Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø

Transkript

1 Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt på Aarø

2 Denne forundersøgelse er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Rekvirent Projektnavn Projektleder Rådgiver Haderslev Kommune Aarø Etablering af naturlig hydrologi Kresten K. Skrumsager Revisionsnr. 2 Review Dorte Ernst Udgivet Juli

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING OG BAGGRUND BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSESOMRÅDE Naturgrundlaget Reguleringer Fredning Fortidsminder Naturbeskyttelse Tilskud til pleje af græs- og naturarealer Ejendomsstrukturen Ejendomsstørrelser og beliggenhed Bedrifterne Arealanvendelse PROJEKTET Handleplanen for området Projektindhold Kompensation for deltagelse i projekt Fremtidige bindinger på arealet LODSEJERINTERESSEN Forudsætninger Projektforslag Alternativ 1: salg af projektjord Alternativ 2: salg af projektjord og bibeholdelse af digerne SAMMENFATNING OG KONKLUSION BEHOV FOR RESERVATION AF TILSKUDSMIDLER REFERENCER

4 Aarø Ejendomsmæssig forundersøgelse 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Haderslev Kommune har anmodet, Tønder, om at gennemføre en ejendomsmæssig forundersøgelse til belysning af mulighederne for, om der kan gennemføres et Natura 2000-projekt på Aarø. Baggrunden er, at kommunen har modtaget en henvendelse fra bestyrelsen for landvindingslaget Aarø, der ønsker at få undersøgt mulighederne for at indstille driften af pumpestationen og fjerne havdigerne. Haderslev Kommune har søgt og fået bevilget midler til at gennemføre forundersøgelserne under tilskudsordningen "Natura 2000-projekter - Etablering af naturlige vandstandsforhold". 2. BESKRIVELSE AF UNDERSØGELSESOMRÅDE 2.1. Naturgrundlaget Undersøgelsesområdet svarer til de arealer, der ligger inden for landvindingslagets interessekurve. Området udgør 207 ha, og omfatter 35 forskellige ejendomme, heraf 19 parcelhuse, der ligger langs kysten mod vest. Den største del af området, 143 ha, er kortlagt som lavbundsarealer. Jordbundstypen er primært humusjord. I den østlige del af området, der strækker sig ned mod Aarø Kalv, består jorden primært af lerblandet sandjord, og den vestlige del af området udgøres primært af sandblandet lerjord. Området afvandes gennem et system af afvandingsgrøfter, der leder vandet frem til pumpestationen, der ligger på det nordlige dige. Ophør med pumpning vil betyde, at der opstår en permanent sø på ha 1 i den nordlige del afområdet Reguleringer Fredning Der er ingen fredede arealer inden for undersøgelsesområdet. 1 Orbicon Figur 1 Undersøgelsesområdet på Aarø (hvid markering). Vandløb er angivet med blåt.

5 Fortidsminder Der er registreret 2 fortidsminder inden for undersøgelsesområdet. De ligger ved Højvejens østlige forløb, nær fugletårnet Naturbeskyttelse Området er i sin helhed omfattet at Habitatområde H96 og EF-Fuglebeskyttelsesområde F47 Lillebælt. Det er kun en mindre del af undersøgelsesområdet, der er registreret som beskyttede naturområder i hht. Naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig primært om naturtypen mose. Tabel 1 Naturtyper i undersøgelsesområdet på Aarø Naturtype Hektar Eng 1,8 Mose 12,1 Vandhuller (14) 0,5 I alt 14,4 Figur 2 Beskyttet natur i undersøgelsesområdet på Aarø. Mørkt farvet: mose, Lyst farvet: eng 2.3. Tilskud til pleje af græs- og naturarealer Inden for hele undersøgelsesområdet er det muligt at søge om tilskud til ordningen Pleje af græs og naturarealer. Såfremt der samtidig søges om enkeltbetaling, kan der ydes et tilskud på 1650 kr./ha/år, såfremt man forpligtiger sig til, at arealerne afgræsses, eller 900 kr./ha/år, såfremt man alene forpligtiger sig til at slå slæt på arealerne (med mulighed for afgræsning). Såfremt arealet ikke er berettiget til enkeltbetaling, udgør tilskuddene 2000 kr./ha/år 2, såfremt man forpligtiger sig til, at arealerne afgræsses eller 1000 kr./ha/år 3, såfremt man alene forpligtiger sig til at slå slæt på arealerne (med mulighed for afgræsning) Ejendomsstrukturen Ejendomsstørrelser og beliggenhed Undersøgelsesområdet udgør 207 ha. Jorden tilhører 35 forskellige ejendomme. Der af er de 13 landbrugsejendomme, hvoraf den ene er bygningsløs og tilhører Naturstyrelsen. Der er 19 parcelhuse, hvoraf de fleste anvendes som ferieboliger, en campingplads og 2 mindre frijordsejendomme. 2 Satsen er i det nye landdistriktsprogram foreslået hævet til 2600 kr./ha/år 3 Satsen er i det nye landdistriktsprogram foreslået hævet til 1050 kr./ha/år 4

6 Ha Ejendomsmæssig forundersøgelse Aarø Tabel 2 Ejendomsstruktur i undersøgelsesområde på Aarø Antal Ejendomstype Hektar 19 Parcelhuse 2,4 1 Campingplads 1,3 2 Frijord 1,5 1 Bygningsløs landbrugsejendom 4,3 12 Landbrugsejendomme 197,5 35 I alt 207, Bedrifterne Inden for undersøgelsesområdet er der 181 ha. der bliver anmeldt i det såkaldte Fællesskema 4. I alt er der anmeldt 404 ha i Fællesskemaet på Aarø. Det er således 45 % af det totale anmeldte areal på Aarø, der ligger inden for undersøgelsesområdet. De arealer, der ikke bliver anmeldt, udgøres, derud over af parcelhusgrunde, af juletræskulturer og af campingpladsen. Enkelte af landbrugsejendommene er bortforpagtede, der er således 9 landmænd ud af de 11 aktive landmænd, der er på Aarø, der driver landbrug inden for undersøgelsesområdet. Heraf bliver den ene dog kun berørt på 0,3 ha. Af figur 3 fremgår de enkelte landbrugsbedrifter på Aarø. Det ses at de større bedrifter har en stor del af deres areal inden for undersøgelsesområdet, svarende til % af deres totale areal. 120 Landbrugsbedrifternes totale areal og areal inden for undersøgelsesområdet Figur 3 Fordelingen på landbrugsbedrifter af det drevne areal totalt og inden for undersøgelsesområdet Grøn søjle: totale areal på ejendommen, rød søjle: areal inden for undersøgelsesområdet. Kilde: NaturErhvervstyrelsen Arealanvendelse Af de 181,1 ha inden for undersøgelsesområdet, der i 2013 blev anmeldt under Enkeltbetalingsordningen, blev knap 50 ha, svarende til 27,3 % af arealet, anvendt til korndyrkning (salgsafgrøder). Det øvrige areal blev anvendt til afgræsning og produktion af grovfoder. Godt 32 hektar, svarende til 17,8 % af undersøgelsesområdet, er omfattet af et tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift (MVJ). 4 Skema der anvendes til ansøgning om enkeltbetaling (landbrugsstøtte) 5

7 Tabel 3. Anmeldt arealanvendelse i Fællesskema Kilde: NaturErhvervstyrelsen Afgrøde Hektar Procent af undersøgelsesområdet Græs og kløvergræs 10,9 6,0 Kløvergræs i omdrift 68,5 37,9 Miljøgræs, MVJ-tilsagn 32,3 17,8 Permanent græs 3,2 1,8 Silomajs 16,2 8,9 Salgsafgrøder i alt 49,4 27,3 Udyrkede landbrugsarealer 0,6 0,3 I alt 181,1 100,0 3. PROJEKTET 3.1. Handleplanen for området Området indgår i Natura 2000-plan for Natura 2000-område 112 Lillebælt. Et af virkemidlerne i planen, til sikring af gunstig bevaringsstatus for nogle af de udpegede arter er, at genskabe mere naturlige vandstandsforhold Projektindhold Udstrækningen af undersøgelsesområdet fremgår af figur 1. Det svarer til landvindingslagets interesseområde. Projektet er beskrevet i den tekniske og biologiske forundersøgelse 5. Det består bl.a. i at ophøre med at drive pumpestationen, samt at fjerne digerne mod nord og mod øst. Dermed vil der opstå en permanent sø på ha. Området mod nordvest og sydvest sikres mod oversvømmelse ved bygning af et nyt dige, der forbinder de to højtliggende punkter i området Kompensation for deltagelse i projekt Den økonomiske kompensation for at lade arealer indgå i et hydrologiprojekt består i, at man kan søge om tilskud til fastholdelse af de naturlige vandstandsforhold i 20 år. Det årlige tilskuds størrelse afhænger af den hidtidige arealanvendelse. For naturarealer udgør tilskuddet 300 kr./ha/år, for græsarealer 1800 kr./ha/år og for omdriftsarealer udgør tilskuddet 3500 kr./ha/år. Det er ikke i alle tilfælde, at det fulde tilskud kommer til udbetaling. Det skyldes EU s udbetalingsloft for udbetaling inden for Landdistriktsprogrammet. Udbetalingsloftet udgør årligt 450 euro/ha/år eller ca kr./ha/år for græsarealer og 600 euro/ha/år eller ca kr./ha/år for omdriftsarealer. Vedvarende græsarealer, der i forvejen modtager tilskud til pleje af arealerne, kan opnå et forøget tilskud på 1225 kr./ha/år. Omdriftsarealer, der ikke i dag får MVJ-tilskud, kan opnå et forøget tilskud på 2345 kr./ha/år. I de tilfælde, hvor der til arealet i forvejen ydes tilskud til pleje af arealet, vil mertilskuddet udgøre 1795 kr./ha/år, som det fremgår af tabel 4. For naturarealer udgør tilskuddet 300 kr./ha/år. Det skal bemærkes, at tilskuddene til pleje af arealerne kun ydes for en 5-årig periode. 5 Orbicon

8 Tabel 4. Tilskudsmulighed ved at deltage i et hydrologiprojekt på Aarø (kr./ha/år) Ordning Tilsagnsperiode Vedvarende græsarealer Omdriftsarealer Naturarealer Nudrift: Nudrift: Nudrift: Hydrolog iprojekt: Sats kr. Græs Græs Hydrol Græs Korn Hydrolog Natur med uden ogi med MVJ eller i projekt MVJtilsagtilsagn MVJ- projekt græs uden MVJ Enkeltbetaling (EB) Fastholdelse af 20 år 1800/ vådområde 3500 Pleje af græs- og 5-årigt 1650/ naturarealer tilsagn 2000 Østøtte LDP-støtte i alt Udbetalingsloft 3350/ LDP 4470 LDP i alt Tilskud i alt Forøget tilskud ved hydrologi Forøget tilskud ved hydrologi (nudrift med MVJ) Fremtidige bindinger på arealet Kompensationen for fastholdelse af naturlige vandstandsforhold udbetales på betingelse af, at der bliver tinglyst en servitut på ejendommen. NaturErhvervstyrelsen skal være anført som påtaleberettiget i servitutten. Af servitutten skal det fremgå, at arealerne indenfor projektområdet permanent skal henligge som vådområde og fastholdes som græs- eller naturarealer. Desuden skal følgende bestemmelser fremgå af servitutten: Arealerne må ikke anvendes til etablering af skov eller energi-, lav- eller stævningsskov. Arealerne må ikke anvendes til dyrkning af afgrøder, herunder ikke anvendes til frøproduktion og til dyrkning af energiafgrøder, prydvækster, pyntegrønt og juletræer, hvilket dog ikke er til hinder for, at græs og anden plantevækst på arealerne kan anvendes til græsning, slæt, rørskær eller lignende. Arealerne må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod tilførsel af plantebeskyttelsesmidler. Arealerne må ikke tilføres gødning, bortset fra den gødning, der efterlades af græssende husdyr. Arealerne må ikke tilføres jordforbedringsmidler. Arealerne må ikke omlægges. Der må ikke tilskudsfodres på arealerne. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddet mod at tilskudsfodre på arealerne. 7

9 Aktiviteter, som ejere og forpagtere iværksætter eller tillader på den del af arealerne, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m² og kystlinjer, skal udføres på en måde, der ikke medfører erosion af nævnte del af arealerne. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller for så vidt angår kystlinjer fra årets normale højeste vandstandslinje. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelsen i 1. pkt. Kontrolmyndigheden skal have adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol. Der skal være den adgang til projektområdet, der er nødvendig for at kunne opfylde betingelser vedrørende vedligeholdelse af anlæg. Den naturtype og tilstand, der dannes som følge af de bestemmelser, der tinglyses i medfør af nærværende bekendtgørelse, er ikke omfattet af undtagelsesreglen (1-årsreglen) i 2, stk. 1 og 3, i bekendtgørelse nr af 20. november 2006 om beskyttede naturtyper eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser. Den, NaturErhvervstyrelsen bemyndiger dertil, skal have adgang til udendørs arealer i projektområdet i forbindelse med målinger af effekten af projektet på naturen, herunder til at udtage prøver. 4. LODSEJERINTERESSEN 4.1. Forudsætninger Undersøgelsesområdet består af 207 ha. Heraf udgøres 2,4 ha dele af 19 parcelhusgrunde, 1,3 ha består af en campingplads, 1,5 ha er frijord, mens resten(201,8 ha) hører under 13 forskellige landbrugsejendomme. Parcelhusgrundene ligger langs diget mod vest. Kun 1/4 af dem anvendes som helårsbolig, mens de øvrige anvendes som fritidsboliger. Naturstyrelsen ejer en bygningsløs landbrugsejendom og de øvrige 12 landbrugsejendomme ejes af 10 landmænd, idet 2 landmænd ejer hver 2 ejendomme inden for undersøgelsesområdet. Flere af ejendommene har 2 eller flere ejere. Ved opgørelsen af lodsejerinteressen i det følgende er en lodsejer defineret som en ejendom. Det vil sige at uanset at en ejendom kan have flere ejere, eller en ejer kan eje flere ejendomme, har hver ejendom fået "1 stemme". Lodsejerne er blevet orienteret om, at projektforslaget går ud på at slukke for afvandingspumpen og at fjerne digerne mod nord og øst, således at der vil opstå en varig sø på ha. Desuden er de blevet orienteret om, at fjernelse af digerne betyder at der skabes en dynamik, således at saltvand ved højvande kan trænge længere ind på øen. De er endvidere blevet orienteret om, at der foreslås etableret et nyt dige, der sikrer mod indtrængning af vand i det nordvestlige område i tilfælde af højvande. Lodsejerne er endvidere blevet orienteret om, at den lodsejerkompensation der p.t. kan ydes, som kompensation for de ændrede afvandingsforhold (fastholdelse af vådområde), består af udbetaling af årlige støttebeløb igennem 20 år Projektforslag Hvis projektforslaget betragtes som éen pakke, der omfatter 1) pumpning ophører, således at der opstår en sø, 2) digerne mod nord og øst fjernes, således at der trænger havvand ind ved højvande og 3) kompensation i form af 20-årigt tilskud, vil der være begrænset interesse for projektet, som det fremgår af tabel 5. 8

10 Tabel 5 Lodsejer holdning til projektforslag I alt Positive Afventende Negative Antal lodsejere Hektar ,1 1,2 148,7 Afvandingsparter Det ses af tabel 5, at knap halvdelen af lodsejerne går ind for projektet, men at disse lodsejere kun ejer godt 1/4 af det berørte areal. Heraf kan udledes, at lodsejere med store arealer i projektområdet overvejende er negative over for projektet som skitseret (med kompensation udbetalt over 20 år). De parcelhusejere, der var positive over for projektet, har hus langs det vestvendte dige. De havde som forudsætning for den positive indstilling, at deres grunde ikke blev mere fugtige, samt at sikkerheden for at blive ramt ved en stormflod ikke blev reduceret. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal lodsejere Hektar Afvandingsparter Negative Afventende Positive Figur 4 Lodsejerinteressen for et projekt bestående af: ophør med pumpning, fjernelse af dige mod nord og øst samt kompensation som 20-årigt tilskud Det fremgår af figur 4, at andelen af lodsejere, der har tilkendegivet, at de på nuværende tidspunkt hverken er for eller imod projektet, men forholder sig afventende, udgør godt 20 % af lodsejerne, men arealmæssigt dårligt er synlige. Det er et udtryk for, at det drejer sig om parcelhusejere, der arealmæssigt ikke tæller stort. Uanset at de enkelte hektar inden for området, kan have forskellig afvandingstakst, er der stort set overensstemmelse mellem søjlerne for hektar og afvandingsparter. Modstanden blandt lodsejere med store arealer i projektområdet, blev begrundet med at projektarealerne, som det fremgår af figur 4, udgør en stor del af den enkeltes ejendom. Projektet vil derfor fuldstændig ændre vilkårene for de enkelte ejendommes drift. Lodsejerne mener derfor, at jorden bør opkøbes, eller 6 Fordelingsnøgle for betaling af drift af pumper m.v. 9

11 evt. bør der udbetales en erstatning for værdinedgangen på den enkelte bedrift, således at ejendommen kan afvikles eller køre videre på et afklaret grundlag Alternativ 1: salg af projektjord Som ovenfor beskrevet, er den overvejende negative indstilling hos landmændene i området, ikke udtryk for modstand mod det fysiske projekt, som beskrevet i den tekniske forundersøgelse. Tværtimod er der stor interesse blandt landmændene for at nedlægge pumpelaget og fjerne digerne. Modstanden gælder den form for kompensation, som det er muligt at tage i anvendelse under hydrologiordningen. Flere landmænd ville være positive over for projektet, såfremt der var mulighed for at afhænde projektjorden, og eventuelt gennemføre en jordfordeling, således at de landmænd, der ønsker at fastholde produktionen eller måske ekspandere, får mulighed for det. Tabel 6 Lodsejernes holdning til projektet med mulighed for salg af projektjord I alt Positive Afventende Negative Antal lodsejere Hektar ,2 1,2 39,6 Afvandingsparter Af tabel 6 og figur 5 fremgår, at ca. 57 % af lodsejerne er positive over for projektet, såfremt der bliver mulighed for salg af projektjorden. Disse lodsejere ejer ca. 80 % af jorden i projektområdet. Det ses endvidere, at der fortsat er 8 lodsejere, der har tilkendegivet, at de er afventende, samt at disse lodsejere arealmæssigt ikke fylder ret meget. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Antal lodsejere Hektar Afvandingsparter Negative Afventende Positive Figur 5 Lodsejerinteressen for et projekt bestående af: ophør med pumpning, fjernelse af dige mod nord og øst samt mulighed for salg af projektjord 10

12 Alternativ 2: salg af projektjord og bibeholdelse af digerne Der knytter sig en del usikkerhed til, hvad det betyder for naturen og sikkerheden mod stormflod, hvis man helt fjerner digerne. Hvis projektet blev reduceret til alene at slukke for pumpen og beholde digerne, vil 4 af de adspurgte således ændre holdning fra at være negative til at være positive, som det fremgår af tabel 7 og figur 6. Tabel 7 Lodsejerholdning til projektet med mulighed for salg af projektjord og bevarelse af digerne I alt Positive Afventende Negative Antal lodsejere Hektar ,2 1,2 11,6 Afvandingsparter Modstanden mod et sådant projekt, vil være reduceret til 3 lodsejere med 11,6 ha af jorden, svarende til 5,6 % af jorden og af afvandingsparterne. Antallet af lodsejere, der hverken er positive eller negative over for projektet, men forholder sig afventende, er ikke påvirket af om digerne fjernes eller ej. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Negative Afventende Positive i alt 20% 10% 0% Antal lodsejere Hektar Afvandingsparter Figur 6 Lodsejerinteressen for et projekt bestående af: ophør med pumpning, bevarelse af digerne mod nord og øst samt mulighed for salg af projektjord 5. SAMMENFATNING OG KONKLUSION Undersøgelsesområdet udgør et areal på 207 ha, fordelt på 35 ejendomme. Heraf er de 19 ejendomme parcelhusgrunde. Der er 13 landbrugsejendomme med jord i undersøgelsesområdet, hvoraf den ene er en bygningsløs ejendom, der tilhører Naturstyrelsen. Desuden er der to frijordsejendomme og en campingplads. Forundersøgelsen er sat i gang af Haderslev Kommune på foranledning af indvindingslagets bestyrelse, der har ønsket undersøgt, hvorledes der kan gennemføres et naturgenopretningsprojekt på Aarø samt, hvordan lodsejerne stiller sig til et sådant projekt. Baggrunden er bl.a. strukturudviklingen i landbruget i 11

13 almindelighed og på Aarø i særdeleshed, der betyder, at vilkårene for at drive landbrug på en mindre ø bliver dårligere, sammenlignet med forholdene på fastlandet. Den ejendomsmæssige undersøgelse viser, at der er stor opbakning til at ophøre med kunstigt at sænke vandstanden i landvindingslagets område. Lidt færre mener, at digerne bør fjernes. Der er dog ikke blandt landmændene interesse for at gennemføre projektet, såfremt kompensationen ydes gennem 20-årige tilskudsbetalinger. De fleste landmænd har et ønske om at afvikle bedriften ved salg af projektjord til staten eller til en privat fond. Landmændene finder, at ud over problemet med at kompensationen udbetales over 20 år, giver den ikke alle lodsejere fuld erstatning. For de enkelte arealkategorier, gives der således ens erstatning, uanset om arealet efterfølgende bliver til en sø, eller det fortsat kan anvendes til afgræsning. Desuden tages der ikke hensyn til, at nogle arealer i dag er tilplantet med juletræskulturer eller anvendes til campingplads, og dermed har en højere brugsværdi end andre arealer. Modstanderne mod projektet gav udtryk for, at de ønskede at bevare Aarø, som de har kendt den gennem årene. Desuden ønskede de ikke at formindske øens landareal. Blandt øens turismeaktører var holdningen delt på spørgsmålet om, at projektet ville give flere besøgende eller ej. 6. BEHOV FOR RESERVATION AF TILSKUDSMIDLER Kompensationen for at indgå i projekt om ændret vandstandsforhold består i, at lodsejerne kan søge om et årligt tilskud i 20 år. Tilskuddet udgør 3500 kr./ha/år for omdriftsareal, 1800 kr./ha/år for græsareal og 300 kr./ha/år for naturarealer. Ud fra de tilkendegivelser lodsejerne er kommet med, er det tvivlsomt, om projektet kan realiseres som et projekt med finansiering gennem tilskudsordningen "Natura 2000-projekter - Etablering af naturlige vandstandsforhold". Hvis projektet alligevel kan gennemføres, vil der være et behov for reservation af tilskudsmidler, som det fremgår af tabel 8. Tabel 8. Behov for reservation af tilskudsmidler til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold Arealtype Areal Årligt tilskud Samlet tilskud i 20 år Omdriftsareal 173,8 ha kr kr. Græsareal 20,3 ha kr kr. Naturareal 13,0 ha 300 kr kr. Samlet tilskud kr. 7. REFERENCER Geodatastyrelsen NaturErhvervstyrelsen

14 NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsens geodata download: ttps://kortdata.fvm.dk/download/index.html Orbicon A/S Hydrologiprojekt Aarø, Etablering af naturlig hydrologi, 2014 Per Schultz Jørgensen Årø - øen med åen, 2012 Haderslev Kommune m.fl. Natura 2000-handleplan Lillebælt, december 2012 Haderslev Kommune Udtræk af ejeroplysninger 13