretiske modeller. Fysiske modeller kan man håndtere og kan eksempelvis være økosystemer i glasbowler, et akvarium, plastikmodeller af øjet eller af menneskets indre organer. Teoretiske modeller er forskellige afbildninger på papir eller på pc ens skærm. Det kan eksempelvis være diagrammer, illustrationer, tabeller eller kort. Eksperiment Målet i et eksperiment er at undersøge sammenhængen mellem en bestemt årsag og virkning. I et eksperiment ændrer man kun på én variabel og holder alle andre variable konstante. Et eksperiment er meget struktureret og har typisk følgende forløb: 6 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

7 Eksperiment 1 Hvad vil vi undersøge? 2 Hvad er vores hypotese? Hypotesen skal indeholde en formodning om en sammenhæng mellem årsag/virkning 3 Hvad er eksperimentets variable? Der er tre typer af variable: Den variabel man ændrer på Årsagen Den variabel man observerer/måler Virkningen De variable man holder konstante Fordi de kan have betydning for virkningen 4 Hvordan kontrolleres de konstante variable? Variabelkontrollen er designet for eksperimentets forløb. Variabelkontrollen kan dække alt fra udstyret man bruger, måden arbejdsgangene udføres på, til måden data indsamles på 5 Test og dataindsamling Udfald (resultater) noteres 6 Data diskuteres Er der sammenhæng mellem årsag og virkning? Holdt hypotesen? 7 Eventuel ny hypotese I klassens arbejde med et eksperiment vil meget af arbejdet og mange af erkendelserne ligge i variabelkontrollen. Det er i klassens diskussion af variabelkontrollen, at selve eksperimentet designes og planlægges til mindste detalje, så klassen er sikker på, at det er det rigtige årsag-virkning-forhold, som undersøges. I klassens diskussion af eksperimentets udfald vil det også være variabelkontrollen, som er til debat. Blev alle variable holdt konstante? Var det den rigtige variabel, vi målte på? Målte vi på den rigtige måde? Hvis klassen ikke synes, at de har fået svar på hypotesen, kan det føre til, at eleverne ønsker at strukturere eksperimentet på en anden måde med en anden variabelkontrol eller måske en ny hypotese, hvor klassen undersøger et andet muligt årsag-virkning-forhold. Når klassen gennemfører eksperimenter i undervisningen, bør det blive ty- Sæt metoderne på skemaet! 7

8 deligt, at klassens diskussion af eksperimentets resultater bliver til en diskussion af metoden, som blev brugt til at nå resultatet. Spørg, søg og læs Spørg, søg og læs går grundlæggende ud på at søge viden og information i bøger, på nettet eller gennem interviews. Spørg, søg og læs adskiller sig ikke væsentligt fra mange andre skolefags undersøgelsesmetoder. Det er oplagt at Spørg, søg og læs går forud for eller efterfølger en af de fire andre undersøgelsesmetoder. Indenfor videnskaben vil man genfinde Spørg, søg og læs i almindelig research og i reviews. Sæt metoderne på skemaet! Undersøgelsesmetoder er centralt indhold i natur/teknik-undervisningen, og derfor anbefaler vi at sætte metoder på skemaet gennem hele skoleåret. At sætte metoder på skemaet betyder, at læreren tilrettelægger elevaktiviteter med specifikke læringsmål indenfor undersøgelsesmetoder. Metode-læringsmål kan for eksempel være: Eleverne skal opnå kendskab til variabelkontrol eller Eleverne skal opnå kendskab til systematisering af data. Opstilling af sådanne læringsmål indebærer, at de kundskabsemner, aktiviteterne handler om - eksempelvis insekter eller vejret - er sat helt i baggrunden. Med andre ord: Hensigten med aktiviteterne er, at eleverne får trænet metoder, ikke at de lærer noget om insekter eller vejret! Men målet er naturligvis, at eleverne når de har trænet undersøgelsesmetoder tilstrækkeligt selvstændigt kan anvende deres nyerhvervede kompetencer indenfor alle mulige kundskabsemner. 8 Metoder i naturfag - en antologi // // Experimentarium

9 Litteratur til videre læsning Om at sætte metoderne på skemaet Kapitlerne 5, 6, 7 og 8 i denne antologi Abrahams, Ian & Robin Millar (2008): Does Practical work really work?, i: International Journal of Science Education, 1-25, Taylor & Francis. Dillon, Justin (2008): A review of the Research on Practical Work in School Science, Kings College London. Harlen, Wynne (2001): Primary Scince Taking the Plunge, Heinemann. Kofod, Lene Hybel og Sara Tougaard (2009): MetodeKit. Sæt metoder på skemaet. 14 aktiviteter til natur/teknik, Experimentarium. Leach, J. og A.C. Paulsen (red.)(1999): Practical work in science education Recent research studies, Roskilde: Roskilde University Press, Dordrecht: Kluwer Academic Publishers. NordLab (2002). Om naturfag i skolen Kapitel 2, 3 og 4 i denne antologi Andersen, Annemarie Møller (et al.) (2004): Naturfagsdidaktik som områdedidaktik, i: Schnack, Karsten: Didaktik på kryds og tværs, DPU. Busch, Henrik, Sebastian Horst & Rie Troelsen (2003): Inspiration til fremtidens naturfag, UVM. Paludan, Kirsten (2000): Videnskaben, Verden og Vi, Århus Universitetsforlag. Sjøberg, Svein (2005): Naturfag som almendannelse - en kritisk fagdidaktik, Forlaget Klim. Sæt metoderne på skemaet! 9

Sæt metoderne på skemaet!

Sæt metoderne på skemaet! Kapitel 1 Sæt metoderne på skemaet! Lene Hybel Kofod og Sara Tougaard Naturfaglige undersøgelsesmetoder og modellering er centralt indhold i naturfagsundervisningen og er desuden en central del af kompetencemålene

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk

Læs mere

Metodesamling til elever

Metodesamling til elever Metodesamling til elever I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Anmeldelse af bogen Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik 2. udgave 2012

Anmeldelse af bogen Naturfag som almendannelse: en kritisk fagdidaktik 2. udgave 2012 BOOK REVIEW Helene Sørensen är Associate professor i naturvetenskaps didaktik vid DPU, Aarhus universitet och har under lång tid varit involverad i de danska PISA-studierna. Hon har en lång forskarerfarenhet

Læs mere

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde

eksperimentelle arbejdsmetoder observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt arbejde Biologis iden+tet Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder, såvel i laboratoriet som i naturen. Biologi giver gennem observa2oner i naturen og gennem eksperimentelt

Læs mere

14 aktiviteter til natur/teknik. 1MetodeKit SÆT METODER PÅ SKEMAET

14 aktiviteter til natur/teknik. 1MetodeKit SÆT METODER PÅ SKEMAET 14 aktiviteter til natur/teknik 1MetodeKit SÆT METODER PÅ SKEMAET Sæt metoder på skemaet 14 aktiviteter til natur/teknik... Redaktion Lene Hybel Kofod, Morten Kisendal Fabricius, Mette Rehfeldt Meltinis,

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Velkommen til dialogmøde og udstilling for ISI 2015

Velkommen til dialogmøde og udstilling for ISI 2015 DIALOGMØDE ISI 2015 Velkommen til dialogmøde og udstilling for ISI 2015 Udstillingen i ISI projektet udgør en årlig milepæl, hvor elever og lærere mødes og præsenterer deres løsningsforslag til årets

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Modellering med Lego education kran (9686)

Modellering med Lego education kran (9686) Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt

Læs mere

Metoder i naturfag. - en antologi. 2. udgave. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.)

Metoder i naturfag. - en antologi. 2. udgave. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.) Metoder i naturfag - en antologi 2. udgave Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.) - en antologi 2. udgave Metoder i naturfag en antologi Faglig redaktion Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Produktionsredaktion

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008

Prøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008 Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11

Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden

Læs mere

Evaluering af MetodeLab. Kursus for natur/teknik-lærere

Evaluering af MetodeLab. Kursus for natur/teknik-lærere Evaluering af MetodeLab Kursus for natur/teknik-lærere Evaluering af MetodeLab Kursus for natur/teknik-lærere 2010 Evaluering af MetodeLab 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Matematik på Humlebæk lille Skole

Matematik på Humlebæk lille Skole Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling

Ændring til faget Natur/teknik Ændringen er gældende fra 1/8 2008 for årgang 2006 og tidligere for ordinær uddannelse i Jelling Præambel Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser,

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

MATEMATIK. Formål for faget

MATEMATIK. Formål for faget MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede

Læs mere

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Evaluering af MetodeLab

Evaluering af MetodeLab Evaluering af MetodeLab Ved evalueringskonsulent Vicki Facius, Danmarks Evalueringsinstitut Formål med evalueringen Vurderer om målsætningerne for kurset er opfyldt og årsagen hertil Vurderinger af bl.a.

Læs mere

Metoder i naturfag. - en antologi. 2. udgave. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.)

Metoder i naturfag. - en antologi. 2. udgave. Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.) Metoder i naturfag - en antologi 2. udgave Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod (red.) - en antologi 2. udgave Metoder i naturfag en antologi Faglig redaktion Sara Tougaard og Lene Hybel Kofod Produktionsredaktion

Læs mere

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum

Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf

Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

i naturfagsundervisningen

i naturfagsundervisningen i naturfagsundervisningen Af Sanne Schnell Nielsen Abstract Denne artikel handler om, hvilken betydning forskellige former for faglig dialog har for elevernes motivation og læring i naturfagsundervisningen.

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Jan Alexis Nielsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Baseret på: Nielsen, J. A. (in press).

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Praktisk arbejde i naturfagene i A4-format? v/maj-britt Berndtsson, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i

Læs mere

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge. I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere

1 Golles, 2007, kap 4. s 65ff 2 Graf, 2004, s. 45

1 Golles, 2007, kap 4. s 65ff 2 Graf, 2004, s. 45 Indledning Jeg har i denne opgave valgt at gribe det lidt anderledes an nemlig at inddrage alle problemstillinger i et forløb over tre årgange, da jeg synes at der kan spores en sammenhæng. I de enkelte

Læs mere

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug.

Indledning. forfatterne og Ruth Mulvad at tilegnelse af et fag er uløseligt forbundet med at eleven tilegnelse sig af fagets sprogbrug. Indledning Af Hanne Brixtofte, lektor, UC Lillebælt Enhver, der har skullet holde et oplæg om faglig læsning i en skolesammenhæng har stået i dilemmaet om hvor udgangspunktet skal tages. I eleven, i den

Læs mere

Lokalt kursus LEGO MindStorms robotter Dag 2

Lokalt kursus LEGO MindStorms robotter Dag 2 Lokalt kursus LEGO MindStorms robotter Dag 2 Mine mål er at: I oplever et unikt materiale med potentiale I får lyst til at bruge LEGO-robotter i skolen I får mod på at overvinde problemerne Program for

Læs mere

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger

Læs mere

Begrundet indholdsplan fysik/kemi

Begrundet indholdsplan fysik/kemi Begrundet indholdsplan fysik/kemi Periode + timetal Stofområde og materialer Mål Arbejdsformer, Organisering og sam Uge 33-36 Samlet 7 lektioner Introduktion til Kemi - særligt fokus på naturvidenskabelig

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.

Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter

Læs mere

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION

ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til

Læs mere

Undervisningsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere