politisk hold. Og for ejerne kan det, indtil der findes andre løsninger, kun betyde længere sagsbehandlingstid.

Transkript

1 Referat af BYFOs generalforsamling anno 2005 BYFOs generalforsamling afvikledes i år lørdag den 17. september på den smukke fynske herregård, Krengerup, hvor kammerherre og kammerherreinde Carl Iver greve Rantzau for anden gang stillede deres hovedbygning til rådighed. Efter registrering og morgenkaffe modtog Carl Iver greve Rantzau de omkring 100 fremmødte i hovedbygningens smukke havesal. Herefter indledte bestyrelsens formand Birthe Iuel generalforsamlingen med at byde velkommen. 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog direktør Frederik Lütken valgt som dirigent. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Dirigenten takkede for valget. Dirigenten konstaterede, at indkaldelsen, herunder dagsorden var udsendt den og at denne dermed var rettidig. Dirigenten spurgte, hvorvidt alle stemmeberettigede var blevet registreret og havde fået udleveret stemmesedler. Herefter foresloges Gitte Stisen og Lise Kirketerp-Møller som stemmetællere i tilfælde af afstemning. Der var ingen indsigelser mod generalforsamlingens lovlighed, hvorfor dirigenten med forsamlingens tilslutning kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. Dirigenten gav derfor ordet til formanden. 2. Formandens mundtlige beretning. I det følgende formandens mundtlige beretning i sin fulde ordlyd: Da jeg sædvanen tro tillader mig at gå ud fra, at forsamlingen har læst den udsendte skriftlige beretning, vil jeg i denne mundtlige beretning koncentrere mig særligt om to af foreningens indsatsområder i det forgangne år. Begge områder er naturligvis omtalt i den skriftlige beretning, men vil blive uddybet nærmere her. Kendetegnende for begge indsatsområder er, at arbejdet hermed rækker langt ind i fremtiden - ind i foreningens fremtid, ind i bygningskulturens fremtid og derfor også ind i ejernes fremtid. Årsagen til denne nye fokusering er, at det er dybt problematisk at bygningskulturen, den fredede såvel som den bevaringsværdige del, prioriteres så lavt, som den gør. Vi oplever det i Det Særlige Bygningssyn blev året, hvor vi hævede fredningen på flere bygninger end vi nyfredede - det må siges at være ganske usædvanligt blev også året, hvor Kulturarvsstyrelsens bemanding endnu engang blev underlagt nedskæringer. Uanset disse nedskæringer var varslet og almindeligt kendt, er signalværdien herved langt fra hensigtsmæssig og en særdeles beklagelig nedprioritering af området fra politisk hold. Og for ejerne kan det, indtil der findes andre løsninger, kun betyde længere sagsbehandlingstid. Dertil kommer, at de direkte økonomiske støttemidler, der tilflyder området i øvrigt, er blevet stadigt færre i de senere år. BYFOs bestyrelse har derfor forsøgt at finde alternative løsningsmuligheder, der forhåbentlig kan medvirke til, at udviklingen vendes i positiv retning. Det ene af de to indsatsområder er branding af de fredede bygninger. Et væsentligt værktøj til denne branding er en ny hjemmeside, der går i luften om kort tid, og som jeg afslutningsvis vil præsentere for jer. Det andet indsatsområde er foreningens engagement i Bygningskulturelt Råd. Det er nævnt før - i tidligere års beretninger og i BYFO NYT, at der arbejdes hårdt på at udvikle en videnportal, der især vil være til gavn for ejere og derfor også BYFOs medlemmer. Videnportalen vil naturligvis også være til gavn for professionelle rådgivere, håndværkere osv. Derudover vil jeg uddybe det meget omfattende arbejde, der er gjort og fortsat gøres i Rådets Frednings- og bevaringsudvalg for gennemførelse af en ændret bevaringspolitik. Her er det specielt punktet vedrørende indførelse af en differentieret bevaringslovgivning, som er af interesse for BYFOs medlemmer. Frednings- og bevaringsudvalget Og for at begynde med sidstnævnte - BYFOs engagement i Frednings- og bevaringsudvalget, så er resultatet af dette udvalgs arbejde også et naturligt og åbenbart redskab i foreningens arbejde for at brande de fredede bygninger i Danmark. Tingene hænger uundgåeligt sammen. Frednings- og bevaringsudvalget har netop i dette forår færdiggjort et udkast til et oplæg til ny frednings- og bevaringslovgivning og forelagt dette for Kulturminister Brian Mikkelsen. Ministeren modtog oplægget med stor interesse og opfordrede Frednings- og bevaringsudvalget til i det videre forløb at indgå samarbejde med Kulturarvsstyrelsen i bestræbelserne på at arbejde for en forbedret lovgivning. Fra ejerside har især genindførelse af et differentieret fredningssystem været et kardinalpunkt i det samlede oplæg. De fleste husker det tidligere A og B system, der var et meget firkantet system. En A fredning var en totalfredning og en B fredning opfattedes af ejerne som en klimaskærmfredning, men var i virkeligheden ifølge loven også en totalfredning, hvor man skulle spørge myndigheden om tilladelse til at foretage udvendige ændringer eller større vedligeholdelsesarbejder og hvad de fleste ejere glemte - meddele myndigheden - når man

2 ønskede at foretage sig arbejder udover almindelig vedligeholdelse inden døre. Det er IKKE et sådant system, vi ønsker genindført, men derimod et mere differentieret system, således ingen, hverken ejere eller myndigheder er i tvivl om, hvori de bærende fredningsværdier ligger i den enkelte bygning og ligeledes, hvor værdifuld set med kulturarvsmålestok, den enkelte bygning er. Kunne man få gennemført et sådant system, ville det for alle parter stå langt mere klart, hvor frihedsgraderne i bygningerne ligger til at agere. Den evige diskussion opstår omkring funktionsrummene, altså køkkener og badeværelser, hvor ejerne på den ene side ønsker fuld råderet, mens myndigheden mener, at niveauet skal leve op til resten af den fredede bygning. Og lige netop niveauet?? Er det et højkvalitets strømlinet tysk elementkøkken eller er det et ydmygt snedkerbygget fyrretræskøkken?? Den diskussion har mange vinkler og er ofte grobund for mange diskussioner. Diskussionen skærpes, når der skal vælges gulv- og vægfliser. Den slags diskussioner skulle en differentieret fredningslovgivning, om ikke sætte en stopper for, så dog reducere antallet af. For myndighederne vil det også betyde, at der ikke skal bekostes knappe ressourcer på sagsbehandling af irrelevante elementer i bygningerne. Det er tanken, at både de fredede og de bevaringsværdige bygninger skal lægges ind i det samme differentieringssystem, hvor de fredede naturligt vil ligge øverst på skalaen og de bevaringsværdige nederst. Man vil på den måde undgå det skarpe skel mellem de dårligste fredede bygninger og de bedste bevaringsværdige bygninger. Og hvad vigtigere er - vi håber herved at undgå nogle af de mange affredninger. Som det er nu, er der, med undtagelse af en 5-årig overgangsordning for så vidt angår klimaskærmen, ingen økonomi under en fredet bygning, når den affredes og udpeges som bevaringsværdig med den bevarende lokalplans restriktioner. I Det Særlige Bygningssyn har jeg oplevet en bindingsværksgård blive affredet og herefter udpeget som bevaringsværdig. I det øjeblik det skete, mistede ejeren retten til at anvende forfald-pr-år (efter overgangsordningens udløb), men han var fortsat forpligtet til at vedligeholde hele gården udvendigt, uden at kunne hente hjælp nogen steder. Ikke engang de private fonde vil hjælpe, fordi de fleste kun yder støtte til bygninger, der også har fået statsstøtte, hvilket sædvanligvis kun gives til de fredede bygninger. Selv om de fredede og bevaringsværdige bygninger lægges ind i det samme differentieringssystem, er det fortsat meningen, at staten påtager sig ansvaret for de virkeligt umistelige bygninger - nemlig de fredede, mens kommunerne skal påtage sig ansvaret for de mange bevaringsværdige bygninger. For øjeblikket arbejdes der på en ide om oprettelse af en række statsfinansierede restaureringsarkitekt stillinger rundt om i landet. Disse arkitekter skal være lokalt forankret, så de kender bygningerne og kan både rådgive ejerne og ligeledes lave det forberedende indstillingsarbejde i byggesager. Vi håber, det vil kunne give en mere smidig og hurtigere sagsbehandling, ligesom man også håber, at nærhedsprincippet vil forhindre at de bærende fredningsværdier i bygningerne forsvinder og bygningerne må affredes på grund af ejernes manglende viden om, hvad de har mellem hænderne. Disse restaureringsarkitekter får således også en stor rolle som formidlere af viden, både i byggeteknisk og i arkitekturhistorisk bevaringsmæssig forstand. Det er en viden, vi må erkende, ikke alle vore medlemmer er i besiddelse af. Det er bekostelige værdier, ejerne af de fredede bygninger forvalter - umistelige værdier, som i mange tilfælde langt overgår bygningernes realiserbare salgsværdi. Langt de fleste mennesker benytter sig nu af nettet i informationssøgning og i løbet af få år forventes alle at have adgang. Videnportal For at understøtte den oplysnings- og rådgivningsopgave er Bygningskulturelt Råd i gang med at gennemføre en forundersøgelse til en såkaldt dynamisk videndatabase - en videnportal, der skal supplere og udbygge den viden, der i dag findes på Rådets hjemmeside. Portalen kommer til at indeholde al relevant viden indenfor bygningskultur og -bevaring, herunder viden om lovgivning, forsikring og byggeteknik. Portalen kommer også til at indeholde en materiale-, håndværker- og rådgiverdatabase, således BYFOs medlemmer fremover får nem adgang til viden om, hvem og hvad man skal anvende i forbindelse med ved ligeholdelse eller istandsættelse af sine fredede bygninger. I første omgang lægges vægt på at samle og strukturere allerede eksisterende viden med links til relevante hjemmesider. Også BYFO forventes at blive leverandør til portalen, idet foreningen har stor erfaring og viden indenfor forsikring og økonomi, herunder forfald-pr-år. Med etablering af en videnportal, der bliver en slags mødested eller servicecenter for alle interessenter inden for bygningsbevaring, håber vi på en afledet gevinst i form af en øget dialog og sparring mellem ejere, fagfolk, og sagsbehandlere, ligesom vi også håber, at bevidstheden om dansk bygningskultur herved vil øges. Branding af fredede bygninger I et forsøg på at få mere fokus på de fredede bygninger, har BYFOs bestyrelse besluttet, at foreningen skal brande fredede bygninger.

3 Vi ved, at det især er de immaterielle og emotionelle værdier, der styrer hverdagens til- og fravalg. Det omgivende samfund dikteres af jagten på identitet, fordi det ikke længere er en selvfølge, at man kender sin egen historie. De fredede bygninger har netop med deres arkitektoniske og kulturhistoriske værdier meget stor betydning for borgernes identitetsfølelse. De har alle sammen en enestående historie og udgør derfor et samfundsmæssigt og økonomisk uvurderligt potentiale. Når vi ønsker at brande de fredede bygninger, er det også for at gøre politikerne opmærksom på hvor store økonomiske ressourcer og dermed hvor stort et potentiale, der ligger i bygningerne. Set i et større perspektiv skal politikerne forstå, at det ganske enkelt er en god langsigtet investering. Formålet med at brande er at differentiere sig fra omgivelserne - at skabe unika. Og netop BYFO har med sin lange perlerække af fredede bygninger et unika, der allerede eksisterer og altså ikke først skal skabes. Vores opgave er, at åbne borgernes øjne for den mangfoldighed af oplevelser bygningerne repræsenterer - lige fra det modernistiske hus, over bindingsværksgårdene, til bypalæerne, pakhuse, industrianlæg samt herregårde - alle sammen bygninger, der er et godt udgangspunkt for at differentiere sig. Kulturarvsstyrelsen har i samarbejde med Fonden Realdania netop publiceret en analyse af danskernes holdning til kulturarv, hvorunder også de fredede bygninger hører. Analysen fastslår, at kommunerne har borgernes fulde opbakning til en styrket indsats for at bevare vor kulturarv. Undersøgelsen viser, at 92 % af de adspurgte borgere og 68 % af de adspurgte virksomheder mener, at det er vigtigt at bevare, udvikle og synliggøre kulturarven. Undersøgelsen fastslår endvidere, at 89 % af de adspurgte finder, at kulturarven er en vigtig historiefortæller. Analysen konkluderer, at kulturarven giver identitet og er med til at gøre vores fælles historie konkret. Analysen sammenfatter, at kulturarven kan bidrage til en øget tilhørsfølelse, trivsel og profilering, hvilket skærper kommunernes muligheder for at tiltrække erhvervsliv, nye borgere m.m. Altså må man konkluderer, at vor bygningskulturs oplevelsesmæssige værdi kan prisfastsættes, og det udgangspunkt skal vi som forening og som ejere forstå at benytte os af. Thomas Martinsen, ny direktør for Bygningskulturelt Råd vil i sit indlæg komme mere ind på oplevelsesøkonomi-ens mange muligheder. Overordnet betragtet fastslår undersøgelsen, at der umiddelbart er et solidt grundlag i befolkningen for at skabe et omsætteligt brand på en vare, som allerede er til stede. Hvordan brander vi så de fredede bygninger?? Et umiddelbart tilgængeligt redskab er pressen. Skærpes pressens almene interesse for bygningskulturen generelt, vil også de fredede bygninger hurtigt blive en fast bestanddel af pressens dagsorden og dermed den politiske. BYFO har netop indledt et samarbejde med freelancejournalist, Jakob Werner, der i samarbejde med sekretariatet i de næste måneder, hver måned skal skrive indlæg, kronikker m.v. til diverse landsdækkende og lokale aviser og dagblade. Det første indlæg var i Jyllandsposten i august. Artiklen vil blive trykt i det næste BYFO NYT, ligesom de følgende artikler vil kunne læses på foreningens nye hjemmeside. Indholdet vil variere, men konteksten bliver tilbagevendende: Udtrykt af foreningens unge jurist, hedder det: Det er hipt at være ejer af en fredet bygning og in at vedligeholde på den fede måde Oversat til traditionelt dansk. Man køber sig en historie og dermed en identitet, når man ejer en fredet bygning. Som ejerforening vil vi gerne understøtte en trend, som allerede er i gang - nemlig at formidle den viden om bygningerne, der skal til, således ejerne kan stille de rigtige krav til deres rådgivere og håndværkere. Hermed bevares fredningsværdierne og dermed den oplevelsesværdi bygningerne udgør for både ejere og samfundet generelt. BYFOs bestyrelse håber meget, at medlemmerne vil medvirke med egne erfaringer og eksempler fra hverdagen, måtte de få en henvendelse fra Jakob Werner. Og vi kan love, at intet publiceres uden den pågældende ejers og sekretariatets forudgående samtykke. Et andet redskab til at brande bygningerne med er en ny opdateret hjemmeside. Sidens opbygning er umiddelbart identisk med de fleste andre hjemmesider - dog med undtagelse af et dynamisk danmarkskort, der som navnet indikerer, vil yde medlemmerne en ny service. Vi vil forsøge at få samtlige fredede bygninger indplaceret på kortet og de ejere, der ønsker at reklamere yderligere eller i øvrigt markere sin fredede bygning, kan henvende sig til sekretariatet. Danmarkskortet vil understøtte alle de fredede bygninger, hvis ejere ønsker at deltage i oplevelsesøkonomiens mange muligheder. Vi forestiller os, at turister vil benytte siden til at afdække, hvor der er arrangementer, overnatningsmulighed o. lign. Det kan være lejlighedsvise eller varige arrangementer, hvor kun fantasien sætter grænser. Der vil endvidere blive mulighed for at linke direkte til egne hjemmesider.

4 Ejere der ikke ønsker eksponering, vil kunne undgå dette, idet registreringen på kortet alene består af bygningens adresse, fredningsår og evt. bygherres eller arkitektens navn. Det er bestyrelsens ønske, at vi med en ny ajourført hjemmeside vil nå ud til en bredere målgruppe end hidtil. Det er endvidere bestyrelsens ønske, at kunne tilbyde medlemmerne yderligere services, efterhånden som vi får kræfter hertil. Hjemmesiden forberedes, så den er nemt tilgængelig for pressen, ligesom foreningen tilstræber at blive en fast bestanddel i ejendomsmægleres markedsføring af fredede bygninger. Det er essentielt, at potentielle ejere af fredede bygninger informeres om, det ansvar og de forpligtelser en fredning indebærer, inden et eventuelt køb realiseres. Manglende erkendelse kan få fatale følger - ikke kun for ejerne, men også for bygningerne. Medlemsportalen vil naturligvis kun kunne besøges af medlemmer og professionelle rådgivere ved hjælp af medlemsnummer og adgangskode. Det er imidlertid hensigten, at der skal være øget aktivitet for alle besøgende, herunder etablering af en markedsplads, hvor man fx kan udbyde byggematerialer eller sætte sin fredede bygning til salg. Hjemmesiden forventes at gå i luften i løbet af en måneds tid. Der ligger et større skrive- og ajourføringsarbejde foran os i sekretariatet, men vi glæder os til at byde medlemmer og interessenter i øvrigt velkommen i cyberspace med en ny moderniseret hjemmeside, ligesom vi i mødeser at samarbejde med foreningens medlemmer omkring udformningen af Danmarkskortet. Tak Til slut vil jeg takke alle, både foreninger og enkeltpersoner, som vi i årets løb har samarbejdet med. En særlig tak skal rettes til Kulturarvsstyrelsen for et altid godt og udbytterigt samarbejde. Uanset vi ikke altid er enige, lytter vi til hinanden i gensidig respekt for det arbejde, vi hver især er sat til at udføre. Også tak til BYFOs sekretariat - her tænker jeg på Gitte Stisen og Lise Kirketerp-Møller samt Leif Hansen og Ejgild Larsen. Til slut vil jeg også i år takke bestyrelsen for arbejdet i BYFOs bestyrelse og ikke mindst for medlemmernes store indsats i diverse udvalg i Bygningskulturelt Råd. Dirigenten spurgte, om der var bemærkninger eller spørgsmål til formandens beretning. Niels Friderichsen glædede sig over den publikation ( Kulturarv en værdifuld ressource for kommunerne ), der er udkommet, hvor borgmesteren i Lyngby er nævnt 2 gange. Niels Friderichsen spurgte formanden, hvor mange arkitekter, der kommer, hvor de skal sidde og hvilke områder de skal have med at gøre?? Birthe Iuel replicerede, at der endnu ikke er taget beslutning om de nærmere forhold for disse restaureringsarkitekter, om det i det hele taget bliver politisk muligt at gennemføre. Arbejdet befinder sig endnu på et indledende stadium. Imidlertid er det tanken, at der skal etableres 10 nye stillinger rundt om i landet. Det overvejes, at placere arkitekterne i forbindelse med de kulturhistoriske museer. Ideen er at få en mere borgernær administration, og i øvrigt ønsker man at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggearbejder på fredede bygninger. Birthe Iuel spurgte Sven Koefoed- Hansen, om han havde en bemærkning?? Sven Koefoed-Hansen tilsluttede sig, hvad formanden havde sagt. Udkastet til en ny frednings- og bevaringslovgivning er kun en ide, som er drøftet indledningsvis. Man har talt med ministeren herom, den af formanden nævnte ene gang. Beskeden var, at det skal prøves, men der skal naturligvis bevilliges ressourcer, hvorfor der er lang vej. Styrelsen er selv i gang med at søsætte nogle ideer. Anders Amager bad om, at få uddybet den branding BYFO planlægger, herunder hvad man forventer at få ud af arbejdet?? Anders Amager fastslog, at der er en fantastisk interesse for herregårde, herunder fra pressen. Anders Amager udbyder bed & breakfast og interessen for at komme på besøg, er stor, men når det drejer sig om at få betaling herfor til bl.a. vedligehold, kniber interessen. Anders Amager erklærede sig derfor i tvivl om, hvad branding kan betyde indtægtsmæssigt?? Det der ifølge Anders Amager betyder noget, er, om man kan få tilskud. De har selv forsøgt sig med målrettet reklame, herunder hjemmeside, rundvisninger m.m., men det er endnu ikke resulteret i en reel indtægt, i stedet bliver man udnyttet at katalogerne. Anders Amager konstaterede slutteligt, at branding sikkert er fint, men at han stiller sig tvivlende over for, at der er penge i det. Birthe Iuel svarede, at BYFO er nødt til at forsøge sig med noget nyt, da det ikke er lykkedes at få tilført flere midler til området, trods utallige ihærdige forsøg herpå. Tværtimod er midlerne efter sidste regeringsskifte blevet færre. Formålet med at brande de fredede bygninger som gruppe er, ifølge Birthe Iuel, at åbne politikernes øjne for, hvor vigtige bygningerne er ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Det er ikke den enkelte bygning, der skal brandes, men gruppen. Sat på spidsen. Hvad hvis de fredede bygninger forsvandt?? Hvad ville det da betyde for samfundsøkonomien på længere sigt?? Plum-Larsen fastslog, at det eneste politikere har respekt for, er stemmer. Hvis man med branding kan skabe en folkestemning, som støtter et eller flere partier i at hjælpe de fredede ejendomme, så er det godt at brande - ellers ikke. Birthe Iuel erklærede sig enig og understregede, at det netop også er den vej, foreningen ønsker at gå.

5 Dirigenten spurgte, om der var flere spørgsmål. Nis Gerdes komplimenterede formanden for dennes beretning, som han fandt enestående i forhold til andre beretninger pga. dens fremadrettethed. Nis Gerdes erklærede sin fulde støtte til de deri fastlagte retningslinier. Birthe Iuel kvitterede med tak. Dirigenten spurgte, om beretningen kunne betragtes som godkendt. Dirigenten konstaterede på baggrund af salens applaus, at dette var tilfældet, og at forsamlingen tog formandens beretning til efterretning. Dirigenten gik herefter videre til punkt 3 regnskabsaflæggelse for 2004/2005 v/ Ejgild Larsen. 3. Regnskab Ejgild Larsen lagde til grund, at de tilstedeværende havde gjort sig bekendt med det udsendte regnskab. Ejgild Larsen konstaterede indledningsvis, at årets indtægter oversteg det foregående års indtægter med kroner og budgettet med kroner Stigningen i kontingentindtægter skyldes hovedsageligt, at der i 2004/05 kun blev afskrevet kroner i kontingenttilgodehavender sammenholdt med, at der i 2003/04 blev afskrevet kroner Der har været flere opmålinger end ventet, hvorfor indtægterne har været kroner større end budgetteret. Omkostningerne til gager og honorarer er steget i forhold til 2003/04. Dette er bl.a. udtryk for bestyrelsens øgede mødeaktivitet. Derudover har foreningens revisor, Preben Bang Mikkelsen, Ernst & Young ydet sekretariatet assistance i forbindelse med nogle skattemæssige spørgsmål. Udgifter til husleje og kontorhold er realiseret i samme niveau som året inden, men er blevet en anelse lavere end budgetteret. Foreningens IT-omkostninger har været høje, hvilket er forårsaget af en række nyanskaffelser samt nogle driftsmæssige problemer med husets fælles server, der skulle være løst. Omkostningerne ved opmålingerne er næsten fordoblet. Det er for stor en stigning i forhold til den aktivitetsmæssige stigning, der kun var 25 % Imidlertid burde kroner have været medtaget i sidste års regnskab i stedet for nærværende, ligesom der har været flere rejseomkostninger i forbindelse med opmålingerne, fordi opmålingerne har været spredt ud over hele landet. Afviklingen af UEHHAs årsmøde i København i efteråret 2004 beløb sig kun til kroner 9.000, idet deltagere og medarrangører i vidt omfang betalte selv. Der er således indtægtsført kroner af de midler, der var afsat i regnskabet året før. Kontingentbetalingen til Bygningskulturelt Råd er som aftalt ved Rådets stiftelse nu steget fra kroner til kroner , hvorfor kontingentudgifterne er steget. BYFO har derudover betalt to års kontingent til UEHHA, fordi sidste års kontingent, uvis af hvilken grund, ikke var blevet opkrævet. De samlede udgifter i 2003/04 var ca. kroner , mens de for regnskabsåret 2004/05 var kroner Til trods for en øget aktivitet og dermed øgede indtægter er omkostningerne i forhold til sidste år faldet med kroner og er kroner lavere end budgetteret. Renteindtægterne er som budgetteret. Nettoresultatet på omkring kroner er ca. kroner bedre end året forinden. Resultatet svarer til 27 % af de samlede indtægter, hvilket er tilfredsstillende. Ejgild Larsen konkretiserede på salens foranledning, at honoraret til Ernst & Young bl.a. omfattede rådgivning til medlemmerne og at indtægten heroverfor er kontingentet. Birthe Iuel præciserede, at der udover assistance til medlemmerne, også var tale om assistance til sekretariatet samt afklaring af foreningens momsforhold. Balancen Foreningens samlede aktiver er på kroner 3,2 mio. Heraf er ca. kroner 3 mio. investeret i værdipapirer. Der er i overensstemmelse med, at bestyrelsen har vedtaget kun at investere i sikre danske obligationer, investeret kroner 2 mio. i statsobligationer. BYFO har fortsat for kroner 1 mio. investeringsbeviser, som blev indkøbt i 2000/01. Disse skal løbende afvikles. Af de samlede aktiver på kroner 3,2 mio. er kroner 3,1 mio. meget likvide. Gælden udgør kroner , hvoraf posten skyldige omkostninger indbefatter en hensættelse til hjemmesiden på kroner Der er således allerede udgiftsført midler til hjemmesiden, der først afholdes i 2005/06. Egenkapitalen udgør kroner 2,7. mio. Bestyrelsens mangeårige mål om, at egenkapitalen skal udgøre mindst et års samlede udgifter i BYFO (ca. kroner 2,5 mio.) er således nået, hvorfor der fremover vil kunne blive ført en mere offensiv strategi. Ejgild Larsen oplyste afslutningsvis, at regnskabet er underskrevet af bestyrelse og revisor den 23. august 2005, samt at revisor Preben Bang Mikkelsen har afgivet blank revisorpåtegning. Dirigenten konstaterede, at da der ikke var yderligere spørgsmål til regnskabet og ingen ønskede afstemning, godkendtes dette. Dirigenten gik herefter videre til punkt 4, 5 og 6.

6 4-6. Kontingentfastsættelse Dirigenten indledte med at spørge, om nogen i forsamlingen ønskede ordet. Da dette ikke var tilfældet, oplyste dirigenten, at bestyrelsen foreslog uændret kontingent som anført i indkaldelsen. Dirigenten spurgte, om der var indvendinger. Dette var ikke tilfældet. Ingen ønskede afstemning, hvorfor dirigenten fastslog, at kontingenterne var godkendt i henhold til det foreslåede. Dirigenten gik herefter videre til punkt 7 og gav på ny ordet til Ejgild Larsen. 7. Driftsbudgettet Ejgild Larsen konstaterede indledningsvis, at budgettet ganske som regnskabet fremgår af indkaldelsen. Budgettet for 2005/06 er et forsigtig budget - i hvert fald indtægtsmæssigt. Der regnes således ikke med nogen større stigning i kontingenterne, ligesom opmålingerne forventes at holde samme niveau som 2003/04. Der skal ikke foretages større investeringer i 2005/06, bortset fra færdiggørelsen af BYFOs nye hjemmeside, som der er taget højde for. Der er endvidere taget højde for en kontingentstigning fra kroner til kroner i kontingent til Bygningskulturelt Råd. Ligesom der er afsat kroner til seminarer for medlemmer. Der er budgetteret med et resultat før renter på kroner mod en realiseret resultat i 2004/2005 på kroner Renter og kurstab/gevinst er budgetteret med et negativt beløb på kroner Dette skyldes afviklingen af føromtalte investeringsbeviser, som indebærer realisering et tab. Dette influerer imidlertid ikke på egenkapitalen, idet tabet allerede - via kursreguleringskontoen - er modregnet i egenkapitalen. Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til budgettet. Dirigenten konstaterede, at budgettet var godkendt. 8. Valg til bestyrelsen Dirigenten oplyste, at Birthe Iuel, Knud Engel, Peter Thunbo & Niels Arthur Andersen var på valg og at alle var villige til at modtage genvalg. Dirigenten spurgte, om der var yderligere kandidater eller forslag fra salen. Dette var ikke tilfældet. Dirigenten konstaterede, at de foreslåede kandidater var enstemmigt valgt. 9. Valg af suppleanter Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog genvalg af Johan Pohlmann & Thomas Garth-Grüner. Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var forslag fra salen. Dette var ikke tilfældet. Dirigenten konstaterede herefter, at de af bestyrelsen foreslåede suppleanter var enstemmigt valgt. 10. Valg af revisor Dirigenten oplyste, at BYFOs revisor, statsaut. revisor Preben Bang Mikkelsen var villig til at modtage genvalg. Der var ingen kandidater eller forslag fra salen, hvorfor dirigenten konstaterede, at Preben Bang Mikkelsen var genvalgt. 11. Eventuelt Dirigenten spurgte, om nogen ønskede ordet. Nis Gerdes fastslog, at han ved at kigge på tallene i den skriftlige beretning, kunne se at 83 % af de fredede ejendomme er i privat eje. Nis Gerdes oplyste, at et notat udarbejdet v/ Kulturministeren om fondstilskud til restaurering og vedligehold af fredede ejendomme, fastslår, at Kulturministeriet på daværende tidspunkt gav 28 mio. kr. i støtte. Man skønner, at private fonde giver omkring 40 mio. kr. Dertil kommer ejernes egenfinansiering. Nis Gerdes berettede, at han i de sidste 1 år selv har ansøgt 130 private fonde om støtte. De fleste har svaret efter et betydeligt antal rykkere med et afslag. En af de begrundelser mange fonde bruger, er, at de ikke giver støtte til privat ejede bygninger. Tingene synes derfor ikke at hænge sammen, når så mange fredede bygninger er i privat eje. Nis Gerdes efterlyste en løsning på problemet. Fx en liste over fonde, der giver støtte til private. Søren Taaning svarede, at bestyrelsen vil forsøge at afdække området og om muligt udvikle et redskab til glæde for medlemmerne. Nis Gerdes tilbød at stille alt materiale til rådighed for sekretariatet. Niels Erik Jervelund fortalte, at han har fredede bygninger, som fremvises for turister. Det er blevet forsøgt at tale med folk. Imidlertid forstår danskere sig ikke på problematikken. De besøgende siger ofte, I får jo penge til det, så hvorfor skal vi betale for, at du viser rundt?? Når man vender argumentationen om og spørger, hvad den pågældende ville sige til, at have besøgene i sit køkken hver lørdag, lyder svaret, men det er jo mit køkken og så er det jo noget ganske andet. Jervelund foreslog på den baggrund en øget oplysning. Dirigenten takkede for indlægget og spurgte, om der var yderligere spørgsmål. Henrik Ahlefeldt-Laurvig rykkede for en m2-pris til brug ved fastsættelse af forsikringspræmie under henvisning til, at det som ejer, er utroligt vanskeligt at vide, hvad man skal forsikre sine bygninger for. Henrik Ahlefeldt- Laurvig fastslog, at det eneste man reelt ved, er, at er

7 bygningen underforsikret, skal man ene mand honorere Kulturarvsstyrelsens krav. Henrik Ahlefeldt-Laurvig plæderede derfor endnu engang for, at BYFO udfærdiger en form for liste, som ejerne kan tage udgangspunkt i og herved i det mindste får et pejlemærke. Dirigenten spurgte bestyrelsen, om denne arbejder med en sådan liste?? Birthe Iuel svarede bekræftende, men understregede, at det er vanskeligt at fastslå en m2-pris. Henrik Ahlefeldt-Laurvig lovede, på ny at efterspørge listen året efter. Dirigenten konstaterede, at det svar syntes lidet optimistisk!! Lars-Hågen Lange, Foreningen Danske Godser og Herregårde, takkede for beretningen og et godt samarbejde i de forløbne år. Lars-Hågen Lange sagde, at Danske Godser og Herregårde bifalder BYFOs samarbejde med Kulturarvsstyrelsen om de midler, der alt andet lige tilfalder de fredede bygninger. Lars-Hågen Lange roste regnskabet og tilsluttede sig beretningen. Lars-Hågen Lange tilsluttede sig ligeledes gruppen af rundvisere og indskød, at der er mange, der forestår rundvisninger. Den eneste måde at få prisen for rundvisninger op, således det kan løbe rundt, er, at ejerne i fællesskab sætter prisen op. Lars-Hågen Lange anerkendte dog samtidig, at det er svært, når de rare mennesker, som én selv ingen penge har. Dirigenten foreslog straks, at fastsætte prisen?? Og oplyste i samme moment, at han selv tager henholdsvis kroner 70 pr. person og kroner 400 for en guide. Der følger en guide med for hver 40 personer. Denne pris har ikke givet anledning til mange klager, så måske prisen er for lav?? Niels Erik Jervelund fortalte, at man i Faaborg, tager kroner 10 for en fællesbillet, der indbefatter en rundvisning på Kaleko Mølle, der som bekendt er blevet markedsført i fjernsynet som kulisse for en julekalender. Ifølge byens museumsinspektør kan det ikke løbe rundt, men denne har undertiden udtalt, at det gør, ikke noget, da det jo er kommunen, der betaler. En holdning og et system, som man som ejer ikke kan hamle op med!! Henrik Berner konstaterede, at man på Clausholm næsten ikke har mærket til problematikken omkring afslag på fondsansøgninger som følge af privat ejerskab. Det er meget få gange, at man her har fået afslag. Det er imidlertid uvist, om der med tiden er sket ændringer. Henrik Berner anbefalede forsamlingen, at gøre sig bekendt med første risikoforsikringer og spurgte, hvorvidt man i BYFO er bekendt med den forsikringstype, der giver mulighed for at nedbringe omkostningerne?? Lise Kirketerp-Møller svarede, at man i sekretariatet naturligvis er bekendt med de forskellige forsikringstyper og at man arbejder nært sammen med forsikringsselskaberne. Lise Kirketerp-Møller fortsatte, at det imidlertid er problematisk for en forening som BYFO, at fastsætte en m2-pris, der kan tage højde for så forskelligartede forsikringer som fx forsikringen af Krengerup, Stensballegård, Clausholm sammenholdt de mange fredede bygninger i Sønderho. Det er noget, sekretariatet arbejder med. P.t. anbefales det imidlertid, at der foretages en individuel vurdering fra sag til sag. Henrik Berner erklærede sig enig. Når han imidlertid nævnte første risikoforsikringen, var det ud fra et princip. Værst tænkelige situation er ikke totalskaden. Den delvise skade derimod er dybt problematisk - hvor skal man binde resterne sammen med noget nyt, hvilke værdier er meget kostbare osv.?? For sår vidt angår prisen for rundvisninger konstaterede Henrik Berner, at denne bare går op og op hele tiden og citerede afslutningsvis en klog mand, Sæt bare priserne lidt op, dem der gør vrøvl, vil alligevel altid gøre vrøvl. Lene Engel efterlyste en kortlægning af, hvor meget private fonde yder i støtte om året. Det er nemt for staten at kalkulere med 40. mio. fra private fonde for derefter selv at skære ned på egne støttemidler. Lene Engel stillede sig tvivlende over for, at der ydes 40. mio. fra private fonde. Højbjerggaard, som hun selv er ejer af, er en 7-længet bindingsværksgård. Den er ikke så attraktiv at støtte som fx Clausholm, hvorfor det er svært at opnå støtte i den størrelsesorden, det fx er muligt på Clausholm. Bøndergårdene er ganske enkelt ikke synlige nok. Lene Engel opfordrede derfor til, at BYFO finder ud af, om det virkelig er rigtigt, at de private fonde giver 40 mio. i støtte til de fredede bygninger årligt. Birthe Iuel svarede, at sekretariatet i den kommende tid vil undersøge forholdene nærmere. Imidlertid syntes 40 mio. ikke urealistisk, når henses til, at Fonden Realdania alene har doneret 20. mio. til Ledreborgs parkanlæg i Lene Engel replicerede og foreslog, at man i stedet ser på fordelingen af støttemidlerne, idet hun kun kan tilslutte sig Henrik Berners synspunkt om, at det ikke er svært at få støtte til herregårdene. Birthe Iuel lovede, at der vil blive taget hånd om problematikken i den kommende tid. Dirigenten henledte forsamlingens opmærksomhed på de såkaldte mål-2 midler, hvor der er mange penge at hente, hvis man vel at mærke kan påvise, at man skaber arbejdspladser. På Broholm har man ad den vej skaffet sig mange penge. Niels Friderichsen fortalte, at han ved BYFOs mellemkomst havde skiftet fra Alm. Brand til Købstædernes Almindelige Brandforsikring. Dette resulterede i en fuldog nyværdiforsikring. Præmien steg forholdsmæssigt, ganske som dækningen, men det har været en fordel at skifte forsikringsselskab.

8 Niels Erik Jervelund påpegede, at der mangler oplysning om tilskud til fredede ejendomme. Med rettighederne følger en lang række forpligtelser, hvilket end ikke Skatteministeriet anerkender. Niels Erik Jervelund fandt det ubegribeligt, hvordan skatteministeren kan komme af sted med at komme uden om problematikken omkring ejerlejligheder med det svar, der er refereret i den skriftlige beretning - et svar, der er lodret forkert. Birthe Iuel tilføjede, at ejerlejlighedsproblematikken har været prøvet igen og igen de sidste 15 år. Det synes ganske enkelt umuligt at trænge igennem. Det er øjensynligt et politisk betændt område. Henrik Berner berettede, at aftalen oprindeligt beror på et forlig mellem de politiske partier. Dette vil man uvis af hvilken grund ikke løbe fra. Overordnet der dette ifølge Henrik Berner naturligvis hæderligt, men tiden synes at være inde til en ændring Dirigenten konstaterede, at spørgelysten var udtømt og erklærede den formelle del af generalforsamlingen for slut ved at takke for særdeles god ro og orden. Birthe Iuel takkede dirigenten. Efter frokost gav Birthe Iuel ordet til direktør Thomas Martinsen, Bygningskulturelt Råd, der gav de tilstedeværende et indlevende indlæg om oplevelsesøkonomiens mange muligheder og udfordringer. Inden afgang havde deltagerne mulighed for at besøge Krengerup Hørvævsmuseum. Alt i alt en meget vellykket og spændende dag! Frederik Lütken Dirigent Lise Kirketerp-Møller Referent