Afgørelse om ikke VVM-pligt til regulering af et vandløb ved Borremosefæstningen

Transkript

1 Center Natur og Miljø Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Hobrovej Støvring Telefon Journalnr: P Ref.: Mette Emborg Telefon: Dato: Afgørelse om ikke VVM-pligt til regulering af et vandløb ved Borremosefæstningen Rebild Kommune har behandlet en ansøgning om at regulere et privat vandløb, så det er muligt at få afgræsset Borremosefæstningen. Ansøgningen er behandlet efter 17 i vandløbsloven (LBK nr. 127 af 26. januar 2017). Beskrivelse af projektet Rebild Kommune ønsker i forbindelse med afgræsning af Borremosefæstningen, at gøre det muligt at køre ud til selve fæstningen, så dyreholder kan komme ud til sine får uden at køre på dyrkede arealer. Der er behov for også at kunne hente dyr hjem i tilfælde af sygdom blandt dyrene uden at være afhængig af adgang fra marksiden, hvor der står afgrøder en stor del af året. Projektet udføres ved at der nedgraves et nord-sydgående Ø160 mm rør øst for højfoden (udsigtshøj), som skal forbinde grøften fra syd med et beskyttet vandløb. Se vedlagte oversigtskort. Det er et lukket rør uden dræneffekt og det lægges så højt, at det ikke ændrer dræneffekten i grøften ovenfor. Forbindelsen laves for at undgå at vand fra grøfterne ledes diffust ud over engen og derved forhindrer transport af får ud til fæstningen. Hvor vandet i dag ledes diffust ud over engen, etableres der en 4 meter lang rørunderføring, så der kan køres med en traktor ved siden af den eksisterende sti. Rørunderføringen forbindes ikke med vandløbet, så vandet vil stadigvæk sive diffust fra rørunderføringen til vandløbet, se vedlagte oversigtskort. Arbejdet udføres af Rebild Kommunes Driftsenhed under overvågning af Nordjyllands Museum. Afgørelse Rebild Kommune vurderer, at projektet ikke er omfattet af VVM-pligt ifølge VVM bekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Projektet vurderes ved dets art, dimension og placering ikke at få væsentlig indvirkning på miljøet. Side 1 af 9

2 Baggrund Projektet er omfattet af bilag 2 i VVM bekendtgørelsen. Det betyder at projektet, hvis det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, er VVM-pligtigt. De kriterier der skal anvendes ved vurderingen af om et projekt kan få væsentlig indvirkning på miljøet (VVM-screeningen), er foretaget i henhold til bekendtgørelsens bilag 3 (se vedlagte VVM-screening). Offentliggørelse og klage Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside den 6. juni Afgørelsen kan påklages til Planklagenævnet. Se vedlagte klagevejledning. Klagefristen er den 3. juli Med venlig hilsen Mette Emborg Center Natur og Miljø Vedlagt Klagevejledning VVM-screening uden kortbilag (kan rekvireres) Kopi sendt til: Jens Kristian Uhrenholt, Center Natur og Miljø, Rebild Kommune via mail jkuh@rebild.dk Ejer Niels-Juel Hansen, Kimbrervej 28, 9600 Aars Side 2 af 9

3 Klagevejledning Klage til Planklagenævnet over en administrativ afgørelse 1 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Klage til Planklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening (Klageportalen, der findes på og Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Planklagenævnet. Klagen skal være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Videresender myndigheden klagen til Planklagenævnet, sender myndigheden samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Planklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Myndigheden skal straks underrette Planklagenævnet, hvis myndigheden, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Planklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Planklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Planklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises. Ved modtagelse af en klage påser sekretariatet, at klager er klageberettiget, at klagefristen er overholdt, og at klagen vedrører spørgsmål, som er omfattet af Planklagenævnets kompetence. Sekretariatet påser desuden, at sagen er tilstrækkeligt oplyst. Oplysningen af klagesagen sker som udgangspunkt på skriftigt grundlag. Sekretariatet sender en bekræftelse på modtagelsen af klagen til klageren og eventuelle andre parter i sagen. 1 Efter planlovens 58, stk. 1, sommerhuslovens 10 e, stk. 1, kolonihavelovens 9 og mastelovens 22. Side 3 af 9

4 En klager kan på et hvilket som helst tidspunkt, inden nævnets endelige afgørelse er meddelt sagens parter, frafalde sin klage. I så fald bortfalder sagen for nævnet, medmindre sagen er påklaget fra anden side. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening. Nævnet kan undlade at afvise en klage, som ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at klager ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Gebyr For behandling af klager, der indbringes for nævnet, herunder anmodninger om genoptagelse, betaler klager et gebyr. Gebyrets størrelse differentieres, alt efter om klager er en borger eller en virksomhed/ organisation. Privatpersoner skal betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på kr. De nævnte gebyrer reguleres den 1. januar hvert år efter den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris-og lønindeks med virkning for klager, der modtages i nævnet fra og med den 1. februar Gebyret er endnu ikke reguleret for 2017, men vil blive teknisk efterreguleret. Nævnet offentliggør størrelsen af klagegebyret på nævnets hjemmeside. Indgives flere klager over samme afgørelse, opkræves der et gebyr for hver selvstændig klageskrivelse. Hvis flere klageberettigede indgiver en samlet klage, betales ét klagegebyr. Hvis blot en af klagerne er en virksomhed eller en organisation opkræves kr. Klagegebyret opkræves af Planklagenævnet. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel til Planklagenævnet. Gebyr skal indbetales inden for en af Planklagenævnet fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis: 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvist medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af en frist for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i Planklagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Planklagenævnet kan desuden beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis klager trækker sin klage tilbage, før Planklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret vil dog ikke blive tilbagebetalt, hvis Planklagenævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent. Side 4 af 9

5 Spørgsmål om betaling af gebyr og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Planklagenævnet. Planklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der betales ikke gebyr for klager over ekspropriationsbeslutninger efter 47 i lov om planlægning. Der betales heller ikke gebyr for klager, der udelukkende vedrører afslag på aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven eller lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Planklagenævnet træffer afgørelse om tilbagebetaling af gebyr, der er indbetalt til Natur-og Miljøklagenævnet efter de hidtil gældende regler, efter ovenstående retningslinjer. Opsættende virkning af klage Indgivelse af rettidig klage til Planklagenævnet har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Følgende rettidige klager har dog opsættende virkning, medmindre Planklagenævnet bestemmer andet: 1. Klage efter planlovens 58, stk. 1, nr. 1 og nr Klage efter sommerhuslovens 10 e, stk Klage efter kolonihavelovens Klage efter mastelovens 8, stk. 1. Planklagenævnet kan ved rettidig klage efter planlovens 58, stk. 1, nr. 3 eller mastelovens 22 beslutte, at en meddelt tilladelse eller godkendelse ikke må udnyttes, og at et påbud ikke skal efterkommes. Såfremt et bygge eller anlægsarbejde iværksat, kan Planklagenævnet påbyde dette standset. Søgsmål Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Planklagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene senest 6 måneder efter, at nævnets afgørelse er truffet, medmindre andet følger af den lovgivning, som afgørelsen er truffet efter. For yderligere information henvises ti Planklagenævnets hjemmeside, der kan tilgås via Nævnenes Hus Side 5 af 9

6 VVM-screeningsskema Nedenstående skema angiver de oplysninger, som skal indgives til myndighederne ved ansøgning af projekter, der er omfattet af lovens bilag 2, jf. lovens 21. Bygherren skal, hvor det er relevant for ansøgningen om det konkrete projekt, tage hensyn til kriterierne i lovens bilag 6, når skemaet udfyldes. Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet, medsendes disse oplysninger. Skemaet finder ikke anvendelse for sager, der behandles af Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Skemaets oplysningskrav er vejledende og fastsat under hensyntagen til kriterierne i lovens bilag 5. Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre Tekst Er vedlagt Rebild Kommune, Jernbanegade 13, 9610 Nørager, , jkuh@rebild.dk Navn, adresse, telefonnr. og på kontaktperson Jens Kristian Uhrenholt, Jernbanegade 13, 9610 Nørager, , jkuh@rebild.dk Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav. Projektet berører følgende kommune eller kommuner (omfatter såvel den eller de kommuner, som projektet er placeret i, som den eller de kommuner, hvis miljø kan tænkes påvirket af projektet) Viborgvej 38, 9600 Aars, Matr.nr. 5a Ll. Binderup By, St. Binderup Rebild Kommune Oversigtskort i målestok eks. 1: Målestok angives. Målestok: 1: Kortbilag i målestok 1: eller 1:5.000 med indtegning af anlægget og projektet (vedlægges dog ikke for strækningsanlæg). Forholdet til VVM reglerne Er projektet opført på bilag 1 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Er projektet opført på bilag 2 til lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). 1. Hvis bygherren ikke er ejer af de arealer, som projektet omfatter angives navn og adresse på de eller den pågældende ejer, matr. nr. og ejerlav 2. Arealanvendelse efter projektets realisering. Det fremtidige samlede bebyggede areal i m 2 Det fremtidige samlede befæstede areal i m 2 Nye arealer, som befæstes ved projektet i m 2 3. Projektets areal og volumenmæssige udformning Er der behov for grundvandssænkning i forbindelse med projektet og i givet fald hvor meget i m Projektets samlede grundareal angivet i ha eller m 2 Projektets bebyggede areal i m 2 Projektets nye befæstede areal i m 2 Projektets samlede bygningsmasse i m 3 Projektets maksimale bygningshøjde i m Beskrivelse af omfanget af eventuelle nedrivningsarbejder i forbindelse med projektet 4. Projektets behov for råstoffer i anlægsperioden Råstofforbrug i anlægsperioden på type og mængde: Vandmængde i anlægsperioden Affaldstype og mængder i anlægsperioden Spildevand til renseanlæg i anlægsperioden Spildevand med direkte udledning til vandløb, søer, hav i anlægsperioden Håndtering af regnvand i anlægsperioden Anlægsperioden angivet som mm/åå mm/åå Målestok: 1:5.000 Ja Nej X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt. Angiv punktet på bilag 1: 1c Hvis ja, angiv punktet på bilag 2: Tekst Niels-Juel Hansen, Kimbrervej 28, 9600 Aars Matr.nr. 5a Ll. Binderup By, St. Binderup Samme anvendelse som i dag, fersk eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, afgræsning. Berørt areal: 200 m 2 Ingen behov for grundvandssænkning Ingen bygninger Let ren næringsfattig råjord ma. 3 m 3 Ingen affald eller spildevand Anlægsperiode: august 2017 til september 2017 Tekst Side 6 af 9

7 5. Projektets kapacitet for så vidt angår flow ind og ud samt angivelse af placering og opbevaring på kortbilag af råstoffet/produktet i driftsfasen: Råstoffer type og mængde i driftsfasen Mellemprodukter type og mængde i driftsfasen Færdigvarer type og mængde i driftsfasen Vandmængde i driftsfasen 6. Affaldstype og årlige mængder, som følge af projektet i driftsfasen: Farligt affald: Andet affald: Spildevand til renseanlæg: Spildevand med direkte udledning til vandløb, sø, hav: Håndtering af regnvand: 7. Forudsætter projektet etablering af selvstændig vandforsyning? Ikke relevant da ingen driftsfase Ikke relevant da der ikke er en driftsfase. 8. Er projektet eller dele af projektet omfattet af standardvilkår? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt Vil projektet kunne overholde alle de angivne standardvilkår? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke vilkår, der ikke vil kunne overholdes. 10. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BREF-dokumenter? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til pkt Vil projektet kunne overholde de angivne BREF-dokumenter? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BREF-dokumenter, der ikke vil kunne overholdes. 12. Er projektet eller dele af projektet omfattet af BAT-konklusioner? Hvis»ja«angiv hvilke. Hvis»nej«gå til punkt Vil projektet kunne overholde de angivne BAT-konklusioner? Hvis»nej«angives og begrundes hvilke BAT-konklusioner, der ikke vil kunne overholdes. 14. Er projektet omfattet af en eller flere af Miljøstyrelsens vejledninger eller bekendtgørelser om støj eller eventuelt lokalt fastsatte støjgrænser? 15. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de eventuelt lokalt fastsatte vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 16. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for støj og vibrationer? 17. Er projektet omfattet Miljøstyrelsens vejledninger, regler og bekendtgørelser om luftforurening? 18. Vil anlægsarbejdet kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? 19. Vil det samlede projekt, når anlægsarbejdet er udført, kunne overholde de vejledende grænseværdier for luftforurening? Såfremt der allerede foreligger oplysninger om de indvirkninger, projektet kan forventes at få på miljøet som følge af den forventede luftforurening, medsendes disse oplysninger. 20. Vil projektet give anledning til støvgener eller øgede støvgener I anlægsperioden? I driftsfasen? 21. Vil projektet give anledning til lugtgener eller øgede lugtgener I anlægsperioden? I driftsfasen? Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 17. Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen Hvis»ja«angives navn og nr. på den eller de pågældende vejledninger, regler eller bekendtgørelser. Hvis»nej«gå til pkt. 20. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»Nej«angives overskridelsens omfang og begrundelse for overskridelsen. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Hvis»ja«angives omfang og forventet udbredelse. Side 7 af 9

8 22. Vil anlægget som følge af projektet have behov for belysning som i aften og nattetimer vil kunne oplyse naboarealer og omgivelserne I anlægsperioden? I driftsfasen? 23. Er anlægget omfattet af risikobekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 372 af 25. april 2016? Projektets placering Hvis»ja«angives og begrundes omfanget. 24. Kan projektet rummes inden for lokalplanens generelle formål? Hvis»nej«, angiv hvorfor: 25. Forudsætter projektet dispensation fra gældende bygge- og beskyttelseslinjer? 26. Indebærer projektet behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer? 27. Vil projektet kunne udgøre en hindring for anvendelsen af udlagte råstofområder? 28. Er projektet tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? Projektets placering 29. Forudsætter projektet rydning af skov? (skov er et bevokset areal med træer, som danner eller indenfor et rimeligt tidsrum ville danne sluttet skov af højstammede træer, og arealet er større end ½ ha og mere end 20 m bredt.) 30. Vil projektet være i strid med eller til hinder for realiseringen af en rejst fredningssag? 31. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste beskyttede naturtype i henhold til naturbeskyttelseslovens Er der forekomst af beskyttede arter og i givet fald hvilke? Hvis»ja«angiv hvilke: (0 km tilføjet af vandløbsmyndigheden) 33. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste fredede område. (0 km tilføjet af vandløbsmyndigheden) 34. Afstanden fra projektet i luftlinje til nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-områder, habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder). 35. Vil projektet medføre påvirkninger af overfladevand eller grundvand, f.eks. i form af udledninger til eller fysiske ændringer af vandområder eller grundvandsforekomster? 36. Er projektet placeret i et område med særlige drikkevandinteresser? 37. Er projektet placeret i et område med registreret jordforurening? 38. Er projektet placeret i et område, der i kommuneplanen er udpeget som område med risiko for oversvømmelse. 39. Er projektet placeret i et område, der, jf. oversvømmelsesloven, er udpeget som risikoområde for oversvømmelse? Projektets placering 40. Er der andre lignende anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte må forventes at kunne medføre en øget samlet påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 41. Vil den forventede miljøpåvirkning kunne berøre nabolande? 42. En beskrivelse af de tilpasninger, ansøger har foretaget af projektet inden ansøgningen blev indsendt og de påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, forebygge, begrænse eller kompensere for væsentlige skadelige virkninger for miljøet? (ca. 3,4 km tilføjet af vandløbsmyndigheden) Hvis»ja«angives hvilken påvirkning, der er tale om. Der ændres på vandets forløb, mellem to grøfter, se også projektbeskrivelse. Vandet ender dog samme sted. Hvis»ja«angiv om projektet kan forenes med risikostyringsplanen for området. 43. Undertegnede erklærer herved på tro og love rigtigheden af ovenstående oplysninger. Side 8 af 9

9 Dato:_ Bygherre/anmelder: Jens Kristian Uhrenholt, Rebild Kommune Vejledning Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes rådgiver baseret på bygherrens viden om eget projekt sammenholdt med de oplysninger og vejledninger, der henvises til i skemaet. Det forudsættes således, at bygherren eller dennes rådgiver er fortrolig med den miljølovgivning, som projektet omfattes af. Bygherren skal ikke gennem præcise beregninger angive projektets forventede påvirkninger men alene tage stilling til overholdelsen af vejledende grænseværdier og angivne miljøforhold baseret på de oplysninger, der kan hentes på offentlige hjemmesider. Farverne»rød/gul/grøn«angiver, hvorvidt det pågældende tema kan antages at kunne medføre, at projektet vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt og dermed være VVM-pligtigt.»Rød«angiver en stor sandsynlighed for VVM-pligt og»grøn«en minimal sandsynlighed for VVM-pligt. Hvis feltet er sort, kan spørgsmålet ikke besvares med ja eller nej. VVM-pligten afgøres dog af VVM-myndigheden. I de fleste tilfælde vil kommunen være VVM-myndighed. Bygherres eller dennes rådgivers udfyldelse af skemaet er omfattet af straffelovens 161 om strafansvar ved afgivelse af urigtige oplysninger til en offentlig myndighed. Side 9 af 9