CBS OBSERVER 7. Cand.ling.merc barberes ned

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CBS OBSERVER 7. Cand.ling.merc barberes ned"

Transkript

1 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n o k t o b e r CBS OBSERVER 7 Cand.ling.merc barberes ned Fra 202 eksisterer den gamle cand.ling.merc. ikke mere. Uddannelsen bliver erstattet af tre nye overbygninger, hvoraf den ene formentlig stadig vil give titlen cand.ling.merc. b o r tg a n g Af Mikkel Røddik Foto: Rie Neuchs Det er især det store frafald, der har været medvirkende til, at uddannelsen bliver lagt om. I 2008 havde både bachelor- og kandidatdelen det største frafald i landet med hele 44 procent for sidstnævnte. Ifølge CBS prodekan for uddannelse, Sven Bislev, har cand.ling. merc.-uddannelsen, der indeholder en meget stor buket af valgmuligheder for de studerende, desuden været meget kostbar at drive for CBS. De små taxametre tillader ikke at operere med så små hold, som der er tale om. - Hvis dimittenderne var blevet revet væk på arbejdsmarkedet, havde det været en anden sag og så havde søgningen og gennemførelsen nok også været bedre. Men cand.ling.merc.-dimittender har haft relativt svært ved at finde de rigtige job efter endt uddannelse, siger Sven Bislev. Den gamle cand.ling.merc., som var en paraply over alle specialiseringerne inden for CBS erhvervssproglige BA-uddannelser, vil blive erstattet af overbygninger for de nye BA-uddannelser: Engelsk & Organisationskommunikation (EOK), Interkulturel Markedskommunikation (IMK) samt BA Area Studies. Man har fra dekanatets side fundet det nødvendigt at give uddannelserne en ny profil, da de gamle ikke appellerede til de nye studerende. Håber man har set rigtigt Hvor cand.ling.merc. tidligere indeholdt et spor, hvor man kunne blive translatør i alle sprogene, vil Cand.ling.merc.-uddannelsen er på vej væk som overbygning på alle de erhvervssproglige BA-uddannelser. Titlen vil dog fra og med 202 sandsynligvis stadig eksistere som overbygning til BA i Engelsk & Organisationskommunikation. det nu kun blive videreført som et overbygningstilbud til EOK og altså kun i engelsk. For IMK og BA Area Studies vil overbygningerne formentlig blive oprettet i samarbejde med de erhvervsøkonomiske overbygninger. Førstnævnte kan eksempelvis give adgang til cand.merc. (kom), mens en mulig kandidat for Area Studies vil være cand.merc. (int.) Business Language & Culture. Intet er dog endeligt afgjort endnu, og der arbejdes stadig på at finde de rigtige løsninger. Det store optag på de nye bacheloruddannelser giver Sven Bislev og resten af ledelsen grund til optimisme på vegne af de nye overbygninger. I år var ansøgertallet nemlig så stort, at adgangsbegrænsningen trådte i kraft, og Sven Bislev håber, at det er et tegn på, at man har set rigtigt med hensyn til de nye uddannelsers profil og indhold. Ifølge uddannelsesdekanatet satser man på at have de forskellige ordninger og tilbud på de nye overbygninger parat i løbet af det kommende studieår. Læs mere side 8- o p e n a cc e s s - 2 c a n d. m e r c k a r i k a t u r s e i d e n f a d e n i n e n g l i s h Du har kun 4 dage, så du kan lige så godt være i god tid! CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig kroner om måneden i indtægt, hvis du står uden job i en periode. HUSK, at du skal være meldt ind i CA a-kasse senest 4 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Afslutter du inden for seks måneder, kan du forhåndsindmelde dig helt uforpligtende. Vi giver dig de bedste odds for en god karriere via coaching, relevante kurser og et netværk på højtuddannede inkluderet i kontingentet. Læs mere og meld dig ind på KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING 5-maj09-ann_kraemmerhuset_70x :36:56

2 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Fri og åben adgang til CBS forskning Fremover vil CBS, som det første danske universitet, påkalde sig retten til at bruge de tidsskriftsartikler, som CBS forskere har publiceret. Ved at arbejde for Open Access kan højskolen undgå at skulle betale udenlandske forlag i dyre domme for at kunne bruge egen forskning online og i undervisningen. f o r s k n i n g s f o r m i d l i n g Af Ida Lunde Jørgensen Foto og manipulation: Rie Neuchs Du gik måske og troede, at universiteter havde ret til deres egen forskning eller måske rettere til publiceringen af deres egen forskning. Men sådan har det faktisk ikke været. Indtil nu. Som studerende ved man ofte ikke nok om de vigtige mekanismer, der driver et universitet; presset på professorer for at publicere, taxametersystemet og ikke mindst publikationsprocessen. Med hensyn til det sidste har det hidtil været sådan, at en universitetsforsker publicerede sin forskning i så anerkendt et tidsskrift, som artiklen nu kunne bære og i processen afgav sin og og dermed deres universitets ophavsret til artiklen. Artiklen kunne nu så købes tilbage af selvsamme professor eller universitet til undervisningsbrug og vidensdeling. Bølgen fra Berlin 2003 Over de seneste år er der sket et voldsomt skred i værdikæden omkring publikationsprocessen. I april 2008 underskrev CBS The Berlin Declaration on Open Access to Knowledge in the Sciences and Humanities. Deklarationen udsprang af en konference om fri og øget adgang til viden på Max Planck instituttet i Siden 2003 har mere end 240 universiteter og videnskabelige institutioner underskrevet en aftale om at arbejde for fri og øget adgang til viden (se boks). Skredet er en del af en større bevægelse. Som man kan læse i de første linjer af Berliner deklarationen har internettet fundamentalt set ændret de praktiske og økonomiske realiteter for distribution af viden og kulturel arv. Professor Morten Ougaard fra CBS Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse synes umiddelbart, at grundtanken er rigtig god: - Ideen om, at viden skal være svært tilgængelig og dyr, er jo helt forkert og strider jo mod universitetets grundprincip om at producere viden til samfundet, påpeger Morten Ougaard. Under løbende forhandling Harvard er blandt de universiteter, der har været med til at tage udfordringen op, og i februar 2008 sendte universitetet chokbølger igennem landets øvrige eliteuniversiteter ved at implementere en Open Access-politik. Nu markerer CBS sig ved at være foregangsuniversitet i Danmark. Det lyder alt sammen flot frit tilgængelig viden for alle. Men i praksis vil der både på CBS og Harvard være intense forhandlinger om, hvordan politikken implementeres og mange respekterede tidsskrifter vil kæmpe bravt for at sikre, at deres ret til copyright på artiklerne ikke forsvinder. - Dette vil have meget betydelige konsekvenser for forlagene. Tidsskrifter er jo dyre at publicere og beror på betalt adgang, forklarer Morten Ougaard, der ud over at være forsker også er leder af den engelsksprogede kandidatuddannelse i International Business and Politics. Han har dermed indsigt i samspillet imellem business og politik og er der noget, som open access er, er det en politisk beslutning, der særligt vil få indflydelse på forlagsverdenen som business. Ikke uden problemer En mere kritisk holdning er at finde hos to af CBS mest fremtrædende forskere, hvad publikation angår, nemlig professorerne Peter Maskell fra Institut for Innovation og Organisations økonomi og Nicolai Foss, centerleder for Center for Strategic Management & Globalization. - Hvis indholdet i bøger og tidsskrifter er gratis tilgængeligt, vil ingen kunne leve af at udgive det. Det betyder, at konkurrencen i forskersamfundet og selektionen af artikler mellem fremragende og middelmådige tidsskrifter risikerer at forsvinde. Og det er megadårligt, siger CBS mest citerede forsker, Peter Maskell. - Open access-tankegangen er meget naiv og ser helt bort fra, at vældig meget af den forskning, der publiceres i tidsskrifterne, i forvejen publiceres i form af arbejdspapirer, der kan downloades, påpeger den ligeledes kritiske Nicolai Foss. Ifølge CBS Biblioteks chefkonsulent Leif Hansen vil dette dog ikke være et stort problem i praksis: - Hvis det giver problemer for forskerne i forbindelse med publikation i bestemte tidsskrifter, er der mulighed for at gøre en undtagelse. Så vil vi arbejde videre på, om vi ikke kan få Open Access ind i senere aftaler med forlaget. Det er under ingen omstændigheder et middel til at forhindre publicering, men Ideen om, at viden skal være svært tilgængelig og dyr, er jo helt forkert og strider jo mod universitetets grundprincip om at producere viden til samfundet. Morten Ougaard professor, IKL Hvis indholdet i bøger og tidsskrifter er gratis tilgængeligt, vil ingen kunne leve af at udgive det. Det betyder, at konkurrencen i forskersamfundet og selektionen af artikler mellem fremragende og middelmådige tidsskrifter risikerer at forsvinde. Og det er megadårligt. Peter Maskell professor, INO målet er at sikre den størst mulige udbredelse af forskningen på CBS, påpeger Leif Hansen. Ifølge chefkonsulenten vil brugen af tillægskontrakter dog være med til at gøre overgangen til Open Access lettere, da standardkontrakter imellem forlæggere og universiteter normalt ikke indeholder muligheden for Open Access. Ikke uden løsninger Både professor Morten Ougaard og chefkonsulent Leif Hansen er af den opfattelse, at der er noget mærkeligt i, at forskningen i dag ikke er frit tilgængelig: - På institutioner som CBS, der er finansieret af staten, og Harvard, som jo er en non profit organisation, forekommer det mig mærkeligt, at der ikke per definition skal være fri adgang til den producerede viden, siger professor Morten Ougaard. Chefkonsulent Leif Hansen påpeger, at Open Access politikken kan gøre forlagene mere innovative i kampen for at udvikle nye forretningsmodeller, der både sikrer deres fortsatte eksistens og giver mulighed for Open Access. Principper for Open Access CBS og CBS-forskere er forpligtet til at formidle deres forskningsresultater så bredt som muligt. Open access inkluderer fri adgang til fuldtekstudgaver af alle videnskabelige artikler og papers. Princippet bygger på, at alle publikationer skal kunne læses og distribueres uden finansielle, tekniske eller juridiske restriktioner. I det omfang forskeren er tvunget til at afgive dele af eller hele sit copyright til en udgivelse, skal forskeren stadig forbeholde sig ret til, at en version af arbejdet kan publiceres i CBS open access-arkiv Alle CBS-forskere opfordres til også at gøre artikler udgivet før open access-politikkens vedtagelse tilgængelige i CBS, hvis der ikke er noget juridisk, som hindrer dette. Open access-politikken søger også at øge forskernes indflydelse på vilkårene inden for akademisk publicering, dvs. så der etableres kollektive aftaler for fri adgang til forskningen. Kilde:

3 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r MENNESKER MED AMBITIONER Økonomer med mod og drivkraft Vi har en vision om at levere stabil energi uden CO 2. Det er ambitiøst, og selvom det ligger årtier ude i fremtiden, har vi travlt. Derfor har vi brug for endnu flere menne sker, der deler vores ambitioner og kan forvandle tanke kraft til handlekraft deriblandt økonomer. Som økonom i DONG Energy er du med til at skabe den vigtige sammenhæng mellem analyse og forretning, som bidrager til at realisere vores vision og tegne frem tiden. Det er nemlig vores arbejde med markedet og porteføljen, der danner grundlag for vores strategier og langsigtede investeringer. Det kræver indsigt og stærke kompetencer fra din side og spillerum fra vores. Derfor vil du hos os få både udfordringer, indflydelse og gensidig sparring fra stærke fagkolleger. Klik ind på dongenergy.com og læs mere om en arbejdsplads, der hilser dine ambitioner velkommen. Læs meget mere om mennesker, ambitioner og jobmuligheder på dongenergy.com/job

4 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Kun plads til.400 nye stud.merc. om året Selv om cand.merc. studiets bebudede meroptag på 700 studerende i år alligevel ikke blev til noget, indfører CBS adgangsbegrænsning på linjerne til næste år. CBS egne bachelorstuderende vil dog i første omgang ikke komme til at mærke det b e g r æ n s e t a d g a n g Af Torkil Bang Overfyldte undervisningslokaler, lørdagsundervisning og undervisere, der kunne smøres ud som et meget tyndt lag smør på et meget stort brød. Udsigten til en sand invasion af studerende på cand.merc.-linjerne i år og endnu flere til næste år, hvis udviklingen fortsatte kunne ligne enhver studieleders, undervisers eller studerendes mareridt. Det fik tidligt på sommeren cand. merc.-studienævnet til at gå til CBS direktion og bestyrelse og bede om at få indført adgangsbegrænsning, så man kunne sikre studiekvaliteten. Og det skulle gå stærkt med en beslutning, da adgangskravene for 200-optaget skulle meldes ud senest den. september, hvis man skulle overholde reglerne. Invasionen der forsvandt Da studienævnet gik til CBS ledelse i juni, var der udsigt til et optag på cirka studerende på cand. merc.-linjerne eller omkring 700 flere end sidste år. Studieleder lektor Henrik Sornn-Friese fortæller, at optaget af studerende fra EU-lande er vokset eksponentielt de senere år, og derfor kunne man forudse endnu flere studerende til næste år, faktisk helt op til studerende, hvis den eksponentielle udvikling fortsatte. Det viste sig dog, at mange af de udenlandske studerende uvist af hvilke årsager valgte at takke nej til deres studieplads, selv om de var blevet optaget. Dermed var det i sidste ende kun omkring.400 studerende, der begyndte på studiet. Dette tal svarer faktisk til den kvote for 200, som bestyrelsen efter foto: liselotte østergaard Cand.merc.-studieleder Henrik Sornn-Friese havde udsigt til en sand invasion. Derfor gik studienævnet til CBS ledelse for at få indført adgangsbegrænsning fra 200. indstilling fra direktionen besluttede den 3. august. Så det er ikke sikkert, at adgangsbegrænsningen vil kunne mærkes, men CBS har brug for et redskab til at håndtere situationen, hvis folk ikke melder fra, som de gjorde i år. Og så længe der mangler både undervisere og lokaler, har der været bred enighed i organisationen om, at adgangsbegrænsning var løsningen. Også cand.merc. (pol.) har fået en adgangsbegrænsning på 20 optagne, da uddannelsesdekanatet kunne se, at der også her var risiko for kapacitetsproblemer. Krav håndhæves fra 200 For de fleste af CBS studerende sker der ikke nogen ændringer i 200. HA Almen Erhvervsøkonomi, HA (IB) og HA (SEM) giver direkte adgang til cand. merc., og det vil de også gøre fremover. Det har de studerende ifølge uddannelsesbekendtgørelserne retskrav på. Og de studerende på CBS øvrige HA-kombi nations - uddannelser har i hvert fald i 200 samme adgang til cand.merc. som hidtil. Hvad der derefter skal ske, er endnu uvist. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra cand.merc.-studienævnet, kombinationsuddannelsernes studienævn, cand.soc.-studienævnet, uddannelsesdekanatet, Admissions Office og CBS Students skal udarbejde en eller to løsningsmodeller, som kan vedtages på studieledermødet medio november, fortæller uddannelsesdekan Jan Molin. Han mener, at der er behov for en bred diskussion, når udvalget skal se på administrationen af fremtidens adgang til cand.merc.. Udvalget skal komme med bud på ikke blot adgangskrav, men også implementering og tidsplan. - Det eneste, der ligger fuldstændigt fast, er adgangskravene i 200. Det er vigtigt, at udvalget arbejder hurtigt, så studienævnene tidligt kan fortælle deres studerende, hvilke krav der vil gælde, fastslår Jan Molin. For alle øvrige studerende vil de hidtidige krav om 20 ECTS bestået inden for en række specifikke erhvervsøkonomiske fag blive håndhævet fra og med 200. Hvis der er flere ansøgere, der opfylder disse krav, end der er pladser på cand.merc., vil ansøgerne blive optaget efter deres uvægtede karaktergennemsnit inden for disse fag. Efter at optagelsen således er afgjort, fordeles de optagne på linjer efter de eksisterende kriterier. - Med disse adgangskrav kan vi sikre en fornuftig dimensionering af uddannelserne, og både direktion og bestyrelse har været enige i, at det var nødvendigt, fortæller prodekan for uddannelse Sven Bislev. Både kortsigtede og langsigtede problemer På cand.merc. er der tilfredshed med, at adgangsbegrænsningen blev indført. - Vi har fået det, som vi ville have det, konstaterer studieleder og formand for cand.merc.-studienævnet Henrik Sornn-Friese, der forklarer, at der var to hovedårsager til, at man ønskede at begrænse adgangen til cand. merc.-linjerne: - Først er der det kortsigtede problem, at vi simpelt hen ikke har kapacitet til at modtage så mange studerende, som der var udsigt til i år og næste år. Det ville så kunne løses ad åre med flere bygninger, ansættelser og så videre. Og den type strategiske Jeg er tilfreds med, at vi fandt en løsning, der ikke lader de studerende, der kommer ind på cand.merc. uddannelsen, i stikken. Der er desværre grænser for, hvor mange studerende der kan proppes ind i en forelæsningssal. Thomas Edvardsen næstformand i cand.merc.- studienævnet beslutninger for CBS hører i sagens natur ikke til i studieledelsen, siger Henrik Sornn-Friese og fortsætter: - Men mere langsigtet ønsker vi at kvalitetssikre uddannelsen. Vi er nødt til med en rimelig sikkerhed at have et overblik over det kommende års optag i god tid, også så vi kan give studerende hurtig besked, og på den måde øge sandsynligheden for, at vi får de rette studerende, Studielederen bakkes op af næstformanden i studienævnet, stud.merc. Thomas Edvardsen: - Jeg er tilfreds med, at vi fandt en løsning, der ikke lader de studerende, der kommer ind på cand. merc.-uddannelsen, i stikken. Der er desværre grænser for, hvor mange studerende der kan proppes ind i en forelæsningssal, siger studenterrepræsentanten, der samtidigt peger på, at der er et pædagogisk hensyn at tage: - Særligt på kandidatstudierne er det vigtigt, at holdene ikke bliver for store. Jo mere kompliceret stoffet bliver, desto vigtigere er det, at de studerendes spørgsmål ikke drukner i mængden. Det er meget svært at opnå dialogbaseret uddannelse, hvis holdene er for store, fastslår Thomas Edvardsen. grafik: rené lynge, grafisk bureau

5 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r l æ s t p å cbsobserver.dk Ledelsespuljen revideres CBS årlige ledelsespulje på 5 millioner kroner er i værste fald disponeret de næste tre år frem. Da puljen blev gennemgået ved CBS bestyrelses årlige strategimøde den 3. August, stod det klart, at der fra den årligt 5 millioner store dispositionspulje til særlige projekter ved rektorskiftet den 3. juli var givet tilsagn om 46 millioner kroner i Det kunne bestyrelsen ikke acceptere. Samtlige godkendte projekter for 2009 bliver derfor nu gået efter i sømmene med Øget dimittendledighed Tal fra DJØF og arbejdsløshedskassen CA viser øget dimittendledighed for cand.merc.er. Tallene fra CA, hvor de fleste CBS-dimittender hører til, er dog ikke så dramatiske som for DJØF. Ifølge CA er dimittendledigheden vokset fra 25 procent ved årsskiftet til 33 procent ultimo august. Specialkonsulent Finn Kjerulff Hansen fra Career Center på CBS mener ikke, at stigningen er decideret alarmerende, men understreger, at ledigheden muligvis kan stige yderligere, da en del vil dimittere i de Må ikke ansætte topstuderende Lovgivningen forhindrer CBS Executive i at fastansætte 25-årige Olesya Dovgan fra Usbekistan, efter hun er færdiguddannet som cand.merc., hvor hun i øjeblikket har et imponerende karaktersnit 0,43. Hun er ansat som studentermedhjælper, og CBS Executive vil gerne tilbyde hende en fast stilling som studiekoordinator, men det må de bare ikke. For at få arbejdstilladelse i Danmark som international studerende skal jobbet enten findes på den særlige liste over erhverv, der mangler arbejdskraft, eller have en årsløn på over kr. Fart og Thembo på Solbjerg Plads Der var fart over feltet, da rektor Johan Roos skød Campus Relay 2009 i gang for derefter selv at løbe første tur for direktionsholdet. Vinderne fra Team Thembo kommer fra CBS og består af løbere, der kender hinanden fra atletikklubben Sparta. De slog blandt andre Team Danmark-gymnasiet Falkonergården, som ellers hentede vinderpokalen hjem sidste år. Nogle hold havde gjort en del ud af påklædningen, ikke mindst HA(psyk.)-holdet Hold ud!, der var klædt ud som superhelte Kvinderne stiller for lave lønkrav Kvindelige studerende på de danske handelshøjskoler har væsentligt lavere forventninger til deres løn efter endt uddannelse end deres mandlige medstuderende. Det viser en ny undersøgelse fra CA a-kasse, og eksperter mener, at det skader dem til jobsamtalerne. Hvor 68 procent af kvinderne på CBS, ASB og de tilsvarende uddannelser på Aalborg Universitet forventer at få under i månedsløn på deres første arbejdsplads, er det lige omvendt for mændene. Her regner 66 procent med at få over Kvindernes beskedenhed kan resultere i, at de også i praksis får en lavere startløn: - Dine forventninger er med til at sætte Flere vindere i Venture Cup r e d i g e r e t a f t o r k i l b a n g henblik på at få puljen til at holde budgettet i 2009 og fremover. Universitetsdirektør Peter Pietras fortæller, at der alene i år er givet tilsagn, der disponerer over dobbelt så meget, som ledelsespuljen er budgetteret til. Det blev desuden besluttet at ændre selve konceptet for puljen efter den nye rektors tiltræden. De nye principper vil blive diskuteret i bestyrelsen og Akademisk Råd kommende uger. Det overrasker ham ikke, at ledigheden blandt CBS-dimittender fortsat er lavere end for resten af landet. - Vi ligger traditionelt godt i ledighedsstatistikkerne, hvor vi bortset fra cand.polit. erne fra Københavns Universitet er dem med den laveste dimittendledighed. Det spiller naturligvis ind, at de fleste arbejdspladser er i Københavnsområdet, siger han Jeg blev meget skuffet, da jeg fandt ud af det, og faktisk også en smule chokeret over det. Jeg kan godt forstå, at der måske tidligere har været nogle, der har prøvet at snyde systemet, men jeg mener, at hver sag burde vurderes selvstændigt siger Olesya Dovgan, der mener at de stramme regler får Danmark til at fremstå fremmedfjendsk De Radikale vil have ændret lovgivningen, så alle internationale studerende kan få arbejdstilladelse, men det har beskæftigelsesminister Inger Støjbjerg (V) ingen intentioner om og -heltinder, mens CBS Sport Ski gjorde reklame for den årlige skitur ved ud over den elektroniske depeche at bære et par ski rundt på løbeturen. En række hold blev diskvalificeret, fordi de ikke fik registreret den elektroniske depeche ved et af kontrolpunkterne. Blandt de hold, der på den måde gik glip af en samlet tid, var Johan Roos og den øvrige direktionsgang overliggeren for dit lønkrav og dermed for den løn, du ender med at få. Hvis kvinder forventer mindre, bliver deres lønkrav nok også lavere end mændene med de høje forventninger, siger Lars Moesgaard som er udviklingschef i CA a-kasse. - Kvinderne kender ikke deres markedsværdi på samme måde som mænd, så de lider mest under, at mange firmaer for tiden så at sige prøver at sætte prisen ned, siger specialkopnsulent Finn Kjerulff Hansen fra Career Center, der godt kan nikke genkendende til det billede, undersøgelsen tegner Den landsdækkende idékonkurrence Venture Cup har ændret konceptet og introducerer nu fem nye industrispecifikke konkurrencer. Ændringen er kommet efter feedback fra deltagere, partnere og sponsorer. Tidligere har alle skullet konkurrere i én samlet konkurrence, men med fem sideløbende underkonkurrencer har et langt bredere spektrum af studerende end tidligere mulighed for at deltage. - Vi ønsker at målrette vores arbejde for at finde de bedste idéer og start-ups indenfor fagspeficikke områder, så det matcher markedet og Venturekapitaludbuddet bedre. Det er selvfølgeligt også et signal til studerende og forskere om, at der nu er øget mulighed for at vinde, fordi man nu kun konkurrerer indenfor sit eget område. Det gør det også muligt for os at målrette de ressourcer, vi stiller til rådighed i form af advisors og jurylige præcis inden for vore teams kerneområder, fortæller Venture Cup-direktør, Tina Thygesen ISBN udgave sider - hæftet Pris kr. 690,- (inkl. moms) Jurist- og Økonomforbundets Forlag ISBN udgave sider - hæftet Pris kr. 275,- (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag ISBN udgave sider - hæftet Pris kr. 475,- (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag ISBN udgave sider - hæftet Pris kr. 25,- (inkl. moms) Handelshøjskolens Forlag Jurist- og Økonomforbundets Forlag EU-Konkurrenceret Almindelig del af Jens Fejø Bogen består af to dele, hvor første del behandler den almene konkurrenceret. Desuden præsenteres og gennemgås procedurereglerne inden for EU-konkurrenceretten. Bogens anden del angår dels konkurrencerettens bestemmelser om aftaler vedrørende produktionen og dels reguleringen af distributionen af varer og tjenesteydelser i form af eneforhandling, franchising m.v. Med denne 4. udgave er der sket en opdatering med inddragelse af det omfattende nye materiale i form af såvel lovgivning som domsog kommissionspraksis, der er fremkommet siden 3. udgaven fra Håndbog for karrierekvinder Hvordan man som kvinde skal bevæge sig gennem det professionelle arbejdslivs jungle af Sanne Udsen & Stina Vrang Elias Bogen er en guide til alle karrieremindede kvinder med anvisninger på, hvorledes man som kvinde bedst muligt tackler de forhindringer, man støder på i erhvervslivet, hvor gældende regler primært dikteres af mænd. Anvisningerne er baseret på forfatternes egne såvel som deres kvindelige kollegers erfaringer. Bogen behandler bl.a. følgende emner: Jobsøgning, kvindelig autoritet, møder og mødedeltagelse, forretningsfrokosten, social kapital, børn og karriere, chefrollen, affærer og faste forhold. På ministerens vegne At lede og styre i statens tjeneste Christian S. Nissen (red.) Bogen giver et sjældent indblik i de ofte komplekse politiske, økonomiske og organisatoriske forhold, der spiller ind, når der skal styres og ledes i staten. Dette gøres dels gennem en beskrivelse af de seneste halvtreds års udvikling på området og dels gennem seks forhenværende departementschefer og direktørers fremstilling af, hvordan ledelse foregår i staten. Der er tale om konkrete eksempler, som forfatterne selv har været involveret i i forbindelse med deres ledelsesarbejde. Kommunikationsfagets håndværk og teori Henrik Juel (red.) At blive god til kommunikation - fagligt og professionelt - kræver både håndværk og teori. Den gode kommunikatør er åben over for hver kommunikationsopgaves særlige karakter, målgruppe og medie. Samtidig forholder den gode kommunikatør sig teoretisk og kritisk reflekterende - også til sin egen rolle. I denne bog indvier en gruppe engagerede undervisere fra Roskilde Universitets succesfulde Kommunikationsuddannelse (cand.comm.) læseren i deres arbejdende workshopper og fortæller om de faglige principper, om håndværket, erfaringerne, teorierne og de aktuelle udviklingslinjer. Handelshøjskolens Forlag Lyngbyvej 7 Postboks København Ø Tlf Fax nyt juridisk forlag

6 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Ingen kombinationsgaranti fra 20 Bachelorer fra de fleste af CBS kombinationsuddannelser vil også blive ramt af adgangsbegrænsningen til cand.merc., men først om to år. Hvilke regler der kommer til at gælde fra 20 er endnu ikke vedtaget Næstformand i FLØK-studienævnet, stud.merc.(fil.) Lasse Stær er bekymret over udsigten til at adgangsbegrænsningen også kommer til ramme studerende fra kombinationsuddannelserne. c a n d. c a n d. i k k e. Af Torkil Bang Foto: Liselotte Østergaard De studerende, der netop er startet på en HA kombinationsuddannelse på CBS bortset fra HA(IB) eller HA(SEM) skal ikke nødvendigvis regne med at kunne læse videre på cand.merc.-overbygningen. Det er en af konsekvenserne af den adgangsbegrænsning, der kommer til at gælde fra 200. Det er faktisk kun de, der bliver færdige med deres bachelor i år, der kan regne med at komme ind under de nuværende regler. Hvad der kommer til at gælde fra 20 og fremover skulle gerne ligge klart, når der har været afholdt studieledermøde i midten af november. Her præsenterer et hurtigtarbejdende udvalg en eller to modeller, som gerne skulle kunne vedtages (se artikel side 4) på mødet. Udvalgets kommissorium omfatter både adgangskrav, implementering og tidsplan. Især adgangskravene er et varmt emne. Cand.merc.-studienævnet har ønsket generelle standardiserede regler, der blandt andet skal gøre det lettere at administrere flere hundrede sager om meritoverførsel årligt: - Vi er imødekommende og fleksible, men alene når vi taler om meritoverførsel har vi i øjeblikket over 700 sager om året, som skal ordnes af et lille sekretariat uden for åbningstiden. Derfor er vi nødt til at have nogle klare regler at forholde os til, forklarer studieleder Henrik Sornn-Friese. Hævdvunden praksis Et af problemerne er, at der rundt omkring på CBS findes mange uskrevne aftaler, som er opstået som hævdvunden praksis og de vil komme op at vende under udvalgsarbejdet: - Hele CBS-systemet er syet sammen af lokale aftaler. Det gør det ekstremt svært at koordinere centralt og de lokale aftaler dukker først op, når man forsøger at indføre en standardiseret model, fortæller uddannelsesdekan Jan Molin. Dekanens udgangspunkt er, at der skal være så meget fleksibilitet og transparens for de studerende som muligt. Men han regner ikke med, at det bliver en let fødsel: - Merit er en meget grundlæggende og principiel sag og genstand for en ofte følelsesladet debat, fastslår Jan Molin. Centralt i de oprindeligt foreslåede adgangskrav er, at alle studerende, der ikke kommer fra HA Almen, HA (IB) eller HA(sem.) skal have opsamlet et bestemt antal ECTS inden for erhvervsøkonomiske fag. Det har mødt kritik til trods for, at uddannelsesdekanatet på forhånd afviste cand.merc.-studienævnets ønske om at beholde og håndhæve det nuværende krav på 20 ECTS og valgte at sænke det til 90. Jeg tvivler på, at der er folk nok på institutterne til at varetage den mængde undervisning inden for talfagene, og det betyder, at man skal hente eksterne lektorer. Og så bliver undervisningen alt andet lige mindre forskningsbaseret. Lasse Stær næstformand i FLØKstudienævnet og stud.merc. ECTS i sommerferien CBS Students mener, at hvis adgangskravene skal gælde allerede fra 20, så bør det ikke være sværere for studerende at komme fra en kombinationsbachelor til et cand. merc.-studium, end at kravet kan opfyldes i løbet af en sommerferie. - Ellers stiller det dem, der har søgt optagelse på kombinationsuddannelserne i 2008 og 2009, og som forventer at kunne komme ind på et økonomitungt cand.merc.-studium, i en helt urimelig situation, siger Jenskumar Sivagurunathan, der selv læser HA (psyk.). Det er stud.merc. (FIL) Lasse Stær, der er næstformand i FLØKstudienævnet enig i (se også debatindlæg fra hans to studenterkolleger i studienævnet på side 2). Han mener desuden, at man også skal tænke videre end de nuværende studerende og stille spørgsmålet, om CBS i fremtiden har interesse i at kræve så mange ECTS inden for en forholdsvis snæver faggruppe, for at man kan læse videre på cand.merc. - Der er ikke meget at gøre godt med til fagligheden på det andet fag på kombinationsuddannelserne, hvis man skal bruge 90 ECTS inden for erhvervsøkonomi, 5 ECTS på bacheloropgaven, 5 ECTS på videnskabsteori og det nye CSR-fag samt 5 ECTS til valgfag. Så er der 45 ECTS tilbage, og det er knap nok til bare grundelementerne på en række fag, siger han og peger på, at det desuden vil påvirke ansættelsesmønsteret på CBS: - Jeg tvivler på, at der er folk nok på institutterne til at varetage den mængde undervisning inden for talfagene, og det betyder, at man skal hente eksterne lektorer. Og så bliver undervisningen alt andet lige mindre forskningsbaseret. Og hvis man skal til at fastansætte folk, har det meget store konsekvenser for CBS. Derfor bør den slags beslutninger heller ikke være op til cand.merc.-studienævnet alene, men tages bredt op, mener han og melder sig gerne til at deltage i den fortsatte diskussion. Tre cand.merc.-klynger skal styrke fagligheden Den endelige gruppering af cand.merc.-linjerne i den bebudede klyngedannelse er endnu ikke fastlagt l i n j e s y n e r g i Af Torkil Bang Studerende, undervisere og administration kan alle se frem til en mere tydelig opdeling af cand.merc.- studiets linjer i fremtiden. Siden et internt strategiseminar i foråret har studienævnet diskuteret mulige ændringer af rammerne for den fortsatte udvikling af cand.merc.- uddannelsen og barsler blandt andet med en såkaldt klyngemodel for uddannelsen. Den bebudede klyngedannelse har til formål at styrke fagligheden og give administrativ synergi. Ideen er, at de 4 cand.merc.-linjer fremover inddeles i tre fagklynger: En for de mere hardcore økonomilinjer (Finansklyngen), en for de marketingfokuserede linjer (Marketingklyngen) og en for de linjer, der har organisation, innovation og ledelse som omdrejningspunkt (Ledelsesklyngen). Synergieffekt ønskes Den præcise gruppering af linjerne på de tre fagklynger er endnu ikke fastlagt dette skal først drøftes med alle linjekoordinatorerne, fortæller cand.merc. studielederen: - Det ville for eksempel være naturligt at inkludere AEF, FSM, FIR og ASC i Finansklyngen, mens Marketingklyngen i udgangspunktet kunne bestå af IMM, MCM, EMF og SCM. Men en linje som IMM kunne på den anden side også tænkes i sammenhæng med Ledelsesklyngen Så der er stadig en del at afklare. Hovedformålet er at opnå en synergieffekt både inden for det faglige og inden for det administrative, siger Henrik Sornn-Friese og fortsætter: - For det første vurderer vi, at linjerne inden for de forskellige klynger vil have gavn af et samarbejde. Man kan for eksempel inden for en klynge etablere fælles aftagerpaneler og muligvis også alumniforeninger, afholde events på tværs af linjerne, indføre enkelte fælles kurser og gå sammen om markedsføring af linjerne i klyngen. For det andet vil det give enheder af en størrelse, hvor man for eksempel kan lave decentral skemalægning, hvor en klynge får tildelt to-tre undervisningslokaler, som linjerne inden for klyngen så selv kan fordele undervisningen i, ligesom man har gjort på blandt andet cand.soc. i år. Tænkt ind i adgangskrav Den oprindelige tanke fra cand. merc.-studienævnets side var desuden, at de tre fagklynger kunne have forskellige adgangskrav noget der blev relevant, da studienævnet før sommerferien fremsendte ønsket til CBS direktion og bestyrelse om at få et øvre loft på optaget på cand.merc. og i samme ombæring fastsætte, at de eksisterende adgangskrav til cand. merc.-studiet skulle være ens for alle ansøgere. Studienævnet vurderede, at det i den anledning ville være naturligt at differentiere adgangskravene til de forskellige linjer efter deres kernefagligheder og erhvervsøkonomiske betoninger og dermed også forholdsvis store indholdsmæssige forskelle. Det viste sig dog ikke muligt, da alle linjer hører under uddannelsesbekendtgørelsen for cand.merc. og derfor skal have samme adgangskrav. - Men på grund af de øvrige nævnte gevinster ligger det mig stærkt på sinde under alle omstændigheder at føre klyngemodellen for cand.merc. ud i livet. Klyngemodellen vil være et godt fundament for videreudviklingen af cand.merc. i fremtiden, for eksempel i forbindelse med udviklingen af nye linjer. Hvordan det i praksis kommer til at foregå, er selvfølgelig noget, der skal diskuteres med linjekoordinatorerne, siger Henrik Sornn-Friese.

7 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r CBS er en business school, der handler om mere end bare business, mener de to lektorer fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Steen Vallentin, medlem af FLØK-studienævnet, (til venstre) og studieleder for FLØK Bent Meier Sørensen (til højre). Erhvervsøkonomisk faglighed på spidsen Diskussionen om det erhvervsøkonomiske indhold i CBS uddannelser og forskning den gamle diskussion om det erhvervsøkonomiske hul i vaniljekransen er blusset op igen. Nu handler den om adgangskrav til cand.merc.-studiet f a g l i g h e d i f o k u s af Torkil Bang Foto: Liselotte Østergaard - Det er CBS fremtid, det handler om. Hvor er vi på vej hen? Hvis det her gennemføres, skal kombiuddannelserne omlægges i en grad, så man må spørge, om det er værd at have dem på CBS. Så kontant er udmeldingen fra studieleder på kombinationsuddannelsen FLØK, lektor Bent Meier Sørensen. Anledningen er beslutningen om at indføre adgangsbegrænsning til cand.merc.-studiet en adgangsbegrænsning, som det er meningen også skal gælde for de af CBS egne kombinationsuddannelser, hvor der ikke er retskrav på at kunne læse videre til cand.merc. 90 ECTS-krav over mål Et hurtigarbejdende udvalg skal nu se på både adgangskrav, hvordan de implementeres og tidsplanen. Men Bent Meier Sørensen advarer fortsat imod at fastholde det oprindelige forslag om 90 ECTS, udspecificeret inden for helt traditionelle erhvervsøkonomiske fag. - Det er der ikke mange kombiuddannelser, der er bare tæt på at nå op på med de nuværende studieordninger. Det vil sige; der er masser af erhvervsøkonomi på kombiuddannelserne, men det findes i andre former. Og hvis man fastholder disse meget specifikke krav, mister man hele pointen med kombiuddannelserne, mener Bent Meier Sørensen, der bakkes op af lektor Steen Vallentin, der sidder i FLØK-studienævnet: - Kombi studerende har naturligvis ikke de eksakt samme erhvervsøkonomiske færdigheder som almene HAere, når de har taget deres bachelorgrad. Men de har til gengæld en tværfaglig tilgang, som gør dem i stand til hurtigt at sætte sig ind i nyt stof. Og jeg synes, at der mangler dokumentation for, at der hidtil har været et problem med fagligheden hos de kombistuderende, der læser videre på cand.merc., siger Steen Vallentin. Både han og Bent Meier Sørensen peger på, at adgangskravet fører til to problemer: - For det første fjerner vi fleksibiliteten i kombiuddannelserne, og vi risikerer, at de kommende studerende fravælger dem. For det andet mister cand.merc. den synergi, der ligger i, at der kommer studerende med en meget anderledes faglig ballast, siger Bent Meier Sørensen. Adgangskrav = faglighed For dem begge er det hele den erhvervsøkonomiske faglighed, der kommer til debat, når man begynder at diskutere adgangskrav. Noget som også cand.merc.-studienævnet har lagt op til med fokuseringen på en række kernekompetencer inden for finansiering, økonomi med videre. Men for Bent Meier Sørensen og Steen Vallentin, der begge er ansat på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, er CBS en business school, der handler om mere end bare business: - Johan Roos talte i Politiken om de lidt for dygtige folk fra business schools og deres rolle i finanskrisen og gav det som et eksempel på, at den historiske og kulturelle forståelse af økonomi, som vi har på CBS, er en helt nødvendig del af vores portefølje, siger Bent Meier Sørensen. - Det handler om en refleksiv praksis. Og spørgsmålet er, hvor meget plads man giver til at tænke uden for de traditionelle erhvervsøkonomiske rammer, supplerer Steen Vallentin. De to lektorer lægger ikke fingrene imellem i deres bedømmelse af de strategiske konsekvenser af at flytte fokus over på de traditionelle erhvervsøkonomiske fag. - Erhvervsøkonomien er et begreb, der udvikler sig. For eksempel er FLØK i dag en Kombi studerende har naturligvis ikke de eksakt samme erhvervsøkonomiske færdigheder som almene HAere, når de har taget deres bachelorgrad. Men de har til gengæld en tværfaglig tilgang, som gør dem i stand til hurtigt at sætte sig ind i nyt stof. Og jeg synes, at der mangler dokumentation for, at der hidtil har været et problem med fagligheden hos de kombistuderende, der læser videre på cand.merc. Steen Vallentin lektor og medlem af FLØKstudienævnet erhvervsøkonomisk uddannelse. Det får vi bekræftet, når vi er i løbende kontakt med erhvervslivet via vores advisory board, via eksterne undervisere og via gamle studerende. Med det udgangspunkt er kombinationsuddannelserne per definition erhvervsøkonomiske. Og hvis man ikke fastholder dette, er det et alvorligt tilbageslag for 5-20 års CBS-strategi, siger Bent Meier Sørensen. Steen Vallentin peger også på, at der ikke er nogen af kombinationsuddannelserne, der er blevet akkrediteret af ACE Danmark, der har haft problemer med den erhvervsøkonomiske faglighed. - HA(jur.) har for eksempel fået ros for den balance mellem erhvervsøkonomi og jura, de holder i uddannelsen, men de er langt fra at kunne opfylde kravet om de udspecificerede 90 ECTS, siger han. Bent Meier Sørensen er ikke i tvivl om, at man også i fremtiden sagtens kan komme fra en kombinationsuddannelse til for eksempel finansiering, hvis det er det, man vil. Problemet er ifølge ham selve signalet: - Man kan ikke regne med, at en 8-9-årig, der står og skal vælge uddannelse, er så oplyst, at hun eller han kan gennemskue, at der er masser af muligheder for at komme derhen, man gerne vil, når man først er kommet ind på CBS. Hvis det fremgår af hjemmesiden, at man ikke er sikker på at kunne læse videre på cand.merc., så vil de, der er i tvivl, vælge kombiuddannelsen fra, og vi vil tabe mange potentielt fremragende studerende, siger han. Ikke noget nyt For uddannelsesdekan Jan Molin er det ikke noget nyt, at den erhvervsøkonomiske faglighed kommer til debat: - Det er en stående diskussion, som har eksisteret siden før jeg blev dekan. Den stod for eksempel helt centralt i forbindelse med sammenlægningen af fakulteterne på CBS. Den spiller også en rolle i forbindelse med adgangsbegrænsningen, men den er ikke styrende. Kernen her er, hvordan vi håndterer situationen ved udsigten til, at cand.merc. bliver overrendt, siger han. Jan Molin henviser i øvrigt til, at hele problematikken omkring adgangskrav vil blive behandlet i det hurtigtarbejdende udvalg, som han selv har taget initiativ til at få nedsat.

8 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n f r a f a l d s l o g i k Af Bjørn Hyldkrog og Lajka Hollesen Frafaldet på CBS erhvervssproglige bacheloruddannelser er ifølge Danske Universiteter 46 procent. På cand.ling.merc. er den 44 procent. Tallene stammer fra CBS selv. En af forklaringerne på det høje frafald på CBS erhvervssproglige bachelor- og kandidatuddannelser er paradoksalt nok at frafaldet er højt. Det er en ond spiral, hvor stort frafald giver så få penge i kassen, at det giver underskud at gennemføre den mængde undervisning, der skal til for at få løftet niveauet. Der findes andre forklaringer, men ingen af dem handler om manglende vilje eller kompetence på CBS. Bortset fra, at man ikke vil acceptere at drive uddannelser med underskud. Her har man gennem årene kæmpet en indædt retrætekamp for at fastholde uddannelsen af erhvervssproglige kompetencer til erhvervslivet kompetencer som erhvervslivets organisationer efterhånden efterlyser mere og mere. Den indædte retrætekamp Både bachelor- og kandidatstudierne er blevet reformerede over flere omgange i løbet af de seneste 20 år uden den ønskede effekt noget der kendetegner de sproglige studier på samtlige landets universiteter. Mange af tiltagene på CBS har i perioder medført betragtelige stigninger i søgningen til de erhvervssproglige uddannelser, men stor søgning og tilgang efterfulgt af stort frafald har selvfølgelig ikke skabt nogen løsning. CBS tildelte over mange år Det erhvervssproglige Fakultet flere Erhvervssproglige frafald Forholdet mellem de studerende og studiet kan studienævnene påvirke, men hvis årsagen til frafaldsproblemet er basal ressourceknaphed, gør sprogundervisningens ressourcekrævende natur det næsten uløseligt midler, end uddannelserne som helhed kunne understøtte. De mange små sprogfag og deres indbyggede behov for intens indlæring kostede langt mere, end det laveste uddannelsestaxameter fra ministeriet nogensinde har kunnet dække. Siden CBS bestyrelse og uddannelsesdekanat i 2007 traf den endelige afgørelse om, at CBS erhvervssproglige uddannelser skulle gøres rentable, har CBS erhvervssproglige forskere igen arbejdet på højtryk for at udvikle først nye bacheloruddannelser og nu nye overbygningsuddannelser, der kan indfri kravet grafik: rené lynge, grafisk bureau grafik: rené lynge, grafisk bureau og alligevel fastholde en erhvervssproglig kernekompetence. Men det er, som man kan læse andetsteds i avisen, blevet løbende sværere at fastholde et erhvervssprogligt undervisningsniveau, der tilfredsstiller såvel erhvervslivet som de studerende og de uddannelsesansvarlige selv. - Grænsen er nået. Vi arbejder intenst på og håber selvfølgelig alle sammen på, at de nye uddannelser vil kunne vende billedet. Men det er et uomgængeligt fakta, at god sprogundervisning frem til et professionelt niveau koster penge til konfrontationstimer, øvelser og andre undervisningstiltag, der...god sprogundervisning frem til et professionelt niveau koster penge til konfrontationstimer, øvelser og andre undervisningstiltag (...) Vil man ikke betale, hvad den undervisning koster, får man ikke de kompetencer, erhvervslivet efterlyser uanset, hvad vi ellers gør Alex Klinge Institutleder på ISV alle aktivt involverer underviseren. Vil man ikke betale, hvad den undervisning koster, får man ikke de kompetencer, erhvervslivet efterlyser uanset, hvad vi ellers gør, påpeger Alex Klinge, der er leder af Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi. Spiralens fødekæde De præcise årsager til CBS erhvervssproglige uddannelsers høje frafald er ikke noget, der er blevet eksplicit undersøgt og afdækket. CBS Learning Lab udgav i 2008 Frafaldsundersøgelse CBS, optagsårgange , udarbejdet af Tine Nielsen, pædagogisk konsulent fra CBS Learning Lab. Undersøgelsen fokuserede hovedsagligt på risikoen for frafald og kom ikke med studiespecifikke årsagssammenhænge til frafaldet. Men det er dog relevant at fremhæve Tine Nielsens sammenligning mellem de respektive studieretninger med hensyn til sandsynlighed for frafald. Både BA Erhvervssprog og cand.ling.merc. rangerede som værende mest frafaldssandsynlige for alle fire optagsårgange. For alle studieretninger tegnede der sig desuden det, måske selvsigende, generelle mønster, at frafaldet er størst for studerende med et karaktergennemsnit på under 6 (gammel skala). På grundlag af disse oplysninger kan man spørge, om et lavt karaktergennemsnit er noget, der gør sig generelt gældende for CBS erhvervssprogligt orienterede bacheloruddannelser og om dette enten skyldes for få eller for ringe undervisningstimer, eller om det skyldes en for lav adgangskvotient blandt ansøgerne til og de optagne på uddannelserne. Hvis man medtager det faktum, at de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser modtager de laveste taxameterbevillinger, og at erhvervslivet ikke lønner sprogkompetencer særskilt højt, kan der spores en reel årsagssammenhæng en årsagssammenhæng som også er den, studienævnene løbende henviser til, når der sættes spørgsmålstegn ved frafaldet. ½ Den onde erhvervssproglige spiral Kan omstruktureringen af de erhvervssproglige uddannelser bryde den onde cirkel af højt frafald samt få få midler s p r o g l i g e r i s i c i Af Lajka Hollesen Foto: Mads Armgaard CBS har på landsplan det højeste frafald på humaniora, som repræsenteres af de erhvervssproglige studieretninger. Professor Gyde Hansen (dr.ling.merc.) fra Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi (ISV) påpeger, at et studieskift efter BA-uddannelsen, kan være et af de største risikoelementer i forhold til frafald: - Den studerende risikerer så at stå med en uddannelse, der i erhvervslivets øjne hverken er fugl eller fisk. Det oplever nogle af vores kandidater allerede. De kan ikke nok sprog, men de kan heller ikke nok for eksempel marketing og så er det andre, der får jobbet. De dimittender, der hurtigt får arbejde, er de gode oversættere, som typisk har haft relevant erhvervsarbejde under studiet, påpeger Gyde Hansen, der yderligere mener, at CBS erhvervssproglige uddannelser trænger til at blive opgraderet i forhold til de internationale uddannelser, hvad antallet af undervisningstimer angår: - I Tyskland og Østrig har de studerende ved tilsvarende uddannelser op til tre gange så mange undervisningstimer som på CBS. Studerende på cand.ling.merc. nævner ofte, at de er kede af, at de ikke får lov til at have flere undervisningstimer. For at være ærligt, synes jeg, at det er uetisk ikke at give de studerende mulighed for at lære alt det, de har lyst til. Det er jo noget, der i sidste ende kommer samfundet til gode, siger professoren. Sprogindlæring som violinspil For at kunne opnå spidskompetencer inden for sprog er indlæringsmetodens essentiel. - Sprog læres nu engang bedst i samspil og dialog med hinanden og med en underviser. De studerende, jeg kender, er dygtige til at tage ansvar for deres indlæring, men sprogindlæring på højt niveau er som violinspil; der skal hele tiden korrigeres for at opnå den højeste kompetence, uddyber Gyde Hansen, der imidlertid anerkender, at nedprioriteringen hænger sammen med flere forhold. - Et stærkt faldende antal studerende til uddannelserne, hvilket blandt andet skyldes nedprioritering af sprog i folkeskolen, gymnasiet og HF. Utilstrækkelig markedsføring af sproguddannelserne. Manglende kendskab til betydningen af fremmedsproglige kompetencer, og manglende bevågenhed og bevillinger fra statens side, nævner profes-

9 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r a f t a g e r u d s a g n grafik: rené lynge, grafisk bureau Af Mikkel Røddik - Det er da paradoksalt, at jo mere globaliserede, vi bliver, jo dårligere bliver vi til tysk og fransk! Så skarp er kommentaren fra Jørgen Christian Wind Nielsen fra Forbundet Kommunikation og Sprog, der selv er uddannet translatør fra Handelshøjskolen i 982. Han bakkes op af FUHUs administrerende direktør, Stina Vrang Elias: - Det er en vildfarelse, når man tror at globaliseringen betyder, at man kan klare sig med engelsk. Virksomhederne i dag betragter engelsk som en selvfølge, og derfor er der et stort behov for folk, der mestrer et fremmedsprog ud over engelsk, påpeger Stina Vrang Elias. Selv om engelsk naturligvis bliver mere udbredt, er der fortsat mange lande, hvor man skal kunne det lokale sprog for at have en chance for at slå igennem i erhvervslivet. Stina Vrang Elias nævner Sydamerika, hvor man ingen vegne kommer, hvis man ikke formår at kommunikere på spansk/ portugisisk. Også i lande tættere på er engelsk ofte ikke tilstrækkeligt. Samhandel med Frankrig og Tyskland kræver, at man kan begå sig på sproget og ydermere har en forståelse af landets kultur. Tabte ordrer Dansk Industri udgav i 2007 en sprog rapport, der omhandler de foto: rie neuchs Endnu et sprogligt wake-up call Man kan ikke slå igennem med sit designfirma i Sydamerika, hvis man ikke kan spansk. Man kan ikke blive direktør i Tyskland, hvis man ikke kan tysk. Det er tvingende nødvendigt med en større sprogbevidsthed også på universiteterne, mener repræsentanter fra flere erhvervsorganisationer danske virksomheders brug af og behov for sproglige kompetencer. Her fremgår det eksempelvis, at 80 procent af de virksomheder, der deltog i undersøgelsen, har oplevet sprogproblemer i forhandlingssituationer, og hele ti procent har decideret tabt ordre på grund af manglende sproglige kompetencer. Henholdsvis knap 5 og 20 procent af de virksomheder, der har oplevet kommunikationsvanskeligheder med samarbejdspartnere, har haft dem i forbindelse med Tyskland og Frankrig. Det betyder dog ikke, at virksomhederne har behov for en strøm af rendyrkede sprogkandidater: - Virksomhederne har brug for folk med en faglighed i tysk, fransk og spansk, men det skal ikke nødvendigvis være på translatør niveau. De har brug for folk, der kan tale sproget og agere i et andet land, Erhvervslivet har behov for sproglige kompetencer inden for andre sprog end engelsk, mener administrende direktør i FUHU, Stina Vrang Elias. siger Stina Vrang Elias. Bjarne Lundager Jensen, der er uddannelseschef i DI mener, at de folk, der er behov for, skal kunne flere ting: - Det skal være folk, der overskrider den klassiske korrespondentrolle. Der bliver i mindre grad behov for translatører, men snarere folk med en kulturforståelse ja næsten antropologisk viden. De skal kunne fungere som formidlere. Disse betragtninger ligger godt i tråd med de nye erhvervssprogligt orienterede uddannelser på CBS som for eksempel Interkulturel Markeds kommunikation, hvor grammatik bliver prioriteret meget lavt til fordel for blandt andet kulturteori og marketing. Dialog med aftagere Bjarne Lundager Jensen mener i øvrigt, at der er behov for en bedre dialog mellem CBS og de andre universiteter på den ene side og virksomhederne på den anden side. I forbindelse med oprettelsen af bacheloruddannelsen Interkulturel Markedskommunikation, som blev udbudt første gang i år på CBS, er det netop den kritik, der bringes i den såkaldte akkrediteringsrapport. Her kritiserer Akkrediteringsrådet, ACE Denmark CBS for ikke at have inddraget aftagerne af uddannelsen noget mere i udarbejdelsen. - Jeg synes, at der er behov for en tættere dialog om, hvad det er for kompetencer, som virksomhederne efterspørger, siger uddannelseschef Bjarne Lundager Jensen. De kompetencer, der er tale om, er ofte mere end bare et sprog som tysk, spansk eller kinesisk. Det fortæller konsulent i DI, Katrine Dibona: - Virksomhederne efterspørger i høj grad dobbeltkompetencer. Det vil sige ingeniøren, der taler flydende tysk, eller markedsanalytikeren, der har et godt kendskab til kinesisk sprog og kultur. De rene sprogkompetencer finder mange virksomheder er for specifikke til deres behov. Så ifølge en aftagerorganisation som DI skal sprog altså ikke være en selvstændig kompetence, men en kompetence der er kombineret med andre erhvervsrelevante kompetencer. Derfor mener FUHU, at der skal nytænkning til på sprogområdet. Hun foreslår, at man eksempelvis tilbyder kortere kurser i sprog til studerende med andre hovedområder ud fra en anden pædagogik end den, man bruger til de deciderede sprogstuderende. - Det ville være godt, hvis universiteterne vænnede sig til en kortere kursusform, hvor man på intensiv vis kunne supplere sin uddannelse med en sproglig kompetence, siger Stina Vrang Elias. Nødden ikke knækket endnu Når CBS har haft problemer med for lav søgning til og gennemførelse på de sproglige uddannelser, skal det ifølge Stina Vrang Elias ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at man har fejlet: - Vi skal flere led tilbage i fødekæden for at finde en forklaring på den manglende sproglige interesse i Danmark. De gymnasielle uddannelser skaber ikke nok potentielle studerende, mens folkeskolen ikke skaber interessen hos dem, påpeger FUHU-direktøren. DI har ifølge Bjarne Lundager Jensen taget udfordringen op, og et af midlerne er lanceringen af sprognetværket Ja til sprog i april måned. Det har til formål at fremme opmærksomheden om fremmedsprog. soren hurtigt i flæng og fortsætter: - Disse nedprioriteringer igennem de sidste omkring 5 år har ført til en stærk reducering af undervisningstimer og opgaver, som må rettes per semester og frem for alt til afskaffelse af mange stedprøver. Fagsprog, der oprindeligt var CBS flagskib, findes nu snart kun på engelsk. Dette er ved at blive et problem, da der mangler højt kvalificerede oversættere og tolke i store internationale organisationer som for eksempel EU. Det er ikke blot undervisningstimerne, det går ud over: - Afskaffelsen af gode sociale indretninger som caféen La Cable er endnu en nedprioritering. Det næste offer for alle disse økonomiske overvejelser er biblioteket på Dalgas Have, som skal nedlægges. Den slags tiltag er helt bestemt ikke befordrende for studiemiljøer, tilføjer Gyde Hansen. Erhvervslivet svigter Ifølge Gyde Hansen er det altid en vanskelig opgave at gennemskue erhvervslivets behov, som er en dynamisk størrelse. - For få år siden var der for eksempel efterspørgsel på ingeniører eller marketingeksperter, som også kunne sprog. Nu tegner der sig et fornyet behov for dimittender, der er rigtig gode til enten sprog eller de andre fag. Dette kan hænge sammen med krisen og den skærpede konkurrence. Man hjælper de danske virksomheder bedst ved at uddanne sprogfolk på topniveau, som kan gennemskue kulturelle forskelle og som kan sikre en optimal kommunikation, forklarer professor Gyde Hansen og påpeger: - Det er noget, som DI (Dansk Industri) anerkender vigtigheden af men DI har til dato ikke formået at overbevise deres politiske bagland om det. Hvor vigtigt, det er, bliver udtrykt i ord og tilkendegivelser, men disse bliver ikke omsat til handling. Konsekvensen bliver en eklatant mangel på fremmedsproglig kompetence. Et sidste handikap, som den garvede erhvervssproglige CBSforsker og -underviser fremhæver, er at de studerende ikke oplever, at uddannelsen reelt er værdsat på arbejdsmarkedet. Erhvervslivet vil øjensynligt ikke betale for den fremmedsproglige og interkulturelle kompetence. - Hvis arbejdsgiverne i sidste ende ikke vil betale en ordentlig løn for kompetencer, de selv efterlyser gennem deres organisationer, bidrager de aktivt til, at færre og færre vil tage uddannelsen. Det er en ond cirkel, konstaterer Gyde Hansen. Det er en ond cirkel, hvis arbejdsgiverne ikke vil betale for de er - hvervs sproglige kompetencer, som de efterspørger, fastslår professor Gyde Hansen.

10 0 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Cand.ling.merc. har vist sig bedre end sit rygte for Julie Werner Hansen. Hun er startet på studiet i år, selv om hun var ved at få kolde fødder, dels over uddannelsens omdømme i erhvervslivet og dels over uddannelsens ry for manglende akademisk niveau. Men hun er blevet positivt overrasket indtil videre. Fra forventninger til forhåbninger CBS humaniorauddannelser havde i 2008 de højeste frafaldsprocenter overhovedet. CBS peger på utilstrækkelig finansiering af uddannelserne som hovedårsagen, men hvad mener de studerende u d d a n n e l s e s o m d ø m m e Af Lajka Hollesen Foto: Rie Neuchs Julie Werner Petersen er én af de 49 procent studerende, der har gennemført sin sproglige bacheloruddannelse på CBS inden for normeret tid eller normeret tid plus ét år. I 2007 fra 46 procent fra undervejs. Nu har hun udsigter til en kandidatuddannelse, hvor gennemførelsesprocenten ikke ligger mærkbart højere. Med sin erhvervssproglige bachelor nu solidt i bagagen har hun skiftet forventningerne ud med forhåbninger til kvaliteten af overbygningen. - Da jeg startede på BA, havde jeg høje forventninger til min kommende uddannelse. Jeg forventede, at jeg ville få nogle værktøjer til et fremtidigt arbejde som korrespondent eller tolk/translatør. Bacheloren levede desværre ikke helt op til mine forventninger. Alle tre år har kørt meget i det samme spor, fortæller Julie Werner Petersen og uddyber: - Eksempelvis var jeg meget skuffet på første år, da alt, der blev gennemgået i marketing, var noget, jeg allerede havde haft på min etårige HHX-uddannelse. Vi har generelt haft mange fag, der ikke har givet nogen mening. I forhold til hendes cand.ling. merc. har Julie nu skruet lidt ned for forventningerne: - Jeg vil egentlig hellere kalde det for forhåbninger. Jeg håber på at blive udfordret, hvilket jeg ikke føler har været tilfældet på bachelordelen, og jeg håber på at få endnu mere styr på det spanske, så jeg kan anvende det i fremtidige jobsituationer. I marketingsdelen har jeg forhåbninger om at komme videre fagligt og bruge alt det, vi har lært på BA en, siger Julie. Nogle forventninger har hun dog stadig. Julie forventer for eksempel at opnå konkret viden om de spansktalende samfund, samt at undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle problemstillinger i erhvervslivet. Niveauet bør løftes I bachelorgradens klare bakspejl kommer Julie gerne med anbefalinger til, hvad man kunne have gjort anderledes: - Jeg synes, at man kan forvente mere fra starten af. Man bør ikke være så nervøs for, om alle nu har forstået det hele. Jeg oplevede et højt spring i det sproglige niveau, som derefter dalede gevaldigt (samtale på første semester og sidenhen ikke mere). Jeg mener desuden, at BA en godt kan gøres mere samfundsrelevant. Man skal gøre noget ud af at oplyse de studerende om, hvor og i hvilke situationer, der er brug for dem. Trods interessen for sprog og marketing har Julie haft sine forbehold med hensyn til at påbegynde cand.ling.merc. overbygningen. - Først og fremmest har uddannelsens ry fået mig til at overveje at skifte kandidatstudium. Som jeg ser det, har cand.ling.merc. ikke noget godt omdømme i erhvervslivet. Virksomhederne ved simpelt hen ikke, hvad de skal bruge os til. Dertil føler jeg ikke, at der bliver gjort noget for at oplyse virksomhederne om os, og omvendt. Vi ved ikke, hvilke jobs vi kan søge, medmindre vi vil være oversættere, forklarer Julie og tilføjer: - Derudover forekommer det akademiske niveau lavt, hvilket yderligere bidrager til det dårlige ry. Som jeg ser det, er det en ond cirkel af dårligt omdømme og en manglende indsats for at markedsføre cand.ling.merc. Jeg synes egentlig, at uddannelsen har meget at byde på, da man kan profilere den som man vil, men i erhvervslivet er det titlen, der profilerer uddannelsen. Julie er ikke den eneste, der får kolde fødder med hensyn til at fortsætte de sproglige studier efter endt bachelor. Mange skifter til cand.merc., hvilket hun begrunder med et lavt erhvervsøkonomisk input på de sproglige uddannelser. - Man har altid fået at vide, at cand.merc. er vejen frem, hvis man vil arbejde med marketing. De fleste af vores undervisere er cand. merc. ere, så hvordan skal man Skolens ledelse bliver simpelthen nødt til at lægge nogle kræfter i at gøre opmærksom på denne uddannelse. Og så burde der være aktiviteter for os også. Alt der foregår af Case Competitions, karrieredage, virksomhedspræsentationer og så videre er henvendt til cand.merc.er. Jeg mener, at man bør blande folk på tværs af studieretninger i de forskellige bygninger, så man ikke får den opdeling, der er i øjeblikket. Julie Werner Pedersen stud.ling.merc. nogensinde blive overbevist om cand.ling.merc., hvis man ikke ser uddannelsens dimittender i et godt og velbetalt job? Det er simpelt hen for usikkert at læse cand.ling.merc. Jeg tror også, at mange, især på marketinglinjen, er trætte af ikke at have noget økonomisk markedsføring. Selv hældte jeg mere til cand.merc. int., der er en mere samfundsvidenskabelig uddannelse, men jeg er kommet frem til, at det er et for stort arbejde at supplere op med fag, fortæller Julie. Bedre end sit rygte Mange interessenter kunne bidrage til cand.ling.merc.s vitaminindsprøjtning. Det er desuden vigtigt at de studerende også føler sig ansvarlige for deres uddannelse. I Julies øjne ligger hovedansvaret hos studienævnet, men, fortsætter hun: - Skolens ledelse bliver simpelthen nødt til at lægge nogle kræfter i at gøre opmærksom på denne uddannelse. Og så burde der være aktiviteter for os også. Alt der foregår af Case Competitions, karrieredage, virksomhedspræsentationer og så videre er henvendt til cand. merc.er. Jeg mener, at man bør blande folk på tværs af studieretninger i de forskellige bygninger, så man ikke får den opdeling, der er i øjeblikket, pointerer Julie, der også mener, at der lægger et stort ansvar hos de studerende: - Vi skal stoppe med at nedgøre os selv med Nå ja jeg læser bare cand.ling.merc. Vi bliver også nødt til at arbejde lidt for sagen sammen med eksempelvis studievejledningen. Nedprioriteringen af de erhvervssproglige uddannelser går både ud over erhvervslivet og de studerende. Dette kan, efter min mening, undgås hvis man oplyser mere om cand.ling.merc.ernes kompetencer og stopper med at fortælle at vi er sprogfolk det er vi også, men jeg mener, at man som cand. ling.merc.er er meget mere. Julie fremhæver uddannelsens omdømme som den væsentligste årsag til frafaldet for hendes personlige oplevelser med cand. ling.merc. studiet har udelukkende været en positiv overraskelse. - Jeg har været glad for stort set alt, jeg har oplevet på cand. ling.merc. frem til nu. Måske er forskellen fra BA en ikke helt stor nok man får lidt følelsen af been there, done that. Der bør kræves mere af de studerende. Jeg tror, at man kan holde folk til ilden, hvis man får lov til at føle sig en smule vigtig, og at uddannelsen kan føre til noget. Det skal vi alle sammen kæmpe for. Vi skal have erhvervslivet til at få øje på os og vores kompetencer, mener Julie.

11 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r De sproglige kernekompetencer nedprioriteres Bestræbelser for at efterkomme ønsket om en radikal reform af de erhvervssproglige bacheloruddannelser har blandt andet udmøntet sig i en ny uddannelse i Interkulturel Markedskommunikation. Fokus er flyttet fra grammatik til interkulturel kommunikation og markedsføring det var også meningen men skiftet i faglighed er ikke heldigt i alles øjne f a g l i g h e d s d i s k u s s i o n Af Lajka Hollesen Foto: Rie Neuchs Tværfagligheden er i højsædet. Dette gælder især på CBS, der er det universitet i Danmark, der udbyder flest kombinationsuddannelser. De rene fagprofiler taber terræn til fagkombinationer, der mere nøjagtigt kan varetage de funktioner, moderne virksomheder efterspørger. Og nogle fag parres lettere med andre noget der i vid udstrækning er tilfældet med kommunikation. Sine Nørholm Just er studieleder for BA i interkulturel markedskommunikation (IMK), der er et af CBS nyeste skud på stammen inden for kombinationsuddannelser. Hun beskriver IMK som et vellykket forsøg på at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på kombinationen af kompetencer inden for kommunikation og markedsføring. Presset kernefagområde Ifølge Jørgen Christian Wind Nielsen, konsulent i fagforbundet Kommunikation og Sprog, har denne tværfaglige tendens desværre negative konsekvenser for kommunikationsområdet som helhed. Han kan ikke se fordelene ved de mange nyopståede kommunikationsuddannelser og andre uddannelser kombineret med kommunikation: - Journalister, medie- og it-uddannede søger også beskæftigelse inden for kommunikation, ligesom er tilfældet med mange selvlærte det vil sige ikke-akademikere. For en arbejdsgiver for en ikke-sagkyndig kan det være svært at differentiere ansøgerne. Det medfører en drastisk stigning i dimittendledigheden blandt de kommunikationsuddannede. Enkelte fremtrædende forskere mener ligefrem, at kommunikationskernefaglighed ikke eksisterer i sin egen ret, men alene skal ses i sammenhæng med andre fagligheder, påpeger Jørgen Christian Wind Nielsen, der ikke bare er uenig, men mener, at udbredelsen af denne generelle holdning til kommunikationsfaget kan blive dets endeligt. Behov for generalister Sine Nørholm Just, der har brugt meget tid på udviklingen af IMKuddannelsen, fokuserer i stedet på de ubetingede fordele ved den tværfaglighed, der kendetegner stadig flere af CBS uddannelser: - På BA-niveauet uddanner vi generalister frem for specialister, og det gør vi, fordi der er en efterspørgsel efter brede kompetenceprofiler der kan indgå i et team. Samarbejdsevne er højt prioriteret. Især i en global kontekst er et helt afgørende parameter, forklarer Sine Nørholm Just og fortsætter: - IMK erstatter de to BA-linjer i kommunikation og marketing. Erfaringen fra disse linjer viser, at de studerende er interesserede i begge områder og finder jobs på kryds og tværs af faggrænserne. Desuden viste vores forudgående undersøgelser af aftagernes behov, at især små og mellemstore virksomheder efterspørger kompetenceprofiler, der indeholder både det kommunikative og det markedsføringsmæssige aspekt. IMK er i år den uddannelse på CBS, der har fået tredjeflest ansøgere, når man udelukkende ser på førsteprioritetsansøgere. Den høje tilgang kan meget vel skyldes den tværfaglige opbygning i kombination med kommunikation. Men spørgsmålet er så, hvad man kan komme til at arbejde med som Lektor Sine Nørholm Just, studieleder for den nystartede BA(IMK), mener, at der er store fordele ved tværfaglighed, som blandt hendes eget studium repræsenterer, mens Jørgen Christian Wind Nielsen, konsulent i fagforbundet Kommunikations og Sprog, fremhæver fordelene. ved specialisering. bachelor i IMK. - Først og fremmest skal det pointeres, at vores bachelorer får tværfaglige kompetencer. Vi uddanner ikke rene markedsanalytikere eller højt specialiserede sprogfolk. Kvaliteten i kompetenceprofilen skal findes i dens bredde og indhold af analytiske og teoretiske værktøjer. Typiske første jobs ville være kommunikations- og marketingmedarbejdere, internationale medarbejdere og med lidt erfaring kan man for eksempel blive brand manager og begynde at varetage andre mere strategiske eller ledelsesorienterede opgaver, mener Sine Nørholm Just. De sproglige kompetencer Hvor Sine Nørholm Just fremhæver de brede kompetenceprofiler som den udbredte efterspørgsel blandt virksomhederne, argumenterer Jørgen Christian Wind Nielsen for et udbredt behov for fremmedsproglige kompetencer på et højt fagligt niveau, kombineret med en vis teknologisk adræthed. - Paradokset ligger i, at virksomhederne ikke anerkender relevansen af den fremmedsproglige kommunikation. Derfor er der et behov for at gøre dem mere opmærksomme på dette, hvis efterspørgslen efter sproglige dimittender igen skal vende, siger Jørgen Christian Wind Nielsen og fortsætter: - I hele EU udgør de små og mellemstore virksomheder rygraden og vækstgrundlaget i landenes økonomi. Ydermere er der et behov for at få SMV erne mere involveret i globaliseringen. En analyse fra et tysk økonomisk analyseinstitut viser at SMV erne i stigende grad behøver kompetencer inden for interkulturel kommunikation. Også på det markedsføringsmæssige område taber virksomheder på manglende fremmedsproglige ressourcer. I forhold til fremmedsproglige kernekompetencer gælder det på IMK, at man har valgt at fjerne grammatik fra skemaet. I stedet indgår grammatik som et integreret aspekt af de øvrige fag, hvorved grammatikundervisningen bliver mere anvendelsesorienteret. - Det er evnen til at kommunikere på fremmedsproget så vel som på dansk, der lægges vægt på i IMK s kompetenceprofil, ikke de sproglige kompetencer i sig selv. Dermed bliver de studerende netop rustede til at påtage sig de opgaver inden for interkulturel markedskommunikation, som der er så stor efterspørgsel efter, forklarer Sine Nørholm Just og tilføjer yderligere: - Selv om vi ikke underviser i grammatik i et selvstændigt kursus, indgår den naturligvis som et vigtigt element i sprogundervisningen. Desuden benytter vi forskellige redskaber, blandt andet sprogtesten Dialang, som skal give de studerende muligheder for at arbejde målrettet med at styrke deres sproglige kompetencer på de områder, hvor de har mest brug for det. Falmende sprogforventninger s p a n s k k u n d s k a b e r Af Lajka Hollesen Foto: Rie Neuchs Sonia de Cavalho er én af de mange ansøgere, der er blevet optaget på den nye bacheloruddannelse i Interkulturel Markedskommunikation. For hende var kombinationsstrukturen i uddannelsen afgørende da beslutningen om studievalg skulle tages. - Jeg valgte IMK, fordi jeg syntes, at det mindede lidt om SPRØK en god kombination af marketing, erhvervsøkonomi og sprog. Mine forventninger til uddannelsen er at blive bedre til spansk og få en større indsigt i sproget på et højere erhvervsmæssigt plan og at få gode kompetencer inden for marketing, erhvervsøkonomi samt kommunikations- og kulturteorier, og deres anvendelse, fortæller Sonia de Cavalho: Med forventninger til en kvalificering i de fremmedsproglige kompetencer undrede det Sonia de Cavalho, at der endnu ikke er blevet udbudt undervisning i grammatik på første semester. Hun har efterhånden fået visse bekymringer med hensyn til det lave fokus på det grammatiske - Til eksamen vil der være en kløft mellem lærer og censors forventninger til vores kundskaber inden for grammatik og vores præstation. Dette vil nok kun gælde for os, der kun har skolespansk med i rygsækken. Det er jeg selvfølgelig skeptisk over for, da jeg ikke vil have, at det skal gå ud over min eller andres eksamens udfald, fortæller Sonia de Cavalho og uddyber: - Vi er jo alle kommet i den tro, at kravene til spansk fra den studerendes side var spansk på A-niveau. Holdets underviser har dog givet udtryk for, at vi bare skal komme til hende med eventuelle vanskeligheder og spørgsmål. Derudover lægger hun hver uge grammatik-øvelser på Sitescape til fri afbenyttelse. Da de nye IMK-studerende spurgte ind til årsagen til nedprioriteringen af grammatikken fik de at vide, at det var et resultat af evalueringer af blandt andet bachelor-uddannelsen i International Virksomhedskommunikation, hvor udfaldet havde været, at de studerende syntes, der burde være mindre grammatik, og at dette ville gøre uddannelsen bedre. Der har ikke været klager eller undren blandt de studerende på IMK over nedprioriteringen af Billedtledtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst - billedtekst grammatik, men det har Sonia de Cavalho en forklaring på: - Jeg tror, at de fleste er glade for det i øjeblikket, da grammatik jo nok ikke er det, der anses for at være det mest spændende. Jeg var da selv glad, da jeg fik det at vide, indtil jeg kom i tanke om, hvad det egentlig lige vil sige. Det ville være ret pinligt, for ikke at sige ubrugeligt, at afslutte en bachelor i spansk uden at kunne grammatikken til næsten punkt og prikke.

12 2 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Find rytmen... Find rytmen... Om lidt vil I begynde at kunne mærke en glorie vokse frem over jer... den griber i så i flugten og jonglerer videre med! Værdier skaber merværdi Being a sustainable student means, in one word, being responsible. But being responsible takes an effort, being irresponsible does not (slide fra Responsibility Day) s t u d. s u s t a i n a b l e Af Anders Dalhoff Tegning: Niels Poulsen Responsibility. Sustainability. Code of Conduct. De tre er nogle af de nye ord i den ikke-eksisterende ordbog over CBS-begreber, som alle studerende skal kende. Fremtidens forretningsfolk skal nemlig ikke kun tænke på bundlinjen, men også være ansvarlige over for det omgivende samfund. På Harvard Business School er de MBA-studerende gået forrest og har etableret en MBA ed, hvori professionelle etiske retningslinjer for kommende ledere i erhvervslivet er beskrevet (og som man kan læse om i seneste nummer af CBS OBSERVER). Også her på CBS er der tanker om en cand.merc. ed. Dog er dette kun på CBS Students tegnebræt. Det første synlige tegn for CBS studerende på, at ansvarlighed, bæredygtighed og andre værdibaserede normer, er ved at finde indpas, er Responsibility Day, som blev afholdt den. september, og det helt nye CSR-valgfag for. års studerende. Burde-skulle for alvor På Responsibility Day blev der blandt andet introduceret en Code of Conduct, som skal fungere som et etisk regelsæt og retningslinje for, hvordan man på CBS skal gebærde sig som studerende. Dette regelsæt er blevet grundigt udarbejdet og diskuteret af uddannelsesdekanatet, administrationen samt interesserede studerende og er derefter blevet viderebragt til mentorer samt tutorer, hvis opgave det er at formidle det til nye CBS-studerende. Og det har mentorerne da også lagt vægt på, fortæller mentor på HA(Almen) Emil Hougaard, der selv læser på 2. år: - Der fokuseres i høj grad på at få gjort de nye studerende opmærksomme på vigtigheden af at være en ansvarlig studerende. Dermed får de et sæt basisværdier, der gennem studiet kan bygges videre på, siger Emil Hougaard. Code of Conduct peger videre fra studielivet til erhvervslivet. Da CBS som business school antageligvis i høj grad har til hensigt at uddanne kompetente og ansvarlige ledere til erhvervslivet, må der gennem promovering over for de studerende lægges vægt på CSR (Corporate Social Responsibility). Grådige Wall Street executives skal nødigt være det billede, som omverdenen har af CBS dimittender. Derfor skal de studerende have en forståelse af, hvordan CSR påvirker det omgivende samfund, samt at det reelt kan fremme en positiv vækst i virksomheder. Studerendes egne værdier Prodekan for uddannelse Sven Bislev fortæller, at det i høj grad er op til de studerende selv at danne og formulere deres værdisæt. Det er ikke noget, der vil blive trukket ned over hovedet på dem: - De studerende skal naturligvis selv forme deres holdninger. Imidlertid er samfundsvidenskabelige teorier og praksisser ikke moralfri. Mens man udvikler sine egne personlige værdier, bliver man påvirket af alle mulige ting. CBS vil gerne sikre sig, at vi ikke påvirker i en dårlig retning, og være blandt dem, der udøver en påvirkning i retning af, at man tager samfundsansvaret alvorligt, siger Sven Bislev. Denne udtalelse stemmer overens med en række studerende, som CBS OBSERVER har spurgt. BLCstuderende Joan Marie Stenderup siger for eksempel: - Formning af egne holdninger omkring CSR sker blandt andet på den baggrund, at vi bliver oplyst om problemstillinger via CBS. Derved får vi et større kendskab til, hvordan vi skal tackle det, når vi er færdiguddannede. Ydermere kan det skabe en relevant dialog mellem de studerende og uddannelsesinstitutionen. CSR i fokus internationalt I det internationale erhvervsliv er væsentligheden af kendskab til CSR og håndteringen af dette helt essentielt. Derfor er det vigtigt, at man som studerende gennem sin uddannelse tilegner sig en teoretisk viden om emnet. Dette skal fungere som en slags ballast, ud fra hvor man kan skabe sin egne holdninger omkring CSR. Her har CBS ifølge uddannelsesdekanatet mulighed for at påvirke i den rigtige retning eksempelvis gennem events som Responsibilty Day. Ydermere gennem det nye CSR valgfag for. års studerende. Tilmed kan en almen kendt Code of Conduct muligvis bidrage til studerendes forståelse af vigtigheden af CSR og ansvar, for eksempel i form at selvstændigt arbejde frem for plagiering under studierne. Der findes selvfølgelig ikke nogen eksakt definition af, hvilke elementer en Code of Conduct præcist skal indeholde. Dog vil et vist kendskab til do s and don ts på CBS hjælpe alle til at færdes bedre med hinanden. Samfundsansvar i studiet Ifølge prodekan for uddannelse Sven Bislev sker arbejdet med værdier på CBS uddannelser ikke kun af hensyn til de studerende og erhvervslivet. CBS har også et ansvar over det danske samfund, som finansierer uddannelserne: - Alle business schools vil gerne være med til styrke de kommende virksomhedslederes viden om og

13 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r De studerende skal naturligvis selv forme deres holdninger. Imidlertid er samfundsvidenskabelige teorier og praksisser ikke moralfri. Mens man udvikler sine egne personlige værdier, bliver man påvirket af alle mulige ting. CBS vil gerne sikre sig, at vi ikke påvirker i en dårlig retning, og være blandt dem, der udøver en påvirkning i retning af, at man tager samfundsansvaret alvorligt. Sven Bislev prodekan Ansvarlig mode taget helt bogstaveligt. Sådan tog det sig ud, da Mellemfolkeligt Samvirke afholdt Fair Trade-festival i Fælledparken denne sommer, og der blandt andet blev fremvist den nyeste kollektion af Fairtrade-tøj. På mode med ansvarlighed Novo Nordisk gør det. Danske bank gør det. CBS tager nu skridt hen imod det. Det handler om Corporate Social Responsibility og for CBS om at blive et mere ansvarligt universitet. Det er ikke længere nok at være et godt hoved, hvis man ikke også er ansvarlig Og så skal der spares på papiret opmærksomhed på samfundsansvar med videre. CBS er en offentligt finansieret institution, der for skatteydernes penge uddanner kommende ledere af dansk erhvervsliv med videre. Samfundet har en berettiget forventning om, at der i uddannelsen også ligger en refleksion over de i bredere forstand samfundsmæssige effekter af forskellige måder at drive virksomhed på, forklarer Sven Bislev. At kunne reflektere over fundamentale problemstillinger, så som CSR, gennem sin uddannelse og senere hen omsætte den empiri og teoretisk viden til reel opmærksomhed omkring generelt samfundsansvar er yderst væsentlig. Desuden er interaktionen mellem studerende essentiel, da etik i sidst ende i høj grad er en praksis der udfolder sig i menneskers indbyrdes aktivitet. Hvis man som studerende er bevidste herom og lægger kræfter i at være responsible/ansvarlig både gennem sit kommende arbejde og over for samfundet som helhed, så kommer det helt sikkert til at gavne en senere hen i livet, er budskabet velsagtens. n y e v i n d e Af Thomas Edvardsen Foto: Lars Helsinghof, Scanpix Det er svært at sætte fingeren på, hvad det ansvarlige universitet overhovedet er. Som produktionsvirksomhed skal der genbruges og spares på strømmen, men den primære opgave på CBS er at producere gode hoveder. Hertil kommer universitetets klassiske rolle, der er at skabe viden til samfundet. Men samtidigt kan man går der en del papir til, når alt den viden skal fyldes i de gode hoveder. Der er altså rum til at være ansvarlig, selv om man er et unversitet, og CBS er da også på vej med både miljøtiltag og satsninger indenfor Corporate Social Responsibility (CSR) senest med en Responsiblity Day for nye studerende. Studerende og samfund hænger sammen Det at være borger i et samfund hænger ifølge uddannelsesdekan Jan Molin sammen med det at være studerende, fordi den studerende lærer hvordan man skal begå sig i samfundet under studiet. Derfor er det heller ikke tilfældigt, når de studerende efter endt uddannelse på Harvard i USA er begyndt at tage en ed, mere eller mindre lige som lægeløftet, på at de kun vil bruge deres evner til det gode når de slippes løs i samfundet. Ifølge Jan Molin er ideen god, men han mener ikke den bør stå alene. - Hvis man blot tager en ed efter endt uddannelse, risikerer man, at det er too little, too late. Der skal gøres noget på alle niveauer, og der har vi grundlaget på CBS allerede i både læringsstrategier og dannelsesidealer. Vores Responsiblity Day tidligere på semesteret er netop et forsøg på at fremme diskussionen om ansvarlighed, siger Jan Molin. Derudover har CBS også bundet sig til at spare på papiret og strømmen, hvor nogen måske har bemærket at computerne på CBS er begyndt at slukke for sig selv, hvis de står ubenyttet i mere end tredive minutter. Der eksisterer dog ingen sammenhængende formuleret CSRindsats på CBS, og Jan Molin medgiver, at indsatsen kan forekomme fragmenteret. Han fremhæver dog samtidigt at man først for nylig er begyndt for alvor. - Det er en supertanker der skal vendes, siger Jan Molin. Støtten oppefra Støtten i den højeste ledelse er helt central, når det kommer til at arbejde med ansvarlighed. På CBS er bestyrelsen den højeste myndighed, og her er man ansvarlige, men uden et egentligt fokus på CSR. - CBS er til for samfundet, og der er det vores opgave som bestyrelse at give samfundet den maksimale værdi for de begrænsede midler, vi har til rådighed, siger studenterrepræsentant i bestyrelsen, Henrik Thorn, og fortsætter: - Vi er i forvejen til for samfundet og ikke profitten, og det udgør en fundamental forskel fra en virksomhed. Grunden til, at der er et eksternt flertal i bestyrelsen, er netop at vi skal varetage det ansvar på den bedste måde i forhold til samfundet. Derudover sørger vi naturligvis også for at behandle folk ordentligt. Det kunne være bedre Klarer CBS sig dermed godt som ansvarligt universitet? Ikke hvis man spørger ekspert i CSR, professor emeritus Peter Pruzan fra Institut for Ledelse Politik og Filosofi. - Der er ingen objektivt bedste måde at varetage det ansvar, man har som universitet. Hvem siger, at der ikke er en bedre bedste måde, der involverer et større fokus på ansvarlighed, spørger Peter Pruzan. Når man kigger på, hvor ansvarlig en organisation er, bør man ifølge Peter Pruzan bemærke, hvordan den håndterer sig selv og han er ikke imponeret af CBS. For eksempel er det uheldigt at være Corporate Partner med tobaksindustrien, når man gerne vil fremstå ansvarlig. Spørgsmålet er, om en organisation virkeligt vil det godt, eller om den mest er ansvarlig med henblik på at beskytte sig selv og sit image. Derfor er det også vigtigt at holde linjen helt ren og gøre det rigtige hver gang, hvis det skal være troværdigt. Man trækker vejret for at leve På den positive side er Peter Pruzan enig med uddannelsesdekanen i nødvendigheden af den holistiske tilgang, der betyder, at den enkelte studerende lærer ikke kun at tænke på kortsigtet profit. - Man trækker vejret for at leve, men man lever ikke for at trække vejret, siger Peter Pruzan for at illustrere, hvordan profit er nødvendig, men hvor fattigt et smalt fokus på profitten er. Alt i alt vurderer Peter Pruzan, at CBS sagtens kan gøre det bedre, når det kommer til ansvarlighed men til gengæld er den nyligt afholdte Responsiblity Day, CBS læringsstrategi samt det nye fokus på miljøet netop den slags grundsten, som et mere ansvarligt universitet kan bygges på for fremtiden.

14 4 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n BSc in Business Administration and Service Management Denne uddannelse minder mest af alt om en udvidet HK-uddannelse, hvor adgangskravet er, at man kan tifingersystemet. Derfor var de fleste svarpersoner også enige om, at der sikkert ville blive nogle fremragende receptionister ud af SEM erne. Dette er dog ikke ønsket hos disse studerende, hvor de fleste drømmer om at blive direktører for Roskilde Festival, Tivoli eller Arken til trods for, at deres CV som oftest kun er fyldt med sommerjobs. Hvad påklædning angår, så er det vigtigste særpræg på dette studie et par yderst fornuftige og fodvenlige sko, eftersom man går meget i servicebranchen. En særlig SEM-afart er dem, der vil ind i modebranchen og tror, takket være for få erhvervsøkonomiske ECTS-point, at vejen frem er kæmpeovertræk på kontoen. t y p i s k b a c h e l o r Af Dalia Siwan Tegninger: Niels Poulsen Citat: De, der siger, at det ikke kan lade sig gøre, bør lade være med at afbryde dem, som allerede er i gang med det! BSc in Business Administration and Sociology Planen hos de studerende på denne nye studieretning var oprindeligt at få et job, hvor de kunne give tilbage til samfundet ved at hjælpe fattige og udstødte i verden. Men det bliver nok nærmere en organisatorisk stilling, hvor man skal forhindre, at forsmåede bankansatte opfører sig som en hel børnehave. Der er derfor enten tale om studerende, der har taget en forkert uddannelse, eller om studerende, der ikke har forstand på økonomi, men som har fundet ud af, at CBS er det rigtige sted at læse. Endelig er der også nogle, der blot ikke kunne komme ind på sociologi hos KU. Dette er derfor kort sagt mest af alt en uddannelse, der er etableret for at skaffe taxameter. Jobbet, efter en HA(soc.), bliver i HR-afdelinger særligt der, hvor man er eksperter i at fyre folk. Citat: Hvis du nu gør, som du burde ifølge min analyse af din situation, så skulle du nok tænke dig om to gange. BA og Bsc. (wh Velkommen til anden runde af CBS OBSERV taget fat i de fire BA-uddannelser og de sek med CBS studerende på tværs af studier for der har fundet vej til campus. Nedenfor skit BSc in International Business Indtil for nylig udgjorde de IB studerende uden tvivl CBS uddannelsesmæssige elite i hvert fald før CBS fik officielle eliteuddannelser. Her er det ikke et spørgsmål om, hvem vil have en IB er, men om hvilken virksomhed, der er stor nok til IB erens ego. Det er dem, der opfører sig, som om de kommer direkte fra direktionsgangen i et internationalt firma, når de kommer ned i Nexus. Med rygter om en årlig G.I. Jane-lignende åbningstale, som sætter niveauet hos nystartede studerende på dette studie, skulle man tro, at udskilningen var hård nok på IB-studiet. Men nej! Selv eliten har en elite, der kommer hele verden rundt med GLOBE, mens deres studiekammerater tager på ordinær udveksling eller pukler på campus. Citat: Livet er dejligt at leve, bare man har karaktersvaghed nok til at nyde det. BA in Information Management Disse studerende ender højst sandsynligt som sekretærer, der ved noget om it. Uddannelsen er i nogles øjne den engelske version af HA(it.) aka DØK-studiet for dem, der synes at datalogi lyder en anelse for nørdet, men samtidig også føler sig nøgne uden den obligatoriske bærbare under armen. Hvad der tydeligst adskiller dem fra DØK erne er den højere andel af Mac-skuldertasker, eftersom udenlandske nørder bruger Apple. Desuden kan du spotte en IM er på, at han eller hun til enhver til kan fortælle dig de ti mest populære søgeord på nettet. Fremtidsudsigterne er foruden de ovennævnte sekretærjobs, der følger med en BA, jobs i pornobranchen som systemudviklere. Citat: Intet er af værdi, hvis ikke det kan findes med Google. BSc in Business, Lan Dette studie udgøres primært af folk, kom over deres sommer-romance, sab trip i udlandet... De er desuden de en se joken i LaCables navn. Eftersom de skyld, at ingen interesserer sig for an engelsk længere, har disse studerend at trække studietiden ud mest af alt aldrig kommer til at beskæftige sig m Derudover bruger SPRØK erne en de ud af, hvordan de mon kommer ind p oftest fordi de ikke engang selv ved, er i gang med en uddannelse, der ren adgang til cand.merc. Citat: Jeg har lige fundet et sted, hvo [indsæt egnsspecialitet],...men den er som den jeg fik i sommers. Bachelor i International Virksomhedskommunikation Dette er studiet for folk, der elsker at tale og diskutere om alt muligt ligegyldigt. Disse studerende kunne højst sandsynligt ikke bestemme sig for en bestemt studieretning på CBS, hvorfor dette studium blev oprettet for dem, som ikke aner, hvad de skal bruge deres uddannelse til. Påklædningsmæssigt er der her tale om en broget skare, der bedst kan sammenlignes med undercover-agenter. En stil der forsvinder ind i mængden og ikke er genkendelig. Synonymet for IVK erne er en kamæloen, der kan antage alle former for skikkelser. Citat: I den semantiske analyse af den Hermeneutiske cirkels forforståelse har vi fået påvist, at McCloskeys retoriske begreber om Ethos gengiver virkeligheden på en sådan måde, at semiotikkens anvendelsesmetoder pludselig er taget i betragtning af Roman Jacobsons kommunikationsmodel.

15 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r BA i Engelsk og Organisationskommunikation Som BA er i organisationskommunikation ender du garanteret i en offentlig instans med otte timers kukkelureri om dagen på et kontor mens du udvikler den interne kommunikation, så det bliver okay at tale om emner som lingvistik og Pavlovs hundeeksperimenter. Dette mens du til stadighed forsøger at lokke den lokale borger med alverdens håbløse kampagner à la Det er tid til at forny dit pas. Til gengæld bør disse studerende være stolte af, at de sammen med IVK er de eneste på CBS, der lærer et nogenlunde korrekt engelsk. Dette resulterer i jobfunktioner som CBS sproglige altmuligmænd og -kvinder det vil sige en slags erhvervskorrespondent på udvidet niveau. Skulle det lykkes for dig som en ud af få at ende i det private erhvervsliv, ender du her som nusset sprognørd i et kedeligt firma, der oversætter breve, der starter med Vi takker Dem for Deres henvendelse om 3 ton tørgær.... Påklædning hos disse studerende er, ligesom deres karriereforventninger, en afslappet, vi går hvert fald ikke ovre på Solbjerg -tøjstil, med gamacher, lange skjorter, tørklæder og ellers jeans og en t-shirt. Citat: Jeg håber virkelig at jeg får studiejobbet hos Bassets, ellers bliver det et kedeligt semester. atever) i profil ERs store feltarbejde. Denne gang har vi s Bsc-uddannelser - og igen allieret os at kaste et blik på nogle af de fordomme, seres de resterende studietyper. guage and Culture (SPRØK) der aldrig rigtig batår eller roadeste, der kan t ikke er deres dre sprog end e en tendens til fordi de ellers ed sprog igen. l tid på at finde å cand.merc. at de rent faktisk t faktisk giver r man kan få ikke nær så god, BSc in International Business and Politics Klummeskribent for enten New York Journal eller Financial Times eller i det mindste et job, der giver gratis abonnement til mindst én af dem. Påklædningen på dette studium er en noget semi-akademisk stil, der udstråler, at man kunne være en knalddygtig spindoktor, hvis man fik en god politiker at være det for. Hvis der var bandekrig på CBS, ville IBP erne helt sikkert være imod HA erne bare for at skabe balance i tingene. På dette studium er politik det samme som forretning eller var det nu omvendt? En eller anden sammenhæng er der i hvert fald ifølge IBP-folket, der ligesom (mat.) erne sikkert har gennemskuet et eller andet, som ingen andre på CBS har. Sådan opfører de sig i hvert fald. Desuden er IBP erne dem, der har de bedste forudsætninger for at forstå nye begreber inden for erhvervsøkonomien, som eksempelvis ansvarlighed, bæredygtighed, etik etcetera, eftersom deres professorer har opfundet dem. Synonymet for disse studerende er en af dem fra West Wing, der taler heeeelt vildt hurtigt! Citat: Hvis JEG var i Barack s (red. Obama) sko, så... Asian Studies Programme ASP udgøres af særprægede nørdede unge mennesker, der som regel spiser deres frokost alene på Solbjerg, mens de har travlt med at øve kinesiske bogstaver. Her bliver de studerende som regel heller aldrig rigtigt færdige på CBS, da de som oftest forsvinder til universiteter i Kina og Japan. Du kan desuden også kende ASP-studerende på, at de spiser alt, hvad Spisestuerne kan finde på at kalde for en asiatisk specialitet, da de lige så godt kan vænne sig til det. Groft sagt kan de studerende yderligere inddeles i to: dem der er interesseret i penge og har læst sig til, at østen er fremtidens marked, og de rodløse, der farver deres hår, taler og klæder sig som asiatere i et forsøg på at differentiere sig fra mængden. Desuden er dette studium det eneste på CBS, hvor te-ceremoni er en del af pensum. Citat: Om jeg har nogle høje hæle?! Er du gal mand... Der er jo det samme som at give en stripper en rullekrave på! BA i Interkulturel Markedskommunikation Det var yderst svært for CBS OBSERVER s svarpersoner at skildre denne studieretning, eftersom BA-strukturen på CBS er ny, og fordommene derfor endnu ikke har bredt sig. Størstedelen af svarpersonerne mente dog, at alle BA erne i sidste ende var ens, hvorfor alle BA-skildringer bør læses sammenhængende. Et fokus på markedet frem for virksomheden skiller måske disse studerende ud i deres påklædning, hvor der er endnu mere plads til goth-typen med sort Iron-Maiden t-shirt og piercinger, Mors Dreng, som stadigvæk ikke er vokset ud af sine gamle Manchester United fodbold t-shirts, samt Krønikenfyren, der på ingen måde vil forlægge sine Henry Ford-briller, de opsmøgede kakishorts, lædertasken, som Morfar i øvrigt også brugte i 20 erne, og de blå nålestribede skjorter med oprul på ærmerne. Citat: Det kan godt være, at det ikke virker, men det sælger. Og det var så den spas Hermed slutter den antropologiske gennemgang af fordomme på bacheloruddannelserne. Det har i denne omgang været vanskeligere empirisk at afdække de usynlige normer på BSc- og BA studierne, eftersom nogle studier er ændret, og andre er helt nye eller ikke er blevet bemærket af CBS resterende studerende. Husk derfor, at profilerne mest af alt blot er til hyggelæsning af humoristiske skildringer på karikatur-niveau.

16 6 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Adjungerede betragtninger fra stormens øje Tøger Seidenfaden er ikke blot Politikens ansvarshavende redaktør. Han er også adjungeret professor på CBS for anden gang. CBS OBSERVER tager hul på en række interviews med CBS nært tilknyttede outsidere om engagement, udbytte og oplevelsen af universiteternes vilkår i n s i d e / o u t s i d e Interviewet er blevet flyttet to gange. I dag er alle gode gange tre, og jeg kommer da også helt gennem svingdøren i Politikens Hus. Jeg kommer endda helt ind på Tøger Seidenfadens kontor. Han taler i telefon. Ud over at hilse er det første, han gør, at spørge, om vi kan korte den aftalte time ned til en halv. Det er en af de mere hektiske uger i Tøger Seidenfadens liv. Politikens ansvarshavende redaktør har travlt med at holde balancen i en mediestorm, han helt selv foto: thomas borbjerg, politiken Af Bjørn Hyldkrog har skaffet sig på halsen. Byretten har netop afgjort, at der ikke er nogen grund til at opretholde et fogedforbud mod bogen Jæger i krig med eliten, da den allerede er blevet offentliggjort. I Politiken. Og på internettet. Netop afgjort, som i umiddelbart inden jeg trådte ind ad svingdøren. En halv time om det at være adjungeret professor på CBS? Tøger Seidenfaden har været adjungeret professor på CBS gennem seks-syv år efterhånden á to omgange. Første gang han blev udnævnt var på Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse (IKL). Da den første femårige periode var ved at udløbe med udgangen af 2007, havde Tøger ikke selv bemærket, at det adjungerede professorat var ved at udløbe. Det havde man til gengæld på IKL. Herfra henvendte man sig til International Center for Business and Politics (CBP) og forhørte sig, om centret ikke kunne tænke sig at få ham tilknyttet som adjungeret. Årsagen var, at man oplevede, at Politikens meget politisk og internationalt orienterede ansvarshavende redaktør nok ville passe endnu bedre ind på CBP. Det tilbud kunne man ikke takke nej til på CBP, og Tøger blev således genudnævnt som adjungeret professor på CBS i januar I sin tid, da jeg fik tilbuddet første gang, sagde jeg ja, fordi det gik op for mig, at jeg efterhånden ikke havde været studerende længe. Det, der gjorde det spændende for mig ved at blive tilknyttet CBS, var, at jeg kunne finde ud af, hvor de studerende er nu; Hvordan opfatter studerende verden i dag? Hvad er der sket siden jeg selv var studerende? Det var min primære motivation, forklarer Tøger Seidenfaden. - I praksis er det meget op til en selv, hvad man lægger i at være adjungeret professor. Man ser fra CBS side selvfølgelig meget velvilligt på, at man deltager i seminarer og holder oplæg. For mit eget vedkommende tog jeg på egen kappe at afholde en forelæsningsrække hen over et helt semester, fortæller Tøger Seidenfaden. Temaet for forelæsningsrækken var Den offentlige mening og opinionsdannelse, og selv om det på ingen måde var meritgivende, kom der troligt studerende per gang hen over semesteret. Initiativet vakte så megen opmærksomhed, at det blev emne for et indslag ved den efterfølgende Årsfest præsenteret som Tøgers Offentlige Mening. Det blev ikke den eneste berøring med det 2. århundredes CBS-studerende. IKL bad sin adjungerede professor om at bidrage med undervisningstimer i relevante fag, og Seidenfaden kom også til at undervise på CBS International Summer University Program. Og den primære motivation blev endda yderligere tilgodeset: - Et større engagement var, da jeg i samarbejde med LPF-professor Ole Thyssen og endnu en adjungeret professor sociologen, medieforskeren og forfatteren Henrik Dahl udbød valgfaget De politiske og økonomiske konsekvenser af. september, fortæller Tøger Seidenfaden. Siden Tøger Seidenfaden blev adjungeret professor har det været lidt mere knebent med at finde tid i hvert fald til at engagere sig i undervisning. Men selv om kontakten med nutidens studerende var primær motivation, var det ikke den eneste. Tøger Seidenfaden ønskede også at komme i berøring med den akademiske verden og universitetsforskerne igen gerne i rollen som teoretikere i nærmere kontakt med daglig praksis. Det ønske er blevet tilgodeset på CBP. Her er Tøger Seidenfaden kun blevet bedt om at komme med mindre bidrag, men er til gengæld blevet medlem af to af centrets tænketanke: Det ene er Forum Europa, hvor deltagerne med tidligere finansminister og vicepræsident i Europa Kommissionen, Henning Christophersen som formand stiller skarpt på de politiske, økonomiske og sociale udfordringer, som EU og medlemslandene står over for. Det andet er Forum Konkurrenceevne, hvor deltagerne med folketingsmedlem og tidligere finansminister Mogens Lykketoft som formand fokuserer på de udfordringer, som danske virksomheder og den danske velfærdsstat står over for i fremtiden. Politikens ansvarshavende redaktørs bidrag er velkomment. - Hvad jeg selv har fået ud af det? Der bliver på centret afholdt uformelle interne seminarer, og der har jeg for eksempel haft lejlighed til at præsentere synopsis til og uddrag fra en bog om EU og EU s natur, som jeg går og pusler med, over for en række Europa-interesserede forskere. Det var meget givtigt, siger Tøger Seidenfaden, men vender så tilbage til de studerende: - Men det var en meget stor oplevelse og om noget endnu mere givende for mig at forelæse og deltage i egentlig undervisning. Så det er absolut ikke noget, jeg vil udelukke at gøre igen i CBP-regi I det store hele er engagementet nok blevet mindre, end jeg egentlig havde forventet og det er ikke CBS skyld, hverken hvad attraktivitet eller personligt udbytte angår, det skyldes blot travlhed. Der er det ved at blive knyttet til en institution eller organisation, at man over tid kan komme til at identificere eller solidarisere sig med dens selvopfattelse, oplevelse af egne livsbetingelser og mærkesager. Tøger Seidenfaden vifter afværgende med begge hænder ikke ham! Hans rolle som ansvarshavende redaktør gør, at han er meget bevidst om at fastholde en kritisk distance til alt også CBS og per definition kun identificerer sig offentlighedens vel. Med det sagt - Jeg havde et positivt forhåndsindtryk af CBS og betragter det som Danmarks mest internationaliserede og moderne universitet. Tilknytningen som adjungeret har så nok gjort, at CBS ubevidst er blevet lidt mere synlig for mig i det daglige med det store forbehold, at jeg også er tilknyttet Det Strategiske Råd for SAXO-instituttet på Københavns Universitet og desuden fastholder kontakten til Aarhus Universitets Institut for Statskundskab, som jeg er uddannet fra, siger han og forholder sig så: - Set udefra, som professionel i mediebranchen, fremstår CBS som noget af den mest professionelle højere læreanstalt: Mængden af aktiviteter og deres høje standard og mængden af initiativer er imponerende. Det kan ikke undre, at man undertiden har hørt om budgetproblemer, men fakta er jo, at budgetterne nok skal klare sig, og at det, hvad værdiskabelse angår, er langt værre at stå stille. Det kan man ikke just sige kendetegner CBS. Tøger Seidenfadens personlige opfattelse vedrørende universiteterne, deres økonomi og samfundet er ikke særligt påvirket af hans tilknytninger til CBS og andre universiteter. Men han har meninger om

17 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r tingene, og han deler dem gerne. - Vi fik gennemført en universitetsreform i Danmark, der i sit udgangspunkt var helt rigtig. Man indførte professionelle, eksternt dominerede bestyrelser og ansatte professionelle ledere fra top til bund, frem for valgte. Reformen gik ud på at sikre en øget professionalisering og øget selvstændighed. Så vidt så godt, udtaler redaktøren og fortsætter efter en kort kunstpause: - Så svigtede man fuldstændigt udgangspunktet i opfølgningen og indførte øget central styring og jeg kan godt forstå, at det frustrerer de nye bestyrelser. Det kan ikke være meningen, at man samtidig bevarer og endda øger den stramme embedsmandsstyring og politiske styring. Det er mig fuldstændigt uforståeligt. Og der er en massiv enighed både blandt forskerne og i erhvervslivet om, at det er dybt uhensigtsmæssigt. Seidenfaden reflekterer kort over historikken: De svage ledelser på universiteterne efter professorvældet blev brudt... Den manglende Men nu jeg lige har chancen for at være lidt kritisk: Det skaber så også en fare, for det er meget smigrende og potentielt meget prestigegivende for en ikke-forsker at blive tilbudt et adjungeret professorat. Det er både overkommeligt og næsten umuligt at takke nej til, så det er institutionen, der skal stå for kvalitetssikringen og passe på antallet, så der ikke går inflation i de adjungerede professorer. Der må ikke være for mange, slet ikke af den slags, der ikke rigtigt bidrager så er det bedre at nøjes med en håndfuld. tillid fra politisk hold Den øgede politiske styring af, hvad der blev forsket i med henblik på at sikre forskningens relevans Man kunne argumentere for, at det måske var nødvendigt en gang Men lige netop det problem blev jo løst gennem universitetsreformen! Og at den politisk styrede forskning siden reformen er vokset, som den har på universitetsforskningens bekostning, finder han dybt betænkeligt: - Formålet med reformen var at gøre universiteterne mere professionelle og selvstændige. Dermed skulle man trygt kunne overlade til universiteterne selv at bestemme, hvordan forskningen og midlerne til forskningen skal prioriteres internt det er jo på universiteterne, man har ekspertisen til at løfte den opgave på det mest kvalificerede grundlag. Den ekspertise har politikerne og embedsmændene, der i langt højere grad er underlagt døgnfluer og modebølger, ikke. De har simpelt hen ikke det forskningsmæssige belæg for at prioritere i så høj grad, som det er tilfældet nu. Interviewets sidste spørgsmål bliver om selve det adjungerede professorat om det er noget, som Tøger Seidenfaden ville anbefale andre at gå ind i. Det vil han nok mene. Det er ikke som om det er en særskilt krævende opgave at være adjungeret professor ud over de to længere undervisningsforløb har det drejet sig om at være på CBS fem-seks gange om året i forskellige sammenhænge, så det er en både overkommelig og meget smidig tilknytning: - Men nu jeg lige har chancen for at være lidt kritisk: Det skaber så også en fare, for det er meget smigrende og potentielt meget prestigegivende for en ikke-forsker at blive tilbudt et adjungeret professorat. Det er både overkommeligt og næsten umuligt at takke nej til, så det er institutionen, der skal stå for kvalitetssikringen og passe på antallet, så der ikke går inflation i de adjungerede professorer. Der må ikke være for mange, slet ikke af den slags, der ikke rigtigt bidrager så er det bedre at nøjes med en håndfuld, mener Tøger Seidenfaden og tilføjer: - Jeg ville da anbefale enhver at takke ja. Uret standser ved 26 minutter. Undervejs gennem interviewet har Tøger Seidenfaden måtte afbryde to gange for at besvare akutte telefonopkald. Uden for kontorets glasvæg har et kamerahold taget opstilling og emmer af utålmodighed. Stormens øje går i opløsning. Jeg finder selv ned til svingdøren. foto: jacob ehrbahn, politiken De fleste adjungerede professorer ved CBS er travle mennesker. Det gælder ikke mindst Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden, der på det seneste har mere end normalt travlt efter en meget omtalt bogudgivelse. Født den 28. april 957 Tøger Seidenfaden - blå bog 2008: Adjungeret professor, International Center for Business and Politics, CBS 2003: Adjungeret professor, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse, CBS 993-nu: Ansvarshavende chefredaktør for Politiken : Direktør for TV 2/Danmark : Chefredaktør for Weekendavisen Berlingske : Udenrigs- og medredaktør, Weekendavisen Berlingske 984: Master of Philosophy (politologi), Yale University, USA 983: Master of Arts (politologi), Yale University, USA 983: Cand. scient. pol. (politologi), Aarhus Universitet 98: Diplome d Etudes Approfondies (D.E.A.) i international politik, Institut d Etudes Politiques, Paris career Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille. Ambitiøse Vi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, når det handler om at yde den bedste og mest kompetente service over for vores kunder. Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i en ønsket retning. Fleksible Dagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. Arbejds opgaverne ændres, og du vil arbejde med forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds og tværs af virk somheden. Der er mulighed for at gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud. Ledige stillinger Lige nu søger vi blandt andet Trainees (HA ere) og Associates (cand.merc.aud. ere) til start september 200. Derudover søger vi løbende studentermedhjælpere og konsulenter til Assurance, Tax og Advisory. Se hvilke stillinger der er ledige lige nu på Du er også velkommen til at kontakte HC Consultant Lotte Wegge Andersen på PricewaterhouseCoopers. M&C PricewaterhouseCoopers tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning. Vi leverer desuden konsulentydelser, outsourcing og uddannelse. Mere end medarbejdere i 53 lande arbejder sammen gennem et forenet tankesæt og udveksler erfaringer og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

18 8 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n Lommesmerter på intro Det kan gå hårdt ud over likviditeten at være introansvarlig på CBS. Udlæg i forbindelse med introforløbene kan være store for den enkelte vejleder, og CBS kan være ret langsom til at dække udgifterne. Uddannelsesdekanatet er mere end villig til at gøre tingene bedre Stud.merc.(jur.) og introkoordinator Clara Rao (til venstre) efterlyser kommunikation og fleksibilitet omkring økonomien for intro, og AC-fuldmægtig Karin Tovborg Jensen fra dekansekretariatet (til højre) vil meget gerne høre ideer til at gøre tingene bedre. Lejebolig 2,Ê3ÊogÊ4-v¾r.Ê fraê8.400,- 3 mdr. depositum Husdyr tilladt efter aftale Lejlighederne er klar til indflytning Ubegrænset lejekontrakt ÅbentÊhus s ndagêkl.ê2:00-3:00êogê5:30-7:00 onsdagêogêtorsdagêêkl.ê6:00-7:00ê Besøg os i vores flotte prøvebolig på Gråspurvevej 25, 2.sal og få et indtryk af den kommende oase midt i byen. Nørrebrogade 230, 2200 København N Tlf.:Ê35Ê86Ê02Ê04 2 mdr. fri husleje SeÊvideoÊogÊalleÊledigeÊboligerÊpŒÊwww.hulgaardshave.dk Bo i Hulgaards Have ÊÊÊÊÊÊÊÊ-ÊmidtÊiÊNordvest«sÊnyeÊbypark i n t r o o u t r o Af Torkil Bang Foto: Liselotte Østergaard Introforløbet er mere end de studerendes første møde med CBS. Det begynder allerede, når den kommende studerende får brevet om, at hun eller han er optaget på studiet der følger nemlig også en velkomsthilsen fra introvejlederne med brevet. Og hvem ved; måske er det udsigten til et indbydende introforløb, der får den sidste rest af tvivl væk hos den kommende studerende. Det må i hvert fald ikke være omvendt. - Jeg synes, det er super vigtigt, hvordan vi præsenterer CBS gennem introforløbet. Man skal huske på, at vi som introvejledere først og fremmest ønsker at give de nye studerende den bedst mulige start, siger Clara Rao, stud.merc.jur. på sit afsluttende år, som har været introvejleder og/eller -koordinator de seneste fire år. Derfor er Clara Rao også ærgerlig over, at der ikke findes nogen faste procedurer for, hvordan ikke mindst økonomien skal håndteres i forbindelse med intro. Det er stressende for introvejledere og -koordinatorer, at de skal lægge store beløb ud personligt. Det er faktisk så galt, at hun ikke længere kan anbefale andre at tage koordinator tjansen, medmindre der kommer større opbakning fra CBS side. - På HA (jur.) har vi to koordinatorer tilsammen haft kroner i udlæg. Vi indsendte de første bilag omkring slutningen af maj og fik først i starten af september at vide, at pengene skulle være udbetalt primo august, uden vi dog havde set noget til dem på det tidspunkt. Og vi mangler stadig at få dækket en del udlæg, fortæller Clara. På HA (jur.) har vi to koordinatorer tilsammen haft kroner i udlæg. Vi indsendte de første bilag omkring slutningen af maj og fik først i starten af september at vide, at pengene skulle være udbetalt primo august, uden vi dog havde set noget til dem på det tidspunkt. Og vi mangler stadig at få dækket en del udlæg. Clara Rao stud.merc.jur. og introkoordinator Stor opmærksomhed på CBS I dekansekretariatet for uddannelse er man meget opmærksom på den problemstilling. - Vi er meget kede af at høre, når erfarne koordinatorer som Clara fortæller, at hun ikke kan anbefale tjansen. De gør et kanon stykke arbejde for CBS, og det er ærgerligt, hvis de ikke føler opbakning, fastslår AC-fuldmægtig Karin Tovborg Jensen og påpeger derudover, at man fra centralt hold har forsøgt at afhjælpe problemet: - Vi har faktisk indført en række tiltag, som skulle gøre det lettere at være introkoordinator eller -vejleder, hvad angår økonomien. Dels har vi fra i år indgået en aftale med Netto, som betyder, at de enkelte studiesekretariater kan udlevere indkøbskort til introkoordinatorerne. Desuden har vi understreget, at man kan sende regninger direkte til studierne. Og endelig har vi indført et kvikfaktura-system, hvor de resterende udlæg kan udbetales hurtigt. Jeg håber, at der er tale om enkeltstående tilfælde, når de har ventet så længe på pengene, siger Karin Tovborg Jensen. Clara Rao understreger, at hun synes, at det er nogle udmærkede initiativer, men forklarer, at de ikke kan løse situationen for intro: - For det første er tiltagene kommet i gang i foråret, men vi har været i gang siden slutningen af Derudover er der mange indkøb, som ikke kan klares med et Netto- eller Føtex-kort. Når vi for eksempel er ude på introturen, er det ikke sikkert, at der er en lokal butik, hvor vi kan bruge kortet og der er mange køb, som først kan ordnes, når vi er derude, siger hun, og fortsætter: - Og når vi lejer billige spejderhytter til overnatning, kan det ikke ordnes med en elektronisk faktura. Så der er vi nødt til at lægge ud. Manglende kommunikation Ifølge Clara Rao mangler der i høj grad kommunikation flere steder i systemer. For eksempel optræder introvejledere og -koordinatorer ikke i CBS lønsystem, fordi de formelt set ikke er ansatte. Derfor risikerer de studerende at hænge et sted mellem de enkelte studier, hvor de laver introforløb, og Økonomifunktionen, uden at nogen tager ansvaret for, at de får deres penge. Det, at de ikke er ansatte, medfører også, at de ikke kan modtage forskud. Det er ganske enkelt forbudt. Clara Rao efterlyser en fleksibel løsning. - Vi lægger trods alt budgetter, som bliver godkendt af studielederen og studienævnet. Så burde vi også kunne få et beløb stillet til rådighed allerhelst burde studiesekretærerne kunne udlevere et dankort, som var øremærket til intro, mener Clara Rao, der understreger, at det efter hendes opfattelse vil fungere klart bedst, hvis man holder økonomien som et mellemværende udelukkende mellem det enkelte studium og introkoordinatorerne. Karin Tovborg Jensen forstår godt problematikken og understreger, at CBS gerne vil fortsætte bestræbelserne på at gøre livet lettere for introvejledere og -koordinatorer. - Vi er altid åbne for at gøre tingene bedre, og hvis folk har ideer til generelle løsninger, hvor vi fra centralt hold kan understøtte, lytter vi meget gerne, siger hun. Lære af hinanden Et konkret forslag fra Clara Rao er, at man i første omgang forsøger at forbedre kommunikationen mellem alle de forskellige parter på CBS, der har med introforløbet at gøre. - Der burde afholdes et stort møde umiddelbart efter afslutningen af dette års introforløb, hvor man samler introkoordinatorer, studiesekretærer, økonomifunktion, betjente, CBS Students, studieadministrationen og så videre for at lave erfaringsudveksling og få lagt en slagplan for næste års introforløb. Der er helt sikkert nogen steder, hvor tingene glider lettere end andre steder. Der kunne man så lære af hinanden, mener Clara Rao. På hendes eget studium har både studienævn og studieleder gjort en stor indsats for at forbedre forholdene for introkoordinatorer og -vejledere, men der skal ifølge den garvede introkoordinator og -vejleder mere til: - Det kræver, at hele den relevante del af organisationen på CBS bliver involveret og bakker op om intro, mener Clara Rao.

19 c b s o b s e r v e r 7 o k t o b e r Ring til virksomheden Uanset om man søger opfordret eller uopfordret, skal man ikke holde sig tilbage og nøjes med at skrive. s p ø r g e v e j l e d n i n g Af Thomas Klintgaard, karrierekonsulent i CA a-kasse Jobsøgning er en kontaktsport. De bedste jobansøgninger bliver skrevet af dem, der indhenter præcise oplysninger om virksomhedens aktuelle behov i relation til den funktion, de gerne vil dække. Det ved man mest om i selve virksomheden. Så man skal henvende sig direkte. Man skal tænke sig om og forberede sig, og så skal man ringe. Så hvem skal du ringe til? Hvem der er den relevante person at ringe til, afhænger helt af sammenhængen. Typisk er der en kontaktperson angivet i stillingsopslaget. Søger du uopfordret, må du selv finde ud af, hvem der vil være oplagt at kontakte. Den mest relevante person vil være en, som sidder tæt på den type opgaver, du gerne vil arbejde med. God præsentation sælger Start stærkt! Uanset hvad er det essentielt, at der er et formål med at du ringer. Og at du er i stand til at præsentere det formål klart og præcist med det samme. Og det formål må meget gerne være ét, som er mere spændende for den, du ringer til, end: Jeg kunne godt tænke mig et job! Find en reference! Uanset hvem du henvender dig til, vil det det nemlig være en rigtig god idé at sikre dig, at du har en eller anden form for referenceramme at henvise til, når du ringer. Det kan for eksempel være, at du har set vedkommende give en præsentation: Jeg så dig holde oplæg på CBS den 4. August, og når jeg ringer til dig nu, er det fordi det var spændende at høre om. Gå efter et kaffemøde! Hvis samtalen har været god, og du har lyst til at følge op på den, så vov pelsen en anelse og spørg, om du må have lov til at komme ud og drikke en kop kaffe hos ham eller hende en dag. Eller alternativt: at du inviterer på en kop kaffe ude i byen. Den direkte facon er vejen frem, når du ønsker at komme i dialog. Præsenter dig professionelt og uforpligende! Præsentér dig som en, der er i gang med at afsøge muligheder indenfor dit område og sig at du i den forbindelse er interesseret i dialog med den person, du ringer til. På den måde undgår du at komme til at give din kontaktperson en følelse af at du lægger en byrde på hans eller hendes skuldre. Tænk positivt de vil gerne tale med dig! Hvis du aldrig har forsøgt dig med den her type henvendelse før, så prøv det. Test det og du vil opdage, at når du husker selv at være positiv i din tilgang, så vil den person, du ringer til, også være det. Folk vil gerne tale med dig især når du har researchet på vedkommendes arbejdsområde, før du ringer, samtidig med at du har gjort dig nogle specifikke tanker om: hvad vil du kommunikere? Hvad vil du spørge om? Den seriøse opfølgning Forestil dig, at det job, du er i gang med at søge, allerede er dit. Leg med tanken: du skal starte på mandag. Du vil selvfølgelig gerne have den bedst tænkelige start: positiv og fokuseret. Nu er spørgsmålet: Hvad vil du gerne vide for at kunne sikre dig, at det bliver den bedst mulige start, når du møder ind på mandag? Når du lægger dét perspektiv, bliver det klart, at der er mange gode spørgsmål at stille. I nedenstående infoboks har jeg listet nogle emner og spørgsmål, som du kan hente inspiration i, når du laver dine noter, og som du kan støtte dig til under selve telefonsamtalen. Tænk på forhånd grundigt over, hvad du gerne vil kommunikere til din kontaktperson inden for de forskellige emner. Tænk strategisk: hvad vil være gode styrkesignaler at sende? Husk at udvælge og formulere dine spørgsmål inden for emnerne, så de går direkte på den funktion, som du vil kunne dække for virksomheden. Lige et lille cowboytrick: det virker godt at stå op, når du ringer, frem for at sidde ned. På den måde kommer der automatisk mere power og dynamik i din stemme. Og husk nu at lade din positive indstilling skinne klart igennem. Arbejdsgivere ansætter folk, der løser problemer ikke skaber dem. Held og lykke med dine spørgsmål! 2 Telefon-inspiration Markedet Spørg indsigtsfuldt til virksomhedens kunder, konkurrenter, samarbejdspartnere og særlige fokus lige nu. Organisationen Hvad er den overordnede vision for jeres organisation? Hvad præger kulturen i jeres virksomhed? Afdelingen Hvor mange er I i afdelingen i forvejen? Hvordan organiserer I tingene i dagligdagen? Hvilke profiler er I i afdelingen i forvejen? Chefen (hvis det er chefen) Hvad lægger du som chef allermest vægt på? Hvordan ønsker du at der bliver rapporteret ind til dig? Produktet Hvordan differentierer produktet sig i markedet? Hvilke unikke selling points slår I på? Hvad er I særligt stolte af ved produktet? Dine Opgaver Hvad skal jeg særligt koncentrere mig om? Hvilke metoder er særligt centrale i funktionen? Hvad vil gøre, at I om et halvt vil sige, at det var en rigtig god investering I lavede i mig? Praktiske Spørgsmål Er I interesseret i at se mine referencer? Hvad med mine karakterer? Kunne I tænke jer at se mine sprogkundskaber ved at jeg skriver på et andet sprog end dansk? foto: rie neuchs Studér på Oxford hjemmefra Nu har CBS studerende mulighed for hjemme fra sofaen at følge med i forelæsninger fra Oxford, Berkeley eller Cambridge. Selvom udbuddet af podcasts er bredt, og de førende videnshøjborge konkurrerer internt om at tiltrække de mest berømte navne fra den akademiske verden, er det lykkedes Oxford på over 0 måneder at levere over en million downloads fra deres itunes-side. På listen over Oxfords top-talere står nemlig navne som klimaforsker Nicholas Stern og den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Joseph Stiglitz. RUC ansætter intern som ny rektor Efter at have eftersøgt en ny rektor i et år har RUC s bestyrelse besluttet at ansætte professor, dr. phil. Ib Poulsen, der er mest kendt som medieforsker og siden 2006 har været institutleder på et af RUC s seks institutter (Institut for Kultur og Identitet). Internt på RUC skaber valget lettelse, fordi bestyrelsen har valgt en intern kandidat, hvis fordel er, at han kender institutionen. Man vil derfor ikke blive udsat for den turbulens, som den tidligere rektor Poul Holm skabte. u n i - u n i v e r s e t r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n Den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz forelæsning Credit Crunch er også interessant, fordi han på et tidligt tidspunkt i finanskrisen oplistede årsagerne og diskuterede de fremtidige konsekvenser. Også Oxfords filosofiprofessor Marianne Talbots forelæsninger er blevet hørt mange gange. Hendes pludrende filosofiske grundkursus A Romp through the History of Philosophy nåede iøvrigt toppen på itunes globale downloadhitliste over universitetspodcasts. (Universitetsavisen.dk 0. september 2009) I RUC-politikken tilhører Ib Poulsen en mellemfløj mellem traditionalister og reformtilhængere og blev i sin tid udnævnt som institutleder af forhenværende rektor Poul Holm uden at optræde som Holm-støtte eller -kritiker. Bestyrelsesformand Christian Nissen understreger, at Ib Poulsen kender RUC og vil kunne bygge bro, uden at RUC mister sit særkende. (ForskerForum.dk 22. september 2009) Frederiksbergs kollegier er efterspurgte Frederiksberg er blevet de boligsøgendes absolutte yndling, viser nye tal fra landets største internetside for lejeboliger, boligportal. dk. På Frederiksberg var der gennemsnitligt 69 boligsøgende, der reagerede, per annonce i juli, mens kun 0 svarede på annoncer fra Rødovre, og det er de studerendes boligjagt, som sender Frederiksberg til tops. Mobiltelefoni forstyrrer undervisning Ringende mobiltelefoner, snakkende studerende og studerende, der kommer for sent, er de mest forstyrrende elementer i undervisningen, mener underviserne ifølge en ny engelsk undersøgelse fra Edge Hill University. 95 procent af de adspurgte oplever mobiltelefoner som et forstyrrende element, mens 63 procent har oplevet, at studerende faldt i søvn uden at det dog opfattes som meget Færre studerende fra arbejderhjem Antallet af unge fra arbejderhjem, der søger ind på universiteterne, er ifølge nye tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen faldet med 2 procent i perioden Tallet er opgjort på baggrund af studerende, hvis forældre enten kun har folkeskolen eller en faglig uddannelse som rygstød for børnenes akademiske karrierer. Tilbagegangen er størst blandt unge med forældre, der kun har folkeskolen som uddannelse. Regeringen har ellers en målsætning om, at halvdelen af en studieårgang skal have en videregående uddannelse for at ruste Danmark til fremtiden. Og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gjorde også Hvert fjerde Office-pakke er en kopi - Man forstår godt, de unge har fået øjnene op for Frederiksberg. Alle andre kvarterer i København er inden for rækkevidde. Uddannelsesinstitutionerne er tæt på, og der er grønt og mange smukke bygninger, siger portalchef Henrik Løvig. (Metroxpress.dk 8.september 2009) forstyrrende. De studerende er ikke helt enige med deres undervisere. Blandt de unge under 23 år, er tendensen at ringende mobiltelefoner ikke opleves som forstyrrende. De synes derimod, at ældre og mere modne studerende forstyrrer, når de stiller spørgsmål eller vil diskutere med underviserne. (Campus 28. september 2009) personligt et nummer ud af at få brudt den sociale arv fra børns opvækst. Derfor kræver Socialdemokraterne handling fra videnskabsminister Helge Sander (V), da faldet ifølge Socialdemokraternes videnskabsordfører, Kirsten Brosbøl viser, at regeringen ikke lever op til sine målsætninger. Tænketanken Forum for Business Education påpeger, at arbejdsmarkedet og samfundet ville have flere danskere med en lang, videregående uddannelse at gøre godt med, hvis alle med et gennemsnit på ni fra deres studentereksamen uddannede sig på universiteter og lignende. (Information.dk 28. september 2009) Microsoft vil ikke være politimænd over for studerende, der anvender piratkopier, og politiet har ikke kræfter til den slags. It-giganten Microsoft agter ikke at forfølge danskere, der ulovligt kopierer virksomhedens computerprogrammer, og heller ikke politiet har kræfter til at efterforske mindre sager. Microsoft vil hellere slå et slag for at få folk til at købe især Office-kontorpakken ved at gøre produktet bedre og billigere for studerende. Hvert fjerde program er en piratkopi. Ifølge en opgørelse fra Business Software Alliance (BSA), som samler de store softwareproducenter, har man mistet,2 milliarder kroner sidste år i Danmark som følge af piratkopiering. En stor del af årsagen er stigningen i salget af pc er sidste år. Hvert fjerde softwareprogram installeret på en dansk PC er stadig en piratkopi. Politiet kan heller ikke gøre meget ved uvæsenet. Ifølge vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (Bagmandspolitiet) jager politiet i stedet folk, der ulovligt spreder kopier af softwareprogrammerne på nettet. (Business.dk 6. september 2009)

20 2 0 a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l h a n d e l s h ø j s k o l e n foto: liselotte østergaard De to Jonas er (Lybech Jensen til venstre og Eder-Hansen til højre) mener, at der er behov for at politikerne kan belønne universiteterne for at fungere til samfundets bedste. Ansvarlig (ledelses)uddannelse Kronikørerne foreslår, at politikerne forsøger strategisk at støtte landets universiteter i at blive globale forbilleder for ansvarlighed og bæredygtighed i universitetsuddannelser. k r o n i k Af Jonas Eder-Hansen og Jonas Lybech Jensen Mon ikke det er de færreste forbrugere der i købssituationen vælger pc og mobiltelefon ud fra miljøhensyn? Når valget står mellem to mobiltelefoner, vil de fleste nok placere miljøhensyn under kategorien dagens ligegyldigheder. Mon ikke også mange investorer har set købet af endnu en mortgage backed security (MBS) som endnu en af dagens ligegyldigheder? Købte vi elektronik med genbrug i baghovedet ville vi mindre ofte erfare, at fattige ghanesere går rundt i giftigt skrald og leder efter værdier med katastrofale helbredsrisici til følge; havde vi været mere forsigtige med brugen af MBS havde vi delvist undgået en finanskrise. Dagens ligegyldigheder forårsager næste dags krise. Vi mener, at udbredelse af ansvarligheds- og bæredygtighedstænkning kan bidrage til at undgå fremtidige kriser. Danmark skal satse på at blive et globalt forbillede, en global leder for integration af etik, ansvar og bæredygtighed i universitetsuddannelser for derigennem at påvirke verdensøkonomien i en mere hensigtsmæssig retning, end de ellers succesrige 0 ere har ført os i (de seneste 2 måneder har vist resultatet). Universiteterne skal tjene samfundets interesser. Dette gør de ved at sætte borgerne i stand til at tage kritisk stilling til viden og på baggrund af dette udvikle ny viden. Ideelt vil vi kunne fremme udviklingen i samfundet via universiteterne det være sig den teknologiske, politiske, økonomiske eller sociale udvikling. Men globaliseringen har ændret den tætte sammenhæng mellem uddannelses- og forskningspolitikken på den ene side og aktiviteterne i samfundet og økonomien på den anden. Hvor langt de fleste virksomheder, der opererer i c b s o b s e r v e r Har du også en mening? Om etik? CSR? Adgangsbegrænsning? Faglighed? Debat og dialog på cbsobserver.dk Danmark, før i tiden var danske, er der nu dukket stadig flere internationale, globale og transnationale virksomheder op. Samtidig virker udenlandsk uddannet arbejdskraft i stigende grad i den danske økonomi. Tiden hvor den samfundet kunne påvirkes primært gennem danske universiteters vidensudvikling er derfor forbi. Foran os er udfordringen om gennem samarbejde og dialog at udvikle samfundet sammen med udenlandske universiteter og vidensinstitutioner. Derfor må vi tænke universitet på en ny måde. Hvis vi ønsker at øge vores indflydelse på den globale økonomi, så må vi benytte os af de nye styringsformer, der er opstået mellem universiteter verden over. I dag er verdens universiteter styret af globale akademiske diskussioner. Diskussionerne er bestemmende for, hvad universiteter verden over vælger ud som prioriteter og fokuspunkter. Diskussionen om fremtidens universitet er en global diskussion, der i høj grad er påvirket af det gode eksempel. I det gode eksempel træder institutioner frem på verdensscenen og bliver en inspiration for andre universiteter. Det er ud fra denne forståelse af den globale universitetsverden, at danske politikere må tænke forandring og politisk ledelse. Hvis politikerne ønsker at genvinde indflydelsen over vidensudviklingen herhjemme, så må de støtte de danske universiteter i deres arbejde for globalt at fremme de principper, som politikerne måtte ønske fremmet lokalt think local, act global. Hvis politikerne ønsker at få indflydelse på kriser uden for landets grænser, så må de ligeså støtte de danske universiteter i deres arbejde for lokalt at fremme de principper, som politikerne ønsker fremmet globalt think global, act local. På Copenhagen Business School arbejder vi allerede på at blive det gode eksempel på, hvordan Principles for Responsible Management Education (PRME) bør implementeres. PRME er som en udløber af FN s Global Compact en oplagt mulighed for Danmark for at fremme en progressiv dagsorden, der kan fremme de principper på globalt plan, som vi mener bør karakterisere økonomien. Den. september startede ca nye bachelorstuderende deres uddannelse på CBS for at blive fremtidens ledere. Den første dag på studiet var dedikeret til en introduktion til etik, ansvarlighed og bæredygtighed i en virksomhedsmæssig kontekst. I løbet af dagen fik årets nye CBS-studerende muligheden for at tage stilling til dilemmaerne vedrørende etik, ansvar og bæredygtighed i studie- såvel som forretningsliv. Det er vores overbevisning, at vi med et tiltag som Responsibility Day er med til at drive CBS i de studerendes og i samfundets interesse. Socialt ansvar, miljø, klima og finansiel stabilitet er selvsagt prioriteter, som landets universiteter bør arbejde for at fremme. Dette gør vi konkret ved at integrere hensynene i undervisningen, ved at fremme forskningen i relaterede emner og ved at indgå strategiske partnerskaber med førende danske virksomheder. På CBS har vi god erfaring med at integrere ansvarlighed og bæredygtighed i undervisning og forskning. Vi har på forhånd et helt særligt forhold til ansvarlighed og bæredygtighed, sammenlignet med for eksempel de anglosaksiske samfund, på grund af vores helt unikke velfærdsstat. Samtidig er vi stærke tværfagligt, en tværfaglighed der netop kendetegner den tilgang, der formår at kombinere samfundshensyn med erhvervsinteresser. Derfor er PRME en oplagt mulighed for de danske politikere for at blive globale forbilleder og dermed for at påvirke universiteter på tværs af grænser. At blive et globalt forbillede i forhold til implementeringen af PRME ligger, så at sige, lige til højrebenet Men at tro, at vi kan komme indsatsløst til en førerposition, er at tro galt. Vi skal ind og se grundlæggende på hvert enkelt fag, uddannelse og forskningsinstitution. Det koster tid og penge, tid og penge, som vi knap nok har som CBS nye rektor, Johan Roos påpegede i forbindelse med sin tiltrædelse. Derfor er det nu politikernes ansvar at sætte de danske universiteter i stand til at implementere og fremme PRME, så vi kan blive et globalt forbillede i forbindelse med uddannelse af fremtidens ledere. De danske politikere bør belønne universiteter, der tager udfordringen op. Når CBS ekstraordinært afholder en ansvarlighedsdag for de studerende, så er det så at sige for egen regning. Den nuværende finansieringsmodel af universiteterne, taxameterordningen, tager ikke initiativer til fremme af ansvarlighed og bæredygtighed med i betragtning eller initiativer, hvor universiteterne arbejder for fremme af gode principper og initiativer i det hele taget. Dette betyder, at handelshøjskolerne ikke belønnes økonomisk for at udse sig og fremme fremtidens standarder og dermed ikke belønnes for at fungere til samfundets bedste. 2 Jonas Eder-Hansen er forskningsleder på CBS Center for Corporate Social Responsibility (cbscsr). Jonas Lybech Jensen er studerende på BSc International Business & Politics.

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

NYHEDSBREV OKTOBER 2009

NYHEDSBREV OKTOBER 2009 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT HANDELSHØJSKOLEN AARHUS UNIVERSITET DSBR NYHE NYHEDSBREV OKTOBER 2009 Emnerne i dette nyhedsbrev er: - Optagelsestal - Ny struktur for HD 2. dels specialer - Certifikat projekt

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Økonomilinjen - Businessklassen

Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Økonomilinjen - Businessklassen Virksomhedsøkonomi A Matematik B International økonomi A Du er lidt af en børshaj og interesserer dig for økonomi både i virksomheden og

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

Forskelle mellem Hovedfag

Forskelle mellem Hovedfag Forskelle mellem Hovedfag Der er blevet benyttet forkortelser for Hovedfag for at give plads til tabellerne. Forkortelserne ser således ud: Hum= humaniora Nat = naturvidenskab Samf = samfundsvidenskab

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016 STUDIERETNINGER HNDELSGYMNSIET HHX vi giver dig nye muligheder 2015-2016 VELKOMMEN TIL HNDELSGYMNSIET HHX HHX-UDDNNELSEN HNDELSGYMNSIET ER ET GODT VLG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med fokus

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Referat af uddannelseskoordinatormøde torsdag den 8. november 2007 kl. 14.00-16.00 i M323

Referat af uddannelseskoordinatormøde torsdag den 8. november 2007 kl. 14.00-16.00 i M323 ERHVERVSØKONOMISK INSTITUT Referat af uddannelseskoordinatormøde torsdag den 8. november 2007 kl. 14.00-16.00 i M323 Deltagere Dagsorden Per Madsen; Søren Erik Nielsen; Frank Pedersen; Steen Nielsen; Finn

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

PARTNERSKAB MED AU CAREER ARTS

PARTNERSKAB MED AU CAREER ARTS PARTNERSKAB MED AU CAREER ARTS AARHUS AU UNIVERSITET PARTNERSKAB MED AU CAREER ARTS 3 PARTNERSKABSAFTALE Kontakt til godt 13.000 studerende AU Career på Arts ved Aarhus Universitet har som mission at

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i husdyrvidenskab ved Københavns Universitet Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning,

Læs mere

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi

Læs mere

Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU

Aftale om løn efter principperne om ny løn til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Aftale om løn efter principperne om "ny løn" til videnskabelige medarbejdere på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU Nye lønsystemer i staten Pr. 1. januar 1998 indførtes Nye lønsystemer i staten

Læs mere

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje

Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje Uddannelsesrådet for odontologi og tandpleje I henhold til Københavns Universitets bestyrelses beslutning af 15. december 2011 om oprettelse af uddannelsesråd på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet etableres

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46

Bestyrelsen. 37. bestyrelsesmøde. Forum. 27. januar 2009 kl.13.00. Møde afholdt: Sted: CSS, Øster Farimagsgade 5, lokale 5.1.46 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsen M Ø D E R E F E R A T 10. FEBRUAR 2009 Forum Møde afholdt: 37. bestyrelsesmøde 27. januar 2009 kl.13.00 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: CSS,

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske

Aalborg Universitet It-institut Uddannelse Adgangskrav 2012 Institut for Elektroniske Oversigt over adgangskrav til it-uddannelser på de danske universiteter Senest opdateret 23. april 2012 af it-vest samarbejdende universiteter. Se også www.futurepeople.dk Aalborg Universitet Datalogi

Læs mere

Få Succes med dit salg!

Få Succes med dit salg! Breaking Rules Få Succes med dit salg! Challenger Sale & Rule Breaking Strategy Lise Grevenkop-Castenskiold og Nicolai Jacques Sørensen hos BrainsBusiness 11/2/2015 Sådan får du succes med dit salg 09.00-09.45

Læs mere

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup

#30DageMedBranding. Guiden er under løbende evaluering og opdatering og du kan downloade nye versioner her. Henrik G. Qvottrup #30DageMedBranding Følgende er en enkel guide til et bedre personligt brand på internettet. Processen løber over 30 dage og hver dag skal du gøre en ny ting. Nogen gange vil du blive nødt til at udskyde,

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Kopi: Samtlige partier og Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut, Ilinniartitaanermut, Kultureqarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie, Uddannelse, Kultur og Kirke

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

det er her, du hører til

det er her, du hører til DM (Dansk Magisterforening) Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg 38 15 66 00 dm.dk MA København Peter Bangs Vej 30 2000 Frederiksberg MA Odense Slotsgade 21B 5000 Odense C MA Aarhus Vesterbro Torv 1-3,

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Handelsgymnasiet - hhx

Handelsgymnasiet - hhx Handelsgymnasiet - hhx En gymnasial uddannelse Især for dig, der har lyst til at tage en videregående uddannelse Økonomi, salg, sprog og kultur, kommunikation, reklame eksport, markedsføring, ledelse,

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i bæredygtig it-udvikling ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

8 studieretninger KHS.DK

8 studieretninger KHS.DK Handelsgymnasiet HHX 8 studieretninger KHS.DK LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK 8 Stærke studieretninger på Køge Handelsgymnasium På Køge Handelsgymnasium kan du vælge mellem 8 studieretninger,

Læs mere