Høje Taastrup. Superpluk. Side 4-6. Svækket indsats for beskæftigelsen. 3F er overfaldet af graffitimalere. Ta med i teatret!

Transkript

1 Høje Taastrup Nr. 3 september 2007 Superpluk Side 4-6 Side 7-9 Side Svækket indsats for beskæftigelsen 3F er overfaldet af graffitimalere Ta med i teatret! Bagsiden Medlemsblad for 3F Høje Taastrup Sept Hø j e Ta a s t r u p

2 3F Høje Taastrup, Pile Allé 18-20, 2630 Taastrup Telefon: Telefax: Åbningstider: Mandag Tirsdag lukket. Onsdag Torsdag og fredag KONTORET Formand Ole Schneider, Køgevej 132, 2., dør Roskilde, tlf , mobil Næstformand Jan Petersen, Industri, Tranehaven 17, st. tv Brøndby Strand, tlf , mobil Kasserer: Henriette Christiansen, Tejstgården 86, 2670 Greve, tlf A-kasseleder: Annette Børjesen Darré, Randersvej 37, 4200 Slagelse, tlf , mobil Steen Nielsen, Den Grønne Gruppe, Vaskeri, Lager, Møllerager 100, 2640 Hedehusene, tlf , mobil Aksel E. Jensen, Bygge og anlæg samt offentlig-gruppe, Topperne 6, lejl. 23, 2620 Albertlund, tlf , mobil Benny Unterschlag, Chauffør, Renhold, Moseagervej 12, 2680 Solrød Strand, tlf , mobil Øvrige bestyrelse: Benny Sørensen, DSB, Emdrup Kærvej 5, 2400 København NV, tlf Kent Jensen, Metropak A/S, Vejledalen 272, 2635 Ishøj, tlf Jan Kjær Rasmussen, Spæncom A/S, Parkvej 229, 2630 Taastrup, tlf Klaus Dahl, Spæncom, Vesterbo Vænge 46, 3500 Værløse, tlf Finn Kristiansen, Marius Pedersen, Parkvej 227, 2630 Taastrup, tlf Johnny Brøgger Jensen, Kløverhaven 10, 2630 Taastrup, tlf Vildfred Post, Høje-Taastrup Kommune, Egevangshusene 19, 2630 Taastrup, tlf Adishetu Mangu, Alba, Akelejehave 24, 2630 Taastrup, tlf Jan Bergerud Hansen, Air Liquide A/S, Cederlunden 29, 2630 Taastrup, tlf Poul Vestergaard, Danske Fragtmænd Sj., Øksen 2., 2. tv., 2630 Taastrup, tlf Bent Salvesen, Arla Foods, Kildehuset 3, 2.tv., 2670 Greve, tlf Efterlønsklubben Taastrup v/niels Rytter, tlf / Efterlønsklubben Hedehusene v/alf Jørgensen, tlf Ansvarshavende: Ole Schneider Tryk: Salg: Holbæk Kontorforsyning Engros, tlf Socialrådgivning Socialrådgiver: Frank Petersen Mandag , onsdag samt torsdag Deadline til stof til næste nummer 16. november 2007 Hjemmeside: www3f.dk/hoeje-taastrup hoeje-taastrup@3f.dk Formanden har ordet Finanslov 2008 Af afdelingsformand Ole Schneider Generelt rummer finansloven meget få egentlige nyheder. Der er hovedsageligt tale om markedsføring af gamle initiativer og bevillinger, særligt i forbindelse med de allerede indgåede aftaler med kommuner og regioner. Debatten om velfærd eller skattelettelser er tidens mest centrale politiske spørgsmål. Regeringen har spillet ud med skattelettelser for 10 mia. kr. årligt heraf 3,9 mia. kr. til udbetaling allerede i 2008 og yderligere 6,7 mia. i Skattelettelserne finansieres ved at forhøje energiafgifterne og skabe øget arbejdsudbud. Man skal huske på, at regeringen havde lovet skattelettelser til de lavest lønnede, men har i stedet for præsenteret noget, der ligner en skatteomlægning, fordi udgifterne til el og varme stiger. Kun de allerhøjeste indkomster vil få glæde af de såkaldte skattelettelser, hvilket vil øge uligheder i samfundet. I stedet for skattelettelsen er der åbnet behov for flere hænder på plejehjem, skoler og hospitaler. Derfor er det fuldstændigt vanvittigt, at regeringen sparer 2,2 mia. kr. på uddannelsesområder, hvilket betyder, at den restgruppe af ledige - som kunne forbedre forholdene for de ældre og på andre af de områder, der er nævnt i denne leder - ikke får mulighed for at blive opkvalificeret. Samtidig har regeringen tilkendegivet, at den vil gennemføre et»historisk«løft af kvaliteten i velfærden. Det vil dog ikke kunne lade sig gøre i forbindelse med trepartsaftalen mellem regeringen, LO og FTF, hvoraf det fremgår, at reformen alene skal sikre borgerne behandling af livstruende kræftsygdom, afskaffelse af lukkedage i dagsinstitutioner og sikre de ældre en bedre pleje. Dermed vil den samlede»pakke«beløbe sig til 1,9 mia. kr. mere, end der er afsat. Konklusionen er derfor, at regeringen i finansloven for 2008 enten lægger op til at svigte sine forpligtelser overfor fagbevægelsen eller sine løfter om bedre velfærd.

3 Jeg havde ret! Feride blev fyret, da hun var gravid. Men hun tog kampen op med god hjælp fra 3F og vandt Af Palle Aarøe - Jeg er virkelig glad, fordi jeg havde ret. Og troede på det. Jeg er faktisk stolt af mig selv, fordi jeg turde stille op over for min tidligere chef. Sådan siger 21-årige Feride Cakiltas efter at have været gennem en retssag mod sin tidligere arbejdsplads et rengøringsfirma i Roskilde, som hun lavede rengøringsarbejde for i et supermarked. Feride Cakiltas: - Jeg er faktisk stolt af mig selv, fordi jeg turde stille op over for min tidligere chef. Hun havde arbejdet i 1½ år for rengøringsfirmaet i supermarkedet uden problemer af nogen art. Så blev Feride gravid og gik 1½ måned uden at sige noget om det til arbejds giveren. Hun blev syg og fremsendte 2 ugers lægeerklæring, hvoraf det fremgik, at hun var gravid. Feride blev omgående fyret af sin kvindelige chef, selvom hun havde fået forlænget lægeerklæringen med yderligere 2 uger. Fyresedlen blev sendt med speciel post til hendes adresse i Malmø. Da hun fik den, kørte hun øjeblikkeligt til 3F i Høje Taastrup og kontaktede faglig sekretær Benny Unterschlag, som gennemgik hendes papirer. Benny Unterschlag kontaktede bl.a. chefen for supermarkedet, og han sagde, at han var glad for den rengøring, Feride udførte. Han var til gengæld utilfreds med Ferides kvindelige chef, som han ikke kunne enes med. 3F s advokat kom ind i sagen, som rullede videre i et års tid. Undervejs var der forsøg på mægling, men den kvindelige rengøringschef sagde til Feride, at»du får ikke engang 25 øre af mig«. - Så sagde jeg: Det er ok, så mødes vi i retten, siger Feride. 5 måneder senere blev sagen afgjort ved forlig ved Retten i Roskilde. Feride fik en erstatning på kr. for uberettiget fyring under graviditet. Det svarer til 6 måneders løn. - Jeg fik ikke mere, fordi jeg havde været ansat i rengøringsfirmaet i 1½ år. Men jeg er virkelig glad, fordi jeg troede på, at jeg havde ret. Min tidligere chef både bandede og var meget ubehagelig. Så jeg er faktisk stolt af mig selv, fordi jeg kørte sagen igennem sammen med 3F, siger Feride, som var 3 måneder henne i graviditeten, da sagen startede og den nyfødte datter var blevet omkring 8 måneder, da sagen sluttede. Feride Cakiltas er nu hjemmegående på dagpenge. Barselsorloven sluttede for 3 måneder siden, og hun vil gerne i gang med et rengøringsjob igen selvom det kan blive lidt svært at få. Der er undskyldninger nok for ikke at ansætte hende, som hun selv påpeger: Enten på grund af udseendet, fordi hun har et lille barn eller fordi hun bor i Malmø. - Jeg sagde altid ja til alle ekstraopgaver, som min tidligere chef kom med. Hun troede nok, at jeg derfor blot ville bøje af og uden videre finde mig i fyringen også. Men hun tog fejl. Og nu ved jeg, hvad fagforeningen står for. - Jeg vil opfordre alle til at kontakte fagforeningen, hvis de synes, de bliver snydt, siger Feride Cakiltas, som er født og opvokset i Danmark. Forældrene bor i Hedehusene. Sept Hø j e Ta a s t r u p

4 Vil være bedst Papyrus A/S, med hovedkontor i Taastrup har sat kursen mod at blive Danmarks bedste kundeorienterede servicevirksomhed inden for sin branche Af Palle Aarøe Både mission og vision er på plads hos papir en gros-virksomheden Papyrus A/S på Bredebjergvej 1 i Taastrup. Målet er at blive Danmarks bedste grossist inden for papir, karton, emballage og forbrugsartikler nummer ét, ligesom vejnummeret. Og kursen er allerede sat. Der er investeret i et avanceret lagerstyringssystem, som man selv har videreudviklet samtidig med, at der er sket effektiviseringer på de fleste arbejdsområder. Der sker løbende forbedringer på lageret i samarbejde med lagermedarbejderne. Man investerer gerne i noget, der gør arbejdsgangen nemmere og arbejdet lettere og ikke fordi det blot skal se smart ud. Det betyder, at der efterhånden er kommet styr på de meste tunge og uhåndterlige processer. Bl.a. investerede man sidste år omkring ½ mio. kr. i to nye papirfralæggere eller nedstablere i skæreafdelingen, som har betydet, at medarbejderne i den afdeling har fået reduceret antallet af daglige løft med 50%. Desuden er alle trucks el-drevne. Gas og diesel er kvittet som drivmiddel, og der er investeret i 7 moderne plukke-trucks og 6 Reach-trucks, der kan nå op i 12 meters lagerhøjde. Desuden bakker lastbilerne nu helt til ramperne. Det betyder, at lagerarbejderne ikke skal ud og køre rundt i al slags vejr længere for at få varerne i bilen. Arbejdstilsynet gav Papyrus det blå stempel i 2001 med højeste anerkendelse indenfor alle normer, bl.a. mht. bortskaffelse af returpapir, bortskaffelse af farlige væsker, udsugning samt inden for ergonomi. Mange med høj anciennitet Der er gratis motionsrum og madordning. 3 F erne er alle ansat på funktionærlignende vilkår med en timeløn på kr., og næsten alle har mere end 10 års anciennitet. En lille trofast kerne har været ansat væsentligt længere. Papyrus A/S køber, sælger og distribuerer alle slags papirprodukter og har en betydelig lagerkapacitet. Firmaet er især stærk på det grafiske marked, hvor Grafisk Division har en markedsandel på mere end 40%. Produkterne er finpapir, karton og kontorpapir i alle formater, former og farver, samt konvolutter, trykfarver og hjælpemidler til trykkerier. Kort sagt forbrugsvarer, som enhver grafisk virksomhed behøver for at fungere. Øvrige fokusområder er emballageartikler, tissue og rengøringsartikler. Indenfor divisionen Kontor, Service og Industri tilbydes mere end forskellige artikler. Desuden tilbydes et eget udviklet koncept Papyrus Supply Solutions, der sikrer den enkelte virksomhed størst mulig fordel af at handle med firmaet. Endelig har man e-service 24 timer i døgnet, hvor virksomheder kan benytte en e-handelsløsning, som giver mulighed for at se firmaets lagerbeholdning, bestille varer online samt trække bilag som f.eks. kontoudtog, fakturaer og kreditnotaer. - Vi skal op på at tjene 4½ %. af vores driftsomsætning. Og vi er godt på vej, siger Lager- og distributionschef Johnny Clausen, som lige nu står og mangler en allround lagermedarbejder med truckcertifikat. Sept Hø j e Ta a s t r u p

5 Sikkerhedsrepræsentant siden 1993, Jan Jensen, blev ansat i Han arbejder i skæreafdelingen og skærer mange papirformater til. Afdelingen råder også over slidsemaskine - der bl.a. skærer folie til udvendige busreklamer hullemaskiner og falsemaskiner. Tillidsmand gennem halvandet år, Ebbe Sørensen, har været i firmaet i 30 år. Han kom med over fra Borch Papir i Brøndby og har aldrig været arbejdsløs eller på understøttelse. Engang blev han fyret i et tidligere firma, men fandt selv job dagen efter. Her viser han en label, der automatisk skrives ud, når han har plukket ordren, og efterfølgende placeres på varerne til forsendelse indeholdende alle nødvendige informationer for at nå frem til kunden. Papyrus Papyrus-koncernen er 100% ejet af den svensk-finske koncern Stora Enso en af verdens største skovproducenter og en af de ledende fremstillere af cellulose, finpapir, emballagepapir og karton. Stora Enso er repræsenteret i 40 lande og havde sidste år en omsætning på cirka 109 mia. kr. og godt medarbejdere. Papyrus har en førende markedsposition i kontinental-europa og er Europas næststørste papirgrossist med en årlig omsætning på næsten 2 mio. tons papir. Papyrus er repræsenteret i 20 europæiske lande med ansatte og en omsætning sidste år på 16 mia. kr. Det danske hovedkontor er placeret i Taastrup, hvor der også er salgskontor og lager med pallepladser. Desuden er der salgskontor og lager i Vejle med plads til paller Det danske Papyrus A/S er etableret i 1999 ved en fusion af de to gamle kendinge i den danske papirbranche: Borch/Winther A/S og HC-Papir as, der har rødder tilbage i 1800-tallet. Papirgrossisten Borch/Winther blev grundlagt i 1971 ved en fusion af C.C. Winther (stiftet i 1868) og Viggo Borch (stiftet i 1918). Papirgrossisten HC-Papir blev etableret i 1990 ved en fusion af Havreholm Papir (grundlagt i 1837) og H. Christensen & Søn (grundlagt i 1880). Papyrus A/S startede i Taastrup i 2000, hvor der i alt er cirka 100 medarbejdere heraf 11 3F ere incl. en chauffør. Afdelingen i Vejle beskæftiger omkring 40 medarbejdere, hvoraf de 22 er 3F ere. Papyrus A/S startede på Bredebjergvej i Taastrup i Noget papir kommer i store ark, som skal skæres ned til f.eks. A4-format. Et bundt med 80 grams papir kan veje godt til, men arbejdsbelastningen med daglige løft i skærestuen blev reduceret med hele 50%, da firmaet sidste år investerede cirka en halv mio. kr. i to nye papirfralæggere, som nedstabler papiret på paller. Sept Hø j e Ta a s t r u p

6 Firmalogoet i kunstnerisk version, der er inspireret af papyrusplantens form, er strategisk placeret mellem administrationsbygningen og den store lager- og produktionshal og binder dem smukt sammen. Navnet Papyrus er også inspireret af papyrusplanten, der i det gamle Ægypten var symbol på vækst og fornyelse. Papyrus er samtidig navnet på det papirlignende materiale, man har skrevet på fra tiden omkring 3000 år før Kristi fødsel. Jan Heller Nielsen har været ansat i 37 år og har været med lige siden tiden på Allé gade på Frederiksberg under navnet Havreholm. Han er fyldt 62 og går snart på efterløn. Her står han ved en hullemaskine. Han betjener yderligere falsemaskine og pakker bl.a. visitkort først i små og siden store kasser. Tillidsmand Ebbe Sørensen (tv) og faglig sekretær Jan Petersen - tingene er i orden for de ufaglærte på Papyrus A/S. Robert Nielsen fulgte med over fra Borch Papir og har været ansat i 28 år. Han arbejder i varemodtagelsen, hvor han bl.a. modtager papir og produkter fra fabrikker fra det meste af Europa. Her skal han til at stable kassebunde fra Sverige på plads. Jimmy Bisgaard laver fortrinsvis almindeligt forefaldende lagerarbejde. Han kom med over fra Havreholm og har været ansat i 22 år. Lastbilerne kører nu helt ind til ramperne, så lagerarbejderne slipper for at arbejde uden for i al slags vejr, som de gjorde tidligere. Maskinerne er forsynet med små ventilkugler, som udløser luft ved berøring. Det betyder, at papiret er meget lettere at håndtere og flytte som en slags flyvende papirtæppe. Sept Hø j e Ta a s t r u p

7 Manglende samarbejdsvilje svækker beskæftigelsesindsats Ingen vilje til at diskutere, hvordan man vil nå de mål, der er beskrevet i forvaltningens bidrag til beskæftigelsesplan 2008 for Jobcenter Høje Taastrup Af Palle Aarøe LO-repræsentanterne i Høje Taastrup Kommunes Lokale Beskæftigelses Råd, LBR, vil hellere end gerne medvirke til initiativer, som kan få flere i beskæftigelse og dermed nedbringe den lokale ledighed. LO-repræsentanterne med Svend- Erik Hermansen og 3F afdelingsformand Ole Schneider i spidsen har derfor fremlagt 12 forslag til en forbedring af den lokale beskæftigelsesindsats. Forslagene blev fremlagt på det seneste møde i LBR den 29. august, hvor forvaltningens bidrag til Beskæftigelseplan 2008 for Jobcenter Høje- Taastrup var på dagsordenen. Her spurgte LO-repræsentanterne ind til, hvordan man vil nå de mål, der er fastsat i planen, som bl.a. inde holder en lang række strategier og udfordringer men ikke beskriver, hvordan man skal nå målene. Og den diskussion ønskede man ikke at tage med LO-siden. Man blev simpelthen svar skyldig. - Der er mange flere muligheder for at få folk i beskæftigelse end nævnt i planen. De udnyttes bare ikke. Beskæftigelsesplan 2008 udnytter slet ikke den win-win situation, der er på arbejdsmarkedet med mangel på kvalificeret arbejdskraft og en kapacitet med ledig arbejdskraft, siger Svend-Erik Hermansen og Ole Schneider, som henviser til, Svend-Erik Hermansen - Beskæftigelsesplan 2008 udnytter slet ikke den winwin situation, der er på arbejdsmarkedet med mangel på kvalificeret arbejdskraft og en kapacitet med ledig arbejdskraft. at deres 12-punkts program skal tages alvorligt, hvis flere skal komme i arbejde. Afdelingsformand Ole Schneider har som medlem af LBR forsøgt at etablere samarbejdsflader mellem bl.a. LO a-kasserne generelt og Jobcentret, fordi begge har mange ensartede opgaver. Men forslagene blev blankt afvist af Jobcenterchefen. - Der er tale om ressourcespild, siger Ole Schneider, der mener, at både a-kasserne og jobcentrene bruger ressourcerne forkert. A-kasserne har dog etableret et bredt netværk og håber på at få lavet en samarbejdsaftale med jobcentrene i Københavns Kommune. - Mange af vore ledige medlemmer vil gerne i job, men forhindres for ofte af et tungt bureaukrati, som vi kan takke beskæftigelsesministeren for. A-kasserne er lammet af et bureaukrati, fordi beskæftigelses ministerens tilgang er kontrol og kontrol med et hav af administrative regler. Hans emsighed har i øvrigt medført, at byrådet nu er gået i gang med at finde og minimere nogle af de værste Afdelingsformand Ole Schneider - så længe vi har både ledige og kontanthjælpsmodtagere er opgaven ikke løst. administrative byrder, siger Ole Schneider. Afdelingsformand Ole Schneider hæfter sig også ved det forhold, at Jobcentret skal drives som en forretning. Det betyder bl.a., at hvis man ikke når at køre bestemte kvoter igennem til et bestemt tidspunkt, så opnår man ikke statsrefusion. Dermed skal man bruge af sine driftsmidler til bl.a. løn. Og den situation er truende nær, vurderer Ole Schenider. Dette forhold sammen med, at det i forvejen er svært at få medarbejdere, den manglende vilje til samarbejde og de uhyrlige administrative byrder, bevirker alt i alt, at indsatsen for at få ledige i arbejde svækkes. - Rent beskæftigelsesmæssigt ligger Høje Taastrup i forvejen blandt de dårligste kommuner. Og så længe vi har både ledige og kontanthjælpsmodtagere er opgaven ikke løst, under streger Ole Schneider. Sept Hø j e Ta a s t r u p

8 Udpluk af de ubesvarede spørgsmål Beskæftigelsesplan 2008: Antallet af ledige med mere end 3 måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) skal nedbringes fra 825 i 2007 til 743 i 2008, og dermed nedbringes med cirka 10%. LO-spørgsmål: Jobcentret bedes tydeliggøre, hvilken strategi til nedbringelse af arbejdskraftreserven, der planlægges anvendt. Herunder er det interessant, hvilken målgruppe Jobcentret vil fokusere på (nyledige, langtidsledige eller andre) og hvilke redskaber man vil tage i anvendelse for at nedbringe arbejdskraftreserven. Indtil videre mangler der således bl.a. svar på de nævnte spørgsmål Beskæftigelsesplan 2008: Styrket jobformidlingsindsats overfor ledige Målretning af jobplaner til flaskehalsområder Styrket indsats af den beskæftigelsesrettede aktivering, opkvalificering og uddannelse Straksaktiveringen skal i højere grad anvendes Fremrykket indsats og stringent styring af forløbet overfor nyledige kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere og dagpengemodtagere Optimering af anvendelsen af voksenlærlingeordningen Øget anvendelse af andre aktører i forhold til specifikke målgrupper Øget samarbejde på tværs, f.eks. i form af rundbordssamtaler med deltagelse af borgere, jobkonsulent, sagsbehandler og evt. læge Øget samarbejde med virksomheder i forhold til rekruttering og fastholdelse LO-spørgsmål: Jobcentret bedes tydeliggøre: Hvordan man vil styrke jobformidlingsindsatsen overfor de ledige Hvordan man vil optimere anvendelsen af voksenlærlingsordningen Hvilken effekt man regner med at opnå ved en øget brug af andre aktører Hvordan man vil sætte fokus på samarbejdet med a-kasserne (som LO-gruppen i øvrigt er meget enige i skal styrkes Det vil LO-siden LO-repræsentanternes forslag til forbedring af beskæftigelsesindsatsen indeholder følgende 12 punkter: 1) Helhedsbetragtninger må indgå i større omfang i enhver kontakt og sagsbehandling på Jobcentret. Alt for mange mennesker oplever i dag, at der ikke tages hensyn til den enkeltes situation ud fra helheden og det kan den enkelte ikke være tjent med. Her vil et væsentligt punkt også være, at medarbejderne i Jobcentret stedse er kvalificerede til at tackle opgaverne ud fra den målgruppe, der skal betjenes herfra. 2) Samarbejdet med eksterne parter/ aktører skal beskrives mere detaljeret og indgående også ud fra ønsket om, at alle mulige samarbejdspartnere kommer mere på banen uanset, om det drejer sig om erhvervslivet eller om fagbevægelse og a-kasser m.fl. Det må være muligt ad denne vej at styrke jobformidling, samtaler, vejledning, uddannelse og etablere jobklubber og lignende. 3) Den enkelte ledige og den enkelte kontanthjælpsmodtager skal opleve betydelig mere coaching end tilfældet er i dag når det er nødvendigt. 4) En stor del af fravær og ledighed på dagens arbejdsmarked skyldes i et vist omfang egentlige psykiske problemer. Her er det vigtigt med viden og holdning til at kunne tackle menneskers problemer med denne baggrund, og derfor skal medarbejderne være klædt på til at håndtere sådanne sager, hvilket kan betyde særlige efteruddannelsesaktiviteter. 5) At skabe plads til seniorborgere skal være en af de prioriterede opgaver ud fra den generelle debat om, at der mangler arbejdskraft på dette område også ud fra, at dem, der forlader arbejdsmarkedet, er bedre uddannet end dem, der kommer til. 6) Sygedagpengeområdet skal indgå i større omfang i LBR s aktiviteter ud fra ønsket om at sætte fokus på mulige årsager til lang tid på sygedagpenge (ventetider på diagnoser og egentlig behandling) og dermed synliggørelse af barrierer for tilbage Sept Hø j e Ta a s t r u p

9 venden til arbejdsmarkedet. En mere direkte tilgang til området kunne være meget konkrete planer for den enkelte sygemeldte, hvor sygedagpengemodtageren, læge, arbejdsplads, sundhedscenter, a-kasse, specialister og andre relevante indgår koordineret. I samme forbindelse skal spørgsmålet om delvis tilbagevenden til job også indgå. 7) Kampagne igangsættes overfor alle virksomheder i HTK, f.eks. alle virksomheder med 5 medarbejdere og derover. Hensigten er at kunne markedsføre Jobcentret og informere om mulighederne her for at kunne anvise jobsøgende til ordinære jobs, til jobs med løntilskud og til jobs på særlige vilkår. 8) Frembringelse af den skjulte arbejdskraftreserve blandt kontant- og starthjælpsmodtagere. Arbejdsgiverorganisationen HTS har i sommerens løb slået meget på, at der især i Hovedstadsområdet sker for lidt på området og det hævdes, at der er et potentiale på ikke mindre end fuldtidspersoner i jobs i Hovedstadsregionen. Det bør kontant og konkret afprøves overfor potentielle lokale arbejdsgivere på området. 9) Skånejobs, jobs til handicappede og måske også tilbud til førtidspensionister med restarbejdsevne (og ønske om at bruge den!) samt såkaldte småjobs må mere med på banen især for matchgrupperne 4 og 5. Ekstra medarbejdere I Høje Taastrup Kommune faldt ledighedsprocenten med 18% fra 2005 til I første kvartal 2007 var ledighedsgraden i % af arbejdsstyrken 4,5% svarende til ledige. Den sammenlignelige tal for Østdanmark er 4,3%. Jobcentrets vigtigste opgave er at bringe borgerne i kommunen nærmere til arbejdsmarkedet Uanset om man er arbejdsledig og modtager dagpenge fra en a-kasse modtager af kontanthjælp ledig og har sociale eller personlige problemer sygemeldt uanset om man har arbejde eller ej Efter kommunalreformen er der etableret jobcentre i alle kommuner. Jobcenter Høje-Taastrup er sammen med 13 andre kommuner udnævnt til pilotjobcenter eller såkaldt C-center. Det betyder, at det er kommunen, der har ansvaret for hele beskæftigelsesindsatsen også den indsats, som tidligere blev varetaget af Arbejdsformidlingen, AF. Det gælder derfor områderne for forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere og en særlig indsats på integrationsområdet. Det Lokale Beskæftigelsesråd, LBR, består af 17 medlemmer med borgmester Michael Ziegler som formand og Svend-Erik Hermansen som én af de to næstformand. Fra DA-siden er udpeget 3 medlemmer og ligesådan fra LO-siden, hvoraf afdelingsformand Ole Schneider 3F er den ene. Desuden har De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI 2 medlemmer med, mens de øvrige medlemmer enkeltvis er udpeget af en række organisationer og råd, bl.a. FTF, Erhvervsrådet, PLO, Integrationsrådet og A-Kasserne. A-kasse-repræsentanten er a-kasseleder Anette Børjesen Darré, 3 F Høje Taastrup. Både jobcenterchefen og arbejdsmarkedsdirektøren er tilforordnede i LBR. Byrådet har for nylig bevilget 8 ekstra medarbejdere til Jobcentret. På landsplan er der p.t. omkring 200 ledige stillinger inden for jobcenter-området. 10) Uddannelse og opkvalificering: Det er nødvendigt med en målrettet uddannelse tilpasset den enkeltes behov ( - og muligheder) uanset, om vi taler om en forsikret ledig eller en kontanthjælpsmodtager. Forudsætningerne for at opfylde arbejdsgiverkravene om kvalifikationer er tillige, at den enkelte ledige mere konkret oplyses om de mange uddannelsesmuligheder, der faktisk eksisterer. Udarbejdelse af en konkret uddannelsesplan for den enkelte ledige vil være et væsentligt skridt fremad. 11) Fortsætte med målrettede jobbørser og måske også at videreudvikle konceptet til at passe konkret på HTK-målgrupperne. 12) Generelt skal beskæftigelsesplan 2008 være med som et selvstændigt punkt på dagsordenen i de kommende møder i LBR, således at man her er i stand til at følge op overfor de enkelte problemstillinger og mulige barrierer på området. Disse 12 forslag vil LO-repræsentanterne fortsat kæmpe for bliver taget alvorligt! Sept Hø j e Ta a s t r u p

10 3 krigeriske graffiti-malere gik løs på DSB-medarbejder, da han tog dem på fersk gerning Villy Svendsen med den mobiltelefon, der blev sparket ud af hånden på ham og gik i stykker, kort tid efter han liggende fik tilkaldt hjælp. - Normalt trækker vi os væk, eller også gør de det, men sydlændinge er mere krigeriske af natur end de danske graffitimalere, siger han. Af Palle Aarøe Værkstedsservice medarbejder ved DSB S-tog, Villy Svendsen, vil aldrig glemme datoen den 8. august Han havde arbejdet i statens rengøringsafdeling i mere end 12 år, bl.a. med at fjerne graffiti indvendigt i S-togsvogne. Han var denne onsdag ene mand i gang med afrensning af gulvgraffiti, da han kl lugtede frisk maling. Han gik ud og mod sydenden af perronen, hvor han så 5 personer i fuld gang med at male udvendigt på togsættet. Da de så ham, flygtede de alle i første omgang. Fra den nærliggende Depotvej kontaktede Villy Svendsen sin nærmeste chef for at få tilkaldt politiet, og chefen bad ham samtidig undersøge omfanget af maling på de berørte vogne. Da Villy Svendsen gik tilbage til perronen for at se på skaderne, var de 3 af graffitimalerne vendt tilbage. De hev fat i ham, gav ham knytnæveslag i ryggen, rev hans briller af, truede ham med en stor jernstang og tvang ham foran sig 150 meter tilbage til den nordlige ende af perronen og videre 20 meter ud mod hovedsporet. De to graffitimalere forsvandt ved spor 25 ud over det farlige hovedspor, men den 3. tvang Villy Svendsen til at lægge sig på maven ved sporet. Da den tilbageværende graffitimaler et øjeblik satte kursen over mod Depotvej, så Villy sit snit til liggende at ringe til en kollega i et nærliggende depot for at få hjælp. Da graffitimaleren hurtigt kom tilbage, sparkede han mobiltelefonen ud af hånden på Villy og viftede med jernstangen henover hovedet på ham. Kort tid efter dukkede en bil heldigvis op med to af Villys kolleger, og synet af bilen, fik den ukendte graffitimaler til at stikke af, kort før også politiet nåede frem. Anholdt på skadestue To af de tidligt flygtede fem graffitimalere var kravlet over NATOhegnet, som delvist afskærmer værkstedsområdet, og den ene skar sig så meget, at blodet løb ned ad hegnet. Derfor søgte politiet allerførst på den lokale skadestue, hvor eftersøgningen gav pote, og graffitimalerne blev anholdt. Sept Høje Taastrup

11 De viste sig at være spaniolere mellem 19 og 30 år, og en efterfølgende gennemgang af videoovervågningsbånd afslørede, at de var kommet med tog fra Hamborg denne onsdag aften, og at de senere var stået af S-toget i Høje Taastrup omkring kl Villy Svendsen gik dybt chokeret hjem efter at være afhørt af politiet. Dagen efter kontaktede han faglig sekretær Aksel Jensen i 3F, der sammen med tillidsmand Benny Sørensen bl.a. skaffede psykologhjælp til Villy, der har været sygemeldt lige siden den brutale oplevelse. 59-årige Villy Svendsen har ikke lyst til at vende tilbage til sit tidligere arbejde efter overfaldet. Han har derfor sagt sit job op og planlægger snart at gå på efterløn, selvom det er en lidt trist exit fra arbejdsmarkedet. - Jeg håber at komme mig over det psykiske chok. Jeg forventer at få mine udlæg til ny mobiltelefon på 500 kr. og til nye briller på kr. refunderet af DSB S-tog, siger Villy Svendsen, og peger samtidig på, at der kun er opstillet NATO-hegn på to sider af arbejdsområdet og at DSB S-tog ikke vil anerkende, at graffitimalere kan trænge ind fra den eneste side uden beskyttende NATO-hegn. Den rute går henover det farlige fjernspor med gennemgående og hyppig togtrafik. Men bliver efter Villy Svendsens overbevisning benyttet både dag og nat af graffitimalere, selvom de risikerer liv og lemmer. Det lykkedes den ene spanske graffitimaler at komme uskadt over NATOhegnet. Men den anden skar sig alvorligt på de sylespidse jernpile, hvilket førte til anholdelse på den lokale skadestue. De vil bare ind Selvom DSB S-togs værkstedsdepot i Høje Taastrup på to sider er skærmet af som en fangelejr med højt solidt trådhegn og NATO-hegn med sylespidser af skarpt jern, er det ikke nok til at forhindre graffitimalerne i at trænge ind til togstammerne med deres spraymaling. De benytter bare den farlige rute henover hovedsporet. Det giver tilmed et ekstra kick. DSB S-tog har i tidens løb ofret mange penge og lagt stor energi i arbejdet med at løse problemet med graffitihærværk. - Omfanget af hærværk kommer i bølger. Vi troede, det var på vej ud, men lige nu er det på vej op. - Gudskelov har vi kun haft det ene aktuelle overfald i løbet af år, siger 3F tillidsmand Benny Sørensen. Et af de tidligere forebyggende initiativer gik ud på at invitere graffitimalere ud på arbejdspladsen. Men det nedtonede ikke deres aktiviteter med spraydåserne. Forsøg med et privat hundevagtfirma over flere år hjalp heller ikke synderligt. Stationsbetjente og 3F erne blev sendt på vagtkursus. 3F erne bliver dog ikke benyttet til denne opgave i Taastrup. I en periode på halvandet år var et lille team fra kriminalpolitiet i Glo strup ude i arbejdsområdet om natten. Da fangede man nogle stykker. Men kriminalpolitiet har ikke længere tid til den slags opgaver, som er blevet nedprioriteret. I dag deltager såkaldte køremænd i vagtberedskabet på de 8 depoter i Hovedstadsområdet, og der er sat en speciel medarbejder af til udelukkende at efterse og reparere de opstillede hegn. Da graffitibølgen var på sit højeste, blev der på et tidspunkt skønsmæssigt brugt mio. kr. årligt til at bekæmpe og udbedre skader efter den form for hærværk. Faglig sekretær Aksel Jensen og tillidsmand Benny Sørensen peger på de trin, som graffitimalerne har klippet i det høje yderste hegn. Det er ikke Fort Knox men DSB S-togs værkstedsdepot i Taastrup. De voldsomme hegn forhindrer bare ikke indtrængning fra den ubeskyttede side, hvor ruten går henover det livsfarlige fjernspor og som giver graffitimalerne et ekstra kick. Sept Høje Taastrup

12 Pas på mig! De fleste voksne lønmodtagere ville aldrig finde sig i de forhold, som deres børn arbejder under, siger Mattias Tesfaye, formand for 3F Ungdom Jobpatruljen afslører hvert eneste år arbejdspladser med vagter på op til 8 timer, hvor børn står bag disken uden en eneste pause. Grov underbetaling i alle brancher og landsdele. Og den ene overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen efter den anden. Derfor har 3F Ungdom startet en kampagne rettet mod forældre til børn med fritidsjob. - Jeg arbejdede selv i en dyrehandel i Hillerød, hvor jeg blev fyret uden mit opsigelsesvarsel på 3 måneder. Senere viste det sig, at min ansættelseskontrakt var fyldt med fejl om f.eks. løn og arbejdstid. Da jeg henvendte mig i fagforeningen, skaffede de mig kr. for manglende opsigelsesvarsel. - I dag er jeg glad for, at mine forældre var medlem af 3F, og at de hjalp mig med at blive organiseret, da jeg fik mit første fritidsjob, siger Tobias Liesk Hansen, der nu arbejder på en tankstation. Generelt er det danske arbejdsmarked velorganiseret. De fleste voksne er medlemmer af en fagforening, og arbejdsgiverne ved godt, at de risikerer at blive opdaget, hvis de snyder. - Problemet er, at mange ikke opfatter fritidsjob som et rigtigt arbejde. Det er forkert, og den mentalitet vil vi gerne ændre i 3F Ungdom. - I de næste par måneder vil vi arbejde for at oplyse flest mulige forældre om deres ansvar for at sikre, at deres børns arbejdsforhold er i orden. Det gælder ikke kun løn og arbejdstider, men også sikkerhed og arbejdsmiljø, siger Mattias Tesfaye, formand for 3F Ungdom. Læs mere om børn og unges rettigheder på hjemmesiden www. jobpatruljen.dk eller ring på fagbevægelsens hotline på tlf Derudover er du altid velkommen til at kontakte din lokale 3F fagforening. Unge med fritidsjob kan blive medlem af fagforeningen. Det koster typisk en 20 er om måneden, og for de penge har man ret til hjælp på lige fod med alle andre medlemmer. Juni Høje Taastrup

13 Ud af slaveriet Hjælp på vej til polske vikarer fra 3Fs grønne gruppe Af Palle Aarøe Der er nu hjælp på vej til de polske vikarer, der arbejder under nærmest slavelignende forhold især inden for det grønne område på det danske arbejdsmarked. Ved de forestående overenskomstforhandlinger vil 3F s grønne gruppe bl.a. via én af sine topprioriteringer forsøge sikret, at de polske vikarer får en reel mulighed for at slippe ud af de lidt slavelignende forhold, som vi bragte et eksempel på i sidste udgave her i afdelingsbladet. CO Industri og Dansk Industri fik i foråret i deres overenskomstforhandlinger en aftale på plads om, at såfremt en arbejdsgiver stiller bolig og andre services til rådighed, så skal der være tale om frivillige aftaler, som skal kunne sige op med 2 måneders varsel. Og det er netop den bl.a. mulighed, som den grønne gruppe ifgl. forhandlingssekretær Peter Kaae Holm, også ønsker at få på plads. Dermed bliver der forhåbentlig sat en stopper for grådige vikarbureauers praksis med at fratrække op mod 50% at vikarerne løn til de såkaldte services husleje, transport, administration m.v. - Hele spørgsmålet omkring de uordentlige vikarbureauer heriblandt J.S. Consult der lever af mandskabsudleje er, at det de kalder for en frivillig aftale som vi har set så mange af i forskellige udformninger i Polen - mener vi slet ikke er frivillig, siger Peter Kaae Holm. - For hvis en polsk vikar ikke accepterer en virksomheds ønske om, at de skal benytte sig af den bolig og de transportmidler og de øvrige services som de kalder dem så får man ikke jobbet. - Det principielle i sagerne er, at vi sammen med LO har anlagt den påstand, at virksomhederne omgår overenskomsternes lønbestemmelse ved at udbetale den overenskomstmæssige løn men modregne op mod halvdelen af lønnen for husleje, transport og administration i virksomheden. Jeg har endog set en opkrævning for en medarbejder, der skulle betale for at få sin egen fyreseddel, som går ind under begrebet service, siger forhandlingssekretæren, og nævner at der er lidt forskellige nuancer blandt vikarbureauernes praksis. - Vores anden påstand er som nævnt, at det ikke er frivilligt at skrive under på de her kontrakter. Hvis man står i Polen og har hårdt brug for et job og en indtægt, så får man ikke jobbet, hvis man ikke accepterer de vilkår med modregning i lønnen. Ingen»hul i muren«ifgl. Peter Kaae Holm har den grønne gruppe og industrigruppen i 3F anlagt en lang række sager mod vikarbureauer for Arbejdsretten. Det samme har Dansk Metal og HK. Alene 3F har skønsmæssigt 30 verserende sager med vikarbureauer involveret, men endnu er ingen afgjort. - Vi havde håbet på en sag anlagt af Dansk Metal mod vikarbureauet Jobserver A/S som var rigtig godt belyst. Den skulle fremmes i Arbejdsretten, fordi LOs jurister vurderede, at den kunne»slå hul i muren«. - Men Jobserver A/S gik konkurs lige før sagen skulle berammes i Arbejdsretten. Så nu er vi i gang med at udrede, om den nystartede virksomhed Jobsupply, der er opstået på ruinerne af Jobserver A/S, kan betegnes som virksomhedsoverdragelse, så vi kan videreføre kravene - Desværre tyder meget på, at vi ikke kan gå ad den vej, så den slags sager vil blive fortabt i forhold til Arbejdsretten. - Sammen med LO har vi derfor besluttet, at en sag på en vikarbureau inden for byggeriet, skal blive den sag, vi vil prøvekøre i Arbejdsretten. Den er berammet til engang i efteråret. De øvrige sager, som vi har liggende i pipeline, må så vente på afgørelsen i prøvesagen. - Sagen med Jobserver A/S var den første konkurs, vi har oplevet på vikarbureau-området. Men hvis vi tænker tilbage på konkursrytteriet i byggesektoren i 1990 erne, kan vi da også frygte, at den tendens vil brede sig blandt de vikarbureauer, der udelukkende entreer med udenlandsk arbejdskraft. - Derfor har vi haft en række møder med Lønmodtagernes Garantifond, LG om, hvordan vi skal forholde os til det her. Udgangspunktet er, at en EU-borger skal behandles i.h.t. lovgivningen om LG. Vi har dog fået aftalt, at anmeldelsesfristen kan forlænges i op til 6 måneder i konkrete tilfælde. Men er det en dansk virksomhed etableret på dansk grund og ellers opfylder lovens betingelser, så kan også polakker o.a. hvis de er kommet i klemme få løn udbetalt efter gældende regler fra LG. Forhandlingssekretær Peter Kaae Holm, 3F: - Jeg har endog set en opkrævning for en medarbejder, der skulle betale for at få sin egen fyreseddel, som går ind under begrebet service. Juni Høje Taastrup

14 Juni HØJE TAASTRUP SKAT og politi i aktion 3Fs juridiske afdeling har politianmeldt J.S. Consulting for bedrageri for godt et år siden For mere end et år siden meldte 3F s juridiske afdeling vikarbureauet J.S. Consulting til politiet for bedrageri. Også SKAT er sat på sagen. - Når vikarbureauet giver den overenskomstmæssige løn lad os f.eks. sige 100 kr. timen og tager de 50 kr. tilbage i form af en række services, hvor i det interne system i virksomheden bliver disse penge så af? Figurerer de som indtægt eller hvad?, spørger Peter Kaae Holm. - Det interesserer os jo meget, om det er ren sorte penge, fordi vi har jo flere gange observeret, at den husleje J.S. Consulting betaler for at leje en lejlighed til at installere sine ansatte i, jo er en helt anden pris, end den man får ind fra medarbejderne. Så vi har bedt politiet undersøge, om der ligger noget der. - Vi har fremlagt dokumentation for deres timesedler og de beløb, de får udbetalt. Der ligger hele spørgsmålet om, at de fleste medarbejdere i en lang periode udelukkende har fået a conto udbetalinger af lønnen og hvordan figurerer det? Ubekræftede rygter i branchen går på, at J.S. Consulting har opkøbt vikarbureauet Gartnervikaren, som 3F også har en lang række verserende faglige sager med. Peter Kaae Holm er bekendt med 5-6 sager mod J.S. Consulting, hvoraf alene den ene sag drejer sig om en masseanmeldelse af virksomheden for bedrageri, hvor 150 medarbejdere er inddraget. Det anslåede bedrageribeløb er 5 6 mio. kr., som er opkrævet i ekstra services og tilbageholdt i lønnen, og som 3F mener, burde skulle være udbetalt til medarbejderne. - Det komplicerede i det spørgsmål er, at LO har drøftet det med Dansk Arbejdsgiverforening, DA, som har svært ved at finde ud af, om det her er en omgåelse af lønnen eller det rent faktisk er noget det fagretslige system ikke kan behandle. 14:42:20 September 17, 2007 _014V0_Behandlet som hund.pdf J.S. Consulting har bl.a. lejet sig ind på Hovedgaden 147 i Taastrup, hvor 16 polakker et stuvet sammen. De arbejder på forskellige fabrikker i hovedstadsområdet og er alle hyret via et kontor i Poznan, som arbejder sammen med J.S. Consulting. Nogle tør ikke stå frem af frygt for at blive fyret 1 Behandlet som en hund Adam Gocal føler sig behandlet som en hund af Odense-firmaet JS Consulting ApS, som lejer polske vikarer ud til danske virksomheder. Han står frem, fordi han vil respekteres som menneske Af Palle Aarøe - Jeg kom til Danmark for at arbejde som et menneske, og jeg forventede at blive behandlet som et menneske. Men jeg er blevet behandlet som en hund. Sådan siger 31-årige Adam Gocal fra Warzcawa. Gift og har kone og to mindreårige børn bosiddende i Polen. Han har en 3-årig uddannelse i Polen speciale i finansiering en uddan- inden for marketing og ledelse med nelse han dog aldrig har brugt. Han og konen flyttede efter endt udannelse til London, hvor de var i 5 år og havde eget firma indenfor boligbranchen. Senere flyttede han og familien til Irland, men konen kunne ikke trives i udlandet, og derfor vendte familien tilbage til den polske hovedstad, hvor Adam gik arbejdsløs Juni HØJE TAASTRUP 2 _014V0_Behandlet som hund.pdf Adam Gocal med kontrakten, som ikke er det papir værd, den er skrevet på, selvom teksten er på polsk. De er meget smarte i J.S. Consulting, siger han 14:42:20 September 17, 2007 lønperioderne, så det var umuligt at kontrollere udbetalingerne i forhold til antallet af arbejdstimer. - Jeg skulle betale knap kr. om måneden for værelset, og et forbrug på 640 kr. Altså kr. for en seng. Administration løb op i en mindre periode og bl.a. ernærede sig ved udlejning af sine 3 små lejligheder. i omkring kr., og transport blev på kr. hver måned, hvor Indtægterne var utilstrækkelige, Odense-firmaet således fik næsten kr. om måneden af min løn. Nogle kolleger blev trukket i transport, selvom de ikke brugte transport, og jeg kender nogle malere, som blev og han så sig derfor om efter muligheder for job. På internettet stødte han på tilbud om chaufførjob i Danmark. Det skete via det polske rekrutteringskompagni Todex, der er sure over det og selv fik ansættelse udenom vikarbureauet. hjemmehørende i en lille by udenfor Poznan. Adam spurgte også efter en arbejdstilladelse, da han ankom til Danmark. Han fik at vide, at den ville blive sendt til København. Nogle dage senere rykkede han for den, men den kom ikke. Han rykkede igen og fik så at vide, at han skulle holde op med at rykke. Vi har 300 der venter på dit job, var det kyniske svar han fik af den polske medarbejder Zofia Wasniewski, der arbejder hos J.S. Consulting sammen med 3 4 andre polsktalende og meget skrappe damer. Adam mener, at Zofias efternavn muligvis kan være et dæknavn. Den 8. marts kl fik Adam besked på, at han skulle stille i Odense om formiddagen dagen efter for at få en arbejdstilladelse. Og det var jeg jo tvunget til, så jeg følte mig behandlet som en hund, siger han. En uge efter at have fået arbejdstilladelsen fik Adam på eget initiativ et personnummerbevis. Dette skulle ellers være dækket af de høje administrationsomkostninger, han afkræves, men han måtte selv betale og bruge tid på det. Kontrakten lovede også TV og internet i hvert værelse. Men heller ikke den ydelse er leveret. Værdigheden i behold på gaden fra tomandsværelset i Taa- Den 10. maj blev Adam fastansat i det danske firma, hvor han var vikar. Det betød højere og løn til tiden. Til gengæld blev han omgående smidt strup. Han traf tilfældigvis en anden polak på Hovedbanegården i København, og et par dage senere kunne han flytte ind i et single værelse i Husum til 2000 kr. om måneden Han kom til interview og blev godtaget til et chaufførjob som vikar formidlet af det danske firma J.S. Consulting ApS, der har hovedbase i Odense, og som også opererer på bl.a. Sjælland. Todex arrangerede kort efter transport til Odense, hvor 8 forventningsfulde, arbejdssøgende polakker plus chauffør kørte til adressen Jervelundhaven i en VW Transit T5. - Indtil videre forsøger vi at så sagen for Arbejdsretten. Men meget tyder på, at både dommerne og DA vil skubbe den ud og ikke vil anerkende, at det er et fagretsligt spørgsmål. - Og hvordan skal vi så behandle hele problematikken med, at man modregner i lønnen for nogle ekstremt høje huslejer, for transport og ting og sager, som medarbejderne meget tit ikke engang har gjort brug af, men alligevel betaler for? Det giver et problem, siger Peter Kaae Holm, som mener, at de fleste vikarbureauer i den grad bedrager udenlandsk arbejdskraft. - Jeg ved, at der problematisk, når man kommer fra et fremmed land og får tilbud om, at ens kommende arbejdsgiver søger for bolig og alting. Det virker ukompliceret, så det er jo fristende at springe på den. Men jeg vil kraftigt advare mod at man gør det. Det vil være bedre, at man prøvede at finde egen bolig og måske blot sige ja til tilbudet om transporten til og fra arbejde. - Todex oplyste, at jeg skulle arbejde for J.S. Consulting, men oplyste ikke hvor. Blot at jeg skulle arbejde som chauffør. De sagde også, at de sørgede for arbejdstilladelse. Men det fandt jeg ud af senere, at de ikke gjorde alligevel, siger Adam. De 8 polakker, som aldrig havde været i Danmark før, ankom til Odense natten mellem 14. og 15. januar i år på en mørk vinternat. De med alt betalt, forbrug, TV og internet inkl. Adam er glad for sit nye job omgivet af gode og hjælpsomme kolleger. Men han har ikke meget tilovers for den behandling, han har fået og andre får af J.S. Consulting: - Jeg fik aldrig løn til tiden. Beløbene var altid forkerte. Jeg blev behandlet som andenrangs menneske, og nu skal jeg kæmpe for mit tilgodehavende, som nok ligger på godt kr. Men jeg har stadigvæk min værdighed i behold og ønsker retfærdighed. Derfor har jeg søgt hjælp hos 3F, siger Adam, som besøger sin familie i Polen hver weekend.. J.S. Consulting leverer især mange polske vikarer til de fynske gartnerier men også til forskellige produktionsvirksomheder på Sjælland. Firmaet har bl.a. lejet lokaler til vikarerne i Roskilde og Taastrup og har udover hovedkontoret i Odense rekrutteringskontorer i bl.a. Ishøj og København. Adam Gocal skønner, at firmaet har gang i omkring 300 polske vikarer, og at mange af dem affinder sig med usle løn- og boforhold af frygt for at miste jobbet. Vi snyder ikke Jesper Skoev, J.S. Consulting ApS: - Vi kører lige efter reglerne. Vikarerne får den løn de skal have efter de forskellige overenskomster, og vi snyder ikke. Men vi kan jo ikke gøre alle tilfreds. For os er det vigtigt at overholde alle regler juridiske, overenskomstmæssige og lovmæssige. - Vikarer behøver heller ikke sige ja tak til tilbudet om at bo hos os. De har en uges opsigelse og betaler ikke depositum. Tilbudet om transport til og fra arbejde er også frivilligt. Vi stiller en leaset bil til rådighed, og nogle gange er der 1 og andre gange 4 om at bruge den. - Jeg er da ked af at høre, hvis nogen føler sig dårligt behandlet af os, siger Jesper Skoev. - Angående skat betaler vikarerne arbejdsmarkedsbidrag og har ellers et skatte- skulle bl.a. aflevere kopi af pas og forskellige kvitteringer. På det grundlag fradrag/rejsefradrag fik de oplyst skulle de blot betale 8% arbejdsmarkedsbidrag og ikke regulær skat. Adam var den eneste, der skulle videre den nat. De øvrige skulle arbejde i Odense-området. Han fik derfor udleveret en gul Fiat Panda og et Krak-kort med adressen Hovedgaden 147 i Taastrup. Han nåede frem ved 03-tiden om morgenen og skulle møde på job på en virksomhed kl Men det var ikke et job som chauffør men som produktionsmedarbejder. Horrible regninger Adam blev indlogeret på et topersoners værelse i ejendommen, hvor der i alt bor 16 polakker, og som er lejet af J.S. Consulting. Der er 1 toilet og 1 lille køkken. Kontrakten fik han først 2 3 dage senere fra J.S. Consulting. Og selvom den er skrevet på polsk, er den ifølge _014V0_Behandlet som hund.pdf 14:42:20 September 17, 2007 Adam ikke en pind værd. Alt bliver tilsidesat. - Der står f.eks., at jeg skal have 105,42 kr. i timen brutto. Men jeg har højst en enkelt gang fået 57 kr. i timen og ellers ligget på kr. efter en lang række fradrag. I begyndelsen fik jeg penge udleveret i en konvolut og noget der lignede lønsedler fik vi først efter 3 måneder, siger Adam, der er utilfreds med, at firmaet konstant lavede om på Artiklen fra sidste nummer af afdelingsbladet, hvor polakken Adam Gocal berettede om en ussel behandling fra vikarbureauet J.S. Consulting, som nu er sat i politiets og SKATs søgelys. på næsten 600 kr. om dagen, fordi de er på rejse. De skal betale skat i Polen, og Danmark har en sambeskatningsaftale med Polen. Så skat er ikke vores problem, siger Jesper Skoev, som ikke finder de fremsendte opkrævninger urimelige. Afdelingsformand Ole Schneider, 3F Høje Taastrup vil nu forfølge sagen, og bl.a. undersøge, om den aftale, J.S. Consulting har med den lokale virksomhed rent overenskomstmæssigt også bliver overholdt. Og det er urimeligt, at Adam skal betale de udgifter, han nævner. Jeg hæfter mig bl.a. ved, at der er to forskellige CVR-numre på de fremsendte opkrævninger. Der er heller ikke angivet et bankkonto-nummer på lønopgørelserne, hvilket tyder på manuel udbetaling af lønnen, siger Ole Schneider. 1 _014V0_Behandlet som hund.pdf 14:42:20 September 17, 2007 Sept Hø j e Ta a s t r u p 2

15 Hvem ryger af i svinget? Afdelingen inviterer til teaterforestilling, som sætter fokus på rumme ligheden på arbejdsmarkedet eller manglen på samme Af Palle Aarøe Gennem de sidste 10 år er der holdt stadig mere øje med de personer, der ikke passer så godt til arbejdsmarkedet. De ledige bliver i stigende omfang delt op i»svage«og»stærke«målet: Bliver udstødning men er det de små marginaler, der afgjort af de små marginaler? afgør, om man kommer i den ene eller anden gruppe? Opdelingen i svag og stærk synes De lediges egen historie Teaterstykket»De små marginaler«ikke altid at være til fordel for ar er blevet til som led i et forsknings bejdsmarkedet eller den ledige, som i projekt på Institut for Miljø, Samfund mange tilfælde føler sig i klemme. Rejse-scenens teaterforestilling»de små marginaler et vellignende eventyr«sætter fokus på dette spørgsmål og på rummeligheden på arbejdsmarkedet eller manglen på og Rumlig Forandring på Roskilde Universitetscenter. Projektet»Veje ud af marginalisering«har fået støtte fra finanslovens Pulje til udvikling af den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Det er også derfor 3F Høje Taastrup tilbyder medlemmer, deres familie og venner m.fl. til at overvære forestillingen fredag den 16. november kl i Fritidscentret Hedehuset i Hedehusene, til en bil Blandt de medvirkende er Michelle Bjørn-Andersen, Rikke Bendsen, Ulver Skuli Abildgaard og Terese Damsholt. samme hvor der er en risiko for os Forskerne bag projektet inddrager letpris, hvor alle har mulighed for at alle for at ryge af i svinget. forskellige grupper af ledige ufag deltage. Husdramatiker ved Det kgl. Teater, lærte i sårbare og udsatte brancher, Efter forestillingen er der debat Kasper Hoff har skrevet»de små langtidsledige, skadede, fleksjobbere under ledelse af en erhvervspsykolog. marginaler«, der er en eventyrfor og mennesker med problemer ud over Her kan publikum komme med deres tælling fra hverdagen om en mand, ledighed. reaktion på forestillingen og diskutere der kommer ud for en hændelse, der De ledige deltager i en række problemer og løsningsforslag, som udelukker ham på samme måde, som fremtidsværksteder og fungerer som kan øge rummeligheden på arbejds han selv har været med til at ude sparringspartnere for forskerne med markedet. lukke andre i sit job som chef for en henblik på at sætte nye rammer for Vel mødt! personaleafdeling. den sociale indsats på det rummelige Forestillingen er en enkel, til tider arbejdsmarked. Det er de lediges hi Annonce for arrangementet findes på absurd historie fortalt med bid og storier samt bidrag fra medarbejdere bagsiden af bladet. humor. Den sætter kraftig spotlys på i ældreplejen på Bornholm om deres udstødningsmekanismer på arbejds oplevelser af fastholdelse og rumme markedet og i det sociale system og lighed i jobbet, der danner baggrund gør tilskuerne bevidste om, at vi alle for teaterstykket. balancerer på en knivsæg. Hvis vi Forskningsprojektet er således et kommer til skade, bliver syge eller samarbejde mellem marginaliserede drikker for meget, er det os, der ryger grupper, forskere, folkeoplysning og ud næste gang. kunstnere, som har omsat materialet Teaterstykket får os til at gen til en kunstnerisk produktion. kende, le ad og tænke over, hvilke Derfor er et samarbejde med forhold der udstøder mennesker fra lokale fagforeninger og andre, der arbejdsmarkedet og fastholde dem mener, at vi må tage fat på denne uden for. Og det rejser netop spørgs vigtige debat oplagt. Terese Damsholt Sept Høje Taastrup

16 Lang vej til retfærdighed Det kræver en usandsynlig god psyke og en stærk fagforening at køre en banal arbejdsskadesag igennem systemet over et forløb på mere end 3 år præget af mistillid og trusler Af Palle Aarøe Sygemeldt på grund af en skade på jobbet siden Erklæret førtidspensionist Og først halvandet år senere traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om 15 pct ménerstatning og 65% erhvervsevnetab, svarende til 2 / 3 s nedsættelse af erhvervsevnen. Det kræver en god psyke og en god fagforening at komme igennem sådan en nervepirrende proces, præget af mistillid fra den magtfulde behandlerside og trusler fra kommunale myndigheder om at blive frataget sygedagpenge og blive sat ned på kontanthjælp, så eksistensgrundlaget var tæt på at skride. Men nu 55-årige Palle Jonasson har både en god fagforening i 3F Høje Taastrup og en rimelig god personlig psyke. Han startede som renovationsarbejder helt tilbage i 1972, dengang der stadig var tunge jernbøtter til skrald at jonglere rundt med. Han kom til Vega i Høje Taastrup, og arbejdede der 4 5 år, inden den gode arbejdsplads lukkede. På job den 12. august 2003 skulle han bl.a. hente en vaskemaskine, der stod for tæt på et stakit til at han kunne hejse den op på vognen med en kran. Derfor måtte han flytte vaskemaskinen lidt ud fra hegnet for at kunne få fat i den. Og så sagde det bare knæk i ryggen. Han kom aldrig på arbejde siden den dato. Skaden viste sig at være en prolabs i den ene side af rygsøjlen, som gjorde rigtigt ondt. Palle Jonasson måtte så den hårde vej gennem hele behandlersystemet. Undersøgelser og vurderinger. Af fysioterapeuter og speciallæger og Arbejdsmedicinsk Klinik m.fl. for at bliver undersøgt i hoved og r..! Han blev MR-scannet på Hamlet og fik at vide, at chancerne for at blive rask efter en evt. operation var fiftyfifty. Situationen kunne således lige så godt blive forværret som forbedret, og med en risiko for at komme til at sidde i kørestol resten af livet, sagde Palle Jonasson nej tak til operation. Han slap dog for arbejdsprøvning og blev erklæret førtidspensionist. Om en del af det tidlige forløb i processen siger Palle Jonassen: - Første gang jeg henvendte mig til Greve Kommune, sagde sagsbehandleren:»pension, det kan du glemme alt om«. Og jeg havde overhovedet ikke spurgt, om jeg kunne få pension. - Behandlerne i systemet taler sammen, og man skal hele tiden huske at sige det samme til dem alle. De vil helt sikkert helst ikke udbetale erstatning. Man skal selv bevise, man er syg, ellers får man ingenting. Jeg blev konstant mødt med mistro, også fra kommunens side, hvor truslen om at blive frataget sygedagpenge og komme på kontanthjælp var det værste. - Turen gennem hakkemaskineriet var slet ikke gået uden hjælp fra 3F, siger Palle Jonassen, der synes, det er for tidligt at ryge ud af arbejdsmarkedet som godt 50-årig. Hårde krav Kravene til at en rygskade bliver anerkendt som erhvervssygdom er hårde. Man skal som udgangspunkt have løftet 10 tons om dagen i 10 år i ideelle løftestillinger. Kravet kan dog komme ned på 4 tons dagligt i 4 år, hvis der er tale om uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. I Palle Jonassens tilfælde hjalp det med på den positive side, at Arbejdsmedicinsk Klinik havde foretaget en beskrivelse af hans sygdom. I dag løfter skraldemænd slet ikke så meget. Skønsmæssigt 2 tons om dagen. Og så er det mere kørsel på sækkevogn end egentlige løft, der er tale om. Palle Jonassens ryg har det en smule bedre i dag, men han får smerte stillende medicin dagligt og har ondt i ryggen hver morgenen. Erstatningen for arbejdsskaden har Palle Jonassen brugt til at købe et lille sommerhus. Palle Jonassen - Turen gennem hakkemaskineriet var slet ikke gået uden hjælp fra 3F. Sept Hø j e Ta a s t r u p

17 Fanerne ud af mølposen Afdelingens historiske faner kommer til ny ære og værdighed i mødelokalet på Pile Allé Seks af afdelingens gamle og agtværdige faner bliver nu sat op på væggene i mødelokalet i kælderen som en flot og historisk udsmykning, der kan bringe mange minder frem og vidne om faglig stolthed. Den første er allerede sat op i glas og ramme. Det er den fane, som afdelingen brugte indtil navneskiftet til 3F., og som stammer tilbage fra sammenlægningen af afdelingerne i Hedehusene og Taastrup. De fem øvrige faner er Thorslunde-Ishøj Landarbejderforening, 8. april 1918 Dansk Arbejdsmands Forbund, Hedehusene og Omegn, stiftet 9. maj SiDs gamle Hedehus-fane, der blev brugt før den, der nu er i glas og ramme Den gamle Taastrup-fane med DAFlogo på midten, Arbejdsmændenes Fagforening for Taastrup og Omegn, Sengeløse Landarbejderforening, stiftet 1. januar Den er som eneste fane, syet sammen på midten. Så flot pryder den første fane væggen i kælderen på Pile Allé. Det er faglig sekretær Benny Unterschlag, der har fundet fanerne frem på loftet. Han har lavet og bejdset rammen til den første fane og pudset messingbeslagene op, og en glarmester har sat glas i. Benny Unterschlag er meget fascineret af de gamle faner, og han vil finde historierne om dem, når han engang bliver pensioneret, bedyrer han. Hvis nogle kender nærmere til de enkelt faner, vil Benny Unterschlag meget gerne have historierne. Faglig sekretær Benny Unterschlag ruller de gamle faner ud til ære for fotografen. Om kort tid er de på plads på væggene i mødelokalet. En fane må egentlig ikke rulles sammen efter brug. Hvis det skal gå helt korrekt til, skal en fane foldes sammen, oplyser Benny. Sept Hø j e Ta a s t r u p

18 Flere fattige og isolerede Antallet af socialt isolerede stiger, oplever flere hjælpeorganisationer Frokostklubber for ensomme mænd. Samtalegrupper for enlige mødre. Netværksgrupper for indvandrerkvinder. For flere og flere bliver hjælp udefra nødvendigt for at klare sig i dagens Danmark. Sådan lyder det fra flere hjælpeorganisationer. Hos Dansk Røde Kors mærker man en stigning i antallet af isolerede og fattige og starter derfor nye projekter for de udsatte hele tiden. Det samme mærker Frelsens Hær, der har lang ventetid på sommerferiehjælp. - Vi kan tydeligt se, at der er en ny gruppe mennesker, som har behov for hjælp. Det er især enlige mødre og etniske minoriteter, som i stigende grad bliver socialt isolerede, siger Janne Gry Poulsen, leder af Røde Kors arbejde i Danmark. Der er i øjeblikket knap frivillige i organisationen, et historisk højt antal. - Vi er selvfølgelig enormt glade for, at så mange har lyst til at være frivillige i Røde Kors, men det vidner jo desværre også om, at der er rigtig mange rundt om i landet, som har behov for hjælp. Selv om levestandarden generelt er steget herhjemme, så er grupper blevet isoleret yderligere og ikke mindst fattigere, siger Janne Gry Poulsen. Ifølge Dansk Røde Kors viser undersøgelser i lokalsamfundene, at mange unge, enlige mødre er socialt isolerede og har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Mange har eksempelvis ikke råd til at tage på udflugter sammen med børnene. Det samme har man oplevet hos Frelsens Hær, som i år har haft den længste venteliste på lejr- og sommerferiehjælp nogensinde familier stod i kø. - Vi har set en stigning i antallet over de seneste par år. Og ligegyldigt, hvor mange ekstralejre, vi har holdt, har vi slet ikke kunnet følge med, oplyser informationschef Lars Lydholm. Men midt i de nedslående rekorder er der opstået et lyspunkt hos Frelsens Hær. En større donation fra Arbejdsmarkedets Feriefond gør nemlig, at samtlige familier i år kunne få hjælp. - For første gang i år kunne vi give alle et tilbud om en eller anden form for hjælp. Enten en lejr eller en udflugt. Så vi var på megaudflugter til Legoland og Bonbonland med mennesker på én gang, siger Lars Lydholm. Studiekredsen reber sejlene Studiekredsen for 3F Høje Taastrup har fastlagt datoerne for den kommende sæsons mange arrangementer. Nu mangler der blot lidt indhold, men det arbejder faglig sekretær Aksel Jensen ihærdigt på at få på plads også. Han er f.eks. meget tæt på at få en aftale i stand med Folketingets tidligere mangeårige formand Svend Jakobsen om at medvirke en aften. Han byder også ind på byrådsmedlem Laurids Christensen, som skal fortælle om sin tid som udstationeret for politiet, og endelig er en kvindelig forfatter i kikkerten. Hun har skrevet en bog om sin opvækst på Grevinde Danner-børnehjemmet i Jægerspris. Hvad Aksel eller har i ærmet eller under de røde seler vil han endnu ikke afsløre. Men noget har han! Sæt derfor allerede nu kryds ud for de kommende arrangementer, som bliver følgende datoer: 11. og 25. oktober, 8. og 22. november, 6. december, 10. og 24. januar, 7. og 21. februar samt 6. marts. En repræsentant fra ALKA tager hul på den nye sæson den første aften 11. oktober. Den 25. oktober lægges der op til debat om og evaluering af studiekredsens fremtidige virke. Om tiden indtil nu har været den rigtige måde at køre den på, skal mødetidspunkterne ændres, hvad forventer deltagerne etc. kort sagt er alt til konstruktiv debat denne aften. Tilmelding til studiekredsen kan foretages i afdelingens Midtpunkt med navn og antal. Sidste sæson var der mere end 70 tilmeldte. Sept Hø j e Ta a s t r u p

19 3F erne: Fagforeningen leverer varen Fagforeningen er god til at indfri medlemmernes forventninger, viser undersøgelse. 3F erne mener blandt andet, at de altid kan få hjælp hos fagforeningen, når de har behov for det Af Lene Petersen, Fagbladet 3F Fire ud af fem medlemmer forventer at få hjælp af 3F, når de har behov for det. Og hele 85% mener også, at de i høj grad eller nogen grad kan få hjælp. Det viser en undersøgelse som Analyse Danmark har foretaget for Fagbladet blandt 900 3F-medlemmer. Undersøgelsen blev gennemført i juni måned op til forbundets kongres, der finder sted i september. - Det er knaldhamrende positivt. Jeg ser det som udtryk for, at medlemmerne føler, at de har et sted at henvende sig, hvis de får problemer, og at vi også er i stand til at hjælpe. Det er i virkeligheden en stor ros til vores afdelinger, mener 3F s næstformand, Steen Andersen. Mere fokus på overenskomstarbejdet Til gengæld undrer næstformanden sig over, at kun godt halvdelen af de adspurgte medlemmer forventer, at 3F forhandler deres løn og arbejdsforhold. - Det kan skyldes, at i eksempelvis industrien og byggeriet aftales lønnen i høj grad på de enkelte arbejdspladser. Men det er dog os, der udstikker rammerne, også om arbejdsforholdene, siger Steen Andersen. Han mener, at forbundet skal involvere medlemmerne mere i overenskomstarbejdet, som er forbundets kerneydelse. - Normalt inddrager vi kun medlemmerne, når kravene skal sendes ind, og når der skal stemmes. Måske skal vi lave flere aktiviteter i afdelingerne og på arbejdspladserne, når de nye overenskomster skal implementeres samt i hele den periode overenskomsterne løber, mener Steen Andersen. Bundskraberen i undersøgelsen er medlemstilbud og rabatter. Her har medlemmerne lave forventninger til 3F. - På en måde er det positivt, at rabatter ikke er medlemmernes højeste forventning. For så gik de efter en indkøbsforening, snarere end et fagligt fællesskab. Men når man kan bruge det faglige fællesskab til at få nogle gode rabatordninger, så skal man da gøre det. Og det kan godt være, vi skal reklamere mere for det, siger næstformanden. Udpluk af undersøgelsen: Hvad forventer du af 3F? 1. At få hjælp, når der er behov for det: 80% Opfyldt i høj grad/nogen grad: 85% 2. At 3F sikrer, at overenskomsten bliver overholdt: 64% Opfyldt i høj grad/nogen grad: 81% 3. At jeg er forsikret og har sikkerhed, hvis jeg for eksempel får en arbejdsskade eller kommer ud for en arbejdsulykke: 57% (Opfyldelse er ikke målt) 4. At 3F forhandler mine løn- og arbejdsforhold: 55% Opfyldt i høj grad/nogen grad: 58% 5. At 3F varetager mine interesser generelt, også i forhold til politikerne: 47% Opfyldt i høj grad/nogen grad: 58% 6. At 3F har gode medlemstilbud og rabatter: 15% Opfyldt i høj grad/nogen grad: 49% Undersøgelsen er lavet af Analyse Danmark i samarbejde med Fagbladet. 900 medlemmer har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i juni måned. Sept Hø j e Ta a s t r u p

20 D e k l ø r b a r e p å Deltagerne på ordblindeundervisningen i afdelingen forbedrer læse- og stavefærdighederne T.v. Lars får gode råd af underviser Ingegerd Kjær Jensen Af Palle Aarøe VUC Vestegnen underviser ordblinde Franz startede undervisning i maj Denne form for hjælpemiddel er T.h. Ib øver sig i alfabetet, og Carsten henter computererfaring i afdelingen hver torsdag aften i to skarpe timer. Den nye sæson startede midt i august, og det mødestærke hold tæl Han er glarmestersvend i Rødovre. Han havde i begyndelsen svært ved at kende forskel på bogstaverne b og d, som han byttede alle 4 deltagere meget glade for. Det er perfekt, og gør samtidig én uafhængig af venners og families hjælp. Eneste svaghed er, at computeren ler 4 deltagere med vidt forskellig om på, men nu går det meget bedre ikke kan læse håndskrift op. Men den baggrund. Dog med det ene til fælles, med lige netop det. Han kan kun tid kommer forhåbentligt. at de er ordblinde. læse små ord på op til 3 bogstaver, Ingegerd Kjær Jensen står for un Der er blot en enkelt nybegynder, så han arbejder med at dele ordene dervisningen og har et års erfaring på mens de andre 3 har prøvet det før. op i stavelser. Dermed forøger han området. Hun har både en pædagog- Lars er nyeste mand på holdet. også sit ordforråd. og socialrådgiveruddannelse og har Han er udlært gartner og i job og Franz kan bl.a. heller ikke læse vej derudover en bachelorgrad i audio startede på undervisningen i foråret. navne. Men derfor kan han godt køre logopædi fra Københavns Universi Carsten startede sidste år og er 3F er. og finde rundt med bil, når han f.eks. tet. Audiologopædistudiet indeholder Han er oprindelig uddannet tømrer blot får udstukket bestemte kende blandt andet uddannelsen til talepæ og er brandmand i fritiden. Carsten mærker som et rødt hus, et kilome dagog og læsepædagog. Så deltagerne kunne godt læse i forvejen, men læ terskilt eller at han skal dreje ved et er i gode faglige hænder, og de får alle sehastigheden er ikke verdens hurtig bestemt vejkryds. Så han er selvtræ noget givtigt med sig hjem. ste, som han udtrykker det. Desuden net i at finde vej via pejlemærker. Som ordblind kan man søge om at har han lidt problemer med at stave, Hans hverdag er heldigvis blevet få en såkaldt IT-rygsæk, som omfat og det ønsker han at rette op på. noget lettere, efter at GPS-systemet ter forskellige læse- og stave hjæl Ib begyndte at gå til ordblinde til biler er opfundet. Men brugsan peprogrammer til installering enten undervisning i september 2004 og visninger og brochurer kan han slet på den stationære eller den bærbare startede i Albertslund, men er nu ikke forstå. Hvis han vil det, må han hjemmecomputer eller på en compu rykket til Høje Taastrup. Han er ud stikke dem i en scanner der via en ter på sin arbejdsplads. dannet maler. computer læser teksten op. Sept Hø j e Ta a s t r u p