Udnyttelsen af villagrunde!

Transkript

1 ællesforeningen af Grundejerforeninger i København 29 Maj - juni 2014 Udnyttelsen af villagrunde! Rockerborgen i Vanløse Henvendelse til retsudvalget Repræsentantskabsmødet 2014 Medlemsmøder Regnvandsmødet i Vanløse Generalforsamling i G Utterslevhøj Villabyerne i Københavns Kommune Advokaten Organisering af byens TM Borgerrådgiverens beretning Smart og billig regnvandopsamling Det lysner på Østerbro side side side side side side side side side side side side

2 akta om grundejeren.dk ormand: Birgit Philipp Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Jura bp@grundejeren.dk Kasserer: Poul Hounsgaard Valgt i 2014 for G Sundbyvang Vand og kloak ph@grundejeren.dk Næstformand Hans-Jørgen Lykkeboe Valgt i 2013 for Valby & Omegns Byggeforening Kommunalplaner hjl@grundejeren.dk Hanne Skovsgaard Valgt i 2014 for G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej Arrangementer & redaktionsudvalg hs@grundejeren.dk Gurbakhsh Singh Sanotra Valgt i 2013 for Brønshøj Præstegårds G Skilte, veje & snerydning gss@grundejeren.dk Steen A. S. von Lorenzen Udpeget af Vanløse Grundejersammenslutning Parkering, skiltning & veje sl@grundejeren.dk 1. Per Rahbek Valgt i 2014 for Valby og Omegns Byggeforening Bestyrelsen Valgt på repræsentantskabsmødet: Jørn Palm Valgt i 2014 for G Søndervang Vedtægter jp@grundejeren.dk Michael Christensen Valgt i 2013 for G Danas Park Snerydning & redaktionsudvalg mc@@grundejeren.dk Erik Jønsson Valgt i 2014 for Kirkestiens Villakvarter orsyningsvirksomhed ej@grundejeren.dk Bestyrelsessuppleanter: 1. suppleant Leif Pedersen Valgt i 2014 for G Søndervang lp@grundejeren.dk 2. suppleant Vakant 3. suppleant Vakant Bydelsudpegede bestyrelsesmedlemmer: Valgte revisorer: 2. Henning Jensen Valgt i 2013 for G Søndre Hanssted Hans Aage Zabel Udpeget af Brønshøj Grundejerforening Vejsyn & renovation hz@grundejeren.dk Suppl. Jens Kolind Valgt i 2013 for G Søndervang Sekretariat Grundejeren.dk - sekretariatet v/sekretariatsleder Erik Honoré Bangsbo Plads 59, 2720 Vanløse Tlf.: sekretariat@grundejeren.dk Juridisk Hot-line Til hurtige spørgsmål om ejendomme, ejd.skat, vedtægter, hegn, deklarationer, servitutter, vejforhold, parkering, lejeforhold, byggesager m.m. orsikring Kollektiv ledelsesog bestyrelsesesansvar, erhvervsansvar samt underslæb. 950 kr. årligt Medlemsblad Redaktionsudvalget: Erik Honoré, Hanne Skovsgaard og Michael Christensen. redaktoer@grundejeren.dk orside: Dobbelthus ved Damhusengen. oto: Erik Honoré Udgiver: Grundejeren.dk Layout: Erik Honoré Tryk: Lasertryk ISSN: Medlemsforeninger 2100 Østerbro 2500 Valby 2700 Brønshøj 2720 Vanløse Horserødvej Vejlaug Ny Ryvang Villakvart. Vejlaug Solvænget m.v., Ejerlaug vedr. rækkehuse Strandpromenade Kvarterets Grundejerlaug 2300 Sundbyerne redenshøj G Lykkehøj G Møllely G Odin G Strandengen G Sundbyvang G Ulrick Birchs Allé Vejlaug Valhal G Vestre Solvang G 2400 NV Dortheavejs Vejlaug Enebærvej G Utterslevhøj G Ankeret G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej rilands Allé G Dæmningen G Gl. Østengaard G Hestehaven G Højmark G Kløverbladet G Lyset G Nordre Hanssted G Nybovej G Ny Østergaard Villaby G Strandlyst G Søholm G Søholm Parkby G Søndervang G Søndre Hanssted G Trekantens Vejlaug Ulriksdal G Valby Bakkes Vejlaug Valby og Omegns Byggef. Vigerslev Haveforstad G Boeslunde G Brønshøjgårds Haveby G Brønshøj Kirkevejs Vejlaug Brønshøj Parcelforening Brønshøjs Præstegård G Brønshøj Præstegårdsø Danas Park G Enighedens Vejlaug rederikssundsvej 333 E Godthaab G Holcks Plads Husum Haveby G Håbets Allé Vejlaug m.fl. Kirkemosens Haveby G Lille Husum G Solhøj G Søgaard G Vejforeningen af 11/ Bakke Allé G Bakkedal G Damhussøen G, ossgården G rederiksgårds Allé Vejlaug Hasselvængets Ejerlaug Holmestien G Katrinedal G Kildeåens Haveby G Kirkestiens Villakvarter G Kæragervej G Langkærvej/Ledagersti G Løvholmens Vejlaug Morsøvej af 1945 G Ofea Plads G Slotsherrens Bro G Thorupgårdens Haveby G Toftøjevejens Vejlaug Vanløse Haveby G Vanløse Ny Villakvarter G Vanløse Stationsby G Aabakken G = Omfattet af Grundejeren.dk s kollektive bestyrelses- og erhvervsansvars-forsikring (årligt 950 kr.) 2

3 Hvorfor ligger der stadig en rockerborg i Vanløse? Af Birgit Philipp, cand.jur., formand Som I måske husker, lykkedes det i november 2013 at formå Københavns Kommune til at nedlægge et forbud mod brugen af ejendommen på Tudskærsvej i Vanløse til rockerborg. Dette forbud blev indbragt af rockerne for Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN), og den 3. april 2014 forelå der så en afgørelse: Natur- og Miljøklagernævnet ophæver enstemmigt Københavns Kommunes påbud, fordi det lider af væsentlige retlige mangler (citat slut!). Som pensioneret advokat kan jeg oplyse, at det er meget, meget flovt at få en sådan afgørelse, idet den er et klart udtryk for, at det juridiske arbejde ikke er udført godt nok! or god ordens skyld er det derfor vigtigt for mig at understrege, at Grundejeren.dk ikke har deltaget i udfærdigelse af teksten til et forbud, og ej heller i selve sagsførelsen for NMKN dette arbejde har alene kommunens jurister udført. Når man læser den meget grundige afgørelse fra NMKN, er det klart, at kommunen i påbudsteksten f.eks. har undladt at fremkomme med konkrete begrundelser for, hvorfor man mener, at den omhandlede ejendom benyttes til rockerborg, ligesom man bl.a. har undladt at indhente udtalelse fra lejeren og alene kontaktet ejeren af ejendommen. Det ser ud, som om kommunen har troet, at man alene kunne henholde sig til udsagn fra politiet om, at det er en rockerborg, og det er ikke konkret nok! Afgørelsen fra NMKN kan alene indbringes for de ordinære domstole. Efterfølgende har Københavns Kommune imidlertid oplyst, at man ikke ønsker at anlægge et sådan søgsmål, og derfor står afgørelsen fra NMKN nu ved magt. Dette forløb er begrundelsen for, at jeg søgte foretræde for olketingets Retsudvalg, fordi det nu er folketinget, der må handle, hvis vi i fremtiden skal undgå at få rockerborge som naboer i vores villakvarterer, og det skete den 9. april, som I kan se andetsteds i bladet. Arbejdet med at udfærdige en modelservitut, som vi selv kan tinglyse på vores ejendomme, fortsætter sideløbende Det vender jeg tilbage om. Vi har den grundlov, vi har Af Birgit Philipp, cand.jur., formand Ovenstående citat fra vores justitsminister Karen Hækkerup i forbindelse med det åbne samråd den 9. april 2014 om rockerborgproblematikken er det jo svært at være uenig i! Derimod kan man jo godt være utilfreds med den laissez faireholdning, som udtalelsen er udtryk for: Efter justitsministerens mening kan det åbenbart ikke lade sig gøre at ændre f.eks. planloven, så den bliver mere velegnet at benytte i rockerborgsager, uden at komme i karambolage med grundlovens princip om ejendomsrettens ukrænkelighed. Princippet om ejendomsrettens ukrænkelighed bliver imidlertid i vid udstrækning brudt, når hensynet til almenvellet (som det hedder, altså os alle sammen) tilsiger det. Vi ejere af private fællesveje kender det til bevidstløshed: Vi er tinglyste ejere af vores veje, men hensynet til almenvellet tilsiger, at alle må benytte dem. Hvis dét ikke er et brud på princippet om ejendomsrettens ukrænkelighed, ved jeg ikke Der findes også andre eksempler i miljølovgivningen, hvor lovgiver (folketinget) uden at ryste på hånden f.eks. bestemmer, at hvis en ejer af en grund forurener denne, kan han tvinges til at ophøre med dette, rense grunden og evt. tåle sanktioner af forskellig art. Det er vel også et brud på ejendomsrettens ukrænkelighed, men også her står hensynet til almenvellet over dette princip. Man kunne lidt polemisk stille spørgsmålet, om hvorvidt en rockerborg i et villaområde ikke udgør en slags forurening? Umiddelbart inden det åbne samråd med justitsministeren havde jeg haft foretræde for olketingets retsudvalg, hvor jeg benyttede mine 15 minutters taletid til at fremkomme med den udtalelse, som bringes andetsteds i bladet. Det fremgår bl.a. heraf, at vi i Grundejeren.dk tilbyder olketinget at nedsætte og finansiere en tænketank med relevante juridiske eksperter, der som kommissorium ville få at fremkomme med forslag til ændring af lovgivningen. Dette indlæg blev sendt skriftligt til retsudvalget dagen inden. Om morgenen, den 9.4., var justitsministeren på banen i radioen med en meddelelse om, at hun ville nedsætte en arbejdsgruppe med samme kommissorium. I den forbindelse blev det nævnt af formanden for olketingets retsudvalg, Trine Bramsen (S), at det var det 4. udvalg i rækken, og at det nok ikke ville nytte noget (!). I mit indlæg lagde jeg derfor vægt på, at Grundejeren.dk kommer med i dette udvalg, idet vi tror på, at det nytter noget! Vi har rettet henvendelse til justitsministeren om dette (se andetsteds i bladet), men endnu ikke modtaget svar, så vi håber stadig på, at vores advokat Morten Mark Østergaard kommer med i arbejdsgruppen, således at vi som praktikere kan få indflydelse på arbejdsgruppens resultater. 3

4 Revision af Planloven Nedsættelse af en tænketank med Grundejeren.dk som primus motor Til olketingets Retsudvalg Christiansborg Ved foretrædet kl Baggrund ællesforeningen af Grundejerforeninger i København ( med knapt 7000 medlemmer svarende til ca stemmer er en paraplyorganisation for de københavnske grundejerforeninger. Det er vores medlemmer, der risikerer at få en rockerborg som nabo i deres villakvarter i morgen nogle af dem har det allerede - med alle de gener og den utryghed, som dette medfører. Vores mål er, at det i fremtiden ikke vil være muligt for rockere at slå sig ned i villakvarterer i Danmark. Som formand for ællesforeningen af Grundejerforeninger i København og pensioneret advokat har jeg og andre gode kræfter støttet G/ Vanløse Ny Villakvarter juridisk fra begyndelsen af oktober 2013 i deres kamp mod den rockerborg, der var blevet etableret i området. Vi har benyttet vores kontakter til eksperter i planjura med henblik på at forsyne Københavns Kommune med juridiske argumenter for, at kommunen havde hjemmel til at udstede et forbud, hvilket kommunens jurister i over et år har påstået, at der ikke var hjemmel til. Efter vores juridiske redegørelse under et foretræde for Teknik- og Miljøudvalget blev kommunen overbevist om det modsatte, og forbuddet blev omgående udstedt (bilag 2). Jeg bemærker for god ordens skyld, at Grundejeren.dk ikke har deltaget i selve udformningen af kommunens påbud, ligesom vi ej heller har medvirket i sagsforløbet for Natur og Miljøklagenævnet. Nu foreligger der så en afgørelse fra NMK, som ikke gav kommunen medhold, og da kommunen efter det oplyste ikke vil indbringe sagen for domstolene, binder denne afgørelse alle villaejere i Danmark. Derfor mener vi, at det nu er olketingets politikere, der må komme denne store befolkningsgruppe til hjælp og gøre noget. Begrundelse I forløbet med Københavns kommune er det blevet tydeligt, at det kunne være formålstjenligt at gennemføre en revision af planloven set i lyset af, at flere og flere kommuner oplever udfordringer med rockere og andre bander, der etablerer sig i byområderne - et problem, som ingen tænkte på, da planloven blev udformet. Som eksperter i grundejerforeningsforhold vil Grundejeren.dk gerne være primus motor i en tænketank, der vil belyse mulighederne for at indsætte nye værktøjer i planloven, og derfor har vi taget skridt til at udarbejde et kommissorium (bilag 1), hvoraf det bl.a. fremgår, at nærmere bestemte juridiske eksperter, repræsentanter for Justitsministeriet og Kommunernes Landsforening vil blive inddraget i revisionsarbejdet. Det nye forslag til rockerpakke L112 vedrører primært ændringer i straffe- og retsplejeloven, som effektiviserer politiets indsats. Derimod indeholder lovforslaget ikke ændringer i eksempelvis planlovgivningen, lejelovgivningen eller boligreguleringsloven. Det fremgår endvidere, at man alene vil udarbejde en ny vejledning til planloven. Vi i Grundejeren.dk mener klart, at borgerne ikke blot har behov for en vejledning, men at der er behov for en egentlig revision af planloven, så den bliver et effektivt instrument for kommunerne. Vi mener også, at det er muligt at gennemføre en sådan modernisering inden for grundlovens rammer uden at ramme foreningsaktiviteter, der ikke udgør en ulempe, således som det kort fremgår af kommissoriet. Læser man Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse i sagen fra Vanløse, vil man se, at nævnet fremhæver, at et af formålene med planloven er at medvirke til at forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirke til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår Problemet er, at de hensyn, som nævnet beskriver, oprindeligt har taget udgangspunkt i klassiske natur- og miljøbeskyttelsesmæssige hensyn, nemlig at forhindre, at mennesker bliver påvirket af forurening, støj og lugt, og at der er en vis planmæssig harmoni, så mennesket heller ikke udsættes for visuel forurening. Dette rejser nogle helt centrale spørgsmål hos Grundejeren.dk: Er tryghed i et boligområde ikke også et miljømæssigt hensyn, og omfatter samfundsudvikling på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår ikke også en udvikling, der holder rockere ude af boligområder? Er ejendomsrettens ukrænkelighed vigtigere for en rockerbande end for den grundejer, der uforskyldt får forurenet sin ejendom? Kan I politikere leve med, at tiltag mod rockerborge, som naboerne oplever som en trussel, ikke kan gennemføres af grunde, som almindelige mennesker ikke forstår? Det er der ingen stemmer i. Hvis man efter afgørelsen i NMK spørger: Hvem er vinderne?, er svaret klart: Det er rockerne. Kan I politikere leve med det, eller vil I være med til at ændre denne tingenes tilstand? Det er vores påstand, at der er opstået nye beskyttelsesbehov, som planloven bør forholde sig til. Disse behov kan tilgodeses ved, at der gives mulighed for at gribe ind. Ser man på miljøbeskyttelses- og naturbeskyttelseslovgivningen, synes der at være en lettere adgang til tvangsindgreb end efter planloven: Når der sker forurening af naturen, er ingen i tvivl om, at der skal kunne gribes ind med det samme. Men hvorfor skal der ikke være samme muligheder, når der opstår risiko for menneskers sundhed og tryghed i et boligområde, hvor der etableres en rockerborg? Udgangspunktet efter planloven er, at påbud og forbud kun har opsættende virkning, hvis Natur- og Miljøklagenævnet træffer afgørelse herom. Kunne man ikke forestille sig, at man indsatte værktøjer i planloven, der forpligtede nævnet til inden for en given frist at træffe en afgørelse og samtidigt gav kommunerne hjemmel til at kræve påbuddet opfyldt straks efter fristens udløb og til at iværksætte de fornødne indgreb naturligvis mod betaling af erstatning, hvis påbuddet efterfølgende måtte vise sig at blive underkendt? 4

5 Konklusion Vi ved fra vores medlemsforeninger, at mange går med tanker om at få mere tidssvarende servitutter tinglyst på deres ejendomme. Mange servitutter stammer fra begyndelsen af tallet og trænger ligesom planloven - til en modernisering. Hvis scenariet bliver, at vi får en stor mængde forskellige servitutter i fremtiden, er det klart, at det hurtigt kan blive et samfunds- og ressourcemæssigt problem at få afprøvet alle disse forskellige grænser ved domstolene. Denne udvikling er ikke ønskværdig, og derfor er der et akut behov for en revision af planloven, så der gælder landsdækkende bestemmelser, og så vi i Danmark får et effektivt værn mod fremtidige placeringer af rockerborge i villaområder i hele Danmark. Da vi vil skulle anvende vores fritid og private foreningsmidler til en sådan tænketank, ønsker Grundejeren.dk at sikre støtte fra olketingets Retsudvalg til et sådan initiativ, inden det sættes i værk. Vi håber, at Retsudvalget vil se positivt på dette forslag. Birgit Philipp, cand.jur. ormand for Grundejeren.dk Bilag: 1. Kommissorium for tænketanken 2. Grundejeren.dk nr. 27, side 3 til 9 indeholder en beskrivelse af forløbet med Københavns kommune Brev til justitsminister Karen Hækkerup København, den 22. april 2014 Justitsminister Karen Hækkerup Justitsministeriet Slotsholmsgade K Kære Karen Hækkerup, Vedr.: Rockerborge nedsættelse af arbejdsgruppe til revision af Planloven mv. Under henvisning til det åbne samråd i olketingets Retsudvalg den 9. april 2014 tillader jeg mig herved at fremsende det indlæg, jeg på vegne ællesforeningen af Grundejerforeninger i København (Grundejeren.dk),havde lejlighed til at fremkomme med for udvalget under mit foretræde inden samrådet. Som det fremgår, tilbyder Grundejeren.dk at være primus motor i en tænketank, som skulle bestå af såvel universitetsfolk som af advokater med praktisk erfaring på de relevante områder, hvis kommissorium skulle være forslag til ændring af den relevante lovgivning i rockerborgproblematikken. Justitsminister Karen Hækkerup Såfremt der er mulighed for yderligere repræsentation, hører vi gerne herom, idet vi har kontakt til andre jurister, som også har den nødvendige viden og praktisk erfaring på området. Vi mener, at netop kombinationen af universitetsfolk og advokater kunne medvirke til, at denne arbejdsgruppe bliver i stand til at producere konkrete og brugbare forslag, således at det lykkes at modernisere/ændre lovgivningen - naturligvis inden for Grundlovens rammer. Med venlig hilsen, GRUNDEJEREN.DK Under hensyn til, at Justitsministeren nu har til hensigt at nedsætte en arbejdsgruppe med tilsvarende opgave, ønsker jeg at præcisere, at Grundejeren.dk er meget interesseret i at deltage i dette arbejde,da vi besidder såvel den juridiske som den praktiske ekspertise på området. Under hele forløbet op til Københavns Kommunes udstedelse af forbuddet har vi været rådgivet af advokat Morten Mark Østergaard, orum Advokater, Havnevej 3-5, 4000 Roskilde, som ligeledes har repræsenteret Vanløse Ny Villakvarter, hvor rockerborgen i Vanløse som bekendt er beliggende. Det er derfor vores forslag, at Grundejeren.dk som minimum bliver repræsenteret i arbejdsgruppen af advokat Morten Mark Østergaard. Birgit Philipp, cand.jur. (pens. advokat) formand Nakskovvej Valby T: formand@grundejeren.dk 5

6 Repræsentantskabsmøde 2014 Med Arbejdernes Landsbank som værter Grundejeren.dk s Repræsentantskabsmøde 2014 var henlagt til Panopticonbygningen ved Hovedbanegården - hovedkontor for Arbejdernes Landsbank, der venligst stillede lokaler til rådighed samt medfølgende forplejning. Bankens foreningsekspert, Niels Lundorff, bød velkommen til Grundejeren.dk med håb om et godt møde. Nu skal det jo ikke være et reklamemøde, men jeg føler at have pligt til og fortælle om bankens interessante renter - på både ind- og udlån - hvilket man jo kan efterprøve. Herefter overdrog han ordet til formand Birgit Philipp, der bød velkommen til repræsentantskabsmødet med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent Birgit Philipp foreslog Steen Lorenzen fra Vanløse Stationsby som dirigent, som således blev valgt med applaus. Steen Lorenzen konstaterede, at dagsorden og indkaldelse levede op til foreningens vedtægter og kunne dermed erklære generalforsamlingen for lovligt indvarslet og beslutningsdygtig. herefter gav dirigenten ordet tilbage til formanden. 2. Beretning for 2013 En sidegevinst for Grundejeren.dk er, at vi har fået udbygget vores i forvejen gode samarbejde med BR-politikerne og pressen. I forløbet anvendte vi også de gode kontakter, vi allerede havde til prof., dr.jur. Peter Pagh, som udarbejdede en skriftlig støtte til det juridiske arbejde, som jeg sammen med vores advokat Morten Mark Østergaard fra orum Advokater havde lavet. Sammen er vi nu i gang med at udarbejde en modelservitut, som med respekt for Grundlovens bestemmelse om ejendomsrettens ukrænkelighed skal gøre vores medlemsforeninger bedre rustede mht. eventuelle fremtidige rockerborge i deres område. Vi arbejder også for en revision af Planloven, således at denne bliver mere klar i forhold til rockerborge. B Dong Som det nok er alle bekendt, er Københavns kommune i gang med at nedlægge el-luftledningerne til jord. De første grundejerforeninger, som Dong gravede hos, oplevede denne proces meget negativt. Grundejeren.dk gik straks ind i problematikken, udarbejde et forslag til en rammeaftale mellem vores medlemmer og kommunen. Denne aftale baserede sig på de meget tydelige og helt konkrete retningslinjer for, hvordan gravearbejde skal udføres i kommunen, retningslinjer, som overhovedet ikke blev overholdt. Vi forelagde denne rammeaftale for TMU, hvor jeg endnu engang havde fået foretræde, med krav om, at enten indgik kommunen aftalen med os, eller også opgraderede kommunen det tilsyn, de er forpligtede til at føre med sådanne arbejder. Et stort problem for os er, at vi ikke er såkaldt part i sagen... vi har den sædvanlige status: Vi skal betale al vedligeholdelse, men vi har ingen rettigheder. Kommunen valgte at opgradere tilsynet, og det skal siges, at nu fungerer alt langt bedre. Vi modtager ligefrem tilfredse tilbagemeldinger fra de medlems-foreninger, som er kommet igennem processen. A Rockersagen Det, vi nok alle mest husker fra året, der gik, er rockersagen, startede Birgit Philipp, som for vores vedkommende begyndte på medlemsmødet i Vanløse den 2. oktober, og hvor det bl.a. gennem Grundejeren.dk s medvirken lykkedes at formå Københavns Kommune til den 9. oktober at udstede et forbud mod rockernes brug af ejendommen i Vanløse. Denne beslutning har rockerne anket, og vi venter stadig på en afgørelse fra Natur og Miljøklagenævnet. C LAR-projektet Med baggrund i det store skybrud den 2. juni i 2011 støttede Grundejeren.dk - i samarbejde med Arbejdernes Landsbank og Vanløse Lokaludvalg - en undersøgelse af jordbunden i G Katrinedal i Vanløse i oktober ormålet var at få konstateret, om der overhovedet kan nedsives på egen grund i Københavns lerede jorder. Sammen med Vanløse Ny Villakvarter og borgerrepræsentationspolitikerne Jacob Hougaard (A) og Jacob Næsager (C) havde vi deltaget i et fakkeltog som demonstration mod rockerne, og mange af vores medlemmer stillede op tak for det! Jeg havde også fået bevilget foretræde for Teknik og Miljøudvalget på Københavns Rådhus, hvor jeg med juridiske argumenter søgte at overbevise politikerne om, at de KUNNE og burde handle. Det lykkedes åbenbart, for efter mit indlæg udtalte den daværende borgmester Ayfer Baykal, at nu var den sag så helt klar! måske lidt ironisk, men jeg var helt enig! 6

7 Herefter har projektet udviklet sig, og der er nu i oktober 2013 anlagt fire testfaskiner i G Katrinedal på Bangsbo Plads i samarbejde med Vanløse Lokaludvalg, Københavns Kommune og Teknologisk Institut. Her måles der frem til foråret, men allerede nu er der konstateret en god nedsivningseffekt og en minimal forurening. Siden har Grundejeren.dk - i samarbejde med Ecocon Miljø - søgt og fået kr. fra Miljøstyrelsen til oplysningsarbejde omkring mulighederne for nedsivning, hvad enten det drejer sig om regnvandsbede, haveforsænkninger eller faskiner. Måleresultater fra nedsivning og forurening i testfaskinerne skal ligeledes bruges i oplysningsarbejdet. Der er foreløbig arrangeret 4 møder/workshops i København og omegn, startende med Vanløse Kulturstation den 27. marts kl D Belysning i København Alle master (træ, beton og gitter) udskiftes. Der bliver variabel belysning på hver enkelt mast, således at styrken ændres ved mere eller mindre trafik. Alle master bliver mindre, da luftledningerne på masten fjernes, og de bliver duesikrede. Der bliver mulighed for flere eller færre master, end de eksisterende, men der bliver primært sat master op, hvor de gamle stod. Lyskilden vil være LED-pærer, hvilket skulle betyde en millionbesparelse. Projektet koster ifølge budgetterne 250 millioner kr. og forventes færdigt i Vi har forespurgt kommunen, om dette arbejde vil være forberedt sammen med DONG, således at der kun skal graves én gang. Det har kommunen bekræftet! E Ejendomsskatter Bestyrelsen har gennemført en lille undersøgelse af udviklingen i vores egne ejendomsskatter fra 2001 til nu. Vi er i færd med at udarbejde en konklusion, som vil komme i vores blad. Tidligere har vi manifesteret vores utilfredshed i pressen og sendt en skrivelse til den daværende skatteminister Holger K. Nielsen, som han pænt svarede på, uden at der dog kom noget konkret ud af dette. oreningens udvikling Medlemstallet ved udgangen af 2013 var: 6387, dvs. fremgang på 399 i forhold til de 5988 i Vi har stadig planer om en egentlig hvervekampagne, men indtil videre har vi valgt at lade nogle af vores møder være åbne for alle for derved at komme i kontakt med foreninger, der endnu ikke er medlemmer. Heroverfor står hensynet til vores medlemmer, som jo gerne skulle føle, at de får noget for kontingentkronerne. Vores blad, som vi er meget stolte af, bliver godt modtaget også hos kommunen og rost meget... stor tak til Erik Honoré, vores utrættelige redaktør, som for længst har erkendt, at meget af bladet skal skrives af ham selv. Birgit Philipp sluttede beretningen af med en tak til bestyrelsen, der er meget flittig og arbejder rigtigt godt sammen... vi er fulde af gode idéer til næste års aktiviteter, men vi hører naturligvis også rigtigt gerne fra medlemmerne, hvis I har forslag. Kommentarer til beretningen I forbindelse med en debat om medlemshvervning gav Uffe Jacobsen fra Vigerslev Haveforstad udtryk for, at foreningerne burde gøres tydeligere opmærksom på de fortrædeligheder, man kan komme ud for med forvaltning, forsyningsvirksomheder, vejvejrenovering, trafik og parkering, rockerborge, forsikringsproblemer osv. Vi står jo umiddelbart stærkere samlet i en paraplyorganisation. Uffe mente også, at vi i højere grad burde benytte lokalaviserne. Dette kunne formanden kun erklære sig enig i - selv om entusiasmen hos de lokale redaktører er meget svingende. Erik Jønsson fra Kirkestiens Villakvarter kommenterede DONG s opgravninger og opfordrede til, at foreningerne gik i dialog med DONG og deres underentreprenører. Han efterlyste også - sammen med Sanotra fra Præstegårds Allé Vejlaug - muligheden for forsikring af fællesarealer. Efter den store storm var der en del udgifter på de mange skader. ormanden lovede at rette henvendelse til forsikringsselskabet angående en sådan tillægsforsikring og berette om resultatet i næste nummer af medlemsbladet. Bl. a. Henning Rudkjær Mikkelsen fra Søholm Parkby gjorde opmærksom på det stigende problem med de tætte parkeringer på villavejene. Beboere i de store karréejendomme parkerer på vejene uden hensyn til den gennemkørende færdsel, der så må tage fortovet til hjælp. Og uden hensyn til vejenes ejere, der har svært ved at komme til og fra egen grund. Det problem kunne de mange foreninger nikke særdeles genkendende til. Vi har forpligtelsen for vejenes stand, medens det ligger lidt tungere med rettighederne. Uffe Jacobsen, der har undersøgt forskellige muligheder for en ordning med et parkeringsselkab, fortalte, at KBH-Park tilbød at ordne p-problemerne for ingen penge. Han rettede derfor henvendelse til Københavns Kommune for at høre, om de ville tillade en sådan ordning i villakvarteret. Kommunen trådte vande i sagen, men efter flere henvendelser kom der dog et svar, hvor det mellem linierne kunne konstateres: At man ikke kunne drømme om at godkende en sådan ordning. Det kunne jo også give konkurrence til kommunens betalingszoner. 3. Godkendelse af revideret regnskab for 2013 Kasserer Poul Hounsgaard fremlagde regnskabet for 2013, som blev godkendt. 4. Rettidigt indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag til repræsentantskabsmødet. 7

8 Repræsentantskabsmødet fortsat Bestyrelsens budgetforslag for 2015 Budgetforslaget blev godkendt. 6. Valg til bestyrelse På valg var kasserer Poul Hounsgaard og bestyrelsesmedlemmerne Jørgen Palm, Hanne Skovsgaard samt den vakante bestyrelsespost, der ikke blev besat ved valget Kasserer Poul Hounsgaard, G Sundbyvang, blev genvalgt. Jørgen Palm, G Søndervang, og Hanne Skovsgaard, G Bjørnsonsvej/Strindbergsvej, blev genvalgt til bestyrelsen. Erik Jønsson, G Kirkestiens Villakvarter, blev nyvalgt til den vakante bestyrelsespost. Leif Pedersen, G Søndervang, blev genvalgt som suppleant. Revisor Per Rahbek, Valby og Omegns Byggeforening, og suppleant Jens Kolind, G Søndervang, blev begge genvalgt. Der var lystig diskussion i AL s kantine 7. Eventuelt Dette punkt blev henlagt til det sociale samvær i Arbejdernes Landsbank s kantine, hvor repræsentantskabets deltagere blev budt på middag. Og her fortsatte så diskussionen om de private fællesveje, trafik og ikke mindst parkering. Birgitte Myrup efterlyste oplysninger om de nye planer for affaldsindsamling hos villaerne. Erik Honoré fortalte om ideen med kildesortering med nye to- eller tredelte beholdere og tanken om 14-dages-tømning, der tilsyneladende er en spareøvelse for at undgå nye takststigninger. Som bekendt har affaldsservice et underskud på 115 mio. kr., som kun kan hentes hos forbrugerne eller gennem en begrænsning af servicen. Man kan ligefrem længes efter R98. Affaldsplanerne, der skal træde i kraft 1. marts 2015, blev ved TMU-mødet den 24. februar atter sendt til hjørnespark. Erik Honoré 8

9 Medlemsmøde 25. marts Grundejerbesøg på Christiansborg med Lennart Damsbo-Andersen(S) Den 25. marts var Grundejerne inviteret til rundvisning på Christiansborg med Arbejdernes Landsbank. Efter et grundigt sikkerhedstjek fik de tyve deltagere adgang til Borgen. Det Socialdemokratiske folketingsmedlem Lennart Damsbo Andersen - med en fortid som borgmester i Nysted - var dagens guide, som startede med at fortælle om en folketingspolitikers travle hverdag. ormand for Grundejeren.dk Birgit Philipp benyttede lejligheden til at stille nogle relevante spørgsmål vedrørende ejendomsværdier, hvilet gav anledning til at aflevere nogle forslag til den fremtidige beskatning af fast ejendom. Den folkevalgte forsamling havde henlagt et møde til samme aften, som vi aflagde Borgen besøg, hvilket betød, at vi ikke kunne besøge selve folketingssalen. Det må vi så have til gode til den næste rundvisning. Medlemsmøde 8. april Arbejdernes Landsbanks intense grundlæggende regnskabskursus Kursusleder og kundekonsulent Erol Alcevski AL Kundekonsulent Erol Alcevski og kunderådgiver Anne øns havde travlt, for selv et grundkursus i debet og kredit tager tid at afvikle, specielt da der jo også skal være tid til at besvare spørgsmål. Huskereglen var nem: Går der penge ind i kassen eller ind i banken, skal kontoen DEBITERES, fordi det er DEJLIGT, og går der penge ud, skal der KREDITERES, fordi det er KEDELIGT. Denne regel og flere andre blev gennemgået, mens selv de garvede kasserere lærte nyt. Og for de, som havde glemt det: Bland aldrig dine egne penge sammen med foreningens! Når den ny viden har bundfældet sig, er det helt livsbekræftende at studere det materiale, som vi fik udleveret: Der står det jo på tryk, det vi lærte, og det er jo slet ikke så indviklet nåh sådan aha, ja selvfølgelig se, se ikke andet det skal jeg huske. Kursusdeltager Jørgen Krogdahl Rådgivende Civiløkonom jorgen@krogdahl.dk Husk! Radon-mødet den 10. juni kl. 19 i Kulturstation Vanløse 23 huse i Vanløse er blevet målt. Resultater og gode råd præsenteres den 10. juni - Tilmelding til erikhonore@gmail.com senest 2. juni Arrangør: Vanløse Grundejersammenslutning i samarbejde med Vanløse Lokaludvalg og Det Økologiske Råd 9

10 Regnvandsmøde i Vanløse Der var mange gode spørgsmål og en rigtig god debat, da Grundejeren.dk og Vanløse Lokaludvalg holdt et stort regnvandsmøde i Kulturstationen d. 27. marts. Det blev både drøftet, hvad man kan og hvad man må. ormand for Vanløse Lokaludvalg, Bent Christensen, bød velkommen og fortalte, at lokaludvalget har særlig fokus på skybrudssikring efter oversvømmelserne i Han påpegede, at skybrudssikring simpelthen er et af lokaludvalgets vigtigste indsatsområder i Vanløse. Derefter overtog en veloplagt civilingeniør, Kåre Press-Kristensen, der i dagens anledning optrådte som LAR-rådgiver fra Grundejeren.dk. Kåre understregede, at regnvandshåndtering er en fælles udfordring, og at alle bør bidrage, hvad enten de bor udsatte steder eller ej. Kun gennem en fælles og koordineret indsats kan vi få klimasikret bydelen. Dette kan gøres ved at anvende regnvandet til noget fornuftigt, f.eks. havevanding, bilvask, toiletskyld og maskinvask, og ved at nedsive det overskydende regnvand, så det bliver til nyt grundvand frem for et problem i naboens kælder. De forskellige tekniske løsninger og økonomien blev gennemgået i detaljer kun afbrudt af spørgsmål fra interesserede deltagere. Derefter blev resultaterne fra skybrudstesten af en af forsøgsfaskinerne i Vanløse gennemgået. Resultaterne af skybrudstesten viste heldigvis, at faskinen kunne rumme en 100 års regn (den regnmængde, der faldt d. 2. juli 2011), som den var dimensioneret til. Ligeledes viste forsøget, at udsivningen skete i et tempo, så faskinen allerede efter et par timer kunne indeholde en alm. regn og efter et døgn kunne indeholde en voldsom regn. Dette var vel og mærke muligt uden kritiske grundvandsstigninger omkring faskinen. askinen bestod derved skybrudstesten men desværre er det langt fra alle kloakmestre, der dimensionerer skybrudssikre faskiner. ør spørgsmålene efterlyste Kåre Press-Kristensen igen forsøgsarealet til overfladenedsivning i Vanløse. Det kræver en fordybning i haven, der hælder væk fra huset. Interesserede kan henvende sig hos sekretariatsleder Erik Honoré på / erikhonore@gmail.com fra Grundejeren.dk frem til påske. Derefter bliver der kigget på haver hos de tilmeldte, og forsøgshaverne bliver valgt. Derefter fortalte Erik Honoré om Grundejeren.dk s arbejde med klimasikring og fordelen ved at gå samme som grundejerforening og indhente et samlet tilbud, hvorefter Per Stengade fra Vanløse Lokaludvalg fortalte om lokaludvalgets store skybrudskortlægning af Vanløse og mulighederne for at deltage i arbejdet i lokaludvalgets natur- og miljøgruppe. Efterfølgende var afsat en time til spørgsmål og debat. Under spørgsmålene viste det sig, at også projektlederen på København Kommunes klimatilpasning, Jan Burgdorf Nielsen, sad blandt publikum. Han kunne derved besvare alle spørgsmål, der vedrørte forvaltningens område. Så alle spørgsmål vedr. tekniske detaljer og regulering kunne besvares til mindste detalje, hvilket vakte begejstring blandt deltagerne. Mødet var arrangeret af Grundejeren.dk og finansieret af Miljøstyrelsens pulje til Grønne Ildsjæle og Vanløse Lokaludvalg. 10

11 D Generalforsamling i G Utterslevhøj G Utterslevhøj tog på årets generalforsamling afsked med en mangårig og afholdt formand og satte samtidig dobbelthusproblematikken og overudnyttelse af villagrunde på dagsordenen. Hans Jørgen Lykkeboe på Utterslevhøjs generalforsamling Byfortætning Den 3. april afholdtes der generalforsamling i G Utterslevhøj med to væsentlige punkter på den 0rdinære dagsorden. or det første skulle der tages afsked med foreningens formand gennem 25 år, og for det andet var der igen debat om overudnyttelsen af villagrunde - også kaldet dobbelthusproblematikken. Povl Hansen fra Harespringet i G Utterslevhøj havde gjort et oplæg til generalforsamlingen, som bringes i dette nummer af Grundejeren.dk. Til lejligheden var arkitekt og næstformand i Grundejeren.dk, Hans-Jørgen Lykkeboe, inviteret til give sit besyv med omkring byfortætningspolitik. Lykkeboe havde inden mødet travet Utterslevhøj tyndt. Man får en fin oplevelse af dette varierede terræn op ad Utteslev Mose med mange grønne pletter ved de smalle nyistandsatte veje i et lukket område. Et fantastisk attraktivt kvarter med en stor herlighedsværdi. Men et sted støder man på en gevaldig mur, der er rejst omkring et hus, som lukker vejen, lukker for udsigten og kan skade forholdet til de nærmeste naboer. På flere af de små grunde presses der dobbelthuse ind, som vidner mere om spekulation end ønsket om en rimelig bolig. I 1908 blev der udskrevet en konkurrence på en plan over København, der resulterede i de store villakvarterer, der ligger i en rand omkring København, og er noget ganske unikt for en europæisk metropol. Tiden er gået, og både kommune og grundejere lader hånt om de servitutter, som skulle beskytte områderne, med automatisk udstedelse af dispensationer. Kommunalplanen foreskriver stadig 700 kvm. som mindstestørrelsen på en parcelhusgrund - skønt det i realiteternes verden nærmer sig de 300 kvm. ormanden takkede af Hans Bo Larsen havde efter 30 år i Utterslevhøjs bestyrelse - heraf de 25 år som formand - besluttet sig for at takke af. Hermed slutter en lang epoke med en særdeles aktiv og værdsat formand. Vi kunne fylde et nummer af Grunderen.dk med alle Hans Bo s indsatser og mærkesager, men indskrænker os til at nævne nogle få. Da København skulle ændre på bydelsgrænserne i starten af 00 erne, skulle bl.a. Utterslevhøj tilknyttes Bispebjerg og Nørrebro. Men det kunne Hans Bo ikke acceptere, idet området på mange måder hang naturligt sammen med Brønshøj. Og efter en lang kamp lykkedes det ham at få overbevist kommunen om, at Utterslevhøj skulle bevare sin tilknytning til Brønshøj. Mange foreninger er i dag Hans Bo taknemmelige for hans seje kamp med DONG og dennes underleverandør i forbindelse med jordlægningen af el i København. En historie, som vi har omtalt flere gange i Grundejeren.dk. Vagthunden Hans Bo vil blive savnet af flere samarbejdspartnere, af sin egen grundejerforening og ikke mindst i Grundejeren.dk s bestyrelse, hvor han i en lang årrække var et aktivt medlem. Kender vi ham ret, har han allerede gang i andre projekter. Men vi ønsker ham alligevel et godt Otium - og byder velkommen til den nye formand, Elin Hausle Ebbesen. Erik Honoré Hans Bo Larsen Hvilke værdier? I den enkelte grundejerforening må man blive enige om, hvilke værdier man ønsker bevaret og vil stå vagt om, sluttede Hans- Jørgen Lykkeboe. 11

12 IDÉOPLÆG Villabyerne i Københavns Kommune Problemstilling: Villabyerne i Københavns Kommune er bebyggelser, der ligger i en kreds omkransende byens centrum og brokvarterer. Det er områder, der i diise år er under kraftig forandring, men hvis konsekvenser har haft ringe bevågenhed ud fra et byplanlægningsperspektiv. Af Povl Hansen, G Utterslevhøj København oplever i disse år en stærk befolkningstilvækst. Den var i 2012 på nye indbyggere 1), der er en konsekvens af flytning fra land til storby. Det stiller store krav om udvikling af nye boligområder. or at opfylde behovet, sker der en kraftig udvidelse af ledige byggearealer i kommunen. Det er store områder, hvor der kan skabes nye bebyggelser, der kan tage imod de mange nye indbyggere. Det drejer sig om Ørestaden, Carlsberggrunden og den nye bydel Nordhavnen. Og som et andet uudnyttet areal, er der hele Refshaleøen, der endnu ikke er inddraget i byfornyelsen. Ønsket om vækst i Hovedstadsområdet sker på basis af den generelle urbanisering, der er en megatrend, der præger alle lande i verden. Et af midlerne i København har været integration på tværs af Øresund i samarbejde med de skånske kommuner. ormålet er at skabe et vækstcenter i Nordeuropa. I hele dette vækstscenarie ligger der en krans af villaområder i Københavns Kommune, der ikke alene er under pres fra den generelle byvækst, men også under pres for tilpasning af bebyggelsen til moderne boligkrav og leveforhold. I forhold til ekspansion i Hovedstaden ligger de gamle villaområder som attraktive områder med differentieret villabebyggelse, og med nære, grønne rekreative områder. De ligger på forholdsvis små grunde, der er relativt bynære og derfor attraktive. Områderne tiltrækker således et andet segment end de helt byfortættede områder i storbyen. Byfortætning er blevet et af plusordene i byplanlægningen. Den giver en lang række fordele i form af bedre udnyttelse af institutioner, transport og infrastruktur. Den lægger dog også et pres på den bestående infrastruktur, der er dimensioneret til en lavere udnyttelsesgrad. Der er også en række andre minussider. Det drejer sig først og fremmest om den kraftige forandring, der påvirker de nuværende beboeres levevilkår. Disse kan blive til stor ulempe og være konfliktskabende, hvis der ikke tages højde for disse i den byfornyelsesproces, der i disse år sker i landets villaområder. Kun med udgangspunkt i områdernes specifikke forhold, og via en kortlægning af disse, kan der ske en fornyelse af villaområderne, der ikke skaber konflikter og modsætninger. Der findes ikke nogen samlet planlægning for, hvad kommunen og beboerne vil med byens villaområder. Det er specielt problematisk, da de i disse år er under hurtig forandring. Der er ingen tvivl om, at der er behov for en fornyelse af en del af boligerne i villaområderne. Problemet er, at retningslinjer og planlægningen sker som enkeltsagsbehandling med udgangspunkt i konkrete byggeansøgninger. Der gives helt generelt dispensation fra gældende servitutter og bygningsbestemmelser. Dispensationerne er baseret på vedtagelser i Teknik- og miljøudvalget og Borgerrepræsentationen. Der er derfor behov for en samlet vurdering af disse områders kulturelle, bygningsmæssige, miljømæssige og landskabelige værdier for byen. Villabyerne er levesteder for en stor gruppe af borgere i kommunen. Amager Områderne udgør værdifulde bymæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske træk i en storby, der er under kraftig forandring. Det er en forandringsproces, der allerede i disse år har en kraftig indflydelse på områdernes karakter. Dette i form af nye dobbelthuse, der skydes ind i den eksisterende villabebyggelse, efterhånden som der opstår muligheder for nedrivning af bestående villabebyggelse. Denne forandring, der specielt i de senere år har taget til i omfang, forandrer områdernes karakter og funktion. Den skaber også en yderligere belastning af infrastrukturen, der er opbygget til en anden og mindre intensiv byudnyttelse. På trods af protester fra grundejersammenslutning og indsigelse fra enkeltpersoner, gives der i stor udstrækning dispensation fra gældende regler. Processens nuværende praksis er derfor i stor udstrækning konfliktskabende. Grundejernes forsøg på at påvirke udviklingen i villabyerne Grundejeren.dk, der er fællesorganisation af grundejerforeninger i Københavns Kommune har gentagne gange påpeget problemet med den pågående byfortætningsproces, hvor der sker en stigende udnyttelse af de små villagrunde i kommunen. Indsigelserne har ikke mindst været rettet mod den tiltagende opførsel af dobbelthuse i villabyerne. Samtidigt indskrænkes grundejernes rettigheder løbende. Senest har kommunalbestyrelsen enstemmigt ophævet nabohøringskravet i forbindelse med dispensation fra servitutter i villaområderne. Servitutterne var tænkt som en begrænsning i udnyttelse af grundene. Der eksisterer nogle generelle bestemmelser for udnyttelse af villagrunde 2). Der er bygningsregulativets bestemmelser for bebyggelse for villaer: Bebyggelsesprocenten er 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde, dog 40 for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse og kædehuse. 12

13 Den angivne højde er 2 etager, og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn 3). Grundstørrelsen er sat til minimum 700m 2, også ved ommatrikulering. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte andre grænser, og det er i København sket i en glidende proces 4). Udover de generelle bestemmelser, er der servitutter på vores områder, der angiver, at 1/3 del af grunden må bebygges 5). 1. Allerede i 1971 gav den samlede magistrat bemyndigelse til, at man kunne se bort fra servitutterne på de enkelte villagrunde. Der var servitutter, der regulerede byggeprocenten. 2. Bemyndigelsen blev forlænget i 1986, betinget af, at etagearealet ikke oversteg 1 ½ etage for dobbelthuse. At byggeprocenten ikke oversteg 40 procent, og at der ikke blev indrettet mere end 2 boliger på grunden. 3. I Kommuneplan for 2011 blev der indført en max højde på 10 meter og en bebyggelsesprocent på 40 for alle villagrunde i Københavns Kommune. 4. I 2013 besluttede en enig Borgerrepræsentation, at der ikke længere skulle være nabohøring i forbindelse med dispensation fra gældende villaservitut. Det forringer naboers mulighed for at gøre indsigelse mod byggeprojekters udformning. En klar forringelse af borgernes demokratiske indflydelse. Der har i en lang årrække været gjort indsigelse fra grundejernes fællesorganisation i København mod den glidende udvikling. Dette er sket over for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen. Således havde den daværende formand, Hans Jørgen Lykkebo, Hans Bo Larsen og den nuværende formand for fællesforeningen advokat Birgit Philipp allerede i 2006 foretræde for teknik- og miljøudvalget. De fremførte organisationens protester mod yderligere udstykning af de små villagrunde til dobbelthuse. Det har desværre ikke båret frugt. Det er ikke alene opførelsen af dobbelthuse, men også om- eller tilbygninger, der kan have afgørende indflydelse på livsbetingelserne på nabogrundene. Her vist med et eksempel fra Husum, hvor en ombygning (tidligere bungalow) har ændret livsbetingelserne for beboerne på tilstødende grunde. Helhedsvurdering og specielle forhold Udviklingen i Københavns villabyer sker i dag på basis af generelle bestemmelser i Kommuneplanen, dispensationsmæssige retningslinjer fra teknik- og miljøudvalget i forhold til administrationens sagsbehandling, og på basis af praksis i enkeltsagsbehandling. Der har tidligere fra enkeltmedlemmer af teknik- og miljøudvalgets side været rejst ønske om en helhedsvurdering af villabyernes planlægningsmæssige status. Nogle medlemmer har følt, at det var svært at tage stilling til dispensationer uden denne helhedsvurdering. I dag eksisterer denne kun i form af Kommuneplanens generelle bestemmelser. På et møde med Grundejeren.dk s Repræsentantskabsmøde 2013 siger stadsarkitekten ifølge referat: Der er mange nye og større byggerier i gang i hovedstaden. En af stadsarkitektens opgaver er at tilse, at der er så mange forskellige og spændende byrum som muligt. En del af det store Ørestadsbyggeri skal der derfor gentænkes for at skabe de omgivelser og faciliteter, der gør byrummet mere levende, spændende og trygt. Interessen for udviklingen af villahavebyerne var nok det, der lå forsamlingen mest på sinde, og bl.a. Jørn Palm spurgte til stadsarkitektens mening om den overudnyttelse, der i øjeblikket finder sted på parcelhusgrundene. Tina Saaby der ikke var uden forståelse for de uheldigheder, der finder sted - måtte meddele, at problemet med, hvor meget en parcelhusgrund må udnyttes, desværre ikke er hendes bord. Det er rigtigt, at det ikke er noget, som stadsarkitekten bestemmer. Problemet er dog mere sammensat, da politiske beslutninger altid må hvile på en blanding af faglige argumenter og politiske prioriteringer. orslag om ændringer af gældende regler kommer dog ofte fra administrationen i kommunen. Det sker på basis af praksis i sagsbehandlingen. Problemet er her, at praksis kun er et element i det problemkompleks, som regler og beslutninger vedrører. Borgernes leveforhold, interesser og prioriteringer er et andet element. Et af problemerne er dobbelthuse på de forholdsvis små grunde, som præger villabyerne. Et andet er byggehøjden, der ofte i forbindelse med nybyggeri vil give indsyn til naboernes liv og give skyggevirkninger på tilstødende grunde. I forbindelse med den sidste reviderede kommuneplan, blev max højden på villaer i kommunen sat til 10 meter (i det almindelige bygningsregelment er den sat til 8,5). Der blev fra grundejernes side i Brønshøj gjort indsigelse mod dette. Det blev afvist med henvisning til, at højden var den gældende praksis og kun erstattede den tidligere etageantal i kommuneplanen 6). Det hedder i svaret: I forslaget til Kommuneplan 2011 er den maksimale bygningshøjde for alle typer af rammer for Lokalplanlægning fastlagt i meter. Tidligere var den for nogle typer (B- og C-områder) fastlagt i etageantal. Det var således tilladt at bygge to etager plus tagetage i B1-områder. To etager samt tagetage vil afhængigt af tagform ofte svare til eller overstige 10 meter. Der er derfor ikke tale om en indholdsmæssig ændring, men alene en mere præcis måde at beskrive reglerne på. Der har ikke været en generel højdebegrænsning i villaområderne på 8 meter 7). Der slås således fast, at der overalt i villaområderne må bygges i en højde på 10 meter. Da villaområderne i yderst ringe udstrækning er dækket af lokalplaner, er det den i kommuneplanen bestemte højdeangivelser, der er gældende. Der er også i årenes løb blevet rejst kritik af, at indsigelser mod nye byggeplaners udformning i ringe udstrækning bliver taget til følge. Muligheden for at gøre indsigelser er også blevet indskrænket i den seneste vedtagne beslutning i borgerrepræsentationen om servitutbestemmelserne. 13

14 Der er derfor et klart behov for, at kommunens byggesagsbehandling gøres til genstand for en konkret vurdering. Det virker således, som om, byplanlægningen i villaområderne sker ud fra enkeltsagsbehandling og ikke ud fra de forskellige områders forskelligartede forhold. En samlet undersøgelse på basis af en række byggesags cases ville kunne bringe klarhed over hvilke principper, der er grundlæggende i de byggesags-afgørelser, der er truffet. Og samtidig vil det give klarhed over, i hvor stor udstrækning indsigelser og helhedsvurderinger har spillet ind på sagsafgørelserne. Villabyerne er meget forskellige Villabebyggelsen i Københavns kommune er i stor udstrækning bygget i perioden efter 1900 og de efterfølgende årtier. I dag er der enfamiliehuse i kommunen 8). Der er en meget differentieret bebyggelse på grunde, der mange steder er under de 700 m 2, der i dag kræves for en villagrund. Beliggenheden er også meget forskelligartet. Nogle af områderne grænser op til etagebyggeri og hovedfærdselsåre. Andre ligger tæt ved rekreative områder og udgør et grønt bindeled mellem etagebebyggelse og grønne rekreative og fredede områder. De få søer, moser og vandløb, der er i Københavns Kommune, ligger ofte ved eller i tilknytning til villaområderne. Det gælder således Utterslev Mose, der er et stort sammenhængende rekreativt område i udkanten af Københavns Kommune. Det er også områderne omkring Damhussøen, Damhusengen, Kirkemosen, Degnemosen, Emdrup sø, Grøndalsparken og dele af Vestvolden, men også langs med Vigerslevparken og langs Amager Strandpark eksisterer der grønne områder med villabebyggelse. I disse områder og andre områder, der ligger i nærheden af eller op til haveforeninger, vil forandringer i villabebyggelsen påvirke omgivelserne ud over selve bebyggelsen. Andre områder ligger på et kuperet terræn, hvor bebyggelsen på morænenbanken bevirker, at bebyggelsen fremtræder som et kraftigt visuelt indtryk i forhold til de tilstødende områder. Det gælder således Utterslevhøj. orandringer i en bebyggelse påvirker således ikke alene miljø og levevilkår i selve bebyggelsen, men også det omkringliggende landskab og miljø. Det er derfor ikke rimeligt, at så store og forskelligartede områder behandles generelt, og forandringerne etableres på basis af byggesagsbehandling og ikke med udgangspunkt i overordnede planmæssige helhedssyn for de forskellige områder. Utterslevhøj som case Utterslevhøj Grundejerforenings område er kun et af de mange, der er berørt af byfortætning og stigende udnyttelse af de små grunde, der præger villabyerne. Vi vil i det efterfølgende eksempel bruge Utterslevhøj. Området ligger smukt ud til Utterslev Mose på en morænebanke, der sammenbinder det grønne og rekreative område ved mosen med de bagvedliggende lave karrébebyggelser langs Hareskovvejen og Utterslev Torv. I Utterslevhøjs område sker der i stigende udstrækning opkøb af eksisterende villaer med henblik på nedrivning. Denne praksis har bevæget sig op i et prisniveau, hvor flere og flere af de villaer, der bliver udbudt til salg, også har dobbelthus-entreprenørernes interesse. Utterslevhøj ligger på en morænebanke, der bevirker, at bebyggelsen også præger den landskabsmæssige oplevelse i en større del af Utterslev Mose, der grænser op til bebyggelsen. I bydelsatlas fra Planstyrelsen, hedder det om området 9) : Utterslev Mose har en fliget form, der kiler sig ind i de tilgrænsende villaområder. Arealerne har en mere urban karakter og henligger som græsfælleder og boldbaner, præcist afgrænset af villabebyggelsen Og videre om villaområdet: De store sammenhængende villakvarterer danner bydelens afgrænsning mod parker og grønne områder. Villabebyggelsen understreger og følger bydelens bevægelige terræn og er velplaceret med smukke vejforløb. Der er ingen tvivl om, at der her er tale om smukke bystrukturer, der ligger som en veletableret overgang mellem de grønne områder og det mere fortættede byrum med karrébebyggelse og hovedfærdselsåre. I bydelsatlas fra 1991 er selve villaområdet omkring Utterslevhøj nærmere beskrevet. Områdets varierede afgrænsning mod nord er bestemt af Utterslev Mose, af terrænet, der skyder sig frem i tungeform og antageligt også af jordbundsforholdene. Vejstrukturen, der overvejende følger det bevægende terræn, er stærkt inspireret af den internationale byplanskonkurrence, der blev afholdt i 1908, og hvor stadsgeometer Carl Stinz fik 1. præmie med et forslag, der indeholder et labyrintagtigt, romantisk vejsystem 10). Der ingen tvivl om, at der her er tale om et meget specielt område, der ikke alene er af stor værdi for området selv, men et vigtigt indslag i den differentierede bystruktur, der giver byen mangfoldighed og spændende byrum. Området er i 1991 blevet karteret i forbindelse med udarbejdelsen af bydelsatlas. Bygningerne er generelt blevet klassificeret ud fra deres arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi, originalitet og tilstand. Bygningsmassen i området er blevet klassificeret som middelbevaringsværdigt, med indslag af høj eller lav bevaringsværdi 11). Det er således en vurdering af bygningsmassen, hertil kommer så områdets karakter, miljø og placering, som også er et vigtigt element i en vurdering af området. Det er i dette område, der nu sker en hurtig forandring, hvor den gamle bebyggelse nedrives og nye villaer eller dobbelthuse skyder op. Samtidig sker der en renovering af de bestående bygninger i form af til- og ombygninger. 14

15 Dobbelthusenes påvirkning af miljøet Dobbelthusene er blevet fremhævet som et specielt problem i den byfornyelsesproces, der i øjeblikket udvikler sig i villabyerne med stigende hastighed. Et eksempel fra Utterslevhøj viser, hvordan et dobbelthus kommer til at påvirke naboer. Dobbelthuset ligger på hjørnet af Harespringet/ Mosebakken. Eksemplet viser, hvordan beboerne på villagrunden oplever væsentlige forringelser af deres boliger i forbindelse med etablering af et dobbelthus på nabogrunden. Man kan se hvordan indskydningen af dobbelthuse påvirker det omkringliggende miljø. Det kan bedst illustreres ud fra et konkret eksempel. Også protester mod afvigelser fra det godkendte byggeprojekt er blevet afvist. Byggeriet har stået på i 2 1/2 år, hvor der på nabogrunden også var opstillet 3 skurvogne med indlogeret østarbejdskraft, der med mellemrum arbejdede på projektet eller på andre byggeprojekter. Protester mod campingpladsen hjalp heller ikke. På den pågældende grund lå der tidligere et mindre hus, der var vendt mod gaden og ikke på langs som det nye dobbelthus. Dobbelthuset har helt ændret hele grundens anvendelse og har haft stor indflydelse på naboerne levebetingelser. Hvor omfattende er byfornyelsesprocessen? or at få et billede af problemstillingens omfang, kan man se på Utterslevhøj. I grundejerforenings lille område er der de seneste 2 år opført 3 dobbelthuse. Der er endvidere nedrevet yderligere 5 huse, hertil kommer ydereligere et, der er begæret nedrevet. Sammenlagt er det 8 huse, der er blevet nedrevet de sidste par år. At det ikke kun er gamle og faldefærdige huse, der nedrives, viser nedstående billede fra Case: Harespringet/Mosebakken Nabohuset bliver til salg, og pludselig ændres forholdene for naboerne, da der nu gives tilladelse til opførelse af et dobbelthus. Hver af dobbelthusets to grunde, er nu på kun 369m2. Der er virkeligt tale om små grunde. Naboen står her i sin have og ser på sin nye nabo på Harespringet. En dramatisk forandring er sket for naboen, der nu har fået en 24 meter lang og 8,5 meter høj mur som nabo. Hertil kommer, at en del af grunden ligger ca. 2 meter over vejterræn. Naboen, der også har tanker om at sælge, oplever en kraftig forringelse af sit hus attraktivitet og værdi. Med baggrund i det pågældende hus viser det sig, at prisen er nu oppe på 2.7 mill for en grund. Det er nu den pris, man er villig til at betale for et hus med henblik på nedrivning. Den høje pris medfører, at en række huse i området nu bliver interessante for byggeprojekter. Dette til etablering af dobbelthuse eller for nedrivning for nybyggeri. Dette sker efterhånden som disse bliver udbudt til salg. Hvor omfattende mulighederne er, kan der gives et billede af via optælling af mulige projekter i Utterslevhøjs område. Dette er sket med udgangspunkt i den sidste ejendomsvurdering 12). Den viser: Med udgangspunkt i den sidst betalte pris for en ejendom til nedrivning er der 63 Huse, der kan være nedrivningsprojekter. Det er 20 % af grundejerforeningens ejendomme. Tager man en mere konservativ tilgang på 2,5 mill. i ejendomsvurdering, er der 30 huse, der er nedrivningstruede. Det er 10 % af ejendommene i grundejerforeningens område. Her er der ingen tvivl om, at opførelsen af et nyt dobbelthus har fået helt afgørende indflydelse på naboens leveforhold. Den lange bygning er opført på langs af grunden og fremtræder som en lang mur med vinduer mod nabogrunden, der helt ophæver grundejerens privatliv. Indsigelse mod bebyggelsen er helt afvist. Det er klart, at bygningernes stand og beliggenhed bevirker, at tallet kan være højere eller lavere. Det betyder reelt, at ca. halvdelen af grundejerforeningens medlemmer kan blive berørt at nybyggeri/dobbelthuse. or hver nybyggeri vil der ofte være mindst 3 naboer, der bliver berørt. Det er naboerne til hver side og ofte også bagboen. Der er dog ingen tvivl om, at alle vil blive berørt af de høje grundpriser. Det vil ske via grundskyld-beskatningen. 15

16 Mange af vores grunde er i sidste vurdering sat til 1,5 mill. eller deromkring. Den sidste grund uden hus, der er solgt her i nærheden, er i Brønshøj på Skensvedvej, der er i området tæt ved Husum. Det var i 2011, og prisen var mill og grunden på 840 m². Her i vores område købes grunde nu i realiteten til 2.7 mill. På et tidspunkt vil det slå igennem på ejendommens grundvurderinger, - og dermed på beskatningen. Det er også klart, at alle huse ikke udbydes til salg samtidigt, men processen har i de seneste år vist, at hastigheden, hvormed byfornyelsen i området sker, nu er steget markant. I vort område er der således solgt 23 huse de seneste 2 år. Huse i 2.7 mill. prislejet vurderes nu som mulige nedrivningsprojekter. Selv om disse er genstand for diskussion, så er det reelt det eneste redskab, vi har til rådighed. Sammenslutningen af grundejere i Københavns Kommune har påpeget udstykningsproblemer i villabyerne. På trods af en række henvendelser til Teknik- og Miljøudvalget, hvor man har påpeget problemstillingerne, er der ikke taget skridt til en nærmere planlægning af områdernes værdier og karakteristika. Der har også gennem årene været protester fra enkeltpersoner, der er blevet berørt af den stigende byfortætning og ændringerne i bebyggelsen i villabyerne. Det har vist sig, at det har været svært at komme igennem over for kommunalbestyrelsen eller administrationen med synspunkter ud fra beboernes interesse. Man har tværtimod indskrænket villaejernes mulighed for at få indflydelse på byggeaktiviteter på nabogrunden. Det foreslås derfor, at man går en anden vej. Villabyerne i Københavns kommune er en vigtig del af hele bymiljøet i kommunen. På trods af dette eksisterer der ikke en samlet vurdering af villaområdernes arkitektoniske og bykulturelle og miljømæssige værdier. Den sidste undersøgelse af villabyerne blev lavet så langt tilbage som i Det skete i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens kartering af bydelene i bydelsatlas. Disse er et vigtigt grundlag for en vurdering af områdernes værdi og bebyggelsens bygningsmæssige standard. De er dog dels gamle og ikke tilstrækkelige til en vurdering af de samlede problemstillinger, der er knyttet til den pågående byfornyelse i villaområderne. Områderne er så forskellige, at det ikke er rimeligt, at den byfornyelse, der naturligt må finde sted for at tilpasse bebyggelsen til nutidens boligkrav, i dag sker ud fra overordnede retningslinjer i kommuneplanen, dispensationer fra byggebestemmelser fra Teknik- og Miljøudvalgets samt via administrationens enkeltsagsbehandling. Som byfornyelsesprocessen foregår nu, er den konfliktskabende og ikke en tryg ramme for bygherre og villabyernes beboere. orslaget er derfor, at der etableres et projekt, der har til formål, at kortlægge villabyernes miljømæssige, arkitektoniske og bykulturelle værdier, der kan danne grundlag for en mere differentierede vurdering af villabyernes værdi som et vigtigt levested for byens borgere. Det kan også danne basis for en diskussion af villabyernes fremtidige udfordring. Dette er specielt vigtigt, da områderne i disse år oplever et stigende pres på områdernes bebyggelsesmæssige sammensætning i form af dobbelthuse og nybyggeri, der bryder med det bestående helhedsindtryk. Ideforslaget At grundejersammenslutningen i Københavns Kommune tager initiativ til, at der etableres et projekt, hvis målsætning er: At skabe et helhedsbillede af de bymæssige værdier og differentierede betingelser, som byfornyelsen i villabyerne kan ske ud fra. At Kommunens byggesagspraksis i forhold til sagsbehandlingen vurderes ud fra en række cases. Baggrunden er, at byggesagsbehandlingen i dag i stor udstrækning, er grundlaget for byfornyelsen og derfor helt afgørende for dens konkrete udformning. At der foretages en vurdering af de effekter, som de dispensationer, der i årenes løb er blevet givet fra Teknik- og Miljøudvalgets side, har haft på byfornyelsesprocessen i villabyerne. or at opfylde dette formål, etableres der en projektgruppe og efterfølgende styregruppe, hvor fagekspertise og interessenter indgår. Det bør være en styregruppe, hvori forskellige interessenter indgår, herunder uafhængige eksperter. Et projekt kan ikke alene bæres af kommunen, da kommunens byggesagspraksis indgår i projektets vurderinger. Der bør søges midler fra diverse fonde, der muliggør gennemførelsen af projektet med bistand fra byplanforskere og konsulentfirmaer. Da der er tale om et større arbejde, kan dette ikke gennemføres uden økonomisk støtte og faglig bistand. Der foretages i disse år omfattende ændringer i hele Hovedstadens bygningsmæssige udvikling med etablering af helt nye bydele og udbygning af infrastruktur. I denne sammenhæng virker det, som om villabyerne er blevet glemt. Som beskrevet i bydelsatlassene har disse vigtige miljømæssige og bystrukturelle værdier for borgerne. Det er derfor i ellevte time, at effekten af byfornyelsen i disse områder også underkastes en helhedsvurdering. Herunder ikke mindst en analyse af de forskelligheder, som villabyerne i kommunen udgør som baggrund for byfornyelsesprocessen. Det er en analyse, der kan indgå som oplæg til den kommende kommuneplan og forhåbentlig få indflydelse på denne. orsidebillede: ra Damhusengen i Vanløse, hvor en bungalow er erstattet af et 2-familieshus, som tager udsigten fra bagboerne. 1) Københavns Kommunes statistik 2) Se referat fra kommunalbestyrelsens møde juni ) bygningsreglementet.dk/br10_04 og Maksimal højde: 1,4 x afstanden til skel mod nabo og sti. 4) Bygger hovedsageligt på Grundejeren.dk nr ) remgår af tingbogsoplysninger for den enkelte grund 6) Brønshøj Grundejerforening v. Hans Bo Larsen 7) Svar i hvidbog mod indsigelsen fra Brønshøj grundejerforeninger 8) Københavns Kommune, statistik 9) Bydelsatlas Bispebjerg Planstyrelsen ) Bydelsatlas Bispebjerg s ) Bydelsatlas Bispebjerg s ) Selvom disse er genstand for diskussion, så er det reelt det eneste redskab, vi har til rådighed. 16

17 Privatvejsloven Af Advokat (L) Morten Mark Østergaard, orum Advokater Østre Landsret har afsagt to domme, der præciserer, i hvilket omfang offentlige myndigheder kan blive erstatningsansvarlige, hvis de ikke sikrer sig, at veje er tilstrækkeligt vedligeholdt. Omend begge domme vedrører offentlige veje og dermed ansvar for offentlige myndigheder er principperne bag dommene også relevante for grundejerforeninger. Bestemmelser om vedligeholdelse er at finde i privatvejlovens 44, hvorefter en privat fællesvej skal vedligeholdes, så den er god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang erunder holde vejen forsynet med forsvarligt afløb. or offentlige veje gælder Lov om offentlige veje 10: Det påhviler vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Interessant er det, at lovene opererer med forskellige formuleringer. Hvis en trafikant kommer til skade ved brug af vejen, er det ifølge dansk rets almindelige erstatningsregler trafikanten, der skal bevise, at den skade, han har lidt, kunne være undgået ved en fornuftig vedligeholdelse af vejen. I den første sag fra 2011 skete der et uheld for en cyklist, der faldt efter at have ramt et hul i en vej i det indre København. I dette tilfælde fandt retten, at Københavns Kommune ved ikke at føre kontrol med vejen i ca. 5 måneder hen over en vinter havde handlet ansvarspådragende. Der var optaget politirapport efter uheldet, og heri var hullet beskrevet. Det blev skønnet til at have været ca. 40 gange 40 cm stort og ca. 15 cm. dybt. I den anden sag fra marts 2014 blev to biler beskadiget efter at have ramt et hul på en motorvejsfrakørsel. I dette tilfælde blev Vejdirektoratet frifundet, til dels fordi retten fandt, at der foregik en tilstrækkelig kontrol med vejen. Det hører med til historien, at der var uenighed om, hvorvidt hullet som Vejdirektoratet havde registreret - var trafikfarligt, og her var det med i vurderingen, at hullet var midt i vejbanen på en ensrettet vej og derfor ikke burde være et problem for bilisterne. Dermed tog retten også højde for bilisternes adfærd. De principper, der ligger bag disse to domme, vil også gælde for en grundejerforening. or private vejberettigede og dermed vedligeholdelsespligtige personer vil der ydermere kunne blive taget højde for, at private vejberettigede dagligt færdes i området og derfor har bedre mulighed end offentlige myndigheder for at opdage et problem, inden en skade måtte ske. 17

18 Organisering af Byens TM Teknik- og Miljøforvaltningen udfører de opgaver, som Teknik- og Miljøudvalget har ansvaret for. Teknik- og Miljøborgmesteren er forvaltningens øverste leder, mens forvaltningens direktion står for den daglige ledelse. Teknik- og Miljøforvaltningen har pr. 1. januar fået ny organisation. ormålet er blandt andet, at man som borger lettere kan gennemskue, hvor man skal hen i forvaltningen, når man har brug for os. Samtidig er vores nye organisation bedre tilpasset byens behov og de opgaver, vi løser i København. Vi har fået fire overordnede serviceområder, der hver især har det samlede ansvar inden for deres opgaveområde. Byens Drift ormålet er at få byen til at fungere hver dag. Byens fysik ormålet er at sikre, at ændringer i byens fysik sker på en sammenhængende, smidig og effektiv måde med mindst mulig gene. Byens Anvendelse ormålet er at skabe forudsigelig, sammenhængende og effektiv myndighedsbehandling af og tilsyn med byens anvendelse. Byens Udvikling ormålet er at sikre en fremsynet udvikling. Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell Byens Drift Serviceområdechef: Jon Pape Sekretariatschef: Ulla Dan Rohde Stabschef: Bianka Saarnark 18

19 Center for Ressourcer fungerer som Teknik- og Miljøforvaltningens administration og understøtter hele forvaltningen inden for økonomistyring, HR, organisationsudvikling, kommunikation, digitalisering, jura, udbud, regnskab, facility og service. Centeret arbejder sammen med resten af forvaltningen på at optimere og udvikle organisationen og understøtte omstillingen i forbindelse med den nye organisation. Desuden yder centeret service og sparring til de nye serviceområder og styrer, planlægger og udvikler de fælles opgaver i forvaltningen. Byens ysik Serviceområdechef: Anders Møller Sekretariatschef: Lars Bo Hasselby Rådhussekretariatet yder bistand til Teknik- og Miljøudvalget, borgmesteren og forvaltningens direktion. Sekretariatet understøtter samtidig de faglige og politiske aktiviteter i Teknik- og Miljøforvaltningen og sikrer sammenhæng mellem administrationen og det politiske niveau. Derudover håndterer Rådhussekretariatet pressearbejdet for borgmesteren og hjælper borgmesteren med at tage godt imod de mange skriftlige og personlige henvendelser, han modtager. Byens Udvikling Serviceområdechef: Simon Kjær Hansen Sekretariatschef: Jan Heichelmann Byens Anvendelse Serviceområdechef: Niels Tørslev Sekretariatschef: Charlotte Wieth-Klitgaard Center for Affald og Genbrug varetager bl.a. opgaver vedrørende: - Affaldsplanlægning - "Ressource- og Affaldsplan 2018" - Håndtering af affald fra husholdninger - Tilsyn med affaldshåndteringen på virksomheder samt bygge- og anlægsprojekter - Plastic Zero Affaldsområdet beskæftiger sig med: - Affaldsplanlægning, regulativudarbejdelse, affaldstilsyn - Opgaveløsninger vedr. husholdningsaffald, erhvervsaffald og byggeaffald - Varetagelse af kommunens interesser i affaldsselskaberne - Gennemførelse af affaldsudbud, indgåelse og opfølgning af kontrakter med renovatører - Rådgivning og vejledning af borgere i forbindelse med affaldsløsninger - Kundedata og kundeservice Områdechefer Merete Kristoffersen mekris@tmf.kk.dk Jens Purup jepuru@tmf.kk.dk 19

20 Teknik- og Miljøudvalget Medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget ( ): Professor John Andersen Enhedslisten Teknik- & Miljøborgmester Morten Kabell Enhedslisten Konsulent Lars Weiss Gruppeformand 1. Næstformand i BR Socialdemokratiet Lars_Weiss@br.kk.dk Kommunikationskoordinator Mette Annelie Rasmussen Det Radikale Venstre Mette_Annelie_Rasmussen@br.kk.dk lemming Steen Munch Gruppeformand Venstre lemming_steen_munch@br.kk.dk Antropolog Jakob Hougaard Socialdemokratiet Jakob_Hougaard@br.kk.dk Biolog Iben Rathje Socialistisk olkeparti Iben_Wiene_Rathje@br.kk.dk uldmægtig Niels Bjerrum Socialdemokratiet Niels_E_Bjerrum@br.kk.dk Kontorchef Jakob Næsager Gruppeformand Det Konservative olkeparti Jakob_Naesager@br.kk.dk Konsulent Allan Ahmad Enhedslisten Allan_Ahmad@br.kk.dk Advokat Lars Berg Dueholm Gruppeformand Liberal Alliance Lars_Berg_Dueholm@br.kk.dk 20