Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq"

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2

3 Indhold 1. Politisk system og lokal administration Politisk system Lokal administration Historik Historisk rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkning Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af bolig Sanitetsforhold Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Uddannelse Folkeskolen Elevtal Specialundervisning Karakter Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Beskæftigelse

4 10. Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal af personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor faciliteter indenfor sundhedssektoren Befolkningens sundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur og kilder Bilag

5 1. Politisk system og lokal administration 1.1 Politisk system Der er seks repræsentanter fra Tasiilaq i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse i valgperioden Der hører fem bygder til Tasiilaq, som er inddelt i to bygdebestyrelser; én bestående af de to nordligste bygder, Kuummiut og Sermiligaaq, og én bestående de sydligere bygder Tiniteqilaaq, Kulusuk og Isortoq. Bygdebestyrelsen for Tiniteqilaaq, Kulusuk og Isortoq, på i alt fem medlemmer, er repræsenteret med to medlemmer fra Tiniteqilaaq, to medlemmer fra Kulusuk og ét medlem fra Isortoq. Bygdebestyrelsesformanden er fra Kulusuk. Der er fem medlemmer i bygdebestyrelsen for Kuummiut og Sermiligaaq fordelt på to medlemmer fra Kuummiut og tre medlemmer fra Sermiligaaq. Bygdebestyrelsesformanden er fra Kuummiut. 1.2 Lokal administration Bygdeinddelingen betyder, at Kuummiut og Kulusuks filialkontorer servicerer bygdebestyrelserne. Filialkontorerne hører under borgerforvaltningslederen i Tasiilaq, der referer videre ind til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. De resterende filialkontorer referer til borgerservice under kommunikationsforvaltningen. Ligeledes hører afdelingslederen i Ittoqqortoormiit under borgerforvaltningslederen i Tasiilaq, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Figur 1: Organisationsplan for Borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 De administrative ledere i Tasiilaq referere til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for forvaltningen, som den pågældende afdeling hører under. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Tasiilaq til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under velfærdsdirektøren. I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Ittoqqortoormiit til fagcheferne for området jævnfør den administrative organisationsplan. Figur 2: Organisationsdiagram Kommuneqarfik Sermersooq Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 6

7 2. Historik 2.1 Historisk rids Tasiilaq er den største og synligste af de eneste to byer på hele den km lange grønlandske østkyst. Byen blev etableret i 1894 som missions- og handelsstation, da den Kongelige Grønlandske Handel den 26. august ankom med kaptajn Gustav Holm i spidsen (Tidsskriftet Grønland, 1994). Tasiilaq hed oprindeligt Ammassalik efter øen, som byen er beliggende på, og fjorden, men blev omdøbt i 1997 til Tasiilaq. Navnet Tasiilaq beskriver på grønlandsk byens beliggenhed i en indsø lignende bugt ved sammensætning af taseq og ilaq, som oversættes til henholdsvis sø og noget der ligner (www.wikipedia.com). Det samlede område for Tasiilaq og bygder kaldes fortsat Ammassalik, hvilket også var navnet på den selvstændige kommune før kommunesammenlægningerne i På grund af østisens afspærring for adgang fra havet, blev der først med Gustav Holms konebådsekspedition i 1882 skabt varig forbindelse til Ammassalik. Kolonien blev anlagt i 1894, og indtil 1963 styret direkte fra København. Herefter blev den underlagt de administrative og politiske organer på Vestkysten. Under 2. Verdenskrig havde landsfogeden i Vestgrønland dog udstrakt sin myndighed til Ammassalik. Indtil 1963 blev Amamssalik administreret efter andre regler end Vestkysten (Tidsskriftet Grønland, 1994). 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Byen er grundlagt i 1894 og har 125 års jubilæum i Den femkantede kirke blev bygget i 1985 og har 50 års jubilæum i Den gamle kirke, som nu er museum er fra 1908 og har 125 års jubilæum i Skolen er bygget i 1957 og har 75 års jubilæum i

8 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Tasiilaq ligger ca. 100 km syd for polarcirklen på den grønlandske østkyst på øen Ammassalik. Ammassalik-området er opdelt af tre store fjordsystemer; Sermilik, Ammassalik og Sermiligaaq, hvor Tasiilaq ligger beskyttet i en lukket bugt ved Ammassalik Fjords udmunding i Danmark Stræde (www.eastgreenland.com). Landskabet i området er karakteriseret af spidse bjergtinder, smalle, skarpkantede bjergkamme gennemskåret af store u-formede dale. Området har højder inde i landet på op til 2 km. Mange steder stiger fjeldet direkte fra kysten, men i dalene og på næs og øer findes jævne områder, hvor bosættelse er mulig (Tidsskriftet Grønland, 1994). 3.2 Klima Kilde: Tidsskriftet Grønland, 1994 December til marts måned er de koldeste måneder med en gennemsnitstemperatur på under -7 grader. Marts er den koldeste måned med en gennemsnitstemperatur på -8,1 grad. De varmeste måneder er juli og august, hvor middeltemperaturerne kan komme op på over 6 grader. Mest nedbør falder i november til marts, med januar som den måned, hvor der falder allermest nedbør, gennemsnitlig 120 mm. Mindst nedbør falder i juli måned, hvor gennemsnittet er 47 mm. (www.dmi.gl).vinteren i Tasiilaq kan således beskrives som relativ mild med megen sne. Tasiilaq er tæt på at have egentlig mørketid og midnatssol. Sommerdagene er derfor lange og nætterne er kun få timers tusmørke, mens vinterdagene kun bringe ganske få timers sollys. Kysten ved Tasiilaq rammes af kraftige faldvinde fra indlandsisen, kaldet piteraq. (www.denstoredanske.dk) En piteraq slår ned i løbet af få minutter, og de voldsomste middelvinde kan være på 40 m/s (140 km/t), mens vindstødene kan nå 70 m/s (250 km/t) - altså det af dobbelt orkanstyrke. DMI startede med at sætte opsætte piteraqvarsler efter en kraftig piteraq i Tasiilaq i 1970, hvor stormskaderne var så betydelige, at man efterfølgende overvejede at nedlægge byen. Når dette varsel modtages i Tasiilaq, aktiveres en advarselslamper, der blinker fra masten ved siden af kirken, så alle ser det (www.dmi.gl). 8

9 Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Kilde: Det er normalt muligt at sejle i fjordene i Ammassalik-området fra slutningen af juni til begyndelsen af december. Om vinteren fryser fjordsystemerne til, så de ikke kan besejles. I stedet kan der køres på hundeslæde og snescooter over isen (www.eastgreenland.com). 4. Befolkning 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Tasiilaq fordelt på alder og køn, Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken januar Befolkningstallet i Tasiilaq i 2011 er på det højeste i perioden Befolkningstallet er steget 17,2 % i perioden. Til sammenligning er befolkningstallet i Nuuk i samme periode steget med ca. 22,1 %. Der er en mindre overvægt af mænd i Tasiilaq, og der har der været i hele perioden. 9

10 4.2 Bosætningsmønster Den største fraflytning fra Tasiilaq sker mod Danmark. Dernæst sker der en ca. lige stor fraflytning mod Nuuk og Qaasuitsup Kommunia. Et antal vælger også at flytte til Kommune Kujalleq. Der fremgang i antallet af indbyggere i Tasiilaq i kraft af, at borgere fra Ittoqqortoormiit og indbyggerne i bygderne på østkysten vælger at fraflytte disse. Figur 3. Bosætningsmønstre Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen,

11 4.3 Forsørgerbyrde børn og ældre Figur 4. Forsørgerbyrde I perioden er antallet af børn under 14 år i Tasiilaq er stigende, ligeledes er antallet af ældre. Der var 631 børn i alderen 0-14 år, og der var 81 ældre over 65 år i Det vil sige, at børn under 15 år udgør 31,6 % og alderspensionister udgør 4,1 % af den samlede befolkning i Tasiilaq. Tasiilaq er den eneste af kommunens byer, som har en stigning i antallet af 0-14-årige. 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Arbejdsstyrke 11

12 Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de flydte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra Arbejdsstyrken i Tasiilaq i 2011 er 1284 personer, hvilket vil sige 64,3 % af byens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Tasiilaq har været let faldende i perioden. Der er en smule flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke. Sammenlignes der med Paamiut der havde et indbyggertal på i 2011, udgjorde den potentielle arbejdsstyrke 64,6 % af befolkningen. 5. Husstandsindkomst Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, Kommuneqarfik Sermersooq Skatte- pligtig * Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for 2010 I tabellen over gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst fremgår det, at begge har været faldende fra 2004 og frem til og med I 2009 er begge steget fra at have været på sit lavest i 2008 med en skattepligtig husstandsindkomst på ,- kr. og en disponibel husstandsindkomst på til i 2009 at være på henholdsvis ,- kr. og ,- kr. Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier (relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom), der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. 12

13 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgangen til Tasiilaq sker via fly, bygdebåde og forsyningsskibe. I Tasiilaq er der en havn, der bl.a. består af en atlantkaj, som kan anløbes af Royal Arctic Lines atlantskibe dog ikke af de største atlantskibe. Der er siden 2005, hvor det første containerskib anlagde Tasiilaq, gennemført forstærkning af kajbelægning og baglandsareal, så containeroplag og kørsel med reachstackers er muligt (Transportkommissionen). Tabel 3. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq. Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Som det fremgår af ovenstående tabel, er der skibsanløb i Tasiilaq fra juli til midt i november. Godstransport til og fra Tasiilaq foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Royal Arctic Line A/S er også havnemyndighed i Tasiilaq. Forsyningsskibet kommer ca. syv gange i løbet af besejlingsperioden (Royal Arctic Line). 13

14 I sommer og efterårsperioden, indtil midt i november, kan man sejle med bygdeskibet M/S Johanna Kristina til og fra Tasiilaq og de omkringliggende bygder, dog med forbehold for is. En billet til koster ,- kr. Bygdeskibet sejler 2-3 gange om måneden til hver bygd i den isfri periode. Bådcharter er også muligt, hvis man ikke har egen båd (Royal Arctic Line). Air Greenland har afgange mellem Tasiilaq og Nuuk onsdag og lørdag. Der flyves via Kulusuk, hvor der er landingsbane til fastvingede fly. Mellem Tasiilaq og Kulusuk flyves i helikopter. Turen mellem Tasiilaq tager ca. 15 min., mens turen mellem Kulusuk og Nuuk tager ca. 1 time og 45 minutter. Et priseksempel på en af de billigere rejser mellem Tasiilaq og Nuuk med Air Greenland er t/r 7.024,- kr. Fra Kulusuk er der også helikopterflyvninger til Ammassalik-områdets øvrige bygder, til en pris af kr. for en returbillet. Det er Miittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavsvæsen), der står for opsynet med heliporten i Tasiilaq. Air Iceland flyver til Kulusuk onsdage og lørdage. En t/r billet fra Kulusuk til Reykjavik koster ca ,- kr. Der til kommer turen fra Kulusuk til Tasiilaq, en tur der ca. koster 1.572,- kr. Skal man videre til Danmark koster det fra Reykjavik til København ca ,- kr. Det vil sige i alt ca ,- kr. fra Tasiilaq til Danmark og retur. Anlægs- og Miljø forvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke været i stand til at levere de statistiske oplysninger vedrørende vejnet i Tasiilaq. Der arbejdes på at disse kan medtages for eftertiden Transportmidler Tabel 4. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt. Ivittuut Firmabil Privat bil Varebil Lastbil Taxa Udrykningskøretøj Bus Motorcykel Hundespand 0 0 (45,9) (33) 0 I alt køretøjer Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets art. Note 2: Der er registreret Ca. 30 ATV'ere i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand. Af tabellen ovenfor fremgår det, at der i Tasiilaq i alt er 94 køretøjer. Heraf to taxaer og en bus. Sammenholder man antallet af firmabiler og private biler med antallet af boliger, svarer det til, at 8,5 % af husstandene har bil. Der er ca. 46 hundespand i byen, regnet ud fra at der i gennemsnit er ti hunde i et spand, dette kan naturligvis variere. 14

15 6.2 Tekniske anlæg Tasiilaq fik i 2004 et vandkraftværk, som leverer energi til byen og de tilhørende bygder. Vandkraftværket ligger 3 km fra Tasiilaq by. Byens gamle elværk fungerer som nødelværk for vandkraftanlægget (www.nukissiorfiit.gl). I Tasiilaq er der følgende affaldsordninger: Tabel 5. Affaldsordning for Tasiilaq pr. 1. juli Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, affaldsrapport 2011 I Tasiilaq bliver der indsamlet dagrenovation 2 gange om ugen og natrenovation tre gange om ugen. Dag- og natrenovationen bliver afleveret på dumpen til åben forbrænding. I Tasiilaq er der ikke et forbrændingsanlæg, så brændbart affald bortskaffes til dumpen. Risikoaffald håndteres af sundhedsvæsenet, derefter udskibes det til Danmark. 6.3 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Tasiilaq. 6.4 Kommunikation og medier Man har i Tasiilaq adgang til de landsdækkende aviser Sermitsiaq og AG. Der er i Tasiilaq også en lille lokalnetavis, Sukagsaut, der fungerer både som en nyhedsavis og som opslagstavle. Man følger med i både radio- og tv-avisen fra KNR. 15

16 Der er en netcafé i Tasiilaq. Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier. Figur 6. ADSL- og mobilabonnementer Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli og august 2011 Af figuren fremgår det, at der i Tasiilaq er 258, der har et ADSL-abonnement, og 2.306, der har et mobilabonnement. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,7 mobiltelefon pr. person. Den voksne befolkning defineret som alle på 15 år og derover. Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har ca. 23 % af husstandene internet. 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af bolig Tabel 6. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011 Der er sket en stigning i antallet af boliger i Tasiilaq i perioden fra Stigningen i boligantallet i Tasiilaq på 13 % i perioden Til sammenligning er stigningen i boligantallet i Nuuk 215 i samme periode. Tasiilaq er den by i kommunen med det næst højeste antal af boliger. 16

17 Det har ikke været muligt at klarlægge hvilke boligtyper, der er repræsenteret i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at der i 2011 er 73 boliger i Tasiilaq ejet af selvstyret og et ukendt antal ejet af kommunen (Boligstrategi. Faktarapport - byer. April 2011, COWI). 7.2 Sanitetsforhold Tabel 7. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank Tørkloset Septiktank 6 0 Vaskeri Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit I Tasiilaq er ca. halvdelen af byen kloakeret (Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2010). Anlæg- og Miljøforvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke været i stand til at levere de statistiske oplysninger vedrørende sanitetsforholdende i Tasiilaq. Der arbejdes på at disse kan medtages for eftertiden. 7.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 8. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 - bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik Den gennemsnitlige husstands størrelse i Tasiilaq har været stabil i perioden fra , med lige over 3 personer pr. husstand. Tasiilaq ligger i hele perioden højst i hele kommunen. 17

18 7.4 Boligventelister Tabel 9. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Størrelse 1- rums 2- rums 3- rums 4- rums 5- rums Husleje restancer Boligselskab INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT By Nuuk ? 139 Paamiut ? 19 Tasiilaq ? 49 Itt ? 12 I alt i byerne ? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S? INI kender ikke antallet af boliger/husstande med restance i hver by/bygd I Tasiilaq er der 253 personer på venteliste til en bolig ved INI og ISERIT tilsammen. ISERIT havde i 2011 huslejerestancer på 49 boliger i Tasiilaq. Det har ikke været muligt at få tilsvarende oplysninger om restanceboliger fra INI. 7.5 Hjemløse I 2010 var der 32 hjemløse i Tasiilaq (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Antallet af hjemløse i Tasiilaq er det næst laveste i kommunen, kun overgået af Ittoqqortoormiit der i 2010 havde 3 hjemløse. Samme år var der 133 hjemløse i Paamiut, der indbyggermæssigt er på størrelse med Tasiilaq. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. Der er ikke en varmestue for hjemløse i Tasiilaq. 8. Uddannelse 18

19 Der er én folkeskole i Tasiilaq, Tasiilami Alivarpi. Skolen blev bygget i Efter piteraq en i 1970 blev der bygget en ny skole, som stod færdig i I 1978 blev der tilbygget en gymnastiksal og i 1984 et værksted til værkstedsfag. Skolen blev udvidet og renoveret i 2001 og kunne i 2007 fejre skolens 50-års jubilæum (www.tasiilami-alivarpi.gl) 8.1 Folkeskolen Elevtal Tabel 10. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tineteqilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Skolen havde i skoleåret 2010/ elever. Det er en mindre stigning i forhold til det tidligere skoleår. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var en lærernormering i Tasiilaq på 62. Der var ansat 39 folkeskolelærere og 17 timelærere, det vil sige der var en lærerdækning med uddannede lærere på 62,9 %. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Antallet af elever fra bygderne, der kommer til Tasiilaq for at afslutte folkeskolen er faldende. Et fald i antallet på næsten 50 % skete efter skoleåret 2006/

20 8.1.2 Specialundervisning Tasiilaq havde i skoleåret 2010/2011 kommunens laveste antal elever under vidtgående specialundervisning. Tabel 11. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning ASU 2006/ /2010* 2010/2011 % af det % af det % af det % af det % af det samlede VSU samlede ASU samlede VSU samlede ASU samlede VSU elevtal elevtal elevtal elevtal elevtal Antallet af elever, der modtager specialundervisning er stigende. I skoleåret 2010/2011 modtog 25,9 % af eleverne i folkeskolen i Tasiilaq almindelig specialundervisning, mens 9,6 % modtog vidtgående specialundervisning og fik dermed heller ikke fik en afgangseksamen. I forhold til kommunens andre byer, er specialundervisningstallene for Tasiilaq høje. Tabel 12. Specialundervisernes uddannelse, Tasiilaq / / / / /2010* 2010/2011 ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU Uddannede lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse Forskolelærere Ikke lærer- uddannede * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. ASU = Almindelig specialundervisning VSU = Vidtgående specialundervisning Der var i skoleåret 2010/ specialuddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning, mens der var otte specialuddannede lærere, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning. % af det samlede elevtal Nuuk 33 1, , , , , ,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq ,4 44 9, , , ,9 43 9,6 Itt. 0 0, , ,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. ASU = Almindelig specialundervisning VSU = Vidtgående specialundervisning 20

21 8.1.3 Karakter Tabel 13. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/ * - * - * - * (ny karakterskala) 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. Karakterniveauet i Tasiilaq ligger lige omkring karakterniveauet i Ittoqqortoormiit og Paamiut. Almenlinje ligger generelt under niveauet i Nuuk, mens udvidet linje er lige under eller det samme som i Nuuk. I skoleåret 2007/2008 er karaktergennemsnittet i Tasiilaq højere end i Nuuk på udvidet linje, men niveauet falder i skoleåret 2008/2009 til at være det laveste i perioden Tabel 14. Antal der afslutter folkeskolen År By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk I alt i kommunen 2002 almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt Kilde: Specialkørsel fra Inerisaaviks database, Departement for Uddannelse og Forskning, IIN juni 2011 Note: Fra og med skoleåret 2009/2010 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje. Antallet af elever i Tasiilaq, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 31 og 61 i årrækken

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Sermiligaaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Sermiligaaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Sermiligaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kulusuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kulusuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kulusuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Ittoqqortoormiit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Paamiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil? Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil Paamiut

Lokalsamfundsprofil Paamiut Lokalsamfundsprofil Paamiut Indhold 1. Politisk system og lokal administration... 4 1.1 Politisk system... 4 1.2 Lokal administration... 4 2. Historik... 5 2.1 Historisk rids... 5 2.2 Mærkedage... 6 3.

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Isortoq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Isortoq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Isortoq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Tiniteqilaaq. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Tiniteqilaaq. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Tiniteqilaaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

2016 statistisk årbog

2016 statistisk årbog 2016 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv. Dagsorden Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Dagsorden Mandag 7. april 2014, kl.14.00 Mødelokale 3, Rådhuset Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Iddimanngiiu Bianco (IA) Storm Ludvigsen (IA) Ane

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen -2010-2012 for Kommune Kujalleq NALILIISARFIK Ulloq/dato : 5. Marts 2013 Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen - - for Kommune Kujalleq 1. Indledning For tredje år i træk har

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Nye tal i statistikbanken

Nye tal i statistikbanken Nye tal i statistikbanken Arbejdsmarked 2011:1 Flere ledige i byerne Flere personer der er berørt af ledighed og medio ledighed Figur 1. Antallet af berørte af ledighed i byerne var i gennemsnit pr. måned

Læs mere

Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq

Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq 1 Kvalitets Rapport 2014/15 Kommuneqarfik Sermersooq Forvaltningen for Børn, Familie og Skole Skoler Atuarfik Samuel Kleinschmidt Atuarfik Ukaliusaq Kangillinnguit Atuarfiat Nuussuup Atuarfia Atuarfik

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Fakta om Maniitsoq 2011

Fakta om Maniitsoq 2011 Greenland Development A/S Fakta om Maniitsoq 2011 Statistisk gennemgang af Maniitsoq og dets nærliggende bygder, opdateret med 2011 tal. Maj 2011 [2] Indledning Sidste år blev dette faktablad udgivet første

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: google.com. Bygdebestyrelsen i Arsuk Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: google.com Bygdebestyrelsen i Arsuk 2013-2017 Jørgen Christensen Ejnar Jakobsen Niels Peter Mikaelsen 2. udgave 2016 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014

Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1

Boliger. Tilgangen af boliger , bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger 2004:1 Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR Bilag 1 Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag 2000 2001 2002 LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR 01 LANDSTINGETS BUREAU 01.10 Folkevalgte 01.10.10 Landstinget 22.343.000

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat

Ilisimatitsissut Notat Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Nye tal i Statistikbanken

Nye tal i Statistikbanken Nye tal i Statistikbanken 2011:2 28. juni 2011 Ledigheden i byerne i 1. kvartal 2011 Antallet af ledige steg i forhold til 1. kvartal 2010 Figur 1. I 1. kvartal 2011 var 3.073 personer i gennemsnit pr.

Læs mere

Færøerne og Grønland

Færøerne og Grønland og og 1. Det danske riges befolkning Hvis du vil vide mere s Statistik har offentliggjort tal for og helt tilbage til den første Statistiske Årbog i 1896. Både og har i dag deres eget statistikbureau,

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre

Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Transport, turisme og kommunikation Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq

Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq NALILIISARFIK Ulloq/dato : 8. Marts Allat/init. : CPE Journal nr. : Brev nr. : Tunngatillugu/Vedr.: Profiler for elever og restgruppen for Kommuneqarfik Sermersooq - 1. Indledning For tredje år i træk

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik Forord Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar

Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler stiger fortsat. Figur 1. Bestand af person-, vare og lastbiler pr. 1. januar Energi 3. maj 2016 Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler stiger fortsat Den 1. januar 2016 var der 4.186 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 3,9 pct.svarende

Læs mere

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget

Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget Karakteristik af elever i forhold til uddannelsesvalget efter 9. klasse Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at tegne billeder af unge, som går ud af 9. klasse. Der gives karakteristik

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia

Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Ejnar Mikkelsenila Aluarpia Atuarfiup aqqa /skolens navn Tlf._367862 Fax: 941132 _andp@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Post box 504 Atuarfiup/skolens postadresse 3980

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

REGULATIV. for. natrenovation i Kommuneqarfik Sermersooq

REGULATIV. for. natrenovation i Kommuneqarfik Sermersooq REGULATIV for natrenovation i FORORD Dette regulativ fastsætter bestemmelserne for håndtering og bortskaffelse af natrenovation indenfor planlagte områder i by- og bygdezoner i. Gyldighedsområde Regulativet

Læs mere

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3

Politiet i Grønland - Årsstatistik 2011. Forord... 2. 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 Indhold Forord... 2 1.1. Kriminalloven og den hidtidige kriminalitetsudvikling... 3 1.2. Den seneste udvikling på kriminallovens område... 4 1.3. Drab... 5 1.4. Vold... 6 1.5. Sædelighedsforbrydelser...

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Offentlige finanser 17. juni 2016

Offentlige finanser 17. juni 2016 Offentlige finanser 17. juni 2016 Førskole dagtilbud, kommunale nøgletal 2015 Førskole dagtilbud 2015 I 2015 var der 3.572 børn indskrevet i offentlige førskole dagtilbud i januar måned, heraf 241 børn

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002 Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Turisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift.

Turisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Turisme Turisme, sæson 2014/15 Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Nærværende udgivelse omfatter turistsæsonen som spænder fra 1. oktober til 30. september, der hermed henvises til som en turistsæson.

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og. Tillægsdagsorden

Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og. Tillægsdagsorden Forside Udvalg for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv Tillægsdagsorden Mandag, 7. april. 2014. KL. 14.00 Mødelokale 3, Rådhuset. Medlemmer Malene Lynge (IA), formand Iddimanngiiu Bianco (IA) Storm Ludvigsen

Læs mere

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi

Årsstatistik 2013 Grønlands Politi Årsstatistik 213 Grønlands Politi Årsstatistik 213 side 1 af 33 Indhold side Forord 3 1. Kriminalloven Forbrydelser mod liv og legeme Forbrydelser mod kønssædeligheden Berigelseskriminalitet 2. Særlove

Læs mere

Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006

Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem. Årsberetning 2006 Årsberetning IMP Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu Ulloq unnuarlu angerlasimaffik namminersortoq Privat børnehjem Årsberetning 2006 for Det private børnehjem Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu (IMP) drives som

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere