MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Godt Gilde-Nytår Opdaterede love Ledertræning i Østeuropa. Sct. Georg. Februar 2012 NUMMER 79.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK. Godt Gilde-Nytår Opdaterede love Ledertræning i Østeuropa. Sct. Georg. Februar 2012 NUMMER 79."

Transkript

1 NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Sct. Georg Godt Gilde-Nytår Opdaterede love Ledertræning i Østeuropa Februar ÅRGANG 1

2 Landsgildeledelsen Landsgildemester Lone Erkmann Munkebanken 5, 4681 Herfølge Tlf Landsgildekansler Kjeld Krabsen Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg Tlf Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev Tlf International sekretær Anne Haastrup-Nielsen Esrumvej 261, 3000 Helsingør Tlf Uddannelsessekretær Sten Frost Baldursgade 65, 6700 Esbjerg Tlf PR-sekretær Gerda Abildgaard Frisenborg Alle 3, 7430 Ikast Tlf Øvrige landsgildeadresser side Redaktør af Sct. Georg Ingrid Danstrup Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft Tlf , fax Bladet udsendes 6 gange årligt: omkring den 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10 og 10/12. Deadline: Den 10. i måneden forud SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR: Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K Telefon/fax , giro nr Internet Kontortid tirsdag og torsdag Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift Kontorleder Kirsten Christensen Læs om Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter Arrangementer på landsplan juli 2012 Spejdernes Lejr 2012, Holstebro september 2013 LGT, Slesvig Internationale arrangementer juni 2012 Nordisk Træf, Litauen juni 2012 Europæisk Gilde Forum Großarl, Østrig september 2013 Europakonference i Skandinavien 2013 ISGF 60-års jubilæum 2014 Verdenskonference, Sydney, Australien Oplag: eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret. Password til er Nyt fra LGL... 4 Nyt fra kursusudvalget... 5 Gilderne og de andre... 9 Opslagstavlen Navnestof Forsiden: Danske ledertrænere sammen med spejderledere fra Makedonien - læs om Ledertræning i Østeuropa side 16 og 17

3 Godt Gilde-Nytår Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-sekretær I skrivende stund er det nye år to dage gammelt. Selvom det varer lidt endnu, inden bladet kommer ud til alle gildebrødre, så vil jeg alligevel starte med at ønske jer alle et rigtig glædeligt nytår - et nytår, som kan blive rigtig spændende. Her tænker jeg specielt på Spejdernes Lejr en lejr, som mange af os vil tage del i på den ene eller den anden måde. Samtidig også den første lejr af sin slags, så det bliver spændende at se, hvor stor tilslutning den får. Der er allerede store bestræbelser rundt i de enkelte gilder på at få de forskellige aktiviteter rundt omkring i kvarterer og bydele bemandet. I den forbindelse har vi en kæmpe chance for at agitere for gildebevægelsen. Spejderledere, forældre m.m. er oplagte emner for os, så vi må gribe chancen, når den er der - i arbejdet i boderne - i flekslejren - ja i det hele taget rundt omkring, hvor gildebrødre er aktiveret. Da vi blev gildebrødre, fik vi overrakt et gildeemblem, og mester pålagde os at bruge det. Gør vi det? Ja, til gildearrangementer har vi det på i en eller anden form men ellers? Bruger vi det i det daglige? Jeg tror ikke, der er så mange, der gør, og det er en skam. Selvom emblemet ikke syner af meget, så lægges der alligevel mærke til det, og det er en god indfaldsvinkel til at snakke om, hvad det står for. For nylig blev en af hverdagens helte fra min hjemkommune (Ikast-Brande) nomineret til Årets Helt. Jeg havde i min egenskab af gildebror en finger med i spillet. Her oplevede jeg, at mange spurgte Hvad er Sct. Georgs Gildet? Det blev jeg noget forundret over, idet vi, hver gang vi laver noget af almen interesse, sørger for at få det publiceret såvel i aviserne som i de elektroniske medier i området. Derfor stiller jeg mig selv det spørgsmål: Sælger vi gilderne godt nok? Jeg kan hurtigt svare kort og præcist - NEJ. I årevis har vi diskuteret, hvordan vi får flere gildebrødre. Den diskussion vil fortsætte Ligger svaret ikke hos os selv: Er vi parat til at lukke yngre gildebrødre ind? Jo - de, der ligger på omgangshøjde med os selv - altså Det grå Guld - og dem lidt yngre, men de, der kommer direkte fra et lederjob i spejderbevægelsen over til os - giver vi plads til dem? Vi får nye impulser, men er vi parate til at modtage dem, eller siger vi bare, det har vi prøvet - eller det er vi for gamle til? I vores gilde har vi een yngre gildebror, som står uden for grupperne og derudover kun deltager et par gange om året. Det forstår jeg egentlig godt. Hvis jeg som yngre i dag skulle optages i gildebevægelsen, så tror jeg, jeg ville tænke mig om en ekstra gang. Nu skal jeg være varsom med at generalisere, for jeg ved udmærket godt, at der er gilder, der formår at få yngre gildebrødre med. Det er gilder, der har indset, at der må gøres en ekstra indsats for at tilgodese den yngre generation. Det kræver en stor indsats af os alle sammen - ikke bare af ledelserne, men i lige så høj grad af den enkelte gildebror. Når jeg læser de mange forskellige gildeblade fra hele landet, så går det faktisk igen i dem alle, at vort problem er vores høje gennemsnitsalder og vort faldende medlemstal - vi bruger en masse krudt på at tale om det - men hvor meget gør vi ved det? Ting tager tid vi får ikke vendt kurven fra den ene dag til den anden, men hvis vi hver især finkæmmer vort netværk, så må det kunne lykkes. Hvis vi som mål for 2012 for det enkelte gilde satser på en fremgang på 15 til 20 %, så er vi nået et godt stykke på vejen. De idealer, som er grundlaget for vores bevægelser, vil altid være aktuelle, så alene af den grund burde vi kunne få fremgang. Det skylder vi den bevægelse, som vi alle er en del af. Godt Nytår 3

4 Nyt fra LGL Nyt fra Landsgildeledelsen Af Lone Erkmann, Landsgildemester Forberedelserne til distriktsforum var en af de opgaver, der var på programmet omkring nytår. Vi er enige om, at det er vigtigt, at vi får sat ord på de ændringer, der er sket med vore love efter landsgildetinget i september. At der ikke mere er bindinger mellem de tre arbejdstrin og ledelsesfunktionerne. Det er altså ikke nødvendigt at være væbner eller ridder for at bestride ledelsesfunktioner i gilder, distrikter eller landsgildeledelse. Men det forventes, at man, når man påtager sig ledelsesposter i gildebevægelsen, har sat sig grundigt ind i bevægelsens love og forskellige administrative bestemmelser, der er beskrevet i Håndbog for gildeledelser. Hvilken rolle distrikterne kommer til at spille på det område, bliver der arbejdet med på distriktsforum. Arbejdet med at revidere Håndbog for gildeledelse skrider hastigt fremad, men det har vist sig, at der er forskellige huller, der skal fyldes ud. Det er sommetider godt, at skulle starte helt forfra, så kommer man til at se på det med nye øjne. Når den færdige håndbog foreligger, håber vi, den er mere fyldestgørende end den tidligere udgave. Landsgildeledelsen har store forhåbninger til samarbejdet med distriktsgildemestrene. Gennemførelse af vores handlingsplan kræver indsats af mange og distrikterne kender deres lokale gilder og ved hvem, der vil/kan påtage sig forskellige opgaver. Det må kunne give resultater! Vores medlemsregistreringssystem er blevet ændret, således at én person i distriktsgildeledelsen nu har fået adgang til systemet, så der kan hentes medlemsoplysninger om gildemedlemmer i eget distrikt. Distriktet kan ikke ændre, kun søge oplysninger og udskrive lister med forskellige valgte informationer. Vi håber, det vil lette distrikternes arbejde. Internationalt udvalg arbejder på dansk deltagelse i Nordisk Baltisk Træf i Litauen. Det bliver i Birstonas juni Vi har ikke så mange informationer endnu, men håber mange har lyst til at deltage. Prisen for deltagelse i træffet er sat til 200. På World Conference i sommer i Italien blev det vedtaget, at kontingentet, der betales til Verdenskontoret, stiger lidt på grund af inflationen. Pr. 1. januar 2012 skal vi betale 2,04 pr. medlem/år. Det svarer til ca. 15 DKK om året. DIS-håndbogen er ved at blive opdateret, så den kan komme på hjemmesiden. Udvalget regner med, at arbejdet kan afsluttes i løbet af foråret. Der er udsendt et nyhedsbrev fra NBSR (Nordisk, Baltisk Sub-Region), det kan læses på vores hjemmeside under nyhedsbreve. Fredslyset 2011 var som tidligere år med mange arrangementer rundt om i landet. Mange steder deltager spejderkorpsene i arrangementet, og det har udover oplevelsen for deltagerne givet en del omtale i lokalaviserne. Som noget nyt i år havde domprovst Jens Arendt - efter svensk forbillede - skrevet et Fredlysbudskab 2011, der blev læst op i forbindelse med ceremonien omkring fredslyset. Vi håber, at alle, der vil deltage i Spejdernes Lejr 2012, har kontakt til de lokale spejdere og er blevet tilknyttet et byområde. Sct. Georgs Gilderne har ikke planer om et specielt Gildecenter, lejrens udstrækning er så stor, at vi ikke mener, det vil være interessant for os at arrangere f.eks. en udstilling. Det er vores opfattelse, at det er lidt passivt. Vi mener, vi repræsenterer gildebevægelsen bedre ved at være aktive i de forskellige byområder. 4

5 Nyt fra Kursusudvalget Af Sten Frost, Landsgildets Uddannelsessekretær Det kursusudvalg - KU - der skal fungere i perioden frem til LGT 2013, ser frem til at komme i gang med den store portion udfordringer, som i sidste udvalgsperiode blev plantet i begrebet Gildeskoven, hvor Gildeskoven blev symbol for nye veje og nye midler i vores udviklings- og uddannelsesarbejde. En stor og særlig udfordring bliver det at bearbejde vores arbejdsstof fra at være trindelt med henblik på at indgå i ledelse og særlige funktioner i gildet og til at være arbejdsstof for alle uanset alder og medlemstid i gildet. Handlingsplanen for , som blev besluttet på LGT 2011 i Aarhus, vil uden tvivl blive ført ud i livet af rigtig mange kræfter i stærkt samarbejde og med lyst og inspiration. Udvikling af sammenknyttede ideer kan være overskrift for det tandhjulssystem, der udgøres af gilder, distrikter, udvalg og landsgildeledelse. Et tandhjulssystem, der omsætter sin energi ved, at alle tænder griber fat i hinanden, og at tandhjulene er velsmurte. I handlingsplanens vision om den personlige udvikling er beskrevet, at Landsgildeledelsen inspirerer og formidler udviklingsmuligheder og kursusvirksomhed til den personlige udvikling. Det er i særlig grad KU, som her har til opgave at samle, beskrive og støtte udviklingsideer, og forsøge at udvikle de værktøjer, der skal bruges for at gøre gildearbejdet spændende og udviklende. I Sct. Georg nr. 6, december 2011 præsenterede vi kort det nye Kursusudvalg, som udgøres af: Landsgildets Uddannelsessekretær Sten Frost (Esbjerg Gildet) Birgit Kristensen (2. Helsingør Gilde) Kirsten Poulsen (Lyng Gildet). Kursusudvalget glæder sig til udfordringerne, og vi finder os godt klædt på: Birgit Kristensen har som høj prioritet at fylde DUS ernes værktøjskasser op sådan, at det umiddelbart kan anvendes i udviklingsarbejde i gilderne. Kirsten Poulsen har peget på, at vi skal øge vores synlighed. Nedbrydningen af krav om trin for at virke i ledelse skal vi bruge til udvikling af nyt arbejdsstof. Sten Frost har som højt ønske, at vores vision om at udvikle gildearbejdet - så flere får lyst til at være med og deltage i den personlige udvikling, gildearbejdet tilbyder, - så gilderne er synlige aktører på humanitære områder, - så gilderne er et fællesskab, hvor spejderideen udvikles for voksne, giver mening, gøres tydelig og kommunikeres ud til alle, og at det sikres, at alle får ejerskab til visionen. Udsendt fra Landsgildekontoret indtil : mail til DGM: Materiale til DistriktsForum mail til GK og GS: Orientering vedr. registrering af medlemmer mail til DGM: Indbydelse til DistriktsForum mail til DGM og GM: Distriktsgildeledelsens adgang til medlemssystemet mail og post til Fredslysmodtagerne: Evalueringsskema for Fredslys mail til Distrikts- og gildeledelsesmedlemmer: Vision + Handlingsplan på hjemmesiden mail til DGM og GM: Protokol fra LGT2011 på hjemmesiden 5

6 Friluftsrådsmøde på Houens Odde Af Ingvar Frier, Landsgildets repræsentant i Friluftsrådet Første lørdag i november mødtes kredsrepræsentanter i Friluftsrådet fra Sct. Georgs Gilderne, DDS og KFUM til det årlige møde, denne gang på KFUM s spejdercenter på Houens Odde ved Kolding. Spejdernes Samråd var vært for mødet, som i høj grad handlede om en samordning af indsatsen i Friluftsrådet. Centerlederen indledte med at give os en spændende indføring i spejdercentrets funktioner samt erfaringerne omkring offentlighedens frie adgang til hele området, og hvordan man styrede de mange besøgendes adfærd. Formanden for Friluftsrådets bestyrelse, Lars Mortensen, som er fra KFUM, bragte os ajour med de kommende strategiplaner for Friluftsrådet, som i 2011 og 2012 er til diskussion i alle medlemsorganisationer - også i gilderne. Strategien er senest rettet i 1997, så udviklingen i de sidste 15 år på hele friluftsområdet, hvor vi alle snakker rekreativitet, skal naturligvis indarbejdes. Der er megen debat om, hvad rekreativ natur er, om hvordan vi forvalter den, hvordan vi får engageret computergenerationen, hvordan organisationerne engagerer børnene og de naturfremmede unge og ikke mindst, hvordan vi får indarbejdet natursyn i de pædagogiske uddannelser - samtidig med at vi har faldende økonomiske resourcer. Eftermiddagens diskussioner havde megen fokus på samarbejdet mellem repræsentan- terne fra spejderorganisationerne og gilderne - samt Spejdernes Samråds rolle i det fremtidige samarbejde, og vi enedes om at gå hjem og forsøge en yderligere aktivering af mulige flere repræsentanter - især fra spejdersiden. Næste møde er lørdag den 3. november 2012 på Houens Odde. De røde prikker viser, hvor gildernes repræsentanter befinder sig læg mærke til at vi ingen repræsentanter har i Århus- og Randersområderne samt i København. Gilderepræsentant i Friluftsrådet Af Ingvar Frier, Landsgildets repræsentant i Friluftsrådet Sct. Georgs Gilderne er medlem af - og betaler kontingent til Friluftsrådet sammen med 90 andre landsdækkende friluftsorganisationer. Gilderne er repræsenteret i rigtig mange af Friluftsrådets 23 kredsbestyrelser. Vore repræsentanter gør et stort og meningsfyldt arbejde for fremtidens friluftsliv i Danmark - ikke mindst til fremme af spejderlivet. Sct. Georgs Gildet er en af de organisationer i Danmark, der har flest kredsrepræsentanter ud over landet - ialt 36. Gildernes kredsrepræsentanter bliver opfordret til at søge indflydelse kommunalt for at få indflydelse på kommunale friluftstiltag - bl.a. med speciel interesse for spejdersagen. Mest indflydelse får man naturligvis ved at stille op til bestyrelsesvalget i Frilftsrådets kredse - der kan sidde een person fra hver organisation i bestyrelsen. Der bør ved hvert distriktsgildeting udpeges 6

7 MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK 78. ÅRGANG MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Juni ÅRGANG NUMMER NUMMER MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK Februar ÅRGANG LANDSGILDETING 2011 NUMMER kredsrepræsentanter til Friluftsrådet - der bør stiles efter en kommunemæssig fordeling, og der bør naturligvis kun udpeges repræsentanter, som har interesse i at fremme friluftsliv, så vore kredsrepræsentanter ikke kun udpeges af pligt. Hvis du er interesseret i at blive kredsrepræsentant, kan du have stor glæde af at gå ind på hvor du kan læse en masse om vores arbejde - specielt kan du gå ind på din egen kreds, hvor du kan læse referater og dagsordener fra kredsbestyrelsesmøder og andre møder og endda tilmelde dig til at modtage referater løbende. Det giver godt indblik i et pragtfuldt stykke arbejde. Kontakt evt. gildekontoret for yderligere informationer. International forståelse - eller hvad? Af Arla Dransfeldt, DIS, Vestjysk Distriktsgilde I det daglige gildearbejde fortoner det internationale arbejde sig for de fleste gildebrødre, og bliver noget fjernt og uvedkommende. Årsagen til dette er sikkert, at der på internationalt plan benyttes mest energi på at skabe en ramme for en fortsat tanke om udbredelse af gildearbejdet i nye lande. Afstanden mellem de sager og forhold der arbejdes med på det internationale plan, og det som den enkelte gildebror er optaget af i det daglige gildearbejde, er meget stor. Dermed savnes i stor udstrækning, at der med det nationale samarbejde sker en formidling af, hvordan det daglige gildearbejde foregår i andre lande, hvilket i virkeligheden er det, som de enkelte gildebrødre nok er mest interesseret i at høre om. I vort gildeløfte lover vi at arbejde for international forståelse. For at opnå denne forståelse må vi søge at opnå en erkendelse af, hvorledes gildearbejdet kan udvikles på forskellige måder, afhængigt af de kulturelle, sociale og politiske forskelle der er mellem de lande, der indgår i ISGF, selv om udgangspunktet er den fælles ramme, der er defineret i de fælles spejderidealer, vi som gildebrødre bygger vort liv og virke på. Indlæg til Sct. Georg Af Ingrid Danstrup, redaktør På opfordring skal jeg komme med nogle få vejledninger for indsendelse af indlæg til Sct. Georg: Tekst i Word, undlad venligst unødvendig indrykning og linjeskift. Billeder som billedfiler - gerne jpg - opløsningen skal være mindst 300 pixels/ inch for at give et tilfredsstillende resultat - ikke billeder indsat i et Word-dokument. Indsend kun færdigopsatte indlæg ifølge forudgående aftale, da alle indlæg skal tilpasses spalte-/sidebredde og plads til rådighed. Overskridelse af deadline kun efter forudgående aftale. En sides brødtekst svarer til ca anslag inkl. mellemrum - herfra skal regnes plads til overskrift, byline, billede(r) og f.eks. logo. Indlæg, der fylder mere end én side, vil sandsynligvis blive forkortet - medmindre andet er aftalt. Der foretages redaktionel gennemgang af indlæg med henblik på stavefejl, tegnsætning m.v. Sct. Georg December 2011 Gennem flere år har vi talt om fremtiden Verdenskonference 2011 Udfordringsmærker Sct. Georg 6 Sct. Georg April ÅRGANG Er vi klar til n ye tider? Verdens første spejder på museum Landsgildeting 2011 MEDLEMSBLAD FOR SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK 3 Respekt Landsgildeting 2011 Spejdernes lejr tager form Sct. Georg Nye gilder Landsgildeting 2011 SOS-børnebyerne NUMMER 2 1 7

8 Spejdernes Lejr er lige på trapperne Af Morten Kerrn-Jespersen og Marianne Karstensen, Spejderchefer i DDS Spejdernes Lejr er lige på trapperne, og vi glæder os helt vildt. Alle os, der er aktive i de lokale grupper, mærker, at lejren er tæt på. Gennem samarbejdet i kommunerne, de såkaldte kvartersmøder, er kommunale spejdernetværk ved at blive mobiliseret frem mod lejren. Fem spejdergrupper, der står sammen, har nemmere ved at råbe kommunen op end fem, der kæmper hver for sig. I Aarhus kommune er samarbejdet nu blevet så stærkt, at de har ansat en projektleder til at få flere børn ind i vores bevægelse. Og i Holstebro har vi fået kr. til at styrke spejderarbejdet i et socialt boligområde. Gruppen som grundsten I det Danske Spejderkorps ønsker vi at udvikle attraktive grupper med holdånd i ledergruppen, ambitioner for gruppens fremtid og masser af spejdere, der får et stærkt fundament for fremtiden. Gruppen er i Det Danske Spejderkorps det primære rum for aktivitet, personlig udvikling, fællesskab og formelt medlemskab. Gruppen er dermed også den afgørende enhed for virkeliggørelse af Det Danske Spejderkorps formål. Det Danske Spejderkorps mulighed for at påvirke børn og unge og samfundet afhænger af gruppernes tilstand og muligheder for udvikling. Foto: Henrik Ohsten De sorte spejdere skal med Når vi mødes i Holstebro til sommer, vil vi få en oplevelse for livet. Vi vil opleve en lejr, der i størrelse og ambitionsniveau overgår alt det, vi hidtil har kendt. Når vi sidder foran den store scene til åbningsshowet, vil De Sorte Spejdere, Anders Lund Madsen og Anders Breinholt, byde os velkommen og guide os igennem et festfyrværkeri af spejderstemning. Lejren har åbnet for forhåndstilmeldingen, og tilmeldingerne er strømmet ind. Vi er overbeviste om, at det bliver fantastisk! Vi har prioriteret den direkte støtte til grupperne. Fire konsulenter, et rejsehold og et inspirationshold har besøgt landets grupper og hjulpet dem med deres udvikling. Det er en sti, vi vil fortsætte ad i de næste år. Med fokus på decentral uddannelse og en forenkling af administrationen, så grupperne kan koncentrere sig om det, det hele handler om - bedre og mere spejderarbejde. Derfor vil vi skabe et nyt hovedudvalg. Det kommer til at hedde DDS Gruppeliv og bliver den største satsning i de kommende år. 96% har nu en udviklingsplan I dag har 96% af alle grupper i Det Danske Spejderkorps en udviklingsplan - det er super flot. Nu er vores fælles udfordring at komme fra plan til virkelighed. Fra tanke til bedre spejderarbejde. Og grupperne er allerede godt i gang. Nørrebrospejderne er f.eks. vokset fra 26 medlemmer til 78 gennem synlige aktiviteter i bybilledet, god forældreopbakning og en stærk udviklingsplan. Vi glæder os til at udvikle Det Danske Spejderkorps endnu mere og være med til at gøre en forskel for de kommende generationer. 8

9 Gilderne og de andre International Commissioner - IC er i spejdernes verdensorganisationer Af Ingrid Danstrup, redaktør WOSM Verdens 30 mio. drengespejdere fra 160 lande er sammenknyttet i The World Organization of the Scout Movement (WOSM). Der optages både drenge- og pigespejdere i WOSM, men kun én national spejderorganisation optages fra hvert medlemsland - for Danmarks vedkommende Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere (FDD), som omfatter Det Danske Spejderkorps (DDS), KFUMspejderne, Danske Baptisters Spejderkorps (DBS), Grønlands Spejderkorps, Meginfelag Føroyer Dreingjaskota (MFD) og Dansk Spejderkorps Sydslesvig (DSS). FDD fungerer derfor som en paraply organisation for de de danske spejderkorps. WOSM har verdenskontor i Geneve og afholder verdenskonference hvert 3. år her vedtages regler og optagelseskriterier, lægges langsigtet strategi og sendes signaler til spejderne globalt. Fra Danmark deltager almindeligvis bl.a. spejdercheferne fra de forskellige korps samt naturligvis IC eren. WOSM har regionale kontorer i hver af de 6 regioner Europa, Afrika, Eurasien, Arabien, Asien-Stillehavsområdet, Amerika. Europa-regionen er langt fremme med udvikling af spejderarbejdet i bl.a. Polen og Tjekkiet. De danske spejdere har gennem flere år støttet opbygningen af spejderkorps i flere afrikanske lande bl.a. Kenya, Namibia, Malawi og Swaziland og har også modtaget støtte fra DANIDA til dette arbejde. WAGGGS Verdens 10 mio pigespejdere fra 145 lande er sammenknyttet i The World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS). Der optages både piger fra rene pigespejderorganisationer og piger fra blandede korps. Kun én national spejderorganisation optages fra hvert medlemsland for Danmarks vedkommende Pigespejdernes Fællesråd (PFD), som består af De grønne pigespejdere (DGP), DDS, DBS og Grønlands Spejderkorps samt tilhørende korps fra Sydslesvig og Færørene. Hver organisation i PFD har sin egen IC i verdensorganisationen altså 4 danske repræsentanter. Der holdes verdenskonference hvert 3. år. WAGGGS har verdenskontor i London og europakontor i Bruxelles Regionalt i Europa foregår et tæt samarbejde med direkte relationer omkring støtte til arbejdet med intern vækst - både med henblik på at få flere medlemmer men ikke mindst for at fastholde de eksisterende. Det er en vigtig opgave i såvel Danmark som i resten af verden at give såvel som modtage inspiration til at løse opgaverne. Der er et omfattende samarbejde omkring uddannelsesmetoder med henblik på at udvikle såvel piger som drenge med fokus på bedste udviklingspotentiale, herunder ligheder og ikke mindst forskelle mellem kønnene. Danmark har endvidere et tæt samarbejde i Norden omkring fælles påvirkning og fælles forslag for at skabe en sammenhæng i det, de gør. Steen Petersen, Stine Nielsen, 42 år, medlem af DDS og IC i WOSM, 40 år, medlem af DDS og IC i WAGGGS, udpeget af FDD. Stine er udpeget af DDS og repræsenterer Steen har været IC siden 2008, først udpeget Danmarks spejdere sammen med 3 andre af DDS, i indeværende periode udpeget af danske IC er. Stine har været IC i 2 år. KFUM-spejderne. fortsættes side

10 Og hvilken funktion har så IC erne? IC erne fungerer som udenrigsministre med henblik på at sikre danske interesser i udlandet, afklarer holdningen mellem korpsene hjemmefra og holder kontakt internationalt, koordinerer indsats mellem øvrige IC ere i Danmark, fremmer tværkorpsligt samarbejde i Danmark, tegner de danske spejdere uden for grænserne, er WOSM s og WAGGGS tilgang ind til landet, fremmer internationale oplevelser og det personlige møde, formidler viden om, hvad der sker og rører sig i den store verden, informerer om hvilke arrangementer, der kan tilbydes, rådgiver og vejleder om, hvad vi gør, og hvad det betyder i den store verden, er med til at skabe fred og forståelse, arbejder med vækst ud fra en fælles agenda på verdensplan, sikrer gennemførelsen af store lejre, herunder verdensjamboreer. Der er i Europa en pulje af frivillige træningsressourcer at trække på. Fellowshipaften - med formanden for Dansk Flygtningehjælp Af Gerda Abildgaard, Landsgildets PR-Sekretær Traditionen tro mødtes gildebrødre fra Ikast og Herning til fælles Fellowshipday. Denne gang havde vi fået formanden for Dansk Flygtningehjælp, Stig Glent-Madsen, der til daglig er dommer ved Vestre Landsret i Viborg, som foredragsholder. Han fortalte utroligt spændende om Dansk Flygtningehjælps indsats i Afrika og i særdeleshed i Somalia og Kenya. Dagen før mødet var tre af DFH s erfarne mineryddere blevet kidnappet (de er stadigvæk ikke frigivet), så derfor var det en højaktuel situation om minerydning, som Stig kunne berette om. En landmine slår normalt ikke ihjel, men lemlæster den person, der fremkalder sprængningen, og dem der eventuelt vil hjælpe. Stig fortalte meget levende og humoristisk om både alvorlige og sjove episoder fra hans mange besøg i Afrika. Vi må endelig ikke få den opfattelse, at de er 10 tilbagestående i alle Afrikas lande, men de har blot en anden kultur, som vi vesterlændinge kan lære meget af. Bortset fra et par lande har landene i Afrika en større vækst end Danmark har. Blandt andet omtalte Stig Glent-Madsen Liberias præsident, Ellen Johnsen, der blev indsat i Hun er Afrikas første kvindelige statsoverhoved. Efter foredraget kunne gildebrødrene stille spørgsmål til foredragsholderen, ligesom vi kunne studere et par landminer. Et meget anbefalelsesværdigt foredrag med en efterfølgende livlig debat.

11 Love Sct. Georgs Gilderne i Danmark 2011 Medlem af International Scout and Guide Fellowship ISGF (an organization for adults) Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark

12 Love for Sct. Georgs Gilderne i Danmark 1. Navn og kendetegn Organisationens navn er»sct. Georgs Gilderne i Danmark«. Organisationen - kaldet Landsgildet - omfatter alle danske Sct. Georgs Gilder og er tilsluttet International Scout and Guide Fellowship (an organization for adults) forkortet til ISGF. Sct. Georgs Gildernes kendetegn er det af den internationale sammenslutning anerkendte gildetegn. 4. Optagelse I Sct. Georgs Gilderne kan optages personer, der 1. har opnået den til enhver tid gældende myndighedsalder, 2. vil gå ind for spejder- og gildebevægelsens idégrundlag og formål. For at kunne optages, skal ethvert nyt medlem være oplyst om gildebevægelsens idé og formål. Det enkelte gildes ledelse afgør, hvem der kan optages i gildet. 2. Idégrundlag og formål Sct. Georgs Gilderne i Danmark, der har baggrund i spejderbevægelsens principper, er et fællesskab for voksne. Medlemmerne tilstræber at leve efter spejder- og gildeidealerne og at omsætte disse i praksis. Medlemmerne vil i fællesskab aktivt arbejde med personlig udvikling, støtte spejderarbejdet og deltage i løsning af humanitære og samfundsmæssige opgaver. 3. Gildelov og gildeløfte Grundlaget for arbejdet angives af gildelov og gildeløfte, der lyder således: Gildelov: Enhver gildebror gør sit bedste for at nå frem til en livsanskuelse, en personlig stilling til grundlaget for sin tilværelse, at erkende sine fejl og rette dem, at nå til beherskelse af sit sind, at have respekt for det, der har værdi for andre, at være venlig og forstående over for andre, at gøre livet gladere og lysere for andre, at tage medansvar i familie og samfund, at værne naturen og vore nationale værdier, at virke for international forståelse, at gøre sin pligt frem for at kræve sin ret. Gildeløfte: Jeg lover oprigtigt at stræbe efter: at holde gildeloven, at hjælpe andre, at føre et Sct. Georgs sværd mod det onde i mig selv og for det, som efter min overbevisning er ret og rigtigt. 5. Arbejdsform Gildernes arbejdsform skal støtte gildebrødrene i det praktiske arbejde med at efterleve gildelov og -løfte og gildernes formål, idet der tilstræbes en vekselvirkning mellem individuel udfoldelse og samarbejde med andre. Arbejdsformen kan være udvikling gennem svende-, væbner- og riddertid. 6. Oprettelse af gilder Et Sct. Georgs Gilde kan oprettes efter forudgående anerkendelse af Landsgildeledelsen. 7. Organisation og administration a) Gilder De enkelte gilder ledes af en gildeledelse på mindst tre gildebrødre, og afholder hvert år inden udgangen af marts et gildeting med dagsorden i henhold til gildets vedtægter. Gildeledelsen har den udøvende myndighed i alle anliggender vedrørende gildets forhold og leder arbejdet under ansvar over for gildeting og landsgildeledelse. Til gildeledelse kan vælges gildebrødre, der besidder de til jobbet ønskede kvalifikationer. Genvalg kan finde sted, jævnfør dog 7d. Gildeledelsen kan med bindende virkning tegne gildet ved underskrift af to af dens medlemmer. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede gildeledelse efter forudgående bemyndigelse af et gildeting. Intet gilde kan have vedtægter, der strider mod landsgildets love og administrative bestemmelser. b) Distriktsgilder De enkelte gilder er tilsluttet et distriktsgilde, som omfatter gilder i et nærmere afgrænset område. Landsgildeledelsen fastlægger distriktsgrænserne. Et distriktsgilde ledes af en distriktsgildeledelse på tre til fem medlemmer.

13 Det er distriktsgildeledelsens opgave at inspirere og bistå enkeltgilderne i deres arbejde samt koordinere kursusvirksomhed og internationalt arbejde og forbindelsen til offentligheden. Distriktsgildet afholder hvert år inden udgangen af maj et distriktsgildeting med dagsorden i henhold til distriktsgildets vedtægter. Til distriktsgildeledelsen kan vælges gildebrødre, der besidder de til jobbet ønskede kvalifikationer. Genvalg kan finde sted, jævnfør dog 7d. Distriktsgildeledelsen kan med bindende virkning tegne distriktsgildet ved underskrift af tre af dets medlemmer. Ved køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves dog forudgående bemyndigelse af et distriktsgildeting. Landsgildeledelsen kan ud fra særlige behov dispensere fra kravet om det enkelte gildes tilslutning til et distriktsgilde. Intet distriktsgilde kan have vedtægter, der strider mod landsgildets love og administrative bestemmelser. c) Landsgildeledelsen Landsgildeledelsen er landsgildets udøvende myndighed og leder landsgildet under ansvar over for landsgildetinget. Landsgildeledelsen består af seks medlemmer, som vælges af landsgildetinget, jævnfør 8. Ved varigt forfald i LGL skal LGL supplere sig med et medlem fra DGM-kredsen for den resterende periode. Landsgildeledelsen kan med bindende virkning tegne Sct. Georgs Gilderne i Danmark ved underskrift af fire medlemmer. Ved køb, afhændelse eller pantsætning af fast ejendom kræves dog forudgående bemyndigelse af landsgildetinget. Landsgildeledelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Landsgildeledelsen kan godkende forsøg, der indebærer afvigelser fra gældende regler. d) Funktionsperiode For at opnå fornyelse og udvikling i gilderne tilstræbes det, at ingen uafbrudt bestrider samme funktion i en ledelse i mere end seks år. For landsgildeledelsen gælder, at ingen uafbrudt kan være medlem af landsgildeledelsen i mere end seks år. Ingen kan på samme tid beklæde mere end én ledelsespost. 8. Landsgildeting Landsgildetinget er landsgildets øverste myndighed. Det består af - landsgildeledelsen - en repræsentant fra hvert gilde - en repræsentant fra hvert distriktsgilde Ordinært landsgildeting afholdes hvert andet år (ulige årstal) i september måned. Indkaldelse til tinget skal ske skriftligt med mindst en måneds varsel. Regnskabet for den sidst forløbne regnskabsperiode, jævnfør 10, offentliggøres i Sct. Georg inden landsgildetinget. Forslag, der ønskes behandlet, kan fremsættes af et medlem af landsgildetinget og skal fremsendes skriftligt til landsgildekontoret inden udgangen af marts. Landsgildetingets medlemmer gøres inden udgangen af april bekendt med indkomne forslags fulde ordlyd. Landsgildetinget ledes af to af tinget valgte dirigenter. Over forhandlingerne på tinget føres en protokol, der underskrives af dirigenterne og den afgåede landsgildeledelse. Hvert fremmødt medlem af landsgildetinget har én stemme og kan herudover ved skriftlig fuldmagt stemme for højst tre ikke mødte medlemmer af landsgildetinget. Alle valg og afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal - bortset fra ændringer i nærværende love, jævnfør 13. Til valg af landsgildeledelsen kræves dog mindst halvdelen af de afgivne stemmer. Såfremt dirigenterne, landsgildeledelsen eller mindst en fjerdedel af de repræsenterede stemmer forlanger det, skal afstemningen foregå skriftligt, dog skal alle valg ske skriftligt, såfremt flere end én kandidat foreslås. Dagsorden for det ordinære landsgildeting skal mindst omfatte: 1. Valg af to dirigenter. 1a. Godkendelse af forretningsorden for LGT. 2. Landsgildemesteren aflægger den supplerende mundtlige beretning. 3. Landsgildeskatmesteren aflægger det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Landsgildemesteren forelægger planer for den kommende periode til godkendelse. 6. Landsgildeskatmesteren forelægger

14 budget for de kommende to år, herunder fastsættelse af kontingent. 7. Valg af a. Landsgildemester b. Landsgildekansler c. Landsgildeskatmester d. International sekretær e. Uddannelsessekretær f. PR-sekretær g. To revisorer og to suppleanter, jævnfør Fastsættelse af sted for næste ordinære landsgildeting. 9. Eventuelt. 9. Ekstraordinært landsgildeting Ekstraordinært landsgildeting skal indkaldes, når landsgildeledelsen eller en fjerdedel af samtlige gilder kræver det med udførlig angivelse af de sager, der ønskes behandlet. Indvarsling til tinget, der skal foregå som til ordinært landsgildeting, skal ske snarest muligt og senest 1 måned efter, at landsgildeledelsen har modtaget ovennævnte anmodning. Til vedtagelse af forslag på et ekstraordinært landsgildeting kræves simpel majoritet af de fremmødte stemmer, bortset fra lovændringer. 10. Økonomi»Sct. Georgs Gilderne i Danmark«s udgifter pålignes de enkelte gilder i forhold til gildebrødrenes antal med et årligt kontingent, hvis størrelse fastsættes af landsgildetinget. Landsgildet afholder landsgildeledelsesmedlemmernes, de af landsgildeledelsen nedsatte udvalgs og udnævnte lederes udgifter til varetagelse af den pågældende funktions opgaver. Landsgildets regnskabsperiode løber over to år fra den 1. juli til den 30. juni i de år, der ender med ulige tal. Landsgildets regnskaber revideres af to revisorer, der tillige med to suppleanter vælges på det ordinære landsgildeting. Én af revisorerne og dennes suppleant skal være registreret- eller statsautoriseret revisor. Ingen af dem kan tillige være medlem af landsgildeledelsen. 11. Suspension, eksklusion, slettelse Såfremt det findes nødvendigt for gildebevægelsens eller et gildes omdømme udadtil og for den rette ånd og tone indadtil, kan suspension/ eksklusion af enkelte gildebrødre foretages af en enig gildeledelse. Suspension/eksklusion kan indbringes for et gildeting, der herefter træffer beslutning om, hvorvidt det foretagne skal forblive i kraft eller ophæves. En gildeledelse er berettiget til - efter forudgående skriftligt varsel - at slette en gildebror af medlemslisten på grund af kontingentrestance udover 1 år. 12. Opløsning af et gilde Opløsning af et gilde kan kun ske, når tre fjerdedele af gildets fremmødte medlemmer stemmer herfor på et gildeting, der er indkaldt med 14 dages varsel med dette særlige punkt på dagsordenen, og hvortil et medlem af landsgildeledelsen er indkaldt. Den samlede gildeledelse har ansvaret for, at afviklingen gennemføres i overensstemmelse med de på ovennævnte gildeting vedtagne bestemmelser. Eventuelle værdier, som er til stede, efter at al gæld er afviklet, kan enten anvendes til formål, som er i overensstemmelse med gildebevægelsens idegrundlag, eller overdrages til landsgildet. 13. Lovændringer Ændringer af disse love kan kun finde sted på et landsgildeting, når forslag herom er fremsat af et medlem af landsgildetinget, jævnfør 8. Fremsendelse heraf og offentliggørelse skal ske i henhold til de i 8 nævnte regler. Ændringer kan kun foretages med to tredjedeles majoritet og forudsat at to tredjedele af enkeltgilderne er repræsenteret. Såfremt landsgildetinget ikke er beslutningsdygtigt, indkaldes inden 1 måned til ekstraordinært landsgildeting med det for dette fastsatte varsel, hvor det på landsgildetinget fremsatte forslag kan vedtages med to tredjedele af stemmerne uanset de mødtes antal. 14. Opløsning af Sct. Georgs Gilderne i Danmark Opløsning af Sct. Georgs Gilderne i Danmark kan kun besluttes af landsgildetinget efter de i 13 gældende regler. Den samlede landsgildeledelse har ansvaret for, at afviklingen gennemføres i overensstemmelse med de på ovennævnte landsgildeting vedtagne bestemmelser. Eventuelle værdier, som er til stede, efter at al anden gæld er afviklet, skal anvendes til formål, som er i overensstemmelse med gildebevægelsens idégrundlag.

15 Nye love på landsgildetinget hvad betyder det for mit gilde? Af Kjeld Krabsen, Landsgildekansler Landsgildetinget vedtog en lang række ændringer til vores love. Det giver nye muligheder for arbejdet i dit gilde og måske også til ændringer i dit gildes vedtægter. Frit valg til ledelsen Det er ikke længere et krav, at man skal være væbner for at være med i gildets ledelse. Gildet kan vælge dem, som gildebrødrene finder bedst egnede til jobbet. Gildeledelsen skal stadig bestå af tre gildebrødre, og indberetningen til landsgildet skal omfatte gildets leder (GM), den regnskabsansvarlige (GS) og den med ansvar for medlemskartoteket (GK). Men det er ikke forudbestemt, at de tre skal benævnes gildemester, skatmester og kansler. Det enkelte gilde kan (skal) i egne vedtægter beskrive navnene på ledelsens medlemmer (hvis der skal være særlige navne). Det er hensigten, at ingen sidder i en ledelse i mere end 6 år. For at opnå en fortsat udvikling i gildet anbefales det, at det enkelte ledelsesmedlem højst er med i ledelsen i 6 år, men det er ikke længere et lovkrav med maks. 6 år. Det er gildet selv, der bestemmer, hvor mange år den enkelte må være med i gildets ledelse, og det kan f.eks. også være maks. tre år. Det bør være beskrevet i gildets egne vedtægter, hvordan der kan vælges til ledelsen. Frit valg til arbejdsform - ikke et krav om svend-væbner-ridder Det enkelte gilde skal vælge en arbejdsform, der giver de bedste muligheder for, at enhver gildebror kan leve op til vores formål, gildelov og gildeløfte. De nye love giver valgmuligheder for at arbejde med udvikling og gildeliv på nye måder. Det kan være internationalt arbejde, gildehøjskolen, aktiviteter/kurser hos spejderkorpsene eller humanitært arbejde, som gildet vælger, men gildet kan også fortsætte med svende-, væbner- og riddertid. Forberedelse/optagelse af nye gildebrødre Gildet bestemmer også selv, på hvilken måde man forbereder nye medlemmer til optagelse i gildet, og bestemmer også selv, hvordan de nye medlemmer skal optages. Det er ikke længere beskrevet i lovene, hvordan nye medlemmer skal forberedes inden optagelse, eller at optagelse skal ske i en gildehal. Det enkelte gilde kan vælge den form og ceremoni, der passer bedst til de nye medlemmer og gildets traditioner. 15

16 Ledertræning i Østeuropa Af Torben Mølby, Kasserer/Sekretær for Komiteen til støtte for internationale spejderformål Komiteen til støtte for internationale spejderformål, med æresformand Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og en række indflydelsesrige erhvervsfolk, er meget tilfredse med indsatsen og vil gerne benytte lejligheden til at takke Sct. Georgs Gilderne i Danmark for jeres donationer gennem årene, men også for den indsats, Niels Rosenbom har ydet på jeres vegne i den udførende tværkorpslige styregruppe. Denne styregruppe, kaldet Styregruppen for Projektet til støtte for spejderarbejdet i Øst- og Central Europa gennemfører ledertræning i vore nabolande mod øst, således, at disse ledere kan skabe rammerne for tusindvis af børn og unge. Børn og unge som stræber efter det, vi finder for givet: demokrati, udvikling og indflydelse. Ledertræningen sker gennem frivillige danske ledertrænere, som samtidig får et bredere perspektiv til gavn for deres øvrige frivillige indsats i de danske spejderkorps. Indsatsen er netop nu udkommet på tryk i rapporten Creating Leadership Talents. Den kan læses på eller - her kan nyhedsbreve om de forskellige projekter ligeledes læses. I det følgende er et par enkelte projekter beskrevet lidt mere i detaljer. Makedonien Spejderarbejdet i Makedonien har netop været igennem et generationsskifte, hvor yngre ledere er blevet valgt til centrale poster, herunder Chief Commissioner Dragan Anchevski og General Secretary Goran Gjorgjiev. I efteråret 2010 gennemførte Projektet til Støtte for Spejderarbejdet i Øst- og Central Europa sit første kursus for Patrol Leader Training. Træningen blev en succes og blev derfor fulgt op af et kursus i 2011 for National Board og National Bureau. Dette kursus blev efter fælles planlægning gennemført med det formål at etablere et godt team med klar ansvarsfordeling og højt 16 engagement. Desuden skulle for hvert område (uddannelse, program, international, PR og marketing), defineres mål og handlingsplaner. Træningen var bl.a. en stor succes, fordi det danske ledertrænerteam havde tidligere spejderchef Thomas Maarup fra Det Danske Spejderkorps (DDS) med på holdet. Der arbejdes på et dansk-makedonsk fælles ungdomskursus i Makedonien i påsken 2012, hvor et fælles team skal træne unge fra både Makedonien og Danmark. Et unikt tilbud til nutidens unge. Armenien»We really enjoyed having him (Leadership Trainer) here and his presence proved to be very beneficial for the seminars. Our leaders learned a lot from the interactions with him and still (I believe) have a lot more to learn. We really appreciate all his efforts and look forward to continued cooperation«. Oshin Peroomian International Commissioner, National Scout Movement of Armenia Spejderarbejdet i Armenien er en af de stærkeste civilsamfundsopbyggende organisationer. Vi har i løbet af 2010 opstartet deres nationale Leadership School for unge ledere og siden gennemført 4 træningsforløb i For små midler har vi startet noget, de ikke selv havde midler eller kompetence til. Målet er at opbygge et fremadskridende uddannelsesforløb for deres spejderledere, og i 2012 bliver konceptet videreført i Georgien for der at etablere et lignende træningsforløb for unge spejderledere også med ledertræningsstøtte fra Danmark. Ungarn På opfordring fra World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS) har vi startet et strategisk projekt i Ungarn. Thanks for all, back some days ago. The impact is incredible, we can really touch it. Since then most of the girls appeared on our

17 programs, and there are some new also due to their impact on their local communities. So we are now trying to put all these happenings parallel to the strategy and focusing on recruitment of leaders and I know we will be successful. And besides it was a kick for the new board members, and they got more confident as well Zsófia Szalai, Chairman of the Association of Hungarian Girl Guides Projektet er opdelt i flere faser og har som overordnet mål følgende: Objectives 1. Training of National Board to fit the needs of a growing membership and enhance smooth communication - Our National Board will be nearly completely renewed, so it is important to receive a good training and to prepare them for their first triennium. The aim is to gain a better cooperation and enhance efficiency. During TOP10, the sessions of Financial Management, Change Management and Project Management have been attended, thus these topics will be provided by our members and only need little assistance. Trainings should cover: Ways of working together, Communication focusing on teamwork; Dealing with Responsibility, Recruitment and Retention, Succession planning, Funding, etc. (This covers all main aims in our strategic plan). 2. Training of Training Team - We have also a newly formed group of trainers, with the aim to build up a recognised team as well for the members and association as for the society. Trainings should cover: How to be a Trainer, How to work together, Strategic thinking, etc. 3. Enhance growth and membership by forming a Recruitment Team - It is essential to constantly grow and change with the aims of the society. Therefore, we would like to change our management in way of forming a group fully responsible for enhancing our membership numbers. In our aims, the team would consist of 1-2 employees (if possible, employed through this project) and 5-6 volunteers working on recruitment and retention through developing new programs. The leader of the team will be a professional employee working in this field and capable to mentor her team. The team will be responsible to form new ideas of how to enhance visibility and public appearance, to put these in action and to do all the required administrations connected with membership (registration and monitoring). We aim for a Recruitment Team with knowledge of current trends involving also knowledge of how to develop programs to satisfy the needs of the business sector (CSR). Trainings should cover: Public Relations, Project Management, Advocacy, Recruitment and Retention, etc 4. PR and image development The aim of the association is to enhance recognition and visibility and to become an up-to-date choice of youngsters and young women on the long run. We would like to achieve this with the following first steps: Setting up a homepage that facilitates inner and outer communication; Designing a new set of nonformal uniforms (T-shirts) and to participate on various events dedicated for young people (music festivals,etc.) Ukraine I 2009 og 2010 støttede Projektet til Støtte for Spejderarbejdet i Øst- og Central Europa etableringen af nye distrikter og enheder i Ukraine i samarbejde med Association of Ukrainian Guides (AUG) og har således et godt og langvarigt partnerskab. I 2011 brugte vore ledertrænere kræfter på ledertræning af både nye og erfarne ledere gennem et forløb med titlen Basic Leadership and Advanced Leadership training course samt på at deltage som instruktører på deres summer ranger camp for 93 unge ukrainske spejderledere. Også litauiske ledere nød godt af ledertræningen (En oversættelse af den engelske tekst kan findes på hjemmesiden, red.) 17

18 Fredslysrejsen 2011 Af Frank Ward, 2. Roskilde Gilde Sct. Laurentii Kirke, Roskilde, var fyldt med gildebrødre og spejdere - især KFUM er - og andre, der havde fulgt indbydelsen til at være med. Andagten blev indledt af pastor Alren Soosaiåillau, og kort efter blev Fredslyset sendt ud på sin rejse. Det efterfølgende fakkeltog gik til Gl. Vor Frue kirke og lyste godt op i gadebilledet. I år stod Domprovst Jens Arendt for andagten, og de ca. 230 deltagere i kirken sang godt for. En pragtguld oplevelse. Lyset i Gl. Vor Frue Kirke tændes ved Fredslysets flamme I år havde vi overtaget en god ide fra Sverige, nemlig et Fredslysbudskab for Danmark. Det første af slagsen var skrevet af domprovsten og blev læst op af Jørgen Gybel, Fredslyskoordinatoren i Roskilde. Efter andagten blev lyset givet videre til mange uden for kirken, mens andre valgte at gå med i gildehuset Sct. Agnes i Roskilde, hvorfra de tog lyset med hjem efter en hyggetime. Det blev et ophold i godt selskab, hvor alle skulle præsentere sig. Det viste sig, at 22 sjællandske gilder var repræsenteret foruden gildebrødre fra Hadsten og Aalborg. Desuden kunne vi glæde os over, at der var repræsentanter fra Gyldenløves Gilde, Danske Baptistspejderes Landsgilde. Gjermund Ausvik fra det svenske Fredslys Udvalg var også til stede, han skulle til Helsingborg om onsdagen og sende lyset videre. I år regnede han med, at det kom længere end sidste år - nemlig helt op til Norges nordligste spids til Kirkenes og i Sverige helt op til Haparanda, hvor det ville blive hentet af finske gil-debrødre og ført ned til Åbo. Onsdag sørgede Halfdan fra 1. Roskilde for, at det danske lys rejste videre fra Roskilde med DSB over Fyn til Middelfart - herfra sydpå til grænsen og Nordborg, vestpå til Esbjerg, nordpå til Frederikshavn med aflæggere over Skive til Thy fra Vejle samt til Brønderslev og Hirtshals fra Aalborg. I forvejen havde et skib sørget for, at lyset blev bragt til Nuuk og Sisimiut. Umiddelbart kommer lyset til næsten alle byer, hvor der findes et gilde, men det ser ud til at enkelte gildebyer ikke er repræsenteret. Det kan være, fordi de modtager lyset uden at være tilmeldt. Det er næsten OK, men meld jer til koordinatoren næste år, således at vi kan melde ud med, at alle gilder er repræsenteret. Teamet: Vi gør det igen til næste år Fra venstre Jørgen Gybel, Erik Messmann, Gjermund Austvik Se også på kortet næste side hvor langt Fredslyset kommer omkring i Norden. 18

19 Fredslyset fra Betlehem i Norge og Sverige Fredslyset fra Betlehem hentes, som for Danmark, fra Roskilde i den sidste del af november. Det bliver så fragtet til Sverige via færgen Helsingør - Helsingborg, der det overleveres for distribution ved en ceremoni i Knutpunkten. Fra Helsingborg transporteres så lyset i stafettransport med personbiler via tre rutter: Helsingborg - Göteborg - Karlstad - Mora - Falun - Borlänge, Helsingborg - Göteborg - Västerås - Gävle - Sundsvall - Umeå - Luleå og Helsingborg - Växjö - Kalmar - Jönköping - Linköping - Stockholm. Det er nogle år lykkedes os at få flammen den hele vej til Ishotellet i Jukkasjärvi, udenfor Kiruna. Det sker også, at Finland får en flamme via Stockholm. Lyset transporteras i en flaggermuslygte og transportspand, sammen med brandslukker og reserveolie for lygten. Vi anbefaler vore chauffører, at de har en hjælper i bilen, der kun skal være ansvarlig for lygtens sikkerhed. Undervejs afgiver så chaufføren og hans hjælper flammen til de lokale spejdere og gildebrødre, der ønsker at få den. Stafettransport betyder, at alle chauffører kører sin strækning to gange. For 2010 blev dette en kørestrækning på i alt knap km med i alt 48 chauffører og hjælpere. Det er en imponerende indsats for denne gode og meget stærke fredssymbol! Og alle deltager helt uden erstatning for sin kørsel! Med lyset følger altid et aktuelt budskab. Dette budskab er gennem årene skrevet af mange forskællige personer, fra biskop emeritus Caroline Krook i Stockholm (der selv er spejder), ISGFs formænd Martine Levy og Brett Grant til Hans Hellighed Dalai Lama. For 2011 vil budskabet skrives af Svenska Scoutrådets generalsekretær Maria Graner, der udgår fra World Scout Jamboree Norge hænter sit Fredslys i Sverige og kører det til Oslo, der distributionen starter med en ceremoni i Oslo domkirke. Det køres så, likeledes i stafettransport, i personbiler langs Sørlandskysten via Kristiansand til Stavanger og via Hamar og Lillehammer til Molde. I Molde overleveres flammen til to skibe i Hurtigruten, der kaptejnen er ansvarlig for lygten. Skibene transporterer så flammen langs kysten syd til Bergen og nord til Trondheim, Bodø og Tromsø, og afgiver flammen til lokale spejdere og gildebrødre på skibenes anløbssteder. Gjermund Austvik Fredsljuset från Betlehem Fredslyskommitteen, S:t Georgs Scoutgillen i Sverige 19

20 Opslagstavlen Årsprogram Sct. Georgs Gilde i Aalborg 60 års jubilæum Gildet blev, som det første af de tre fællesgilder under Aalborg Stads- og Distriktsgilde, oprettet den 28. april I den anledning indbyder vi til reception i Gildeborgen, Rafns Allé 1, 9000 Aalborg Torsdag den 26. april 2012 kl Ved receptionen vil der blive overrakt donationer. Gildeledelsen 6. Sct. Georgs Gilde i Aalborg Annoncering i Sct. Georg Retningslinier for annoncering i Sct. Georg samt priser se Sct. Georg nr side 18 Gildetelegram Gildetelegram, A5, m. konvolut kr. 15,00 Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 10,00 Visitkort, gavekort, u. konvolut kr. 5,00 3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia Minna Sandahl Christensen Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia Tlf Nr. Sø og Brændegård Sø (14 km) Glorup (8 km) Bøgebjerg - Måle - Viby (9 km) Øhavsstien Langeland (10 km) Vejle Ådal (8 km) Øhavsstien Fjellebro - V. Skerninge (13 km) Kirkendrup Skov aften med mad over bål (4 km) års jubilæumstur til Ærø (38 km) Årsmøde Hotel Ærøhus Hvidkildeskovene (10 km) Holckenhavn - Tårup (7 km) Årsplanlægning (4 km) Båring Vig juletur Tvillingegården (5 km) Alternative ture arrangeres på 2-3 km. Kontakt Ulla Vittrup eller Bent Andersen Se også PRAG Lejlighed udlejes ved henvendelse til Gl. Skagen Dejligt 6 pers. sommerhus nær strand med 3 soveværelser udlejes hele året fra 2000 kr. / uge. For yderligere information tlf /

Mod nye horisonter. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur.

Mod nye horisonter. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur. Grundlag At udvikle og implementere Spejderideen for voksne i en fællesskabskultur. Kendskab til Gildebevægelsen arbejdstitel på kurser/møder, der kan erstatte/stå ved siden af svend-væbner-ridder. Udvikling

Læs mere

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting

S c h a n d t o r p. Herved indkaldes til. distriktsgildeting S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 31. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2014 Herved indkaldes til distriktsgildeting tirsdag d. 13. maj 2014 kl. 19.30 i sundhedscentret Kernehuset, Hovvej

Læs mere

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015

S c h a n d t o r p. 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015 S c h a n d t o r p 1. og 2. Skanderborg Sct. Georgs Gilder 33. ÅRGANG NUMMER 3 MARTS 2015 2. Gilde har mistet en tapper kriger - gildebroder Ejvinds kone, Karen, har fået fred. Karen beklagede sig aldrig

Læs mere

Vedtægter for Copenhagen Orienteering

Vedtægter for Copenhagen Orienteering Vedtægter for Copenhagen Orienteering 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Copenhagen Orienteering Klubben har hjemsted i Københavns Kommune. Klubben er medlem af Dansk Orienterings-Forbund (DOF) under

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D

M U L T I S A L I V O E R L A D E G Å R D Vedtægter for foreningen Multisal i 1 Navn 1.1 Foreningens navn er Multisal i 1.2 Foreningen er stiftet den 19. august 2011 1.3 Foreningens hjemsted er, 1.4 Foreningen er ikke medlem af landsdækkende organisationer

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand.

1.1 Klubben drives som kontingentforening og har adresse hos klubbens formand. Helsingør d. 27-12-2011 Vedtægter for Trinord 1 Navn og hjemsted Foreningen Trinord er stiftet den 27-12-2011 og har hjemsted i Helsingør kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Triathlon Forbund under

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub

Vedtægter for Hillerød Håndboldklub 1Navn og hjemsted Foreningen Hillerød Håndboldklub er stiftet den 27. juli 1983 og har hjemsted i Hillerød kommune. Foreningen er tilsluttet Dansk Håndboldforbund (DHF)/Sjællands Håndboldforbund under

Læs mere

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28.

Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6. Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. Gældende fra 28. marts 2007 Side 1 af 6 Vedtægter for Viborg Klatreklub Gældende fra 28. marts 2007 Vedtaget på stiftende generalforsamling 29. juni 2006 Ændret på ordinær generalforsamling 28. marts 2007

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted.

VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. VEDTÆGTER FOR HAVNDAL - UDBYNEDER IDRÆTSFORENING. 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Havndal -Udbyneder Idrætsforening, der er stiftet den 7-11-1962. Foreningen er hjemmehørende i Havndal, Randers

Læs mere

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning.

at styrke medlemmernes faglige stilling og erfaringsudveksling, samt i samfundet som helhed, at markere den kommunale park- og naturforvaltning. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Kommunale Park- og Naturforvaltere (Municipal Park and Nature Managers). Foreningens hjemsted er foreningens sekretariatsadresse, der er placeret hos formanden.

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. Vedtægter for Hørsholm Rungsted løbeklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. 2 Formål Hørsholm Rungsted løbeklub

Læs mere

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930

Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 Vedtægter for Bokseklubben AIK Roskilde anno 1930 1 Navn og hjemsted Foreningsnavn er Bokseklubben AIK Roskilde og har hjemsted i Roskilde Kommune. 2 Formål Bokseklubben AIK Roskildes formål er at virke

Læs mere

INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG

INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG INSTRUKTØRHÆFTE OPTAGELSESUDVALG OG SVENDEORIENTERING SCT. GEORGS GILDERNE I DANMARK 1 OPTAGELSESUDVALGET FORORD / VEJLEDNING Formål. Hensigten med denne vejledning er at inspirere optagelsesudvalget i

Læs mere

Vedtægter for den almennyttige selvejende institution Rodbjerggaard (CVR-Nr. 33680864)

Vedtægter for den almennyttige selvejende institution Rodbjerggaard (CVR-Nr. 33680864) Vedtægter for den almennyttige selvejende institution Rodbjerggaard (CVR-Nr. 33680864) 1 Rodbjerggaard er en selvejende institution med hjemsted i Vejle Kommune, omfattende ejendommen Rodbjerggaard, Vorkvej

Læs mere

Vedtægter for Skanderborg Rideklub

Vedtægter for Skanderborg Rideklub Vedtægter for Skanderborg Rideklub 1 Navn og Hjemsted Skanderborg Rideklub er stiftet den. 15. november 1966, og har hjemsted i Skanderborg kommune, på adressen Christiansmindevej 3, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug

LOVE. STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug LOVE og STANDARDVEDTÆGTER for Dansk Vandrelaug Dansk Vandrelaug, Kultorvet 7, 1., 1175 København K Tlf: 33 12 11 65 E-mail: dvl@dvl.dk Hjemmeside: www.dvl.dk Love for Dansk Vandrelaug Almindelige bestemmelser

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet. KAPITEL 1 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Foreningens navn er The European Law Student Association Copenhagen med binavn ELSA Copenhagen. Foreningens officielle forkortelse vil være ELSA Cph. Foreningen er

Læs mere

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening

Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening Vedtægter for Gadstrup Gymnastik Forening 1 Foreningen Gadstrup Gymnastik Forening (GIFG) er en afdeling af Gadstrup Idrætsforening (GIF), der har hjemsted i Roskilde Kommune. Gadstrup IF er tilsluttet

Læs mere

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub

Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Vedtægter for Birkerød Tennis Klub Cvr. Nr. 27537715 Navn, hjemsted og formål. 1 Klubbens navn er Birkerød Tennis Klub forkortet til og i det følgende kaldet Birkerød TK. Klubbens hjemsted er Topstykket

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VANDREFORENINGEN FODSLAW

VEDTÆGTER FOR VANDREFORENINGEN FODSLAW VEDTÆGTER FOR VANDREFORENINGEN FODSLAW I. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL M.V. 1 1. Foreningens navn er Vandreforeningen Fodslaw. 2. Foreningens hjemsted er Viborg kommune. 3. Foreningen er tilsluttet Dansk Motions

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter

Vedtægter for Foreningen Styregruppens Støtter $1 Foreningens navn: Foreningens navn er Styregruppens Støtter (SGS) $2 Formål og pligter: Foreningens formål er at bistå Styregruppen, der arbejder for en sydlig linjeføring af en kommende Rute A26, som

Læs mere

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub

Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub Vedtægter for Svendborg Nunchaku-Do klub 1 Navn og hjemsted 2. reviderede udgave Klubbens navn er: Svendborg Nunchaku-Do klub. Hjemstedet er Svendborg Kommune. Svendborg Nunchaku-Do Klub er medlem af DGI

Læs mere

Flemming Efterskole Gymnastikforening

Flemming Efterskole Gymnastikforening Flemming Efterskole Gymnastikforening 1 Foreningen Flemming Efterskole Gymnastikforening er stiftet d. 9/12 2014 med hjemsted i Hedensted Kommune. Foreningen er tilsluttet GymDanmark under Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor

Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor J. nr. 0-13-32159 Advokatfirmaet Henrik Skaarup Gl. Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Tlf.: 98 82 55 44 Vedtægter for Foreningen Vendsyssel Drengekor 1 Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Vendsyssel

Læs mere

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget.

3. Medlemskab 3.1 Som medlem kan enhver person, virksomhed eller institution, der kan tilslutte sig foreningens formål, blive optaget. 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningen, (CVR.nr. ), har hjemsted i Esbjerg Kommune men omfatter medlemmer og aktiviteter, der går på tværs af kommunerne Esbjerg, Fanø, Varde, Vejen og Tønder. 2. Formål 2.1

Læs mere

VEDTÆGTER for landsforeningen

VEDTÆGTER for landsforeningen VEDTÆGTER for landsforeningen 1. KALAALLIT RØDE KORSIAT OG RØDE KORS BEVÆGELSEN Foreningen Kalaallit Røde Korsiat er en selvstændig organisation under Dansk Røde Kors. Kalaallit Røde Korsiat skal i sin

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Vedtægter for Team Haderslev KFUM

Vedtægter for Team Haderslev KFUM Vedtægter for Team Haderslev KFUM Foreningen er fremkommet ved en fusion pr. 1. juli 2003 af foreningerne Haderslev KFUM s Idræt og Haderslev Håndbold Klub. Disse foreninger er stiftet henholdsvis 7. april

Læs mere

Vedtægter for Idrætsforeningen "Skjold" Skævinge Tilsluttet DGI som 32. Kreds, samt medlem af DIF

Vedtægter for Idrætsforeningen Skjold Skævinge Tilsluttet DGI som 32. Kreds, samt medlem af DIF Vedtægter for Idrætsforeningen "Skjold" Skævinge Tilsluttet DGI som 32. Kreds, samt medlem af DIF Foreningens Navn 1 stk. 1 Foreningens navn er: Idrætsforeningen "SKJOLD" Skævinge. Foreningens hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG

VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG VEDTÆGTER FOR HØJVANGENS IDRÆTSFORENING HI SKANDERBORG Kapitel 1. Navn og formål. 1. Foreningens navn er Højvangens Idrætsforening -HI Skanderborg. Foreningen er stiftet den 22. maj 1975 med hjemsted i

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Vedtægter for Haarby Boldklub

Vedtægter for Haarby Boldklub Vedtægter for Haarby Boldklub REPRÆSENTANTSKABET Navn 1 Klubbens navn er Haarby Boldklub (H.B.). Stiftet den 6. juni 1918. Klubben har følgende specialafdelinger: Fodboldafdelingen Håndboldafdelingen Volleyballafdelingen

Læs mere

Forslag til revision af Vejle IdrætsRåds vedtægter Til venstre står de nuværende vedtægter og til højre står forslaget til revision.

Forslag til revision af Vejle IdrætsRåds vedtægter Til venstre står de nuværende vedtægter og til højre står forslaget til revision. Forslag til revision af Vejle IdrætsRåds vedtægter Til venstre står de nuværende vedtægter og til højre står forslaget til revision. Vedtægt for Vejle idrætsråd 1. Idrætsrådets navn og hjemsted Idrætsrådets

Læs mere

1: Navn og hjemsted. 2. Formål

1: Navn og hjemsted. 2. Formål Esbjerg City Taekwondoklub Klub Kongensgade 120, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 48 13, Fax. 75 13 48 09 -------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

- - Grundejerforeningen Ville Heise

- - Grundejerforeningen Ville Heise - - Grundejerforeningen Ville Heise Afskrift af vedtægter Advokat Lone Refshammer Toldbodgade 37A, 1253 København K., Tlf. 3314 1438, Fax 3314 1944, Giro 766 9259 VEDTÆGTER for Grundejerforeningen Ville

Læs mere

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma.

Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til eventuel tilknyttet firma. 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er "Foreningen Vestas Shareholders". Stk. 2. Foreningen har adresse hos den af foreningens bestyrelse til enhver tid valgte administrator uden henvisning til

Læs mere

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991

VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 VEDTÆGTER AALBORG KLATREKLUB stiftet 01.10.1991 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Aalborg Klatreklub, og dens hjemsted er Aalborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at varetage klatring

Læs mere

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB

Vedtægter. for SKAGEN HAVKAJAKKLUB Vedtægter for SKAGEN HAVKAJAKKLUB 1. Navn, hjemsted og formål. Klubbens navn er Skagen Havkajkklub. Hjemsted er Skagen by, Frederikshavn Kommune. Klubben er stiftet den 12. september 2009 og har til formål

Læs mere

3. Klubbens idegrundlag er at skabe et venligt, gæstfrit, behageligt og socialt miljø, hvori klubbens medlemmer kan dyrke golfspillet.

3. Klubbens idegrundlag er at skabe et venligt, gæstfrit, behageligt og socialt miljø, hvori klubbens medlemmer kan dyrke golfspillet. Nye vedtægter for Himmelbjerg Golf Club. (ændringer med kursiv) Vedtægt for Himmelbjerg Golf Club 1 Klubbens navn er HIMMELBJERG GOLF CLUB og dens hjemsted er Silkeborg Kommune. Klubbens formål er at leje

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub

Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub Forslag til nye vedtægter for Romdrup-Klarup Bridgeklub Begrundelse for ønsket om vedtægtsændringer. Af hensyn til mulighederne for at kunne søge om tilskud til kurser og lig. skal vedtægterne være i overensstemmelse

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

VEDTÆGTER ROSKILDE HAVNEFORUM

VEDTÆGTER ROSKILDE HAVNEFORUM VEDTÆGTER For ROSKILDE HAVNEFORUM Strandgade 2 4000 Roskilde Roskilde den 9. marts 2007 Rev. februar 2010 Rev. februar 2012 1 Foreningens navn er ROSKILDE HAVNEFORUM Dens hjemsted er Roskilde Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune

Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune Vedtægter for Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune 1 Idrætssamvirkets navn og hjemsted Idrætssamvirkets navn er Idrætssamvirket i Skanderborg Kommune. Idrætssamvirkets hjemsted er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

1 Navn og hjemsted. 2 Formål

1 Navn og hjemsted. 2 Formål Vedtægter for Foreningen Samsø Energiakademi 28.marts 2014 Indhold 1 Navn og hjemsted... 3 2 Formål... 3 3 Medlemskab... 3 4 Bestyrelsen... 3 5 Den ordinære generalforsamling... 4 6 Ekstraordinære generalforsamlinger...

Læs mere

Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi

Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi Vedtægter for Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi Danish Society for Shoulder and Elbow Surgery 1 NAVN Selskabets navn er: Dansk Selskab for Skulder- og Albuekirurgi (DSSAK). Selskabet er medlem

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER

ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER ROSKILDE FLYVEKLUB VEDTÆGTER 1. 1 Klubbens navn 1.1 Klubbens navn er Roskilde Flyveklub (RFK). Dens hjemsted er Roskilde lufthavn. 2 Klubbens formål 2. 2.1 Klubben, som er upolitisk, har til formål at

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub

Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub Vedtægter for Østjyllands Sportsløbehjul Klub 1. Navn og hjemsted Stk. 1.2.Klubbens navn er Østjyllands Sportsløbehjul Klub. Stk. 1.1 Klubbens hjemmeside er www.run4you.dk/dsk_g/dsk_g.html Stk. 2. Klubbens

Læs mere

Vedtægter. for. Dansk Fodbolddommer-Union

Vedtægter. for. Dansk Fodbolddommer-Union Vedtægter for Dansk Fodbolddommer-Union Indholdsfortegnelse 1.: Almindelige bestemmelser 2.: DFU s organer 3.: Delegeretmøde 4.: Bestyrelsen 5.: Formandsmøder 6.: Udvalg 7.: Forholdet til andre organisationer

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36.

V E D T Æ G T E R. for. Viborg Håndbold Klub. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. V E D T Æ G T E R for Viborg Håndbold Klub 1. Foreningens navn er Viborg Håndbold Klub. Den er stiftet den 19.03.36. Dets hjemsted er Viborg kommune. 2. Foreningens formål er at fremme interessen og bedre

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR HEDELAND GOLFKLUB 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Klubbens navn er Hedeland Golfklub. Stk. 2. Dens hjemmested er Hedehusene, Høje-Taastrup kommune. Stk. 3. Klubben er stiftet den 27. maj 1980.

Læs mere

Håndbog for Gildebrødre

Håndbog for Gildebrødre Håndbog for Gildebrødre 2014 Kære gildebrødre! Med fornyelsen af denne håndbog for gildebrødre håber vi at kunne give alle et godt redskab til brug i deres gildetid. Vi håber, at den vil blive brugt flittigt,

Læs mere

Klubbens navn er Kalundborg Golfklub, og den er stiftet den 14. marts 1974. Golfklubben har hjemsted i Kalundborg kommune.

Klubbens navn er Kalundborg Golfklub, og den er stiftet den 14. marts 1974. Golfklubben har hjemsted i Kalundborg kommune. VEDTÆGTER FOR KALUNDBORG GOLFKLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Kalundborg Golfklub, og den er stiftet den 14. marts 1974. Golfklubben har hjemsted i Kalundborg kommune. Golfklubben skal være medlem

Læs mere

Vedtægter. Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune.

Vedtægter. Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune. Vedtægter Vedtægter for EDR Vestfyn afdelingen: 1. Navn og hjemsted: Foreningens navn er experimenterende Danske Radioamatører Vestfyn Afdeling og dens hjemsted er Middelfart kommune. 2. Formål: Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER VONSILD GYMNASTIKFORENING

VEDTÆGTER VONSILD GYMNASTIKFORENING VEDTÆGTER VONSILD GYMNASTIKFORENING 1 Foreningens navn er: VONSILD GYMNASTIKFORENING Hjemsted: Kolding Kommune Stiftet: 09.12.1986 2 Formål: Ved gymnastik og andet kulturelt virke at fremme den enkeltes

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

Vedtægter for Ry Cycle Club

Vedtægter for Ry Cycle Club Vedtægter for Ry Cycle Club 1 Navn og hjemsted Foreningen Ry Cycle Club. (RyCC), der har hjemsted i Skanderborg kommune, er stiftet den 14. oktober 2010. Foreningen er tilsluttet Danmarks Cykelunion (DCU-

Læs mere

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING V E D T Æ G T E R Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening er en ikke-kommerciel organisation og repræsenterer ikke bestemte politiske eller religiøse

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening.

HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING. Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER. Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. HAUGE GYMNASTIK OG IDRÆTSFORENING Hammerum, 7400 Herning VEDTÆGTER 1 Navn: Foreningens navn er Hauge Gymnastik- og Idrætsforening. Stiftet den 15. maj 1941 Hjemsted: Hauge, Herning Kommune/Ringkøbing Amt

Læs mere

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011.

Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Visning af lov Vedtægter for KFUMs Boldklub, Fredericia Nedenstående vedtaget på den ordinære generalforsamling for KFUMs Boldklub 22. marts 2011. Til bunden 1. Navn, hjemsted og medlemsskab Foreningens

Læs mere

Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde

Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde Vedtægter for DAF Roskildeafdelingen hjemmehørende i postnummer 4000 Roskilde 1. Navn og hjemsted Lokalforeningens navn er DAF Roskildeafdelingen. Dens hjemsted er formandens adresse. 2. Formål Lokalforeningens

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

Roskilde Basketball Club

Roskilde Basketball Club Roskilde Basketball Club Vedtægter 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Roskilde Basketball Club. Dens hjemsted er Roskilde Kommune. Klubben er stiftet den 8. april 1968. 2 Formål Klubbens formål er at

Læs mere

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK)

Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Vedtægter for Tommerup Taekwondo Klub (TTK) Navn 1 Klubbens navn er Tommerup Taekwondo Klub. Klubbens hjemsted er Ny Assens Kommune. Formål 2 Klubbens formål er at træne Taekwondo i henhold til Dansk Taekwondo

Læs mere

Fyns Svæveflyveklub - Love

Fyns Svæveflyveklub - Love Fyns Svæveflyveklub - Love NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1. Klubbens navn er FYNS SVÆVEFLYVEKLUB. 2. Klubbens hjemsted er Broby Kommune. Klubbens postadresse er formandens adresse. 3. Klubben er direkte eller

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Navn og hjemsted: Foreningen Sydfyns Linedancers Linedance for Joy er stiftet d. 26. August 2009 og har hjemsted i Svendborg Kommune. På den årlige ordinære Generalforsamling

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM

Love for Sejl- og Motorbådsklubben FREM 1 Klubbens navn og hjemsted. Klubbens navn er Sejl- og Motorbådsklubben FREM. Stiftet den 16. november 1953. Klubbens hjemsted er Gammelsø 49, 5000 Odense C 2 Klubbens formål. Klubbens formål er at fremme

Læs mere

VEDTÆGTER. Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere vedtægter i OEGK.

VEDTÆGTER. Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere vedtægter i OEGK. Østre Stationsvej 43, 1. 5000 Odense C Tlf. 66 12 03 03 J. nr. 13272 JPH/bk/cp VEDTÆGTER Disse vedtægter er vedtaget på OEGK s ekstraordinære generalforsamling den 29. oktober 2012 og afløser alle tidligere

Læs mere

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo.

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. 1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. Stk. 1 Foreningens navn er Roskilde Amerikaner Bil Club (Roskilde ABC). Stk. 2 Foreningen er hjemmehørende i Roskilde kommune. Stk. 3 Klubbens officielle mærker er: Rundt

Læs mere

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter for DKK Esbjerg Vedtægter for DKK Esbjerg 1 Lokalafdelingen 1) Lokalafdelingens navn er DKK Esbjerg og er hjemmehørende i Esbjerg Kommune. 2) Lokalafdelingen er en del af landsforeningen Dansk Kennel Klub (DKK). 3) Dansk

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014

Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014 Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danish Business Travel Association i det følgende og i daglig tale benævnt DBTA.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ

VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ VEDTÆGTER FOR GRUNDEJERFORENINGEN FÆRGEBAKKERNE ORØ Stk.1: Foreningens navn er Grundejerforeningen FÆRGEBAKKERNE. Dens hjemsted er Orø, Holbæk Kommune. 1 Stk. 2: Grundejerforeningens formål er at varetage

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Cykel Club

Vedtægter for Middelfart Cykel Club Vedtægter for Middelfart Cykel Club 1 Navn og hjemsted Stk.1. Foreningens navn er "Middelfart CykelClub". Stk. 2. Foreningen har hjemsted i Middelfart Kommune. Stk.3. Foreningen er medlem af Danmarks Cykle

Læs mere

Vedtægter for Aalborg SeniorSport

Vedtægter for Aalborg SeniorSport Vedtægter for Aalborg SeniorSport 1 Foreningens navn: Foreningens navn er Aalborg SeniorSport. Stiftet: 9. marts 2000. 2 Foreningens hjemsted: Foreningen er hjemmehørende i Aalborg Kommune. 3 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR SØLLERØD GOLFKLUB Tilrettet efter generalforsamlingen den 26. marts 2015 og endelig godkendt på ekstraordinær generalforsamling den 30. marts 2015. 1 Hjemsted og formål Klubbens navn er Søllerød

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage

Læs mere