INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL"

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

2 DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre en forskel for børn med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. De fleste børn, som kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud, har ikke mulighed for at få hjælp til lektierne af deres forældre. Du kan være med til at give børnene en hjælpende hånd og forbedre deres forudsætninger for at klare sig godt i skolen. I lektiehjælpen vil du møde børn, som er kommet til Danmark som flygtninge eller indvandrere, eller børn, som er født i Danmark og har forældre med udenlandske rødder. Mødet mellem børn og lektiehjælpere foregår på frivillig basis. Det er lysten til at forandre, lære og møde nye mennesker, der er drivkraften hos både børn og voksne, og det skaber en helt særlig stemning af liv og energi. Som frivillig lektiehjælper er det din rolle at erstatte den lektiehjælp, som andre børn typisk får i deres nære netværk. Du skal naturligvis kunne støtte barnet på det faglige niveau, han/hun befinder sig på, men du behøver ikke være ekspert i hverken dansk eller matematik for at blive frivillig lektiehjælper. Fra flere undersøgelser ved vi, at frivillig lektiehjælp gør en forskel. Børn, som får lektiehjælp, får lavet flere lektier, får bedre studievaner og bliver mere aktive i skolen. Derudover danner de nye relationer til voksne, der har et godt kendskab til det danske samfund. 2

3 LIDT BAGGRUND BØRNENE I LEKTIEHJÆLPEN De fleste børn, der kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud, har anden etnisk baggrund end dansk. Deres forældre er oftest indvandrere eller flygtninge, som er født og opvokset uden for Danmarks grænser og har haft deres skolegang dér. Alene det at forældrenes modersmål ikke er dansk, og at de ofte kender meget lidt til det danske skolesystem, kan gøre det vanskeligt for forældrene selv at hjælpe børnene med at lave lektier. Dertil kommer, at der særligt blandt målgruppen af flygtninge, kan være forældre, der er så psykisk og fysisk påvirkede af de begivenheder, de har været udsat for, at de ikke kan finde kræfter til at hjælpe deres børn. Det er piger og drenge i alle aldersgrupper, der kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud. Der er dog en tendens til, at drengene i overbygningen mister interessen for lektierne og holder op med at komme i lektiehjælpen. Alle undersøgelser peger på, at drengene generelt klarer sig dårligere end pigerne i uddannelsessystemet, så det er vigtigt at fastholde drengenes interesse for skolen. Måske har du en idé, som kan være med til at gøre en forskel her? 3

4 BØRNENES FORHOLD TIL DET DANSKE SPROG De børn, der kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud er dem, der i den offentlige debat ofte omtales tosprogede. Der er mange forskellige definitioner af, hvad det vil sige at være tosproget. En af dem er, at man har brug for to forskellige sprog for at kunne begå sig i hverdagen. En anden, at man har et andet sprog (modersmålet), som man har lært tidligere end det sprog, man møder i det omkringliggende samfund. Du vil sandsynligvis opleve, at der er stor forskel på, hvordan børnenes forhold er til det danske sprog. For gruppen af flygtningebørn fungerer dansk typisk som et andetsprog, dvs. et sprog barnet lærer senere end modersmålet og som det skal lære at kommunikere på i mange forskellige slags situationer. Barnet skal lære at lege på dansk, gå i skole på dansk, og forelske sig på dansk. For andre børn, f.eks. børn der er født i Danmark og har forældre med udenlandske rødder, kan situationen være anderledes. Børnene har stort set lært dansk side om side med det minoritetssprog, familien taler, og det er ikke ualmindeligt, at familien både kommunikerer på dansk og minoritetssproget. Grænserne mellem disse børns sprog er mere flydende, og der er ikke nødvendigvis et hierarkisk forhold mellem sprogene. Uanset, hvordan barnets forhold til det danske sprog er, er det vigtigt, at du som lektiehjælper også anerkender barnets modersmål eller minoritetssprog som en ressource. Der kan være en stærk del af barnets identitet knyttet til det andet sprog og mange følelser forbundet med det. Så selvom du er i lektiehjælpen for at styrke barnets forhold til det danske sprog, så acceptér, hvis barnet bruger sit andet sprog til f.eks. at kommunikere med sine kammerater eller søskende, og lad endelig barnet bruge ordbøger, internet og lignende til at overføre betydning fra modersmålet. ORDFORRÅD FORHÅNDSFORSTÅELSE Udfordringerne for børn, som ikke taler dansk derhjemme, er typisk, at de har et mindre ordforråd på dansk end andre børn, og at deres referenceramme til det danske samfund er mere sparsomt end børn, der har dansk baggrund. Når et barn begynder i skole har det i gennemsnit et ordforråd på ord. Dette sprog bygger børnene videre på i løbet af deres skolegang, og det danner grundlag for børnenes faglige udvikling. Hvis hjemmets sprog er et andet end dansk, vil børnene typisk beherske færre ord. Disse ord skal børnene indhente, når de begynder i skole, samtidig med at de skal tilegne sig i omegnen af nye ord årligt. Man skal bruge/gentage et ord gange, før man har optaget det i sit ordforråd. Hvis ikke børnene lykkes med at komme på niveau med etnisk danske børn, kan det have negative konsekvenser for deres faglige udvikling. Noget af det, der volder børnene vanskeligheder, er, at de mangler forforståelse i forhold til den viden, de skal tilegne sig. For at forstå en tekst kræver det, man har en baggrunds-/forhåndsforståelse om det udsnit af verden, teksten handler om. Bogstaver og ord har ikke en mening i sig selv, men i forhold til den omverden, de henviser til. Jo mere forhåndsforståelse et barn har om det sted, den person, eller den periode, en tekst omhandler, jo lettere vil det være for barnet at forstå teksten og tilegne sig den nye viden, teksten eventuelt formidler. Hvis man f.eks. læser en tekst om Danmark i 1960 erne, så vil det gøre en forskel, om barnet allerede kender til denne periode i Danmarks historien, f.eks. fra forældre eller bedsteforældre. Barnet har dermed noget viden og nogle associationer, som det kan trække på, og det kan koble tekstens nye informationer med denne viden. Børn, som ikke på forhånd kender til Danmark i 1960 erne, vil skulle gøre en ekstra indsats for at forstå hele teksten. 4

5 I LEKTIEHJÆLPEN SÅDAN HJÆLPER DU Som frivillig lektiehjælper kan du være med til at afhjælpe nogle af de udfordringer, som gør sig gældende hos de børn, der søger lektiehjælp i Frivillignet. Ved at skabe ro omkring lektielæsning og være tilgængelig for spørgsmål om de emner og ord, som børnene ikke forstår, giver du dem bedre forudsætninger for at lære det danske sprog og adgang til mere viden om det danske samfund. En hjælp der kan være helt afgørende for barnets indstilling til skolegang og dets faglige udvikling. SÆRLIGT FOKUS PÅ DE YNGSTE BØRN Som allerede nævnt, er det piger og drenge i alle aldersgrupper, der bruger Frivillignets lektietilbud. Der er dog stor forskel på, hvor meget børnene prioriterer lektiehjælpen. Ifølge flere frivillige er der en tendens til, at de yngste børn har travlt med at blive færdige med lektierne, så de kan komme ud og lege med deres kammerater. Da det samtidig er disse børn, der er i risiko for at komme sprogligt bagud, anbefaler vi, at du som lektiehjælper bruger ekstra energi på at motivere de små til at lave lektier. Ved at snakke mere med dem om opgaverne og sproget i det hele taget, kan du være med til at styrke deres ordforråd og ordforståelse og dermed dæmme op for det sproglige handicap, de risikerer at få på et senere tidspunkt. På kan du finde mere inspiration til, hvordan du kan styrke ordforråd og sprogtilegnelse hos de mindste børn i folkeskolen. Gode råd til lektiehjælpere så spørg om barnets navn, og hvad det interesserer sig for. Du kan så fortælle det sammen om dig selv. Undlad at spørge til barnets etniske baggrund. Det oplever mange som marginaliserende. dig, hvad opgaven går ud på. Dermed kan du tjekke, om barnet har forstået opgaven. og forhåndsviden. Hvis I sidder med en tekst, så spørg grundigt ind til de enkelte ord i teksten, så du er sikker på, at barnet forstår ordene. Vær opmærksom på ordsprog og talemåder i tekster. De kan ofte skabe misforståelser og forvirring. trygt, vil han/hun automatisk turde mere, og det skaber den bedste grobund for læring. oplever at blive afbrudt og irettesat for meget, kan miste modet. Hvis barnet laver mange fejl, så fokusér på de fejl, der skaber forståelsesmæssige problemer, eller de fejl, som barnet begår igen og igen. barnet i selv at løse dem. fokusér på nogle enkelte opgaver og arbejd med dem, til barnet forstår dem og selv kan løse dem. Det er bedre, at barnet har forstået nogle enkelte opgaver, end at han/hun har lavet alle lektierne uden helt at have forstået dem. af de andre frivillige, eller prøv at hente hjælp på nettet. Det kan også være, at der en person i dit eget netværk, som kan hjælpe. 5

6 LEKTIEHJÆLPEN ER ET FRIRUM For mange børn er lektiehjælpen meget mere end et sted, man laver lektier. Den særlige stemning, som opstår mellem børn og voksne, der mødes på frivillig basis, skaber et frirum, hvor børnene kan lægge de roller fra sig, de har derhjemme og i skolen. De kan pjatte, stille dumme spørgsmål og spørge om det samme igen og igen. Samtidig fungerer lektiehjælpen for nogle børn som en fritidsaktivitet. Alternativet for dem er at være derhjemme, måske i en lille lejlighed med mange søskende og huslige pligter. Det er naturligvis lektierne, der skal være omdrejningspunktet for det, der foregår i lektiehjælpen, men det er en god idé også at give børnene plads til at nyde det frirum, de oplever i lektiehjælpen og lade dem profitere af mødet med voksne lektiehjælpere, der typisk har en anden tilknytning til det danske samfund, end børnenes egne forældre. Det kan man gøre ved at vise interesse for børnene, spørge til deres fritid og deres familie. Nogle frivilliggrupper serverer saftevand og kage den sidste halve time. Man kan også arrangere fastelavnsfest, frivilliggruppens fødselsdag eller andre arrangementer, hvor børn og lektiehjælpere lærer hinanden at kende på en ny måde. 6

7 DEN LIGEVÆRDIGE RELATION Målet med den frivillige indsats i Frivillignet er at skabe ligeværdige relationer mellem frivillige og de etniske minoriteter, de er i kontakt med. I forhold til børn kan der være særlige udfordringer forbundet med det mål, dels fordi der er stor aldersforskel mellem frivillige og børnene, dels fordi der ofte er meget forskel på de miljøer, børnene vokser op i og dem frivillige, selv kender til og har oplevet. Af erfaring ved vi, at det kan være en udfordring at håndtere det forhold, at de børn, man hjælper og knytter sig til, vokser op under vanskelige forhold. Nogle frivillige får en stærk trang til at ændre på børnenes situation. Hvis du kommer i den situation, er det vigtigt, at du overvejer forholdene grundigt, inden du reagerer. Værdier og normer er forskellige fra familie til familie, og det kan skabe konflikter mellem dig og barnets forældre, hvis de oplever, at du blander dig unødigt i deres private forhold eller forsøger at påvirket barnet i en retning, de ikke er enige i. Vær forsigtig. Spørg om lov og repektér et nej. Mind dig selv om, at der er mange opfattelser af f.eks. børneopdragelse, fritidsaktiviteter, kost og sundhed. BØRNENES FORÆLDRE Et godt samarbejde med børnenes forældre er et vigtigt fundament for frivillig lektiehjælp. Når forældrene kender de frivillige, som deres børn er sammen med, er de mere tilbøjelige til at bakke op om lektiehjælpen og kan være med til at afværge eventuelle konflikter mellem børnene. Der er imidlertid meget stor forskel på, hvor meget børnenes forældre engagerer sig i lektiehjælpen, og hvad de forventer af den. Nogle forældre anser lektiehjælpen som et pasningstilbud og sender familiens store piger af sted med deres små søskende på armen. Andre steder har forældrene en meget aktiv rolle og er på skift til stede i lektiehjælpen. Det skaber ifølge flere frivillige mere ro og øger børnenes koncentration. Til gengæld mister børnene muligheden for at bruge lektiehjælpen som et frirum fra hverdagens tummerum. Det er frivillige selv, der definerer, hvad der er plads til i det enkelte lektiehjælpstilbud. Må de store børn tage deres mindre søskende med, som endnu ikke går i skole? Og skal forældrene være med? Diskutér det igennem i jeres gruppe og gør det klart for forældre og børn, hvilke regler, der gælder. Mange frivilliggrupper bruger disse redskaber til at kommunikere med lektiehjælpen på relevante sprog skift efter lektiehjælpen og hilser på forældrene i lektiehjælpen, hvor forældrene inviteres med råder kan ofte kommunikere gennem den boligsociale koordinator. 7

8 GODE RAMMER FOR LEKTIEHJÆLPEN Frivillige lektiehjælpere i Frivillignet oplever generelt, at de gør en stor forskel for etniske minoritetsbørn. Det er en vigtig motivation, som skaber sammenhold blandt frivillige. Men de positive oplevelser skaber ikke alene en god lektiehjælp. Det er vigtigt, at I som frivilliggruppe har fokus på, om rammerne for lektiehjælpen fungerer optimalt. Det kan I blandt andet hente hjælp til i Rekrutteringsguiden, som I finder adgang til fra Frivillignet.dk. Derudover er vores generelle anbefalin- Servér evt. frugt eller saftevand for børnene. børnene har brug for. matcher børnenes behov. rådet, bibliotekaren, læreren eller andre samarbejdspartnere om, at de sender urolige børn uden for døren. Se på Frivillignet. dk hvad I kan gøre for at undgå støj og uro i lektiehjælpen. gang imellem, så I får mulighed for at diskutere retningslinjer og rammer for lektiehjælpen. kompetencer, som I ikke har mange af, f.eks. matematik, så spørg vedkommende, om han/hun har mulighed for at komme i lektiehjælpen på en bestemt dag, så børnene ved, hvornår de kan forvente at få hjælp i netop det fag. behov er. Hvis I vil lave andet end lektiehjælp, f.eks. arrangere udflugter, så begynd med at få vished om, hvorvidt børnene har lyst til det, og hvorvidt deres forældre bakker op om det. 8

9 DOKUMENTER OG FORTÆL DEN GODE HISTORIE Den frivillige lektiehjælp i Frivillignet er finansieret af midler fra staten, fonde og forskellige kommuner, og vi er afhængig af fortsat opbakning, hvis lektiehjælpen skal udvikles og videreføres. For at dokumentere, at lektiehjælpen gør en forskel for mange børn, beder vi hvert år frivilliggrupperne om at indsende oplysninger om antallet af børn, der kommer i lektiehjælpen. Vi beder også indimellem frivillige om at udfylde spørgeskemaer og deltage i fokusgruppeinterviews om den frivillige indsats. Vi håber, du vil hjælpe os med at få de nødvendige informationer, og at du løbende vil have fokus på de gode historier, der udspiller sig i din frivilliggruppe. De kan både være af interesse for lokalpressen og for bladet Frivillig, som rundsendes til frivillige i Frivillignet hvert kvartal. 9

10 SÅDAN BLIVER DU FRIVILLIG LEKTIEHJÆLPER Hvis du gerne vil være frivillig lektiehjælper, kan du kontakte Frivillignets konsulent i din region (find kontaktoplysninger bagerst i hæftet). Hvis der ikke er en aktivitet i dit lokalområde, kan konsulenten informere dig om, hvilke andre muligheder der er. HVAD FORVENTER VI? Der er stor forskel på, hvor meget frivillige lektiehjælpere engagerer sig, og hvor mange timer de bruger på lektiehjælp om ugen. Som udgangspunkt skal du regne med 2-3 timer hver anden uge. Som frivillig forpligter du dig til at overholde de retningslinjer, Frivillignet har formuleret i forhold til den frivillige indsats. Retningslinjerne skal sikre, at den frivillige indsats bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværdighed og forståelse for andres situation, og foregår inden for lovens rammer. Du vil få udleveret retningslinjerne, når du bliver registreret som frivillig. Du kan også læse dem på 10

11 TAVSHEDSPLIGT OG UNDERRETNINGS- PLIGT Samværet mellem børn og lektiehjælpere bygger på tillid og respekt. Som frivillig er du derfor underlagt tavshedspligt. Det betyder, at du skal behandle oplysninger om private og personlige forhold fortroligt. Private og personlige oplysninger er f.eks. oplysninger om etnicitet, religion, familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold og lignende. Man er undtaget fra tavshedspligt, hvis man kommer i besiddelse af oplysninger, der kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord. Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet men kun til politiet. Som frivillig kan du få oplysninger om private forhold, som du har behov for at drøfte med andre. Men da andre frivillige i din gruppe med stor sandsynlighed vil kunne identificere den person eller familie, informationerne omhandler, vil det i de fleste tilfælde også være brud på reglerne om tavshedspligt at betro sig til dem også selvom du anonymiserer oplysningerne. Du skal derfor kontakte din regionale konsulent, hvis du oplever dette behov. Alle borgere i Danmark er underlagt en ubetinget underretningspligt. Det betyder, at du både som frivillig og privat person har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Vi anbefaler, at du kontakter din konsulent og i anonymiseret form drøfter forholdet, hvis du overvejer at lave en indberetning. 11

12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS REGIONSKONSULENTER FRIVILLIG I FRIVILLIGNET EN DEL AF DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRIVILLIGE RÅDGIVNINGER Her yder frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere gratis og uvildig rådgivning indenfor blandt andet udlændingeloven og integrationsloven samt psykosociale forhold. Flygtninge, indvandrere og deres familier kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed. HOLSTEBRO Kulturhuset Nygade Holstebro Kulturhuset tlf Åben tirsdag kl i lige uger KØBENHAVN Frivillighuset Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K. Tlf Åben mandag-onsdag kl , torsdag kl NYKØBING FALSTER Voldgade Nykøbing F Tlf Åben mandag i lige uger kl Der skal bestilles tid samme dag inden kl. 12 ODENSE Budhwaldsgade Odense C. Tlf Åben mandag fra kl VEJLE Borgvold 12 B, 4, 7100 Vejle Tlf Åben torsdag kl AARHUS Paludan-Müllers Vej 82-90, lokale P Århus N. Tlf Åben mandag kl Hvis du melder dig som frivillig i Frivillignet, bliver du en del af et landsdækkende netværk af frivillige, som støtter flygtninge og indvandrere med lektiehjælp, rådgivning, sociale aktiviteter og meget mere. Siden 2005 har vi haft ekstra fokus på at etablere tilbud i udsatte boligområder, heriblandt pige-, drenge- og kvindeklubber samt lektiehjælpscafeer. Du finder en oversigt over de frivillige integrationsindsatser på Du kan altid kontakte din regionale konsulent, hvis der opstår problemer i relation til dit frivillige engagement. Find adressen på Som frivillig i Frivillignet har du mulighed for at deltage i de kurser, som bliver udbudt på Frivillignets hjemmeside Du vil hvert kvartal modtage bladet Frivillig, hvor du kan læse om andre frivilliges aktiviteter og få viden om flygtninge, indvandrere og integration. Og du vil hver 14. dag modtage en nyhedsmail fra Frivillignet. FRIVILLIGNET OG FRIVILLIGNET INTRA Du kan læse mere om dine muligheder som frivillig i Frivillignet på Her har du også adgang til Frivillignet Intra, hvor du kan opdatere dine data og kommunikere med andre frivillige. NÆSTVED Futuracentret Farimagsgade Næstved Åben mandag i ulige uger fra HJØRRING Forsamlingsbygningen Østergade Hjørring Tlf Åben mandag i lige uger kl HOVEDSTADEN: Anne-Cathrine Lausten Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K Jon Jackson Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K Julie Bachmann Stockmarr Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K Lise Hauge Regionskonsulent i Hovedstaden 1358 København K Kristian Krogh Hansen Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K SJÆLLAND: Kristine Bjerre Konsulent i Region Sjælland SYDDANMARK: Else Tersgov Konsulent i Region Syddanmark MIDT- OG NORDJYLLAND: Hans Bo Pedersen Konsulent i Region Midtjylland JYLLAND/FYN: Line Miller Sukrow Integrationsnet

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

Netværksfamilier FOR FLYGTNINGE. hjælp nye familier godt i gang i Danmark

Netværksfamilier FOR FLYGTNINGE. hjælp nye familier godt i gang i Danmark MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 Netværksfamilier FOR FLYGTNINGE hjælp nye familier godt i gang i Danmark NETVÆRKSFAMILIER HJÆLPER FLYGTNINGE GODT

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til? Medlemsmagasin Inspirationshæfte for frivillige fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts 08 Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

GUIDE. Tavshedspligt i frivilligt socialt

GUIDE. Tavshedspligt i frivilligt socialt GUIDE Tavshedspligt i frivilligt socialt arbejde Udskrevet: 2016 Tavshedspligt i frivilligt socialt arbejde Denne guide handler om regler for tavshedspligt i det frivillige arbejde, og om hvordan I kan

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Dit barn bor i Danmark

Dit barn bor i Danmark Dit barn bor i Danmark Til forældre Denne pjece henvender sig til forældre med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet med pjecen er at give information om det at være forælder i Danmark, så der er de

Læs mere

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET

SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½

Læs mere

Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. 1 Spilleregler for det gode samarbejde for ansatte og frivillige på flygtningeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi et godt og tæt samarbejde med de frivillige organisationer.

Læs mere

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KOORDINATORHÅNDBOGEN. En guide til koordinatorer i Frivillignets aktiviteter

INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KOORDINATORHÅNDBOGEN. En guide til koordinatorer i Frivillignets aktiviteter INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KOORDINATORHÅNDBOGEN En guide til koordinatorer i Frivillignets aktiviteter INDHOLDS- FORTEGNELSE Kontaktperson for en frivilliggruppe... 3 Kontaktpersonen som

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013

Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2013 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2013 haft kontakt til 17.983 brugere

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

Om fælles identitet og større synlighed

Om fælles identitet og større synlighed Om fælles identitet og større synlighed Kære frivilliggrupper i Dansk Flygtningehjælp Allerførst vil jeg ønske alle et rigtigt godt nytår og sige tak for indsatsen i 2011, som I og vi i Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Frivillignet

Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Frivillignet Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Frivillignet Formålet med denne aftale er at sikre grundlaget og rammerne for en fortsat styrkelse af den frivillige integrationsindsats på

Læs mere

Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Frivillignet

Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Frivillignet Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Frivillignet Formålet med denne aftale er at sikre grundlaget og rammerne for en fortsat styrkelse af den frivillige integrationsindsats på

Læs mere

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig

Godt at vide som frivillig. Kære frivillig Kære frivillig Vi er glade for, at du har valgt at blive frivillig på vores asylcenter. Vi har samlet dette materiale for at klæde dig på til at indgå i hverdagen på asylcentret, for som frivillig er det

Læs mere

INTEGRATIONSPOLITIK 2012

INTEGRATIONSPOLITIK 2012 INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet

Juridiske forhold i samarbejdet mellem kommunen og civilsamfundet Vedrørende: Juridiske forhold i samarbejdet med frivillige Sagsnavn: Flagskib 1 - Aktivt medborgerskab og Frivillighed Sagsnummer: 15.00.00-A00-11-13 Skrevet af: Line Bøgelund Sand Forvaltning: Social

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 11.11.2015 Side 0 Side 1 Program 1. Rammesætning - flygtninges livssituation 2. Kultursensitivitet 3. At

Læs mere

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling.

Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvkling. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte

Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Samarbejdsaftaler med frivillige foreninger og interesseorganisationer i Lejre Kommune om integration af flygtninge og familiesammenførte Side 1 af 6 Integration er en fælles opgave Lejre Kommune skal

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling

Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik

Ballum Skole. Mobbe- og samværspolitik Ballum Skole Mobbe- og samværspolitik Ballum Skoles mobbe- og samværspolitik videreudvikles og revideres løbende. Det vil sige en overordnet forpligtende aftale, der afklarer forventninger og handlemuligheder.

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Norddjurs Kommune Integrationspolitik

Norddjurs Kommune Integrationspolitik Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Børneattester i foreningslivet

Børneattester i foreningslivet gladsaxe.dk Børneattester i foreningslivet Forebyggelse af seksuelle overgreb på børn og unge 1 Kontakt ved generelle spørgsmål: Idrætskonsulent Pia Bagger Telefon 39 57 53 38 Mobil: 23 60 94 44 bkfpba@gladsaxe.dk

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS

Konference ÆRE OG KONFLIKT - FORÆLDRE I FOKUS Konference ÆRE OG KONFLIKT - Torsdag d. 15. november 2012 ÆRE OG KONFLIKT - Konference TORSDAG DEN 15. NOVEMBER 2012 I nogle familier med etnisk minoritetsbaggrund oplever børn og forældre stor afstand

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk

Integrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Aktiviteter april juni 2012 APRIL JUNI 2012 2. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Aktiviteter april-juni 2012 1 Alkjærskolen i Ringkøbing

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune

selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.

Læs mere

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE

DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere