Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokalsamfundsprofil. Tasiilaq. Foto: Asiaq"

Transkript

1 Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Foto: Asiaq 1. udgave 2012

2 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret omkring arbejdet, boligen og fritiden. Lokalsamfundsprofilerne søger at afdække rammerne om hverdagslivet, så som erhverv, offentlig og privat service, lokalt samarbejde, menneskelige ressourcer, den sociale og fysiske infrastruktur, kulturelle aktiviteter med videre. Lokalsamfundsprofilerne giver et her-og-nu billede af kommunens bosteder ud fra statistikker og tal fra kommunens egne og samarbejdspartneres databaser. Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Formålet er at få en samlet overordnet beskrivelse af lokalsamfundene, der kan være et værktøj for politikerne og administrationen, når der skal træffes beslutninger og iværksættes tiltag. Lokalsamfundsprofilerne skal som minimum opdateres hvert andet år og tilpasses de ønskede oplysninger fra politikerne og administrationen. Lokalsamfundsprofilerne skal med tiden kunne henvise til uddybende rapporter, så læsere der ønsker mere specifik og indgående viden om konkrete forhold kan finde denne viden i forvaltningernes egne rapporter og analyser. Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Det er første gang, at der udarbejdes egentlige lokalsamfundsprofiler på tværs af alle forvaltningsområder i Kommuneqarfik Sermersooq. Denne 1. udgave må derfor også betragtes som en et pilotprojekt. Det har været vanskeligt at skaffe de ønskede statistikker og tal. Det er derfor muligt, at profilerne ikke kan levere oplysninger om alle ønskede områder. Der arbejdes dog kontinuerligt på et samarbejde med alle forvaltninger og andre leverandører, så den relevante data kan leveres og være til gavn for alle. Derudover er der uoverensstemmelser mellem tal og statistikker på flere områder, som kan skabe anledning til undren og spørgsmål. Håbet er, at disse overensstemmelser kan udredes til udgivelsen af 2. udgave af lokalsamfundsprofilerne i Kommentarer og input til revidering af lokalsamfundsprofilerne modtages gerne. Henvendelse kan rettes til mailadresse: Kommuneqarfik Sermersooq, 2012 Udarbejdet af Strategisk Udvikling i Borgmestersekretariatet. Layout: Ivalu Risager 2

3 Indhold 1. Politisk system og lokal administration Politisk system Lokal administration Historik Historisk rids Mærkedage Geografi og klima Geografi Klima Befolkning Alder og køn Bosætningsmønster Forsørgerbyrde børn og ældre Arbejdsstyrke Husstandsindkomst Infrastruktur Transportanlæg Transportmidler Tekniske anlæg Byggeanlæg Kommunikation og medier Boligforhold Antal og type af bolig Sanitetsforhold Gennemsnitlig husstand Boligventelister Hjemløse Uddannelse Folkeskolen Elevtal Specialundervisning Karakter Efterskole og AFS-forløb Efterskole AFS-forløb Forberedelsesuddannelse Piareersarfik Piorsaavik Ungdoms- og erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Erhverv Offentlige institutioner Erhvervsvirksomheder Turisme Beskæftigelse

4 10. Sociale forhold Fritids- og foreningsliv Børn og unge Institutioner og tilbud Anbragte børn Ældreforsorg Handicapforsorg Antal af personer med handicap og handicaptyper Institutioner og tilbud Anbragte med handicap Sociale ydelser Arbejdsløshed Kriminalitet Sundhedssektor faciliteter indenfor sundhedssektoren Befolkningens sundhed Alkohol Alkoholforbrug Misbrugsbehandling Selvmord Afsluttende Litteratur og kilder Bilag

5 1. Politisk system og lokal administration 1.1 Politisk system Der er seks repræsentanter fra Tasiilaq i Kommuneqarfik Sermersooqs kommunalbestyrelse i valgperioden Der hører fem bygder til Tasiilaq, som er inddelt i to bygdebestyrelser; én bestående af de to nordligste bygder, Kuummiut og Sermiligaaq, og én bestående de sydligere bygder Tiniteqilaaq, Kulusuk og Isortoq. Bygdebestyrelsen for Tiniteqilaaq, Kulusuk og Isortoq, på i alt fem medlemmer, er repræsenteret med to medlemmer fra Tiniteqilaaq, to medlemmer fra Kulusuk og ét medlem fra Isortoq. Bygdebestyrelsesformanden er fra Kulusuk. Der er fem medlemmer i bygdebestyrelsen for Kuummiut og Sermiligaaq fordelt på to medlemmer fra Kuummiut og tre medlemmer fra Sermiligaaq. Bygdebestyrelsesformanden er fra Kuummiut. 1.2 Lokal administration Bygdeinddelingen betyder, at Kuummiut og Kulusuks filialkontorer servicerer bygdebestyrelserne. Filialkontorerne hører under borgerforvaltningslederen i Tasiilaq, der referer videre ind til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. De resterende filialkontorer referer til borgerservice under kommunikationsforvaltningen. Ligeledes hører afdelingslederen i Ittoqqortoormiit under borgerforvaltningslederen i Tasiilaq, der referer videre til stabschefen i Borgmestersekretariatet i Nuuk. Figur 1: Organisationsplan for Borgmestersekretariatet, Kommuneqarfik Sermersooq 5

6 De administrative ledere i Tasiilaq referere til fagcheferne for deres område jævnfør organisationsplanen. Fagcheferne referer videre til direktørerne for forvaltningen, som den pågældende afdeling hører under. Fagcheferne og direktørerne er alle fysisk placeret i Nuuk. For eksempel referer den ledende fagkonsulent for børne- og ungeområdet i Tasiilaq til fagchefen for Afdeling for Børn og Familier i Nuuk, som hører under velfærdsdirektøren. I fagspecifikke spørgsmål refererer medarbejderne i administrationen i Ittoqqortoormiit til fagcheferne for området jævnfør den administrative organisationsplan. Figur 2: Organisationsdiagram Kommuneqarfik Sermersooq Administrativt organisationsplan Kommuneqarfik Sermersooq 2011 Borgmester Administrerende direktør Borgmestersekretariatet Løn Erhversudvikling Økonomisk udvikling og Regskab Sekretariat Tolkekontoret Rådhusets betjente Borgerforvaltn. TAS og PAA Strategisk Udvikling Velfærdsforvaltning Kommunikationsforvaltning Udviklingsforvaltning Anlægs- og Miljøforvaltning Staben Kommunikationsafdeling IT afdeling Staben Staben Afeling for Sundhed og Forebyggelse Afdeling for Voksen Omsorg Borgerservicecenter HR afdeling Skoleafdeling Areal- og bygningsmyndigheden Daginstitutionsafdeling Teknik og drift Afdeling for Børn og Familie Afdelingen for Arbejdsmarked Piareersarfik Kultur- og fritid By- og boligudvikling Natur- og bæredygtighed Afdeling for tværfaglig udvikling Børne- og ungdomsrådgivning 6

7 2. Historik 2.1 Historisk rids Tasiilaq er den største og synligste af de eneste to byer på hele den km lange grønlandske østkyst. Byen blev etableret i 1894 som missions- og handelsstation, da den Kongelige Grønlandske Handel den 26. august ankom med kaptajn Gustav Holm i spidsen (Tidsskriftet Grønland, 1994). Tasiilaq hed oprindeligt Ammassalik efter øen, som byen er beliggende på, og fjorden, men blev omdøbt i 1997 til Tasiilaq. Navnet Tasiilaq beskriver på grønlandsk byens beliggenhed i en indsø lignende bugt ved sammensætning af taseq og ilaq, som oversættes til henholdsvis sø og noget der ligner (www.wikipedia.com). Det samlede område for Tasiilaq og bygder kaldes fortsat Ammassalik, hvilket også var navnet på den selvstændige kommune før kommunesammenlægningerne i På grund af østisens afspærring for adgang fra havet, blev der først med Gustav Holms konebådsekspedition i 1882 skabt varig forbindelse til Ammassalik. Kolonien blev anlagt i 1894, og indtil 1963 styret direkte fra København. Herefter blev den underlagt de administrative og politiske organer på Vestkysten. Under 2. Verdenskrig havde landsfogeden i Vestgrønland dog udstrakt sin myndighed til Ammassalik. Indtil 1963 blev Amamssalik administreret efter andre regler end Vestkysten (Tidsskriftet Grønland, 1994). 2.2 Mærkedage Jubilæumsdatoer: Byen er grundlagt i 1894 og har 125 års jubilæum i Den femkantede kirke blev bygget i 1985 og har 50 års jubilæum i Den gamle kirke, som nu er museum er fra 1908 og har 125 års jubilæum i Skolen er bygget i 1957 og har 75 års jubilæum i

8 3. Geografi og klima 3.1 Geografi Tasiilaq ligger ca. 100 km syd for polarcirklen på den grønlandske østkyst på øen Ammassalik. Ammassalik-området er opdelt af tre store fjordsystemer; Sermilik, Ammassalik og Sermiligaaq, hvor Tasiilaq ligger beskyttet i en lukket bugt ved Ammassalik Fjords udmunding i Danmark Stræde (www.eastgreenland.com). Landskabet i området er karakteriseret af spidse bjergtinder, smalle, skarpkantede bjergkamme gennemskåret af store u-formede dale. Området har højder inde i landet på op til 2 km. Mange steder stiger fjeldet direkte fra kysten, men i dalene og på næs og øer findes jævne områder, hvor bosættelse er mulig (Tidsskriftet Grønland, 1994). 3.2 Klima Kilde: Tidsskriftet Grønland, 1994 December til marts måned er de koldeste måneder med en gennemsnitstemperatur på under -7 grader. Marts er den koldeste måned med en gennemsnitstemperatur på -8,1 grad. De varmeste måneder er juli og august, hvor middeltemperaturerne kan komme op på over 6 grader. Mest nedbør falder i november til marts, med januar som den måned, hvor der falder allermest nedbør, gennemsnitlig 120 mm. Mindst nedbør falder i juli måned, hvor gennemsnittet er 47 mm. (www.dmi.gl).vinteren i Tasiilaq kan således beskrives som relativ mild med megen sne. Tasiilaq er tæt på at have egentlig mørketid og midnatssol. Sommerdagene er derfor lange og nætterne er kun få timers tusmørke, mens vinterdagene kun bringe ganske få timers sollys. Kysten ved Tasiilaq rammes af kraftige faldvinde fra indlandsisen, kaldet piteraq. (www.denstoredanske.dk) En piteraq slår ned i løbet af få minutter, og de voldsomste middelvinde kan være på 40 m/s (140 km/t), mens vindstødene kan nå 70 m/s (250 km/t) - altså det af dobbelt orkanstyrke. DMI startede med at sætte opsætte piteraqvarsler efter en kraftig piteraq i Tasiilaq i 1970, hvor stormskaderne var så betydelige, at man efterfølgende overvejede at nedlægge byen. Når dette varsel modtages i Tasiilaq, aktiveres en advarselslamper, der blinker fra masten ved siden af kirken, så alle ser det (www.dmi.gl). 8

9 Lokalsamfundsprofil Tasiilaq Kilde: Det er normalt muligt at sejle i fjordene i Ammassalik-området fra slutningen af juni til begyndelsen af december. Om vinteren fryser fjordsystemerne til, så de ikke kan besejles. I stedet kan der køres på hundeslæde og snescooter over isen (www.eastgreenland.com). 4. Befolkning 4.1 Alder og køn Tabel 1. Befolkningen i Tasiilaq fordelt på alder og køn, Alder K M K M K M K M K M K M K M I alt I alt Kilde: Grønlands Statistik - statistikbanken januar Befolkningstallet i Tasiilaq i 2011 er på det højeste i perioden Befolkningstallet er steget 17,2 % i perioden. Til sammenligning er befolkningstallet i Nuuk i samme periode steget med ca. 22,1 %. Der er en mindre overvægt af mænd i Tasiilaq, og der har der været i hele perioden. 9

10 4.2 Bosætningsmønster Den største fraflytning fra Tasiilaq sker mod Danmark. Dernæst sker der en ca. lige stor fraflytning mod Nuuk og Qaasuitsup Kommunia. Et antal vælger også at flytte til Kommune Kujalleq. Der fremgang i antallet af indbyggere i Tasiilaq i kraft af, at borgere fra Ittoqqortoormiit og indbyggerne i bygderne på østkysten vælger at fraflytte disse. Figur 3. Bosætningsmønstre Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen,

11 4.3 Forsørgerbyrde børn og ældre Figur 4. Forsørgerbyrde I perioden er antallet af børn under 14 år i Tasiilaq er stigende, ligeledes er antallet af ældre. Der var 631 børn i alderen 0-14 år, og der var 81 ældre over 65 år i Det vil sige, at børn under 15 år udgør 31,6 % og alderspensionister udgør 4,1 % af den samlede befolkning i Tasiilaq. Tasiilaq er den eneste af kommunens byer, som har en stigning i antallet af 0-14-årige. 4.4 Arbejdsstyrke Figur 5. Arbejdsstyrke 11

12 Den potentielle arbejdsstyrke svarer til alle årige i årene , da befolkningen frem til 2008 havde mulighed for at gå på pension, når de flydte 63 år. Fra og med 2010 er pensionsalderen 65 år, derfor regnes den potentielle arbejdsstyrke som de årige fra Arbejdsstyrken i Tasiilaq i 2011 er 1284 personer, hvilket vil sige 64,3 % af byens befolkning. Andelen af den potentielle arbejdsstyrke i befolkningen i Tasiilaq har været let faldende i perioden. Der er en smule flere mænd end kvinder blandt den potentielle arbejdsstyrke. Sammenlignes der med Paamiut der havde et indbyggertal på i 2011, udgjorde den potentielle arbejdsstyrke 64,6 % af befolkningen. 5. Husstandsindkomst Tabel 2. Gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst, Kommuneqarfik Sermersooq Skatte- pligtig * Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Skatte- pligtig Dispo- nibel Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt Kilde: Grønlands Statistiks statistikbank, august 2011 * Der findes endnu ikke tal for 2010 I tabellen over gennemsnitlig skattepligtig og disponibel husstandsindkomst fremgår det, at begge har været faldende fra 2004 og frem til og med I 2009 er begge steget fra at have været på sit lavest i 2008 med en skattepligtig husstandsindkomst på ,- kr. og en disponibel husstandsindkomst på til i 2009 at være på henholdsvis ,- kr. og ,- kr. Der arbejdes på i fremtiden at kunne tilføje indkomstkategorier (relativ, implicit og tvangsvurderet fattigdom), der giver et billede af husstandsindkomsten i forhold til fattigdomsgrænsen. 12

13 6. Infrastruktur 6.1 Transportanlæg Adgangen til Tasiilaq sker via fly, bygdebåde og forsyningsskibe. I Tasiilaq er der en havn, der bl.a. består af en atlantkaj, som kan anløbes af Royal Arctic Lines atlantskibe dog ikke af de største atlantskibe. Der er siden 2005, hvor det første containerskib anlagde Tasiilaq, gennemført forstærkning af kajbelægning og baglandsareal, så containeroplag og kørsel med reachstackers er muligt (Transportkommissionen). Tabel 3. Besejling af byer og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq. Kilde: Kommuneqarfik Sermersooq, Anlægs- og Miljøforvaltningen, juli Som det fremgår af ovenstående tabel, er der skibsanløb i Tasiilaq fra juli til midt i november. Godstransport til og fra Tasiilaq foretages af forsyningsskibe fra Royal Arctic Line A/S. Royal Arctic Line A/S er også havnemyndighed i Tasiilaq. Forsyningsskibet kommer ca. syv gange i løbet af besejlingsperioden (Royal Arctic Line). 13

14 I sommer og efterårsperioden, indtil midt i november, kan man sejle med bygdeskibet M/S Johanna Kristina til og fra Tasiilaq og de omkringliggende bygder, dog med forbehold for is. En billet til koster ,- kr. Bygdeskibet sejler 2-3 gange om måneden til hver bygd i den isfri periode. Bådcharter er også muligt, hvis man ikke har egen båd (Royal Arctic Line). Air Greenland har afgange mellem Tasiilaq og Nuuk onsdag og lørdag. Der flyves via Kulusuk, hvor der er landingsbane til fastvingede fly. Mellem Tasiilaq og Kulusuk flyves i helikopter. Turen mellem Tasiilaq tager ca. 15 min., mens turen mellem Kulusuk og Nuuk tager ca. 1 time og 45 minutter. Et priseksempel på en af de billigere rejser mellem Tasiilaq og Nuuk med Air Greenland er t/r 7.024,- kr. Fra Kulusuk er der også helikopterflyvninger til Ammassalik-områdets øvrige bygder, til en pris af kr. for en returbillet. Det er Miittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavsvæsen), der står for opsynet med heliporten i Tasiilaq. Air Iceland flyver til Kulusuk onsdage og lørdage. En t/r billet fra Kulusuk til Reykjavik koster ca ,- kr. Der til kommer turen fra Kulusuk til Tasiilaq, en tur der ca. koster 1.572,- kr. Skal man videre til Danmark koster det fra Reykjavik til København ca ,- kr. Det vil sige i alt ca ,- kr. fra Tasiilaq til Danmark og retur. Anlægs- og Miljø forvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke været i stand til at levere de statistiske oplysninger vedrørende vejnet i Tasiilaq. Der arbejdes på at disse kan medtages for eftertiden Transportmidler Tabel 4. Transportmidler Nuuk Paamiut Tasiilaq Itt. Ivittuut Firmabil Privat bil Varebil Lastbil Taxa Udrykningskøretøj Bus Motorcykel Hundespand 0 0 (45,9) (33) 0 I alt køretøjer Kilde: Departement for Finanser, Skattestyrelsen dec & Department for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Dyrlægeembedet aug Note 1: Skat har ikke noget register over både, joller og snescootere. Der kan være forskel på hvordan skattestyrelsen og politiet laver opgørelser, idet skat er mest interesseret i køretøjets vægt, frem for dets art. Note 2: Der er registreret Ca. 30 ATV'ere i hele kommunen, men det er ikke oplyst hvor. Note 3: Antal hundespand er udregnet med et gennemsnit på 10 hunde pr. spand. Af tabellen ovenfor fremgår det, at der i Tasiilaq i alt er 94 køretøjer. Heraf to taxaer og en bus. Sammenholder man antallet af firmabiler og private biler med antallet af boliger, svarer det til, at 8,5 % af husstandene har bil. Der er ca. 46 hundespand i byen, regnet ud fra at der i gennemsnit er ti hunde i et spand, dette kan naturligvis variere. 14

15 6.2 Tekniske anlæg Tasiilaq fik i 2004 et vandkraftværk, som leverer energi til byen og de tilhørende bygder. Vandkraftværket ligger 3 km fra Tasiilaq by. Byens gamle elværk fungerer som nødelværk for vandkraftanlægget (www.nukissiorfiit.gl). I Tasiilaq er der følgende affaldsordninger: Tabel 5. Affaldsordning for Tasiilaq pr. 1. juli Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen, affaldsrapport 2011 I Tasiilaq bliver der indsamlet dagrenovation 2 gange om ugen og natrenovation tre gange om ugen. Dag- og natrenovationen bliver afleveret på dumpen til åben forbrænding. I Tasiilaq er der ikke et forbrændingsanlæg, så brændbart affald bortskaffes til dumpen. Risikoaffald håndteres af sundhedsvæsenet, derefter udskibes det til Danmark. 6.3 Byggeanlæg Der er ingen byggeanlæg såsom broer og tunneller i Tasiilaq. 6.4 Kommunikation og medier Man har i Tasiilaq adgang til de landsdækkende aviser Sermitsiaq og AG. Der er i Tasiilaq også en lille lokalnetavis, Sukagsaut, der fungerer både som en nyhedsavis og som opslagstavle. Man følger med i både radio- og tv-avisen fra KNR. 15

16 Der er en netcafé i Tasiilaq. Infobords med nyheder er tilgængelige på flere offentlige steder, og derudover er opslagstavler informationsmedier. Figur 6. ADSL- og mobilabonnementer Kilde: Tele Greenland A/S særkørsel, juli og august 2011 Af figuren fremgår det, at der i Tasiilaq er 258, der har et ADSL-abonnement, og 2.306, der har et mobilabonnement. Sammenholder man antallet af mobilabonnementer og befolkningstallet, har den voksne befolkning 1,7 mobiltelefon pr. person. Den voksne befolkning defineret som alle på 15 år og derover. Sammenholder man boligantallet med antallet af ADSL-abonnementer, har ca. 23 % af husstandene internet. 7. Boligforhold 7.1 Antal og type af bolig Tabel 6. Antal boliger i alt i Kommuneqarfik Sermersooqs byer, Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Kilde: Grønlands Statistik - statistikbank, juli 2011 Der er sket en stigning i antallet af boliger i Tasiilaq i perioden fra Stigningen i boligantallet i Tasiilaq på 13 % i perioden Til sammenligning er stigningen i boligantallet i Nuuk 215 i samme periode. Tasiilaq er den by i kommunen med det næst højeste antal af boliger. 16

17 Det har ikke været muligt at klarlægge hvilke boligtyper, der er repræsenteret i byen; om det er ejer-, andels-, leje- sociale eller offentlige boliger. Det kan dog fastslås, at der i 2011 er 73 boliger i Tasiilaq ejet af selvstyret og et ukendt antal ejet af kommunen (Boligstrategi. Faktarapport - byer. April 2011, COWI). 7.2 Sanitetsforhold Tabel 7. Sanitetsforhold 2010 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ingen el 0 Ikke indlagt vand 0 Vandtank Tørkloset Septiktank 6 0 Vaskeri Servicehus 1 Kilde: Anlægs- og Miljøforvaltningen - Kommuneqarfik Sermersooq & Nukissiorfiit I Tasiilaq er ca. halvdelen af byen kloakeret (Anlægs- og Miljøforvaltningen, 2010). Anlæg- og Miljøforvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke været i stand til at levere de statistiske oplysninger vedrørende sanitetsforholdende i Tasiilaq. Der arbejdes på at disse kan medtages for eftertiden. 7.3 Gennemsnitlig husstand Tabel 8. Gennemsnitlig antal personer pr. bolig, Nuuk 2,4 2,4 2,5 2,3 2,5 2,5 - bygder 2,3 2,2 2,1 1,9 1,9 1,9 Paamiut 1,8 1,7 1,8 1,7 1,8 1,7 - bygder 1,8 1,6 1,4 1,3 1,5 1,4 Tasiilaq 3,1 3,2 3,3 3,3 3,3 3,2 - bygder 2,5 2,4 2,5 2,4 2,3 2,2 Ittoqqortoormiit 3 2,9 3 2,9 2,8 2,6 - bygder 0,6 0,5 0, Kilde: Grønlands Statistik Den gennemsnitlige husstands størrelse i Tasiilaq har været stabil i perioden fra , med lige over 3 personer pr. husstand. Tasiilaq ligger i hele perioden højst i hele kommunen. 17

18 7.4 Boligventelister Tabel 9. Ventelister i Kommuneqarfik Sermersooq ved INI A/S og ISERIT, juli 2011 Størrelse 1- rums 2- rums 3- rums 4- rums 5- rums Husleje restancer Boligselskab INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT INI ISERIT By Nuuk ? 139 Paamiut ? 19 Tasiilaq ? 49 Itt ? 12 I alt i byerne ? 219 Kilde: Iserit A/S og INI A/S? INI kender ikke antallet af boliger/husstande med restance i hver by/bygd I Tasiilaq er der 253 personer på venteliste til en bolig ved INI og ISERIT tilsammen. ISERIT havde i 2011 huslejerestancer på 49 boliger i Tasiilaq. Det har ikke været muligt at få tilsvarende oplysninger om restanceboliger fra INI. 7.5 Hjemløse I 2010 var der 32 hjemløse i Tasiilaq (Kommuneqarfik Sermersooqs Borgerservice). Antallet af hjemløse i Tasiilaq er det næst laveste i kommunen, kun overgået af Ittoqqortoormiit der i 2010 havde 3 hjemløse. Samme år var der 133 hjemløse i Paamiut, der indbyggermæssigt er på størrelse med Tasiilaq. Der er ikke taget hensyn til at familiemedlemmer indlogerer sig hos hinanden osv. Der er ikke en varmestue for hjemløse i Tasiilaq. 8. Uddannelse 18

19 Der er én folkeskole i Tasiilaq, Tasiilami Alivarpi. Skolen blev bygget i Efter piteraq en i 1970 blev der bygget en ny skole, som stod færdig i I 1978 blev der tilbygget en gymnastiksal og i 1984 et værksted til værkstedsfag. Skolen blev udvidet og renoveret i 2001 og kunne i 2007 fejre skolens 50-års jubilæum (www.tasiilami-alivarpi.gl) 8.1 Folkeskolen Elevtal Tabel 10. Oversigt over antal elever i folkeskolen i Kommuneqarfik Sermersooq, / / / / /2010* 2010/2011 Nuuk Paamiut Tasiilaq Ittoqqortoormiit Ivittuut Qeqertarsuatsiaat Kapisillit Arsuk Sermiligaaq Kuummiut Tineteqilaaq Kulusuk Isortoq Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011, Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Inerisaavik. * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Skolen havde i skoleåret 2010/ elever. Det er en mindre stigning i forhold til det tidligere skoleår. Kigger man i bilag 1 fremgår det, at der i skoleåret 2010/2011 var en lærernormering i Tasiilaq på 62. Der var ansat 39 folkeskolelærere og 17 timelærere, det vil sige der var en lærerdækning med uddannede lærere på 62,9 %. Figur 7. Elever fra bygderne, der sendes til byerne i klasse Antallet af elever fra bygderne, der kommer til Tasiilaq for at afslutte folkeskolen er faldende. Et fald i antallet på næsten 50 % skete efter skoleåret 2006/

20 8.1.2 Specialundervisning Tasiilaq havde i skoleåret 2010/2011 kommunens laveste antal elever under vidtgående specialundervisning. Tabel 11. Antal børn under almen og vidtgående specialundervisning ASU 2006/ /2010* 2010/2011 % af det % af det % af det % af det % af det samlede VSU samlede ASU samlede VSU samlede ASU samlede VSU elevtal elevtal elevtal elevtal elevtal Antallet af elever, der modtager specialundervisning er stigende. I skoleåret 2010/2011 modtog 25,9 % af eleverne i folkeskolen i Tasiilaq almindelig specialundervisning, mens 9,6 % modtog vidtgående specialundervisning og fik dermed heller ikke fik en afgangseksamen. I forhold til kommunens andre byer, er specialundervisningstallene for Tasiilaq høje. Tabel 12. Specialundervisernes uddannelse, Tasiilaq / / / / /2010* 2010/2011 ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU ASU VSU Uddannede lærere med supplerende specialpædagogisk uddannelse Forskolelærere Ikke lærer- uddannede * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. Kilde: Folkeskolen i Grønland 2000/2001, 2002/2003, 2004/2005, 2006/2007, 2009/2010 og 2010/2011. Departement for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt Inerisaavik. ASU = Almindelig specialundervisning VSU = Vidtgående specialundervisning Der var i skoleåret 2010/ specialuddannede lærere, der underviste indenfor almen specialundervisning, mens der var otte specialuddannede lærere, der underviste indenfor vidtgående specialundervisning. % af det samlede elevtal Nuuk 33 1, , , , , ,1 Paamiut 15 4,6 2 0,6 16 6,3 9 3,5 21 8,4 9 3,6 Tasiilaq ,4 44 9, , , ,9 43 9,6 Itt. 0 0, , ,8 6 6,5 8 8,6 7 7,5 Kilde: Folkeskolen i Grønland 2006/2007, 2008/2009 og 2010/2011 * Det skulle have været skoleåret 2008/2009, men der er ikke udarbejdet en årsberetning for dette skoleår. ASU = Almindelig specialundervisning VSU = Vidtgående specialundervisning 20

21 8.1.3 Karakter Tabel 13. Oversigt over gennemsnit af samlede resultater i 11. og 12. klassernes afgangsprøver By Ittoqqortoormiit Tasiilaq Paamiut Nuuk Skoleår Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet Almen Udvidet 2009/ * - * - * - * (ny karakterskala) 2008/2009-6,2-6,4-6,9-7,7 2007/2008 5,3 6,4 6,4 8,5 6,4 8,2 7,4 8,2 2006/2007 6,5 6,8 7,2 7,6 7,1 8,0 7,2 8,2 2005/2006 6,8 7,7 6,6 8,1 6,4 7,0 7,4 8,1 2004/2005 6,4 7,1 6,7 7,7 7,1 7,9 7,3 8,1 2003/2004 6,7 7,9 6,7 7,9 6,7 7,6 7,1 8,1 2002/2003 7,1 8,0 6,7 8,0 7,0 7,9 7,4 8,0 2001/2002 7,2 7,6 6,6 6,9 6,8 8,4 7,1 8,4 2000/2001 7,7 7,8 6,2 7,2 6,7 7,7 7,3 8,3 Kilde: Specialkørsel på Inerisaaviks karakterdatabase, Departement for Uddannelse og Forskning, juli 2011 * Fra og med 2009/2010 anvendes den nye karakterskala GGS. Dvs. A, B, C, D osv. Tallet findes, men er ikke med her, da det ikke umiddelbart kan sammenlignes med de øvrige år. Fra 2009/2010 og frem vil man kunne sammenligne. Note 1: Fra og med skoleåret 2008/2009 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje, man går nu i skole til og med 10. klasse. Karakterniveauet i Tasiilaq ligger lige omkring karakterniveauet i Ittoqqortoormiit og Paamiut. Almenlinje ligger generelt under niveauet i Nuuk, mens udvidet linje er lige under eller det samme som i Nuuk. I skoleåret 2007/2008 er karaktergennemsnittet i Tasiilaq højere end i Nuuk på udvidet linje, men niveauet falder i skoleåret 2008/2009 til at være det laveste i perioden Tabel 14. Antal der afslutter folkeskolen År By Itt. Tasiilaq Paamiut Nuuk I alt i kommunen 2002 almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt almen udvidet I alt Kilde: Specialkørsel fra Inerisaaviks database, Departement for Uddannelse og Forskning, IIN juni 2011 Note: Fra og med skoleåret 2009/2010 er der ikke længere en opdeling på almen og udvidet linje. Antallet af elever i Tasiilaq, der færdiggør folkeskolen svinger mellem 31 og 61 i årrækken

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Qeqertarsuatsiaat. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Qeqertarsuatsiaat Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Kapisillit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Kapisillit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Ittoqqortoormiit. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Ittoqqortoormiit Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet,

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Arsuk. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Arsuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq

Lokalsamfundsprofil. Paamiut. Foto: Asiaq Lokalsamfundsprofil Paamiut Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil?

Hvad er formålet med lokalsamfundsprofilerne? Om udarbejdelsen af lokalsamfundsprofilerne? Lokalsamfundsprofil Nuuk. Hvad er en lokalsamfundsprofil? Lokalsamfundsprofil Nuuk Foto: Asiaq 1. udgave 2012 Hvad er en lokalsamfundsprofil? Et lokalområde kan beskrives som et geografisk afgrænset område, der rummer alle faser og facetter i livet, orienteret

Læs mere

Lokalsamfundsprofil Paamiut

Lokalsamfundsprofil Paamiut Lokalsamfundsprofil Paamiut Indhold 1. Politisk system og lokal administration... 4 1.1 Politisk system... 4 1.2 Lokal administration... 4 2. Historik... 5 2.1 Historisk rids... 5 2.2 Mærkedage... 6 3.

Læs mere

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper

Restgrupper Hele landet og kommunevis. Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Restgrupper Hele landet og kommunevis Elever fordelt på efterskoler, GU mm., erhvervsuddannelser og restgrupper Det statistiske beredskab - 1 I udviklede Inerisaavik et statistisk indikatorsystem til monitorering

Læs mere

Projekt Ny organisationsstruktur

Projekt Ny organisationsstruktur 1. Vision Kommuneqarfik Sermersooq er en kommune i fremdrift, der prioriterer udvikling, vækst og nytænkning. Med borgeren i centrum skal kommune til stadighed udvikles, således at borgerne opnår den bedst

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia

Restgruppeprofiler for afgangseleverne 2010 i Qeqqata Kommunia Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Ilisimatitsissut Notat Uunga Til Assinga uunga

Læs mere

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012

Ungdom og Uddannelse. Tasiilaq 2012 Udarbejdet for Sermersooq Erhvervsråd af focus november 2012 INDHOLD 1.0. INDLEDNING 2 2.0. RESPONDENTER 2 2.1. RESPONDENTERNES BAGGRUND 3 2.2. NUVÆRENDE STATUS 3 3.0. RESUMÉ 3 3.1. FOLKESKOLENS ELEVER

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune

Tværfaglighed i et ungeperspektiv. Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune Tværfaglighed i et ungeperspektiv Uddannelsesparathed og frafald i Middelfart Kommune UU-Lillebælt, sept. 2012 Indledning På de følgende par sider kan du læse om uddannelsesparathedsvurderingerne i 2012,

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI

TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI AEU 1 december 2010 Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 46 + 3546 = 2. 354 214 = 3. 32 18 = Afrund til 1 decimal 14. 2,38 15. 1 6 4 4. 215 : 5 = Løs ligningen 5. x + 9 = 18 x = 6. 7 x = 35 x = 16. 17.

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland

Alkohol- og Narkotikarådet. Grønland Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik PAARISA Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse PAARISA Box 1001 3900 Nuuk E-mail: Paarisa@nanoq.gl Alkohol- og Narkotikarådet i Grønland Årsberetning 2010

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat

Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq. Møde. Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00. Referat Forside Bygdebestyrelsen Kulusuk, Tiniteqilaaq, Isortoq Møde Tirsdag den 10. Marts 2015 kl. 13.00 Referat Medlemmer Formand, Justus Poulsen James B. Ignatiussen Bendt Abelsen Otto Nakinge Peter Jonathansen

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Rejseholdet - Grønland. Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Rejseholdet - Grønland Terapeutisk behandlingsindsats for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Lidt om mig Ivalu Nørreslet, cand.mag. fra Roskilde Universitet, Danmark AC-Fuldmægtig

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole

Kommuneqarfik Sermersooq. Reduktionskatalog. Udvalget for Børn, Familier og Skole Kommuneqarfik Sermersooq Reduktionskatalog Udvalget for Børn, Familier og Skole 1 Indholdsfortegnelse 1 BESPARELSER KONTO 41 BØRN OG UNGE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2 BESPARELSER KONTO 50 - DAGINSTITUTIONER..

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258

Erhvervsservice og iværksætteri 064867 2.258 2.258 2.258 2.258 53 A. Driftsvirksomhed 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger 25.119-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 24.367-9.607 Heraf refusion -60-60 -60-60 Jordforsyning 0022 276-979 276-979 276-979 276-979

Læs mere

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der

Læs mere

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen

Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Seminar om efterværn i Ilulissat november 2010 vedr. Piareesarfiit i Grønland v/ Marie Pedersen Den lokale erhvervsskole, daværende STI, startede i 1988, før det, var der aftenskole for de voksne, som

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Handicaprådet. Referat

Handicaprådet. Referat et Forside et Referat Tirsdag 12. maj 2015 kl. 10:00 til 12:00 Grethes kontor, ISI bygning 2. sal Medlemmer Karin Pedersen Thorsen, Formand (Nuuk) Eli Abelsen, Næstformand(Tasiilaq) Jørgen Jeremiassen

Læs mere

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse

Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse Udviklingen i elevprofiler og i antallet af elever på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse 2012 Indhold Indledning... 3 Datagrundlaget... 3 Elevprofilerne i dag... 4 Udviklingen

Læs mere

Tabeller og diagrammer

Tabeller og diagrammer Tabeller og diagrammer Udarbejdet af: Niels Jørgen Andreasen, VUC Århus nja@vucaarhus.dk Modul,7 - tabeller og diagrammer Side 7 : Tabellen og diagrammet herunder viser, hvor mange børn der blev født i

Læs mere

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner

Hovedoversigt til budget Hele 1000 kroner Hovedoversigt til budget 28 Regnskab 2006 Budget 2007 Budget 2008 Udgift Indtægt Udgift Indtægt Udgift Indtægt A. DRIFTSVIRKSOMHED (INCL. REFUSION) miljøforanstaltninger......................... 13.459

Læs mere

Bilag 1 Regnskabsbemærkninger 2 cifre

Bilag 1 Regnskabsbemærkninger 2 cifre Bilag 1 Regnskabsbemærkninger 2 cifre 10 - Udgifter til folkevalgt R2013 B2014 AB2014 R2014 B2015 1001 - Kommunalbestyrelsen 6.839.686 5.849.000 6.373.000 6.315.297 6.409.000 1002 - Bygdebestyrelser 2.482.924

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse

Uddannelsesvalg. Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011. Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Uddannelsesvalg Statistisk oversigt pr. 15. marts 2011 Ungdomsuddannelsesønske efter 9. og 10. klasse Indholdsfortegnelse Forod 3 Tilmelding efter 9. klasse 4 Tilmelding efter 10. klasse 5 Fra 9. klasse

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014

NOTAT. Folkeskolen afsluttende evaluering INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING. Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING NOTAT Ulloq/dato : 14. oktober 2014 Vedr.: Folkeskolens landsdækkende afsluttende prøver 2014 Folkeskolen afsluttende evaluering Dette notat giver en status

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bilag. Grønlands Selvstyre Boligstrategi Faktarapport - bilag Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Boligstrategi Faktarapport - bilag Maj 2011

Læs mere

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere).

NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). NIISIP er en landsdækkende (lille) socialrådgiverforening med ca. 50 medlemmer, (der er ca. 230 socialrådgivere). I vores forening NIISIP, er vi glad for at deltage i konference og workshop om kvinder,

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3

Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 2 2. CENTRALADMINISTRATIONEN 3 2.1 DEPARTEMENTET FOR SOCIALE ANLIGGENDER 3 2.2 DEPARTEMENTET FOR KULTUR, UDDANNELSE, FORSKNING OG KIRKE 5 2.3 DEPARTEMENTET FOR SUNDHED 5 3.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1 Forord Naalakkersuisut nedsatte i 2009 en Transportkommission, der skulle give forslag til billige, effektive og samfundsmæssigt ansvarlige transportmuligheder

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015

på ansøgninger modtaget fra juli og august 2015 juli og august Bevillinger i september juli & august : Ane Lone Bagger Linda Bagger 12.000 Frank Bagger udvekslingsophold i USA for Linda Bagger arrangeret af AFS Interkultur Danmark fra sommeren til sommeren

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune

NOTAT. Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune NOTAT Dato: 6. juni 2014 Uddannelses- og beskæftigelsesstatistik for unge 15-24- årige i Ringsted kommune Det skal indledningsvist nævnes, at notatet er struktureret omkring først at se på de 15-17-årige

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Kommuneqarfik Sermersooq Ulloq/dato : 17. marts 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.02 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne omfatter

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Tilskudsregler indenfor. fritid og idræt i. Kommuneqarfik Sermersooq

Tilskudsregler indenfor. fritid og idræt i. Kommuneqarfik Sermersooq Tilskudsregler indenfor fritid og idræt i Kommuneqarfik Sermersooq Udarbejdet af: Forvaltningen for Børn, Familie og Skole Kommuneqarfik Sermersooq 1 Indhold Tilskudsregler i Kommuneqarfik Sermersooq...

Læs mere

Økonomiudvalget. Dagsorden

Økonomiudvalget. Dagsorden novem Forside Dagsorden Fredag den 16. januar 2015 kl. 13.00 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Justus Hansen (D) Uju Petersen (IA) Charlotte Pike (IA) Martha Abelsen (S) Ane Egede Mathæussen (S) Per Berthelsen

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør

Oqaatsinik Pikkorissarfik, Sisimiut Modt./Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Kursusgodtgørelse Instruktør Niuernermik Ilinniarfik, Qaqortoq Modtager/Firma Kursets art Rejseudgifter Kost/logi Produktkendskab 316.201,00 306.506,00 Kursusgodtgørelse Bilag 3a - Brancheskolerne Instruktør RejseIkost/logi 67.842,25

Læs mere

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse

Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland

Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland Arbejdsgruppen for bæredygtig regional udvikling i Arktis Foresight 1: Visionsfasen Referat fra lokale workshops i Grønland Alluitsup Paa og Qaqortoq, Grønland Introduktion Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere