Landvæsensnævnet. Vandsynet var udpræget lokalt, hvorfor afgørelser kunne være præget af andre forhold end de rent faglige.

Transkript

1 Landvæsensnævnet Nævnets historie, dets arbejdet, kendelser m.v. og hvor det historiske materiale befinder sig i dag, belyst ud fra det materiale som Nordjyllands Amt afleverede til landsarkivet i Viborg ved strukturreformen i Den historiske baggrund for oprettelse af Landvæsensnævnet 1949 findes i den betænkning, som den kommission landbrugsministeriet nedsatte i 1933, afgav i Betænkningen var grundlaget for lov 213 af 31. marts 1949, der trådte i kraft den 1. november Siden 1858 havde Vandsynsmændene været første instans ved behandling af sager ved private vandløb, samt sager ved de mindre vandløb som var underlagt tilsyn af sogneråd og byråd. Vandsynsmændene var udnævnt af amtsrådet efter indstilling fra sognerådet/byrådet. Alt efter sognets/byens geografiske størrelse skulle der efter 1858 loven udmeldes 2-4 personer. Personer som ikke havde nogen egentlig faglig uddannelse på området. Dette forhold bevirkede ofte, at kendelser var behæftet med formelle mangler, samt at de ikke kunne stå for en nøjere prøvelse. Der blev ikke indbragt ret mange sager for de enkelte lokale vandsyn hvorfor vandsynsmændene ikke fik meget erfaring i deres embedsperiode. Vandsynet var udpræget lokalt, hvorfor afgørelser kunne være præget af andre forhold end de rent faglige. Vandsynet havde heller ikke mulighed for at tilkalde personer med tekniske sagkundskaber. Det forhold, at vandsynsmændene skulle føre tilsyn med vandløbenes vedligeholdelse og samtidig også træffe administrative afgørelser, gav anledning til nogen misfornøjelse. Denne situation er vi tilbage ved i den nuværende vandløbslov, og det giver da også under tiden misfornøjelse i dag. Loven om landvæsensretter fra 1949 forsatte næsten uændret frem til 1970, hvor der i forbindelse kommunalreformen blev foretaget nogen administrative ændringer. Med ændring af vandløbsloven i juni 1982, blev praktisk taget alle Landvæsensnævnet opgaver i forbindelse med vandløbsloven fjernet. Nævnet havde forsat opgaver inden for vandindvinding og i relation til hegnsloven. Efter at vandløbsloven blev ændret den 19. maj 1992 til ikrafttrædelse den 1. juli 1992 havde landvæsensnævnene ikke længere opgaver indenfor vandløbs området. Med lov 466 af 7. juni 2001 blev lov om landvæsensretter ophævet med virkning fra 1. juli De i kommissionens betænkning fra 1941 nævnte forhold førte til, at Landvæsensnævnet ved vedtagelsen af loven i 1949 fik følgende geografiske udstrækning og sammensætning. Det blev nedsat et landvæsensnævn i hver retskreds, og for hvert område blev der udnævnt en fast formand samt en stedfortræder. Udnævnelsen gjaldt for 4 år og var sammenfaldende med valgperioden for kommunalbestyrelsen. 1

2 For hver købstad- og landkommune blev der ligeledes for en 4 årrig periode udnævnt 2 nævnsmænd af kommunalbestyrelsen. Nævnsmændene var forpligtiget til at indtræde i nævnet, når formanden krævede det. Når der fremkom en sag, skulle formanden tager sagen under overvejelse og om nødvendigt nedsætte en vandvæsensret, som bestod af formanden og de 2 nærmeste bosiddende nævnsmænd. De nødvendige inhabilitetsregler m.v. var indbygget i loven. Landvæsensnævnet skulle føre en protokol, der kort fremstillede forhandlingerne og de fremsatte påstande m.v. Når sagen var tilstrækkeligt oplyst, traf landvæsenet en afgørelse, en såkaldt kendelse som blev indskrevet i nævnets protokol og var dermed retsgyldig. Forlig/aftaler som formanden skønnede egnet til godkendelse, indførtes ligeledes i nævnets protokol og var derved retsgyldig. Når sagen var afsluttet, tilstilles parterne en udskrift af kendelsen, endvidere fremsender formanden sagens akter til vedkommende amt. Ofte blev der også til sendt en udskrift af kendelsen til vedkommende kommune og landbrugsministeriet. Amtet opbevarede de fremsendte akter (bilag) og de tilhørende protokoller. Sagerne fra Landvæsensnævnet blev ved strukturreformen f.s.v. angår Nordjyllands Amtskommune overdraget til landsarkivet i Viborg. Hvordan finder man frem til en kendelse/sag. Da landbrugsministeriet havde bemyndigelse til at dele eller flytte områder af retskredse til andre retskredse tør jeg ikke give en entydig opskrift på en fremgangsmåde, men give en beskrivelse af hvilke muligheder, der findes. En ting er sikre, hovedparten af kendelserne/sagerne ligger i Viborg men der kan være mangler, og disse sager findes sandsynligvis ikke. Så start på landsarkivernes hjemmeside Find søgeprogrammet Daisy på forsiden. Skriv Landvæsensnævn i første felt og søg. Der fremkommer nu en lang liste med arkivskaber (den administrative enhed som har skabt/samlet papirerne til sagen). Find den retskreds, hvor sagen oprindelig førte til. Ved at anvende nedenstående kort m.v. kan man finde det område eller den retskreds, hvor man skal forsætte søgningen. Når man har klikket sig ind på arkivskaberen, (retskredsen) vil man som ofte under landvæsensnævn finder 3 arkivserier, nemlig: Forhandlingsprotokoller 2

3 Sager Sagsregister Udfor arkivserie står årstal for den periode, hvor der findes materiale indenfor det pågældende område samt sagsnummer indenfor den pågældende periode. Kender man sagsnummret, bestiller man den kasse/sag som man ønsker at se nærmere på. Ønsker man kun at se kendelsen og er god til at læse håndskrift, bestilles den forhandlingsprotokol der dækker den pågældende periode. Kender man kun et årstal, kan man vælge at bestille forhandlingsprotokollen og i den finde den pågældende sag/kendelse eller bestille alle de sager, som er behandlet det pågældende år og kigge dem igennem. Oprindelig fandtes der en kortbog/mappe, hvor alle de sager, som havde været behandlet ved alle landvæsensnævne i Hjørring amt, Aalborg amt og fra 1970 i Nordjyllands Amtskommune var markeret på den geografiske lokalitet med sagsnummer og årstal, men den bog er tilsyneladende bortkommet eller pakket væk ved overdragelsen til landsarkivet. En anden mulighed er, at søge i sagsregisteret. Inden hele arkivet for landvæsensnævn i Nordjyllands Amtskommune blev overdraget til landsarkivet blev alle kartotekskortene/sagsregisteret over sagerne ind scannet og langt på en fil i det såkaldte e-arkiv. Nogle kommune har hentet dette materiale hjem. Det er ikke alle kartotekskortene der er udfyldt på en informativ måde, men med lidt lokal kendskab er der muligheder. Nedenfor er vist et par eksempler fra Nibe retskreds (adskiller sig ikke fra de øvrige). Kartotekskortene er mangelfulde i deres stedangivelse, men sags nr. og årstal kan anvendes. 3

4 Sagsregisteret er ordnet i retskredse med fortløbende sagsnummer og påført årstallet for oprettelsen af sagen. Inden for retskredsen er angivet hvilken kommune sagen er hjemmehørende i. Så ved at gå ind i filen over scannede nævnssager og søge under den pågældende retskreds kan man finde de nævnssager, der er afholdt i en bestemt kommune i et bestemt år. Ved at anvende nedenstående materiale - kort og register - skulle de være muligt, at finde hovedparten af nævnssagerne i Nordjyllands Amtskommune. Der er 2 perioder og 1970 ca Materialet fra dækker Hjørring amt og Aalborg amt og fra 1970 Nordjyllands Amtskommune. Indeholder sagen/kendelsen en afgørelse som pålægger en anden ejendom en byder/rettighed lod landvæsensnævnet sædvanligvis kendelse tinglyst på de berørte matrikelnumre så der kan være en mulighed i tingbogen for at finde kendelsen eller sagsnummeret. Evt. kan Det Danske Hedeselskabs kort over udførte dræningssager i Danmark give et fingerpeg om et års tal for et evt. projekt i et geografisk område. 4

5 Hjørring amt Horns Herred, Frederikshavn og Skagen Købstæder Frederikshavn Hirtshals Hjørring 1955 Læsø Sindal Skagen

6 Brønderslev Købstad Brønderslev Dronninglund Hjørring Løkken Vrå Pandrup Sæby 1957 Åbybro 1963 Aalborg Hjørring Købstad Brønderslev Hirtshals Hjørring Løkken Vrå Sindal Sæby Sæby Købstad og Dronninglund Herred Brønderslev Dronninglund Frederikshavn Hjørring Sindal 1969 Sæby Aalborg 1959 Hvetbo og Øster Han Herred Brovst Fjerritslev Pandrup Åbybro

7 Aalborg amt Gislum Herred protokol 1 lbn. 1 og 2 Brorstrup -Haverslev Gislum Louns Alstrup Oue Valsgård Ravnkilde Rold Vebbestrup Rørbæk Grynderup Tisted Binderup Ulits Foulum Vognsild

8 Hellum Hindsted Herred protokol 2 lbn. 1-3 Als Astrup Storarden Gerding Blenstrup Bælum Solbjerg Fræer Hadsund Kongerslev - Komdrup Oue Valgsgaard Rebild Vebbestrup Rostrup Skibsted Lyngby Skørping Løgstør Købstad protokol 3 lbn. 1-3 Farstrup Gundersted *? Haubo Kornum Løgsted Louns Alstrup Lundby Løgstør 1968 Næsborg Salling Overlade Ranum Malle St. Ajstrup 1952 Strandby Farsø Ulits - Foulum Ulstrup V. Hornum Hyllebjerg Vilsted Vindblæs Aars Nørresundby Købstad protokol 6 lbn 1-5 Hals Horsens Hammer Nørresundby Sulsted Hvorup Ulsted Vadum V. Ø. Hassing Aaby - Biersted

9 Nibe Købstad protokol 4 lbn 1-4 Aarestrup Bislev Blære Ejdrup Buderup Gravlev Ellidshøj Svenstrup Farstrup Gundested *? Hasseris Lundby Nibe Nørholm Sebber Skivum Giver St. Ajstrup Sønderup Suldrup Sønderholm Frejlev Veggerby Vokslev Ø. Hornum Aalborg Købstad protokol 5 lbn 1-5 Ellidshøj Svenstrup Ferslev Dal l - Volsted Gudum Lille Vorde Hasseris Kongerslev Komdrup Mou Nørre Tranders Romdrup Klarup Sdr. Tranders Sejlflod Storvorde Aalborg

10 Nordjyllands Amtskommune fra Det kan være lidt vanskeligt at overskude og huske hvilke sogne/kommuner der blev sammenlagt i 1970,men vedlagte kort giver et overblik. Kortene er ikke 100 %, idet der i 1970 skete rettelser af enkelte kommune grænser. Aggerborg, hørte til Løgstør Kommune, medens Skræm, Haverslev og Bejstrup sogne kom til Fjerritslev Kommune. Åby og Biersted blev sammenlagt med kommuner/sogne fra Hjørring Amt og blev til Pandrup Kommune. Drøstrup, Hørby og Øls blev sammenlagt med kommuner/sogne fra Randers Amt og blev til Hobro Kommune Aalestrup Kommune, bestod af kommuner/sogne fra Viborg Amt, men blev lagt til Nordjyllands Amtskommune i Fjerritslev Kommune, blev sammensat af kommuner/sogne fra henholdsvis Thisted og Hjørring amt. 10

11 Fra 1970 blev Hobro fra Randers Amt sammenlagt med en række andre sogne i området og overflyttet til Nordjyllands Amtskommune. *¹ Til retskreds nr. 76. Fjerritslev hører følgende kommuner Brovst, Fjerritslev og Løgstør *² Til retskreds nr. 77. Nibe hører følgende kommuner Farsø, Nibe og Års *³ Til retskreds nr. 78. Aalborg by og Herredsretskreds hører følgende kommuner Hals, Sejlflod, Åbybro, Støvring og Aalborg *⁴ Til retskreds nr. 79. Terndrup hører følgende kommuner Arden, Hadsund og Skørping *⁵ Til retskreds nr. 80. Hobro hører følgende kommuner Hobro, Nørager og Ålestrup *⁶ Til retskreds nr. 81. Sæby hører følgende kommuner Dronninglund og Sæby *⁷ Til retskreds nr. 82. Frederikshavn høre følgende kommuner Frederikshavn, Læsø og Skagen *⁸ Til retskreds nr. 83. Hjørring, - hører følgende kommuner Hirtshals, Hjørring, Sindal samt Løkken-Vrå - hvor kartotekskortene er til Løkken -Vrå kommune vides ikke. *⁹ Til retskreds nr. 84. Brønderslev - hører følgende kommuner Brønderslev og Pandrup 11

12 Brønderslev og Sæby retskreds Brønderslev*⁹ Dronninglund*⁶ Pandrup*⁹ Sæby*⁶ Frederikshavn og Ø. Og V. Han Herred Brovst*¹ Farsø*² Fjerritslev*¹ Frederikshavn*⁷ Hirtshals*⁸ 1972 Læsø*⁷ Løgstør*¹ Sindal*⁸ Skagen*⁷ Åbybro*³ Års*² Nibe Retskreds Farsø *² Løgstør*¹ 1970 Nibe*² Støvring*³ Aalborg*³ Aars*² Nørresundby og Aalborg Retskreds Hals*³ Nørresundby*³ Sejlflod*³ Støvring*³ Åbybro*³ Aalborg*³

13 Terndrup og Hobro Retskreds Arden*⁴ Hadsund*⁴ Hobro*⁵ Nørager*⁵ Skørping*⁴