Norddjurs Kommune Evaluering af forstærket kronikerindsats 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Norddjurs Kommune Evaluering af forstærket kronikerindsats 2013"

Transkript

1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Norddjurs Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Projekt forstærket kronikerindsats. Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Dorthe Bligaard. Kirkestien 1, 8961 Allingåbro. Tlf Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer x Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering Februar 2013 Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet X Projektet er ikke afsluttet 1

2 Dato for afslutning Dato for forventet afslutning Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom Norddjurs Kommune og Regionshospitalet Randers har samarbejdet om indsatser til borgere med kronisk sygdom og kræft siden Indsatserne har foregået på Sundhedsskolen i Grenaa og i den vestlige del af kommunen. På baggrund af erfaringer med disse indsatser har der vist sig at være behov for nogle særlige tiltag for at understøtte implementering af forløbsprogrammer for borgere med KOL, T2DM og AKS. Konkret er der tale om indsatser for at øge antallet af henvisninger, foretage effektmåling, sikre fastholdelse i forløbet og sunde vaner mv. Forløbet til borgere med kronisk sygdom forløber over 7 uger og består af indledende samtale, kost, motion og mestring. Derudover kan der henvises til rygestoptilbud. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Projektet består af fire indsatsområder og dertil hørende målsætninger: 1. At antallet af henvisninger til Sundhedsskolen øges med min. 28 % for at leve op til måltallet på 320 pr. år. (Baseline er 250 henvisninger i 2008) 2. At der udføres test af kondition og udholdenhed*, BT*, BMI og taljemål ved kursusstart, efter 7 uger, efter 6 og 12 måneder med henblik på effektmåling 3. At patienter med forbedret livsstil har fastholdt denne ved 6 og 12 måneders opfølgning. I 2012 er der udviklet og implementeret et 4. indsatsområde: 4. At socialt udsatte borgeres self-efficacy øges med henblik på fastholdelse af sunde vaner. Projektets primære målgruppe er borgere med KOL, AKS og T2DM. I forhold til indsatsområde 1 indgår der også henvisninger på borgere med kræft, muskel- og skeletlidelser, overvægt og samtidig kronisk sygdom. *Jf. en efterfølgende fælles beslutning i Randers klyngen (Regionshospitalet Randers og de fire omkringliggende kommuner) blev det besluttet, at udholdenhed og BT ikke indgår i de målinger, som foretages i kommunerne. Der- 2

3 imod er det besluttet, at fedtprocent skal indgå i målinger. Projektforløbet 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Projektet indeholder 4 hovedindsatser som led i forløbsprogrammer. Ad. Indsats 1: Henvisninger/rekruttering Oprindeligt var det hensigten, at en kontaktperson skulle have sin gang på hospitalet for at øge antallet af henvisninger. I forbindelse med implementering af forløbsprogrammer blev det tydeligt, at denne funktion var uhensigtsmæssig, idet det formaliserede klyngesamarbejde udgjorde et langt bedre forum for at sikre henvisninger til de kommunale tilbud. I forhold til indsats 1 er der foretaget følgende tiltag: - Uddelt foldere, annonceret i aviser, informeret om tilbuddet på hjemmeside og praksis.dk - Afholdt åbent hus arrangementer for interne og eksterne samarbejdspartnere mv. - Sundhedsskolens tilbud er formidlet til praktiserende læger via praksiskonsulent og formidlet til hospital via de nedsatte arbejdsgrupper i klyngen i forbindelse med implementering af forløbsprogrammer. Ad. Indsats 2: Tests/effektmåling I forhold til indsats 2 er der foretaget følgende tiltag: - Kompetenceudvikling i udførelse af tests (fysioterapeuter) - Deltagere med kronisk sygdom har fået udført test af kondition, BMI, fedtprocent og taljemål ved kursusstart og slut (efter 7 uger), efter 6 og 12 mdr. Ad. Indsats 3: Fastholdelse i forløbet og fastholdelse af sunde vaner/opfølgning og brobygning til kommunens tilbud I forhold til indsats 3 er der foretaget følgende tiltag: Udvikling af en model for fastholdelse dels i forløbet og dels af sunde vaner: - Ansat en fastholdelseskonsulent - Fastholdelseskonsulenten har været på kursus i coaching Fastholdelseskonsulentens opgaver: - At tage telefonisk kontakt til deltagere som er udeblevet/frafaldet i forløbet - At tilbyde deltagerne opfølgning med henblik på fastholdelse af sunde vaner. Opfølgning består af 3 gruppesamtaler af 1½ time efter afslutning af forløbet, efter 6 og 12 måneder samt to individuelle telefonopfølgninger 2 og 8 måneder efter afsluttet forløb - At registrere antal deltagere og frafald til gruppesamtaler i opfølgningsforløbet - At tage noter fra telefonopfølgninger. Øvrige tiltag med henblik på fastholdelse af sunde vaner: - Der er udviklet et tilbud med gratis selvtræning til deltagerne indtil afsluttende gruppesamtale dvs. 12 måneder. - Deltagerne er introduceret til aktivitets- og motionsmuligheder i kommunen samt aktiviteter i andre relevante forvaltninger/områder. 3

4 Spørgeskema om sundhedsvaner Deltagerne har fået udlevet et spørgeskema om bl.a. sundhedsvaner ved start og efter 6 måneder. Skemaet er udarbejdet af Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Ad. Indsats 4: Øget self-efficacy ved udsatte borgere med henblik på fastholdelse af sunde vaner I forhold til indsats 4 er der foretaget følgende tiltag: - Sundhedskonsulent (psykolog) har fået kompetenceudvikling i den narrative metode. Der er: - Udviklet kriterier for udvælgelse/opsporing af socialt udsatte borgere - Udviklet et differentieret tilbud til socialt udsatte borgere. Tilbuddet består af et intensivt gruppeforløb med 3-4 deltagere 3 gange á 3 timer over 3 uger - Psykologen har registreret antal hold og fremmøde pr. gang til det intensive forløb - Psykologen har udleveret et skema til deltagerne vedr. self-efficacy. Skemaet er udfyldt ved start og efter det intensive gruppeforløb - Psykologen har taget noter vedr. observation af deltagernes aktive deltagelse i og oplevelse af det intensive forløb. Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter og patientoplevede erfaringer Ad. Indsats 1: Henvisninger/rekruttering Antallet af henvisninger faldt i 2009 og i 2010 samt yderligere i 2011, men steg derefter betydeligt i 2012 til 306. Målsætningen om at øge antallet af henvisninger til 320 er således ikke fuldt ud indfriet, men det er tæt på i Se bilag 1: Dokumentation af antal henvisninger. Ad. Indsats 2: Tests/effektmåling Deltagerne har fået målt en række variabler. Efter 7 uger er der i forhold til samtlige variabler (vægt, BMI, fedtprocent, taljemål, kondition) sket signifikante ændringer i positiv retning ved kvinderne. Ved mændene er der signifikante ændringer i positiv retning i forhold til vægt, BMI og taljemål Efter 6 måneder er der ved kvinderne fortsat signifikante ændringer i positiv retning i forhold til BMI og taljemål. Der er ingen signifikante ændringer i positiv retning ved mændene Efter 12 måneder er der ved kvinderne fortsat signifikante ændringer i positiv retning i forhold til taljemål. 4

5 Samlet kan det konkluderes, at deltagerne (især kvinderne) under forløbet på Sundhedsskolen har opnået forbedringer på en række parametre, hvilket er særdeles positivt. Efter 12 måneder er der kun signifikante ændringer i forhold til taljemål ved kvinder. Se bilag 2: Dokumentation af målinger. Ad. Indsats 3: Fastholdelse af sunde vaner/opfølgning Fastholdelse i forløbet I perioden 1. april 2011 til 3. december 2012 har i alt 344 deltagere været tilmeldt et hold. Ud af de 344 har 179 deltagere gennemført et fuldt forløb, mens 165 ikke har gennemført et fuldt forløb. Gennemførelsesprocenten er således på 52, og frafaldsprocenten er på 48. I en tidligere evaluering (april juli 2010) var gennemførelsesprocenten 53, og frafaldsprocenten var 46. Der er således ikke sket nogen afgørende ændringer i forhold til frafald. Årsagerne til frafald er registreret indenfor kategorierne: afsluttet efter eget ønske, afsluttet pga. flytning, afsluttet pga. betydelig udeblivelse, afsluttet pga. død og uoplyst. Mange deltagere er udeblevet i forløbet uden afbud. Andre deltagere har blot efterladt en besked om afbud på telefonsvareren. Andre igen har talt med sekretæren, og nogle har ikke ønsket at angive årsagen til afbud, hvis der har været tale om psykiske problemstillinger mv. Fremadrettet vil det være at foretrække, at deltagerne kender den person, som tager imod afbud. Fastholdelse af sunde vaner I forhold til opfølgningsforløbet har der været størst tilslutning til den første gruppeopfølgning efter 7 uger. Fremmødet har her været 82 %, men derefter faldet til 54 % og 50 % ved gruppeopfølgning efter henholdsvis 6 og 12 måneder. Det har givet størst kontinuitet, når deltagerne har mødt fastholdelseskonsulenten inden opfølgningsforløbet, f.eks. til de indledende samtaler eller i undervisningen. For nogle deltager har det været vanskeligt at anvende handleplaner mellem opfølgningerne. For mange af deltagerne har mødet og snakken med de øvrige fremmødte været det vigtigste. Telefonopfølgning efter 2 og 8 måneder har været tidskrævende, fordi det dels har været vanskeligt at træffe nogle deltagere, og dels har mange deltagere haft et stort behov for at fortælle deres historie. Samlet har mange deltagere givet udtryk for, at de, efter et forløb på Sundhedsskolen, har følt sig teoretisk velinformerede om sunde vaner. Samtidig er det tydeligt, at gennemførelse- og fastholdelse af livsstilsændringer er en tvetydig størrelse, idét der kan være tale om at gennemføre livsstilsændringer på nogle områder og ikke på andre samt delvise livsstilsændringer. Overordnet ser det ud til, at gruppen, der ikke har formået at gennemføre og fastholde livsstilsændringer, er lidt større, end den gruppe, der er lykkes med livsstilsændringer. Hertil skal det bemærkes, at en meget stor del af deltagerne på Sundhedsskolen har konkurrerende komplekse lidelse ud over henvisningsdiagnoserne. Det medfører alt andet lige, at livsstilsændringer kan være særdeles vanskelige og uoverskuelige. Fremadrettet skal fastholdelsesmodellen revideres, herunder indhold, metode og hyppighed. Det skal endvidere sikres, at viden fra undervisningen kan anvendes i praksis ved at styrke undervisernes viden om 5

6 transfer. Se bilag 4: dokumentation af fastholdelsesmodellen. Spørgeskema om sundhedsvaner Den største del af deltagerne befinder sig i aldersgruppen år. Kønsfordelingen er 37 % kvinder, og 63 % er mænd. Mange af deltagerne har et lavt uddannelsesniveau. Deltagernes besvarelse af spørgeskemaer om sundhedsvaner ved opstart og ved opfølgningen efter 6 måneder viser, at andelen med forbedrede sundhedsvaner er steget. Dette gør sig gældende i forhold til kost, rygning, fysisk aktivitet og selvvurderet helbred: Andelen af deltagere, som enten har et middelsundt eller sundt kostmønster, er steget fra 87 % ved opstart til 89 % efter 6 måneder Andelen af dagligrygere er faldet fra 24 % ved opstart til 16 % ved opfølgningen efter 6 måneder. Forandringen er statistisk signifikant Andelen, der dyrker motion hver dag, er steget fra 37 % ved opstart til 38 % ved opfølgningen efter 6 måneder. Andelen, der dyrker idræt i fritiden, er steget fra 41 % ved opstart til 47 % ved opfølgning efter 6 måneder Andelen, der vurderer deres helbred som godt, er steget fra 42 % ved opstart til 57 % ved opfølgningen efter 6 måneder. Forandringen er statistisk signifikant. Andelen af overvægtige er derimod steget fra 76 % ved opstart til 80 % ved opfølgningen efter 6 måneder. Samlet kan det konkluderes, at mange deltagere har opnået og fastholdt forbedringer indtil opfølgningen efter 6 måneder. Der er ikke udsendt spørgeskemaer efter 12 måneder. Det er derfor ikke undersøgt, om de har fastholdt de sunde vaner efter 12 måneder. Se bilag 3: Dokumentation af spørgeskemaer om sundhedsvaner Ad. Indsats 4: Øget self-efficacy/fastholdelse af sunde vaner ved socialt udsatte borgere I 2012 har i alt 16 borgere; 14 kvinder og 2 mænd deltaget i et intensivt forløb for socialt udsatte. Deltagerne har udfyldt et spørgeskema vedr. self-efficacy ved start og slut. Der ses ingen forskel før og efter det intensive forløb. Selvom der ikke kan udledes nogen effekt af self-efficacy skemaet, vurderes det, at der har været en effekt af deltagelse i et socialt forandringsfælleskab. Deltagerne har især givet udtryk for følgende effekter: Udvikling af samhørighed i gruppen gennem en stærk og betydningsfuld gruppedynamisk proces Den intense opmærksomhed på og tid til den enkelte har medført, at deltagerne har følt sig vigtige, er blevet taget højtideligt, har været i centrum og fået spejlet sig i deres egne og hinandens historie Højere grad af indsigt på den måde, at deltagerne har fået øjnene op for psykologiske barrierer, der hidtil har blokeret for livsudfoldelsen. Deltagerne har givet udtryk for en mere nuanceret selvopfattelse, som er med til at åbne for andre handlemuligheder. Se bilag 4: Dokumentation af indsatsen for socialt udsatte borgere. 6

7 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Ad. Indsats 1: Henvisning/rekruttering I det samlede antal henvisninger fra 2008 (baseline) til Sundhedsskolen indgår henvisninger til diabetes- og lungeskole. I forbindelse med implementering af forløbsprogrammer blev disse forløb flyttet til hospitalsregi, fordi det er regionale funktioner. Det betyder, at baseline tallet på 250 henvisninger formentligt er for højt set i lyset af kommunens målgruppe. Det kan således forklare faldet i antallet af henvisninger i 2009 og 2010, men ikke det yderligere fald i Stigningen i 2012 tages som et udtryk for, at rekrutteringsstrategien slår igennem, at forløbsprogrammerne er velimplementerede, og at henvisningsantallet er ved at finde et stabilt niveau omkring deltagere pr. år. Det vil formentligt være urealistisk med et måltal på 320 deltagere pr. år, med mindre Sundhedsskolens målgruppe udvides i forbindelse med nye forløbsprogrammer. Ad. Indsats 2: Tests/effektmåling Generelt ønskes en stikprøvestørrelse på over 30 for at lave en valid t-test, alt afhængig af fordelingen af data. Da der mangler data, specielt ved sidste måling efter 12 måneder, bliver udfaldet meget følsom for variationer eller eventuelle fejl i datasættet. Det er derfor meget vanskeligt at generalisere ud fra konklusionerne. Endvidere må det medtænkes, at der kan være usikkerhed knyttet til udførelsen af nogle af målingerne, f.eks. taljemål som udføres manuelt. Fremadrettet er det nødvendigt at udvikle systematikken omkring de anvendte tests. Derudover ligger der en stor udfordring i at arbejde videre med den langsigtede fastholdelse af sunde vaner. Ad. Indsats 3: Fastholdelse af sunde vaner/opfølgning Når data fra spørgeskema vedr. sundhedsvaner sammenholdes med lignende data i en evaluering i 2010, ses en tilsvarende positiv udvikling fra opstart til opfølgning. Dengang var der også en signifikant stigning fra opstart til opfølgning i andelen, der vurderede deres helbred som godt. Der var imidlertid også en signifikant stigning i andelen, der dyrkede idræt i fritiden, hvilket ikke ses i denne evaluering. Det tyder således på, at opfølgningsindsatsen ikke har medført en forskel i forhold til ændrede sundhedsvaner over tid. Som nævnt ovenfor under indsats 2 består den fremadrettede udfordring i at arbejde videre med opfølgning og den langsigtede fastholdelse. Ad. Indsats 4: Øget self-efficacy/fastholdelse af sunde vaner ved socialt udsatte borgere Inklusionskriterierne enlig, lav uddannelse, ensomhed og et skøn til udvælgelse af socialt udsatte borgere har vist sig at være problematiske. Bredden i inklusionskriterierne har betydet, at både ressourcestærke og socialt udsatte har deltaget, hvilket i nogle tilfælde har medført uhomogene grupper. Der er behov for fremadrettet at forbedre inklusionskriterierne i forhold til socialt udsatte. Spørgeskemaet til måling af self-efficacy er ikke egnet til at indfange de effekter, som deltagerne har givet udtryk for. Endvidere er udformningen af self-efficacy skemaet problematisk, idet det tydeligvis har været svært for mange deltagere at forstå spørgeskemaet. Der er behov for at udvikle et evalueringsværktøj til evaluering af den narrative metode og self-efficacy. Den narrative metode har både styrker og svagheder. Styrkerne er beskrevet under resultater. Svaghederne består i, at det for nogle deltagere kan være svært med det øgede fokus og opmærksomhed, som samtidig kan være metodens styrke for andre. Nogle deltagere har også været kritiske overfor de anvendte arbejdspapirer, hvor fortællinger understøttes af tegninger. Endelig har det været nødvendigt kontinuer- 7

8 ligt at bruge tid på at forklare, hvad den narrative metode går ud på. Der er således behov for at kvalificere introduktion til modellens idé, proces og indhold samt at udvikle og tilpasse den narrative metode/arbejdspapirer. Perspektivering og videndeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? Resultater og erfaringer fra projektet vil blive direkte anvendt i udvikling og planlægning af den fremadrettede indsats på Sundhedsskolen. Konkret vil der blive afholdt en temadag for teamet på Sundhedsskolen, hvor resultater fra projektet diskuteres. Derudover vil der blive undervist i teori om transfer med henblik på at sikre, at deltagerne kan anvende viden i praksis. Temadagen skal udmunde i konkrete handlingsstrategier i forhold til de udfordringer og udviklingsområder, som er afdækket i projektet. Endvidere skal resultaterne inddrages i det foranstående arbejde med at udvikle en kronikerstrategi i Norddjurs Kommune. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? For at sikre vidensdeling vil projektets resultater blive formidlet via kommunens hjemmeside, i klyngenetværket og til samarbejdspartnere herunder praktiserende læger. Resultater og dokumentation sendes også til KOSU, som er den kommunale sundhedsstyregruppe i Region Midtjylland. KOSU har tilkendegivet et ønske om at få indblik i resultater i de kommunale projekter, hvilket understøtter vidensdeling. 8

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Bilag 1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Bornholms Regionskommune, 11.marts Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune, 11.marts Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Bornholms Regionskommune Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt

Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland. Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppen for sundhedsfremme og forebyggelse i Region Midtjylland Sundheds- og sekretariatschef Pia Moldt Temagruppens sammensætning Delt formandsskab og sekretariatsfunktion mellem region og kommuner:

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Læs mere

Livsstilscenter Brædstrup

Livsstilscenter Brædstrup Baggrund Livsstilscentret åbnede på Brædstrup Sygehus i 1996 Eneste af sin art i Danmark Modtager patienter fra hele landet Danmarks højst beliggende sygehus, 112 meter over havets overflade Målgrupper

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Sundhedsafdelingen September 2009

Sundhedsafdelingen September 2009 Sundhedsafdelingen September 2009 Projektbeskrivelse for udvikling af delindsatser i forbindelse med implementering af forløbsprogrammer i Norddjurs Kommune 2010-2012 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...3

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, programleder CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Disposition 1.Indledning 2.Politik 3.Teori 4.Praksis 5.Resultater

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Godkendt af kommunalbestyrelsen den 17. januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011

Evaluering af. Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner. Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 1 Evaluering af Vægtvejledning i Silkeborg og Skanderborg kommuner Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen fra 2008 til 2011 2 Indhold Evaluering af Vægtvejledning... 5 Rapporten er bygget op på følgende

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? 2017 #RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en

Læs mere

Generel information om projektet

Generel information om projektet Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 delprojekt: Håndtering af neurogen dysfagi i de midtjyske kommuner Tilskudsmodtageren

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Tilskudsmodtageren skal besvare følgende spørgsmål i omfang svarende

Læs mere

Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012

Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012 Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012 Bilag 1: Administrativ koordinering af kronikerprojekterne i Region Nordjylland (s.2) Bilag 2:

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune

Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud i Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard og Pia Allerslev Besvarelse af spørgsmål fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og Pia Allerslev (V) vedrørende vægttabstilbud

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden

Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden Slutrapportskema - for pulje til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014. Tilskudsmodtageren skal besvare følgende spørgsmål i omfang svarende

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET

FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N SIP-børn Hvad er SIP-børn? Den korte version SIP-børn (det sociale indikatorprogram for børn og unge anbragt eller i behandling

Læs mere

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse

Kvalitetsstandard. Sundhedsafdelingen. Sundhedsfremme & forebyggelse Kvalitetsstandard Sundhedsafdelingen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 8. oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Kvalitetsstandard. Generelt om indsatser til borgere...3 2.1 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Kvalitetsstandard. Sundhedsskolen. Sundhedsfremme & forebyggelse

Kvalitetsstandard. Sundhedsskolen. Sundhedsfremme & forebyggelse Kvalitetsstandard Sundhedsskolen Sundhedsfremme & forebyggelse Revideret den 19. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Generelt om indsatser og projekter på Sundhedsskolen...3 Projekt:

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ

Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Ringsted september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Projekt Den hele kroniker et forløbsprogram initiativ Kontaktpersoner i Ringsted Kommune: Sundhedschef

Læs mere