Velkommen til: Generalforsamling i Dansk Svømmeunion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til: Generalforsamling i Dansk Svømmeunion"

Transkript

1 Velkommen til: Generalforsamling i Dansk Svømmeunion 2008

2 DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning Den skriftlige beretning fremgår af bilag 1 på siderne 3. Forelæggelse og godkendelse af regnskab 4. Unionens mål og visioner for fremtiden 5. Forelæggelse af budget Budgettet fremgår af bilag 3 6. Behandling af indkomne forslag Der er ikke indkommet forslag til behandling 7. Valg af bestyrelse jf. 8 a. Valg af unionsformand for 2 år Kaj Aagaard afgår efter tur og er villig til genvalg b. Valg af bestyrelsesmedlem med ansvar for økonomi for 2 år Vælges kun i ulige år c. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år Lars Jørgensen afgår efter tur og er villig til genvalg Frank Pedersen afgår efter tur og er villig til genvalg Danielle Keller afgår efter tur og er villig til genvalg 8. Valg af interne revisorer og suppleanter jf. 22 a. Valg af 1 intern revisorer for 2 år Finn B. Thomsen afgår efter tur og er villig til genvalg b. Valg af 1 revisorsuppleant for 2 år Vælges kun i de ulige år 9. Valg Appeludvalg jvf. 24 a. Valg af formand for Appeludvalget for 2 år Jens Klarskov afgår efter tur og er villig til genvalg b. Valg af 1 medlem til Appeludvalget for 2 år Per Hemmer afgår efter tur og er villig til genvalg 10. Eventuelt

3 BILAG 1 Bestyrelsens beretning for 2007 Kaj Aagaard (formand) Bent Frode Jensen (næstformand) Kjeld Egebo Larsen (økonomiansvarlig) Lars R. Jørgensen (bestyrelsesmedlem) Frank Pedersen (bestyrelsesmedlem) John Pihlkjær (bestyrelsesmedlem) Susanne Glasius (bestyrelsesmedlem) Danielle Keller (bestyrelsesmedlem)

4 Dansk Svømmeunions bestyrelsesberetning 2007 Vision og værdigrundlag Vi kan konstatere, at Dansk Svømmeunion har en stærk historie. Udpluk af denne er beskrevet i jubilæumsbogen 100 fantastiske år. Historien og traditionerne gennem 100 år udgør tilsammen fundamentet for den fremtidige udvikling. Vi bygger ovenpå og udvikler os videre. En stærk organisation skal også se fremad, og vi skal vide, hvad det er, vi vil, med vores virke. Vi skal have nogle mål og pejlemærker for øje. Samtidig eller nærmere parallelt med forslag til nye vedtægter og arbejdet med visionen om et samlet SvømmeDanmark, har vi i bestyrelsen og sektionerne arbejdet med Dansk Svømmeunions politiske program. Det har vi gjort for at få et samlet overblik over Dansk Svømmeunions politik på de mange områder, som svømmeidrætten skal udvikle sig på og forholde sig til. Det politiske program har været til høring på hjemmesiden over en længere periode og er vedtaget. Vi har været rundt i landet for at tage imod gode råd og anbefalinger. Vi ved godt, at alle ikke kan føle det samme ejerskab som den inderkreds, der har været med i processen. Det bliver så efterfølgende vores store udfordring. Der er en tæt sammenhæng mellem Danmarks Idræts-Forbunds (DIF) og Dansk Svømmeunions politiske program, men vores program indeholder unionens helt konkrete politikker og indsatsområder. Vi har beskrevet igen og igen, at det er vores klare mål at komme ud i alle afkroge af landet og er i og med ændringer i organisationen klar til at gå i gang med arbejdet. Således skal vi implementere vores indsatsområder eller i hvert fald udfordre de regionale udvalg, breddesektionen og klubber til at udvikle dansk svømning. Et politisk program må ikke forblive et hyldeprojekt. Det skal løbende ajourføres i tæt dialog med klubberne, og det skal synliggøres. Derfor tager bestyrelsens beretning i år sit udgangspunkt i det politiske program. Hovedoverskrifterne vil være som følger: Vision og værdigrundlag Børn Unge Voksne Ældre Klubberne Ledere og trænere Det samfundsmæssige ansvar Elitesvømning Anti-Doping Internationale opgaver Miljø og fysisk planlægning Uddannelse og udvikling Analyser i dansk idræt Kommunikation og medier Organisation og struktur Økonomi Samarbejde med sponsorer Sektionerne Samarbejde med Kongehuset 100 års jubilæum Afslutning På vores sidste bestyrelsesmøde i 2007 besluttede bestyrelsen, at klubudvikling skulle være vores væsentligste indsatsområde i de nærmeste år. Vi melder os klar til det. Breddesektionen er ved at være på plads. I skrivende stund har vi ansat en breddekonsulent til at dække Sjælland og en breddekonsulent til at dække Nordjylland. Vi ser frem til at ansætte yderligere to konsulenter til Midt- og Sydjylland og glæder os til, at de kommer rigtigt i gang. Der er blevet etableret en central kursusafdeling, som skal optimere hele vores kursusområde og gerne reetablere tabt terræn i de områder, hvor Dansk Svømmeunion ikke har fodfæste. I januar havde bestyrelsen et seminar med alle sektioner og afdelinger med det formål at forene vores samlede bestræbelser og få fælles fodslag. Her tog vi udgangspunkt i status på den nye organisation og fik talt om kommissorium for etableringen af det vedtægtsbestemte tværgående forum for sektioner og afdelinger. Endvidere fik vi drøftet oplægget til en ny intern kommunikationsstrategi. Vores nye interne kommunikationsstrategi samt vores politiske program skal tage udgangspunkt i vores værdier, der som bekendt lyder: Vi vil optræde og anerkendes for en idræt, der: - Er professionel og ambitiøs; som individ og som union stiler vi mod høje mål - Er ansvarlig; rollen som et af landets største idrætsforbund forpligter i forhold til vores medlemmer, klubber og samfundet - Er modig; vi står ved vores mål og meninger. Også i modvind - Er ærlig og åben; vi siger, hvad vi gør og vi gør, hvad vi siger 1

5 - Skaber glæde og begejstring ved leg, læring og udvikling i vand Det er tilfredsstillende, at medlemstallet er stabilt. Vi var i 2007 det tredjestørste specialforbund i DIF kun overgået af fodbold og golf. Medlemmerne er fordelt på cirka 200 klubber. Det er godt at konstatere fremgang, men det er vigtigt at analysere lidt på talmaterialet for at se, om vi kan gøre noget ved det de steder, hvor det halter. Egentlig kunne vi have mange flere medlemmer i Dansk Svømmeunion. Der er ventelister i rigtig mange klubber på grund af manglende vandtid. Det skorter ikke på ideer og lysten til at hidkalde flere forskellige medlemmer. Vores store udfordring er de nødvendige faciliteter til at dyrke vores idræt og til at tilbyde forskellige former for vandaktiviteter, således vi eksempelvis bliver bedre til at fastholde de unge. Det er en af vores sorte pletter. Når vi kigger på medlemstallene er langt den overvejende del af vores medlemmer børn, der skal lære at svømme. Med andre ord, Dansk Svømmeunion har ikke et rekrutteringsproblem, vi har en fastholdelsesudfordring. Set fra centralt hold mangler vi koncepter, der kan motivere klubberne til at skabe aktiviteter til de unge. Også her spiller ventelisterne og den manglende vandtid for klubberne ind. Så snart børnene har lært at svømme, mangler klubberne incitamenter til at fastholde dem. Nye børn skal ind i svømmeskolefabrikken, og således taber vi mange steder de unge på gulvet. Interne forhold: unionskontoret og udfordringerne på IT-området Dansk Svømmeunions administration/unionskontoret går ikke ram forbi. Således har vores nye organisation også konsekvenser for administrationen. I løbet af 2007 har administrationen haft meget travlt dels med vores 100 års jubilæum, dels med at forberede den nye organisation. Jubilæet har været altoverskyggende i 2007, åbent vandarrangementerne, jubilæumstidsskriftet, jubilæumsfesten, Wonderful Copenhagen Challenge og alt, hvad det har afstedkommet, har været i fokus fra administrationens side. Der er blevet løbet stærkt i samarbejde med de frivillige ledere, og det var da også med en vis udmattelse, at administration så frem til en god lang juleferie. I skrivende stund vokser vores administration, det er naturligt med vedtagelsen af den nye organisation, som tidligere nævnt. Der er ansat halvanden breddekonsulent. Vi mangler stadig to deltidskonsulenter. Der er endvidere ansat en deltids økonomi- og kontorassistent, der starter 1. april 2008 med henblik på at varetage tidligere regionale opgaver. Det er stadig bestyrelsens opfattelse, at administrationen arbejder hårdt, loyalt, målrettet og med stor entusiasme på at løse de opgaver, som bliver den pålagt. Administrationen arbejder konstant med at forbedre driftens kvalitet, og her er anvendelsen af IT et vigtigt værktøj. Administrationen anvender DIF som IT-leverandør. Med en ny enhedsorganisation i Dansk Svømmeunion fra januar 2008, hvor regionernes aktiviteter sammenlægges med unionens, har det været nødvendigt at se på systemanvendelser og optimering. Et nyt kursussystem har derfor haft højeste prioritet. Der er behov for et samlet system, som integrerer hjemmesiden med de administrative rutiner. Dette udgør således et højt prioriteret område. Børn Aqua Camps status i 2007 og det fremtidige arbejde Stadig flere klubber vælger at afholde en Aqua Camp i sommerperioden til glæde for en masse vandglade børn. I 2007 deltog over 1500 børn på camps fordelt over hele landet, og allerede på nuværende tidspunkt ser det ud til, at der kommer endnu flere camps i Børnene synes, det er sjovt og lærerigt at deltage på en Aqua Camp, fordi de bliver præsenteret for mange forskellige aktiviteter i vandet og på landjorden. De lærer eksempelvis at svømme crawl, springe i vandet på hovedet, kaste en redningskrans og yde førstehjælp. Hvert år sættes der fokus på et tema. Temaet for 2007 var DVD en Når børn lærer at svømme, og allerede nu er det fastlagt, at temaet for 2008 bliver konkurrencelivredning en aktivitet, som børnene helt sikkert vil synes er sjov og udfordrende. Hvordan er det nu med det der aflåste sideleje? To piger på Aqua Camp sommeren

6 Flere klubber er interesseret i, at Aqua Camp tilbuddet udbygges, så det i fremtiden vil være muligt at holde en camp ved stranden Aqua Beach Camp. Dansk Svømmeunion vil meget gerne være med til at udbygge konceptet. Et flertal af danske børn er nemlig utrygge ved at færdes i og ved havet (konklusion fra duelighedsundersøgelsen). Aqua Camp hygge i bassinet. For svømmeklubber, der er interesseret, er det muligt at få besøg af en af Dansk Svømmeunions konsulenter til at fortælle om Aqua Camp konceptet. Orientering om status på DUKA SVØM For 40 år siden blev DUKA etableret af det daværende Dansk Svømme og Livrednings Forbund på initiativ af formand Frede Borre var derfor et jubilæumsår, og det blev fejret på festlig vis, hvilket vi i Dansk Svømmeunion har været med til at markere. Vores to organisationer har i årets løb diskuteret fremtidens samarbejdsform. Her har vi peget på en løsning, hvor DUKA i højere grad blev en integreret del af unionen og samtidig tog fat på en udvikling, som i større omfang imødekommer klubbernes behov. DUKAs ledelse har ikke umiddelbart kunne godtage unionens tilbud. Da vi ikke kan stå i stampe, har vi bebudet en række nyskabelser, der også omfatter de breddeaktiviteter, som DUKA i øvrigt står for. Nyt mærkesystem på vej i 2008 I forlængelse af ovenstående vil vi i 2008 lancere Dansk Svømmeunions nye mærkesystem: Aqua Champ. Mærkerne vil blive færdigudviklet og markedsført i foråret Der er afsat midler til markedsføring og implementering af mærkerne. Vi håber, at klubberne vil tage godt imod det nye mærkesystem, der henvender sig til børn og unge. Formålet med mærkesystemet er at motivere den enkelte svømmer til alsidige og inspirerende oplevelser i vand. Systemet kan bruges som både motivation og belønning i forbindelse med svømmerens udviklingsforløb. Aqua Champ Distance Distancemærkerne findes fra kant til kant og op til meter mærket, så det er muligt for nybegynderen og for den meget øvede svømmer at blive belønnet med et mærke. Aqua Champ Svømning Der kan opnås et mærke indenfor stilarterne: brystsvømning, rygcrawl, crawl og butterfly. Derudover vil det være muligt at opnå et medleymærke, når svømmeren mestrer de fire stilarter. Aqua Champ Synkro, Udspring, Livredning og Vandpolo Der vil være tre mærker, indenfor hver disciplin, hvoraf det første mærke er det letteste at opnå, mens mærke tre vil være det sværeste. Det laveste niveau er kendetegnet ved elementære færdigheder, mens der på det højeste niveau skal kunne vises egentlige konkurrenceøvelser. Aqua Champ For den kompetente svømmer er det muligt at opnå henholdsvis Aqua Champ Bronze, Sølv og Guld. Mærkerne kan opnås ved en kombination af Distance, Svømning samt mindst to af mærkerne Synkro, Udspring, Livredning og Vandpolo. Unge Fremtidige opgaver: trække fokus i denne gruppe væk fra konkurrencesvømning, fastholdelse af unge Mange svømmeklubber har virkelig gode tilbud til svømmere, der ønsker og har forudsætninger for at dyrke konkurrencesvømning. Til gengæld er de alternative tilbud til svømmere, der ikke kan være med på højt konkurrenceplan ikke almindelige. Vandtid er ofte problemet, men kvaliteten i tilbuddene og økonomiske prioriteringer har også betydning. Resultatet er, at antallet af unge på disse hold ofte er ganske små, hvilket igen vanskeliggør fastholdelse af de, der er på holdet. Dansk Svømmeunion tror på, at vandpolo, udspring, synkro og livredning for unge kan være med til at gøre det spændende at fortsætte efter at have lært den elementære svømning. Mulighederne er mange, hvis man også tænker i alternative aktiviteter. Hvad med konkurrencelivredning og hvad med konkurrencer på et lidt bredere niveau inden for de øvrige sportsgrene i det hele taget? I forbindelse med de mange nye åbent vand tilbud, som dukker op over hele landet, gemmer der sig også spændende udfordringer for den unge målgruppe. Endelig kunne også eksempelvis forhindringssvømning være et godt supplement til de traditionelle tilbud. Et sådant tiltag ville 3

7 blandt andet være oplagt at udvikle i samarbejde med forsvaret (forsvarets gymnastikskole). For at disse alternative tilbud imidlertid skal have en chance for at blive ført ud i livet, er det strengt nødvendigt at koordinere indsatsen og samle kræfterne i projekter til at sikre, at der sker denne forskel. Voksne Masterssvømning I Danmark har vi primært konkurrencer for Masters i disciplinen svømning. Her er der høj aktivitet og gode internationale resultater, som man kan læse ud af svømmesektionens beretning. Rekruttering til kystlivredningstjenesten I samarbejde med TrygFonden rekrutterer vi hvert år over 100 unge mennesker til vores kystlivredningstjeneste. Disse unge mennesker bliver uddannet af TrygFonden kystlivredning og er vores ambassadører på strandene. Hardcore masterssvømmere med funklende medaljer om halsen. Kystlivredningsrekruttering også en oplagt udfordring for klubberne. Klubberne kunne med fordel forsøge at rekruttere disse personer til vintertræning, frivilligt arbejde med videre. Det bør vi drøfte yderligere sammen med klubberne og her forsøge at få noget synergi skabt mellem disse unge og klubberne. DIFs ungdomsnetværk DIF har ved flere lejligheder sat fokus på unge frivillige ledere i idrætten blandt andet ved at forsøge at rekruttere unge til Idrættens Lederakademi for unge, ungdomsnetværk med videre. Dansk Svømmeunion har administrativt forsøgt at rekruttere unge til disse tiltag. Det er endnu ikke lykkes, hvilket er beskæmmende, så der må sættes mere fokus på dette i unionen og klubberne. Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan finde unge, der har lyst til at være med i disse sjove og anderledes tiltag med henblik på at uddanne sig som leder. Ønsket om en frafaldsanalyse på unge i dansk svømning Bestyrelsen har et ønske om, på sigt, at analysere, hvorfor vores medlemsgruppe på unge er så smal og udgør en meget lille del af unionens medlemsskare. Masterssvømning er i vækst, og det glæder bestyrelsen, at voksne over 25 år også har lyst til at træne og konkurrere mere end hvad der svarer til almindelig motionssvømning. Arbejde på at få vinterbaderne ind i folden I det politiske program er nævnt, at vinterbadning kunne være et nyt aktivitetsområde inden for Dansk Svømmeunion. Den nuværende kontingentstruktur vil dog gøre dette arbejde vanskeligt. Derudover vil vinterbaderne ikke naturligt blive tiltrukket af de nuværende tilbud, hvorfor det vil være nødvendigt at udvikle aktiviteter, der møder netop vinterbadernes behov. Foruden aktivitetstilbud målrettet vinterbadere kunne også særligt tilrettelagte foredrag måske være en mulighed. På facilitetssiden kunne vi komme med anbefalinger til indretning og vedligeholdelse af vinterbadningsfaciliteter. Fleksible tilbud til voksne I det politiske program fremgår det, at voksne har behov for fleksible tilbud fra svømmeklubbernes side. Bestyrelsen tror på, at det er vigtigt, at klubberne er opmærksomme på, at der etableres fleksible tilbud til voksne på samme måde som i eksempelvis de kommercielle fitnesscentre. Mange steder er begrænsningen jo (endnu engang) adgang til svømmehallen og at have den fornødne vandtid. Men det skal ikke afholde os fra at tænke kreativt og hele tiden forsøge at optimere brugen af den vandtid, som vi har til rådighed. 4

8 Status på Danmark Svøm Langt. I 2008 samarbejde med Halinspektørforeningen Danmark Svøm Langt er unionens vigtigste landsarrangement for bredden. I 2007 deltog således 26 klubber, og dette antal er lille for et landsdækkende arrangement med 200 potentielle afviklingssteder. En barriere for at afvikle arrangementet er nogle steder adgangen til svømmehallen. Vi har derfor kontaktet Halinspektørforeningen, for at forsøge at lancere arrangementet som et samarbejde mellem den lokale svømmeklub og den lokale svømmehal, koordineret af Dansk Svømmeunion i samarbejde med Halinspektørforeningen. En sideeffekt af dette vil forhåbentlig være et godt samarbejde mellem to for hinanden vigtige interessenter i lokalområdet. P.t. beskrives konceptet, og det er vores håb, at vi allerede i 2008 kan puste nyt liv i Danmark Svøm Langt. Hertil skal lægges, at vi håber at indgå et samarbejde med Hjerteforeningen (måske først fra 2009) således, at vi kan få sat fokus på det sunde i at gå i svømmehallen. Ældre Flere steder i landet er det svømmehallen, der organiserer svømningen for ældre. Vi finder, at svømmeklubberne med fordel kunne forsøge at arrangere ældresvømning. Der bliver flere ældre over 60 år i det danske samfund, og mange af de ældre ønsker sig en aktiv ældretilværelse fyldt med motion. Endvidere er det jo en mulighed at arbejde målrettet med at få mobiliseret det frivillige lederpotentiale, der findes blandt den ældre del af befolkningen. Det er i mange år blevet påpeget, at de ældre kunne bidrage til at hjælpe klubberne med at dække deres store behov for socialt samvær samt øse ud af de erfaringer og kompetencer, de blandt andet har opbygget gennem et langt arbejdsliv. Klubberne Bestyrelsen har besluttet, at klubudvikling er det vigtigste satsningsområde i de kommende tre år. Dette er der taget hul på i udviklingsafdelingen og breddesektionen. Det vil være vigtigt også at analysere på de forskellige regionale udvalgs områder. Vi kender medlemstallene fordelt på alder og køn. Det kunne ligeledes være spændende at kigge på medlemstallene for de forskellige regionale udvalgs geografiske områder. Dansk Svømmeunion havde i klubber. Vi havde medlemmer. De var af hankøn, var kvinder af klubbernes medlemmer var under 19 år var imellem 19 og 24 år, og var over 24 år. Bestyrelsens holdning til det fremtidige foreningsbegreb herunder debatten i DIF DIF lægger i deres politiske program op til debat om foreningsidrætten. Skal vi fortsat holde fast i det lovregulativ, som omhandler specialforbund og foreningers deltagelse med videre i DIF, eller er der behov for et mindre stramt foreningsbegreb? Kongressen om fremtidens idræt i 2005 formulerede en række overvejelser for så vidt angår fremtidens foreninger. Disse overvejelser arbejder DIFs foreningsudvalg videre med, og Dansk Svømmeunion tager herefter tråden op. Mange voksne - især kvinder - dyrker en række idrætsgrene udenfor foreningerne, fordi disse idrætsgrene er fleksible og nemme at gå til, og fordi der ikke er umiddelbart behov for, at idrætsudfoldelsen sker i et mere organiseret tempo. Det drejer sig om flere idrætsgrene - også svømning. Fleksible åbningstider i fitnesscentre og svømmehaller tiltrækker denne gruppe. Det kan vi kun glædes over ud fra den betragtning, at det er sundt at dyrke idræt, og formålet må vel være, at så mange som overhovedet muligt dyrker et eller andet, der forbedrer deres velbefindende. Men spørgsmålet er, om vi skal søge at tiltrække denne gruppe medlemmer i foreningsidrætten med de kendte foreningsbegreber som kvalitet i træning og instruktion, socialt fællesskab, konkurrence- og stævnetilbud, eventuelle fordelagtige forsikringsordninger med videre som argumentation. Det kunne gøres ved et mindre stramt foreningsbegreb med tilbud om foredrag og anden faglig bistand samt stævnedeltagelse på udvalgte områder. Man kunne også spørge, om det er foreningernes ansvar, med deres frivillige ledere, at opfinde tilbud til idrætsinaktive som led i almindelig sundhedsfremme. Vi tror ikke, at der er nogen vej udenom. Kulturministeriet har taget initiativ til nedsættelsen af et tværministerielt udvalg om motions- og idrætsaktiviteter ( Danmark i bevægelse ) også kaldet Breddeidrætskommissionen. DIF deltager i dette udvalgsarbejde med to medlemmer. Breddeidrætskommissionen skal tage stilling til: Befolkningens idræts- og motionsvaner og udviklingen heri, herunder særligt belyse børn og unges idrætsvaner og samspillet mellem deltagelse i den organiserede idræt, den kommercielle og selvorganiserede idræt. Det er en særlig opgave for udvalget at belyse, hvordan man får flere børn til at dyrke idræt bl.a. gennem et forbedret samspil mellem skoler, SFO-er og 5

9 idrætsforeninger om idræt efter skoletid. Udvalget skal især fokusere på den gruppe af børn, som i dag ikke er idrætsaktive. På årets Aqua Clinic i Idrættens Hus havde vi inviteret Idræts- og fritidschefen fra Næstved kommune til at forestå et foredrag om kommunernes forventninger til idrætten. Her var det tydeligt, at man fra kommunernes side ønskede et tættere samarbejde med idrætsforeningerne. De nye kommuner er endnu ikke kommet så langt i deres arbejde med fritidssektoren, men vi vil stærkt opfordre til, at man tager handsken op i foreningerne og er med til at finde velegnede løsninger. Det kan også være løsninger, hvor der skal tænkes utraditionelt. Det kan være ældresvømning i morgen- og formiddagstimerne, og det kan være særlige konstruktioner af skolesvømning. Hvem siger, vi har fundet den endelige løsning i samarbejdsformen med halinspektørerne? På det generelle forebyggende plan skal Dansk Svømmeunion fortsat bidrage til sundhedstiltag, der sigter på at fremme motionsudøvelse. Idrættens positive indvirkning på den enkeltes helbred er dokumenteret i talrige undersøgelser og gør motion og idræt til et af de vigtigste elementer i bestræbelserne på at højne den danske folkesundhed. Dansk Svømmeunion skal i sundhedsoplysning og i det hele taget i den generelle samfundsdebat synliggøre svømningens mange sundhedsmæssige kvaliteter og bidrage til de løbende initiativer, som offentlige myndigheder sætter i værk for at få danskere til at bevæge sig mere i hverdagen. Idrættens betydning for sammenhængskraften i det danske samfund udgør den anden store positive sideeffekt af foreningsidrætten, som Dansk Svømmeunion skal bidrage med på det forebyggende plan. Foreningsidrættens ambition om at ville rumme alle og skabe gensidigt forpligtende fællesskaber på tværs af sociale, køns-, etniske, fysiske, politiske og religiøse forskelle er meget væsentlig for det danske samfund i en tid, hvor det bliver stadig sværere at samle folk på tværs af deres umiddelbare egeninteresser. Dansk Svømmeunion skal derfor holde fast i princippet om, at klubberne skal være åbne for alle og løbende holde øje med, at foreningsidrætten ikke bevæger sig over i en mere eksklusiv og lukket forening. Dansk Svømmeunion skal i samarbejde med DIF løbende synliggøre foreningsidrættens samfundsmæssige kvaliteter på dette område og deltage i den offentlige debat om, hvorledes klublivet og svømningen kan styrke sammenhængskraften i det danske samfund. Det er Dansk Svømmeunions opfattelse, at den danske foreningsmodel vil kunne imødekomme de øgede forventninger. Vi skal absolut være tro overfor vores kernevirksomhed, primært at lære folk at svømme, men vi forestiller os, at der vil komme øget fokus på aktivitetsudvikling, kvalitet og service. Kommunerne vil ganske sikkert stille krav til foreningsidrætten, og brugerne vil stille ændrede krav til foreningerne. Det vil givet ikke være alle klubber, der magter eller har lyst til at tage nye områder op. Der er grænser for de frivilliges indsats. Men vi forventer, at større klubber, eventuelt med professionelt ansatte, tager udfordringerne op. Mulighederne er mange, og samfundets syn på forebyggelse, motion og sundhed vil skabe nye veje og nye aktiviteter samt nye samarbejdspartnere. Skal vi så kalde det partnerskaber i stedet for medlemsforeninger? Er nogle mere medlemmer end andre? Taler vi udelukkende om kontingenter eller er vi henne i noget, vi kan kalde brugerfinansiering? Hvad med demokratiet? Hvordan definerer man en forening, når de økonomiske tilskud skal gøres op? Der er mange åbne spørgsmål, men vi må ikke vige uden om debatten. DIF og Dansk Svømmeunion anerkender, at der kan være behov for at nuancere foreningsbegrebet, men vurderer også, at det er en mere omfattende proces, der skal gennemføres. I realiteten er det også et spørgsmål om faciliteter og råderet i vores tilfælde over vandtid i svømmehaller, og politikerne må finde ud af, hvordan de vil støtte idrætten, når og hvis vi påtager os opgaven. Vi støder ofte imod modsatrettede interesser, når kommunerne lægger budgetansvaret for svømmehallerne ud til den enkelte halinspektør. Dansk Svømmeunion vil inddrage ovennævnte tanker og flere i debatten med de regionale udvalg og klubberne. Organisationsudvikling af klubber I 2007 er der kun givet bistand til de klubber, som eksplicit har ønsket assistance fra Dansk Svømmeunion. Der har således ikke været foretaget systematisk markedsføring af vores muligheder for at bistå klubberne med dette. Klubbesøg og klubsamarbejde Året har i høj grad været præget af arbejdet med 100 års jubilæet, og i den forbindelse har unionen 6

10 arbejdet direkte sammen med Svømmeklubben NORD, Aalborg Svømmeklub, Silkeborg Svømmeklub, Vejle Svømmeklub Triton, OSLF, Ringe Svømmeklub, Svømmeklubben KVIK Kastrup og Helsingør Svømmeklub. Det tætte samarbejde omkring konkrete, utraditionelle og spændende projekter har afgjort forstærket båndene mellem klub og union, og det har været tydeligt, at øget kendskab til hinanden er med til at styrke samarbejdet også på andre områder. På elitedelen samarbejdes der med kraftcentrene, og der har været afholdt møder med alle kraftcentre. På facilitetsdelen har der været rådgivning af en række klubber med henblik på bygning af nye svømmehaller samt renovering af disse. Sundhedsprojekter i samarbejde med klubberne I forbindelse med strukturreformen har kommunerne fået nye store opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne udarbejder sundhedspolitikker, opretter sundhedscentre og afsætter midler til sundhedsfremmende tilbud. Svømning/Bevægelse i vand er en optimal motionsform for overvægtige og for personer med skader i bevægeapparatet. Det bør således være muligt for Dansk Svømmeunions medlemsklubber at få andel i de afsatte midler og puljer i kommunerne. Dansk Svømmeunion og DIFs konsulenter kan være behjælpelige med råd og vejledning til opstart af sundhedsprojekter i klubberne. Fremtidige opgaver: netværkssamarbejde mellem klubberne På efterårets møder i de nye regionale udvalg var der et udtalt ønske om at styrke netværk mellem klubber, ledere, trænere og instruktører. Dette vil blive et af breddesektionens vigtigste indsatsområder de kommende år, og vil kunne være medvirkende til at udvikle klubberne til bedre at kunne møde de forventninger, omverdenen stiller. Ledere og trænere Service tilbud: WinGrodan, status på foreningspakken Elektroniske værktøjer kan lette de frivillige lederes arbejde. På dette område er det med WinGrodan og Octo Statistik lykkedes at etablere velfungerende systemer, der til fornuftige priser kan hjælpe klubberne med at løse opgaver relateret til konkurrencesvømning, herunder stævneafvikling og resultathåndtering. På medlems- og økonomiadministrationsområdet har Dansk Svømmeunion valgt at læne sig op af DIFs Foreningspakke. Foreningspakken er bygget på et Maconomy system, som unionen også anvender til økonomistyring og bogholderi. Foreningspakken har været under udvikling i mange år og har overstået børnesygdommene. Systemet er bygget op over en central server, således at data ikke mistes ved nedbrud, virusangreb eller lignende. Foreningspakken er et standardsystem, og nogle klubber kan ikke få deres ønsker opfyldt af systemet. Vi mener dog stadig, at Foreningspakken udgør et fornuftigt bud på et administrationssystem til idrætsforeninger. Ligestillingsnetværket, frafaldsanalyse i samarbejde med DIF DIFs bestyrelse besluttede ved et møde i februar 2007, at følgegruppen vedrørende ligestilling, i forlængelse af det politiske program, skulle udarbejde en strategi og en handlingsplan på ligestillingsområdet. Denne strategi og handlingsplan er nu sat i værk. Den består dels i at benytte et antal specialforbund som rollemodeller på ligestillingsområdet, dels i at bruge mentorordninger og netværksdannelser som centrale værktøjer i udviklingen af disse rollemodeller. Handlingsplanen består i et treårigt projekt, hvor minimum fem specialforbund inviteres til at fungere som rollemodeller for de øvrige forbund. Projektets konkrete mål er, at de fem forbunds bestyrelser i 2010 har en tredjedel kvinder blandt sin midte. DIF yder støtte til rådgivning og procesbistand, mens forbundene forpligtiger sig til at stille med en tovholder og til at gennemføre den handlingsplan, som er lagt for forbundet. Dansk Svømmeunions bestyrelse valgte at lægge ansøgning ind for at være med. Det fremgår af vores politiske program, at: Rekruttering af flere kvinder til leder- og trænerhverv er et indsatsområde. Andelen af især unge klubledere er faldet markant i de seneste 20 år, og selv om andelen af såvel kvindelige klubtrænere som ledere har været stigende, er der især en underrepræsentation af kvinder på leder- og trænerposter på de højeste niveauer inden for idrætsverdenen. Dette gælder også Dansk Svømmeunion. Det er vigtigt at få flere unge og flere kvinder ind i lederarbejdet. Både unge og kvinder har andre indgangsvinkler end de modne mænd og kan derfor tilføre klubberne ny inspiration, ny dynamik og nye måder at gribe klubarbejdet an på. Bestyrelsen besluttede parallelt med ansøgningen at nedsætte et ligestillingsnetværk. Direktør Pia Holmen er tovholder for netværket, og formand Kaj Aagaard er bestyrelsens repræsentant. Vi har i ansøgningen til DIF foreslået, at netværket beskæftiger sig med: 7

11 Hvorfor er der ikke flere kvindelige topledere og toptrænere i dansk svømning muligheder og barrierer? Talentudvikling af de kvinder, der har træner- og lederpotentiale, fastholdelse, men også rekruttering af unge kvinder. Lederuddannelse. Erfaringsudveksling iblandt deltagerne i netværket samt mulighed for at søge ekstern inspiration og input. Hvordan sætter vi kvinder og ledelse på dagsordenen i dansk svømning? Hertil lægger vi op til netværket selv at beslutte, hvor man bedst kan gøre en forskel. Vores ansøgning blev imødekommet af DIFs bestyrelse. Således er syv specialforbund med i projektet. Som en del af projektet har vi fået plads til en kvinde på Idrættens Lederakademi. Denne plads er tildelt Danielle Keller fra bestyrelsen. Ligestillingsnetværket er gået i gang med arbejdet i 2007 og har i 2007 afholdt to møder, herunder et længere igangsættermøde i forbindelse med Aqua Clinic i Idrættens Hus. Der er planlagt mødevirksomhed i Der vil være mere at fortælle i forbindelse med den mundtlige beretning på generalforsamlingen. Bestyrelsens fokus på ligestilling i 2007 havde også den positive sidegevinst, at der blev peget på to kompetente og kvalificerede kvinder, der ved den ekstraordinære generalforsamling i 2007 blev valgt ind i Dansk Svømmeunions bestyrelse. Fremtidige opgaver: uddannelsestilbud også i vandpolo, synkro, livredning og udspring Den nye kursusafdeling er etableret. Kaj Aagaard er bestyrelsens repræsentant i afdelingen. Morten Kjær vil være chef for den daglige drift. John Stougaard vil fortsat tage sig af administrationen øst for Storebælt, mens Sanne Skousen Holm har overtaget kursusadministrationen vest for Storebælt. Kirsten Christiansen vil som kursusadministrator varetage, at der er instruktører til de enkelte kurser og være ansvarlig for kursussteder på trænerliniens kurser. Kursusafdelingen består endvidere af bestyrelsesrepræsentant John Pihlkjær, leder af trænerlinien Nikolai Nordsborg, leder af officialslinien Leo Lykke og leder af lederlinien Johnny Riisager Jørgensen. Endelig er Dansk Svømmeunions konsulent, Sanne Høck, tilknyttet afdelingen som faglig konsulent. Kursusafdelingen skal sikre, at svømmeklubberne kan få uddannet deres instruktører, trænere og ledere for at kunne varetage de relevante funktioner i klubben. Dansk Svømmeunions kurser skal fortsat stå for et højt fagligt niveau og udbydes i en frekvens, der svarer til efterspørgslen. Kurserne skal i stor udstrækning placeres i nærheden af kursisterne. For at sikre god dialog ønsker vi valgt fem kursusambassadører - én i hver af de nye regionale udvalg. Til kursusafdelingens opgaver hører, at: Sikre den løbende udvikling og strategi for området Tage overordnede beslutninger vedrørende kursusafvikling Vurdere kursusudbuddet Vurdere og igangsætte revisionsarbejde Have kontakt til regionernes kursusambassadører og sikre, at der er dialog Sikre kontakten til de kursusansvarlige i de sportslige sektioner såvel hvad angår svømningens grunduddannelse som øvrige kurser Have tæt kontakt til eliteafdelingen vedrørende udvikling af den elitære kursusrække Have tæt kontakt til den DDS-ansvarlige og sikre afvikling af officialskurser Tage beslutninger om særlige strategiske indsatser i sorte områder på Danmarkskortet Fastsætte og løbende ajourføre retningslinier for kursusafvikling Udarbejde retningslinier for dispensationer og evalueringsprocedurer Sikre instruktørpleje/instruktørtræf/ videreuddannelse/nordic Education Group med videre Sikre løbende instruktørrekruttering Sikre synlighed og markedsføring Sikre årlig udgivelse af kursusfolder Sikre en let og enkel administration med kendte retningslinier Sikre tidssvarende IT-værktøjer til en smidig administration Godkende kursuspriser og være ansvarlig for kursusafdelingens økonomi Kursusafdelingen i den nye organisation havde første møde primo november og atter ultimo januar. Vi er i gang med at gøre de overordnede headlines operative. Det samfundsmæssige ansvar Livredningsstrategien herunder lancering af livredningsbogen Det er en stor glæde, at vi på generalforsamlingen i 2008 forventer at kunne lancere en ny 8

12 livredningsbog. TrygFonden har gjort det økonomisk muligt for os at have en redaktør og forfatter ansat i et halvt år til at skrive bogen. Den bliver fagligt velfunderet, grundig samt enkel og nem at gå til. Livredningsbogen vil blive opdelt i tre hovedafsnit: Livredning for alle, Livredningstjenester og Livredning i skole, fritid og klub. Der skal her lyde en stor tak til TrygFonden, som har gjort det muligt for os at kunne udgive bogen. Alle indtægter fra bogen vil gå til at støtte svømmedueligheden og livredningssagen i Danmark. Livredningsbogen er en del af den strategi, der er udarbejdet med udgangspunkt i det politiske programs afsnit om det samfundsmæssige ansvar. Samtidig er det et stort ønske fra bestyrelsens side, at vi opruster på livredningssagen. Det er Dansk Svømmeunion, der er førende på det faglige område både hvad angår kystlivredningen og bassinlivredningen. Vi har eksperterne på livredningsområderne og har i de senere år oprustet via international benchmarking på området. Det er en hjertesag for den nuværende bestyrelse, at vi kan gennemføre vores politiske program på dette livsvigtige område. Samarbejdet med TrygFonden ny samarbejdsaftale skal på plads i 2008 Samarbejdet med TrygFonden er tæt, tillidsfuldt og omfattende. Vi har igennem årene arbejdet sammen om andre projekter end kystlivredning (duelighedsundersøgelsen, DVD om svømmeundervisning af børn med videre). P.t. arbejder vi, som nævnt i ovenstående afsnit, sammen om en livredningsbog, der vil fremstå som en grundbog inden for alt livredning. Men selvfølgelig er det vigtigste samarbejde med TrygFonden vores kystlivredning. Det blev i 2007 besluttet, at Tryg på Stranden projektet skulle afløses af et varigt samarbejde de to organisationer imellem. Samarbejdet vil fremover hedde TrygFonden kystlivredning. Således er der ikke længere tale om et projekt, men om en varig samarbejdsrelation og organisation omkring sagen: badesikkerhed i Danmark. Alt kommunikation omkring projektet vil fremover bære TrygFondens og Dansk Svømmeunions logoer som faste samarbejdspartnere. Dansk Svømmeunion er sekretariat for TrygFonden kystlivredning og omfanget af samarbejdet har med årene antaget dimensioner, som vi ikke forestillede os, da vi indledte samarbejdet for 10 år siden. Kystlivreddere på board i Københavns Havnebassin. Således er vi i fællesskab vokset fra at være et pionér- og håndholdt projekt til en professionel administration med fire fuldtidsansatte medarbejdere i en kystlivredningsafdeling. Dertil kommer, at vi skal bruge cirka 130 livreddere om sommeren foruden en række instruktører, driftsledere, materielansvarlige med videre, som alle ansættes ad-hoc. Kystlivredningsafdelingen er i samarbejde med TrygFonden blevet en naturlig del af hverdagen i vores administration, og der er næsten daglig kontakt og sparring med Tryg- Fondens ansvarlige medarbejdere på området omkring badesikkerhed. Denne del af vores organisation løfter en væsentlig og vigtig del af vores kernekompetencer indenfor Dansk Svømmeunion. Bestyrelsen anser det for værende et stort privilegium, at vi kan have et samarbejde med TrygFonden, der har de økonomiske midler til, at vi kan gennemføre så mange af de sager, som er en del af vores hjerteblod og samfundsmæssige ansvar. Naturligvis giver samarbejdet også udfordringer fra begge parters side. Hvordan aftaler vi roller, ansvar, kompetence med videre? Alle disse udfordringer klarer vi, og disse dele overskygges af, at vi i fællesskab løfter, udvikler og fremmer en god sag, der i Danmark er langt bagud den øvrige verden, nemlig vores badesikkerhed. Her ved vi, at TrygFonden kystlivredning er med til at gøre en kæmpe forskel. Den seneste formelle samarbejdsaftale med TrygFonden, der blev indgået i 2003 er håbløst forældet og for længst overgået af virkeligheden. Aftalen udløber med udgangen af Proceduren for at indgå en ny aftale er aftalt i styregruppen mellem TrygFonden og Dansk Svømmeunion. Vi ser frem til mange års fremtidig samarbejde til gavn for badesikkerheden i Danmark. 9

13 Tryg på Stranden sæsonen 2007 fakta og strategi I år 2007 havde vi bemanding af 19 tårne, to af dem ved havnebadene i København. Vi havde 122 livreddere, der i gennemsnit alle havde knap fem ugers tjeneste. Omregnet betyder det, at samlet antal uger var 582 (i alt timer). I 2008 udvider vi med tre tårne ved Vestkysten. Livredderne rapporterede i 2007 om i alt 611 hændelser med alt fra almindelig førstehjælp (glasskår i foden) til alvorlige ulykker, hvor personer i livsfare blev hentet ind fra vandet. Badesikkerhed er lidt af en udfordring i Danmark. Sikkerhedsniveauet på de danske strande er set med livredningsøjne nærmest ikke-eksisterende. Kendetegnende er: utidssvarende redningstrekanter med ofte gammelt rustent udstyr samt mangel på skiltning (eller anden information) omkring sikkerhed. Udplacering af livreddere er ligeledes en stor sjældenhed. Rådgivning om badesikkerhed kan ikke bestilles hos konsulenter eller andre eksperter i Danmark. Dansk Svømmeunion har sammen med TrygFonden den største viden på området. Det betyder, at TrygFonden og Dansk Svømmeunion ofte vil være lokomotiv for initiativer, som kommunen senere bør udføre - eksempelvis standarder for skiltning ved de danske strande. Udplacering af kystlivreddere er en stor og tung specialopgave, som ikke kan løses lokalt på professionel vis. TrygFonden og Dansk Svømmeunion ønsker at være en stor og aktiv spiller inden for badesikkerhed med kommunen som aktiv partner, da ansvaret altid vil ligge der. Samarbejdets indhold vil fremover udvikle sig til også at omfatte: - Risikovurdering af badestederne i Danmark - Standarder for skiltning og introduktion for kommunerne - Udvikling af retningslinjer for redningstrekanter - Forskning; udvikling af druknestatistikker og deskriptive analyser af hestehuller i indre danske farvande - Etablering af en oplysningstjeneste - En light udgave af tårnet til strande, der ikke kan bære den store tårnløsning Kært barn har fået nyt navn Som nævnt tidligere i beretningen er Tryg på Stranden per 1. januar omdøbt til TrygFonden kystlivredning. Ved al kommunikation (nyheder, pressemeddelelser, plakater, brochurer, udstyr med videre) vil Dansk Svømmeunions logo fremgå med en tekst, hvor vi krediteres som samarbejdspartner. Svømmeduelighedsundersøgelsen; konklusion og forbedringspotentialer Dansk Svømmeunion har længe haft et stort ønske om at få afdækket, hvor gode danskernes svømme- og livredningsmæssige færdigheder er. Derfor fik unionen (med økonomisk støtte fra TrygFonden) i foråret foretaget en befolkningsundersøgelse (duelighedsundersøgelse), der belyser dette emne. Det var en god jubilæumsgave fra TrygFonden at få de økonomiske ressourcer til at gennemføre denne vigtige undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget af analyseselskabet Epinion. Nedenfor følger en oversigt over de væsentligste konklusioner og forbedringspotentialer fra undersøgelsen. Hele undersøgelsen kan downloades på Dansk Svømmeunions hjemmeside. Konklusioner: 95 procent af den danske befolkning giver udtryk for, at det er vigtigt at kunne svømme. I praksis kan flere end hver tredje dansker ikke svømme 200 meter, som er den nordiske definition på svømmeduelighed. 96 procent af den danske befolkning giver udtryk for, at det er vigtigt at kunne redde en person i land. I praksis mestrer hver tredje dansker ikke nogen livredningsfærdigheder, og hver anden dansker er ikke i stand til at redde (bjærge) et andet menneske. otte ud af 10 danskere føler sig trygge i åbent vand. Anderledes ser det ud for børnene. Hvert andet barn føler sig ikke lige så tryg ved at færdes ved åbent vand som i en svømmehal. Svømmeundervisningen i skolen er afgørende for, hvor mange gode svømmere der er både blandt børnene og i befolkningen under ét. 81 procent af forældrene mener, at det er vigtigt, at deres børn via skoletilbud lærer at svømme. Forbedringspotentialer: Udbrede viden om badesikkerhed til den resterende del af befolkningen. Forbedre svømmehalsfaciliteterne. Bidrage til en genopfriskning af førstehjælpskompetencen. Afhjælpe de manglende livredningsfærdigheder. Skabe bedre synlighed omkring svømmeklubbernes tilbud. Højne svømmefærdighederne blandt den voksne/ældre del af befolkningen. 10

14 Bidrage til at skabe større tryghed i åbent vand for børnenes vedkommende. Møde med kommuner om svømmeduelighed Duelighedsundersøgelsen afslører mangler i danskernes svømme- og livredningsfærdigheder. Disse mangler ønsker Dansk Svømmeunion at rette op på hvilket imidlertid kræver samarbejde på flere fronter - her ikke mindst fra kommunal side. Derfor rettede Dansk Svømmeunion i sommeren 2007 henvendelse til samtlige landets kommuner i håb om at få skabt dialog om de resultater, som undersøgelsen har afdækket. Henvendelsen resulterede i tilbagemelding fra cirka 10 kommuner, hvoraf tre (Haderslev, Odense og Slagelse) ønskede at få besøg af Dansk Svømmeunion. Konklusionen fra de tre besøg var blandt andet et stort ønske om efteruddannelse af folkeskolelærere på svømme- og livredningsområdet. Kommunerne spurgte også ind til, om Dansk Svømmeunion har i tankerne at undersøge, hvordan det ser ud med sikkerheden i forbindelse med skolesvømningen og kommunernes krav til sikkerhed ved offentlige badeanlæg - herunder krav til lærernes sikkerhedsmæssige færdigheder. Endelig var der et ønske om, at Dansk Svømmeunion er rådgiver på facilitetsmæssige spørgsmål: nye svømmehaller og renovering af eksisterende anlæg. Efteruddannelse af svømmelærere: erfaringer og efterspørgsel Flere kommuner har fået skræddersyet kurser til lærere og pædagoger indenfor førstehjælp og livredning. Flere af unionens dygtige livredningsdommere har holdt kurser i blandt andet Gentofte, Allerød og Københavns kommune. Efterspørgslen på disse kurser er stigende, så der er ingen tvivl om, at 2008 også bliver et travlt år. Skolesvømning status I forbindelse med duelighedsundersøgelsen blev der spurgt ind til, hvor mange børn, der modtager svømmeundervisning i skoleregi. 89 procent af de adspurgte børn fortalte, at de modtog svømme-undervisning i skolen. En procentsats, som ligger tæt op ad den procentsats på 87 procent som Dansk Evalueringsinstitut kom frem til i deres undersøgelse tilbage i Børnene betaler prisen i form af begrænset svømmeduelighed, når skolesvømningen nedprioriteres. Undersøgelsen belyser dog ikke omfanget af skolesvømningen, det vil sige, hvor længe børnene modtager svømmeundervisning. Flere kommuner har de seneste år skåret ned i varigheden af svømmeundervisningen. En problematisk udvikling, som helt sikkert får konsekvenser for børnenes svømmeduelighed fremover. Sundhedsprojekter i samarbejde med kommuner og svømmeklubber I forbindelse med strukturreformen har kommunerne fået nye store opgaver indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne udarbejder sundhedspolitikker, opretter sundhedscentre og afsætter midler til sundhedsfremmende tilbud. Svømning/bevægelse i vand er en optimal motionsform for overvægtige og for personer med skader i bevægeapparatet. Således bør det være muligt for Dansk Svømmeunions medlemsklubber at få andel i de afsatte midler og puljer i kommunerne. Dansk Svømmeunion og DIFs konsulenter kan være behjælpelige med råd og vejledning til opstart af sundhedsprojekter i klubberne. Usikkerheden om ansvaret for sikkerheden i danske svømmehaller: høringssvar til Justitsministeriet Dansk Svømmeunions administration får i det daglige mange henvendelser omkring sikkerhedskravene til de danske svømmehaller og svømmeklubber. Desværre må vi konstatere, at der ikke findes klare regler omkring dette. Lovgivningen på området er de seneste år blevet diskuteret meget. Pr. 1. januar er der i den danske lovgivning ikke en bestemmelse, som eksplicit nævner, hvem, der har ansvaret for at træffe sikkerhedsbestemmelser i danske svømmehaller. I praksis betyder det, at ejeren af en svømmehal har ansvar for at vandaktiviteter kan udføres ansvarligt. Måske bliver lovgivningen ændret til, at politiet igen skal føre tilsyn med offentlige badeanlæg og træffe bestemmelser om 11

15 sikkerhedsforanstaltninger. I 2007 har vi afgivet høringssvar til Justitsministeriet omkring dette. Dansk Svømmeunion følger udviklingen nøje. Samarbejde med Dansk Skoleidræt Samarbejdsaftalen om De Danske Svømmeprøver er udløbet, og vi har derfor ikke længere et formelt samarbejde med Dansk Skoleidræt. Vi er dog inde i en konstruktiv dialog omkring et nyt samarbejde på længere sigt (eventuelt nye mærker). Endvidere vil Dansk Skoleidræt gerne have mulighed for at sælge vores DVD: Når børn lærer at svømme. Samarbejde med Dansk Handicap Idræts- Forbund (DHIF) I 2007 blev vi kontaktet af DHIF med henblik på at udvide samarbejdet. De vil gerne have uddannet nogle af vores svømmeoverdommere til internationale dommere for handicapsvømning. Dommerudvalgets formand arbejder videre med dette sammen med DHIF. På lidt længere sigt er det også tanken, at vi kan uddele information på vores træner- og instruktøruddannelse omkring personer med handicap, der svømmer i en rask klub. Endelig overvejer vi også muligheden for udarbejdelse af spot-kurser for instruktører i svømmeklubberne, som ligger i forlængelse af Dansk Svømmeunions instruktøruddannelse. Der er mange andre gode ideer til, hvordan, vi som specialforbund kan samarbejde med hinanden: kurser indenfor varmtvandsmotion, registrering af handicap-svømmernes tider samt en generel styrkelse/udvikling af informationen på begge forbunds hjemmesider. Fremtidige opgaver: samarbejde med Hjerteforeningen Hjerteforeningen har Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary som protektor. Da hun gerne ser, at hendes protektioner samarbejder på kryds og tværs, overvejede vi, hvilke af protektionerne, der kunne passe til os. Vi besluttede os for at kontakte Hjerteforeningen, der har en rigtig god sag og er en dygtig og seriøs organisation. Vi har talt om et samarbejde vedrørende Danmark Svøm Langt og Christiansborg Rundt. Et samarbejde mellem Hjerteforeningen og Dansk Svømmeunion skal have fokus på sundhed signaler, som bestyrelsen gerne ønsker fokus på. Vi håber, at kunne løfte sløret for, hvordan vi kommer til at samarbejde med Hjerteforeningen snarest muligt. Elitesvømning Dansk elitesvømning i udvikling (status på Eliteplan 2002) Elitesvømningen er ved udgangen af 2007 væsentlig forandret i forhold til starten af satsningsperioden med Team Danmark. En start, der blev igangsat med vedtagelsen af Eliteplan Forandringerne og ændringerne for svømmerne, klubberne og eliteafdelingen har været ganske mange. Elitesvømningen i Danmark står ved indgangen til et vigtigt olympisk år markant stærkere og mere lovende end ved starten af satsningsperioden i Stærkere og lovende på grundlag af en række talenters gennembrud i 2007, men også på grund af et godt VM på langbane i Melbourne i Australien i marts Uden at gå i detaljer med Eliteplan 2002, så er de fleste punkter fuldt ud implementerede, og resultaterne som følge af den ambitiøse satsning kan så småt aflæses i resultaterne ved internationale mesterskaber. I dag hersker der ingen tvivl om, at Eliteplan 2002 var nødvendig for dansk svømnings internationale status og mulighederne for at følge med udviklingen på den internationale scene. Her tænkes blandt andet på ansættelsen af en internationalt erfaren udenlandsk landstræner, tilførslen af flere ressourcer til dansk svømning, både økonomisk, men også i form af forbedrede muligheder for at arbejde struktureret og videnskabeligt med træningen samt testning af svømmerne i de forskellige bruttogrupper. Udviklingen går stærkt på den internationale scene, eksempelvis kan en medaljetager fra EM på kortbane i 2002 have svært ved at begå sig på finaleniveau ved nutidens EM på kortbane. Et billede, der også til en vis grad er kendetegnende både for EM og VM på langbane. En udvikling, som betyder, at der for de kommende år også venter udfordringer og forandringer for dansk elitesvømning. Udfordringer og forandringer som en ny elitesatsning fra skal sikre, at dansk svømning vil være parat til. Resultater: VM på langbane, EYOF (ungdoms OL), EJM og EMK VM på langbane i Melbourne, Australien, blev afholdt i marts måned og var samlet set et rigtig godt mesterskab for dansk svømning. I forhold til målsætning og succeskriterier aftalt i samarbejdsaftalen med Team Danmark, så var der tæt på opfyldelse af alle opsatte mål. I forhold til forventninger og afklaringer sat i forhold til svømmernes umiddelbare situation før afrejsen var der tale om et VM klart over forventningerne. Forventninger, der inkluderede tre til fire finalepladser og ligeså 12

16 mange OL-kvalificerede. Nogle af de tilbagevendende udfordringer for dansk svømning, for eksempel at præstere under pres og at få teamet til at fungere, lykkedes holdet rigtig godt med før og under VM. Samlet set blev det til den første danske herremedalje ved et VM på langbane siden 1986, idet Jakob Andkjær, i 50 meter butterfly, svømmede en bronzemedalje hjem. Ved EM for juniorer i Antwerpen, Belgien, blev det sammenlagt til én finaleplads, 11 semifinaler og én dansk juniorrekord. Fra stævnet er det væsentligt at fremhæve, at antallet af personlige rekorder for de danske svømmere lå ganske højt. Samlet endte andelen af personlige rekorder i forhold til det samlede antal starter på cirka 60 procent. Eftersom en del af svømmerne var første års juniorer ved EJM, skal det blive spændende at følge nogle af disse svømmere, eksempelvis Pernille Larsen og Katrine Holm Sørensen, frem mod EJM i Ved EYOF (ungdoms OL) i Beograd, Serbien, gjorde de helt unge årgangssvømmere en rigtig god figur. Det blev til en flot bronzemedalje til Amalie Emma Thomsen i 400 meter individuel medley, syv finaler og otte B-finaler. Jakob Andkjær med VM-bronze om halsen. Et stort øjeblik. Yderligere blev det til fire A-finaler, fem semifinaler, fire OL-kvalifikationer, 13 danske rekorder og seks nordiske rekorder. Ved EM på kortbane i Debrecen, Ungarn, i december måned blev det også til en international seniormedalje idet Lotte Friis, i 800 meter fri, vandt guld. EMK i Ungarn fortsatte på mange måder de gode takter fra VM i Melbourne, og holdet som helhed præsterede atter på fornem vis under pres. Udover guldmedaljen til Lotte Friis, blev det til 12 finaler, ni semifinaler, 14 danske rekorder og to nordiske rekorder. Ved World Cup stævnerne i Stockholm og Berlin blev det også til medaljer til de danske svømmere. De tre lovende talenter, Lotte Friis, Mads Glæsner og Chris Christensen præsterede alle at hente to medaljer hjem til Danmark ved disse stævner. Funklende EKM-guld klæder Lotte Friis. En stolt Amalie med EYOF-bronzemedalje om halsen og blomster i hånden. En samlet præstation af de 11 svømmere, som lå klart over det forventede inden stævnet gik i gang. Mission og vision for dansk elitesvømning Arbejdet med at formulere en ny elitesatsning for dansk svømning for perioden har bragt alle eliteafdelingens interessenter i spil. Der har i foråret 2007 været afholdt et åbent dialogmøde for alle eliteklubber, og i efteråret 2007 gennemførtes en række sparringsmøder med kraftcentrene og seniorbruttogruppe-svømmerne. Formålet med dette arbejde har været et ønske om, at den nye elitesatsning bliver så bredt funderet som overhovedet muligt. Processen med at formulere den nye elitesatsning startede i eliteafdelingens styregruppe, og slutter også i styregruppen i starten af 2008, hvor styregruppen forventes at godkende planerne for, hvordan dansk elitesvømning skal struktureres frem mod næste OL i En vigtig sparringspartner i arbejdet med den nye elitesatsning er naturligvis Team Danmark, og 13

17 arbejdet med den nye elitesatsning har været tæt koordineret med styregruppen, hvor Team Danmarks direktør, Michael Andersen, og Dansk Svømmeunions Team Danmark konsulent, Charlotte Falkentoft, også har plads. Dansk Svømmeunion er repræsenteret i styregruppen ved bestyrelsesmedlemmerne Kaj Aagaard og Lars Jørgensen, ved direktør Pia Holmen samt ved aktiv repræsentant Anders Beck. Det er et centralt udgangspunkt for den nye elitesatsning, at Team Danmark finder den nye model støtteværdigt på samme niveau som i indeværende satsningsperiode. Under arbejdet med at formulere den nye elitesatsning er det blevet klart, at bestyrelsens mission for eliteafdelingen skal ændres og formuleres bredere. For nuværende er missionen centreret omkring udvikling af svømmere til international elite. I forhold til de modtagne inputs fra interessenterne, står det klart, at den fremtidige elitesatsning bør funderes på en bredere mission. En mission, som forventeligt også vil omfatte udvikling af eliteledere, elitetrænere og naturligvis svømmerne. Eliteafdelingens vision bør dog stadig centreres omkring udvikling af danske elitesvømmere til allerhøjeste internationale niveau. Mediebilledet for dansk elitesvømning Mediebilledet for dansk elitesvømning er i skrivende stund ikke tilfredsstillende. Der har i 2007 klart været en forbedret dækning af svømning, men niveauet er stadig utilfredsstillende. Det er efterhånden sjældent, at journalisterne rejser med ud til de store internationale mesterskaber. I stedet vælger de at dække mesterskabet hjemmefra. De forbedringer som 2007 trods alt har vist skyldes primært at resultaterne har været gode, samt at der i forhold til udvalgte medier efterhånden er opbygget en god og troværdig relation mellem dem og eliteafdelingen. Netop disse to faktorer, fortsat resultatfremgang og fortsættelsen af at opbygge personlige relationer hos medierne, er helt centrale. Eliteafdelingen overvejer på lidt længere sigt, at kompensere for fraværet af danske journalister ved selv at håndtere denne opgave på en faglig og professionel facon. Det være sig via brug af nye kommunikationsmidler så som korte videoklips (MP4 format) og lydoptagelser (MP3 format) af interviews med svømmerne. Strategien bag er at gøre det nemmere for de hjemlige journalister at dække svømningen på distance. Kommentar til Team Danmarks elitekommuner Team Danmark har ved årsskiftet 2007/2008 indgået aftaler med 15 kommuner om etablering af eliteidrætskoncepter. Etableringen af aftalerne giver både de relevante svømmeklubber, men også Dansk Svømmeunion, nogle vigtige strategiske muligheder for at løfte både talentudvikling og elite i de pågældende kommuner. Der er her tale om, at der bliver tilført ekstra ressourcer til de svømmeklubber, som i samarbejde med Dansk Svømmeunion formår at udnytte denne mulighed. Eliteafdelingen vil i den kommende elitesatsning fra via ændringer af kraftcenterkonceptet være klar med en oplagt mulighed for udvalgte svømmeklubber, at søge mere kvalificeret ind i samarbejdet med Team Danmarks elitekommuner. Det aldersrelaterede træningskoncept og implementeringen af denne I Eliteplan 2002 har talentudviklingen en central plads. Satsningen på at frembringe nye talenter til den fremtidige elitesatsning har været og er stadig stor. Arbejdet med at sikre, at fødekæden leverer de nye talenter, som Dansk Svømmeunion har brug for, for at være i stand til at leve op til de mål som eliteafdelingens vision og mission lægger op til, er meget central. Med ansættelsen af en fuldtidsansat talentudvikler i 2006 blev dette arbejde yderligere fokuseret. Et meget vigtigt projekt for talentudvikleren har været, at være projektleder på en bog om aldersrelateret træning i svømning. Et projekt, som er støttet af Team Danmark, og et projekt, som har en række stærke faglige medforfattere og bidragsydere. Bogen, som udkommer første halvår 2008, vil blandt andet give en række praktiske og konkrete træningsanbefalinger på alle relevante træningsområder i forhold til at kunne udvikle svømmere hen imod en fremtidig international elitekarriere. Færdiggørelsen af bogen vil blive markeret med en plan for, hvordan implementering af bogens anbefalinger skal finde sted overfor de danske svømmeklubber og klubtrænerne. Det er helt centralt for Team Danmark og Dansk Svømmeunion, at bogen ikke blot kommer til at stå på hylden hos målgruppen, men at den kommer til at gøre en forskel for SvømmeDanmark. Derfor vil bogens færdiggørelse blive fulgt op af en plan for, hvordan implementering af bogens anbefalinger vil blive markedsført overfor målgruppen. Mere konkret vil implementeringen blandt andet omfatte ændringer og justeringer af Dansk Svømmeunions elitetræneruddannelse og opstart af en seminarrække med bogens forfattere som oplægsholdere. En af de bagvedliggende tanker i projektet er, at bogens anbefalinger og de ændringer som implementeringen vil medføre, kan medvirke til at kvalificere og bevidstgøre danske eliteklubber og deres trænere frem mod 14

18 en styrket og yderligere kvalificeret udvikling af internationale topsvømmere. En bevidstgørelse, som skal medvirke til, at formindske og udligne noget af den geografiske skævvridning som dansk elitesvømning oplever i øjeblikket. Skævvridningen, hvor meget af elitesvømningen er centreret i Østdanmark, er dog ikke en opgave, som alene løses af anbefalingerne fra bogen om det aldersrelaterede træningskoncept, af implementeringsplanerne og af eliteafdelingen alene. Uddannelsesmuligheder eller mangel på samme for elitesvømmerne Det har igennem lang tid været påpeget af eliteafdelingen, at uddannelsesmulighederne for elitesvømmerne ikke er tilstrækkelige. Dansk Svømmeunion kan ikke alene ændre på uddannelsesvilkårene og må derfor læne sig op af Team Danmarks kontakter og officielle påvirkningsmuligheder på området. Det er bestyrelsens holdning, at der bør være en ubrudt rød tråd fra de nyetablerede eliteidrætsfolkeskoleklasser, til de forlængede ungdomsuddannelser og frem til de videregående uddannelser. Det er helt centralt for dansk svømnings fremtidige udviklingsmuligheder på et internationalt plan, at det bliver nemmere for de bedste og ældre af vores elitesvømmere at uddanne sig parallelt med, at de opfylder de stigende krav til træningsindsats. Her tænkes først og fremmest på, hvordan mulighederne og rammerne for at tage en videregående uddannelse struktureres. I dag har en Team Danmark godkendt elitesvømmer ikke ret til at få individualiseret sit skema på eksempelvis universitet eller anden højere læreanstalt. I hvert enkelt tilfælde skal der forhandles og argumenteres overfor uddannelsesinstitutionen. Men det er også et vigtigt ønske, at der nu, efter cirka 20 år med muligheden for at kunne forlænge en ungdomsuddannelse fra tre til fire år, bliver talt revidering af denne ordning. Her tænkes både i forhold til kravene til eksempelvis gymnasierne, men også i forhold til at gøre det forlængede forløb endnu mere fleksibelt og individuelt tilpasset den enkelte elitesvømmer. Fokus på dansk idræts etiske kodeks Dansk Svømmeunion med som pilotprojekt DIF og Team Danmark inviterede i 2007 Dansk Svømmunion sammen med tre andre specialforbund til at deltage i et pilotprojekt, som omhandler implementeringen af DIF og Team Danmarks etiske kodeks for eliteidrætten i Danmark. Projektet går ud på at sætte fokus på den udfordring, det er, at få kommunikeret kodekset ud til idrætsudøvere, trænere, ledere med mere. I løbet af pilotprojektet vil der blive sat fokus på en etisk problemstilling inden for hvert af de deltagende forbund, der skal munde ud i en strategi for, hvordan problemstillingen og løsningsforslag kan formidles ud til de involverede målgrupper. Projektet startede op i slutningen af året og vil fortsætte i Samarbejdet med DSTS Eliteafdelingen har et godt og konstruktivt samarbejde med DSTS, om end det er tydeligt, at DSTS som organisation har haft et par svære år rent organisatorisk, også i forhold til at finde sin plads i det danske svømmelandskab. I efteråret 2007 er en ny dialog dog påbegyndt med DSTS og deres nye formand, Kim Dietrichsen. En dialog, som gerne skal munde ud i et udbygget samarbejde, og i at DSTS fastholder sin rolle overfor eliteafdelingen som talerør for den danske trænerstab. Sammenhængskraften i dansk svømning set i perspektiv med professionaliseringen af dansk elitesvømning For at kunne fastholde en international høj målsætning i fremtiden og for ligeledes at kunne fastholde svømmere i en højere alder anser bestyrelsen det for nødvendigt, at dansk svømning skaber bedre økonomiske rammer for vores allerbedste svømmere. Det vil sige, at budskabet er, at vores bedste svømmere i stigende grad skal have mulighed for at kunne leve en semi- eller fuldtidsprofessionel tilværelse som svømmere. I dag har de bedste svømmere et liv, hvor S.U., støtte fra Team Danmark og Dansk Svømmeunion, diverse småjobs, forældre og mindre præmiepenge udgør de primære og lidt usikre indtægtsmuligheder. De fleste af de svømmere som vores egne bedste internationale svømmere konkurrerer imod lever allerede i dag en semieller fuldtidsprofessionel tilværelse. En sådan tilværelse bør vi også i dansk svømning arbejde på at kunne tilbyde vores bedste svømmere. Bestyrelsen ønsker, at eliteafdelingen i 2008 diskuterer finansieringen og rammerne for at professionalisere tilværelsen for de bedste svømmere med eliteklubberne. Hvordan kan vi sammen løfte denne opgave uden at skævvride og forringe dansk svømnings sammenhængskraft? Eliteudviklingen i synkro, vandpolo, udspring og livredning - herunder målet om disciplinanalyser i alle discipliner For et par år siden besluttede bestyrelsen at udføre en disciplinanalyse af alle unionens discipliner. Analyserne blev udfærdiget i 15

19 samarbejde med sektionerne. Analyserne beskriver følgende, både hvad angår nationale og internationale faktorer: Konkurrencekvalitet niveau? Konkurrencekvantitet niveau? Træningsfagligt niveau både kvantitativt og kvalitativt? Olympisk status? VM s sportslige kvalitet og betydning? EM s sportslige kvalitet og betydning? Store internationale konkurrencer af væsentlig betydning? Forventes det fremtidige resultatniveau at være højt? Er der et kvalificeret talentgrundlag? Er der beskrevet en elitepolitik med tilhørende strategi- og handleplaner? Er der konsensus og sammenhæng i elitearbejdet fra klub til landshold? Er elitesatsningen politisk forankret i klubberne? Økonomiske ressourcer/muligheder? Kommercielle muligheder både for disciplinen og den aktive? Medieinteresse? Tilskuerinteresse? Hvor ressourcekrævende er disciplinen/idrætsmateriel? Sundhedsrisici (slidskader, vægtpineri med videre)? Miljø- og facilitetsmæssige faktorer (adgang til faciliteterne)? Det er helt klart, at disciplinanalysen er et nyttigt værktøj til at få gang i en dialog om status på disciplinen imellem sektionerne og bestyrelsen. Vi må dog også erkende, at vi ikke har fået fulgt op på disciplinanalyserne i tilstrækkelig grad. Disciplinanalyserne i 2007 viste, at de sportslige sektioner bør arbejde mere breddeorienteret og på længere sigt få udviklet eliteaktive. Fundamentet er skrøbeligt i flere af vores discipliner. Åbent vand svømning som ny og godkendt sport i dansk svømning og i DIF Svømning i åbent vand er i international sammenhæng anerkendt som en selvstændig disciplin, og 10 kilometer svømning i åbent vand er for første gang på det olympiske program i Beijing i Med den store interesse åbent vand svømningen har haft i Danmark i jubilæumsåret, har Dansk Svømmeunion besluttet, at bede medlemsklubberne om indberetning af medlemmer, der dyrker svømning i åbent vand. I den forbindelse er det oplagt en udfordring, at medlemstallene opgøres i december måned, mens selve åbent vand svømningen primært foregår i sommermånederne. Svømning i åbent vand vokser i popularitet. Stadig flere danskere er friske på en dukkert i det fri. De første indberetninger viser, at klubberne opfatter mange af medlemmerne som åbent vand svømmere. Det er vigtigt, at unionen forsøger at vejlede klubberne til korrekt fortolkning af begrebet åbent vand svømning, således vi ikke får svømmere i friluftsbade med i disse opgørelser, men udelukkende folk, der dyrker svømning i hav, fjorde og søer. Mange af deltagerne i åbent vand arrangementerne er ikke medlem af svømmeklubberne, og det må være et mål at tilbyde disse svømmere et medlemskab i svømmeklubberne. Det er derfor vigtigt, at svømmeklubberne er opmærksomme på mulighederne, og forsøger at målrette tilbud til åbent vand svømmere. Grundtræningen kan sagtens ske i svømmehallen sammen med andre svømmere, men den bedste forberedelse fås ved træning i det fri i sommermånederne, således at navigation og svømning i uroligt vand bliver almindeligt. Med genindførelsen af Danmarks Mesterskaber i åbent vand svømning håber Dansk Svømmeunion at medvirke til at give disciplinen et kvalitetsstempel, som, i kombination med åbent vand begivenhedernes fokus på bred brystsvømning, forventes at kunne give mange mennesker en anderledes oplevelse med svømning i det fri. Målet er at nå over registrerede åbent vand svømmere og mindst 25 deltagere til DM, som er DIFs minimumsgrænse for godkendte aktiviteter og dermed DIF tilskud og DIF medaljer. Anti-Doping Samarbejdet med Anti-Doping Danmark Eliteafdelingen lægger stor vægt på og anvender en del ressourcer på at håndtere opgaven med 16

20 antidopingarbejdet. Glædeligvis har der i 2007 udelukkende været administrative opgaver at løse, og dermed ingen positive dopingtests på danske svømmere. Vi ønsker i samarbejde med Anti-Doping Danmark at forstærke oplysningsarbejdet overfor bruttogrupperne i Den største del af ressourcerne anvendes dog på at administrere og efterleve FINAs (Det international svømmeforbund) regler på området. Der er meget bureaukrati og meget lidt brug af ny teknologi forbundet med at administrere både ansøgningerne omkring TUE (Therapeutic Use Exemption) og de såkaldte out-of-competition (også kendt som whereabouts ) skemaer. Efterhånden som de bedste danske svømmeres internationale niveau er steget, er arbejdsbyrden både for svømmerne, men også for eliteafdelingen og administrationen steget ganske betragteligt i forhold til at håndtere dette arbejde. Arbejdet vægtes højt af bestyrelsen og administrationen, men det er meget ønskeligt, at FINA strømliner arbejdsprocesserne omkring TUE og whereabouts, så ressourcerne i anti-doping arbejdet kan anvendes bedst muligt for alle parter. Derved får FINA også mulighed for eksempelvis at nedsætte sagsbehandlingstiderne på TUEansøgningerne, og alle parter kan bruge mere tid på forebyggelse og oplysning end på administration og bureaukrati. Internationale opgaver Nyt fra Nordisk Svømmeforbund Den nordiske kongres og styrelsesmøde fandt sted i Norge i maj Vi ser fra Dansk Svømmeunions side dette nordiske samarbejde som væsentligt. Det gælder på flere niveauer, hvor man har sine egne møder og på den måde kan inspirere til udvikling. Det er fast punkt på dagsordenen, at de nordiske repræsentanter fra henholdsvis LEN og FINAs bestyrelser, Sven Egil Folvik fra Norge og Kurt Mikkola fra Finland, giver detaljerede redegørelser fra arbejdet i LEN og FINA. Det giver os andre et indblik i de punkter vi efterfølgende skal tage stilling til på eksempelvis LENs kongresser. Således får også formanden for LENs svømmekomité en fast invitation. Søren Korbo er altid velforberedt og sikrer, at såvel de øvrige nordiske lande som vi i Dansk Svømmeunion er velorienterede. Det nordiske samarbejde udgør også første skridt på vejen mod pladser i det europæiske samarbejde. Det er vigtigt, at man gør sig kendt i det nordiske, såfremt man skal gøre sig håb om at blive valgt eller udpeget - til en af komiteerne eller bestyrelsen i LEN. På næste kongres/styremøde på Færøerne skal vi tage stilling til den kommende periode. Samarbejdet i det nordiske har udviklet sig til også at omfatte et fast møde i forbindelse med LENs kongresser. Vi kan drage nytte af alligevel at være samlet. Masters er også en del af det nordiske samarbejde. Nordisk Svømmeforbunds bestyrelse finder det vigtigt, at møderne i nordisk mastersregi forankres i det Nordiske Svømmeforbund. Nyt fra det Europæiske Svømmeforbund (LEN) Vi kan mærke, at valgene for en ny fireårig periode nærmer sig. Der er fuld gang i magtkampene og korridorsnakken. På vores nordiske møde på Færøerne i maj 2008 skal de nordiske lande finde de repræsentanter, som vi sammen kan gå ind for. Det vil være vigtigt for Dansk Svømmeunion at få norske Sven Egil Folvik placeret så fremtrædende som overhovedet muligt. Han gør et stort arbejde. Han tænker nordisk og er hertil meget respekteret i det internationale arbejde. Søren Korbo fra Danmark nyder samme respekt for sit mangeårige arbejde som formand for LENs svømmekomité. Han er eneste dansker i et FINA udvalg og har som sekretær i FINAs svømmekomité siden 1996 været medansvarlig stævneleder i svømning ved alle VM og OL. Næste store udfordring bliver OL i Beijing. Leif Panduro har vist sig som en fornyer i arbejdet i den medicinske komité. Der er kommet større åbenhed omkring de emner, man beskæftiger sig med der. Dette er til gavn for os alle. LENs medicinske komité har som hovedopgave at varetage dopingkontrol til europæiske stævner. I den forløbne valgperiode har fokus udvidet sig til også at omfatte andre medicinske spørgsmål - eksempelvis svømmeskader og medicinsk sikkerhed ved stævner. I forbindelse med europæiske arrangementer vil der fremover med mellemrum blive arrangeret små symposier for trænere og atleter. Vi kan byde LENs medicinske komité velkommen til et af deres ordinære møder til afholdelse i København i maj Kent Sørensen har også spillet en betydelig rolle for udvikling af LENs Masters komité. Han har stået for at formulere vision og målsætninger for komitéens arbejde. Masters komitéen samler alle disciplinerne under ét. Masters disciplinerne betegnes ofte som de hurtigst voksende discipliner i LEN. LENs kongres fandt i 2007 sted i Bruxelles i Belgien. Fra dansk side deltog Kaj Aagaard, Søren Korbo, Leif Panduro, Kent Sørensen og Henrik Morgen Hansen (landsholdskoordinator for vandpolosektionen). Fra administrationen deltog 17

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Dansk Svømmeunion - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Vores fokus er på udviklingen, værdierne, glæden, motivationen og drivkraften i DIN svømmeklub.

Læs mere

Dansk Svømmeunions handleplan. Det vil vi. Dansk Svømmeunion SVØM Leg & Vind. Med udgangspunkt i Dansk Svømmeunions politiske program

Dansk Svømmeunions handleplan. Det vil vi. Dansk Svømmeunion SVØM Leg & Vind. Med udgangspunkt i Dansk Svømmeunions politiske program Det vil vi Dansk Svømmeunion SVØM Leg & Vind Med udgangspunkt i Dansk Svømmeunions politiske program Vision og mission Vision Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation. Mission At skabe de bedste,

Læs mere

//Pause// 5. Forelæggelse af budget for det kommende år, v. bestyrelsens økonomiansvarlige Lars Jørgensen. 6. Behandling af indkomne forslag

//Pause// 5. Forelæggelse af budget for det kommende år, v. bestyrelsens økonomiansvarlige Lars Jørgensen. 6. Behandling af indkomne forslag 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning, herunder beretninger fra afdelingerne, v. formand Kjeld Egebo Larsen. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsrapport, v. bestyrelsens økonomiansvarlige Lars

Læs mere

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark

Dansk Svømmeunion. - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Dansk Svømmeunion - Vi skaber de bedste, sjoveste og mest motiverende rammer for vandaktiviteter i Danmark Vores fokus er på udviklingen, værdierne, glæden, motivationen og drivkraften i DIN svømmeklub.

Læs mere

//Pause// 5. Forelæggelse af budget for det kommende år, v. bestyrelsens økonomiansvarlige Lars Jørgensen. 6. Behandling af indkomne forslag

//Pause// 5. Forelæggelse af budget for det kommende år, v. bestyrelsens økonomiansvarlige Lars Jørgensen. 6. Behandling af indkomne forslag 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning, herunder beretninger fra afdelingerne, v. formand Kjeld Egebo Larsen. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsrapport, v. bestyrelsens økonomiansvarlige Lars

Læs mere

Visionsgruppens forslag til ny struktur for et samlet SvømmeDanmark

Visionsgruppens forslag til ny struktur for et samlet SvømmeDanmark Visionsgruppens forslag til ny struktur for et samlet SvømmeDanmark Sammenfatning af gruppens forslag 10. september, 2005 Baggrund og introduktion Struktur og opbygning Pengestrømme og formuer Demokratiske

Læs mere

Status for Politisk Program

Status for Politisk Program BILAG TIL PUNKT 4. Status for Politisk Program 2012-2016 Dansk Svømmeunions Bestyrelse Indhold 1. Dansk Svømmeunion vil værne om og styrke mangfoldigheden i unionen.... 2 1.1. Dansk Svømmeunion bakker

Læs mere

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund

DET VIL VI. Strategi 2015-2020. dansk kano & kajak forbund Strategi 2015-2020 dansk kano & kajak forbund DET VIL VI DKF vil være den nationale organisation, der samler alle kano- og kajakaktiviteter under én hat for derigennem at skabe synergi, vidensdeling og

Læs mere

//Pause// 5. Forelæggelse af budget for det kommende år, v. bestyrelsens økonomiansvarlige Lars Jørgensen. 6. Behandling af indkomne forslag

//Pause// 5. Forelæggelse af budget for det kommende år, v. bestyrelsens økonomiansvarlige Lars Jørgensen. 6. Behandling af indkomne forslag 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning, herunder beretninger fra afdelingerne, v. formand Kjeld Egebo Larsen. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsrapport, v. bestyrelsens økonomiansvarlige Lars

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Nye vedtægter for Dansk Svømmeunion

Nye vedtægter for Dansk Svømmeunion Nye vedtægter for Dansk Svømmeunion 1. Unionens navn og hjemsted 1.1. Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM). 1.2. Unionen har hjemsted i Furesø Kommune. 1.3. Unionen er tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund,

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Vandpolo. Område møde. Søndag 26. April

Vandpolo. Område møde. Søndag 26. April Vandpolo Område møde Søndag 26. April TAK Tænk over lette ting I kan gøre for at hjælpe Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Sektionslederens beretning 3. Drøftelse af mål med tilhørende handleplaner for sektionen

Læs mere

Generalforsamling Onsdag den 30. marts 2016

Generalforsamling Onsdag den 30. marts 2016 Generalforsamling 2016 Onsdag den 30. marts 2016 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af generalforsamlingens lovlige indvarsling og afholdelse 3. Valg af referent 4. Bestyrelsens beretning for

Læs mere

O l y m p i s k P a r t n e r s k a b. Dansk Svømmeunion Eliteklubleder-netværket 12. November, Sponsorarbejde I SÆRKLASSE

O l y m p i s k P a r t n e r s k a b. Dansk Svømmeunion Eliteklubleder-netværket 12. November, Sponsorarbejde I SÆRKLASSE O l y m p i s k P a r t n e r s k a b Dansk Svømmeunion Eliteklubleder-netværket 12. November, 2016 Sponsorarbejde I SÆRKLASSE 1 Tendenser Kæmpe medieudbud Mange tv-vinduer Sportskanaler Internettet =

Læs mere

Velkommen til: Breddesektionens områdemøde Lørdag, den 24. april 2010 kl. 10.00

Velkommen til: Breddesektionens områdemøde Lørdag, den 24. april 2010 kl. 10.00 Velkommen til: Breddesektionens områdemøde Lørdag, den 24. april 2010 kl. 10.00-1 - Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Breddesektionens beretning Den skriftlige beretning fremgår af bilag 1 på siderne 3-5

Læs mere

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport

Talent strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Talent 2016-20 - strategi for talentarbejdet i dansk sejlsport Baggrund Talentstrategi 2016-20 beskriver målene for udvikling af talentarbejdet i dansk sejlsport og de områder, som talentarbejdet har særlig

Læs mere

*** Kommunikationsstrategi ***

*** Kommunikationsstrategi *** *** Kommunikationsstrategi *** VISION Vi vil være Danmarks bedste idrætsorganisation 1 af 7 Dansk Svømmeunions kommunikationsstrategi Indledning For en organisation som bygger på medlemsdemokrati og som

Læs mere

Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB. Boost din forening med en målrettet indsats for voksne

Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB. Boost din forening med en målrettet indsats for voksne Sammen om et aktivt Danmark bevægdigforlivet.dk SÆT FART PÅ UDVIKLINGEN I DIN SVØMMEKLUB Boost din forening med en målrettet indsats for voksne FÅ DE VOKSNE I VANDET og skab udvikling og vækst i din svømmeklub

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Strategi 2012 2020

Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Strategi 2012 2020 Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Strategi 2012 2020 Opsummering af samlet strategidokument HILLERØD SVØMMEKLUB December 1, 2012 HDP Vision Nordsjællands foretrukne elitesvømmeklub Visionen for

Læs mere

Velkommen til: Livredningssektionens områdemøde søndag den 14. april 2013 kl. 09.00

Velkommen til: Livredningssektionens områdemøde søndag den 14. april 2013 kl. 09.00 Velkommen til: Livredningssektionens områdemøde søndag den 14. april 2013 kl. 09.00 1 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Sektionslederens beretning 3. Drøftelse af mål med tilhørende og handleplaner for

Læs mere

Eliteidrætsrådet Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Beslutning. Published on Ballerup.dk (

Eliteidrætsrådet Åben dagsorden. Punkt 1 Meddelelser. Beslutning. Published on Ballerup.dk ( Published on Ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > Eliteidrætsrådet - 06-06-2018 Eliteidrætsrådet - 06-06-2018 06.06.2018 kl. 18:00 Mødecenter A, Lokale 3 på Ballerup Rådhus Deltagere Jesper Würtzen

Læs mere

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer

Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer Bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer Hvor? Før Nu ændret til 4.5, foran stemmesedler Komma slettet 4.9 8. 12.1 13.1 4.9 9. 13.1 14.1 4.9 årsregnskab årsrapport 4.11 6, 7 & 8 7, 8 & 9 4.14 Intet punktum

Læs mere

Bilag til punkt 4: Status på unionens politiske program og mål for de kommende år.

Bilag til punkt 4: Status på unionens politiske program og mål for de kommende år. Bilag til punkt 4: på unionens politiske program og mål for de kommende år. Svømning for alle Dansk Svømmeunions (SVØM) politiske program for perioden 2012 til 2016 SVØM Leg & Vind Vision Vi vil være Danmarks

Læs mere

DANSK HÅNDBOLD FORBUND. Udvikling og forandring. eller fortsat tilbagegang?

DANSK HÅNDBOLD FORBUND. Udvikling og forandring. eller fortsat tilbagegang? DANSK HÅNDBOLD FORBUND Udvikling og forandring. eller fortsat tilbagegang? Lørdag den 24. september 2016 DAGSORDEN 1. Facts om Dansk Svømmeunion 2. Lidt forhistorie. 3. Organisationsændringer 00-16 4.

Læs mere

1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området.

1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området. Vedtægter for Værløse Svømmeklub 1 Navn. Foreningens navn er Værløse Svømmeklub med hjemsted i Furesø kommune. Aktiviteterne foregår primært i Værløse området. 2 Formål Foreningens formål er under inspirerende

Læs mere

Duelighedsundersøgelse

Duelighedsundersøgelse Duelighedsundersøgelse Undersøgelsen er udarbejdet af analyseinstituttet Epinion i samarbejde med Dansk Svømmeunion. Undersøgelsen er gennemført i perioden januar til april 2007. Metode 3 delundersøgelser

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK SVØMMEUNION

VEDTÆGTER FOR DANSK SVØMMEUNION VEDTÆGTER FOR DANSK SVØMMEUNION 1. Unionens navn og hjemsted 1.1. Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM). 1.2. Unionen har hjemsted i Furesø Kommune. 1.3. Unionen er tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund,

Læs mere

Velkommen til: Vandpolosektionens områdemøde, søndag den 29. april 2012 kl.09.00

Velkommen til: Vandpolosektionens områdemøde, søndag den 29. april 2012 kl.09.00 Velkommen til: Vandpolosektionens områdemøde, søndag den 29. april 2012 kl.09.00-1 - Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Vandpolosektionens beretning 3. Drøftelse af målsætning og handleplan for sektionen

Læs mere

Dansk Svømmeunion vil skabe optimale rammer for vandidræt, hvor der er plads til at lege, at svømme og at vinde.

Dansk Svømmeunion vil skabe optimale rammer for vandidræt, hvor der er plads til at lege, at svømme og at vinde. 1. Unionens navn og hjemsted 1.1. Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM). 1.2. Unionen har hjemsted i Brøndby Kommune. 1.3. Unionen er tilsluttet Danmarks Idrætsforbund, samt nationale og internationale

Læs mere

4. Februar 2016, kl. 19:00

4. Februar 2016, kl. 19:00 4. Februar 2016, kl. 19:00 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. Formandens beretning 1/6: Endnu et år er gået for Vordingborg svømmeklub og det er tid til

Læs mere

LIVREDDER- AKADEMI 1

LIVREDDER- AKADEMI 1 LIVREDDER- AKADEMI 1 KÆRE SVØMMEKLUB Dansk Svømmeunion og TrygFonden Kystlivredning har udviklet LivredderAkadamiet, der er en uddannelse for undervisere i svømme - klubber. Initiativet er taget for at

Læs mere

Visionsgruppens forslag til ny struktur for et samlet SvømmeDanmark

Visionsgruppens forslag til ny struktur for et samlet SvømmeDanmark Visionsgruppens forslag til ny struktur for et samlet SvømmeDanmark Sammenfatning af gruppens forslag 14. februar, 2006 SVØMMEDANMARK : VISION Visionsgruppens forslag Høj aktivitet overalt i SVØM. Top

Læs mere

Agenda. Velkommen Kontaktmuligheder Præsentation af holdet Landstræner Nick Juba Individuelle interviews Tak for i dag ca. 16.30

Agenda. Velkommen Kontaktmuligheder Præsentation af holdet Landstræner Nick Juba Individuelle interviews Tak for i dag ca. 16.30 Velkommen Agenda Velkommen Kontaktmuligheder Præsentation af holdet Landstræner Nick Juba Individuelle interviews Tak for i dag ca. 16.30 Agenda Velkommen Kontaktmuligheder Præsentation af holdet Landstræner

Læs mere

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup info@kofukan.dk / www.ballerup-karate.dk

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup info@kofukan.dk / www.ballerup-karate.dk Generalforsamling Mandag d. 23. marts 2009 Tilstede: Bestyrelsen og x medlemmer Dagorden 1. Valg af dirigent og referat 2. Bestyrelsens beretning for 2008 3. Forlæggelse og godkendelse af regnskab 2008

Læs mere

BREDDE. Velkommen til. Breddesektionens områdemøde. Søndag d. 26. april 2015 kl. 11.00

BREDDE. Velkommen til. Breddesektionens områdemøde. Søndag d. 26. april 2015 kl. 11.00 BREDDE Velkommen til Breddesektionens områdemøde Søndag d. 26. april 2015 kl. 11.00 Dagsorden for områdemødet er: 1. Valg af dirigent 2. Sektionslederens beretning 3. Drøftelse af mål med tilhørende handleplaner

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK SVØMMEUNION

VEDTÆGTER FOR DANSK SVØMMEUNION VEDTÆGTER FOR DANSK SVØMMEUNION NUVÆRENDE 1. Unionens navn og hjemsted 1.1. Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM). 1.2. Unionen har hjemsted i Furesø Kommune. 1.3. Unionen er tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund,

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

1. Unionens navn og hjemsted. 1. Unionens navn og hjemsted Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM).

1. Unionens navn og hjemsted. 1. Unionens navn og hjemsted Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM). 1. Unionens navn og hjemsted 1.1. Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM). 1.2. Unionen har hjemsted i Brøndby Kommune. 1.3. Unionen er tilsluttet Danmarks Idrætsforbund, samt nationale og internationale

Læs mere

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING IDRÆTSVEJ 14 3540 LYNGE Beretning til foreningsgeneralforsamling 30. marts 2017 For perioden 1.april 2016 30. marts 2017 1 Præsentation af foreningen / organisering 1.1 Hovedbestyrelsen

Læs mere

Referat fra: Breddesektionens områdemøde Lørdag d 14. maj 2011 kl

Referat fra: Breddesektionens områdemøde Lørdag d 14. maj 2011 kl Referat fra: Breddesektionens områdemøde Lørdag d 14. maj 2011 kl. 10.00 1 Referat Morten Kjær bød velkommen. 1. Valg af dirigent Breddesektionen indstiller Susanne Glasius, der blev valgt. Susanne konstaterede,

Læs mere

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015

Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015 Gentofte Svømmeklub Nyhedsbrev - Lotte Friis Juni 2015 Hej Allesammen, Sæsonen 2014/2015, min første i Gentofte Svømmeklub, er på vej ind i de sidste spændende og afgørende uger, Selvom mange kilometer

Læs mere

Strategi 2015-18 20/01/15 1

Strategi 2015-18 20/01/15 1 Strategi 2015-18 20/01/15 1 SWOT model 2014 Strengths Stærk organisa-on Veluddannet og erfarent trænerteam særligt i K- afdelingen Klar og etableret klubånd baseret på gensidig respekt og anerkendende

Læs mere

Strategiplan Helsingør Svømmeklub

Strategiplan Helsingør Svømmeklub Strategiplan Helsingør Svømmeklub 2016 2024 Forord: Helsingør Svømmeklub fylder 90 år i 2016 og er således en af Danmarks ældste svømmeklubber med mange stolte traditioner, og en klub med mange nye og

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

DBU Lolland-Falster. på vej mod 2015. Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde

DBU Lolland-Falster. på vej mod 2015. Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde DBU Lolland-Falster på vej mod 2015 Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde 1 Hvorfor projekt Fodbold, udvikling, sund konkurrence og samarbejde 2 DBU Lolland-Falster ønsker at udarbejde og

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

SIGMA SWIM ALLERØD Vedtægter

SIGMA SWIM ALLERØD Vedtægter 1 Navn Foreningens navn er. Foreningens hjemsted er Allerød Kommune. 2. Foreningens vision, målsætning og værdigrundlag. Vision: At bibeholde sin position i Svømme Danmark som førende både hvad angår bredden

Læs mere

Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion

Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion Baggrund Svømning på eliteniveau fordrer stor træningsmængde hvilket stiller krav til mad og drikke med hensyn til mængde, variation, sammensætning og timing. Der

Læs mere

1. Unionens navn og hjemsted. 1. Unionens navn og hjemsted Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM).

1. Unionens navn og hjemsted. 1. Unionens navn og hjemsted Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM). 1. Unionens navn og hjemsted 1.1. Unionens navn er Dansk Svømmeunion (SVØM). 1.2. Unionen har hjemsted i Furesø Kommune. 1.3. Unionen er tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund, samt nationale og internationale

Læs mere

Skolesvømmeundervisning i Horsens

Skolesvømmeundervisning i Horsens Skolesvømmeundervisning i Horsens Kirsten Garsdal Hedeby Udviklingskonsulent for Dansk Svømmeunion Jan Schmidt - Formand for Horsens Svømmeklub Langmarkskolen udliciterer allerede musikundervisningen til

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner

Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner Præsentation af Hjørring Kommunes Eliteidrætsråds arbejde og visioner Att.: Fritids- og Folkeoplysningsudvalget og Byrådet Hjørring, d. 29. august 2018 Baggrund Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Læs mere

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS Alle taekwondoklubber under DTaF har mulighed for at lave et klubudviklingsprojekt i samarbejde med forbundets konsulenter. Et klubudviklingsprojekt kan f.eks. bestå

Læs mere

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige

1. Organisation. Elitekoordinatoren er medlem af Team Danmarks elitekoordinator-netværk og deltager i de regelmæssige Team Danmark og Svendborg Kommune, herefter parterne, er blevet enige om denne samarbejdsaftale, som har til formål at fremme vilkårene for talentudvikling og eliteidræt i Svendborg Kommune. Parterne som

Læs mere

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Aktiv Ferie. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle Aktiv Ferie Case rapport Evaluering af Idræt for Alle 8 Indhold 1. Introduktion...... 9 2. Projektets aktiviteter....... 10 3. Projektets resultater..... 10 4. Projektets virkning.......... 11 5. Læring

Læs mere

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016

Holdbeskrivelse og tider / sæson 2016 Gravid svømning Gravidsvømning foregår i Forum Horsens varmtvandsbassin. Bevægelse i vand er den bedste motion for gravide. Fysisk og psykisk velvære under graviditeten. Svømning afhjælper bl.a. graviditetsgener.

Læs mere

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016

Hovedlinjer. i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 Hovedlinjer i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016 indholdsfortegnelse 1. Beslutningsproces og høring...3 2. Sammenhængen mellem lovgrundlaget og støttekonceptet...4 3. Tendenser i international eliteidræt...6

Læs mere

Fælles mål. God fornøjelse og god arbejdslyst med de fælles mål som DBwF, inklusiv klubberne, har forpligtet sig til. Vi glæder os til samarbejdet.

Fælles mål. God fornøjelse og god arbejdslyst med de fælles mål som DBwF, inklusiv klubberne, har forpligtet sig til. Vi glæder os til samarbejdet. Fælles mål Med virkning pr. 1. januar 2018 modtager DBwF, og alle øvrige specialforbund, ikke længere tilskud fra DIF på baggrund af indberetninger om sportslige aktiviteter, uddannelse, m.m. som HAR fundet

Læs mere

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber #BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014:

HF Mors. Bestyrelsens beretning 2014: HF Mors Bestyrelsens beretning 2014: Så er det igen blevet tid til generalforsamling i HF Mors. Tak til alle jer, der mødt op. Det er dejligt at se, at der er interesse for vores forening. 2014 var endnu

Læs mere

Indbydelse. til projekt SYDDANSK IDRÆTSLEDER AKADEMI - DIF UDDANNELSESCENTER SYD

Indbydelse. til projekt SYDDANSK IDRÆTSLEDER AKADEMI - DIF UDDANNELSESCENTER SYD Indbydelse til projekt SYDDANSK IDRÆTSLEDER AKADEMI - DIF UDDANNELSESCENTER SYD April 2011 Kære kommune Danmarks Idræts-Forbund har den glæde at indbyde kommunerne i Syddanmark til at medvirke i projektet

Læs mere

Respekt for vand. Oplæg for Svømmebadsteknisk Forening Michael Iwersen

Respekt for vand. Oplæg for Svømmebadsteknisk Forening Michael Iwersen Respekt for vand Oplæg for Svømmebadsteknisk Forening Michael Iwersen Onsdag den 20. marts 2019 Michael Iwersen Kystlivredder 1998 - Uddannelsesleder TrygFonden Kystlivredning 2008 - Projektleder Respekt

Læs mere

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7

Statusoversigt 16/ Side 1 af 7 Statusoversigt Der er handleplanen for 2016-17 arbejdet med en bred vifte af indsatser på frivillighedsområdet med henblik på at realisere politikkens fire strategimål: Strategimål 1: Vi skaber gode rammer

Læs mere

Europa Mesterskaber på kortbane i svømning

Europa Mesterskaber på kortbane i svømning Europa Mesterskaber på kortbane i svømning 2007 Debrecen, Ungarn 13. - 16. december Europa Mesterskaber på kortbane i svømning 2007 Stærkt dansk hold klar til EM i svømning på kortbane i Ungarn De seks

Læs mere

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN

NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN NYT FRA UDVIKLINGSKONSULENTEN Dansk Taekwondo Forbund Nr. 1 Juni 2013 Jeg har nu været ansat i Dansk Taekwondo Forbund i et år, og har haft mulighed for at lære mange af jer og jeres klubber at kende.

Læs mere

BESLUTNINGSNOTAT - UDSPRINGSSEKTIONENS OMRÅDEMØDE

BESLUTNINGSNOTAT - UDSPRINGSSEKTIONENS OMRÅDEMØDE BESLUTNINGSNOTAT - UDSPRINGSSEKTIONENS OMRÅDEMØDE Dato: Den 27. april 2014 Mødetidspunkt: Kl. 09.00-12.00 Mødested: Scandic Hotel, Bramdrupdam Deltagere: Christian Koerner (CK), Nomi Mortensen (NM), Pia

Læs mere

LIVREDNING. Velkommen til. Livredningssektionens områdemøde Lørdag den 21. maj 2016 kl. 13.00

LIVREDNING. Velkommen til. Livredningssektionens områdemøde Lørdag den 21. maj 2016 kl. 13.00 LIVREDNING Velkommen til Livredningssektionens områdemøde Lørdag den 21. maj 2016 kl. 13.00 Dagsorden for områdemødet er: 1. Valg af dirigent 2. Sektionslederens beretning 3. Drøftelse af mål med tilhørende

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder

Bevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde

Læs mere

Velkommen til: Synkrosektionens områdemøde Søndag d 15. maj 2011 kl. 09-00

Velkommen til: Synkrosektionens områdemøde Søndag d 15. maj 2011 kl. 09-00 Velkommen til: Synkrosektionens områdemøde Søndag d 15. maj 2011 kl. 09-00 1 Dagsorden for Synkrosektionens områdemøde 2011 1. Valg af dirigent 2. Synkrosektionens beretning 3. Drøftelse af målsætning

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Den 24. juni 2010/ik Referat Bestyrelsesmøde 06-2010 22. juni 2010 Idrættens Hus kl. 18:00 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra møde 05-2010 2.2. Møde med Undervandsrugby. Henrik

Læs mere

Beslutningsnotat: Synkro sektionens områdemøde Dato: Den 29 april 2012

Beslutningsnotat: Synkro sektionens områdemøde Dato: Den 29 april 2012 Beslutningsnotat: Synkro sektionens områdemøde Dato: Den 29 april 2012 Mødetidspunkt: 10.00-12.00 Mødested: Idrættens Hus Deltagere: Sidsel Homann (SH-Lyseng) Sara Nielsen (SN-Silkeborg) Julie Pedersen

Læs mere

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent

Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent Projekt DBU Børne- og Ungdomskonsulent 16.01.08 Fra leg til landshold 1 Det er projektets formål at styrke klubudviklingen, så klubberne fremover er endnu bedre til at imødekomme spillernes ønsker og behov

Læs mere

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.

Læs mere

7 udviklingskonsulenter i en medlems- og udviklingsafdeling. bl.a. breddearbejde, klubudvikling og rådgivning, projektarbejder mm.

7 udviklingskonsulenter i en medlems- og udviklingsafdeling. bl.a. breddearbejde, klubudvikling og rådgivning, projektarbejder mm. er en del Danmarks Idrætsforbund (DIF) >1.900.000 medlemmer. er det andet største specialforbund under DIF. har >270 medlemsklubber og >175.000 medlemmer. Protektor: HKH Kronprinsesse Mary 7 udviklingskonsulenter

Læs mere

Bilag 4 DAI's kongres 11. november 2017 Budget Skitsebudget Skitsebudget I alt 2018 2019 2020 2018-2020 Danmarks Idrætsforbund 5.500.000 5.500.000 5.500.000 16.500.000 Fagforbund 18.000 18.000 18.000 54.000

Læs mere

Bobler december 2015

Bobler december 2015 Bobler december 2015 Årets sidste Bobler fra AGF er fyldt med medaljer og rekorder til AGF-svømmere, der har været til både nordiske, danske og vestdanske mesterskaber. Og lige inden jul rykkede klubben

Læs mere

Velkommen til. Udspringssektionens områdemøde Søndag den 14. april 2013 kl

Velkommen til. Udspringssektionens områdemøde Søndag den 14. april 2013 kl Velkommen til Udspringssektionens områdemøde Søndag den 14. april 2013 kl. 9.00 13.00 1 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Sektionslederens beretning 3. Drøftelse af mål med handleplaner for sektionen 4.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

GS Home Hold Klubben Kontakt

GS Home Hold Klubben Kontakt GS Home Hold Klubben Kontakt Svømmehaller: Vestre skole 16m bassin dybde fra 90 cm til 120 cm Det vil være en rigtig god ide at medbringe svømmebriller Ydesvej Svømmehal 25m baner dybde fra 120 cm til

Læs mere

Dansk Svømmeunion BESTYRELSENS BESLUTNINGER I.H.T. VEDTÆGTERNE

Dansk Svømmeunion BESTYRELSENS BESLUTNINGER I.H.T. VEDTÆGTERNE Dansk Svømmeunion BESTYRELSENS BESLUTNINGER I.H.T. VEDTÆGTERNE 2012 AFSNIT 1 - REGLER FOR STARTBERETTIGELSE, KLUBSKIFTE MED VIDERE 1. Et medlem kan dyrke de under Dansk Svømmeunion hørende discipliner

Læs mere

Bestyrelsesrapport for perioden 27. februar 19. april Ledelsesresumé

Bestyrelsesrapport for perioden 27. februar 19. april Ledelsesresumé Bestyrelsesrapport for perioden 27. februar 19. april 2017 Ledelsesresumé NEC Team Danmark har været i dialog med Danmarks Idrætsforbund om forberedelsen af det fælles bestyrelsesmøde vedr. NEC 19. april

Læs mere

Beslutningsnotat: Områdemøde for udspring Dato: D. 28. april 2012

Beslutningsnotat: Områdemøde for udspring Dato: D. 28. april 2012 Beslutningsnotat: Områdemøde for udspring Dato: D. 28. april 2012 Mødetidspunkt: 9.00-12.00 Mødested: Idrættens Hus, Brøndby Deltagere: Hans Krogenlund (HK), Nomi Mortensen (NM), Martin Thygesen (MT),

Læs mere

Velkommen til Breddesektionens områdemøde Lørdag d. 28. april 2011 kl

Velkommen til Breddesektionens områdemøde Lørdag d. 28. april 2011 kl Velkommen til Breddesektionens områdemøde Lørdag d. 28. april 2011 kl. 10.00 Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Breddesektionens beretning 3. Drøftelse af målsætning og handleplan for sektionen 4. Orientering

Læs mere

Marts Kære medlemmer,

Marts Kære medlemmer, 2017 Marts 2018 Kære medlemmer, Så gik endnu et år i svømmeafdelingen på hæld og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for et super spændende år i Tune IF, Svømmeafdeling. Det har på

Læs mere

Ansvars- og Kompetence katalog

Ansvars- og Kompetence katalog Dansk Skøjte Union Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: +45 43 26 29 10 Email: office@danskate.dk Web: www.danskate.dk Ansvars- og Kompetence katalog Medlem af Danmarks Idrætsforbund International

Læs mere

Fritids- og idrætspolitik 2008

Fritids- og idrætspolitik 2008 Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub

Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Vedtægter for Haderslev Svømmeklub Klubbens navn er Haderslev Svømmeklub (HSK). Klubbens formål er, gennem undervisning, prøver og konkurrencer at fremme kendskabet til og interessen for svømning, vandpolo,

Læs mere