DET KAN NÅS ENDNU BYVÅBEN TIL TIDEN

Transkript

1 DET KAN NÅS ENDNU BYVÅBEN TIL TIDEN Kommunesammenlægningerne er over os. Skal der tegnes nye (sammenlægnings)byvåben efter de heraldiske forskrifter (når det nu ikke længere er et krav), eller skal de nye kommuner bare have et logo? Dette spørgsmål er lejlighedsvis dukket op i efterårets løb, og ARKFOKUS artikel Byvåben og storkommunerne (nr. 5, 2005) viste med al tydelighed, at meningsforskellene er markante. Situationen er historisk set unik, og det forekommer relevant at friske begreberne omkring heraldik op og se på, hvem der kvalificerer til at praktisere dette speciale. Der kan også argumenteres for en opgradering af statens 70 år gamle praksis omkring heraldik. Af Klaus Bjerager. I ARKFOKUS kunne man læse heraldisk konsulent N.G. Bartholdy hævde, at designere og grafikere ikke sætter sig ordentligt ind i heraldikkens sprog. Det er dilettanteri og fuldstændigt sindssygt. Jeg er uenig med Bartholdy i denne generalisering. Heraldiske tegnere Der findes i Danmark et antal arkitekter med speciale i grafisk design og visuel kommunikation fra Kunstakademiets Arkitektskole, uddannet under professor Claus Achton Friis. Det er seriøst arbejdende professionelle, flere af dem med specialviden om heraldik. Achton Friis der er anerkendt for at have været en af Danmarks væsentligste heraldiske grafikere i nyere tid, bla med ansvar for tegningen af de nok mest autoritative versioner af rigsvåbenet, det kongelige våben, broderparten af de grønlandske kommunevåbener samt mange danske kommunevåbener delte generøst ud af sin omfattende viden til de studerende, der interesserede sig for heraldikkens univers. Achton Friis understregede, at heraldikkens natur er dynamisk og (over)lever alene i kraft af den fornyelse, som enhver tids heraldiske tegnere tilfører. Heraldikkens dynamiske væsen Som studerende blev vi også mindet om, at vi står på skuldrene af fortiden, men ikke må være bange for at se ud og frem og ikke kun ned! Dette synspunkt sekunderes af Hans Cappelen, bestyrelsesmedlem i Societas Heraldica Scandinavica i artiklen Moderne design og behovet for heraldisk fornyelse: At våbenskjoldene forandrer sig, er ikke noget nyt. Ser vi på den heraldiske udvikling, finder vi nyheder i hvert århundrede Våbnene følger med, når behovene for identitetsmærker og udsmykning ændrer sig. Dette er velkendt for den, som blot har et begrænset indblik i heraldisk teori. Der har været skrevet meget om dette dynamiske aspekt i heraldikken, og alligevel kan det være vanskeligt at få folk med på denne tankegang. Fra Skandinavisk Heraldisk Kollokvium, Kalmar d. 13. maj 2001 (oversættelsen fra norsk er min). Heraldisk fagkompetence At det kan være vanskeligt ikke alene at få lægfolk med på denne tankegang men også fagfolk, har en naturlig forklaring. Heraldiker er hverken en beskyttet titel eller en entydig størrelse, ikke noget man sådan lige uddanner sig til. Faktisk kan man ikke formelt læse til heraldiker herhjemme. På Hvad kan jeg blive? (Guide til erhvervsuddannelser) er søgeresultatet nedslående. Der findes ingen sider med ordet heraldiker. Bedre bliver det heller ikke ved en søgning blandt uddannelserne på Københavns Universitets hjemmeside. Så hvad skal beslutningstagerne ude i kommunerne mene, når Bartholdy kommer med udsagn som følgende, der stod at læse i Politiken i efteråret: ellers ser jeg så meget bras fra designere, der ikke gider 18

2 sætte sig ind i heraldikkens regler omkring våben, og som endda mener, de er ekstra smarte, når de overtræder dem. Og Bartholdy fortsatte: Jeg kan selvfølgelig ikke forhindre, at nogle kommuner gør, som de har lyst til, også selvom de laver det værste møg, men jeg kan sørge for, at makværket ikke bliver indregistreret med en godkendelse fra Rigsarkivet. Sådan er det. I første omgang vil jeg foreslå dem at læse videre her. Heraldik pr. definition Peter Kurrild-Klitgaard, professor ph.d. ved Syddansk Universitet, der er medlem af redaktionsrådet for Heraldisk Tidsskrift, definerer heraldik som en historisk hjælpedisciplin I praksis benævnt historie i stenografiform. Det er ikke raketvidenskab, og det er ikke esoterisk viden. Heraldik er et system af kende- og ejermærker, kaldet våbener, som regel i form af et skjold evt. med hjelm og andet tilbe- hør; desuden kundskaben om våbener og den kunstneriske gengivelse af dem Den Store Danske Encyklopædi, s. 393 (Bind 8, 1997). Med andre ord, heraldik forudsætter kompetencer inden for to fagdiscipliner: 1. Det kvantitative indhold vedrører elementerne i et våben (fx antallet af løver i rigsvåbenet, våbenskjoldets opdeling i felter m.v.), hvilket forudsætter en historisk heraldisk fagkompetence. 2. Det kvalitative indhold vedrører selve udformningen af våbenet, hvilket forudsætter æstetisk fagkompetence. To ligeværdige heraldiske optikker Som udgangspunkt er det naturligt at lytte til fagekspertisen. Problemet vedrørende heraldik i Danmark er blot, at vandene deles ud fra de forskellige fagkompetencer og deraf følgende opfattelser. Ad pkt. 1: Historikerens optik vil typisk fokusere på heraldikkens kvantitative aspekt, og hvordan traditionen foreskriver, at indholdet skal præsenteres. Ad. pkt. 2: Den æstetisk orienterede heraldikers optik vil typisk fokusere på heraldikkens kvalitative aspekt, dvs. hvordan det heraldiske mærke kan se ud, og hvordan brugsfunktionen tilgodeses bedst muligt. Disse to faglige afsæt kan enten berige og befrugte hinanden, eller de kan bekrige og begrænse mulighederne for heraldikkens udvikling. Achton Friis var fortaler for det første synspunkt og indprentede os vigtigheden af at have respekt for systemet uden dog at forfalde til ureflekteret historicisme. Byvåben til tiden med eller uden tidssvarende heraldisk rådgivning Kommunesammenlægningerne er en unik historisk situation, som kan benyttes til at modernisere statens heraldiske rådgivning, så Danmark kan få byvåben til tiden samtiden og fremtiden. I øjeblikket er kun den historisk-heraldiske optik repræsenteret i Rigsarkivet. En tilføjelse af professionelle æstetiske kom- Forenklingens kunst fra det traditionelt, heraldisk overdådige til det minimalistisk piktogram-agtige. Claus Achton Friis heraldiske fortællekunst var autoritativ og ikke uden humor. Achton Friis rigsvåben i al sin pragt til venstre. Det er i den sort/hvide udgave i midten reduceret til det mest basale. I 1991 videreudviklede Achton Friis løverne til Told- og Skattestyrelsens identitetsprogram. Foto Stig Nørhald. DESIGN 19

3 petencer kunne medvirke til at afbalancere den faglige dialog og garantere det kvalitative æstetiske niveau fremover. Og hvorfor ikke? Der er gået 70 år siden Statens heraldiske konsulent indstiftedes. Dengang udformede en eksklusiv håndfuld arkitekter (hjulpet af skilte-, portræt-, våben- og bataljemalere med indsigt i den heraldiske genre) fortrinsvis de heraldiske våben. Heraldisk viden og forståelse var en del af den kulturelle arv og integreret i visse erhvervs faglighed. Sådan er det ikke i dag. Heraldik er en hensygnende specialviden, som holdes i live blandt nogle få historikere og grafikere, for der eksisterer ikke ét autoritativt, fælles studieformat, repræsentativt for begge optikker i det nuværende uddannelsessystem og mesterlæren er som bekendt afskaffet. Derfor vil det for flertallet af de grafikere og designere, der i dag skal løse heraldiske opgaver, statistisk set være ukendt specialviden. På den baggrund er det ikke overraskende, at nogle har foreslået, at byvåbnene helt afskaffes eller som designchef Erik Ambjørn, Datagraf A/S mere tankevækkende har foreslået, at staten lader udarbejde ét universelt byvåben, som kommunenavnet så kunne tilføjes. Fornyelse og forandring Er ønsket at fortsætte med heraldiske byvåben, kunne måden være at styrke den heraldiske konsulentfunktion. At lade designbranchen repræsentere i en nytænkt statslig heraldisk rådgivningsfunktion. (Der findes som nævnt en lille håndfuld grafikere/designere med denne specialviden inden for heraldik, som kunne kandidere om posten). En sådan nytænkning vil med overvejende sandsynlighed sikre, at heraldikken overlever som offentlig udtryksform. At forandring er en nødvendighed, er ikke fremmed blandt heraldikere. Cappelen udtrykker det på følgende måde: Udgør nutidens design en fare for [udformningen af] våbenskjolde? Vil de heraldiske våben forsvinde og blive fortrængt af andre typer mærker? Der er mange heraldikere, som er bange for en sådan udvikling. Selv er jeg ikke bekymret. Det er sandt, at ældre våbentegninger er ved at forsvinde fra praktisk brug, og flere vil følge efter. Alligevel tror jeg, at nye tegn og former vil fortsætte med at udvikles. De heraldiske udtryksformer vil overleve, men ikke uden forandringer. Det er ikke alene heraldikkens udtryksformer, der må undergå forandring. Uden en opgradering af statens rådgivende funktion vil jeg vove den påstand, at heraldikken risikerer at degenerere og ende som ligegyldig og overfladisk dekoration. Identitet i 32x32 pixel Kommuner anno 2006 er servicevirksomheder, der i højere grad vælges på grund af deres erhvervspolitik eller udbud af pasningsmuligheder, frem for om de har en domkirke og en tilhørende katedralskole inden for kommunegrænsen. Laksegl og ståltryk er erstattet af nutidens elektroniske skærmbilleder fra desktop til PDA hvor identiteten skal være knivskarp i 32x32 pixel. Alene af den grund er det naturligt at drøfte, om de kommende sammenlægningskommuner bør få udformet traditionelle byvåben eller mere nutidige identitetsmærker. a. c. d. b. 20 Fire prægnante skandinaviske byvåben med logoets unikke karakterfuldhed a. Det arketypiske tegn: byvåben for Liperi (Fi) b. Det heroiske tegn: byvåben for Oripää (Fi) c. Det arkitektonisk abstrakte tegn: byvåben for Pirttikyllä (Fi). Portebyen en bygningsgavl spejler sig i vandfladen. d. Det fantasiæggende, eventyrlige tegn: byvåben for Lardal (N). Den fagre kvinde er en huldra en troldkvinde født med en kohale, som ifølge sagnet falder af, når hun bliver gift. Er ægtemanden ikke kærlig og omsorgsfuld, transformeres hun til den fæleste trold og mister sin store mytiske skønhed!

4 Det er min klare holdning, at form bør følge funktion også selvom det heraldiske udtryk må undergå forandring. En ny standart til Ballerup kommune* Et eksempel på en kommune, der allerede i begyndelsen af 1990 erne forstod nødvendigheden af at kommunikere kommunens identitet i et samtidigt sprog, er Ballerup. Her var der tale om visionær ledelse, under kommunaldirektør Uffe Stormgaard og borgmester Ove E. Dalsgaard, der i årevis havde formået at tiltrække et dynamisk erhvervsliv, så kommunen kunne glæde sig over prædikatet Danmarks Silicon Valley. Ballerup var et sted, hvor man bevidst arbejdede på at blive en del af Danmarks Medicon Valley, og hvor der førtes en forbilledlig børne- og ungdomspolitik. Hvorfor ville kommunen så have nytegnet sit byvåben? For at signalere kommunens progressivitet via en visuel identitet, der i enhver sammenhæng spejlede, at man kunne og turde gå forrest. gamle byvåben og anvende det ved ceremonielle lejligheder og til udsmykning udvalgte steder som fx i byrådssalen. Det nye byvåben, som forudsigeligt nok ikke faldt i Rigsarkivarens smag, ville få funktion af kommunens logo, i erkendelse af visdommen i det kinesisk ordsprog, der siger: Man kommer ikke først, hvis man følger i andres fodspor. Ejermærker i det nye århundrede Ballerup kommune havde gjort sig klart, at en kommune er til for at servicere sine interessenter borgerne og det erhvervsliv, den kan tiltrække og fastholde. Det identitetsmærke, kommunen valgte, skulle leve op til langt flere funktionelt definerede krav, end det gamle byvåben var i stand til. Et sådant dilemma krævede heraldisk nytænkning og skabte afsæt for fornyelse. Byd fremtiden velkommen Personligt tror jeg ikke, at der kan gives noget entydigt svar på, hvad der er i sammenlægningskommunernes bedste interesse at kommunikere Hvem var vi? eller Hvem vil vi gerne være? Men det er et spørgsmål, en del kommunalbestyrelser skal have afklaret meget snart behov og beliggenhed bør i hvert tilfælde afgøre, hvad der er det rigtige valg. Netop nu har vi alle en enestående chance for at gøre op med vanetænkning og byde fremtiden velkommen. Jeg er varm fortaler for, at det heraldiske islæt bevares, men opfordrer til at skue både ud og frem og ikke kun ned. Gør Peter Kurrild-Klitgaards 1 fremtidsprofeti til skamme, så heraldikken ikke reduceres til: En smuk, interessant og privat hobby. Klaus Bjerager er grafisk designer MAA og indehaver af firmaet DesignCo. 1) Magt og symboler, Thomas Hobbes ( ) som heraldiker. En introduktion til, hvorfor en politisk filosof som Thomas Hobbes beskæftigede sig med heraldik i sit hovedværk Leviathan, Heraldisk Tidsskrift. Både og byvåben og logo Da det er en naturlov i Danmark, at enhver nytænkning eller udfordring af tradition og autoritet bliver mødt med spot, havde kommunen overvejet sin position, i fald det nytegnede byvåben ikke blev godkendt. Alt kunne kritiseres ved forslaget set med en traditionel heraldisk-historisk optik: Feltinddelingen var ophævet, rudimentært antydet af en vandret skillelinje med samme vægt som de øvrige elementer. Bundfladen blev nu repræsenteret af hvid (sølv), hvor det øverste felt tidligere havde været sort. Stilen var inspireret af piktogrammet. Der eksisterede intet fortilfælde. Det var hidtil uset og uhørt. Kommunen havde forlods besluttet, at man ville bevare arkivar Grandjeans Arkivar Grandjeans byvåben fra 1935 (t.v.). Her fortælles historien om kommunens to middelalderkirker og Ibs kilde i Måløv. Desværre med anvendelse af farverne blå og sort sammen, hvilket svækker aflæseligheden. DesignCos byvåben fra 1994 (t.h.). Et centralt funktionskrav til Ballerups nye byvåben var at skabe et klart og prægnant tegn, der bevarede sin kommunikative styrke i stor såvel som lille skala. Derfor var det naturligt at råde båd på den heraldiske fejldisposition. Foto: Stig Nørhald. DESIGN 21

5 INDHOLD: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) F (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) F (+45) E eksp@arkfo.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Claus Padkær Jensen og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET Grafiker Jesper Lind Jans jesper@j-grafik.dk Inspirationsgruppe Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, Mads Uldall, Pernille Herzberg, Sidse Grangaard, Thomas Dickson Forsiden Panoptikon i ny laboratoriebygning, Haukeland Universitetssygehus, i den norske by Bergen. Arkitektfirmaet C. F. Møller. Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 ARKKLUMMEN: HOME, SWEET HOME Rapport fra et sølvbryllupskvarter. TEMA: DANSK HOSPITALSARKITEKTUR 4 SYGEHUSE I VERDENSKLASSE Danske arkitektfirmaer er blandt verdens bedste, når det gælder hospitalsbyggeri. 8 IT OG BRUGERNE I FOKUS It skal tænkes med ind fra begyndelsen på fremtidens hospitaler. 10 BREMSEKLODS FOR NYT HOSPITALSDESIGN Personalet på hospitalerne står i vejen for nytænkning. 11 HELIKOPTERE PÅ RIGSHOSPITALET 12 NETWORKING I DEN GLOBALE VERDEN Gode råd til danske arkitekter og designere. 14 ARKITEKTEN SOM FORMIDLER ARKFOKUS har mødt udstillingsarkitekten Anne Schnettler i kasematterne under Kronborg. 18 BYVÅBEN TIL TIDEN Grafikeren Klaus Bjerager om designernes rolle i kampen om storkommunernes byvåben. 22 KULTURARVENS SKYTSENGEL Debat: Bygningskultur Danmark i offensiven. 26 FORBUNDSNYT 28 NEWS: KORT NYT FRA IND- OG UDLAND. 30 PRITZKER PRIZE 2006 Paulo Mendes da Rocha årets modtager af arkitekturens nobelpris. 28 BAGSIDEN: ARKFLASH 1