Vejle-Egeskov Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

Transkript

1 Vejle-Egeskov Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 38

2 Billedet er taget fra registreringspunktet sydøst for Heden, og viser intensivt dyrkede landbrugsflader, som inddeles i et åbent afgrænset storskala landskab af sporadisk bevoksede diger og sprede mindre skove. Søbysøgård er en af de 6 hovedgårde, der findes i karakterområdet og fremstår som visuelle oplevelsesmulighed. I områdets sydlige del ligger vandmøllen Lydinge Mølle med møllehjulet bevaret. Møllen ligger tæt ved vejen og erkendes derfor let. 2

3 Nøglekarakter Intensivt dyrkede landbrugsflader i bølget terræn, som inddeles i et åbent afgrænset storskala landskab af sporadisk bevoksede diger og sprede mindre skove. Beliggenhed og afgrænsning Vejle Moræneflade dækker et areal på ca ha og strækker sig fra Stenstrup Issø i syd, videre nord på forbi Kværndrup og Ringe til landsbyerne Nørre Søby og Vejle syd for Odense. Den nordvestlige del af området afgrænses af overkanten af Odense Ådal. Den vestlige del af området afgrænses af Odense Ådal og Sallinge Dødislandskab. Mod syd afgrænses området af Korinth Dødislandskab og Stenstrup Issø, mens det mod øst afgrænses af Kværndrup Moræneflade, Årslev Ringe Moræneflade samt Højby Ørbæk Moræneflade. Fra den sydlige grænse af området til den nordlige grænse er en afstand på ca. 17 km. Bredden af karakterområdet er ca. 14 km. Centralt i området indsnævres karakterområdets bredde dog til ca. 2,5 km pga. Sallinge Dødislandskab, som strækker sig ind i området og nærmest deler karakterområdet over i to dele en nordlig og en sydlig. Karakterområdet er beliggende i Faaborg-Midtfyn kommune. Landskabstype Yngre morænelandskab/dyrket/klasse 3 Naturgrundlag Bogstavkode: (Morænelandskab fra sidste istid, moræneler, bølget) Geomorfologi Området ligger som en langstrakt lavere liggende og let bølget moræneflade mellem højere liggende og mere kuperede morænelandskaber i øst og de dødis- og randmoræneprægede, og dermed kuperede landskaber, imod vest. Jordtype Den dominerende jordtype i hele karakterområdet er moræneler. Variationer forekommer dog. Fra Vantinge til nord for Heden findes i et bælte med smeltevandssand og grus, og mellem landevejen, som gennemskærer den nordlige del af området, og Odense Ådal findes en del områder med ferskvandsdannelser. Disse findes især i til knytning til Vittinge Å, Lindholm og Køllenbjerg Mose. Jordbunden i den centrale del omkring Boltinggårds Enemærker udgøres af smeltevandssand og grus, mens jordbunden i den sydlige del af karakterområdet præges af Landskabskarakteren Landskabskarakteren er betinget af en bølget moræneflade, som har været grundlaget for udbredelsen af jordbrug, med intensiv dyrkning, drevet af middelstore gårde. Området er præget af middel/storskala jordbrug i omdrift samt små/middelstore løvskovsområder, som ligger spredt i området. Bebyggelsen, som er meget velholdt, består af mange mindre landsbyer, husmandssteder og gårde langs vejene samt gårde som ligger tilbagetrukket fra vejen. De overordnede landskabsrum afgrænses af skovene, mens landskabsrummene opdeles af bevoksede diger af forskellig bevoksningstæthed, som primært betinger en åben afgrænsning. Muligheden for at se langt findes mange steder, og landskabet opleves som et middel-/storskala landskab med et svagt mønster. Strukturen præges primært af landbrugs- og skovflader som brydes af linier i form af de bevoksede diger. Antallet af landskabselementer får området til at fremstå med en sammensat kompleksitet. Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring udskiftningen, hvor jorderne blev fordelt ved blok-, kam- og stjerneudskiftninger. Søbysøgård, Boltinggård, Egeskov og Lydinge Mølle fremstår som kulturmiljøer med visuelle oplevelsesmuligheder. Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse afspejles i den fortsatte landbrugsdrift, de større sammenhængende skovområder, de bevarede hovedgårdsstrukturer samt hegnsstrukturen. Området har været præget af en del engog mosearealer, som i dag enten er inddraget til landbrug eller sprunget i skov og krat. Nybebyggelse fra omkring 1910 og af nyere dato forekommer spredt i området. De fleste landsbyer er ikke vokset nævneværdigt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende landskabselementer afspejles i den gode vedligeholdelse af bebyggelsen og hegnsstrukturen. Højspændingsledningerne, Kværndrup, Svendborg Landevej samt vindmøllerne i og uden for karakterområdet er alle elementer, som virker forstyrrende på landskabskarakteren i større dele af karakterområdet. smeltevandssand og grus i de skovbevoksede områder samt ferskvandsdannelser omkring åer og vandhuller. Terræn Terrænet i området er jævnt til bølget og ligger i gennemsnit m.o.h. Generelt er højdeforskellen mellem lokale bakketoppe på omkring 5-10 højdemeter. Overordnet set findes et let fald i terrænet fra øst mod vest. 3

4 Kompleksitet Der er ingen markant variation mht. jordtype og terræn. Hydrologi Åerne Hårup Å, Sallinge Å og Vittinge Å gennemskærer området fra øst mod vest i deres løb mod Odense Å i vest. I tilknytning til åerne Hårup Å og Vittinge Å findes enkelte mindre lavbundsområder. Derudover findes små vandhuller spredt i hele området. Arealanvendelse og landskabselementer Bevoksningsmønster Bevoksningsmønsteret i området udgøres af større sammenhængende skovområder, småplantninger omkring en del af bebyggelsen, krat omkring vandhuller, bevoksede diger samt alléer langs veje og indkørsler til gårde. Skovområdernes størrelse varierer mellem ca. 10 og 210 ha og udgøres af en blandet løvtræsbevoksning (bl.a. eg, ask, ahorn og bøg) med indslag af nål. Fredskov, Fuglehave og de andre skovområder omkring Lindholm, ligger i områder som oprindeligt udgjordes af engarealer, og som angiveligt er sprunget i krat og blevet til vild skov. Det samme gælder skovområderne omkring Køllenbjerg Mose og SV for Volstrup. Småplantninger omkring bebyggelse forekommer jævnt fordelt i hele området. Artssammensætningen er som udgangspunkt meget blandet. Omkring vandhuller og mindre søer står der som oftest tæt kratbevoksning. Denne udgøres af forskellige løvtræsarter og nål. Hovlung, som ligger syd for Nørre Søby, fremstår dog meget tydeligt med udsigt til den frie vandflade, idet dette område naturplejes. Området præges af bevoksede diger med varierende bevoksningstæthed. I området nord for Allested er en stor del af digerne græsbeklædte uden nogen videre bevoksning. I området omkring Heden og over til Ringe er digerne bevokset af lange samt fragmenterede tætte hegn, som er levn fra udskiftningstiden. Digerne her er dog også jævnligt udelukkende græsbeklædte. Orienteringen af de lange bevoksede diger er i en stjerne ud fra landsbyerne. Syren er særligt karakteristisk for denne del af karakterområdet. I den sydlige del af karakterområdet er digerne sporadisk bevoksede og artssammensætningen mere varierende. Spredt i hele karakterområdet findes strækninger med alléer langs vejene og langs indkørslerne til gårdene. Disse alléer udgøres af bl.a. ask, birk, røn, kastanje og ahorn. Dyrkningsform Dyrkningsformen i karakterområdet udgøres primært af intensivt dyrkede fuldtidsbrug (jordbrug og husdyrhold) og enkelte fritidsbrug i udkanten af byerne. Husdyrholdene udgøres primært af svinebrug. Bebyggelsesstruktur Bebyggelsesstrukturen i området udgøres af landsbyer, gårde og husmandssteder. Landsbyerne ligger spredt i hele området - dog i forskelligt mønster og varierer i størrelse ved at bestå af en samling huse og gårde til at være en egentlig landsby. Det er karakteristisk, at bebyggelsen i de større landsbyer udgøres af de oprindelige gårde, beboelseshuse fra omkring år 1900, samt huse af nyere dato. En del af de gamle mindre bindingsværksgårde er total renoveret og overgået til ren beboelse. De større gårde er som hovedregel stadig i landbrugsmæssig funktion. I den nordlige del ligger landsbyerne spredt med en indbyrdes afstand på ca. 2-3 km og udgøres af en klyngebebyggelse, som er opstået omkring oprindelige gårdsamfund. I den sydlige del ligger byerne rundt langs grænsen. De er mindre i størrelse og ligger som vejbyer med en langstrakt form. Nørre Lyndelse, Nørre Søby, Vejle, Allested, Heden, Vantinge, Geste-lev og Espe er områdets største byer og er alle kirkebyer. Herringe og Krarup er mindre, men er også kirkebyer. Resten af karakterområdets landsbyer udgøres af et større antal samlinger af huse og enkeltgårde, der ligger langs vejen. Enkeltgårde ligger spredt fordelt i hele området, både langs hovedveje og biveje samt tilbagetrukket fra disse. Enkelte husmandssteder og statshusmandsbrug ligger langs vejene. Bebyggelsen langs vejene er en anelse hyppigere forekommende i den sydlige del af karakterområdet end den nordlige del. Kulturhistoriske mønstre og anlæg I karakterområdet findes 6 hovedgårde Søbysøgård, Ølstedgård, Boltinggård, Fjællebro, Nordskov, Rynkebygård og Egeskov. Søbysøgårds hovedbygning består af et trefløjet anlæg med avlbygningerne beliggende SV for hovedgården. Hovedbygningens midterfløj er opført i Østfløjen omkring 1710 og vestfløjen i Hovedbygningen er bygget med et tårn, som har været revet ned og genopført omkring Avlsgården er opført i 1647, men har været brændt og genopført i Til Søbygård hører et haveanlæg, skove, vådområder og Søby Sø. Ejerlavet er blevet bebygget. Søbysøgård fungerer i dag som fængsel. Ølstedgårds nuværende hovedbygning udgøres af en enkelt øst-vestgående bygning (opr. 4 fløje). Oprindeligt stammer hovedgården fra 1500-tallet. Ejerlavet er bebygget og våd- og skovområder, er blevet opdyrket efter Udparcelleret til statshusmandsbrug i Opløst struktur. 4

5 Boltinggårds hovedbygning som består af 3 fritliggende fløje er fra Er gennem tiden blevet ændret i sit grundplan. Avls- og driftsbygningerne er holdt i samme stil som hovedhuset, og ligger i umiddelbar tilknytning hertil. Ejerlavet er blevet bebygget og gennemskæres af en jernbane. Haveanlæg på ca. 10 tdr. land med alléer, vandløb med broer. Omgivet af stengærder og hegn. Fjællebros (Fjellebro) hovedbygning er trefløjet og omgivet af voldgrave og sø til alle sider. Nordfløjen og trappetårnet er fra I 1622 blev syd- og vestfløjen bygget. Ombygget i 1726 og Ejerlav er blevet bebygget efter Haveanlæg på ca. 7 tdr. land fra Bevarede gærder og skovtilliggender. Nordskovs hovedbygning fra 1700 er trefløjet og omgivet af voldgrave. Karakteren er stærkt ændret efter restaurering i Avlsbygningerne (1916 efter brand) ligger umiddelbart vest for og består af mange længer og udløberfløje. Tilhørende haveanlæg og skovområder omgivet af stengærder. Ejerlav stort set friholdt for nybebyggelse. Rynkebygårds hovedbygning som består af tre fløje er fra Mod NV findes en rest af et tidligere voldgravsanlæg. Avlsgården er opført i Tilhørende haveanlæg på 2 tdr. land anlagt i 1935 samt skovtilliggender. Ejerlavet er friholdt for nybebyggelse. Egeskovs hovedbygning, som består af en enkelt fløj med tårne på hjørnerne, er opført i 1554 og er omgivet af voldgrave til alle sider. Betegnes som en dobbelthus-vandborg. Tilhørende haveanlæg på ca. 25 tdr. land som udgøres af en renæssance-, barok- og landskabelig have. Tilhørende større skovområder. Rugbjerggård, som er opført i 1906, er en avlsgård under Egeskov af anseelig størrelse. Egeskov Møllegård og Egeskov Mølle, som er en vindmølle, er opført omkring 1855, og har ligget under Egeskov. Lydinge Mølle er en firlænget møllegård med tilhørende vandmølle og avlsbygninger, som er opført i bindingsværk. Det ældste af Lydinge Mølle er fra ca Af kulturhistoriske mønstre findes forholdsvis velbevarede stjerneudskiftningsmønstre omkring Allested, Vejle, Heden, Vantinge og Gestelev. Tekniske anlæg Karakterområdet gennemskæres af adskillige højspændingsledninger jævnt fordelt ud over hele området. Vindmøller, i klynger af to og tre, findes i den nordlige del syd for Lumby, øst for Radby og mod vest nord for Ølsted. Ved Boltinggård og langs den nordlige samt vestlige grænse i den sydlige del af karakterområdet, løber en jernbane. Derudover gennemskæres området af Nyborg Landevej, fra Nørre Lyndelse og ned vest om Heden, samt af Svendborg Landvej syd for Egeskov. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse i tiden omkring Udskiftningen. Her blev jorderne i den nordlige del af karakterområdet fordelt ved stjerneudskiftninger og i den sydlige del ved blokudskiftninger. I den østlige del af karakterområdet ligger den kulturhistoriske oprindelse omkring de mange hovedgårde længere tilbage i tiden. Rumlige og visuelle forhold Skovområderne og de bevoksede diger på det bølgede terræn danner et middel til storskala landskab. Skovområderne danner de overordnede rum, som opdeles af de bevoksede diger i middelstor til stor skala. Nord for Allested hvor digerne primært kun er græsbeklædte, er afgrænsningen åben og danner en stor skala. I området omkring Heden og over til Ringe, hvor digerne er bevokset af lange samt fragmenterede tætte hegn, og jævnligt udelukkende er græsbeklædte, er afgrænsningen skiftevis lukket og åben. Skalaen er primært stor, og mellem de bevoksede diger er der ofte vid udsigt. I den sydlige del skaber den sporadiske bevoksning på digerne en transparent afgrænsning - til steder dog åben. Skalaen i denne del af karakterområdet varierer mellem middel og stor. Den transparent til åbne afgrænsning samt det bølgede terræn betinger at der, i hele karakterområdet, ofte er vide udsigter over karakterområdet og ud til naboområderne. Antallet af landskabselementer får området til at fremstå med en sammensat kompleksitet dog er landskabselementerne jævnt fordelt, hvilket bevirker, at området har en homogen fremtoning. De bevoksede diger, som er etableret i forbindelse med blok- og stjerneudskiftningerne, danner et mønster, som svagt kan opfattes i landskabet. Strukturen udgøres af flader, i form af skovene og markerne, som brydes af linier i form af de bevoksede diger. Den østlige del af karakterområdet præges af en række herregårde og tilknyttede ejerlav. Hovedbygningerne til Egeskov, Boltinge Gård og Nordskov fremstår tydeligt i landskabet og med velbevarede ejerlav. Egeskov Mølle, som ligger SV for Egeskov fremstår lokalt meget markant i landskabet. Møllen er vedligeholdt og funktionsdygtig, den står på en lokal bakketop og der er vidt udsyn til den lokalt i området. 5

6 I områdets sydlige del ligger vandmøllen Lydinge Mølle med møllehjulet bevaret. Møllen ligger tæt ved vejen og erkendes derfor let. Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse afspejles i den fortsatte landbrugsdrift, de større sammenhængende skovområder, som står som oprindeligt, de bevarede hovedgårdsstrukturer samt hegnsstrukturen hvori udskiftningstypen til stadighed kan genkendes. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivende landskabselementer afspejles i den gode vedligeholdelse af bebyggelsen og hegnsstrukturen. Dele af karakterområdet forstyrres af enten højspændingsledninger, vindmøller, landeveje og nær Kværndrup af en række skorstene. Højspændingsledningerne forstyrrer mange steder landskabskarakteren, idet de ofte gennemskærer uforstyrrede landskabsrum med vide udsigter. Svendborg Landevej forstyrrer landskabskarakteren omkring Egeskov, idet Egeskovs ejerlav deles midt over, af den bevoksning som findes langs landevejen. Oplevelsen af et meget stort landskabsrum som skabes af Egeskovs stort set ubebyggede ejerlav, og som er afgrænset af skovbryn, er blokeret. De høje skorstene i Kværndrup virker desuden forstyrrende på landskabskarakteren. Disse opfattes meget tydeligt fra det omkringliggende landskab og fra Egeskovs ejerlav. Egeskovs ejerlav gennemskæres desuden af en højspændingsledning fra SV til NØ op til Kværndrup. Støjniveauet er stille med undtagelse af de områder, som ligger i umiddelbar tilknytning til landevejene. Der findes enkelte vindmøller spredt i området, som er den eneste form for visuel uro i området. Vindmøller uden for karakterområdet, specielt nord for Ringe, kan ofte ses fra karakterområdet, som derfor karakteriseres som visuelt middel roligt. Landskabskarakterens nøglefunktioner og udviklingstendenser Nøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/ genopretning af landskabskarakteren Til opretholdelse af landskabskarakteren er det vigtigt at bibeholde den landbrugsmæssige drift, skovområderne, hegnsstrukturen samt friholde det åbne land for nybebyggelse. Skovrejsning omkring hovedgårdens ejerlav vil styrke karaktern her, idet ejerlavsgrænserne vil blive mere markante. Planmæssige og retlige forhold I henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, som har indflydelse på landskabskarakteren, fundet. Placeringsmulighed for ny campingplads SV for Egeskov Planlagt fremtidig vej (vejforløb præciseret) Tilkørselsvej mellem Gestelev og Ringe til den nye Svendborg motorvej. Planlagt fremtidig vej Vejforløbet mellem Nørre Søby og Heden føres uden om Heden. 3- beskyttede naturtyper Alle vandløb, åer, moser, enge og overdrev. Potentielle vådområder jf. VMP II Nord for Ølsted omkring Lindholm og Fredskov. 150 m beskyttelseslinie om søer Omkring Søby Sø, Hovlung og omkring Sallinge Å i den centrale del syd for Gestelev. 300 m skovbyggelinie Omkring alle skove med undtagelse de helt små skovområder. Fredede omr. > ½ ha Omkring Storelung, omkring Søbygård, sø- og moseområdet øst for Nørre Søby Mark, omkring Egeskov, omkring Egeskov Mølle og området øst for Lydinge Mølle. Kirkebeskyttelsesområder Omkring alle kirker i området. Områder hvor skovrejsning er uønsket Omkring Allested ejerlav, omkring Søby Sø, i kirkebeskyttelsesområderne, omkring Hågerup Å, omkring Hågerup Å og Sallinge Å samt langs de planlagte veje. Kommuneplanlagt fremtidig byzone Vest for Ringe, Nordlige del af Nørre Søby og omkring dennes kirke og omkring Vejle. Fremtidig byvækstområde Øst for Vejle. Vurdering af karakterstyrke Karakteristisk Hele karakterområdet Områdets karakter iform af den intensivt dyrkede moræne med spredtliggende middelstore skovområder, landsbyer samt gårde og husmandssteder fremstår tydeligt i hele karakterområdet. Det intensive landbrug og størrelsen af gårdene i området afspejler tydeligt det samspil med naturgrundlaget som knytter sig til landskabskarakterens oprindelse. 6

7 Området vurderes således som karakteristisk. Vurdering af visuelle oplevelsesmuligheder Visuelle oplevelsesmuligheder Søby Søgård Søbysøgård ligger ved den nordlige bred af Søby Sø og ses tydeligt fra vejen syd for søen. Den fremstår oprindelig og velholdt i stil og struktur og den visuelle oplevelse understreges af Nørre Søby Kirke, der ligger ved Søby Søs østlige bred. Hoved- og avlsbygninger er holdt i samme stil med gulkalket murværk og røde tegltage. Søby Søgård fungerer i dag som fængsel, hvilket begrænser den mentale oplevelses af bygningerne tæt på. Boltinggård Boltinggård fremstår som et kulturmiljø med visuelle oplevelsesmuligheder pga. den gode sammenhæng i bygninger og ejerlav samt den høje vedligeholdelsesmæssige standard. Alle bygninger er hvidkalkede og hovedbygningen med tilhørende sidefløje står med røde tegltage og gavle prydet med kamtakker. Driftsbygningerne er ligeledes hvidkalkede og holdt i ensartet stil. I ejerlavet findes et velbevaret vådområde, veje med alléer og velplejede stengærder. Eneste forstyrrende element er det nyopførte/restaurerede hus som ligger umiddelbart nord for Bol-tinggård. Dette hus virker stilmæssigt fremmed på den ellers gode sammenhæng i stil. Lydinge Mølle Lydinge Mølle er en vandmølle, der ligger ved Hågerup og tydligt illustrerer sammenhængen mellem natur og kultur som tidligere har knyttet sig til Hågerup Å. Den fremstår intakt med sit oprindelige bindingsværk og med vandmøllehjulet intakt. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af Lydinge Mølle er dog dårlig. Møllen bærer præg af manglende vedligeholdelse. Middel Hele karakterområdet Landskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriske oprindelse afspejles i den fortsatte landbrugsdrift, de større sammenhængende skovområder, som står som oprindeligt, de bevarede hovedgårdsstrukturer samt hegnsstrukturen hvori udskiftningstypen til stadighed kan genkendes. Efter udskiftningen er skalaen blevet en anelse større, idet en del af hegnsstrukturen efterfølgende er sløjfet. Området har været præget af en del eng- og mosearealer, som i dag enten er inddraget til landbrug eller sprunget i skov og krat. Nybebyggelse fra omkring 1910 og af nyere dato forekommer spredt i området. Nybebyggelse af nyere dato er dog ikke markant. De fleste landsbyer er ikke vokset nævneværdigt, kun Nørre Lyndelse, Nørre Søby, Vejle, Espe og til dels Vantinge er udbygget med nye parcelhuse. Det er karakteristik, at mange landsbyer stadig har gårde, som er i landbrugsmæssig funktion. De karaktergivende landskabselementer hegn, bebyggelse og skovområder fremstår i god vedligeholdelsesmæssig tilstand. Højspændingsledningerne virker forstyrrende i en stor del af karakterområdet, idet de ofte gennemskærer åbne landskabsrum med vide udsigter. Kværndrup virker ligeledes forstyrrende på de omkringliggende områder, idet en række industriskorstene i byens vestlige del er meget synlige ud i det omkringliggende landskab. Egeskovs ejerlav er forstyrret af både en højspændingsledning, Svendborg Landevej og industriskorstenene fra Kværndrup. Vindmøllerne i karakterområdet skaber lokalt visuel uro. Det er primært vindmøller i naboområderne, som kan virke visuelt forstyrrende i større dele af karakterområdet. Det drejer sig om en stor del af de områder, hvorfra der er vid udsigt til nabokarakterområder. Samlet vurderes tilstanden af være middel i hele karakterområdet. Egeskov Hovedbygningen til Egeskov ligger med sine tårne og spir placeret på pæle i en sø midt et primært velbevaret hovedgårdsejerlav. Pga. hovedbygningens massive form fremstår denne markant i dele af landskabet, især mod øst. Dens landskabelige betydning er dog kun lokal. Hovedindgangen til Egeskov er dog præget af at et højt antal besøgende idet p-plads bilet huse og toiletbygninger i ny byggestil præger området. Vurdering af tilstand Registreringspunkt: Nr. 1. UTM 32 U N: , E Besigtelsesdato: Niveau: Regionalt - Fyn Besigtelsesteam: SGJ/BMT 7

8 Vurdering af karakterstyrke Bellinge Volderslev Tarup Fangel Fangel Torp Vittinge Radby Pederstrup Sønder Højrup Ståby Ølsted Heden Gestelev Vantinge Sallinge Lørup Lyndelse Højrup Hillerslev Herringe Volstrup Trund Gammel Stenderup Øster Hæsinge Kværndrup 0 Ny Stenderup 2,5 5 kilometer Hågerup Krarup Snarup Særligt karakteristisk Karakteristisk Karaktersvagt Kontrasterende Byflade 8

9 Forekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmuligheder Bellinge Volderslev Tarup Fangel Fangel Torp Vittinge Radby Pederstrup Sønder Højrup Ståby Ølsted Heden Gestelev Vantinge Sallinge Lørup Lyndelse Højrup Hillerslev Herringe Volstrup Trund Gammel Stenderup Øster Hæsinge Kværndrup Ny Stenderup 0 2,5 5 kilometer Hågerup Krarup Snarup Særlige visuelle oplevelser Visuelle oplevelser Byflade 9

10 Vurdering af tilstand Bellinge Volderslev Tarup Fangel Fangel Torp Vittinge Radby Pederstrup Sønder Højrup Ståby Ølsted Heden Gestelev Vantinge Sallinge Lørup Lyndelse Højrup Hillerslev Herringe Volstrup Trund Gammel Stenderup Øster Hæsinge Kværndrup Ny Stenderup 0 2,5 5 kilometer Hågerup Krarup Snarup God tilstand Middel tilstand Dårlig tilstand Byflade 10

11 Vurdering af sårbarhed Bellinge Volderslev Tarup Fangel Fangel Torp Vittinge Radby Pederstrup Sønder Højrup Ståby Ølsted Heden Gestelev Vantinge Sallinge Lørup Lyndelse Højrup Hillerslev Herringe Volstrup Trund Gammel Stenderup Øster Hæsinge Kværndrup 0 Ny Stenderup 2,5 5 kilometer Hågerup Krarup Snarup Sårbart område Byflade Udgivet af Fyns Amt 2006 Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992 KD