CO-Magasinet. INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 UDTALELSE FRA cen

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 03/2010 INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 UDTALELSE FRA cen DTALELSE FRA CENTRALLEDELSEN SIDE 10 INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 HOVEDELEMENTERNE I O HOVEDELEMENTERNE I OK-AFTALEN SIDE 11 ET FAGLIGT SVENDESTYKKE SIDE TR-UDDANNELSE FÅR MAKE-OVER SIDE 14 DANSKE N ANSKE NOTER SIDE 15 TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 DUMT AT SMIDE ERFARING PÅ GADEN SIDE 16-1 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE ET FAGLIGT SVENDESTYKKE SIDE LILLEPUT I PAPIRLAND SIDE FAGLIG ORIEN RIENTERING side PLUSLØN PÅ METALSKOLEN side 24 INDUSTRIENS NYE OVERENSKOMSTER ER PÅ PLADS SIDE 4-5 RÆSENTANTER ANBEFALER JA TIL OK SIDE 6-9 UDTALELSE FRA CENTRALLEDELSEN SIDE 10 HOV ELEMENTERNE I OK-AFTALEN SIDE 11 ET FAGLIGT SVENDESTYKKE S TR-UDDANNELSE FÅR MAKE-OVER 14 DANSKE N

2 Gennembrud til industrie Der skulle arbejdes hårdt for det, men til sidst kom industriens nye overenskomster i hus. Det to-årige forlig faldt på plads på trods af de ydre omstændigheder: Den globale økonomiske nedtur, den markant stigende ledighed og faldet i industrivirksomhedernes produktion. Forliget blev lavet om natten, men tåler i høj grad dagens lys. Det indeholder nemlig både nyskabelser og elementer, der forøger trygheden i ansættelsen for industriens medarbejdere. Fratrædelsesgodtgørelsen for de timelønnede sikrer bedre økonomi ved ledighed, skifteholdsarbejdere får mulighed for at holde mere fri, der er nye værktøjer til kampen mod uligeløn mellem kønnene, og lærlinge bliver omfattet af en forsikring ved invaliditet og kritisk sygdom. Desuden får nybagte forældre mere betalt frihed sammen med deres barn, alle industriens ansatte bliver hurtigere omfattet af en pensionsordning, og i Industriens Funktionæroverenskomst bliver Grundlovsdag en betalt fridag. Ros til forhandlerne Forliget udløser roser fra flere sider til industriens forhandlere. Blandt andet fra arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Universitet Jesper Due. Det er modigt gjort af lønmodtagernes topforhandlere, at de indgår forlig. Hvis man sammenligner dagens økonomiske krise med krisen i halvfjerdserne, så var parterne dengang langt fra hinanden, fordi de ikke turde påtage sig et ansvar, og derfor måtte der politisk indgreb til tre gange. Det er modigt gjort af forhandlerne i dag, for de fralægger sig ikke et ansvar for krisen, men finder en løsning. Det nemmeste havde været at sige, at de ikke kunne blive enige og i stedet overlade det hele til forligsmanden eller folketinget, sagde arbejdsmarkedsforsker og professor ved Københavns Uni marts side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: INDUSTRIENS NYE OVERENSKOM- STER ER PÅ PLADS Det faldt på plads en sen nattetime - forliget med de industriansattes nye toårige overenskomster. Lavet i skyggen af tider med global økonomisk nedtur. Alligevel er der både nye elementer og mere tryghed i forliget. SIDE 4-5 TILLIDSREPRÆSENTANTER ANBEFA- LER JA TIL OK Tillidsrepræsentanterne i industrien tager generelt godt imod deres nye overenskomster. De fremhæver blandt andet fratrædelsesgodtgørelsen, de to ekstra ugers forældreorlov, ligelønsnævnet, ret til pension efter to måneder og muligheden for at købe mere frihed for genetillægget som noget positivt. SIDE 6-9 UDTALELSE FRA CENTRALLEDELSEN CO-industris Centralledelse har godkendt industriens nye overenskomster. SIDE 10 HOVEDELEMENTERNE I OK-AFTALEN Her kan du se hovedelementerne i den nye aftale. SIDE 11 ET FAGLIGT SVENDESTYKKE Synligt fagligt arbejde og kontante resultater har på mindre end to år firedoblet antallet af organiserede i Billund Lufthavns Securityafdeling. SIDE 12-13

3 l e d e r n versitet Jesper Due til Berlingske Tidende om forliget. Industriforliget blev også omtalt i Politikens leder: Med gårsdagens forlig har arbejdsmarkedets parter vist, at den danske model også formår at skabe resultater i krisetider. Om virksomhederne så også formår at skabe økonomiske resultater på bundlinjen, er en ganske anden sag. Fagbevægelsen har i hvert fald gjort sit. Tommelen opad Men endnu vigtigere end omverdenens pæne ord er, at industriens tillidsrepræsentanter i høj grad vender tommelen opad til forliget. Der er ros til en række elementer i forliget. Blandt andet den nye fratrædelsesgodtgørelse, pensionsforbedringerne og det nye ligelønsnævn. Det er et skridt på vejen mod ligeløn. Jeg er far til to små piger, og jeg ser da gerne, de får samme løn som mændene til sin tid, Når nu regeringen ikke vil forhøje dagpengene, så synes jeg, det er godt, at vi har fået en fratrædelsesgodtgørelse, Jeg synes, det er fint, at der sker indbetaling til pension efter to måneder. Det er et lille værn mod social dumping, lyder det blandt andet i artiklen på siderne 6-9, hvor CO-Magasinet har lavet en rundringning til en række tillidsrepræsentanter over hele landet. Stem ja Tilbage venter nu urafstemningen om forliget. Den vil komme, når forligsmand Asbjørn Jensen fremsætter et samlet mæglingsforslag, hvor blandt andet industriens nye overenskomster indgår. CO-industris Centralledelse behandlede forliget på et møde, kort efter det var faldet på plads. Og aftalen blev godkendt og indstillet til vedtagelse i den kommende urafstemning. Fra CO-industris side opfordrer formand Thorkild E. Jensen ligeledes til, at der stemmes ja til de nye overenskomster. Det fremgår blandt andet af det urafstemningsmateriale, som er lavet om aftalen: - Nu er det op til dig, hvor du vil sætte dit kryds. Jeg vil gerne anbefale dig at stemme ja. Forside: Tillidsrepræsentant Jacob Wulff Sørensen fra securityafdelingen i Billund Lufthavn. Foto: Joan Dall. TR-UDDANNELSE FÅR MAKE-OVER Samarbejdskursus for fremtidens tillidsrepræsentanter. Sådan hedder den overenskomstaftalte TR-uddannelse, som alle nyvalgte tillidsrepræsentanter fremover har mulighed for at deltage i. DANSKE NOTER SIDE 14 SIDE 15 DUMT AT SMIDE ERFARING PÅ GADEN På Bobach Smedeværksted A/S i Aalborg smider man ikke ansatte på gaden, bare fordi dåbsattesten er udstedt for over 60 år siden. SIDE INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE LILLEPUT I PAPIRLAND Hvis ikke en gruppe fremsynede investorer i 1999 havde købt Dalum Papir og sørget for at omlægge den til en mere miljøvenlig drift, havde der næppe været nogen papirproduktion i Danmark i dag. FAGLIG ORIENTERING SIDE PLUSLØN PÅ METALSKOLEN CO-industri udbyder igen tværfaglige pluslønkurser for medlemmer i forbundene. Kurserne kører i juni og er internatkurser. 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf , lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen Industriens nye overe Fratrædelsesgodtgørelse, mere forældreorlov og bedre vilkår for både skiftehold og natar Det faldt på plads en sen nattetime i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København - forliget med de industriansattes nye to-årige overenskomster. Det er lavet i skyggen af vanskelige tider med global økonomisk nedtur og massive afskedigelser i virksomhederne. Alligevel er der både en sikring af industriens arbejdspladser, nye elementer som en fratrædelsesgodtgørelse samt god plads til de lokale lønforhandlinger i forliget. Derfor var der også tilfredshed at spore hos CO-industris to top- CO-industris formand Thorkild E. Jensen i fokus, da industriforliget var i hus. T.v. i billedet CO-industris næstformand Børge Frederiksen, adm. direktør i DI Hans Skov Christensen samt viceadm. direktør Kim Graugaard, DI marts side 4 CO Magasinet OK2010 kronologi Her følger i hovedtræk begivenhederne forud for indgåelsen af nye to-årige overenskomster for industriens ansatte. Mandag 19. oktober offentliggøres køreplan overenskomster tilstræbes afsluttet inden 12. februar. Mandag 14. december udsendes pressemeddelelse om, at industriens parter skyder de egentlige forhand - linger om nye overenskomster i gang den 6. januar. Onsdag 6. januar 2010 holdes det første pressemøde i forbindelse med, at de egentlige forhandlinger går i gang. Tirsdag 9. februar opsiger LO samtlige overenskomster på LO/DA-området. Lørdag 13. februar finder første officielle forhandlingsmøde på industriens område sted i Industriens Hus på Rådhuspladsen. Forhandlingerne indledes kl. 13 og afsluttes klokken 2 natten til søndag. Parterne går hjem og sover, men har aftalt at mødes igen senere søndag. Søndag 14. februar indledes mødet med DI klokken 13. CO-industri og DI skilles igen klokken uden at have aftalt nyt møde. Mandag 15. februar er LO og DA hos forligsmand Asbjørn Jensen. Forligsmanden udtrykker, at han ikke har planer om at indkalde industriens parter for nuværende.

5 O K nskomster er på plads bejde er en del af industriforliget forhandlere, formand Thorkild E. Jensen og næstformand Børge Frederiksen, da overenskomsterne var i hus og blev præsenteret på et pressemøde en mandag i februar. - Jeg synes, vi har indgået en overenskomst med et godt resultat, selv om den er lavet i skyggen af den økonomiske krise. Forliget giver både noget nyt til vores medlemmer, og det sikrer samtidig, at der kan være produktionsarbejdspladser i Danmark i fremtiden, sagde Thorkild E. Jensen. Forliget betyder bedre vilkår for natarbejdere og skiftehold i form af blandt andet helbredskontrol udført af læge med arbejdsmedicinske kompetencer til natarbejderne samt mulighed for, at skifteholdsarbejdere kan opspare op til 40 procent af deres genetillæg og bytte det til ekstra fridage. Desuden er der en nyskabelse i form af en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med afskedigelse af timelønnede til ledighed. - Her har vi fået taget hul på en ny ordning, og det er vi tilfredse med, sagde Thorkild E. Jensen i en kommentar. Til nybagte forældre på industriens område er der yderligere to ugers betalt forældreorlov fordelt på en uge til manden og en uge til kvinden, ligelønsloven indarbejdes i overenskomsterne, og der etableres et ligelønsnævn. Pr. 1. marts 2011 skal der indbetales til pension allerede efter 2 måneders ansættelse mod hidtil 9 måneder, og for funktionærerne bliver Grundlovsdag fremover en betalt fridag. Og så bliver lærlinge og elever omfattet af en forsikringsordning. Desuden er det lykkedes at afvise de forringelser, som arbejdsgiverne ellers havde lagt op til i denne forhandlingsrunde. Blandt andet var en række virksomhedsledere ude og kræve, at der blev gennemført en nulløsning ved de nu overståede forhandlinger. Trods den udeblevne nulløsning er der også tilfredshed med forliget hos arbejdsgiverne i DI Organisation for erhvervslivet. Her lægges vægt på bevarelsen af konkurrencekraften hos de danske virksomheder. - Forliget afspejler en forståelse mellem lønmodtagerne og os om vigtigheden af fortsat at have fremstillingsvirksomheder i Danmark. Med en fornuftig omkostningsudvikling over de næste to år kan aftalen skabe mulighed for, at virksomhederne kan genvinde vækst og dermed skabe nye arbejdspladser i Danmark, sagde Hans Skov Christensen om forliget, da det blev præsenteret. Dagen efter indgåelsen af industriforliget godkendte CO-industris Centralledelse aftalen og anbefalede medlemmerne at stemme ja til forliget. Torsdag 18. februar kalder forligsmand Asbjørn Jensen parterne på industriens område til et orienterende møde i Forligsinstitutionen fredag den 19. februar klokken 11. Onsdag 17. februar sender LO 2. konfliktvarsel til DA. Fredag 19. februar mødes CO-industri og DI med forligsmanden, og efterfølgende melder parterne ud, at de på opfordring af forligsmanden gør et nyt forsøg på at få nye overenskomster i hus. Søndag 21. februar mødes industriens parter i Industriens Hus klokken for at forhandle om nye Fredag 19. februar melder forligsmand Asbjørn Jensen ud, at hvis ikke industriens nye overenskomster faldet på plads senest mandag, overtager han forhandlingerne. overenskomster. Mandag 22. februar indgår CO-industri og DI nye to-årige overenskomster for ansatte. Tirsdag 23. februar godkender CO-industris Centralledelse industriens nye overenskomster og anbefaler, at der stemmes ja til forliget. side 5

6 Af Dorthe Kragh og Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen Tillidsrepræsentant til ny overenskomst Industriens nye overenskomster får tommelen opad fra et flertal af tillidsrepræsentanter Tillidsrepræsentanterne i industrien tager generelt godt imod deres nye overenskomster. En rundringning foretaget af CO-Magasinet viser, at de blandt andet fremhæver den nye fratrædelsesgodtgørelse til de timelønnede, de to ekstra ugers forældreorlov til nybagte forældre, ligelønsnævnet, retten til pension efter to måneders ansættelse og muligheden for at købe mere frihed for genetillægget som noget positivt. En hurtig sammentælling af tillidsrepræsentanternes anbefaling i CO-Magasinet viser derfor også, at et flertal anbefaler medlemmerne at stemme ja til forliget. Omvendt er der også kritiske røster, som mener, at der mangler noget for alle, og så er der også frygt for, at arbejdsgiverne rundt om i landet vil tage ved lære af topforhandlerne og være yderst tilbageholdende, når der skal forhandles løn lokalt. Bedre forhold for natarbejde Hos Gunnar Krarup Andersen, der er medlem af 3F og fællestillidsrepræsentant på Cheminova i Harboøre, er der især glæde over de nye regler om helbredskontrol af natarbejdere, og at der er krav om, at det skal være en læge med arbejdsmedicinsk speciale, der foretager undersøgelsen og evaluerer medarbejderen. - Så er vi sikre på, at det ikke er terapeuter eller hundehandlere, der skal afgøre, om man har helbred til at arbejde om natten, siger han. Cirka 300 af de 550 ansatte på Cheminova arbejder på skiftehold. Derfor har Gunnar Krarup Andersen også med tilfredshed noteret sig, at genetillægget stiger. Ligeledes er han glad for, at der nu er mulighed for at spare 40 procent af genetillægget op til fridage, selv om det er en streg i regningen, at der skal være lokal enighed om det. - Jeg mener, at det er en ret, vi skulle have, siger han. Han anbefaler et ja til overenskomsten. - Simpelthen fordi en konflikt vil være ulykkelig, som tiderne er nu. Så må vi tage mere, når det går godt, siger han. VEDLIGEHOLDELSESoverenskomst - Generelt synes jeg, at overenskomsten er ok. Den bærer præg af de tider, som vi lever i. Der er meget på de bløde områder. Men når nu regeringen ikke vil forhøje dagpengene, så synes jeg det er godt, at vi har fået en fratrædelsesgodtgørelse, siger Henning Søe, der er tillidsrepræsentant for 200 medlemmer af Dansk Metal på Man Diesel i København. Han er også glad for, at der nu bliver oprettet et ligelønsnævn, og at der er forbedringer til lærlingene. - Men jeg synes, at der mangler frihed til natholdet. Det er mærkeligt, at de selv skal betale for det af deres genetillæg, siger han. Henning Søe anbefaler et ja ved urafstemningen. - Jeg ser det mest som en vedligeholdelsesoverenskomst, siger han. Slap for mere fleksibilitet Tillidsrepræsentant for 22 medlemmer af Teknisk Landsforbund hos DISA Industries A/S i Herlev Per Løfstrøm Sørensen er mest begejstret for det, som arbejdsgiverne ikke har fået igennem i den nye overenskomst. - Jeg havde forventet, at arbejdsgiverne ville lægge pres på for at få mere fleksibilitet på arbejdstiden, men det synes jeg ikke er tilfældet. Det er der måske heller ikke så meget behov for lige nu. Over marts side 6 CO Magasinet Fællestillidsrepræsentant Gunnar Krarup Andersen, Cheminova Foto Jens Bach Tillidsrepræsentant Per Løfstrøm Sørensen, DISA Industries A/S Foto Simon Lautrop

7 O K er anbefaler ja CO-industris daglige leder Arne Sørensen på vej til endnu en omgang forhandlinger i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. komsten fair nok. Vores forhandlere fik, hvad der var mulighed for at få, siger han. enskomsten bærer præg af, at den ikke skal holde så lang tid, siger han. Han er især tilfreds med, at der bliver oprettet et ligelønsnævn, og at mor og far får en uges ekstra barsel hver, men han havde gerne set, at der havde været omsorgsdage til de lidt ældre medarbejdere og flere penge til selvvalgt uddannelse. Han anbefaler et ja til overenskomsten. - Selv om jeg ikke render rundt med armene over hovedet. Det skulle da lige være for det, som arbejdsgiverne ikke fik, siger han. Skuffet over natarbejde Villy Christiansen, tillidsrepræsentant for 70 3F ere på Rynkeby Food A/S i Ringe, er skuffet over, at den nye overenskomst ikke indeholder flere forbedringer til natarbejdere. - Helbredsundersøgelsen og forskningsprojektet om natarbejde er fint nok, men jeg havde set frem til, at man vitterligt havde tilgodeset natskiftet. For når man kommer op i alderen, så er det altså hårdt at arbejde om natten, siger han. Han havde håbet på, at den ugentlige arbejdstid for natarbejdere langsomt var blevet sat ned. Alligevel vil han anbefale et ja til overenskomsten. - Med de tider vi lever i, så er overens- Intet til funktionærerne Til gengæld er Karina Korshøj, koordinerende tillidsrepræsentant for HK ere på Vestas Blades i Lem, ikke imponeret over den nye overenskomst. - Der er ingenting til funktionærerne i overenskomsten. Jo, havde vi ikke allerede haft fri Grundlovsdag, havde vi selvfølgelig fået den. Vi har ikke fået nogle af vores mærkesager igennem, siger hun. Hun er især utilfreds med, at der ikke er blevet gjort noget ved HK ernes 50 procentregel, som forhindrer, at der kan indgås overenskomst, hvis under halvdelen af de kontoransatte er organiseret i HK. - De siger jo, at den ikke koster noget, fordi de, der ikke er på overenskomst, har de samme forhold som dem med en overenskomst. Jamen, så giv da overenskomst til alle. Jeg tror altså ikke på deres argumenter. Det er en gammeldags Tillidsrepræsentant Villy Christiansen, Rynkeby Food A/S Foto Alex Tran side 7

8 regel, som ikke hører hjemme i et moderne samfund, mener Karina Korshøj og anbefaler et nej marts side 8 CO Magasinet Ligegyldig overenskomst Heller ikke Eva Kay Merlyck, tillidsrepræsentant for otte medlemmer af Dansk El-Forbund på GKN Wheels Nagbøl i Lunderskov, synes, at der er meget for hende og hendes kolleger i overenskomsten. - Vi har ikke higet efter en fratrædelsesordning, og vi er ikke målgruppen for bedre barselsforhold. Så generelt synes jeg, at overenskomsten er ligegyldig, siger hun. Hun frygter, at resultatet af overenskomsten vil smitte af på lokalforhandlingerne. - Der er ikke kommet så meget ud af forhandlingerne. Det er et dårligt signal at sende, når vi selv skal forhandle. Arbejdsgiverne vil sige, se selv, der er ikke noget at komme efter, siger hun. Hun vil selv stemme nej til overenskomsten, men overlader det til medlemmerne selv at træffe deres beslutning. Ligelønsnævn er godt Esben Piltoft Nielsen, tillidsrepræsentant for syv medlemmer af Teknisk Landsforbund på Polycom i Horsens, er enig i, at der ikke er så meget i overenskomsten for ham, da han og kollegerne i forvejen har fri Grundlovsdag. - I disse tider havde vi jo ikke forventet så meget, og i det mindste er vi da ikke gået baglæns, siger han. Han er glad for, at der er oprettet et ligelønsnævn. - Det er et skridt på vejen mod ligeløn. Jeg er far til to små piger, og jeg ser da gerne, at de får samme løn som mændene til sin tid. Jeg synes også, det er godt, at pensionsindbetaling starter efter to måneders ansættelse. Der er ikke noget specielt dårligt i den ny overenskomst, så jeg anbefaler et ja, siger han. Attraktivt at blive Selv om Claus Jørgen Madsen, tillidsre- Dele af CO-industris forhandlingsudvalg undervejs i forløbet. Fra venstre formand for Dansk El-Forbund Jørgen Juul Rasmussen, forhandlingssekretær i 3F s Industrigruppe Mads Andersen, formand for Teknisk Landsforbund Gita Grüning og industrigruppeformand i TIB Flemming Andersen. præsentant for knap 60 medlemmer af Dansk Metal på Wittenborg i Odense, konstaterer, at der er tale om en meget billig overenskomst, så vil han trods alt anbefale medlemmerne at stemme ja. - Det er positivt, at der er taget hul på fratrædelsesgodtgørelsen. Der er noget at bygge videre på, og det var et stort krav fra medlemmerne på møderne, før forhandlingerne gik i gang, siger han og tilføjer, at fratrædelsesgodtgørelsen vil gøre det endnu mere attraktivt at blive i en rigtig fagforening i stedet for at flytte over i en af de billigere og så betale for en tillægsforsikring oveni. - Men selv om det er en billig overenskomst, er det ikke nok til at få mig til at stemme nej, og så må vi jo se, om vi kan indhente noget ved de lokale forhandlinger, siger han. Vi får jo ingenting Else Modvig Hansen, tillidsrepræsentant for cirka 130 medlemmer af 3F på Nissens i Horsens, frygter, at økonomien i forliget vil smitte af på de lokale lønforhandlinger. - Det er tyndt. Det er meget, meget tyndt. Der er jo så godt som ingenting i det, siger Else Modvig Hansen. Det eneste gode, hun kan få øje på, er lidt mere barselsfri, og at man ikke skal vente ni måneder, før man får indbetaling til pension. Men hun synes, man burde være gået hele vejen og have afskaffet karensperioden for de andre ting også. - Fratrædelsesgodtgørelsen er en farlig sti at bevæge sig ind på, for der er så meget diskussion om dagpengeperiodens længde. Politikerne kan bruge det imod os. Det bliver heller ikke nemt for os tillidsrepræsentanter at forhandle noget hjem i løn til kollegerne efter det her, så jeg håber på Børges (næstformand i CO-industri Børge Frederiksen, red) vegne at kollegerne stamper i jorden og stemmer nej, så han får chancen for at lave en ommer til os. Jeg anbefaler et nej, fastslår hun. Ikke noget til dem i job Også Kim Rasmussen, tillidsrepræsentant for 120 medlemmer af Dansk Metal på Karstensens Skibsværft i Skagen, er utilfreds med overenskomstens indhold. - Jeg mener, at der er alt for lidt i overenskomsten. For dem, som er på arbejdsmarkedet, er der ikke rigtig noget i den. Der er kun muligheden for en uges ekstra barsel, og det er jo først om et år den træder i kraft. Så er der de kortere anciennitetskrav til pensionsbidrag, men de fleste, som bliver ansat, har jo allerede været på en anden arbejdsplads og har deres anciennitet med sig derfra. Det er meget tyndt, siger Kim Rasmussen Han mener, at der burde være lavet nogle forbedringer på pensionsområdet eller fritvalgsordningen. Til gengæld synes han, at det er godt, at nybagte forældre nu får en uges ekstra barsel hver, således at der er fire ugers

9 O K øremærket forældreorlov til hver af forældrene. - Fratrædelsesordningen er også en god begyndelse, selv om den kun er for dem, som mister deres job. Jeg kan dog godt frygte, at arbejdsgiverne nu vil begynde at ansætte flere på tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, siger han. - Der er for lidt kød på resultatet. Personligt siger jeg nej, og jeg kan ikke rigtig anbefale et ja, siger Kim Rasmussen. Skuffet over fratrædelse Finn Henning Petersen, medlem af Dansk Metal og fællestillidsrepræsentant for 30 kolleger på Wilhelmsen Callenberg A/S i Odense, er skuffet over fratrædelsesgodtgørelsen, som han frygter tager meget andet med sig, fordi den griber ind i en masse andre regler på arbejdsmarkedet. Og så er den ikke til fordel for folk, der i forvejen har lang anciennitet og lang opsigelsesperiode, mener han. - I det hele taget er der ikke noget i overenskomsten, som alle får glæde af, men en masse forskelligt til forskellige grupper. Men jeg synes da, at det er fint, at der er forbedringer for lærlinge, og at der sker pensionsindbetaling allerede efter to måneder. I det store hele er jeg ikke utilfreds, så jeg vil anbefale et lille ja, siger han. Hjælp gennem krisen Også Finn Andersen, tillidsrepræsentant for cirka 130 medlemmer af 3F på Pressalit i Ry ved Silkeborg, mener, at det er et meget tyndt forlig, men tiderne, finanskrisen og konkurrencesituationen taget i betragtning vil han alligevel anbefale sine kolleger at stemme ja. - Jeg synes, det er fint, at der sker indbetaling til pension efter to måneder. Det er et lille værn mod social dumping, selv om det jo ikke er noget stort problem i industrien, siger han. Til gengæld giver han ikke meget for, at genetillæg kan konverteres til fridage. - Det koster jo ingenting og betyder bare, at vi kan tage fri for egen regning. Det kan man jo altid, siger han og glæder sig over, at overenskomsten kun er toårig. - Vi må jo hjælpe hinanden gennem krisen, og så må vi håbe, det ser bedre ud om to år, siger han. For nemt at komme af med 3F ere Kate Hermansen er tillidsrepræsentant for cirka 50 medlemmer af 3F på Jevi A/S i Gadbjerg ved Vejle. Hun havde håbet på et bedre resultat af overenskomstforhandlingerne, men hun vidste godt, der var tale om svære forhandlinger. - Så jeg bebrejder ikke forhandlerne noget. Tværtimod føler jeg med dem, siger hun. På Jevi A/S har de ikke skiftehold, så forbedringerne på det område får ingen betydning. - Det, der kan berøre os, er fratrædelsesgodtgørelsen. Vi er mange, der har været her i mange år, og jeg synes, det er for nemt at komme af med os 3F ere. Efter ti år har vi kun 70 dages opsigelse, så det kan være en fordel for nogle, at de får penge i en periode, så de kan vænne sig til dagpengeniveauet eller har tid til at finde et nyt job, siger hun. Hun er også tilfreds med, at alle nu får krav på at få pension allerede efter to måneder. - Det vil i hvert fald forhindre, at folk bliver fyret, når der skal betales pension ind for dem, siger hun og slutter med at anbefale et ja til overenskomsten. Håber på bedre tider Kitty Herholdt, der er medlem af 3F og fællestillidsrepræsentant for 2500 kolleger på Grundfos i Bjerringbro, kan finde flere gode elementer i overenskomsten. Hun peger især på de ekstra ugers barsel til nybagte forældre, lavere anciennitet på pensionen og fratrædelsesgodtgørelsen. - Vi har jo lagt op til, at vi gerne vil have mere frihed til natarbejderne, og overenskomsten er et skridt hen mod lidt mere fri, selv om vi selv skal betale for det. Det er ok, siger hun. Hun håber dog, at der næste gang bliver plads til et par omsorgsdage, der ikke er øremærket børnefamilierne, men kan bruges af de lidt ældre medarbejdere, som har brug for at passe en syg ægtefælle eller køre forældre til undersøgelse. Hun anbefaler sine kolleger at stemme ja. - Overenskomsten er det bedste, vi kunne forvente. Nu havde jeg ikke forventet meget, så jeg er ikke skuffet. Men det er godt, at den kun varer to år, så må vi håber, at tiderne er bedre, siger hun. CO-industris formand Thorkild E. Jensen samt næstformand Børge Frederiksen afslutter møde i DI uden at have aftalt at mødes igen. Else Modvig Hansen, tillidsrepræsentant på Nissens Foto Kim Agersten Karina Korshøj, koordinerende tillidsrepræsentant på Vestas Blades Foto Jens Bach side 9

10 marts side 10 CO Magasinet Udtalelse fra CO-industris centralledelses møde tirsdag den 23. februar 2010: Centralledelsen i CO-industri har netop godkendt den aftale om nye overenskomster på industriens område, som blev indgået mellem CO-industri og DI Organisation for erhvervslivet mandag den 22. februar. Dermed indstilles aftalen til vedtagelse i den urafstemning, som kommer om de nye overenskomster. Centralledelsen ønsker især at pege på en række elementer, som er med til at sikre industriens ansatte på natarbejde bedre helbredskontrol, mere ligestilling, flere ugers øremærket forældreorlov samt en helt ny ordning om fratrædelsesgodtgørelse for timelønsansatte. Natarbejdere skal tilbydes løbende helbredskontrol med højst 2 års mellemrum, og samtidig skal der forskes i langtidseffekterne på helbredet hos natarbejderne. Som noget helt nyt kan skifteholdsarbejdere såfremt der er lokal enighed aftale, at op til 40 procent af deres genetillæg kan opspares på deres Fritvalg Lønkonto og anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage. Fremover indarbejdes ligelønsloven i overenskomsterne, og dermed skal tvister om ligeløn løses i det fagretlige system. Til det formål etableres et Ligelønsnævn, som tager stilling til sager om fortolkning og forståelse samt brud på overenskomsternes ligelønsbestemmelser. Yderligere to ugers forældreorlov øremærkes til industriens ansatte med en uge til manden og en uge til kvinden. En anden markant ændring er, at der per 1. marts 2011 skal indbetales til pension allerede efter 2 måneders ansættelse mod hidtil 9 måneder. Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikringsordninger, vil fremover have krav på invalidepension, invalidesum samt forsikring ved kritisk sygdom og død. Desuden er der to elementer, der gælder for henholdsvis timelønnede og funktionærer: I forbindelse med afskedigelser af timelønsansatte indføres der pr. 1. maj en fratrædelsesgodtgørelse ved overgang til ledighed. Den udgør forskellen mellem dagpenge og løn med fradrag af 15 procent. Godtgørelsen udbetales for en måned efter 3 års ansættelse, efter 6 års ansættelse udbetales dobbelt fratrædelsesgodtgørelse og efter 8 år tredobbelt fratrædelsesgodtgørelse. Til funktionærerne er der som noget særligt en ekstra halv fridag, så de kan holde en fuld betalt fridag Grundlovsdag.

11 O K Hovedelementerne i OK-aftalen 2010 Hvis du siges op og bliver ledig, er du sikret 85 procent af din løn. Fra 1. maj 2010 er der nemlig indført en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med afskedigelse af timelønnede. Der skal fremover indbetales til pension allerede efter 2 måneders ansættelse mod hidtil 9 måneder. Ordningen træder i kraft pr. 1. marts Natarbejdere skal tilbydes løbende helbredskontrol med højst 2 års mellemrum udført af en læge med arbejdsmedicinsk kompetence. Genetillæg i forbindelse med skifteholdsarbejde kan byttes til fridage. Lærlinge og elever får fremover krav på invalidepension, invalidesum samt forsikring ved kritisk sygdom og død. Der nedsættes et ligelønsnævn til behandling af klager over brud på love og regler om ligeløn. Ligelønsloven indarbejdes i overenskomsterne. Pr. 1. marts 2011 udvides perioden med betalt forældreorlov med 1 uge til moderen og 1 uge til faderen. Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter på funktionærområdet i forbindelse med møder. Grundlovsdag er fremover en fridag for funktionærer. Mindstebetaling, der i dag udgør 103,15 kr., forhøjes pr. 1. marts 2010 med 1,10 kr. og pr. 1. marts 2011 med 1,75 kr. Genetillæg reguleres med 1,5 pct. pr. 1. marts 2010 og med 2 pct. for 1. marts Lærlinge- og elevsatser reguleres pr. 1. marts 2010 med 2 pct. og pr. 1. marts 2011 med 2,5 pct. side 11 Industriens nye overenskomster kan ses på den lukkede del af CO-industris hjemmeside eller bestilles i forbundene.

12 Af Erik Kristensen Foto Joan Dall Et fagligt svendesty Synligt fagligt arbejde og kontante resultater har på mindre end to år firedoblet antallet af For to år siden var han en af de gule. I dag er Jacob W. Sørensen medlem af Serviceforbundet og tillidsrepræsentant (TR) for omkring 100 kolleger i Billund Lufthavns Securityafdeling. Da han blev ansat i afdelingen i sommeren 2007, vidste han stort set intet om fagligt arbejde, men det trak op til genforhandling af lokalaftalen for lufthavnens 700 medarbejdere. Og han kunne godt se, at hvis medarbejderne i Security skulle have indflydelse, så måtte der ske noget på den faglige front. Og det skulle gå hurtigt. - I forhandlingerne om ny lokalaftale ville der blive rørt ved fundamentale ting, der også vedrører os. Det skulle vi have indflydelse på, konstaterer Jacob W. Sørensen. Der var ingen TR i afdelingen. Det måtte først bringes på plads. I foråret 2008 meldte Jacob W. Sørensen sig derfor ind i Serviceforbundet. Kollegerne valgte ham som TR lige før sommer. Og umiddelbart efter kastede han sig ind i forhandlingerne om lokalaftalen. Det blev et varmt efterår for den nyvalgte og uerfarne tillidsrepræsentant, der både skulle gennemføre TR-uddannelsens grundforløb og som nyt medlem af fællesklubben være med til at forhandle lokalaftalen. Begge dele lykkedes med kollegernes, forbundets og de øvrige tillidsrepræsentanters opbakning. - Vi satte et aftryk på vores egen hverdag med resultater, som alle kunne forholde sig til. Det lagde grunden til den fremgang, vi har haft lige siden i det faglige arbejde i Security, fastslår Jacob W. Sørensen. Fyringer afværget I 2009 varslede Billund Lufthavn, at der skulle nedlægges syv fuldtidsstillinger i Securityafdelingen. Jacob W. Sørensen aftalte med ledelsen, at man ville stille fyringerne i bero, hvis de syv stillinger kunne blive omkostningsneutrale. I løbet af en uge havde tillidsrepræsentanten en løsning på plads i samarbejde med ledelsen. Nogle kolleger gik ned i tid, andre deltog i AMU-kurser, og med Serviceforbundet i ryggen deltog 13 kolleger i et bestyrelseskurses for at lære, hvordan man driver en faglig klub. - Det var et synligt og konkret resultat. Kollegerne kunne se, at vi slap for fyrin marts side 12 CO Magasinet [ ] Vi satte et aftryk på vores egen hverdag med resultater, som alle kunne forholde sig til. Det lagde grunden til den fremgang, vi har haft lige siden i det faglige arbejde

13 kke organiserede i Billund Lufthavns Securityafdeling gerne ved at gøre en faglig indsats, siger Jacob W. Sørensen, der betragter den sejr som sit personlige faglige svendestykke. Aktiv faglig klub Da han tiltrådte som TR, var der medlemmer af Serviceforbundet i afdelingen. I dag er medlemstallet op imod de Folk shopper. Det gør de også på det faglige område. Kun ved at levere varen kan vi organisere kollegerne, ellers shopper de videre, påpeger Jacob W. Sørensen, der forsøger at hjælpe alle kolleger, uanset om de er medlemmer eller ej, men hvis de vil have indflydelse på det faglige arbejde, må de melde sig ind i Serviceforbundet. Jacob W. Sørensen er i færd med at tage en FIU-akademiuddannelse i ledelse. Vores liv som tillidsrepræsentanter er blevet meget kompliceret, blandt andet møder vi hele tiden nye ledelsesstile, som vi skal forholde os til. Derfor må man som tillidsrepræsentant lære så meget som muligt om, hvordan ledelsen fungerer, siger Jacob W. Sørensen. Han har kun få timer om ugen til at udføre sit tillidshverv. Derfor trækker han hårdt på fællesklubbens kompetencer og TR-netværket på virksomheden, ligesom han har tæt kontakt til Serviceforbundet og forbundets lokale afdeling. Han satser på, at den faglige klub skal inddrages i arbejdet. Klubbens styringsgruppe arbejder blandt andet på en idé om sociale medarbejdere, der kan stå for sociale aktiviteter og hjælpe med dagligdags problemer som for eksempel at bistå en kollega, der vil tale med ledelsen om uhensigtsmæssige arbejdstider. En anden arbejdsgruppe skal slå et slag for, at kollegerne benytter sig af deres overenskomstmæssige ret til 14 dages selvvalgt uddannelse om året. Gruppen skal vejlede og hjælpe med tilmeldinger til uddannelse og kompetenceudvikling. - Når klubbestyrelsen bliver meget aktiv, så bliver dens medlemmer synlige og tilsvarende sårbare, siger Jacob W. Sørensen. - Derfor står det højt på min personlige faglige ønskeseddel, at klubbestyrelsesmedlemmer skal sikres meget bedre. Navn: Jacob Wulff Sørensen Alder: 34 år Arbejdsplads: Billund Lufthavns Securityafdeling Uddannelse: Pædagog Fagforbund: Serviceforbundet Tillidshverv: Tillidsrepræsentant i to år for 100 kolleger i Securityafdelingen Familie: Gift, har lige fået barn nummer to Fritidsinteresser: Fagligt arbejde, stresser af med madlavning på gourmet-niveau jcs@bll.dk side 13

14 Af Dorthe Kragh TR-uddannelse får make-over Tillidsrepræsentantuddannelsen til nyvalgte tillidsrepræsentanter får nyt navn Samarbejdskursus for fremtidens tillidsrepræsentanter. Sådan vil den overenskomstaftalte TR-uddannelse, som alle nyvalgte tillidsrepræsentanter har mulighed for at deltage i, hedde fremover. Samtidig bliver uddannelsen skrevet ind i den nye overenskomst på linje med de klassiske grundkurser. Formålet med navneforandringen er dels at sende et klart signal om, hvad de nye tillidsrepræsentanter kan forvente af kurset, og dels at tydeliggøre forskellen på kurset og grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter. Kurset er nemlig helt anderledes end TR-grunduddannelsen og derfor også relevant for tidligere tillidsrepræsentanter marts side 14 CO Magasinet Mange værktøjer Cirka halvdelen af alle nye tillidsrepræsentanter har indtil nu taget imod tilbuddet om det to gange to dage lange kursus, som er en boullionterning af værktøjer til tillidsrepræsentanten i samarbejdets svære kunst. - Når vi taler med tillidsrepræsentanter, der ikke har været på kurset, viser det sig, at mange er af den opfattelse, at uddannelsen over to gange to dage er det samme som grundkurset, som de automatisk bliver tilmeldt af deres afdeling. Derfor vil vi med det nye navn sende et klart signal om, at dette er noget helt andet, siger samarbejdskonsulent i CO-industri Erik Mosegaard. Han lægger ikke skjul på, at han gerne så, at mange flere tillidsrepræsentanter deltog i kurset. - Faktisk var det et krav fra arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne i 2007, men jeg føler ikke, at de bakker op om det. Jeg mener, at de burde følge op på, om deres tillidsrepræsentanter melder sig til. Erfaringerne viser, at arbejdsgiverne er meget tilfredse med TR - Uddannelse de synlige resultater af kurserne. De siger, at det er en helt anden type tillidsrepræsentant, de får hjem, siger han. Tilfredse deltagere Tilbagemeldingerne fra kursusdeltagerne er også generelt, at de er meget tilfredse med kurset, som giver dem et indblik i psykisk arbejdsmiljø og samarbejde, kendskab til nøgletal i virksomhedens regnskab, forretningsforståelse samt viden om, hvordan produktionen skal fungere, for at virksomheden kan tjene penge. Ud over navneforandringen vil TekSam, der arrangerer kurserne, i nærmeste fremtid kigge nærmere på indholdet og stramme op, hvor det er nødvendigt. Alle nyvalgte tillidsrepræsentanter kan deltage i kurserne inden for de første 18 måneder, efter de er valgt. Invitationen fremsendes automatisk.

15 OK2010: Transporten fik værn mod social dumping Den store, toneangivende normallønsoverenskomst på transportområdet kom i hus efter forhandlinger i over to døgn i starten af marts mellem 3F s Transportgruppe og DI Organisation for erhvervslivet. Forliget lægger linjen for omkring ansatte, men omfatter direkte omkring chauffører, lagerarbejdere og havnearbejdere. Som på industriområdet er der blandt andet lavet en ny fratrædelsesgodtgørelse, der er to ugers ekstra fri til nybagte forældre og derudover er der lavet et værn mod social dumping på området. Her følger hovedpunkterne i forliget: Social dumping: Tillidsrepræsentanter og 3F får ret til at tjekke lønsedler og andre oplysninger om ansættelser, hvis der er formodning om snyd og underbetaling. 3F får mulighed for at få indsigt i, hvem der er underleverandører for virksomheder, som er medlem af DI. DI og 3F vil samarbejde for at styrke indsatsen fra myndighederne, herunder en skærpet kontrol af virksomhedernes godskørselstilladelser. Løn og tillæg: Månedslønnen stiger med omkring 702 kroner (inklusive feriepenge og pension 904 kroner). Det sker via forhøjelse af grundlønnen med 1,60 kroner i timen 1. marts i år. Og 2,25 kroner per 1. marts Dertil hæves anciennitetstillægget med 0,50 kroner per 1. marts Det giver en samlet stigning i timeløn- marts 2010 med 1,5 procent og per 1. marts 2011 med 2 procent. Fratrædelsesgodtgørelse: Som noget nyt får ansatte med mindst tre års anciennitet ret til fratrædelsesgodtgørelse. Godtgørelsen er på kroner, hvis man har været ansat i tre år, kroner hvis man har været ansat i seks år, og kroner hvis man har været ansat i otte år eller mere. Natarbejde: Ansatte med natarbejde får ret til en gratis helbredsundersøgelse. Barsel: I 2011 forlænges perioden med betalt barselsorlov med en uge til moderen og en uge til faderen. Lærlinge og elever: Lærlinge og elever, der ikke allerede er omfattet af pensions- eller forsikrings- Danske noter nen på 4,35 kroner inklusive ancienni- ordninger, vil fremover have krav på in- tetstillæg. validepension, invalidesum samt forsik- Desuden reguleres genetillæg per 1. ring ved kritisk sygdom og død. Langtidsledighed har bidt sig fast Langtidsledigheden har for alvor bidt Der er stor forskel på, hvor meget på vej op i gear, så går der lang tid inden sig fast i det danske arbejdsmarked. langtidsledigheden er steget i de en- vendingen ses på arbejdsmarkedet. Antallet af langtidsledige er steget kelte landsdele. Mens der har været en Med de vækstudsigter, der tegner med fuldtidspersoner det se- markant stigning flere steder i Jylland, sig nu, ser AE-rådet ingen vending på neste år, og det svarer til en stigning på er der tale om mere moderate stignin- arbejdsmarkedet før efter Der 88 procent. ger i det nordlige og østlige Danmark. er dermed udsigt til markant flere ar- Alene den seneste måned er der kom- Midt-, Vest- og Sydjylland er de egne bejdsløse, hvilket igen betyder, at lang- met eller knap 16 procent flere langtidsledige, således at der i novem- af landet, hvor langtidsledigheden er vokset mest. tidsledigheden også vil fortsætte med at stige de kommende år. side 15 ber 2009 var knap langtidsle- Selv om der så småt er tegn på, at det dige. Det viser en analyse fra Arbejder- værste af krisen er ved at være over- bevægelsens Erhvervsråd. stået, og at de økonomiske hjul igen er

16 Af Dorthe Kragh Foto Lars Horn Dumt at smide erfa På Bobach Smedeværksted er en fleksibel seniorordning med til at holde på de erfarne med marts side 16 CO Magasinet På Bobach Smedeværksted A/S i Aalborg smider man ikke ansatte på gaden, bare fordi dåbsattesten er udstedt for over 60 år siden. For med alder følger erfaring og den er værd at samle på, er holdningen. Virksomheden, der udfører smedearbejde inden for byggeriet, har 25 medarbejdere. Fem af dem er over 50 år og to har for længst passeret den officielle pensionsalder. - Vores ældre kolleger har jo års erfaring som smede. De har en masse knowhow, som vi trækker på hver dag. Når de mindre rutinerede har et problem, så spørger de de to gamle knarke, som nøjagtig ved, hvor meget varme man for eksempel skal give for at varmerette profilelementer. Og de gamle siger aldrig nej til at dele ud af deres viden, fortæller tillidsrepræsentant Tadeusz Teddy Dziadzio. Når en medarbejder hos Bobach Smedeværksted nærmer sig senioralderen, tager arbejdsgiveren Poul Bobach en snak med ham, om han stadig har lyst til at arbejde og under hvilke betingelser det skal ske. De to finder så frem til en aftale, som løbende bliver revideret og tilpasset både lysten og evnen til at arbejde. Blandt andet har en medarbejder fået fri i 14 dage for at finde ud af, om det var tid til at gå på pension. Det var det ikke, og han fortsatte i stedet på nedsat tid. Seniorordning giver ro Den fleksible seniorordning er ikke noget, som medarbejderne måtte kæmpe for. Tværtimod kommer initiativet fra arbejdsgiveren selv, og medarbejderne er glade for tilbuddet. - Det giver ro, at vi på forhånd ved, at vi kan få en ordning, hvis kroppen ikke kan klare jobbet så godt længere. Det er jo betydeligt hårdere at have arbejdet som smed gennem mange år, end som kontorassistent, mener Teddy Dziadzio. Han er selv lige blevet 60 år, men føler stadig, at han er lidt for ung til at gå på efterløn. - Så jeg bliver ved nogle år endnu. Jeg tror også, at På Bobach Smedeværksted A/S i Aalborg er der særlige forhold Christiansen og Thorkild Vestergaard. det er nemmere at finde sig til rette som pensionist, hvis man kan trappe lidt ned, i stedet for at man hopper ud i det med begge ben, siger han. Ole Christiansen på 67 år har valgt at trappe arbejdstiden ned, inden han en dag siger helt farvel til arbejdsmarkedet. Han arbejder i dag tre dage om ugen på Bobach Smedeværksted som smed. - Jeg har altid bedre kunnet lide at arbejde end at gå derhjemme. Jeg har slet ikke lyst til at holde op, siger han. Ole Christiansen har gennem årene løbende haft en snak med Poul Bobach om, hvordan han havde det

17 ring på gaden arbejdere for ansatte over 50. Det sættes der pris på. Fra venstre tillidsrepræsentant Tadeusz Dziadzio, Ole med arbejdet, og om kroppen kunne penge for at droppe efterlønnen. Det er holde til det fysisk hårde job. Og da han også en slags penge, men ikke det vigtigste. Det vigtigste er at have noget at rundede de 65 år, blev de enige om, at han skulle på deltid. stå op til, fortæller han. - Det har altid ligget i kortene, at vi nok skulle finde ud af noget. Da jeg var yngre, var tanken, at jeg jo nok kunne holde Ole Christiansen oplever ikke, at der bli- Ingen særlige hensyn til jeg blev 62 år. Så ville jeg fortsætte, ver taget særlige hensyn til ham i løbet til jeg blev 65, men jeg synes stadig, at af arbejdsdagen. jeg var for ung til at holde op med at - Vi har jo en masse kraner og andre maskiner, så det er begrænset, hvor meget arbejde, så jeg fortsatte. Og så hjælper det jo også lidt, at jeg får en pæn portion jeg skal bukke mig og løfte, siger han. Sammen med sin makker gennem 42 år Thorkild Vestergaard har han arbejdet på Bobach Smedeværksted i 12 år. Inden da var de begge ansat et andet sted, som lukkede. Men selv om han da havde rundet de 56 år, var han ikke nervøs for at ryge ud af arbejdsmarkedet, og faktisk blev både han og makkeren headhuntet til Bobach. - Jo, jo, vi blev ringet op og spurgt, om vi ikke ville være så venlige at arbejde hos ham. Cheferne her i byen kender jo hinanden og snakker sammen, så de ved godt, hvem der er gode til deres arbejde, griner Ole Christiansen. Hans makker har allerede besluttet, at det er tid til at gå på pension, og selv er Ole Christiansen blevet mere lun på tanken. - Mange siger, at de aldrig har haft så travlt, som da de blev pensionist. Det håber jeg ikke sker, for jeg vil slappe af, siger han. Bobach Smedeværksted har fået Seniorpraksis Prisen, som uddeles af blandt andre Beskæftigelsesministeriet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og Teddy Dziadzio mener, at andre virksomheder kan lære af, hvordan man holder på de ældre medarbejdere. - Jeg tror, at det her er løsningen for mange andre virksomheder. Om nogle år vil der igen være mangel på arbejdskraft, og så vil det være dumt, hvis man har smidt alle sine ældre medarbejdere ud, siger han. Læs mere om seniorordninger på side 17

18 International fagbevægelse gennemføre reformer, siger Guy Ryder, generalsekretær for ITUC. ITUC opfordrer indtrængende regeringen til at løslade Munyanyi og stoppe overgrebene mod GAPWUZ-ansatte. side 18 Klip fra forbundene Skandaløse toplønninger i Philips Den europæiske sammenslutning af metalarbejderforbund, EMF, tager skarpt afstand fra, at ledelsen i Philips-koncernen "fejrer" virksomhedens resultater i 2009 ved at udbetale, hvad der betegnes som "skandaløse bonusordninger til topledelsen". Virksomheden har håndteret krisen gennem fabrikslukninger, fyringer og fastfrysning af lønningerne. I 2009 faldt beskæftigelsen i koncernen med job. Mens topledelsen foregav at fastfryse deres egne lønninger, steg deres kollektive bonusordninger fra sammenlagt euro i 2008 (6,1 millioner kroner) til euro i 2009 (22,9 millioner kroner). Philips administrerende direktør Gerard Kleisterlee kunne se sin egen personlige bonus stige fra euro (1,6 millioner kroner) til euro (7,1 millioner kroner) oven i sin faste løn på 1,1 million euro (8,1 millioner kroner). EMF opfordrer alle sine europæiske medlemsorganisationer til at protestere mod disse uhyrlige bonusordninger hos Philips. Zimbabwe anholder faglige ledere Den internationale faglige sammenslutning ITUC og ITUC s regionale organisation i Afrika fordømmer på det skarpeste anholdelsen af Mangler stadig at se handling "De lovede os guld og grønne skove, men vi mangler stadig at se handling. Enten skal de fyrede have nye uddannelser, der kan bringe dem tilbage på arbejdsmarkedet, eller også må der ske nogle investeringer heroppe, så de kan bruge deres nuværende uddannelser til noget fremover." Afdelingsformand Jørn Larsen, Frederikshavn, i Metal Magasinet (Dansk Metal). Efter fyringen af 500 på Man Diesel og 400 på Martin kørte to ministre til Frederikshavn med løfter om penge og hjælp, men siden to faglige ledere fra land- og plantagearbejdernes fagforbund GAPWUZ. Det drejer sig om organisationens assisterende generalsekretær Gave Muti og formanden Manjemanje Munyanyi, der begge er arresteret på grund af deres faglige arbejde. Ifølge oplysninger til ITUC besøgte politiet i slutningen af februar fagforbundets kontorer og anholdt de to fagforeningsledere. Politiet hævdede, at de ønskede oplysninger om videofilm og rapporter om de grusomheder, der er begået under præsident Mugabes kaotiske jordreform siden Materialet skulle angiveligt beskrive mord, tortur og vold begået af regeringen. Gave Muti er senere frigivet, men Munyanyi er fortsat i politiets varetægt. Politiet har desuden forhørt GAPWUZ-generalsekretær Gertrude Hambira for nylig og er på jagt efter hende igen, men hun har undgået at blive fanget. Hun er flere gange tidligere blevet truet og chikaneret af myndighederne. Gentagne krænkelser af faglige rettigheder i Zimbabwe har fået FN s arbejdsorganisation ILO til at nedsætte en særlig undersøgelseskommission. ITUC havde håbet, at dannelsen af en bred regering i landet ville stoppe overgrebene på fagforeningerne. Desværre er det klart, at elementer i regeringen ikke er villige til at har man ikke hørt en lyd fra de i teorien rundhåndede ministre. Debat om overvågning "Overvågning er med til at skabe tryghed på mange arbejdspladser, men det er en balancegang, fordi risikoen for, at overvågning bliver misbrugt, hele tiden ligger der. Og når vi ser, at overvågningen bliver mere og mere udbredt, er det meget vigtigt, at man både i Folketinget, på arbejdspladserne og i samfundet generelt får diskuteret, hvad det egentligt er, vi vil med overvågning. Og hvor vi er på vej hen. Vi er nødt til at være enige Mishandling og sexuel chikane En rapport fra den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC om arbejdstagerrettigheder i den mellemamerikanske stat El Salvador viser, at mange af de hovedsageligt kvindelige ansatte i landets 15 eksportforarbejdningszoner lider under forfærdelig behandling lige fra verbal chikane og trusler til fysisk mishandling og seksuel chikane. Der er en klar anti-fagforeningspolitik, hvor ansatte, der har planer om at tilslutte sig fagforeninger, trues med fyringer. Ifølge rapporten mener mange, at forholdene i eksportforarbejdningszonerne kan sidestilles med tvangsarbejde. Midt i januar blev fagforeningslederen Victoriano Abel Vega myrdet på vej til et fagforeningsmøde. ITUC har bedt landets præsident om at iværksætte en undersøgelse af mordet. I rapporten om forholdene i El Salvador hedder det blandt andet, at de offentligt ansatte ikke har mulighed for at organisere sig, og at retten til strejker er så begrænset, at det praktisk talt er umuligt at strejke. Begge dele i strid med ILO s konventioner, som El Salvador for nylig har godkendt for at få lempeligere handelsaftaler med EU. om rammerne, for de teknologiske muligheder bliver kun større og vildere." HK-formand Kim Simonsen i HK Privatbladet (HK/Privat). Han mener, der er brug for en bred politisk debat om overvågning. Nul åbenhed om løn "Løn og bonus er desværre noget, man holder tæt ind til kroppen både blandt ledelse og mange medarbejdere. Vi får ikke at vide, at vi ikke må tale om løn, men det ligger i luften. Sådan er kulturen. Og tidligere blev det faktisk også sagt direkte, at løn taler vi ikke om, men det forhindrer loven nu. Jo mere åbenhed om løn, vi teknikere har indbyrdes, desto nemmere er det at for-

19 marts side 19 CO Magasinet Desuden siger rapporten, at børnearbejde er et udbredt problem, og at regeringen har undladt at begrænse de værste former for børnearbejde såsom arbejde med fremstilling af fyrværkeri, arbejde på lossepladser og prostitution VW-ansatte sikres job Det tyske metalarbejderforbund IG Metall og VW-koncernen har indgået en aftale, der forlænger jobsikkerheden for ansatte i bilkoncernen indtil Aftalen omfatter alle ansatte på fabrikkerne i Wolfsburg, Emden, Hannover, Salzgitter, Brunswick og Kassel samt VW s finansieringsselskab. Det er også aftalt, at alle lærlinge i virksomheden får en regulær ansættelseskontrakt efter afsluttet læretid. Det giver unge sikkerhed for job i fremtiden. Efterfølgende er indgået tilsvarende aftaler for ansatte på fabrikkerne i Zwickau, Chemnitz og Dresden i det tidligere Østtyskland, mens ansatte på VW s Audi-fabrikker er omfattet af regionale kollektive aftaler, der forhandler særskilt. Ifølge aftalen giver VW samtidig tilsagn om at investere flere penge i at skabe nye arbejdspladser i innovative og alternative sektorer. - Resultatet viser, at det er muligt for virksomhederne at ride stormen af efter den økonomiske krise og på samme tid skabe sikkerhed i ansættelsen for arbejdstagerne, der gør en handle løn. Når lønnen er åben, taler vi om det samme. Det giver heller ikke unødige rygter. Det er fakta, og så kan man forholde sig til det." Levnedsmiddeltekniker og tillidsrepræsentant Lars Bo Køppler, Novozymes, Bagsværd, i Teknikeren (Teknisk Landsforbund). En TL-undersøgelse viser, at 21 procent af de privatansatte medlemmer har oplevet, at chefen har bedt dem holde tæt efter en lønforhøjelse. Giver ikke op uden kamp succes for selskabet muligt, siger Helmuth Lense, der er leder af den internationale sammenslutning af metalarbejderforbunds (IMF) bilsektion. Tysk OK-aftale sikrer job Den første overenskomstaftale i den tyske metal- og elektronikindustri sikrer både arbejdspladser og lønstigninger. Aftalen er indgået mellem IG Metall og arbejdsgiverforeningen Gesamtmetall i delstaten Nordrhein-Westfalen og betegnes som en pilot-aftale. Den er fulgt op i delstaterne Baden-Württemberg, Hessen, Rheinland- Pfalz, Saarland og Sachsen-Anhalt og ventes fulgt i andre dele af Tysklands metal- og elektronikindustri. Aftalen kaldes "fremtid i arbejde". Parterne opfordrer regeringen til at sikre bedre rettigheder for korttidsansatte. Og aftalen betyder, at arbejdstagere i virksomhederne får en 12 måneders garanti for job og får mulighed for at reducere den ugentlige arbejdstid på 35 timer til 28 timer med delvis lønkompensation. Ifølge parterne vil aftalen sikre i tusindvis af job. Aftalen giver et engangsbeløb, som udbetales i perioden fra maj 2010 til marts 2011 på 320 euro (2.300 kroner) pr. arbejdstager og 120 euro (892 kroner) til lærlinge. Pengene "Det var ikke særlig rart, når man har brugt flere år på en uddannelse og så blive fyret. Det giver ikke rigtig mening. Man tager jo ikke en uddannelse for at blive arbejdsløs. Alene det, at jeg ikke har et job at stå op til er voldsomt frustrerende. Men jeg har besluttet, at ledigheden ikke skal knække mig. Om det så bliver i morgen, om en uge, en måned eller måske et halvt år er næsten ligegyldigt. Det vigtigste er, at jeg kommer i arbejde inden for mit fag." Elektriker Dennis Clement Jensen, Holstebro, i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Han blev fyret i november 2009 seks uger efter han var udlært. Men han er ikke den eneste. Ledigheden for elektrikere under 30 år er på et år steget procent. Mystisk spindelvæv "For mig at se er der tale om et mystisk spindelvæv af selskaber, hvor der også er flere interessante personsammenfald. Det er meget vigtigt, at der kommer rene linjer omkring alle underentreprenørerne. Men indtil nu har det desværre ikke været muligt for de lokale afdelinger at nå et resultat med disse selskaber." bliver udbetalt i to rater 1. maj og 1. december i år. 1. april 2011 kan der gives en lønstigning på 2,7 procent. Aftalen løber til udgangen af marts IG Metall-formand Berthold Huber betegner jobbeskyttelsen i aftalen som "et godt resultat til sikring af arbejdspladser under den største økonomiske krise i 80 år. Regeringen må nu gøre sin del for at supplere aftalen med en udvidelse af de sociale sikringsordninger", siger han. Oman får fagligt LO På en stiftende kongres i februar har den mellemøstlige stat Oman fået en faglig landssammenslutning GFOTU, der er verdens nyeste faglige landsorganisation. Efter et dekret fra Omans sultan Qaboos bin Said i 2006 om tilladelse til oprettelse af fagforeninger er der nu etableret omkring 70 fagforeninger. 50 af disse, der nu selv har fået valgt ledelser, var repræsenteret på kongressen, som samlede omkring 100 delegerede. Saoud Ali Abdullah Al Jabri blev valgt til GFOTU-præsident. Af de 11, der blev valgt til ledelsen for den nye faglige landsorganisation, er to kvinder. Forhandlingssekretær Jens Peter Christensen, 3F s Industrigruppe i Fagbladet (3F). Bladet skriver, at Harboe Bryggeri og koncernens slagteri og frugtplantage gennem ungarske underentreprenører systematisk har underbetalt en del af de ansatte. Polakker strandet "Det er en grotesk affære, at de renoverer Glostrup Jobcenter, hvor en del af vore ledige tømrersvende melder sig ledige, mens polakkerne udfører arbejdet. Samtidig ender polakkerne med at blive snydt for løn, pension og feriepenge for et beløb på 2-3 millioner kroner." Leder af bygningsområdet Kjeld Andersen fra TIB Nordøstsjælland til www. tib.dk. I dag sidder 19 polske bygningsarbejdere strandet i TIB Københavns lokaler i Valby. De har ikke fået løn i to måneder. De har arbejdet for entreprenørfirmaet Rexton, der er hyret af entreprenørfirmaet Kjær og Lassen A/S på en række offentlige byggeopgaver. side 19

20 Af Ingrid Pedersen Foto Alex Tran Inden papiret igen bliver til papir, skal farve, kridt og andre tilsætningsstoffer vaskes ud af det. Alt bliver genbrugt til blandt andet gødning på markerne, i cementindustrien og som brændsel i fjernvarmeværket, forklarer fællestillidsrepræsentant Erik Vad Nielsen. Lilleput i papirland Miljøsatsning er årsagen til, at der stadig produceres papir i Dalum marts side 20 CO Magasinet Hvis ikke en gruppe fremsynede investorer i 1999 havde købt Dalum Papir og sørget for at omlægge den til en mere miljøvenlig drift, havde der næppe været nogen papirproduktion i Danmark i dag. Dalum er verdens mest miljøvenlige papirfabrik, siger både administrerende direktør Jesper Olsen og fællestillidsrepræsentant Erik Vad Nielsen, og de er enige om, at det er den eneste årsag til, at fabrikken overlever. Som konventionel papirfabrik ville de for længst være bukket under i den hårde konkurrence med de meget større fabrikker i Sverige og andre lande. Det var også knowhow, samt navnene Dalum og Cyclus, det sidste er navnet på fabrikkens genbrugspapir, som den store franske papirkoncern Arjowiggins var interesseret i, da den købte fabrikken i procent genbrug Det miljøvenlige betyder blandt andet, at papiret er 100 procent baseret på genbrugspapir, at energien stammer fra biobrændsel, overskudsvarme leveres