Flagermus projekt. I Sønderborg kommune

Transkript

1 Flagermus projekt I Sønderborg kommune A.Andersen november 2012

2 Augustenborg den 12 november 2012 Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Baggrunden for at DN-Sønderborg har valgt at arbejde med flagermusen tager udgangspunkt i, at alle arter af flagermus er fredet, er på EU s habitatdirektiv og bl.a. den danske rødliste. Der er derfor mange grunde til at flagermusen bør have opmærksomhed, ikke mindst fordi der i de Offentlige forvaltninger, der har til opgave at beskytte og fremme arten iht. Direktiver, love og bekendtgørelser er det vigtigt, at sagsbehandlere og forvaltere af natur og landskab har kendskab til arterne og deres forekomst og udbredelse, viden der i dag kun er tilgængelig i begrænset omfang. Den manglende viden er en væsentlig grund til at beskæftige sig med kortlægning af flagermusens udbredelse og at få artsbestemt de dyr der registreres. For at komme i gang med videnopbygning om flagermusen, har DN- Sønderborg startet et screeningsprojekt, hvor flere oplagte flagermus lokaliteter er besøgt igennem sæsonen Der er foretaget lydoptagelser, og dyrenes adfærd er studeret, samt lokaliteterne er vurderet. DN- Sønderborg har etableret kontakt til flagermus eksperten Julie Dahl Møller, DN s sekretariat hvor der er ført samtaler med Therese Nissen og Bo Håkansson, Bent Albæk Sønderborg kommune og Martin Reimer fra Naturstyrelsen (NST) Sønderjylland. Formål med projektet: Formålet med projektet er at registrere forekomster af flagermus i Sønderborg Kommune, med henblik på at forbedre kommunens og NST Sønderjyllands mulighed for at tage hensyn til flagermus i forbindelse med administration og drift. Registreringerne stilles til rådighed for Sønderborg Kommune, og for registreringer der omfatter NST s arealer stilles data også tilrådighed, med henblik på at forbedre kommunens og NST s indsats i forhold til Habitatdirektivet og biodiversitets konventionen. Erfaringerne fra projektet kan danne udgangspunkt for udarbejdelse af retningslinier for pleje af beplantninger og skovarealer, samt forvaltning af store gamle og farlige træer med sandsynlighed for forekomst af flagermus. Projektet skal formidle viden og øge opmærksomheden om flagermusbeskyttelse i Sønderborg Kommune. Projektet forventes i første omgang at strække sig over en 2-4 års periode. Projektet er igangsat med reference til Sønderborg Kommunes Agenda 21 strategi og de mål, kommunen har sat for den biologiske mangfoldighed og inddragelse af borgerne i udviklingen af kommunen. Der er også reference til publikationen god praksis for skovarealer med flagermus. Klip fra Sønderborg kommunes Agenda 21 strategi fra At stoppe nedgangen af biodiversitet. 2. At bevare og udvikle en varieret natur, der skaber mulighed for en rig og mangfoldig flora og fauna 3. Målsætning om biologisk mangfoldighed indarbejdes i kommende lokalplanforslag i naturområder og i byområder, hvor det har relevans. 4. At forpligte sig til at stoppe nedgangen af biodiversitet via underskrivelse af Countdown 201/2020-deklarationen. 5. Borgergrupper skal motiveres til at igangsætte Agenda 21-aktiviteter gennem støtte og rådgivning. 6. Der skal fortsat afsøges nye måder til at inddrage befolkningen i den kommunale opgaveløsning. Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Side 2

3 Hvad er der sket i 2012 sæsonen: DN-Sønderborg har afprøvet forskellige metoder, der går på kortlægning af flagermus forekomster på udvalgte lokaliteter i kommunen. Dels ved at aflytte de udvalgte områder med flagermus detectorer, og samtidigt se på dyrenes flyvemønster og adfærd, samt vurdere de forskellige områders egnethed for flagermus. De lokaliserede forekomster er indtegnet på 4 cm. Kort. Der er optaget lyde af flagermus i de forskellige områder, hvilket giver mulighed for at analysere lydbilledet ved hjælp af en pc, og herved have mulighed for at lære de forskellige arters skrig og frekvenser at kende. I juni 2012 lykkedes det Sønderborg kommune at få et møde arrangeret på Sandbjerg Gods, hvor flagermus eksperten Hans Jørgen Baagøe øsede af sin store viden om flagermus. Hans J. Baagøe gik i dybden med begrebet flagermus, artsbestemmelse og de udfordringer der er på det område, samt gennemgang af metoder og udstyr. Der blev sendt invitationer ud til DN og interesserede fra NST, og der var deltagelse fra kommunens Naturafdeling og Planafdeling. Lørdag den 25 august afholdt DN- Sønderborg den første offentligt annoncerde flagermus info og lytte aften ved Egetofte. Arrangementet var DN-Sønderborgs bidrag til EUROBATS arrangement Bat-Night 2012, samme dag hvor der i EUROBATS regi belv afholdt ture over hele Europa. Der mødte 16 personer og heraf var der 4 børn. Der var udbredt interesse overfor at høre om og lytte til flagermusen. Forslag til organisering. Der nedsættes en projektgruppe der består af personer fra DN-Sønderborg, Kommunen, NST (hvis der er interesse) samt evt. personer fra frivillighedsnetværket. 1. DN-Sønderborg er initiativtager og tovholder, og står for den overordnede planlægning og styring af projektet. a. DN Sønderborg der står for organisering, feltarbejdet og registreringerne b. DN-Sønderborg udarbejder arbejdskort hvor oplagte eller kendte flagermus lokaliteter er afmærket 2. Sønderborg kommune står for oprettelse af GIS kort, og indberetnings mulighed på kommunens hjemmeside. a. Kommunen bidrager med omtale af projektet på kommunens hjemmeside og oplysninger om, hvordan private kan være med til at passe på flagermusen b. Kommunen informere om hugst i gamle og syge bevoksninger, eller når farlige træer ønskes fjernet. 3. NST Sønderjylland informerer om hugst i gamle bevoksninger, og når der fældes syge eller farlige træer. 4. De frivillige deltager i de planlagte screeninger af udvalgte områder, og indberetter på kommunens hjemmeside om hvor der er set/hørt flagermus. 5. Det er projektgruppen der varetager kontakten med Sønderborg kommune, NST Sønderjylland, pressen samt DN s sekretariat og andre vigtige ressource personer. På nuværende tidspunkt har DN- Sønderborg en liste med navne på frivillige, der har interesse i at medvirke ved kortlægning af flagermus forekomster. Screening af udvalgte lokaliteter og landskabstyper samt bymæssige bebyggelser, forventes at blive udført af det etablerede flagermusnetværk, der vil blive sammensat af frivillige der er interesseret i at være med ved kortlægning af flagermus forekomster. Forud for aktivering af de frivillige vil der blive afholdt en introduktions aften, hvor formål og indhold samt hvad der skal til for at realisere projektet, vil blive fremlagt og diskuteret. Et realistisk bud på en intro- aften vil være engang midt i februar Den arbejdsgruppe der etableres, Flagermusgruppen, er åben for alle der har interesse i at være med i projektet. Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Side 3

4 Hvad går opgaven ud på. Der lyttes med simple detectorer, hvor de registrerede forekomster ind plottes på et 4 cm. Kort, hvorefter et hertil udarbejdet skema udfyldes med navn, dato osv. Ud fra kortlægningsresultaterne vil personer med kvalitetsdetektorer tage ud og optage flagermuslydene, se på dyrenes flyvemønstre og adfærd og dette sammenholdt med lydfilerne der analyseres på en Pc, vil være et godt værktøj til at kunne artsbestemme de fundne dyr/optagne lyde. Viden om forekomst af flagermus forekomst i huse vil også blive noteret, og hvis husejere er interesseret er der mulighed for at der fra gruppen aflægges et besøg for at se nærmere på stedet. DN- udarbejder ved sæsonens afslutning en afrapportering af registreringer der forelægges kommunen. Oplæg til indsats i Det er målet at Sønderborg kommune går med i projektet og medvirker ved, at etablere et GIS kort over hele kommunen, hvor borgerne har adgang til og har mulighed for at indberette når de ser flagermus. Kortet vil kunne vise borgernes observationer af steder, hvor der er set flagermus, gerne med borgernes angivelser af særligt vigtige træer eller beplantninger. Det vil bidrage til at formidle viden og øge opmærksomheden om flagermusbeskyttelse i Sønderborg Kommune. Målet med denne registrering er ikke en detaljeret registrering af antal individer, eller af hvor hyppigt de ses det pågældende sted. Heller ikke nødvendigvis af, hvilke arter der er tale om - men udelukkende et overblik over, hvor der i 2013 bliver set flagermus. Flagermusgruppen arrangerer i løbet af sæsonen et antal ture på hverdagsaftener. Turene arrangeres løbende sommeren igennem, og interesserede vil blive adviseret om turene pr. mail og på foreningens hjemmeside under arrangementer. Alle er velkomne på disse ture, og man skal ikke melde sig til på forhånd. Det kræver ingen forkundskaber at deltage i turene. De registreringer, der foretages, vil blive indtegnet på et 4 cm kort, og hvis kommunne medvirker ved at stille et GIS- kort tilrådighed, vil registreringerne blive indberettet på GIS-systemet. Flagermusgruppen deltager ved årest EUROBAT Bat night arrangement der holdes hvert år sidst i august måned. Flagermusgruppens registreringer Flagermusgruppen foretager detaljerede registreringer på prioriterede steder, ved at bruge de udarbejdede skemaer. Der arbejdes også på at udvikle en metode til at indtegne særligt hyppigt anvendte fourageringsområder, områder med særlig vigtig beplantning og områder med mulige ynglekolonier. Eventuelle fund af kolonier vil naturligvis blive registreret, men kolonierne flytter rundt, så en registrering kan ikke holdes ajourført. Til dette arbejde vil udskrifter fra kommunens GIS-system med fordel kunne anvendes. Gruppen vil ud fra opsamlet viden om arter og forekomster, arbejde på at undersøge om der er interesse blandt beboerne i udvalgte områder for et projekt til opsætning af flagermuskasser. Aktivitetsplan 2013 Januar: Oprettelse af projekt gruppe Kommunen, DN, NST, frivillige Statusmøde i projektgruppen med afrapportering af registreringer og erfaringer fra screenings året Udarbejdelse af informationsmateriale til kommunens hjemmeside og kortværk. Februar: Info aften for alle frivillige og andre interesserede Marts: Fælles tur med deltagelse fra kommunen til Sandbjerg gods og Sotterup Storskov, eller til områder hvor der f.eks. skal foregå træfældning, eller hvor der er særlig forekomster af flere arter af flagermus. Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Side 4

5 April: Evt. offentlig møde med deltagelse fra flagermus ekspert Fælles tur til Nørreskoven/Lilleskov eller Gråsten skov Maj: Fælles tur med deltagelse fra kommunen for at opleve flagermusen Sønderskoven, Nordborg sø, Juni: Fælles tur til Egetofte Staalmose og Fredsmaj Fællestur til Søerne ved Gråsten Juli: Fælles tur til Kegnæs August: Offentlig flagermusvandring på European Bat Night, natten mellem den 25 og 26 august, afholdes ved Egetofte Naturskole eller Sandbjerg Gods. Fælles tur til Bad Segeberg i Tyskland, som er et velkendt overvintringssted for flagermusen. September: Fælles møde med kommunen og drøftelse af registreringerne i forhold til træ fældninger. Oktober: Årets, registreringerne samles og der udarbejdes en års- rapport. November: Møde med frivillighedsnetværket hvor årets resultater vises og generelt at projektet diskuteres. December: Afrapportering og plan for registrering og indsats Flagermusgruppens registreringer: Målet er inden for de prioriterede områder at: - Dokumentere forekomst af flagermus i træ bevoksninger og i bygninger. - Registrere områder, der er fourageringsområder. - Registrere træer eller trægrupper, der benyttes som rastesteder. - Registrere ynglekolonier og om muligt vinteropholdssteder. Kort: Registreringerne indtegnes på kort udskrevet fra kommunens GIS-system, forudsat at kommunen er med på ideen. Registreringsperioder: Registreringerne foretages fortrinsvis de sidste 2 uger af juni, i juli og i de 2 første uger af august. Registreringer om morgenen sker fra senest 2½ time før solopgang til ½ time før solopgang. Registreringer om aftenen sker fra senest solnedgang til ca. 2 timer efter solnedgang. Se tabel over registreringstidspunkter. Alle øvrige registreringer er naturligvis også velkomne. Sådan gør du: I dagslys gås ruten igennem. Alle træer gennemses grundigt for spor af kolonier. Disse registreres på kortet. Flagermusene flytter ofte rundt mellem forskellige træer. Da yngle- og rasteområderne er beskyttet året rundt, også når der ikke opholder sig flagermus, registreres alle træer, man kan se benyttes som koloni eller nyligt har været det. Ved aftenregistrering er det vigtigt at starte ved de træer, hvor der er tegn på kolonier, og være der i tid før starttidspunktet. Ud-flyvningen kan ses i et kort tidsrum med start ved solnedgang. Udflyvningstidspunktet varierer fra art til art. Først brunflagermus, så dværgflagermus, så troldflagermus og til sidst vandflagermus. Morgenindflyvningen kan strække sig over et længere tidsrum, idet dyrene kredser om træet inden indflyvning. De sociale lyde og ungernes kald kan ofte høres uden detektor. Så lyt ved frekvenser fra 20 khz og nedefter. Kort før ud flyvningen kan man først høre tiltagende sociale lyde, som direkte efter ud flyvningen går over i de artsspecifikke lyde. Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Side 5

6 Struktureret terræn Vand nærhed Skov-bryn Skov Bosættelser Flagermus kasser Oversigt over de arter der er fundet og som måske kan forventes at blive fundet i Sønderborg Kommune. Bemærk: Skimmel flagermusen er pt. ikke registreret i Sønderborg kommune, men det kan ikke udelukkes at arten kan findes. Art Lokaliserings Skrig Ud-flyvnings tidspunkt Jagt og levested Før hhv. efter solnedgang Syd flagermus Eptesicus serotinus Vandflagermus Myotis daubentonii Brun flagermus Nyctalus noctula Pipistrel flagermus Pipistrellus pipistrellus Dværg flagermus Pipistrellus pygmaeus Langøret flagermus Plecotus auritus Trold flagermus Pipistrellus nathusii Frynse flagermus Myotis natteri Skimmel flagermus Vespertilio murinus khz; varighed indtil 23 ms, Stedtro, sommer/ vinter indtil 5 km 15 min før x Fra khz faldende til khz, mest ved 30 khz, hoved frekvens ca. 45 khz; varighed 3 7 ms. Vandrer, Sommer/vinter indtil 150 km obs. indtil km. Plip -lyd frekvensmoduleret khz, faldende til khz; varighed 13 ms, Plop lyd næsten konstant frekvens (16) khz ; varighed op til 28 ms. Fjernvandrer, Sommer/vinter km obs. indtil km , mest khz, hoved frekvens khz; varighed indtil 10 ms. Stedtro art, sommer/vinter i en radius på km , mest khz; varighed ca. 10 ms, sommer/vinter tendens til mellem lang vandring. Indtil 180 km i Tyskland. Den nedre harmoniske lyd falder fra ca. 55 til khz, den øvre falder fra over 80 khz til 40 khz, er ved 35 og 50 khz lidt tydeligere at høre. Stedtro art, sommer/vinter indenfor 10 km Hovedfrekvens 38 40kHz, faldende til khz; varighed ca. 12 ms. Frekvensmoduleret til konstantfrekvens. Fjernvandrer, Sommer/vinter indtil km. Fra khz faldende til 20 khz, ingen tydelig hoved-frekvens, god at kende ved khz; varighed ca. 2 3 ms. Stedtro/vandrer, sommer/vinter fra km, længste vandring km er set. Start frekvensmoduleret, ved slut næsten konstant frekvens, hovedfrekvens ved 25 khz, slut frekvens khz; varighed ca. 20 ms. Stedtro art, sommer/vinter vandring obs. indtil 1440 km. 30 min efter x x x 30 min før x x x x 30 min før x x x x x 30 min før x x x x 40 min efter (x) x x x x Ved solnedgang x x x x x 40 min efter x x x x x x 40 min efter X X x Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Side 6

7 Oversigt over opholdssteder for de arter der kan forventes at blive fundet i Sønderborg Kommune. Art Træer Bygninger Under jorden Brunflagermus XXxx - - Dværgflagermus XXxx XXxx - Frynseflagermus XXx XXx Xx Langøret flagermus XXx XXxx X Pipistrel flagermus XXxx XXxx - Skimmelflagermus - XXxx - Sydflagermus - XXxx - Troldflagermus XXxx Xx - Vandflagermus XXx - Xx Flagermus arternes opholdssteder. XX: meget anvendt opholdssted. X: anvendt opholdssted. -: Sjældent eller slet ikke anvendt opholdssted. X= sommeropholdssted x= vinteropholdssted (dvale). Brunflagermus. Brunflagermusen er en stor flagermus med smallere vinger end de to arter nedenfor. Den flyver typisk højt og frit. Det er den eneste hjemlige flagermus med to skrig (plipplop) Den registreres bedst ved 20 khz. Denne optagelse af brunflagermus rummer i første halvdel et par buzz. Sydflagermus. Sydflagermusen er en stor bredvinget flagermus. Dens skrig registreres bedst ved 25 khz. Der er typisk 7 skrig per sekund, når flagermusen flyver almindeligt, men hvis der er forhindringer eller byttedyr kan antallet af skrig forøges, så vi hører et karakteristisk buzz. Skimmelflagermus. Ligner sydflagermusen i flugten, skriget registreres også bedst ved 25 khz, men skimmelflagermusen skriger normalt kun med 5 skrig per sekund. En sikker adskillelse af Syd- og Skimmelflagermus kræver mere udstyr, se "time-expansion" nedenfor. Skimmelflagermus "revirsang". Om efteråret kan man høre Skimmelflagermus-hannernes revirsang (territorial sang). Denne sekvens er optaget med detektor ved 15 khz, men kan også høres med det blottede øre. Det er en karakteristisk monoton lyd med ca. 4 skrig per sekund. Troldflagermus. Troldflagermusen er en mindre flagermus, der ofte flyver i lysninger under træer. Dens skrig registreres bedst ved 40 khz. Vandflagermus. Vandflagermusen jager oftest over vand. Skrigene, der registreres bedst ved 44 khz, lyder "knitrende" Dværgflagermus. Dværgflagermusens skrig høres i et ret bredt frekvensområde; den kendes på at den registreres tydeligt over 50 khz, og bedst ved khz. En nærtstående art, især udbredt i Sønderjylland, udstøder skrig med lavere frekvenser (45 khz). Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Side 7

8 Lidt om flagermus detektor teknikken. Heterodyne detektorer De mest almindeligt tilgængelige bat detektorer arbejder på et princip kaldet heterodyning. Flagermus skriget bliver samlet op af en ultralyds mikrofon og blandes med produktionen af en høj frekvens fra en oscillator i detektoren. Dette frembringer lyde, som en summen og differencen af de to frekvenser. Så hvis bat-detektoren er indstillet til 50kHz og et indgående bat skrig er på 49kHz så er det forskellen på 1kHz, som vi kan høre. Summende signal (99kHz) ignoreres af indlysende grunde! Det er klart, hvis bat skriget er på 50 khz så hører vi intet, så outputtet af flagermus-detektoren er ikke en nøjagtig gengivelse af det originale skrig. Imidlertid udsender flagermus aldrig at en præcis konstant lyd, så dette er ikke noget problem i praksis. Ved at justere tuning frekvensen af flagermus-detektoren kan vi "lytte" til forskellige dele af skrigene og kan i praksis skelne skrig fra en række flagermusarter eller familier. Time ekspansion detektorer Time ekspansion detektorer virker ved digitalt at optage en kortfattet stump af flagermus skriget (oftest omkring et sekund) og afspilning af den i et langsommere tempo, typisk 10 gange langsommere. Således en frekvens på 50 khz sænkes til 5 khz, som er inden for det hørbare område. Fordelene er at hele strukturen af skriget kan høres så artsidentifikation ved hjælp af analyse software og sonogrammer vil være af meget høj kvalitet. Ulempen ved Time ekspansionssystemet er, at mens detektoren afspiller de optagne skrig kan der ikke høres andre skrig samtidigt fra forbi flyvende flagermus. Men mange modeller har også heterodyne eller Frekvens division systemer, som kan høres på den ene side af hovedtelefonen, så du fortsat kan lytte til "live" BAT skrigene og beslutte, hvornår et skrig skal optages i Time ekspansion mode. Time ekspansion detektorer har en tendens til at være dyrere end heterodyn og frekvens division detektorer. Frequency Division detektorer Frequency Division bat detektorer opdeler de indkommende frekvenser, normalt med 10, derved bringe de lyde inden for det menneskelige høreområde (f.eks 50 khz bliver 5 khz). Som med heterodyne detektorer hvor skrigene høres i "real time" gør det de karakteristiske rytmer let genkendelige for dem der er fortrolige med heterodyne, selv om forskellen i tonehøjde mellem forskellige opkald er mindre mærkbar for øret, når du bruger dette system. Som med Time ekspansion detektorer bliver hele skrig frekvensområdet indfanget, således at der kan foretages identifikation gennem grundige analyser, selv om der ved frekvensdeling indfanges færre detaljer, som har tendens til at gøre sonogrammet mindre klart. Fordelen ved frekvens division overfor Time ekspansion er, at den indfanger lyd er kontinuerligt så det er mindre risiko for at et skrig mistes, plus detektorerne har en tendens til at være billigere. Fuld spektrum, real-time sampling Ligesom Frekvens division og Time ekspansion detektorer, er fuld spektrum en real-time sampling detektorer der fanger alle frekvenser. Den samler ved meget høje rate for at indfange alle signal information og gengiver det i real-time - så du får detaljer i optagestrukturen som med Time ekspansion, men også i realtid løbende overvågning som med Frekvens division. Lyde kan optages og bruges med analyse software. Det muliggør en meget detaljeret analyse af lyden og et tydeligere sonogram i forhold til frekvens division. De er generelt dyrere end en frekvensdelt detektorer. Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Side 8

9 Registreringsskema til brug ved kortlægning af flagermusens udbredelse. Reg af: Dato: Tid: Område: GPS position: Vejret: Observations nr. på kort: Biotops beskrivelse: Formodet art: Observeret adfærd: Øvre skrig frekvens khz: Nedre skrig frekvens khz: Højeste skrig frekvens khz: Pibe - kvidre lyd fra træ/trægrupper: Pibe kvidre lyd fra bygninger: Konstateret ud/indflyvning: Træ med tegn på koloni: Bygning med tegn på koloni: Notater: Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Side 9

10 Registrerings- tidsrum Registreringer om morgenen sker fra senest 2½ time før solopgang til ca. ½ time før solopgang. Registreringer om aftenen sker fra senest solnedgang til ca. 2 timer efter solnedgang. Nedenstående skema dækker som et eksempel juli måned. Dato Solnedgang Registrering start Registrering slut Registrering start Registrering slut Solopgang Flagermusprojekt i Sønderborg kommune Side 10