Problemfelt Indholdsfortegnelse-

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemfelt---------------------------- Indholdsfortegnelse-"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse- Problemfelt... 2! Problemformulering... 3! Afgrænsning... 3! Dimensioner... 4! PapuaKids og bestyrelsen... 4! Medlemmer... 22! Ekstern kommunikation... 25! Evaluering... 42! Konklusion... 43! Litteraturliste:... 45! Abstract:... 49! Resumé... 50! Problemfelt Motivationen for dette projekt udsprang af en fælles interesse og nysgerrighed for at udarbejde en projektrapport, baseret på et samarbejde med en konkret og levende samarbejdspartner. Vi ønskede at prøve kræfter med den virkelige verden og sammenkoble teori med en praktisk tilgang. Vi interesserer os som udgangspunkt for marketing og kommunikation og ser en udfordring i at beskæftige os med en NGO, da vi antager, at en sådan har nogle andre muligheder, men ligeledes begrænsninger, i forhold til at markedsføre sig selv på anden vis end den traditionelle, profitorienterede markedsføring. Derfor falder vores valg på NGO en, PapuaKids, da vi i samarbejdet med dem, ser en mulighed for at få et indblik i deres organisation. PapuaKids har haft stor succes med et projekt i Papua New Guinea og har besluttet sig for at støtte et nyt projekt i Mumbai i Indien. Vi ser, i den indledende kontakt, før det kommende samarbejde, at vi bliver mødt af engagerede og åbne bestyrelsesmedlemmer. Disses engagement inspirerer og motiverer os i arbejdet med projektet, da deres indstilling til vores arbejde, giver os realistiske forhåbninger om at kunne gøre en forskel for organisationens fremtid. Vores interesse bunder ikke i et ønske om at videreformidle en humanitær sag med henblik på at forbedre levevilkårene for de papuanske børn, men vi interesserer os derimod for det kommunikationsmæssige perspektiv. Vi finder det spændende at undersøge organisationens generelle udfordringer såvel som de udfordringer, vi antager, der kan opstå i forbindelse med udfasninger og opstarter af projekter. Vi søger at analysere PapuaKids udfordringer for herigennem at vurdere, hvilke konsekvenser de har for organisationen som helhed. Vi ønsker, at denne undersøgelse vil kunne belyse nye vinkler og tilføre PapuaKids ny viden om sig selv. 1 2

2 Ovenstående fører os til følgende problemformulering: - Problemformulering- Hvilke udfordringer står PapuaKids overfor og hvilke konsekvenser har det for organisationen? Afgrænsning- Projektets afgrænsning består i udvælgelsen af en dansk NGO, da vi fra projektets start har haft et ønske om, at vores indsats skulle kunne yde den pågældende organisation hjælp og dermed gøre en forskel for organisationens situation. Vi fandt det, grundet projekts begrænsede størrelse, tilmed hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en mindre organisation som PapuaKids, da dette ville give os en større mulighed for at komme ordentligt i dybden. Med dette begrunder vi vores valg af PapuaKids, som består af 7 frivillige bestyrelsesmedlemmer og ca. 300 medlemmer tilknyttet foreningen. Grundet deres begrænsede ressourcer, i form af arbejdskraft og tid samt et relativt beskedent medlemstal, besidder PapuaKids ikke samme gennemslagskraft i mediebilledet, som nogle af de større organisationer i Danmark, som eksempelvis Ibis og Red barnet. Vi har i dialog med PapuaKids fundet frem til en udfordring, der består i at kortlægge organisationens eksterne kommunikation til interessenter i Danmark. Med dette har vi fravalgt at gå i dybden med en analyse af organisationens interne situation samt kommunikation, dog er dette et tilstedeværende element i projektet, da den interne kommunikation har betydning for, hvordan organisationen henvender sig til den danske befolkning. Dog skal det påpeges, at vi ikke har afgrænset os på denne måde med henblik på at øge 3 medlemstallet, men for at finde ud af, om og hvilke udfordringer organisationen har. Vi har derfor afgrænset os til at gå væk fra en analyse af deres interne samarbejde. Dimensioner- Projektet er forankret i dimensionen Tekst & Tegn. Denne dimension beskæftiger sig med begreber, teorier og metoder til analyse af tekster samt andet materiale. Vi søger i løbet af projektet at udføre en analyse af PapuaKids eksterne kommunikation, med henblik på at kortlægge organisationens værdier og kommunikationsstrategier. Disse opgaver griber vi an, ved at udføre et interview for at fremanalysere væsentlige pointer, som bruges til at kortlægge organisationens nuværende status. PapuaKids-og-bestyrelsen-- Dette kapitel vil tage udgangspunkt i organisationen PapuaKids og dens bestyrelse. Vi vil i det følgende karakterisere PapuaKids som en NGO, redegøre for organisationens opstart i forhold til storytelling, dens virke, struktur og bestyrelsesmedlemmernes funktioner. Vi vil kortlægge PapuaKids vision og værdier ud fra Lars Sandstrøms (2006) teorier om branding. Endvidere beskæftiger kapitlet sig med samarbejde i forhold til samarbejdspartneren Yapukepa, bestyrelsens samarbejde internt og bestyrelsens samarbejde med os, hvortil vi vil knytte nogle metodiske, empiriske og videnskabsteoretiske overvejelser primært inspireret af Steinar Kvale (1997). PapuaKids er en NGO, som er opstået med henblik på at yde hjælp til gadebørn i Papua. NGO, der er en forkortelse for Non-Governmental Organization eller på dansk Ikke-Statslig Organisation, er en paraplybetegnelse for organisationer, der arbejder med enten udarbejdelse, afvikling eller støtte af projekter indenfor områder, 4

3 såsom udvikling, miljø og nødhjælp (Paldam, 1997: 176) 1. NGO er kan både være direkte eller indirekte involveret i udførelsen af et projekt. De indirekte NGO er går tilmed under betegnelsen intermediary organizations og fungerer ved at være en opbakkende støtte til et projekt i form af finansiel støtte eller råd til en lokal samarbejdspartner. (Riddell, 2008: 259, 260) 2. For PapuaKids er betegnelsen intermediary organization gældende, da den ikke er direkte involveret i udførelsen af projektet i Papua, men derimod støtter op om projektet via finansiel støtte og køb af materialer til blandt andet opbygningen og driften af en sundhedsklinik. Den direkte støtte bliver udført af den lokale samarbejdspartner, Yapukepa, som styres af den hollandske præst, Fader Nico, og den belgiske nonne, Marie Etienne Warson (PapuaKids.dk 1). På trods af dette, mener bestyrelsesmedlemmerne, Gertrud og Charlotte, at de med rette ville kunne kalde sig en organisation, der både arbejder direkte og indirekte med projektet (Bilag 3: 1). Det direkte består i, at stifterne af projektet, Thomas Breinholt og Bo Tengberg, med deres første besøg på stedet fik en hands on approach, hvor de var fysisk og aktivt til stede i landet, da rammerne for projektet skulle dannes og samarbejdspartnere skulle findes og det indirekte forhold er den støtte, de i dag yder samarbejdspartneren Yapukepa. (PapuaKids.dk 2). I dag er både Thomas og Bo stadig en del af organisationen og sidder begge i bestyrelsen. Bo fungerer som næstformand, mens Thomas er almindeligt bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen har råderum til otte personer, men består på nuværende tidspunkt kun af syv. Vi har primært kontakt til Gertrud Kümmel Birk, som er formand og som ligeledes står for fundraising og kommunikation for Papuakids, og Charlotte Refslund Thomsen, der er sekretær og den, der primært står for hjemmesiden. Bestyrelsen består endvidere af Hanne Elisabeth Lind og Kristine Hansen, som er almindelige bestyrelsesmedlemmer, samt af Claus Skytt som er organisationens kasserer. Udover den siddende bestyrelse, har organisationen to suppleanter, Anne Garlich og Janne Madsen, samt en udefrakommende revisor fra firmaet Revisor-Team A/S, ved navn Mogens Schougaard (Bilag 4: mail 1 - PapuaKids.dk 3). Endvidere danner bestyrelsen rammerne for PapuaKids og arbejder med en fælles vision for øje. Alle i PapuaKids arbejder frivilligt, og dette er ifølge udviklingsøkonom, Martin Paldam, også hvad betegnelsen NGO definerer, eftersom en NGO hovedsageligt er båret af frivilliges bidrag til organisationen og dens formål, da disse bidrag kan bestå af frivilligt arbejde, donationer og kontingenter (Paldam, 1997: 176). PapuaKids ønsker at forbedre gadebørn og unges levevilkår og skabe mulighederne for, at gadebørnene, i kraft af denne hjælp, får en bedre og lysere fremtid. Organisationens vision er at kunne bidrage til samt sikre børnenes fremtid ved at fokusere på uddannelse og sundhed (PapuaKids.dk 4). Ifølge teoretikeren, Lars Sandstrøm, er en vision et langsigtet mål, som beskæftiger sig med nutiden i forhold til fremtiden, ved at forbinde værdier og handlinger, og dermed komme med kvalificerede gæt på, hvordan succes kommer til at se ud (Sandstrøm, 2006: 68-69) 3. I henhold til Sandstrøm, skal denne vision være tydelig for medlemmer og potentielle medlemmer således, at de har lyst til at støtte PapuaKids (Sandstrøm, 2006: 68-69). Videre beskæftiger visionen sig med den måde, organisationen eksternt formidler sin selvopfattelse, altså den måde den gerne vil ses på af modtageren, hvilket kan gøres gennem branding og storytelling, som vi uddyber i kapitlet Ekstern kommunikation(sandstrøm, 2006: 68-69). 1 Paldam, Martin, 1997: Dansk u-landshjælp Altruismens politiske økonomi, Aarhus universitetsforlag. 2-Riddell,'Roger'C.,'2008:'Does%Foreign%Aid%Really%Work?,'Oxford'University'Press- 5 3 Sandstrøm, Lars, 2006: Corporate Branding - Et værktøj til strategisk kommunikation. 2. udgave ved forlaget Samfundslitteratur. 6

4 PapuaKids støtter, udover sundhedsklinikken, to børnehjem, kaldet Hawai og Polomo. Hawai er et børnehjem for piger og småbørn, mens Polomo tager sig af de lidt større drenge og ældre teenagedrenge. PapuaKids har altså formået at forbinde denne omsorg for børn med oprettelsen af en sundhedsklinik til børnene således, at det daglige arbejde på klinikken forebygger og kurerer sygdomme, hvilket på længere sigt forbedrer børnenes levestandard. Deres vision er således, at børnene på Hawai og Polomo, i kraft af børnehjemmene, med tiden vil være i stand til at kunne klare sig selv. Denne vision beror på idéen om, at når visionen opnås, vil projektet blive udfaset og herefter vil børnehjemmene, samt den etablerede sundhedsklinik, være selvkørende. PapuaKids vision beskæftiger sig således med den langsigtede organisationsudvikling og bæredygtighed, hvor sidstnævnte sammen med begrebet forebyggelse er nøglebegreber, i det stykke arbejde PapuaKids udfører og for måden, hvorpå de støtter børnehjemmene (Papuakids.dk 5). Værdier kan forstås som den referenceramme, der bruges, når man begrunder beslutninger og kan dermed ses som præmisserne for handling i organisationen. Handling skal være i overensstemmelse med værdier (Sandstrøm, 2006: 65-66), og eftersom omsorg for børn er en af PapuaKids kerneværdier, begrundes det kommende projekt også med at skulle omhandle børn. Kerneværdier betegnes som værende rodfæstet i organisationen og ligger dermed til grund for alle dens handlinger, derfor er disse grundlaget for organisationens kultur og kendetegner organisations særegenhed. Ud over omsorg for børn fortæller Charlotte os, under interviewet, at hun opfatter nærhed, tillid og transparens som værende PapuaKids kerneværdier. Charlotte forstår på den ene side nærhed i den forstand, at medlemmerne grundet organisationens størrelse er meget tætte på projektet, da der er få administrative led og på den anden side, fordi al støtte går næsten ubeskåret til projektet (Bilag 1: 8). Charlotte begrunder værdien tillid i organisationens størrelse. 7 Hun håber, at medlemmerne føler sig tættere knyttede til foreningen, og bestyrelsen, netop fordi PapuaKids er en lille organisation. Tillid, nærhed og transparens hænger ifølge Charlotte sammen, fordi hun forestiller sig, at medlemmerne støtter PapuaKids enten grundet transparens i organisationens støtte eller grundet en personlig tilknytning. Hun fornemmer, at medlemmerne stoler på PapuaKids, fordi foreningen er så gennemsigtig med hensyn til økonomiske forhold, hvilke er let tilgængelige på hjemmesiden. Charlotte fortæller, hvordan man kan se at medlemmernes penge går direkte, og næsten ubeskåret, til specifikke tiltag og sponsorering af konkrete ting. Hun udleder, at dette skaber en transparens og dermed en tillid, der opstår som følge af værdien nærhed. Ud fra Charlottes beskrivelser under interviewet kan vi udlede, at begrebet nærhed skal forstås på tre måder (Bilag 1: 8): Projektet og organisationen imellem, da Charlotte fortæller: Vi [bestyrelsesmedlemmerne] har allesammen været derude, så vi har allesammen, eller næsten allesammen, en eller anden personlig kontakt (Bilag 1: 10), bestyrelsen og medlemmerne imellem: (...) at de [medlemmerne] på en eller anden måde kender nogen fra foreningen eller har en form for tilknytning, relation, nær eller fjern. (Bilag 1: 19), medlemmerne og projektet imellem. I det sidste led spiller bestyrelsen en vigtig rolle. Bestyrelsen fungerer som bindeleddet og skaber denne nærhed, da det er dem, der formidler kontakten mellem projektet og medlemmerne. Dette ses blandt andet i historierne om organisationens opstart og bestyrelsens rejser til øen Papua, hvorigennem medlemmerne fik indblik i situationen på øen og dermed en tilknytning til projektet. Bestyrelsen fortæller, via deres rejseberetning på hjemmesiden, om deres besøg og udvælgelse af projekt i Papua (PapuaKids.dk 6). Denne rejseberetning kan kategoriseres som historien om historien, der er en retning inden for storytelling, som beskæftiger sig med historien bag den egentlige historie, og er skabt fra enten ledelsens eller medarbejdernes side. Det vil sige, at rejseberetningen kan forstås som den bagvedliggende historie. En beretning, som fortæller om ledelsens eller 8

5 medarbejdernes erfaringer og følelser i forhold til en bestemt situation, hvor deres rolle i organisationen automatisk også kommer til udtryk. Et godt eksempel på dette er en filmskaber, der laver en bag-om-filmen film (Bærenholdt og Sundbo, 2008: 325) 4. I rejseberetningen beskrives de, på daværende tidspunkt, kommende bestyrelsesmedlemmers research, hvilket bringer forskellige følelser i spil: Efter en times snak måtte vi afsted, og vi var både imponerede og begejstrede over børnehjemmets varme atmosfære og oplevelsen af de glade børn og unge. (PapuaKids.dk 7). Skildringen af deres følelser vidner om et personligt engagement, der kan smitte af på læseren, og dermed gøre et indtryk således, at organisationen skiller sig ud fra andre. Det er en måde, hvorpå PapuaKids positionerer sig selv som værende en nærværende og bæredygtig organisation, hvor bestyrelsesmedlemmerne personligt har hjertet med i deres hjælpearbejde. I rejseberetningen gør de kommende bestyrelsesmedlemmer sig derudover nogle hands-on erfaringer, der senere styrker deres roller i organisationen: Og vi nussede rundt i lokale butikker og skrev priser op på ris, olie, sæbe, møbler, pengeskabe, kopper, snor og meget andet. Desuden var vi uhøfligt nysgerrige og spurgte konstant til folks lønninger, boligomkostninger, transportpriser, skatter og prisen på skolegang og skoleuniformer... Vi var jo nødt til at lære om lokale leveomkostninger. (PapuaKids.dk 8). Vi mener, at PapuaKids er med til at give en oplevelse af at være et filantropisk menneske, en del af noget større samt af at kunne følge en udvikling et andet sted. Denne oplevelse gælder både for medlemmerne, men også for selve bestyrelsen, som i tilfældet med PapuaKids er forfatterne bag den førnævnte rejseberetning. Dette grunder vi i, at PapuaKids kan anskues som et produkt, der er en blanding af service, i form af mulighed for at støtte en sag, som forbrugeren så kan købe sig til i form af donationer og medlemskab og en oplevelse, ved eksempelvis oplevelsen af at give og føle sig filantropisk (Kotler og Keller, 2012: 29-30) 5. Oplevelsen af at være en del af noget større er netop én af Charlottes væsentlige bevæggrunde for at være medlem af bestyrelsen, hvilket hun fortæller i det følgende: Det er også en stor ting for mig at føle, at jeg også har noget i mit, som har en større betydning end mig selv. (Bilag 1: 7). En måde at skabe en oplevelse på er gennem storytelling. Dette redskab medvirker, at historien om produktet går hen og bliver selve produktet, mens det egentlige produkt, som er støtte af organisationen, bliver et biprodukt. Ifølge Lena Mossberg, professor i oplevelsesøkonomi, kan en oplevelse, der skabes gennem storytelling, være med til at fremme en organisations - eller en virksomheds offentlige opmærksomhed og omtale, via word of mouth, som vi senere i projektet vil uddybe. Tilgangen, storytelling, kan ydermere fungere som et link mellem medlem eller kunde og organisation, fordi det kan bidrage til at skabe et helhedsbillede af organisationen, såfremt historien formår at fremstille organisationens værdier på en måde, der er synlig for modtager (Bærenholdt og Sundbo, 2008: ). Altså kan vi på baggrund af tidligere eksempel med rejseberetningen argumentere for, at PapuaKids benytter sig af storytelling som et redskab til at formidle den, af dem selv, oplevede nærhed, til organisationens medlemmer. I gældende tilfælde med PapuaKids, anvendes storytelling altså til at skabe nærhed mellem både projektet og medlemmerne og i etableringen af nærhed mellem medlemmerne og organisationen, da medlemmerne gennem rejseberetningen får et indblik i bestyrelsens tanker og handlen (PapuaKids.dk 8). Storytelling vil yderligere blive uddybet jf. Kapitlet Ekstern kommunikation. 5 Kotler, Philip & Lane Keller, Kevin, 2012: A framework for marketing management. Ved forlaget Pearson Education Limited. USA. 4 Bærenholdt, Jørgen Ole & Sundbo, Jon, 2007: Oplevelsesøkonomi. Produktion, forbrug, Kultur. 1. Udgave ved forlaget Samfundslitteratur. 9 10

6 Da vi i interviewet med Charlotte spørger ind til, om PapuaKids efterstræber andre værdier, end de allerede nævnte, tilføjer hun ingen nye. Dette er problematisk ifølge Sandstrøms teori om tilstræbte værdier, hvilket er de værdier, der på nuværende tidspunkt ikke er til stede i organisationen, men som stadig er nødvendige for organisationens succes og overlevelse i fremtiden (Sandstrøm, 2006: 67-68). Når Charlotte ikke tilstræber nye værdier, i forbindelse med projektet, kan det således have betydning for PapuaKids fremtidige udvikling. Charlotte efterstræber dog et ønske om at øge medlemstallet, men da en af PapuaKids kerneværdier er omsorg for børn, fortolker vi dette som ønsket om at styrke denne kerneværdi (Bilag 1: 11). Dette skyldes, at en større medlemsskare, og dermed en større indtjening, vil kunne bidrage til at øge støtten og omsorgen for børnene. I PapuaKids optræder også såkaldte spontane værdier, der i henhold til Sandstrøm, via behov og stemninger blandt medarbejdere eller bestyrelsesmedlemmer, dukker op og måske forsvinder igen. Disse værdier er flygtige i modsætning til kerneværdierne (Sandstrøm, 2006: 67-68). Man kan argumentere for, at de spontane værdier i PapuaKids er engagement, da Charlotte gentagne gange påpeger, at de på møder og generalforsamlinger oplever fornyet engagement (Bilag 1: 7). Dette kan anskues som en spontan værdi, da denne lyst lader til at dukke op i ny og næ, og som kun medfører en umiddelbar handlekraft, som følge af den spontane værdis korte levetid. Som følge af de spontane værdiers relative korte levetid, falder motivationen for projektet til tider, alligevel anskuer vi dem som et godt supplement til organisationens kerneværdier, som er de bærende (Bilag 1: 8). I det følgende vil vi uddybe PapuaKids samarbejde med Yapukepa, der består af Fader Nico og Marie Etienne Warson, som vi kort berørte tidligere. En 11 samarbejdspartner er gerne en lokal selvejende organisation, en u-lands NGO, der selv står for at indsamle penge til deres projekt, da disse som regel ikke får støtte fra egen regering og derfor søger mod i-lande efter støtte hos NGO er eller andre hjælpeorganisationer (Paldam, 1997: 179). Dette er dog ikke tilfældet med Yapukepa, som selv blev opsøgt af PapuaKids og siden da har været med i skabelsen af projektet i Papua. Yapukepa er den organisation, der leder børnehjemmene Hawai og Polomo. De har ingen aftaler med lokale myndigheder og institutioner, hvilket medfører, at PapuaKids tillige ikke har haft mulighed for at modtage fonde og økonomisk støtte fra Danida, da Danida blandt andet kræver en sådan samarbejdsaftale (PapuaKids.dk 9). Processen har så at sige været utraditionel eller omvendt. Charlotte påpeger en udfordring i kommunikationen mellem organisationen i Danmark og deres samarbejdspartner i Papua, da hun fortæller, hvordan forløbet har været en kompliceret proces både i forhold til online kommunikation og sprogbarrierer. Desuden er Papuas geografiske placering meget svært tilgængelig, fordi det er tidskrævende og omkostningsfuldt at komme dertil. En god kommunikation med samarbejdspartnere er en forudsætning for et succesfuldt projekt og er derfor et aspekt, som Charlotte påpeger, at bestyrelsen har gjort sig tanker om i forhold til det kommende projekt i Mumbai (Bilag 1: 15, 17). Tidligere erfaringer er et element, man skal tage højde for i strategien bag et nyt projekt. Ifølge strategen, Henry Mintzberg, kan en strategi blive til på baggrund af tidligere erfaringer, hvilket han kalder Strategy as a Pattern. Dette begreb beskriver en sammenhæng i den strategiske adfærd over tid. Strategien er realiseret, og når man kigger tilbage ser man et mønster, der kan bruges til at udvikle den næste strategi (Mintzberg et al., 2005: 9-10) 6. I PapuaKids tilfælde kan de således bruge erfaringerne fra projektet i Papua til opstarten af projektet i Mumbai. Vi vil dog indvende i forhold til at anvende 6 Mintzberg, Henry et al., 2005: Strategy Safari, ved forlaget Free Press 12

7 gamle erfaringer, altså strategiske tilgange i en anden kontekst, at der er individuelle faktorer, der gør sig gældende og som bør tages hensyn til. Vi forestiller os, at det i PapuaKids tilfælde kan være forskelligheder i kultur, tilgængelighed, sprog, klima med mere. Disse overvejelser har vi blandt andet gjort os på baggrund af Charlottes udtalelse om, at: Kommunikationen derned var rigtig svær og det og deres internet var mega dårligt, de var også dårlige til engelsk, så det var svært at kommunikere med dem. Så det er også en fordel ved Indien, kan man sige, de snakker jo engelsk, så det gør også tingene en lille smule nemmere. (Bilag 1:14). Projekterne er forskellige og adskiller sig fra hinanden på mange punkter, hvilket fordrer at strategien tilrettelægges herefter. Strategien skal så at sige skræddersyes til det enkelte projekt således, at tidligere succesfulde strategier ikke implementeres uden overvejelser og tilpasning. Strategier, der ligeledes tidligere har været en fiasko, kan omvendt have potentiale og være gavnende i en ny kontekst. Vi mener, at dette er en kreativ tilgang til at genbruge, en tidligere afskrevet viden, i en ny kontekst og dermed spare ressourcer. Som sagt er det interne samarbejde i bestyrelsen frivilligt og ulønnet, og det udføres ved siden af deres fuldtidsarbejde og privatliv, hvilket medfører, at det ofte er en udfordring for bestyrelsen at mødes, der afspejler sig i, den mængde af tid, der bruges på projektet. Det har en betydning for bestyrelsens fleksibilitet og arbejdskraft, at tre ud af de syv bestyrelsesmedlemmer har fået børn indenfor det sidste halvandet år og dette påvirker uundgåeligt deres tidsmæssige overskud (Bilag 1: 25). Charlotte ser en udfordring i, at folk har travlt og ikke altid kan deltage i møderne, hvilket kan være med til at skabe frustration internt i bestyrelsen (Bilag 1: 17). Denne frustration oprinder i bestyrelsens ønske om gerne at ville udføre et stykke arbejde, som er svært at virkeliggøre grundet manglende tid. 13 I vores samarbejde med PapuaKids søger vi at opføre os så professionelt, men samtidig anskuer vi samarbejdet som en tovejs læringsproces mellem os og organisationen. I samarbejdet ser vi os selv som et hold af eksterne rådgivere i et PRbureau, hvor PapuaKids er klienten. Vi er bevidste omkring, at vores arbejde kan have en betydning for organisationens fremtid, hvis de vælger at gribe vores resultater og forslag. Derfor er vi åbne overfor at formidle de eventuelle udfordringer, vi finder i deres arbejde samt give konstruktiv kritik. For at gøre dette så konstruktivt som muligt har vi fra projektets start ønsket at kunne bidrage med løsningsforslag til de udfordringer vi finder. I vores samarbejdsforløb med PapuaKids ytrede vi et ønske om at samle bestyrelsen, for at få et indblik i bestyrelsens arbejdsgang og forståelser af PapuaKids. Dette erfarede vi var svært, og det var i vores tilfælde ikke muligt, at samle bestyrelsen inden for en to-måneders tidsramme. Til gengæld har vi holdt et møde med Gertrud, et møde med Gertrud og Charlotte samt udført et interview med Charlotte. Dette interview var oprindeligt udformet som et fokusgruppeinterview, hvor Charlotte samt bestyrelsesmedlemmerne, Kristine og Hanne, skulle deltage. Udfordringerne i at samle bestyrelsen har været en konsekvens ved vores valg af en lille organisation, der udelukkende beror på frivilligt arbejde. Man er som forsker altid nødsaget til at vælge og dermed fravælge, hvilket påvirker udfaldet og som ligeledes har haft en konsekvens i vores projekt. I det følgende redegøres og argumenteres der først for vores intentioner, og tiltænkte fremgangsmåde, med fokusgruppeinterviewet og dets relevans samt TST-metoden. Dernæst vil vi beskrive vores alternative løsning, det kvalitative forskningsinterview, og eventuelle fordele og ulemper herved. Vi specificerede oprindeligt vores kvalitative interview til at skulle være et fokusgruppeinterview, da vi ønskede at 14

8 benytte os af interaktionen, der foregår mellem de interviewede samt det emnefokus, der karakteriserer fokusgruppeinterview. Vi ønskede at anvende fokusgruppeinterviewet til at indsamle empiri, der kunne fortælle om betydningsdannelser i en gruppe, samt dens fortolkninger, interaktioner og normer (Halkier, 2007: 15) 7. Ud fra dette forestillede vi os, at vi kunne benytte os af fokusgruppeinterviewet til at finde ud af, hvordan den samlede bestyrelse opfatter PapuaKids, dens værdier, strategier samt udfordringer (Halkier, 2007: 12). Endvidere giver et fokusgruppeinterview et indblik i de deltagendes arbejde mod at nå til enighed omkring det givne emne (Halkier, 2007: 13). Med interviewet og de øvrige to møder ønskede vi at få bestyrelsen til at debattere emner, de sjældent diskuterer og herigennem opnå en viden, som vi ikke kunne læse os til på deres hjemmeside eller i deres vedtægter. Endvidere udarbejdede vi en TST-test, Twenty Statements Test, der oprindeligt er en dataindsamlingsmetode, der går ud på, at informanten får et stykke papir, hvorpå samme indledende spørgsmål, Jeg er..., er gentaget tyve gange. Det fordelagtige ved TST-metoden er, at vi gennem det gentagne spørgsmål kan få indblik i informantens prioritering af beskrivelserne af sig selv. Således bør vi hæfte os ved de første beskrivelser, da disse først falder informanten ind og dermed er de vigtigste (Trost og Jeremiassen, 2010: 50-51) 8. For at denne metode kunne tjene vores projekt bedst muligt, vinklede - og anvendte vi den til at få bestyrelsesmedlemmerne til at definere, hvad PapuaKids er ved at ændre indledningen fra Jeg er... til PapuaKids er.... Yderligere besluttede vi at bede informanten nedskrive fem gange PapuaKids 7 Halkier, Bente, 2007: Fokusgrupper. 1. udgave ved forlaget Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag. København. 8 Trost, Jan & Jeremaissen, Lise, 2010: Interview i Praksis. 1. udgave ved forlaget Hans Reitzels Forlag. København. 15 er... i stedet for tyve, som metoden ellers indbyder til. Dette giver os et kortere og mere præcist indblik i de umiddelbare opfattelser af PapuaKids samt, hvordan disse prioriteres. Vi ville benytte TST-metoden til at undersøge, om der i det efterfølgende, oprindeligt planlagte, fokusgruppeinterview ville opstå en påtvungen fælles holdning i gruppen og om der i denne gruppe kunne være en frygt for at svare oprigtigt på de stillede spørgsmål (Trost og Jeremiassen, 2010: 70). Denne frygt kan i grupper skyldes forskellighed i status eller tilbageholdelse af oprigtige svar i et interview, som berører følsomme eller intime emner. Fælles og smittende meningsdannelser er en ulempe ved fokusgruppeinterviewet og kan ødelægge den ønskede dynamiske mangefacettede interaktion og fremkomst af forskellige holdninger. Vi forsøgte at komme dette i forkøbet ved at inddrage TST-metoden således, at vi med større sandsynlighed ville have bestyrelsesmedlemmernes individuelle og upåvirkede holdninger, inden interviewets start, til at sammenligne med fokusgruppeinterviewet. Dog kunne fokusgruppeinterviewet ikke udføres, da kun ét bestyrelsesmedlem mødte op, hvilket medførte, at TST-metoden ligeledes mistede sin funktionalitet og relevans. Vi valgte improvisatorisk at udføre TST-metoden alligevel, da vi håbede, at testen stadig ville kunne bidrage til at præcisere Charlottes væsentligste opfattelser og forståelser af PapuaKids. Om ikke andet forestillede vi os, at TST-metoden uanset hvad ville være en effektfuld måde at indlede interviewet på i form af, at Charlottes tanker fokuseredes på PapuaKids. Vi havde tænkt os at henvende os til informanterne i form af I, med henblik på stadig at indsamle alles individuelle svar i interaktionen med hinanden, men valgte under interviewsituationen i stedet at henvende os til Charlotte i form af du, da andet ville virke unaturligt. I situationen bevarede vi overblikket, på trods af, at to ud af tre informanter faldt fra. Vi endte med at sidde tre interviewere over for blot én informant, hvilket efter planen havde været afbalanceret, men nu skabte en risiko for at antallet af interviewere ville ( ) føles som en slags magtgruppe, og at den interviewedes vil føle sig underlegen. (Trost og Jeremiassen, 16

9 2010: 69). Vi søgte dog at opretholde den gode og afslappede stemning, således, at informanten også følte sig bekvem ved den lidt uheldige situation. Vi udtrykte vores ærgrelse, fordi vi havde nogle forventninger til interviewet og havde set frem til at møde de øvrige bestyrelsesmedlemmer, men vendte dog situationen til noget brugbart og udførte alligevel et videnskabeligt interview, hvilket gjorde at vi opretholdt den professionelle relation. Situationen tvang os til at se bort fra teorien og til at agere som praktikere, hvori der ligger en læringsproces. Selvom vores fokusgruppeinterview ikke lykkedes, havde vi tilgangen semistruktureret interview at falde tilbage på. I og med, at fokusgruppeinterviewet er et kvalitativt interview, var vi i forvejen i besiddelse af et teoretisk grundlag således, at vi kunne udføre et kvalitativt forskningsinterview med den fremmødte informant. Vores semistrukturerede tilgang gav os under interviewet en vis frihed således, at der eksempelvis blev skabt plads til supplerende spørgsmål, men gennem vores interviewguide sikrede vi os samtidigt en teoretisk og analytisk opmærksomhed. Forud for interviewet har vi beskæftiget os med teori, som har gjort os i stand til at være mere reflekterende og forberedte i interviewsituationen. Interviewet forankres teoretisk i og med, at vi implementerer begreber direkte i interviewspørgsmålene (Fog, 2004: 15) 9. Dette ses eksempelvis eksplicit i spørgsmålet: Hvilke kerneværdier opfatter du som de mest centrale i PapuaKids? (Bilag 2: 1). Det semistrukturerede interview etablerer en mulighed for samtalebaseret tovejskommunikation, hvilket skaber en flydende dynamik og bidrager til en omfangsrig og empirisk indsamling (Fog 2004:22). I stedet for fokusgruppeinterviewet udførte vi, som tidligere nævnt, et kvalitativt forskningsinterview. I arbejdet med interview har vi ladet os inspirere af Kvale, der mener at et interview er en samtale om et emne af fælles interesse og en interaktion mellem intervieweren som den lyttende og informanten som den talende, hvori ny viden genereres i en udveksling af synspunkter, forstået som spørgsmål og svar (Kvale, 1997: 15, 19) 10. Kvale beskriver det kvalitative forskningsinterview, som et redskab til at kunne forstå diverse aspekter af en livsverden ud fra informantens eget ståsted (Kvale, 1997:38). Vi er indforståede med, at Kvale bruger begrebet i forbindelse med forståelsen af en informants individuelle holdninger og opfattelser, men vi mener alligevel, at det kan være anvendeligt i forhold til interviewet med Charlotte, fordi hun repræsenterer bestyrelsen og PapuaKids, som del af én helhed og identitet. Alligevel mener vi, at interviewet afspejler Charlottes personlige ståsted, men vi vælger ikke at skelne mellem disse og hermed afviger vi fra Kvales teori, da vi er interesserede i den samlede bestyrelses bevæggrunde. Dette vil vi vende tilbage til senere i dette kapitel. Det kvalitative forskningsinterview kan give os nogle uddybende svar, fordi informanten alene er i fokus og ikke skal dele taletid med øvrige informanter. Informanten kan svare mere upåvirket og åbent, men som førnævnt er vi bevidste om, at fordelagtigheden ved den dynamiske interaktion, som fokusgruppeinterviewet bidrager med, frafalder. Med henblik på organisationens selvforståelse og fortid beskriver Charlotte under interviewet bestyrelsens styrker, succeser og fiaskoer. Bestyrelsen består af flere forskellige folk med forskellig baggrund og dermed individuelle kompetencer, hvilket ifølge Charlotte skaber en engageret, produktiv og dynamisk stemning (Bilag 1: 8). Bestyrelsen holder ifølge Charlotte nogle fantastiske møder, hvilket hun mener er en af årsagerne til, at PapuaKids stadig eksisterer i dag. En styrke ved deres forskellige baggrunde er, at de benytter sig af hver deres viden og trækker på hver deres netværk, for dermed at nå ud til en mere differentieret gruppe mennesker. I 9 Fog, Jette, 2004: Med samtalen som udgangspunkt. Det kvalitative forskningsinterview. 2. udgave ved forlaget Akademisk Forlag Kvale, Steinar, 1997: InterView. Ved forlaget Hans Reitzels Forlag. 18

10 kraft af bestyrelsens diversitet opnås flere muligheder for at udbrede organisationens netværk, til forskel fra en gruppe bestående af folk, der udelukkende kommer fra samme branche (Bilag 1: 9). Ifølge det teoretiske perspektiv, symbolsk interaktionisme, er et menneskes opfattelse af sin egen virkelighed afgørende for den pågældendes handlinger (Trost og Jeremiassen, 2010: 11). Trost og Jeremiassen tilføjer en anden vigtig pointe som er, at vi opfatter den sociale virkelighed, mere eller mindre bevidst, på adskillige måder, hvilket kan eksemplificeres ved billedet af det halvfulde glas, der samtidigt er halvtomt; det kommer an på den enkeltes perspektiv og livssyn. Den individuelles virkelighed er således et produkt af, hvordan den pågældende anskuer situationen og den enkeltes definition af situationen kan omdefineres således, at personen opfatter sin virkelighed på en anden måde. Trods det meget subjektive fokus, fastslår Trost og Jeremiassen også, at den symbolske interaktionisme bærer præg af objektivitet, hvis en gruppe mennesker er enige om visse elementer i en situation. Således bliver dette en slags fælles virkelighed. I bestyrelsen opstår der en ja-stemning (bilag 1: 7), når de er samlet. Dette kan ud fra symbolsk interaktionisme forstås som, at de til møderne deler denne fælles og objektive virkelighed, som vel at mærke synes svær at opretholde for det enkelte medlem, når bestyrelsen skilles efter møderne, hvilket kan forklare hvorfor initiativerne ikke altid udføres i praksis. I forlængelse heraf, understreges det, at den fysiske og sociale virkelighed er subjektiv, men den opleves objektivt af den enkelte. (Trost og Jeremiassen, 2010: 13-14). I interaktionen mellem mennesker kan man forstå deres adfærd som en del af en forhandling om, hvordan situationen skal defineres (Denstoredanske.dk). Dette er ligeledes den interaktion, der udspiller sig i fokusgruppeinterviewet, som tidligere nævnt. I fokusgruppeinterviewet ville samspillet mellem bestyrelsesmedlemmerne have givet os en form for objektivitet, 19 såfremt der opstod enighed på visse punkter i definitionen af situationen i interviewet. Vi kan ikke vide os sikre på, at den observation vi har gjort os under de tre møder er generel og gennemgående for bestyrelsen. Dette kan også forklares i forlængelse med symbolsk interaktionisme, da vi som forskere er mennesker, dermed er vores definition af situationen blot én ud af manges og er derfor ikke endegyldig. Det bør også overvejes om bestyrelsen muligvis ikke har fundet det hensigtsmæssigt at bruge deres sparsomme tid på at indvie en gruppe studerende i deres organisation, men i stedet har rettet deres ressourcer direkte mod projektet i Papua. Endvidere har vi ikke fulgt bestyrelsen over en bred tidsramme, som eksempelvis to år, men blot to måneder, hvilket medvirker til, at vi ikke endegyldigt kan konkludere, at der er tale om et fast mønster for organisationen. Dog er det ud fra møderne med Gertrud og Charlotte, samt interviewet med Charlotte, kommet til udtryk, at tid og ressourcer er knappe og at prioriteringen af det frivillige arbejde kan være svær at forene med fuldtidsjob og privatliv. Hvorvidt denne konklusion er repræsentativ for PapuaKids daglige arbejde, kan der stilles spørgsmålstegn ved. Vi holder os for øje, at engagementet ligeledes kan være svingende i perioder, hvilket har betydning for vores analyse af organisationen, som vi var inde på i afsnittet om spontane værdier. Dette projekt søger hermed at sige noget gældende omkring PapuaKids ud fra en tidsramme på to måneder. Enigheden mellem Charlotte og Gertrud ser vi løbende i deres udtalelser, selv når de ikke er sammen, hvorudfra vi kan argumentere, at der således findes en fælles virkelighed, baseret på to medlemmer af ud af syv. Da vi under interviewet spørger ind til, hvilken succes Charlotte opfatter som PapuaKids største, nævner hun eventet i Magasin, under modeugen 2007, hvor PapuaKids indsamlede i alt kr. via indtjening af entré fra modeshowet samt indsamlingsbøsser stående rundt omkring. Desuden benyttede de eventet til at brande organisationen (Bilag 1: 13). Vi vender tilbage til branding i kapitel Ekstern 20

11 kommunikation. Selvom det har været en stor succes for en organisation af deres størrelse, finder vi det iøjnefaldende, at Charlotte tager udgangspunkt en succes, der er 6 år gammel. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt PapuaKids selvforståelse bygger på ældre begivenheder, og om organisationens selvopfattelse er forældet. Alligevel ser Charlotte også en succes i den nutidige udfasning af projektet i Papua samt anerkender de nutidige problemer, hvilket viser, at hun ikke udelukkende sidder fast i fortiden, og dermed stemmer hendes nutidige definition af situationen overens med PapuaKids nuværende situation, ifølge symbolsk interaktionisme. I og med, at vi ser Charlotte som værende repræsentativ for hele bestyrelsen finder vi, at denne opfattelse kendetegner hele bestyrelsen. Vi ser et problem i, at en så stor succes, som en næsten fuldført afvikling af projektet i Papua, ikke er blevet kommunikeret ud til medlemmerne på hjemmesiden. Dette fordi der hermed gås på kompromis med en af organisationens kerneværdier, nærhed. Det kan argumenteres, at nærhed mellem projekt og medlem ikke opretholdes, da den nærhed medlemmet opfatter, via tidligere formidling, vil være knyttet til gamle begivenheder og ikke til nutidige omstændigheder. For at PapuaKids er nærværende kræves det, at medlemmerne opdateres jævnligt, men ligeledes, at hjemmesiden opdateres således, at folk i almindelighed vil kunne have mulighed for at opfatte denne nærhed til projektet, som PapuaKids kendetegnes ved og ligeledes gør - og bør sælge sig selv på. Succesen, at de i Papua næsten er selvkørende, er værd at brande sig på, fordi en så stor succes vidner om en handlekraftig og funktionsdygtig organisation, hvilket endvidere styrker troværdigheden og tilliden til dem, fordi der i deres vision er en sammenhæng mellem værdier og handlen, som skaber reelle resultater. Denne succes vil være oplagt at videreformidle i opstarten af det nye projekt i Indien. Medlemmer Dette kapitel vil omhandle PapuaKids medlemmer. Vi vil beskrive forløbet med spørgeskemaet, både metodisk og i praksis, hvor vi primært har ladet os inspirere af teoretikerne Gitte Lindermann (2008), psykoterapeuten Jette Fog (2004) og Trost og Jeremiassen (2010). I projektet anvendte vi kvantitativ metode, ved at udsende et spørgeskema til PapuaKids medlemmer, for at få et indblik i, hvem de er, hvorfor de er medlemmer samt hvordan de forholder sig til PapuaKids virke og værdier. Spørgeskemaundersøgelsen er en kvantitativ metode inden for interviewfeltet, som giver et billede af, hvordan en større mængde mennesker forholder sig til et bestemt emne, i besvarelsen af et spørgeskema, der kan udformes forskelligt alt afhængigt af formålet. (Lindermann, 2008: 13-14; 11 Fog, 2004: 38). Ifølge Trost og Jeremiassen er ingen kvalitative eller kvantitative metoder udelukkende kvalitative eller kvantitative. Dette gælder også for vores spørgeskemaundersøgelse, som i vores tilfælde indeholder åbne spørgsmål, hvorunder vi har tilføjet en tekstboks i stedet for forskellige svarmuligheder, der kan afkrydses. Eksempelvis: Hvad er den væsentligste årsag til, at du er medlem af PapuaKids frem for en anden NGO? (Trost & Jeremiassen, 2010: 30; bilag 5). De åbne spørgsmål giver respondenten mulighed for at sætte ord på egne holdninger. Nogle af de ting, vi ønskede at undersøge hos medlemmerne, kunne vi desuden ikke spørge om via multiple choice, da svaret på spørgsmålet ville kræve en uddybning. I dette gør begrebet om validitet sig gældende, da vi ikke kan være sikre på, hvorvidt forsker og informant har en klar kommunikativ forståelse af hinandens spørgsmål og svar. Det er usikkert om Lindermann, Gitte, 2008: Hvad er en spørgeskemaundersøgelse? I: Boolsen, Merete W.: Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene. Ved Hans Reitzels Forlag. København. 22

12 forskerens spørgsmål forstås af informanten på den måde spørgsmålet er intenderet, og omvendt om forskeren kan fortolke svaret i henhold til informantens forståelse (Fog, 2004: 20). Derfor er det forskerens, og dermed vores, ansvar at udforme og formulere vores spørgsmål tydeligt og forståeligt for informanten. Dette medvirker til at undgå misforståelser og ligeledes undgå indsamling af utilsigtet empiri, som efterfølgende analyseres på et ikke-validt grundlag. Dette er i de kvantitative undersøgelser særligt vigtigt, da man, grundet den manglende fysiske kontakt, ikke har mulighed for, ligesom man har under de kvalitative interview, at uddybe, omformulere og præcisere sine spørgsmål (Fog 2004: 39). Ud af de 271 medlemmer, som var dem, der havde og herved fik tilsendt spørgeskemaet, besvarede kun 43 medlemmer, hvilket udgjorde en svarprocent på blot 16 %. Med en så lav svarprocent, er det derfor nødvendigt at redegøre for, i hvilken grad vi kan anvende svarene. Vi valgte at benytte os af en spørgeskemaundersøgelse for at få indsigt i medlemmernes generelle holdning til forskellige aspekter af PapuaKids. Ifølge Niels-Henrik M. Hansen (et al.) (2008) er en svarprocent på under 50 % problematisk, og med vores 16 % er repræsentativiteten så lav, at vi bliver nødt til at se bort fra spørgeskemaet som fundament for at kunne sige noget generelt om PapuaKids medlemmer og deres forståelser af organisationen (Niels-Henrik M. Hansen et al., 2008: 54) 12. Selvom vi har brugt tid og ressourcer på at udforme og udsende spørgeskemaerne, anser vi ikke en svarprocent på 16 % som et gyldigt grundlag at basere vores analyse på. Vores oprindelige tanke var at kombinere spørgeskemaet med et telefonisk interview, da man således hurtigere og med større sandsynlighed ville kunne få flere svar, men dette var ikke muligt, da PapuaKids ikke havde en telefonliste på medlemmerne. Et andet aspekt som forsinkede og komplicerede dette forløb var, at vi som udgangspunkt ikke kunne få udleveret medlemslisten. Bestyrelsen foretrak selv at videresende spørgeskemaundersøgelsen til deres medlemmer via nyhedsbrevet, fordi den mente, at vores mail hermed ikke ville ende i medlemmernes spamfilter samt at denne tilgang ville fremstå mere troværdig over for medlemmerne og herved øge svarprocenten (Bilag 4:mail 2). Vi fornemmede, at bestyrelsen endvidere havde gjort sig nogle etiske overvejelser, i og med de ønskede at værne om deres medlemmer, hvilket vi anerkender og respekterer. Dog skal det påpeges, at dette blot var en fornemmelse fra vores side, som vi hverken har fået be- eller afkræftet. Udover bestyrelsens forsøg på at fremme vores svarprocent, tog vi selv nogle forbehold, blandt andet i form af en indledende præsentation af vores projekt i spørgeskemaet, som vi ønskede skulle frembringe en lyst hos respondenten til at svare og dermed hjælpe os og implicit hjælpe PapuaKids. Dette medførte en gennemsigtighed i vores undersøgelse, da vores forskningsstrategi på denne måde blev tydeliggjort for medlemmerne. Vi bestræbte os ligeledes på at lave spørgeskemaet så kort og overskueligt som muligt, således at flere ville have tid og overskud til at svare (Lindermann, 2008: 13). Trods disse forbehold lykkedes det, som nævnt, ikke at opnå en tilstrækkelig svarprocent. Eftersom denne spørgeskemaundersøgelse ikke anvendes i analysen, vil teorien bag udarbejdelsen af spørgeskemaet ikke blive uddybet yderligere. Man kan diskutere, hvad den lave svarprocent skyldes. Her stiller vi spørgsmålstegn ved, om hvorvidt spørgeskemaundersøgelsen var et optimalt metodevalg i vores case. Som udgangspunkt ved vi, at internettet i dag bruges af millioner af mennesker og efterhånden er blevet en hel almindelig social aktivitet (Singh, 2010:3). 13 Vi antog ud 12 Hansen, Niels-Henrik M., Marckmann, Bella & Nørregård-Nielsen, Esther, 2008: Spørgeskemaer i virkeligheden. 1. udgave ved forlaget Samfundslitteratur. 13 Singh, Shiv, 2010: Social Media Marketing For Dummies. Ved forlaget Wiley Publishing, Inc. Indianapolis, Indiana

13 fra dette, at videresendelse af spørgeskemaet via ville være et hurtigt og effektivt redskab til at nå PapuaKids medlemmer, som vi antager, er kendere og regelmæssige brugere af internettet, siden de har en (Singh, 2010:9). Man kan forestille sig, at den lave svarprocent skyldes, at respondenten ikke står ansigt til ansigt med intervieweren og dermed føler sig mindre forpligtet til at svare. Det er nemmere at distancere sig fra en computer end fra et menneske, der henvender sig direkte til én. Til trods for vi ikke anvender spørgeskemaundersøgelsen som et analytisk redskab, der ville have bidraget til forståelsen af, hvordan medlemmerne modtager og opfatter PapuaKids formidling og gennemslagskraft, vil vi i stedet i det følgende kapitel lægge ud med at bruge teori om marketing til at analysere organisationen. Oprindeligt var vores problemformulering centreret omkring en strategisk omlægning, af PapuaKids eksterne kommunikation med henblik på at udvikle en ny strategi, der skulle være medvirkende til at øge medlemstallet, men da vi begyndte at analysere organisationen opdagede vi, at dette ikke var organisationens største udfordring, hvilket ændrede vores oprindelige fokus og tilgang. Dette vil yderligere blive taget op afslutningsvis i evalueringen og konklusionen. Ekstern-kommunikation-- I dette kapitel vil vi belyse PapuaKids eksterne kommunikationsplatforme med udgangspunkt i hjemmesiden, Facebook-siden og eventet i Magasin under modeugen i 2007, som er og var rettet mod alle nuværende og potentielle modtagere. Dette vil vi gøre ved at sætte disse i relation til teorier om marketing, branding og viral kommunikation herunder sociale medier. På denne måde analyserer vi PapuaKids nuværende eksterne kommunikation, hvor vi søger at afdække udfordringer med 25 henblik på at give PapuaKids en viden om dem selv, der kan anvendes i forbindelse med en eventuel ændring i de interne forhold. Med udgangspunkt i Philip Kotler og Kevin Lane Kellers A Framework for Marketing Management (2012), søger vi at afdække det 21. århundredes brug af marketingbegrebet på de punkter, der gør sig relevante for PapuaKids (Kotler & Keller, 2012: 21). Kotler og Keller fokuserer primært på marketingsstrategier og management i forhold til virksomheder og markedsføring af et produkt eller en service. I vores projektrapport er det en organisation og markedsføring af en humanitær sag og et budskab, der er i fokus. Trods vores afvigelse fra den oprindelige teori, finder vi Kotler og Kellers begrebsdefinitioner og teorier yderst relevante, da marketingsprocessen blandt andet i forholdet mellem afsender og modtager, det vil sige virksomhed og kunde, ligeledes kan vinkles og anvendes i forhold til vores fokus på organisation og medlem. Marketing er helt fundamentalt for en organisation som PapuaKids, der har til formål at yde økonomisk støtte til humanitære projekter, da finansiel succes ofte afhænger af en god marketingsplan (Kotler & Keller, 2012: 26). Dette viser sig i eksemplet med det tidligere nævnte event i Magasin, hvor PapuaKids både formåede at rejse en betydelig sum penge samt markedsføre sig selv ved at synliggøre organisationen på markedet. Et andet eksempel herpå er Thomas Breinholts markedsføring af PapuaKids i forbindelse med, at han holdt nogle foredrag i en anden sammenhæng (Bilag 1: 24). Dette kan sammenstilles med PR, public relation, fordi Breinholt fremstår som repræsentant for PapuaKids, der har til hensigt at informere omverdenen om organisationen og dens arbejde. Ifølge samfundsteoretikeren Jacob Dahl Rendtorff (2011) er kanalen, hvorved der kommunikeres med offentligheden i forbindelse med PR, af stor betydning. PR er altså det kommunikationsled, der fortæller offentligheden om deres formål, arbejde og værdisæt med mere. Ifølge 26

14 Rendtorff anvendes denne form for word of mouth stadig i høj grad, trods de øvrige muligheder, teknologien tilbyder (Rendtorff, 2011: 144) 14. Breinholt fungerer som kommunikationsled og spreder omtale, hvilket ifølge Charlotte har været en væsentlig faktor i forhold til opbakning samt økonomisk støtte, som kan sidestilles med finansiel succes i relativ forstand. Word of mouth uddybes senere i kapitlet. Marketing er, ifølge Kotler og Keller, og i forhold til vores projekt, en betegnelse for udvikling, kommunikation og levering af et produkt fra en organisations side. Marketing handler endvidere om at udbyde noget, der har værdi, for i vores tilfælde, medlemmet (Kotler & Keller, 2012: 29). Det er en proces, der indeholder mange elementer eksempelvis produktplanlægning og produktudvikling, reklame og kampagner. Det handler om at skabe salg af virksomhedens idé, vare eller ydelse på markedet (Kotler & Keller, 2012: 30), hvilket Breinholt formår at gøre, når han promoverer PapuaKids i forbindelse med sit foredrag. Omtalen kan ses som et strategisk led i markedsføringen af organisationen. Vi kan ikke vide, om der bagved disse eksempler ligger en tilrettelagt strategisk plan, som Kotler og Keller er fortalere for, men det er i mange sammenhænge heller ikke nødvendigt, da man ifølge Mintzberg godt kan handle strategisk uden en konkret plan. En strategi kan være under udvikling, således, at strategien udvikler sig løbende, så det, man ender med at se tilbage på, er mønsteret, der ikke fra start har været udtrykt eksplicit og dermed ikke specielt tilsigtet. Det er en balance imellem at tænke forud, hvilket man kun kan gøre til en vis grad, og at tilpasse sig uforudsete aspekter hen ad vejen. Derfor kan ingen strategi være fuldt ud bevidst eller under udvikling, fordi man på den ene side 14 Rendtorff Dahl, Jacob, 2007: Virksomhedsetik en grundbog i organisation og ansvar, 1. udgave ved Forlaget Samfundslitteratur 27 mister den læring der finder sted, når strategien udvikler sig løbende og på den anden side mister den kontrol en strategisk retning giver. Virkelighedens strategier må således være en blanding af begge og må på den måde både forme sig selv og formuleres bevidst (Mintzberg et al., 2005: 10). At en strategisk plan ifølge Mintzberg ikke er en forudsætning for at handle strategisk understøtter, hvad Charlotte fortæller om, hvorvidt PapuaKids benytter sig af en strategi i organisationens eksterne kommunikation: Vores eksterne, altså det, det er rigtig vigtigt, jeg tror ikke vi har haft nogen decideret strategi, men altså, det er rigtig vigtigt for os, at vi har en god kommunikation med vores samarbejdspartnere, og at vi stoler, altså at vi kan stole på dem, så først og fremmest handler det jo om at opbygge et eller andet tillidsforhold, lære dem at kende, lære organisationen at kende, og så have god dialog (...) (Bilag 1: 15). Selvom Charlotte ikke tror, at PapuaKids følger en konkret strategi, viser citatet alligevel, at bestyrelsen har gjort sig strategiske overvejelser omkring samarbejdsforholdet med Yapukepa, som hun nævner skal baseres på en god dialog parterne imellem. PapuaKids benytter sig ligeledes af viral kommunikation og beslutningen af implementeringen af dette, som et element i deres kommunikationsstrategi, må siges at være et strategisk og bevidst valg fra bestyrelsens side. Vi vender tilbage til viral marketing i dette kapitel efter en videre redegørelse og anvendelse af marketing på et mere overordnet og generelt plan. I henhold til Kotler og Keller handler marketing om at identificere menneskelige, sociale og private behov, således at man på bedste vis kan imødekomme disse, da denne identifikation blandt andet kan ses som en faktor, der kan medvirke til at hverve medlemmer. For PapuaKids handler det om at identificere medlemmets behov. Mennesket har, som udgangspunkt, nogle helt basale, menneskelige behov såsom luft, mad og drikke, tøj på kroppen og tag over hovedet. Disse behov er 28

15 nødvendige for menneskets overlevelse, og kaldes needs. Derudover har mennesket nogle wants, som ikke længere kun er nødvendige behov, fordi de retter sig mod specifikke produkter og den pågældende tilfredsstilles først, når disse behov imødekommes (Kotler & Keller, 2012: 31). Dette kan eksemplificeres ved en persons ønske om en specifik ret frem for bare et måltid mad. Hernæst opstår såkaldte demands, som er wants rettet mod et specifikt produkt, samt evnen til at betale for produktet. Man kan godt ville have noget, uden at være i stand til at købe det. Derfor er det marketingsfolkenes opgave at vurdere hvor mange, der udover at ville have produktet, også vil og kan købe det. Denne vurdering er også relevant for PapuaKids, da en stabil medlemsskare fordrer en stabil indtjening, hvilket er en nødvendighed for, at organisationen fortsat kan yde faste bidrag til de projekter, de regelmæssigt støtter. Oplagt er der ikke grundlag for at karakterisere støtte af en nødhjælpsorganisation, som hverken needs, wants eller demands, da vi ser needs, wants og demands i forlængelse af hinanden, således at de alle er baseret på et need. Men Kotler og Keller taler også om såkaldte menneskelige og private behov, eksempelvis for at være et næstekærligt menneske, som man i vores tilfælde kan få tilfredsstillet i kraft af oplevelsen af at føle sig som et filantropisk menneske. Mennesket søger en større mening end blot at få opfyldt sine needs, hvilket Charlotte er et levende eksempel på, da hun udtaler, at hun har behov for at føle, at hun er del af noget større. (Bilag 1: 7). Vi ønsker at påpege en generel kritik af marketingsfeltet i forhold til, hvordan Kotler og Keller kan klassificere alt som et behov og dermed advokerer for en forestilling om, at mennesket har en lang række behov. Dette kan eksemplificeres i forsøget på at sælge en purløgssaks, der markedsføres på, at du har et behov for at klippe purløg med netop dén, frem for en mindst lige så effektiv, almindelig saks. Hvis det lykkes virksomheden at sælge purløgssaksen, har de markedsført sig på succesfuld vis, da de 29 hermed har overbevist forbrugeren om produktets ydeevne og vinding for forbrugeren, selvom produktet reelt set ikke har nogen af delene. Udover at markedsføre en vare findes der yderligere ni kategorier, som marketing hovedsageligt beskæftiger sig med: service eller ydelser, begivenheder, oplevelser, personer, steder, ejendomme, organisationer, information og idéer og der opereres inden for fire forskellige markeder: forbrugsmarkedet, business markedet, det globale marked og nonprofit markedet. I kategorien over emner, som kan markedsføres finder vi oplevelse og organisation interessant. Eftersom at PapuaKids er en NGO og en nonprofit organisation, opereres der naturligvis på nonprofit markedet og marketing anvendes blandt andet til at skabe og forme et image, samt til at konkurrere om publikum og fonde og på anden vis indsamle penge, eksempelvis via donationer og kontingenter. (Kotler and Keller, 2012: 30). Viral marketing er en marketingsmetode, hvor sociale medier anvendes til at udbrede et kendskab til en virksomhed og et produkt, hvilket har til hensigt at resultere i brand awareness i videre udstrækning. De tre hovedsagelige platforme indenfor sociale medier er online fællesskaber og fora, blogs og sociale netværk (Kotler and Keller, 2012: 291). Det er en marketingsteknik, der er baseret på selvreproducerende virale processer, hvor forbrugerne og brugere af sociale medier er med til at sprede et budskab og skabe en øget brand awareness, der hermed kan påvirke salget i en positiv retning (Singh, 2010:10). De sociale medier bidrager til, at folk bevidst, såvel som ubevidst, påvirker hinanden i forskellige retninger, hvilket kaldes Social Influence Marketing eller SIM. (Singh, 2010:10). SIM inkluderer alle former for marketing og hele internettet i dets brede forstand, det vil sige, ikke bare sociale netværk, men også traditionel web og mobil web. (Singh, 2010:3). SIM beskæftiger sig dog i særlig grad med sociale medier og social influencers som 30

16 redskaber, der kan være med til at opfylde virksomhedens marketing og forretningsbehov. Vi vender ligeledes tilbage til social influencers senere i dette kapitel. Hvis vi igen tager fat i eksemplet med Breinholt, der spreder PapuaKids budskab og dermed skaber opmærksom omkring organisationen, finder vi det relevant at inddrage marketingbegrebet, word of mouth, der handler om omtale af en organisation, produkt og andet, som både kan udfolde sig mund til mund, altså i traditionel forstand og på internettet. Kotler og Keller argumenterer, at omtalen baseres på kundens tilfredshedsgrad af et produkt, en service eller eksempelvis et medlemskab (Kotler & Keller, 2012:32). Forbrugeren i det 21. århundrede påvirkes i høj grad af word of mouth, eksempelvis af andre forbrugeres råd og anbefalinger på nettet eller af venners omtale af et bestemt produkt (Kotler & Keller, 2012:192). Den positive, eller negative, effekt for organisationen ved word of mouth afhænger af indholdets karakter og er medvirkende til enten at gavne eller skade organisationen (Kotler & Keller, 2012:291). Da PapuaKids er en lille organisation med cirka 300 medlemmer (Bilag 1: 9), har word of mouth en væsentlig betydning og er en vigtig kilde til udbredelse af kendskab til organisationen. Charlotte fra bestyrelsen fortalte under interviewet, at størstedelen af medlemmerne er opnået via private kontakter, altså egne omgangskredse og i forlængelse heraf disses omgangskredse (Bilag 1: 18). For PapuaKids har spredning af positiv omtale været grundstenen for deres nuværende medlemstal, og det har samtidig været en selvfølgelighed, fordi medlemsskaren er så lille og nær: (...) de har måske en eller anden tilknytning til foreningen. Altså de kender en eller anden, eller kender en, der kender en, som er i bestyrelsen (Bilag 1: 18). Tendensen til at lytte til andres erfaringer, når man skal købe et produkt, er stærkest, når det kommer til anbefalinger fra venner og familie, men også blogs skrevet af fremmede er en del af trenden (Kotler and Keller, 2012: 86). Denne tendens ser vi også i PapuaKids, da Charlotte under interviewet fortæller, at tre af 31 deres erhvervssponsorater er opnået gennem hendes far (Bilag 1: 16). Dette understøtter endvidere Charlottes kommentar omkring, at organisationens medlemsskare primært er skabt gennem private kontakter, og det stemmer ligeledes overens med førnævnte værdier i forhold til nærhed og tillid mellem bestyrelse og medlemmer. Word of mouth finder i det 21. århundrede i høj grad sted på sociale medier, hvor virksomheder og organisationer kan opnå såkaldt earned media. Earned media, også kaldet free media, forekommer typisk på platforme såsom blogs, Facebook, Twitter og Instagram, og er indlæg og samtaler, der omhandler virksomheden, organisationen eller deres brand (Kotler & Keller, 2012: 291). Earned media kan være fordelagtigt, fordi det ofte er omkostningsfrit for virksomheden og kan ses som en PR fordel, der indgår i førnævnte trends, hvor forbrugere lytter til hinanden og træffer deres forbrugsvalg på baggrund heraf. Det kan til gengæld også have en modsat effekt, såfremt der spredes dårlig word of mouth om produktet, da virksomheden ikke har nogen reel mulighed for at stoppe denne negative omtale. I kontrast til earned media, findes der også paid media, som er betalt medieomtale i form af diverse kampagner og promoveringstiltag fra virksomheden eller organisationens side (Kotler & Keller, 2012: 291). PapuaKids synliggør sig på sociale medier i form af en fanside på Facebook, hvorfra de i ny og næ kommunikerer meddelelser og information ud til deres fans og følgere. PapuaKids kan herved opnå omtale og opmærksomhed og potentielt set blive beriget med nye medlemskaber, da det er en åben fanside, hvor alle facebookbrugere har mulighed for deltage (Facebook.com 1). Dog bør man stille sig kritisk overfor afkastet ved at bruge earned media, da vi mener, at det kræver en vis indsats fra organisationens side for, at redskabet får en betydelig effekt. Organisationen kan øge effekten ved at motivere brugeren, ved eksempelvis at trække lod om præmier, således, at brugeren har lyst til også selv at deltage aktivt på internetsiden. Charlotte håber på (...) at vi 32

17 får mere gang i vores hjemmeside og vores Facebook og alle de sociale medier. (Kotler & Keller, 12: 291; Bilag 1: 13). Hun er godt klar over, at der ikke ydes en god nok indsats i arbejdet med hjemmesiden, hvilket giver hende dårlig samvittighed, eftersom det er hendes arbejdsopgave. Ifølge Charlotte arbejdes der overhovedet ikke nok med hjemmesiden og hun ytrer et ønske fra bestyrelsens side om gerne at ville bruge og opdatere den noget mere, hvilket vi mener vil kunne bidrage til en styrkelse af forholdet mellem organisation og medlem, herunder både nuværende og potentielle, og ved denne jævnlige kommunikation således forstærke kerneværdien nærhed (Bilag 1: 6). Dette underbygger, at det for PapuaKids vil være oplagt at bestræbe sig på at opnå så meget positiv earned media som muligt, da det er en organisation uden betydelige økonomiske midler til paid media. PapuaKids opnår på nuværende tidspunkt earned media, via deres Facebook fanside, når brugere på Facebook anvender like-knapper og dele-funktioner, og deres handling dermed vises på brugerens news feed og profil. Hermed kan det argumenteres, at marketingsprocessen uddelegeres til potentielt alle, der benytter sig af ovenstående sociale medier således, at disse kan anskues som pr-agenter eller social influencers for organisationen. Social influencers er almindelige mennesker, der har mere eller mindre indflydelse på andres adfærd alt efter, hvor meget materiale de deler online. (Singh, 2010:10). Som sagt fortæller Charlotte, at de ikke bruger særlig meget energi på deres Facebook-side. Vi har undersøgt denne side og kan bekræfte, at den ikke anvendes særlig ofte, eftersom der siden oprettelsen af fansiden, den 3. oktober 2012, kun er blevet lavet ni opdateringer og kun har opnået 60 fans eller likes (Facebook.com 2). Charlotte fortæller, at hun tror, at størstedelen af deres medlemmer er ældre og hun er af den opfattelse, at disse medlemmer ikke er særlig fortrolige i brugen af moderne platforme på internettet. Vi udleder, at det fra bestyrelsens side er et bevidst strategisk valg at anvende i langt højere grad end Facebook-siden således, at den ældre medlemsgruppe kan være med. Charlotte 33 har dog udtrykt, at de med brugen af sociale medier endvidere ønsker at ramme et yngre og bredere publikum (Bilag 1: 22). Dette mener vi er et godt link, da Kotler og Keller forklarer sociale medier som et redskab til at nå en større befolkningsgruppe. (Kotler & Keller, 12: 291). Ifølge Kotler og Keller har internettet på den ene side givet kunden en magt således, at man online, og på yderst ukompliceret vis, har mulighed for at udtrykke sin tilfredshed eller utilfredshed med et produkt eller en service, som vi tidligere har forklaret i forhold til word of mouth. På den anden side har virksomheden eller organisationen også opnået en markant vinding, eller magt om man vil, via internettets udbredelse. Virksomheden kan bruge internettet som en væsentlig informations- og salgskanal, der kan nå ud til et langt bredere geografisk område. Virksomheden får i kraft af internettet mulighed for at nå ud til det globale marked frem for blot et lokalt marked. Virksomheden kan derudover anvende internettet til at indsamle information om eksempelvis markeder, kunder eller konkurrenter, hvilket kan ses som en styrkende faktor for dens marketingsplan. (Kotler & Keller, 2012: 34). Desuden muliggør internettet PapuaKids kommunikation med Yapukepa, men da denne er ustabil, kan det ses som en udfordring i samarbejdet. I forlængelse af PapuaKids online eksterne kommunikation, vil vi i det følgende tage udgangspunkt i organisationens hjemmeside. Vi finder, at PapuaKids benytter sig af storytelling som redskab til at markedsføre organisationen. Det er gennem storytelling, at PapuaKids formår at formidle deres værdier og markedsføre deres sag, som er at forbedre de papuanske børns levevilkår. Storytelling anvendes af mange typer virksomheder og organisationer og på forskellige måder, men alle med det fælles mål at gøre deres produkt interessant for forbrugeren. Brugeren af storytelling søger at skille sig ud fra mængden ved brug af fortællinger, der kan tages i brug på 34

18 forskellig vis, og skal påpeges både at kunne være fiktive eller reelle, egne eller andres. For at kunne bruge begrebet storytelling, har vi set os nødsaget til at præcisere, hvad der forstås ved begrebet fortælling på baggrund af Mossbergs begrebsafklaring. For at en fortælling anses som værende god, bør den indeholde et budskab, en konflikt, en rollefordeling og en handling. Hovedformålet, bag denne historiefortælling, er at videreformidle organisationens værdier og vision. Det er konflikten, der gør historien spændende og driver historien fremad. Tilmed kan konflikten inddeles i tre typer: mennesket mod naturen, mennesket mod sig selv og mennesket mod mennesket. Endvidere bør en historie indeholde en eller flere personer, og det er disse hovedpersoner og bipersoner, der på deres vej mod et mål møder modstand. En fortælling består af en begyndelse, en midte og en afslutning og hvor handlingen i disse minder om berettermodellen (Bærenholdt og Sundbo, 2007: , 336). Mossberg skriver, hvordan dette redskab i forbindelse med marketing er stærkt, fordi det ikke kun skaber et link mellem organisation og medlem, men ligeledes skaber et følelsesmæssigt bånd til forbrugeren. Ydermere er storytelling, i et konkurrencemæssigt perspektiv, et fordelagtigt middel at tage i brug, fordi produkter ofte minder om hinanden. Storytelling kan derfor være det redskab, der i sin anvendelse søger at ramme forbrugernes følelser, og dermed gør at produktet købes på baggrund af følelsesmæssige årsager i stedet at købe produktet for hvad det er (Bærenholdt og Sundbo, 2008: ). Herunder ses blandt andet, hvordan forskellige NGO er minder om hinanden i form af deres projekters humanitære og geografiske fokus, hvilket fordrer, at disse skiller sig ud fra hinanden, hvis de vil være i stand til at konkurrere om medlemmerne. Der er mange NGO er, der tilsvarende støtter projekter omhandlende gadebørn, eksempelvis Red Barnet med et projekt i Guatemala (Redbarnet.dk). 35 PapuaKids hjemmeside er bygget op omkring informationer om PapuaKids som organisation og som projekt. PapuaKids anvender storytelling på flere niveauer og på forskellige måder, men med et overordnet formål om at gøre det specifikke produkt interessant for modtageren. Overordnet findes der seks typer af historiefortællinger, der bliver brugt i marketing, men disse har det med at flyde sammen. Typerne kaldes henholdsvis Varemærkehistorien, Reklamehistorien, Organisationshistorien, Forbrugerhistorien, Historien om historien og Konceptet som historie (Bærenholdt og Sundbo, 2008: ). De typer, der er relevante i forbindelse med PapuaKids, kan indsnævres til Organisationshistorie og Historien om historien. Historien om historien er tidligere beskrevet i kapitlet PapuaKids og bestyrelsen, under værdier (Bærenholdt og Sundbo, 2008: 325). Det er med et narrativt sprogbrug, man forsøger at berøre modtageren. I analysen af de forskellige typer af historier kigges der efter følelser og sammenhæng. Indhold og mening er endvidere i fokus frem for funktion, som ikke søger at påvirke, men at oplyse modtager (Bærenholdt og Sundbo, 2008: 332). Organisationshistorien fortælles af organisationen selv og er en fortælling omkring, hvad der karakteriserer organisationen, dens arbejde samt dens tilgang, hvilket organisationen ønsker at formidle til modtageren på en let forståelig måde. Dette kan formidles på baggrund af fakta, fiktion eller begge. Den er et redskab, hvormed komplekse situationer inden for organisationen, beskrives og karakteriserer organisationen på en simpel måde. Dette medvirker til, at modtageren, med en større forståelse af organisationen, opfører sig med en stolthed og en større loyalitet over for afsenderen (Bærenholdt og Sundbo, 2008: 325). På hjemmesiden finder man en overordnet hovedmenu med en emneinddeling af deres tekster. I hver tekst finder vi ydermere nye underoverskrifter, som inddeler teksten i korte og letforståelige kapitler. Et kapitel under Sådan hjælper PapuaKids kaldes eksempelvis Hawai og Polomo, og beskriver kort, præcist og uden fagtermer, samt i et flydende sprog, 36

19 hvordan disse børnehjem opererer. (PapuaKids.dk 11) Hjemmesidens struktur medvirker til at skabe overblik og sammenhæng for læseren, der på denne måde får en forsimplet udgave af den komplekse proces. I forhold til organisationshistorien, karakteriserer PapuaKids sig selv som værende en privat, upolitisk og uafhængig forening, der fungerer i samarbejde med organisationen Yapukepa (PapuaKids.dk 12). Bag et samarbejde og støttearbejde ligger der en kompleks proces. I PapuaKids kan eksempelvis nævnes etableringen af sundhedsklinikken Robertus, hvor der arbejdes på at kurere og forebygge diverse sygdomme. På hjemmesiden beskriver PapuaKids deres etablering af sundhedsklinikken, som de er den eneste støtte af. Hvad vi via denne fortælling ikke præsenteres for, er den bagvedliggende og lange proces i dette arbejde samt, hvordan arbejdet i fagtermer og detaljeret gennemgang udføres. Læseren får mulighed for, gennem en fortælling, at læse om En dag på sundhedsklinikken, hvor man inddrages i en fortælling om to børns sygdomsforløb. For at karakterisere En dag på sundhedsklinikken, som en fortælling, anvender vi tidligere nævnte teori af Mossberg omkring, hvad en god fortælling bør indeholde. Organisationens overordnede budskab, som er at hjælp til papuanske børn kræver økonomisk støtte og det, at støtten til præcis denne organisation kan gøre en forskel for børnene, bliver formidlet gennem en fortælling. Konflikten er i vores tilfælde mennesket mod natur og skildres ved eksempelvis Sopia Anou, der går i 8. klasse og har diarre, som er en sygdom mange papuanske børn lider under (PapuaKids.dk 13). Konflikten, som her er sygdommen, fungerer som historiens spændingselement og er det, der driver historien fremad. Hovedpersonerne i historien er børnene, mens personalet på sundhedsklinikken besidder birollerne. PapuaKids arbejder på at øge børnenes levestandarder, men disse rammes af forskellige alvorlige sygdomme, hvilket udgør en forhindring for PapuaKids og børnene i forsøget på at højne 37 børnenes levestandarder. Fortællingens forløb kan sammenstilles med berettermodellens forløb, hvor der blandt andet er en begyndelse, midte og slutning. Først introduceres børnene i form af navn, klassetrin og sygdom, og i og med vi præsenteres for sygdommen, præsenteres vi også for konflikten, men dette gøres meget overfladisk og kortfattet: Det er Sopia Anou (som går i 8 klasse), der har diarre (...) (PapuaKids.dk 14). Konflikten når ikke at optrappes før den atter nedtrappes og vi får en løsning: Doktor Ance udskriver en recept med medicin mod diarre. (PapuaKids.dk 15). Vi får ikke at vide, hvordan det siden er gået med netop dette sygdomsforløb og får dermed ikke en rigtig afslutning, hvilket normalt ikke er afgørende for den gode fortælling, men i dette tilfælde virker det ikke fyldestgørende, da hele fortællingen er mangelfuld. Fortællingen om En dag på sundhedsklinikken er karakteriseret af mange af de elementer, der kendetegner den gode fortælling, men bliver aldrig rigtig en god historie, da elementerne ikke uddybes. Vi får med andre ord ikke en følelsesmæssig forbindelse til børnene, fordi der ikke tages brug af et narrativt sprog, der som før nævnt er med til at skabe sammenhæng, fremme følelser og berøre læseren. For at en historie har en effekt, er det ikke vigtigt, hvorvidt historien er sand eller ej, blot den er autentisk eller virkelighedstro. Dette kan eksemplificeres med en restaurant, hvor kunderne kommer for oplevelsens skyld. Hvis man eksempelvis spiser på en italiensk temarestaurant, som sælger sig selv på baggrund af en fortælling om, at maden er lavet på opskrifter af en italiensk mamma, der var kendt i hele regionen for sin kogekunst, er det ikke relevant, hvorvidt denne kvinde fandtes eller ej. Omvendt kan det i andre tilfælde være skadeligt for afsender, hvis historien er usand. Det handler altså om at tilpasse historien efter hensigten med den. For en organisation som PapuaKids er det vigtigt, at medlemmerne er bevidste om, hvorvidt historien er bygget på virkelighed eller fiktion, da en historie, der giver sig ud for at 38

20 være noget den ikke er, kan skade organisationens eller virksomhedens troværdighed og skabe modstand fra omverdenens side. Endvidere er PapuaKids en organisation, hvor støtten af disse hovedpersoner er selve produkt, altså det medlemmet forventer at have købt. Det forudsættes af den grund, at PapuaKids holder sig til sande historier (Bærenholdt og Sundbo, 2007: 335), hvilket de også gør og dette medfører, at førnævnte historie virker trods den, som fastslået, ikke kan betegnes som en fyldestgørende fortælling. På baggrund af Kotler og Keller argumenterede vi for, at man blandt andet kan anskue PapuaKids ydelse, i at give folk mulighed for at støtte børn i Papua, som et produkt. I forlængelse heraf kan vi inddrage Sandstrøms teori om branding, da brandteori er grundlæggende for forståelsen af word of mouth og storytelling, der kan anskues som brandingmetoder. Vi vil indledningsvist forklare begrebet branding og dernæst udfolde det i relation til PapuaKids for at kortlægge, hvordan organisationen brander sig selv, hvilke udfordringer de står overfor samt, hvilke konsekvenser dette har for deres situation. Et brand omfatter alt, hvad der tænkes, føles og vides af alle interne - og eksterne interessenter om en virksomhed eller en organisation, en service, et produkt og et koncept men også personer, byer, nationer eller sager kan brandes (Sandstrøm, 2006: 207). Et brand er en ukontrollerbar størrelse, der kun eksisterer i modtagerens hovede og som forbrugeren anvender til at signalere tilstræbelsesværdige signalværdier (Sandstrøm, 2006: 19). Branding eller brandudvikling er en metode, der via interne og eksterne processer har til opgave at gøre de forskellige dele af organisationen, herunder koncepter og produkter med flere, til et brand. Branding skaber sammenhæng mellem identitet, værdigrundlag, strategi og kommunikation. Brandidentitet er alle de synlige dele eller elementer, herunder logoer, slogans, grafisk stil, historier med videre, der knytter sig til et brand og har den funktion at 39 skabe opmærksomhed blandt modtagere via en bestemt forståelse eller fortolkning af brandets særegne kvaliteter (Sandstrøm, 2006: 207). PapuaKids brandidentitet består af et logo, en gennemgående, orange grafisk stil, samt anvendelsen af storytelling. Med denne fastslår de deres eksistens, men ikke synderligt mærkbart i omverdenen, da de ikke arbejder med det udvidede brand. Et udvidet brand er, ifølge Sandstrøm, når organisationen eller virksomheden løbende gør en aktiv indsats for at øge værdien for kunden i forbindelse med de services og produkter som forbrugeren benytter sig af, ved at udvide og tilføje disse yderligere services og oplevelser (Sandstrøm, 2006: 14). I PapuaKids tilfælde kan man tale om, at værdien for medlemmet ikke øges i forbindelse med konkrete serviceydelser og materielle produkter, hvilket der i denne sammenhæng heller ikke forventes. Nyhedsbrevet, som er et af deres få tiltag og kommunikative handlinger, tilfører medlemmerne en form for forøget oplevelse, i og med de opdateres på projektet, hvilket må ses som tilfredsstillende for medlemmerne, da den største oplevelse og tilførsel af værdi i selv ligger i at være et filantropisk menneske (Papuakids.dk: 16). Charlotte pointerer selv, at der for PapuaKids ligger en udfordring i, at folk ikke kender organisationen, hvilket vi konkluderer må skyldes deres synlighed (Bilag 1). Det er ifølge kommunikationsteoretikerne Sven Windahl og Benny Signitzer (2009) vigtigt, at afsender, i offentlige ærinder, er klar udadtil, hvilket har stor betydning for publikummet i forhold til tilslutning. Jo større sikkerhed, der er omkring hvem afsender er, des mere villig er modtager til at lytte til budskabet og denne villighed er afgørende for, om man blot modtager budskabet eller tager det til sig. På PapuaKids hjemmeside er logoet i høj grad synligt (PapuaKids.dk 17). Logoet er formet som et omvendt V med et hjerte under. Det omvendte V symboliserer et tag og under taget 40

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund

Kom godt i gang TAG DEL. - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk. vores samfund Kom godt i gang - den vellykkede inddragelse på TAGDEL.dk Denne manual er udformet til jer, som nu står foran at skulle bruge TAGDEL.dk som et værktøj til at inddrage jeres medlemmer, frivillige og andre

Læs mere

Den vigtige kommunikation

Den vigtige kommunikation Ørenlyd Den vigtige kommunikation 2 3 VI SKABER ØRENLYD Succes handler i høj grad om at få ørenlyd, såvel privat som professionelt. Mange råber højt for at få deres budskab ud. Nogle finder på noget skørt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark

Udviklingsplan og Vision 2022. Y s MEN INTERNATIONAL. Region Danmark Udviklingsplan og Vision 2022 Y s MEN INTERNATIONAL Region Danmark FORMÅL Planen er tænkt som en ambitiøs udviklingsplan til nedenstående vision fra Y s Men International rettet direkte mod Region Danmarks

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk

For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk For mere information kontakt Christine: chniels@ruc.dk eller Mette: mskovbo@ruc.dk CSR KOMMUNIKATIONSSTRATEGIPROCES Dette tillæg er det praktiske udkomme af specialet Yes, we cang sing s konklusion. Denne

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Personlig branding i webdesign

Personlig branding i webdesign Personlig branding i webdesign I forhold til vejledning vil jeg spørge, om opgaven i sin helhed ser fornuftig ud. Er min problemformulering skarp nok? Er min metode i orden? Er det ok at gøre brug af min

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Sælgerprofil Navn Virksomhed

Sælgerprofil Navn Virksomhed Sælgerprofil Navn Virksomhed Indhold PeopleTools Sælgerprofil Anvendelse af PeopleTools PeopleTools Kompetencehjul Fem sælgerroller Definitioner Udfordrende sælger Selvkørende sælger Problemløsende sælger

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Handelsgymnasiet i Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012. 1 CARE Danmarks vision 2020 ISION 2020 Spare og låne grupper Bæredygtig Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december 2012 1 CARE Danmark har altid arbejdet med landbrug i udviklingslandene, men i 2012 indledte CARE Danmark et nyt samarbejde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere