INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL"

Transkript

1 INSPIRATIONSHÆFTE FRA DANSK FLYGTNINGEHJÆLP LEKTIEHJÆLP TIL BØRN DU KAN GØRE EN FORSKEL

2 DU KAN GØRE EN FORSKEL Som frivillig lektiehjælper i Dansk Flygtningehjælps Frivillignet kan du være med til at gøre en forskel for børn med etnisk minoritetsbaggrund i Danmark. De fleste børn, som kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud, har ikke mulighed for at få hjælp til lektierne af deres forældre. Du kan være med til at give børnene en hjælpende hånd og forbedre deres forudsætninger for at klare sig godt i skolen. I lektiehjælpen vil du møde børn, som er kommet til Danmark som flygtninge eller indvandrere, eller børn, som er født i Danmark og har forældre med udenlandske rødder. Mødet mellem børn og lektiehjælpere foregår på frivillig basis. Det er lysten til at forandre, lære og møde nye mennesker, der er drivkraften hos både børn og voksne, og det skaber en helt særlig stemning af liv og energi. Som frivillig lektiehjælper er det din rolle at erstatte den lektiehjælp, som andre børn typisk får i deres nære netværk. Du skal naturligvis kunne støtte barnet på det faglige niveau, han/hun befinder sig på, men du behøver ikke være ekspert i hverken dansk eller matematik for at blive frivillig lektiehjælper. Fra flere undersøgelser ved vi, at frivillig lektiehjælp gør en forskel. Børn, som får lektiehjælp, får lavet flere lektier, får bedre studievaner og bliver mere aktive i skolen. Derudover danner de nye relationer til voksne, der har et godt kendskab til det danske samfund. 2

3 LIDT BAGGRUND BØRNENE I LEKTIEHJÆLPEN De fleste børn, der kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud, har anden etnisk baggrund end dansk. Deres forældre er oftest indvandrere eller flygtninge, som er født og opvokset uden for Danmarks grænser og har haft deres skolegang dér. Alene det at forældrenes modersmål ikke er dansk, og at de ofte kender meget lidt til det danske skolesystem, kan gøre det vanskeligt for forældrene selv at hjælpe børnene med at lave lektier. Dertil kommer, at der særligt blandt målgruppen af flygtninge, kan være forældre, der er så psykisk og fysisk påvirkede af de begivenheder, de har været udsat for, at de ikke kan finde kræfter til at hjælpe deres børn. Det er piger og drenge i alle aldersgrupper, der kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud. Der er dog en tendens til, at drengene i overbygningen mister interessen for lektierne og holder op med at komme i lektiehjælpen. Alle undersøgelser peger på, at drengene generelt klarer sig dårligere end pigerne i uddannelsessystemet, så det er vigtigt at fastholde drengenes interesse for skolen. Måske har du en idé, som kan være med til at gøre en forskel her? 3

4 BØRNENES FORHOLD TIL DET DANSKE SPROG De børn, der kommer i Frivillignets lektiehjælpstilbud er dem, der i den offentlige debat ofte omtales tosprogede. Der er mange forskellige definitioner af, hvad det vil sige at være tosproget. En af dem er, at man har brug for to forskellige sprog for at kunne begå sig i hverdagen. En anden, at man har et andet sprog (modersmålet), som man har lært tidligere end det sprog, man møder i det omkringliggende samfund. Du vil sandsynligvis opleve, at der er stor forskel på, hvordan børnenes forhold er til det danske sprog. For gruppen af flygtningebørn fungerer dansk typisk som et andetsprog, dvs. et sprog barnet lærer senere end modersmålet og som det skal lære at kommunikere på i mange forskellige slags situationer. Barnet skal lære at lege på dansk, gå i skole på dansk, og forelske sig på dansk. For andre børn, f.eks. børn der er født i Danmark og har forældre med udenlandske rødder, kan situationen være anderledes. Børnene har stort set lært dansk side om side med det minoritetssprog, familien taler, og det er ikke ualmindeligt, at familien både kommunikerer på dansk og minoritetssproget. Grænserne mellem disse børns sprog er mere flydende, og der er ikke nødvendigvis et hierarkisk forhold mellem sprogene. Uanset, hvordan barnets forhold til det danske sprog er, er det vigtigt, at du som lektiehjælper også anerkender barnets modersmål eller minoritetssprog som en ressource. Der kan være en stærk del af barnets identitet knyttet til det andet sprog og mange følelser forbundet med det. Så selvom du er i lektiehjælpen for at styrke barnets forhold til det danske sprog, så acceptér, hvis barnet bruger sit andet sprog til f.eks. at kommunikere med sine kammerater eller søskende, og lad endelig barnet bruge ordbøger, internet og lignende til at overføre betydning fra modersmålet. ORDFORRÅD FORHÅNDSFORSTÅELSE Udfordringerne for børn, som ikke taler dansk derhjemme, er typisk, at de har et mindre ordforråd på dansk end andre børn, og at deres referenceramme til det danske samfund er mere sparsomt end børn, der har dansk baggrund. Når et barn begynder i skole har det i gennemsnit et ordforråd på ord. Dette sprog bygger børnene videre på i løbet af deres skolegang, og det danner grundlag for børnenes faglige udvikling. Hvis hjemmets sprog er et andet end dansk, vil børnene typisk beherske færre ord. Disse ord skal børnene indhente, når de begynder i skole, samtidig med at de skal tilegne sig i omegnen af nye ord årligt. Man skal bruge/gentage et ord gange, før man har optaget det i sit ordforråd. Hvis ikke børnene lykkes med at komme på niveau med etnisk danske børn, kan det have negative konsekvenser for deres faglige udvikling. Noget af det, der volder børnene vanskeligheder, er, at de mangler forforståelse i forhold til den viden, de skal tilegne sig. For at forstå en tekst kræver det, man har en baggrunds-/forhåndsforståelse om det udsnit af verden, teksten handler om. Bogstaver og ord har ikke en mening i sig selv, men i forhold til den omverden, de henviser til. Jo mere forhåndsforståelse et barn har om det sted, den person, eller den periode, en tekst omhandler, jo lettere vil det være for barnet at forstå teksten og tilegne sig den nye viden, teksten eventuelt formidler. Hvis man f.eks. læser en tekst om Danmark i 1960 erne, så vil det gøre en forskel, om barnet allerede kender til denne periode i Danmarks historien, f.eks. fra forældre eller bedsteforældre. Barnet har dermed noget viden og nogle associationer, som det kan trække på, og det kan koble tekstens nye informationer med denne viden. Børn, som ikke på forhånd kender til Danmark i 1960 erne, vil skulle gøre en ekstra indsats for at forstå hele teksten. 4

5 I LEKTIEHJÆLPEN SÅDAN HJÆLPER DU Som frivillig lektiehjælper kan du være med til at afhjælpe nogle af de udfordringer, som gør sig gældende hos de børn, der søger lektiehjælp i Frivillignet. Ved at skabe ro omkring lektielæsning og være tilgængelig for spørgsmål om de emner og ord, som børnene ikke forstår, giver du dem bedre forudsætninger for at lære det danske sprog og adgang til mere viden om det danske samfund. En hjælp der kan være helt afgørende for barnets indstilling til skolegang og dets faglige udvikling. SÆRLIGT FOKUS PÅ DE YNGSTE BØRN Som allerede nævnt, er det piger og drenge i alle aldersgrupper, der bruger Frivillignets lektietilbud. Der er dog stor forskel på, hvor meget børnene prioriterer lektiehjælpen. Ifølge flere frivillige er der en tendens til, at de yngste børn har travlt med at blive færdige med lektierne, så de kan komme ud og lege med deres kammerater. Da det samtidig er disse børn, der er i risiko for at komme sprogligt bagud, anbefaler vi, at du som lektiehjælper bruger ekstra energi på at motivere de små til at lave lektier. Ved at snakke mere med dem om opgaverne og sproget i det hele taget, kan du være med til at styrke deres ordforråd og ordforståelse og dermed dæmme op for det sproglige handicap, de risikerer at få på et senere tidspunkt. På kan du finde mere inspiration til, hvordan du kan styrke ordforråd og sprogtilegnelse hos de mindste børn i folkeskolen. Gode råd til lektiehjælpere så spørg om barnets navn, og hvad det interesserer sig for. Du kan så fortælle det sammen om dig selv. Undlad at spørge til barnets etniske baggrund. Det oplever mange som marginaliserende. dig, hvad opgaven går ud på. Dermed kan du tjekke, om barnet har forstået opgaven. og forhåndsviden. Hvis I sidder med en tekst, så spørg grundigt ind til de enkelte ord i teksten, så du er sikker på, at barnet forstår ordene. Vær opmærksom på ordsprog og talemåder i tekster. De kan ofte skabe misforståelser og forvirring. trygt, vil han/hun automatisk turde mere, og det skaber den bedste grobund for læring. oplever at blive afbrudt og irettesat for meget, kan miste modet. Hvis barnet laver mange fejl, så fokusér på de fejl, der skaber forståelsesmæssige problemer, eller de fejl, som barnet begår igen og igen. barnet i selv at løse dem. fokusér på nogle enkelte opgaver og arbejd med dem, til barnet forstår dem og selv kan løse dem. Det er bedre, at barnet har forstået nogle enkelte opgaver, end at han/hun har lavet alle lektierne uden helt at have forstået dem. af de andre frivillige, eller prøv at hente hjælp på nettet. Det kan også være, at der en person i dit eget netværk, som kan hjælpe. 5

6 LEKTIEHJÆLPEN ER ET FRIRUM For mange børn er lektiehjælpen meget mere end et sted, man laver lektier. Den særlige stemning, som opstår mellem børn og voksne, der mødes på frivillig basis, skaber et frirum, hvor børnene kan lægge de roller fra sig, de har derhjemme og i skolen. De kan pjatte, stille dumme spørgsmål og spørge om det samme igen og igen. Samtidig fungerer lektiehjælpen for nogle børn som en fritidsaktivitet. Alternativet for dem er at være derhjemme, måske i en lille lejlighed med mange søskende og huslige pligter. Det er naturligvis lektierne, der skal være omdrejningspunktet for det, der foregår i lektiehjælpen, men det er en god idé også at give børnene plads til at nyde det frirum, de oplever i lektiehjælpen og lade dem profitere af mødet med voksne lektiehjælpere, der typisk har en anden tilknytning til det danske samfund, end børnenes egne forældre. Det kan man gøre ved at vise interesse for børnene, spørge til deres fritid og deres familie. Nogle frivilliggrupper serverer saftevand og kage den sidste halve time. Man kan også arrangere fastelavnsfest, frivilliggruppens fødselsdag eller andre arrangementer, hvor børn og lektiehjælpere lærer hinanden at kende på en ny måde. 6

7 DEN LIGEVÆRDIGE RELATION Målet med den frivillige indsats i Frivillignet er at skabe ligeværdige relationer mellem frivillige og de etniske minoriteter, de er i kontakt med. I forhold til børn kan der være særlige udfordringer forbundet med det mål, dels fordi der er stor aldersforskel mellem frivillige og børnene, dels fordi der ofte er meget forskel på de miljøer, børnene vokser op i og dem frivillige, selv kender til og har oplevet. Af erfaring ved vi, at det kan være en udfordring at håndtere det forhold, at de børn, man hjælper og knytter sig til, vokser op under vanskelige forhold. Nogle frivillige får en stærk trang til at ændre på børnenes situation. Hvis du kommer i den situation, er det vigtigt, at du overvejer forholdene grundigt, inden du reagerer. Værdier og normer er forskellige fra familie til familie, og det kan skabe konflikter mellem dig og barnets forældre, hvis de oplever, at du blander dig unødigt i deres private forhold eller forsøger at påvirket barnet i en retning, de ikke er enige i. Vær forsigtig. Spørg om lov og repektér et nej. Mind dig selv om, at der er mange opfattelser af f.eks. børneopdragelse, fritidsaktiviteter, kost og sundhed. BØRNENES FORÆLDRE Et godt samarbejde med børnenes forældre er et vigtigt fundament for frivillig lektiehjælp. Når forældrene kender de frivillige, som deres børn er sammen med, er de mere tilbøjelige til at bakke op om lektiehjælpen og kan være med til at afværge eventuelle konflikter mellem børnene. Der er imidlertid meget stor forskel på, hvor meget børnenes forældre engagerer sig i lektiehjælpen, og hvad de forventer af den. Nogle forældre anser lektiehjælpen som et pasningstilbud og sender familiens store piger af sted med deres små søskende på armen. Andre steder har forældrene en meget aktiv rolle og er på skift til stede i lektiehjælpen. Det skaber ifølge flere frivillige mere ro og øger børnenes koncentration. Til gengæld mister børnene muligheden for at bruge lektiehjælpen som et frirum fra hverdagens tummerum. Det er frivillige selv, der definerer, hvad der er plads til i det enkelte lektiehjælpstilbud. Må de store børn tage deres mindre søskende med, som endnu ikke går i skole? Og skal forældrene være med? Diskutér det igennem i jeres gruppe og gør det klart for forældre og børn, hvilke regler, der gælder. Mange frivilliggrupper bruger disse redskaber til at kommunikere med lektiehjælpen på relevante sprog skift efter lektiehjælpen og hilser på forældrene i lektiehjælpen, hvor forældrene inviteres med råder kan ofte kommunikere gennem den boligsociale koordinator. 7

8 GODE RAMMER FOR LEKTIEHJÆLPEN Frivillige lektiehjælpere i Frivillignet oplever generelt, at de gør en stor forskel for etniske minoritetsbørn. Det er en vigtig motivation, som skaber sammenhold blandt frivillige. Men de positive oplevelser skaber ikke alene en god lektiehjælp. Det er vigtigt, at I som frivilliggruppe har fokus på, om rammerne for lektiehjælpen fungerer optimalt. Det kan I blandt andet hente hjælp til i Rekrutteringsguiden, som I finder adgang til fra Frivillignet.dk. Derudover er vores generelle anbefalin- Servér evt. frugt eller saftevand for børnene. børnene har brug for. matcher børnenes behov. rådet, bibliotekaren, læreren eller andre samarbejdspartnere om, at de sender urolige børn uden for døren. Se på Frivillignet. dk hvad I kan gøre for at undgå støj og uro i lektiehjælpen. gang imellem, så I får mulighed for at diskutere retningslinjer og rammer for lektiehjælpen. kompetencer, som I ikke har mange af, f.eks. matematik, så spørg vedkommende, om han/hun har mulighed for at komme i lektiehjælpen på en bestemt dag, så børnene ved, hvornår de kan forvente at få hjælp i netop det fag. behov er. Hvis I vil lave andet end lektiehjælp, f.eks. arrangere udflugter, så begynd med at få vished om, hvorvidt børnene har lyst til det, og hvorvidt deres forældre bakker op om det. 8

9 DOKUMENTER OG FORTÆL DEN GODE HISTORIE Den frivillige lektiehjælp i Frivillignet er finansieret af midler fra staten, fonde og forskellige kommuner, og vi er afhængig af fortsat opbakning, hvis lektiehjælpen skal udvikles og videreføres. For at dokumentere, at lektiehjælpen gør en forskel for mange børn, beder vi hvert år frivilliggrupperne om at indsende oplysninger om antallet af børn, der kommer i lektiehjælpen. Vi beder også indimellem frivillige om at udfylde spørgeskemaer og deltage i fokusgruppeinterviews om den frivillige indsats. Vi håber, du vil hjælpe os med at få de nødvendige informationer, og at du løbende vil have fokus på de gode historier, der udspiller sig i din frivilliggruppe. De kan både være af interesse for lokalpressen og for bladet Frivillig, som rundsendes til frivillige i Frivillignet hvert kvartal. 9

10 SÅDAN BLIVER DU FRIVILLIG LEKTIEHJÆLPER Hvis du gerne vil være frivillig lektiehjælper, kan du kontakte Frivillignets konsulent i din region (find kontaktoplysninger bagerst i hæftet). Hvis der ikke er en aktivitet i dit lokalområde, kan konsulenten informere dig om, hvilke andre muligheder der er. HVAD FORVENTER VI? Der er stor forskel på, hvor meget frivillige lektiehjælpere engagerer sig, og hvor mange timer de bruger på lektiehjælp om ugen. Som udgangspunkt skal du regne med 2-3 timer hver anden uge. Som frivillig forpligter du dig til at overholde de retningslinjer, Frivillignet har formuleret i forhold til den frivillige indsats. Retningslinjerne skal sikre, at den frivillige indsats bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværdighed og forståelse for andres situation, og foregår inden for lovens rammer. Du vil få udleveret retningslinjerne, når du bliver registreret som frivillig. Du kan også læse dem på 10

11 TAVSHEDSPLIGT OG UNDERRETNINGS- PLIGT Samværet mellem børn og lektiehjælpere bygger på tillid og respekt. Som frivillig er du derfor underlagt tavshedspligt. Det betyder, at du skal behandle oplysninger om private og personlige forhold fortroligt. Private og personlige oplysninger er f.eks. oplysninger om etnicitet, religion, familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold og lignende. Man er undtaget fra tavshedspligt, hvis man kommer i besiddelse af oplysninger, der kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord. Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet men kun til politiet. Som frivillig kan du få oplysninger om private forhold, som du har behov for at drøfte med andre. Men da andre frivillige i din gruppe med stor sandsynlighed vil kunne identificere den person eller familie, informationerne omhandler, vil det i de fleste tilfælde også være brud på reglerne om tavshedspligt at betro sig til dem også selvom du anonymiserer oplysningerne. Du skal derfor kontakte din regionale konsulent, hvis du oplever dette behov. Alle borgere i Danmark er underlagt en ubetinget underretningspligt. Det betyder, at du både som frivillig og privat person har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn under 18 år udsættes for vanrøgt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Vi anbefaler, at du kontakter din konsulent og i anonymiseret form drøfter forholdet, hvis du overvejer at lave en indberetning. 11

12 DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS REGIONSKONSULENTER FRIVILLIG I FRIVILLIGNET EN DEL AF DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLPS FRIVILLIGE RÅDGIVNINGER Her yder frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere gratis og uvildig rådgivning indenfor blandt andet udlændingeloven og integrationsloven samt psykosociale forhold. Flygtninge, indvandrere og deres familier kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed. HOLSTEBRO Kulturhuset Nygade Holstebro Kulturhuset tlf Åben tirsdag kl i lige uger KØBENHAVN Frivillighuset Nørre Voldgade 82, 2. sal 1358 København K. Tlf Åben mandag-onsdag kl , torsdag kl NYKØBING FALSTER Voldgade Nykøbing F Tlf Åben mandag i lige uger kl Der skal bestilles tid samme dag inden kl. 12 ODENSE Budhwaldsgade Odense C. Tlf Åben mandag fra kl VEJLE Borgvold 12 B, 4, 7100 Vejle Tlf Åben torsdag kl AARHUS Paludan-Müllers Vej 82-90, lokale P Århus N. Tlf Åben mandag kl Hvis du melder dig som frivillig i Frivillignet, bliver du en del af et landsdækkende netværk af frivillige, som støtter flygtninge og indvandrere med lektiehjælp, rådgivning, sociale aktiviteter og meget mere. Siden 2005 har vi haft ekstra fokus på at etablere tilbud i udsatte boligområder, heriblandt pige-, drenge- og kvindeklubber samt lektiehjælpscafeer. Du finder en oversigt over de frivillige integrationsindsatser på Du kan altid kontakte din regionale konsulent, hvis der opstår problemer i relation til dit frivillige engagement. Find adressen på Som frivillig i Frivillignet har du mulighed for at deltage i de kurser, som bliver udbudt på Frivillignets hjemmeside Du vil hvert kvartal modtage bladet Frivillig, hvor du kan læse om andre frivilliges aktiviteter og få viden om flygtninge, indvandrere og integration. Og du vil hver 14. dag modtage en nyhedsmail fra Frivillignet. FRIVILLIGNET OG FRIVILLIGNET INTRA Du kan læse mere om dine muligheder som frivillig i Frivillignet på Her har du også adgang til Frivillignet Intra, hvor du kan opdatere dine data og kommunikere med andre frivillige. NÆSTVED Futuracentret Farimagsgade Næstved Åben mandag i ulige uger fra HJØRRING Forsamlingsbygningen Østergade Hjørring Tlf Åben mandag i lige uger kl HOVEDSTADEN: Anne-Cathrine Lausten Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K Jon Jackson Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K Julie Bachmann Stockmarr Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K Lise Hauge Regionskonsulent i Hovedstaden 1358 København K Kristian Krogh Hansen Konsulent i Region Hovedstaden 1358 København K SJÆLLAND: Kristine Bjerre Konsulent i Region Sjælland SYDDANMARK: Else Tersgov Konsulent i Region Syddanmark MIDT- OG NORDJYLLAND: Hans Bo Pedersen Konsulent i Region Midtjylland JYLLAND/FYN: Line Miller Sukrow Integrationsnet

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge

LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING. til voksne udlændinge MEDLEMSMAGASIN INSPIRATIONSHÆFTE FOR FRIVILLIGE FRA DANSK I FLYGTNINGEHJÆLP DFH MARTS 08 LEKTIEHJÆLP OG SAMTALETRÆNING til voksne udlændinge Baggrund DET DANSKE SPROG ER EN UDFORDRING Mange af de flygtninge

Læs mere

Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til? Medlemsmagasin Inspirationshæfte for frivillige fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts 08 Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter

Læs mere

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010

Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Velkommen til Dansk Flygtningehjælps kursusprogram for frivillige foråret 2010 Dette er en oversigt over hvilke kurser vi udbyder i foråret 2010 til frivillige tilknyttet Dansk Flygtningehjælp. Vi er grundet

Læs mere

Kursuskatalog for frivillige forår 2012

Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kursuskatalog for frivillige forår 2012 Kurserne i dette kursuskatalog er for frivillige i Dansk Flygtningehjælp. Du kan tilmelde dig kurserne på www.frivillignet.dk Ud over kurserne i kataloget, findes

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på.

Denne temaaften bruger vil til at sætte fokus på, hvordan forskellige verdensanskuelser påvirker vores hverdag og den måde, vi møder hinanden på. Interkulturel forståelse Har du lyst til at blive klogere på, hvad din og andres forforståelser betyder for den gensidige respekt for andre mennesker? Og hvilken rolle kultur og religion spiller i den

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S. SAMVÆRSPOLITIK- INDHOLD INDHOLD S.03 S.05 S.07 S.08 S.09 S.10 Hvorfor have en samværspolitik? Grænser skal respekteres Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt Underretningspligt Hvad skal du

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk

Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Samarbejdsaftale mellem Dansk Røde Kors i Assens og Assens kommune om Familiedansk Formål med aftalen: Denne aftale indgås mellem Dansk Røde Kors Assens afdeling og Assens Kommune. Formålet med aftalen

Læs mere

LEG, LÆRING OG LEKTIER

LEG, LÆRING OG LEKTIER LEG, LÆRING OG LEKTIER INDHOLD Forord 3 En lektiecafé er mere end 2+2 4 Til fodbold i Herning 6 Foreningsliv på nydansk Københavns Internationale Forening 10 På biblioteket i Vollsmose 14 IT som motivation

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE Boligsocial Årskonference 24.09.13 v/ Anne Vest Hansen projektleder & Anders Taylor Hansen projektmedarbejder AGENDA Oplæg om Lektier Online Workshop 1: Prøv Lektier-Online.dk

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Program for temadagen

Program for temadagen Program for temadagen Præsentation af underviser, program og deltagere Jeres aktuelle udfordringer nedslag i virkeligheden Børneattester hvorfor og hvordan I er ikke alene - det gode samarbejde på tværs

Læs mere

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde

Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Du kan være med til at skabe bedre trivsel for børn i dit lokalområde Vejledning og gode råd til Red Barnets lokalforeningers dagarrangementer og kortvarige aktiviteter for børn Som frivillig kan du være

Læs mere

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18

Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Evaluering støtte til frivilligt socialt arbejde iht 18 Information At arbejde med evaluering Du behøver ikke at udfylde hele din ansøgning på én gang. Du kan gemme det, du har skrevet og fortsætte med

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Referat af møde i Frivilligudvalget

Referat af møde i Frivilligudvalget Referat af møde i Frivilligudvalget Dato: 13. november 2013 Tid: 16.00 18.30 Sted: Borgergade 10, 1300 København K, mødelokale 5. sal Mødeleder: IF Referent: HMJ Deltagere: Frivilligudvalget Afbud: Dagsorden

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred

Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Side 1 Flygtninge med traumer erfaringer fra Børn af krig og fred Flygtningebørn i folkeskolen afslutning på Børn af krig og fred Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig

Kurser for frivillige / Efterår 2009. Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Kurser for frivillige Efterår 2009 Kurser for frivillige / Efterår 2009 Udgivet af: Dansk Flygtningehjælp / Frivillig Tekst: Lone Tinor-Centi Layout: Steven Leweson Illustrationer: Johan Rutherhagen /

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening

Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Etiske regler for Dansk NLP Psykoterapeut Forening Praktiserende medlemmer forpligter sig med underskrift til at overholde DNLPPF s etiske regler. 1. Generelle bestemmelser. 1.1 De etiske regler er bindende

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA

AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN REDSKABER & SKABELONER INDLEDNING Dette ekstramateriale supplerer udgivelsen Guide: IT-frivillige i Kommunen af Socialt Udviklingscenter SUS. Ekstramaterialet indeholder

Læs mere

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge

Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa Kommunes beredskabsplan vedrørende håndtering af vold og seksuelle overgreb over for børn og unge Aabenraa kommunes koordinationsforum vedr. forebyggelse af og håndtering af vold og seksuelle

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE

DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE DAGPLEJEN FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen,

Læs mere

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne

gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne gladsaxe.dk Børneattester i foreningerne 1 Hvordan undgår vi seksuelt misbrug af børn? I Gladsaxe ønsker vi et trygt foreningsliv, hvor børn og unge kan trives sammen med de voksne i foreningerne. Der

Læs mere

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen?

Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Kan øget fokus på kønsperspektivet i skolen bidrage til opfyldelse af 95-procent-målsætningen? Workshop i Undervisningsministeriet 24. juni 2010 Formål med workshop Workshopdeltagerne skulle sammen se

Læs mere

Perioden for optælling er 1. januar 2011 31. december 2011.

Perioden for optælling er 1. januar 2011 31. december 2011. Afrapportering på aftale mellem Social- og Integrationsministeriet og Dansk Flygtningehjælp (DFH) om videreførelse og videreudvikling af det frivillige integrationsarbejde for finansåret 2011. 1. Rapportering

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer Indholdsfortegnelse: Hvis mistanken retter sig mod en ansat... 5 Hvis mistanken retter sig mod en forælder/anden

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Integrationsprojekt i AGF

Integrationsprojekt i AGF Integrationsprojekt i AGF Projektleder Anne Kofoed Nannerup (uden billeder af pigerne og kvinderne) Præsentation Anne Kofoed Nannerup, 23 år Studerer til sygeplejerske i Aarhus Tidl. konkurrencesvømmer

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen

justeringer mv.) 221 363 190 774 *01.05-31.12.2011 - dvs. efter indgåelsen af Partnerskabsaftalen Dokumentationsskabelon til dokumentation af aktiviteter/leverancer ifm. Partnerskabsaftalen mellem Dansk Flygtningehjælp og Københavns Kommune 2011-2014 Aktiviteter Spørgsmål Mål 2011* 2012 2013 2014 Total

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE

PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE PRÆSENTATION AF LEKTIER ONLINE D. 30.01.2014 Læs dansk på bibliotekerne. v/eva Mikkelsen emi@statsbiblioteket.dk PROJEKTETS FORMÅL Udvikling og etablering af online lektiehjælpsordning. Bidrage positivt

Læs mere

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse

DIPU dansk institut for psykoterapi og uddannelse DIPU s etikregler Som psykoterapeut og psykoterapeutstuderende er vi konstant i berøring med menneskers meget følsomme sider, og det kræver en høj etik. Vi ser det som en vigtig opgave at formidle dette

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB

...udfører vi frivilligt arbejde i HAB SÅDAN...udfører vi frivilligt arbejde i HAB Frivillighedsrådet har sammen med HAB formuleret en strategi for samarbejdet og håndteringen af det frivillige arbejde blandt beboere i HAB. Det er sammenfattet

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING

VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING VISIONER, MÅL OG STRATEGI FOR FODBOLDAFDELINGEN FREM SKØRPING Revideret september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 Visioner 4 Mål 5 Strategi - ungdomsafdelingen 6-8 Strategi - seniorafdelingen 9

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Frivillignet Intra kom godt i gang. De grundlæggende funktioner for frivillige og kontaktpersoner i Frivillignet Intra.

Frivillignet Intra kom godt i gang. De grundlæggende funktioner for frivillige og kontaktpersoner i Frivillignet Intra. De grundlæggende funktioner for frivillige og kontaktpersoner i Frivillignet Intra. Få et kodeord og log ind Adgang til Intra kræver et kodeord. For at få det, skal du være oprettet i Intra, og have oplyst

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø

Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup. Spørgeskema. Crossklubmiljø Rød skrift er besvarelser fra Systofte Blå skrift er besvarelser fra Lågerup Spørgeskema Crossklubmiljø Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere