ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER"

Transkript

1 ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1

2 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen som det bedste og det værste 6 Afsæt i workshops 6 Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser Det Etiske Råd 2016 Grafisk tilrettelæggelse: Grobowski Illustrationer: Karsten Aurbach Publikationen består af 9 tekster Kan findes på Det Etiske Råds hjemmeside: Indledning: Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser Kernetekst 1: Diagnosen som det bedste og det værste Kernetekst 2: Menneskesyn og magt Kernetekst 3: Viden og relationer i sundhedssystemet Kernetekst 4: Diagnosen uden for sundhedssystemet Afslutning: Kan diagnoser bruges på en bedre måde? Baggrundstekst om Diagnosen som begreb og praksis Baggrundstekst om Hvad er sygdom? Baggrundstekst om Diagnoser i fokus ADHD, depression og samlebetegnelsen funktionelle lidelser SIDE 2

3 ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER Det Etiske Råd præsenterer her sit materiale om diagnoser, der er blevet til gennem en længere proces fra efteråret 2014 til efteråret Arbejdet er foregået på en for Rådet utraditionel måde og har været særdeles frugtbart. Som det centrale i projektet inviterede Rådet omkring 110 personer med viden om og erfaringer fra området til en række workshops om udvalgte diagnoser, ADHD, depression og diagnoser under fællesbetegnelsen funktionelle lidelser. Det materiale, Rådet her præsenterer, er vokset ud af disse debatter. Formålet har ikke mindst været at give stemme til personerne bag diagnosen og skabe debat mellem de forskellige aktører. Derfor udgør aktørernes egne udtalelser og holdninger den centrale del af materialet. Der er både videoklip og citater med aktørerne i de tekster, som kaldes kernetekster. Rådet håber, at det på denne måde formår at formidle bare lidt af den dynamik og det engagement, der var på de afholdte workshops og samtidig videregive de oplevelser, tanker og erfaringer, som udspringer af det helt personlige møde med diagnosen. Det er vigtigt at pointere, at dialogen med aktørerne ikke er sat ind i en videnskabelig ramme med en på forhånd fastlagt spørgeramme eller tese. Det har været aktørerne selv, der gennem processen har været med til at udpege de fremlagte temaer. Teksterne skal således læses i det levede livs lys. Her er en oversigt over det samlede materiale, som også indeholder nogle baggrundstekster med mere generel viden om diagnoser og sygdom. Indledning: Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser Kernetekst 1: Diagnosen som det bedste og det værste Kernetekst 2: Menneskesyn og magt Kernetekst 3: Viden og relationer i sundhedssystemet Kernetekst 4: Diagnosen uden for sundhedssystemet Afslutning: Kan diagnoser bruges på en bedre måde? Baggrundstekst om Diagnosen som begreb og praksis Baggrundstekst om Hvad er sygdom? Baggrundstekst om Diagnoser i fokus ADHD, depression og samlebetegnelsen funktionelle lidelser Det skal understreges, at de anvendte citater og videoklip ikke udtrykker Rådets holdning. De er udvalgt, fordi de siger noget væsentligt om det emne, der diskuteres og i mange tilfælde repræsenterer synspunkter, som mere end én deltager har tilsluttet sig. Alle kernetekster rummer forslag til, hvordan de problemer, der knytter sig til anvendelsen af diagnoser, kan løses. Disse forslag repræsenterer også først og fremmest deltager SIDE 3

4 nes opfattelser. I det omfang, Rådet udtrykker overvejelser og holdninger til de enkelte temaer, fremgår det udtrykkeligt af teksten. I det følgende beskrives arbejdsprocessen med de afholdte workshops og baggrunden for, at Det Etiske Råd valgte at arbejde med diagnoser og specifikt med de tre ovenfor nævnte diagnoser/diagnosekategorier. Det skal understreges, at kerne- og baggrundsteksterne udmærket kan læses uafhængigt af denne præsentation. Det fremgår af indledningen til de enkelte tekster, hvilke temaer de tager op. KORT OM BAGGRUNDEN FOR RÅDETS ARBEJDE Der har i de senere år været stigende samfundsmæssig bevågenhed om anvendelse af og konsekvenser af at anvende diagnoser. Dette skyldes blandt andet, at antallet af diagnoser er steget voldsomt, så fænomener som sorg, generthed og overdreven spisning nu også kan føre til en diagnose. Samtidig får flere og flere en diagnose. Eksempelvis var der mere end 18 gange flere personer i behandling for ADHD i 2013 end i år Ydermere er der tendenser til, at diagnoser i stigende grad får betydning uden for det lægefaglige domæne, hvilket også må formodes at medvirke til den øgede bevågenhed. Brinkmann & Petersen taler om, at vi lever i en diagnosekultur, det vil sige en kultur, hvori diagnoser cirkulerer og bruges af såvel fagpersoner som lægfolk til at begribe stadig flere former for lidelse, afvigelse og ubehag. 1 Ikke mindst er diagnosticering i de senere år i stigende grad blevet knyttet til tildeling af sociale ydelser. En anden udvikling er, at det kliniske sprog vinder indpas i skolen, i familien, i arbejdslivet og i det sociale system. Begrebet depression er blevet hvermandseje og bruges nu ofte til at beskrive almindelige tilstande, hvor en person er nedtrykt uden at være syg i klinisk forstand. Denne udvikling fører efter Det Etiske Råds opfattelse en række etiske udfordringer og dilemmaer med sig, som det er vigtigt at få debatteret. Dertil kommer, at det fortsat er nødvendigt at sætte fokus på psykiatrien og på de problemer indenfor psykiatrien, som er en følge af, at psykiatrien ikke i tilstrækkelig grad skænkes opmærksomhed og tages alvorligt. FOKUS PÅ ADHD, DEPRESSION OG FUNKTIONELLE LIDELSER Rådet har valgt at fokusere på tre konkrete diagnoser: ADHD, depression og diagnoser under fællesbetegnelsen funktionelle lidelser. Dette fokus har flere begrundelser. For det første fylder disse lidelser meget i den offentlige debat, ikke mindst fordi ganske mange personer har disse lidelser. Derudover illustrerer hver enkelt af de tre diagnoser/diagnosekategorier nogle væsentlige problemstillinger, som er forbundet med at have og få stillet en diagnose. 1 Brinkmann, S & Petersen, A.: Diagnoser i samtiden: En introduktion. I: Brinkmann, S. & Petersen, A. (red.): Diagnoser Perspektiver, kritik og diskussion (s. 7-13). 2015, Aarhus: Klim. SIDE 4

5 ADHD er et godt eksempel på en eksplosiv vækst i antallet af diagnosticerede. Der var i gange flere børn i medicinsk behandling for denne lidelse, end der var i Det er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, og nogle ser udviklingen på området som udtryk for et kulturelt fænomen, som har baggrund i de miljøer, som personen befinder sig i. Forekomsten af depression i befolkningen er formentlig ikke steget inden for de senere år, men brugen af anti-depressiv medicin er fordoblet fra Depression fremtræder som en folkesygdom og et kerneeksempel på, hvordan forestillinger om, hvad der er normalt, løbende bliver sat på spil i og med at det at være trist til mode eller fortvivlet i vidt omfang bliver sygeliggjort, som noget der ikke er naturligt, og som kalder på behandling og/eller medicinering. Funktionelle lidelser anvendes som samlebetegnelse for tilstande eller lidelser, hvor individet oplever vedholdende, fysiske symptomer, der påvirker den daglige funktionsevne og livskvalitet, men hvor man ved undersøgelse ikke kan påvise mangler eller defekter ved kroppen og dens funktioner. Forståelsen af funktionelle lidelser udfordrer den klassiske forestilling om, at sygdomme enten er fysiske eller psykiske, og sætter fokus på de spændinger, der kan være mellem forskellige sygdomsforståelser. Denne type af lidelser sætter desuden brugen af diagnoser på spidsen. Giver det mening at anvende diagnoser, hvis man ikke kan give en fysiologisk forklaring af eller påvise en fysiologisk årsag til lidelsen og ydermere måske ikke kan anvise en behandling? Hvad kan man i så fald overhovedet bruge diagnosen til? For alle tre diagnoser/diagnosekategorier gælder det, at diagnosen alene stilles ud fra det eksisterende symptombillede, fx smerte, evnen til at koncentrere sig, nedtrykthed m.v. Diagnosen knyttes dermed ikke sammen med sygdommens ætiologi, dvs. årsagerne til sygdommens udvikling, hvad enten disse er genetisk betinget eller skyldes miljøet, dvs. påvirkninger fra omverdenen. Ved at fokusere på disse diagnoser kommer Rådets arbejde til at lægge vægt på omstridte og i nogle tilfælde konfliktfyldte aspekter af, hvordan diagnoser virker i det danske sundhedssystem. Dette kunne have været afbalanceret ved også at inddrage en alt andet lige mindre omstridt somatisk diagnose, som eksempelvis diabetes. Når det ikke desto mindre er valgt at fokusere på de tre nævnte med deres tilknytning til psykiatriens diagnoser og metoder, skyldes det for det første, at det er diagnoser, der ikke blot, som det er fremgået, berører rigtig mange mennesker, men som også griber grundlæggende ind i de berørtes liv og identitet. Fælles for diagnoserne er nemlig også, at de har en betydning for den enkelte, der rækker udover det rent sundhedsmæssige og kan være med til at forme personens forhåbninger til fremtiden og forståelse af sig selv, sin egen identitet og relationer til andre. For det andet har den offentlige debat om diagnoser og diagnosticering været særlig fortættet omkring netop disse tre områder. Samtidig skal det understreges, at det ikke er rådets hensigt at betvivle, at mennesker, der har udfordringer med ADHD, der lider af depression eller har daglige stærke smerter eller andre funktionelle lidelser, har behov for sundhedsvæsenets opmærksomhed og hjælp. Rådet har heller ikke haft til hensigt generelt at stille sig kritisk overfor brugen af diagnoser, da disse i meget stor udstrækning har deres berettigelse, når syge mennesker søger sundhedsvæsenets hjælp. SIDE 5

6 DIAGNOSEN SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE Diagnoser har ofte været debatteret som et spørgsmål om en omsiggribende sygeliggørelse og medicinering af tilstande, der tidligere er blevet betragtet som normale. Det er en udvikling, som, ifølge kritiske kommentatorer, i vidt omfang er sat i gang af lægemiddelindustrien og præget af dens økonomiske interesser. Udgangspunktet for Rådets arbejde er et andet og mindre negativt. Rådet har i sit arbejde taget udgangspunkt i diagnosen som noget, der både kan være det bedste og det værste for patienter. I stedet for at fokusere på de videre samfundsmæssige konsekvenser af udviklingen omkring diagnoser, lægger Rådet vægt på at belyse, hvordan diagnoser og diagnosticering rent faktisk opleves af dem, der giver dem, og dem, der får dem. Rådets væsentligste fokus er med andre ord på de etiske udfordringer og dilemmaer, der opstår i relationer mellem læger og patienter indenfor rammerne af det danske sundhedssystem. Et andet væsentligt fokus er på de problemstillinger, der opstår, når diagnoserne flyttes over i og anvendes af andre systemer, særligt i forbindelse med tildeling af sociale af ydelser. Tager man udgangspunkt i patienten, er man nærmest nødt til at forstå diagnoser på en balanceret måde. Diagnosen kan være det bedste i den forstand, at den kan give afklaring, adgang til den rette behandling og muligheder for at komme videre med sit liv. Diagnoser kan åbne døre for mennesker med lidelser, og det er vigtigt at anerkende dette. Men diagnosen kan også være det værste i den forstand, at den kan virke stigmatiserende og låse personen fast i en identitet, han eller hun ikke ønsker at have. En klinisk diagnose er per definition negativ eller patologisk i den forstand, at den betegner noget sygt, ikke noget sundt. De etiske spørgsmål kredser her om, hvordan diagnoser både kan styrke og svække mennesker, og hvilke overvejelser vi er nødt til at gøre os i den forbindelse. Det skal understreges, at denne karakteristik ikke gælder for alle diagnoser. Mindre komplicerede diagnoser fx et brækket ben er ikke forbundet med de helt store etiske udfordringer og dilemmaer og er ikke omfattet af overvejelserne i materialet. I andre tilfælde vil erfaringerne fra ADHD, depression og diagnoser under fællesbetegnelsen funktionelle lidelser meget vel kunne vække genklang i forhold til oplevelser med andre, somatiske diagnoser særligt i forbindelse med alvorlig sygdom. AFSÆT I WORKSHOPS Tidligt i forløbet blev Det Etiske Råd klar over, at det er vanskeligt at udtale sig om de nævnte udviklinger med den helt store troværdighed, hvis man ikke kender området indefra og har gjort sig sine egne erfaringer. Rådet valgte derfor at inddrage en række aktører med tilknytning til området i en proces, der havde til formål at afklare, hvor de væsentligste etiske udfordringer og dilemmaer ligger. Processen skulle om muligt også munde ud i formuleringer af forslag til, hvordan eventuelle problemer kan imødegås. Et yderligere formål var at synliggøre de forskellige aktørers perspektiver og facilitere en dialog på tværs af faggrænser og mellem lægers og patienters oplevelser af diagnoser og diagnosticering. SIDE 6

7 Konkret blev der i løbet af efteråret 2014 og foråret 2015 afholdt syv workshops med deltagelse af patienter, pårørende, behandlere med forskellig faglig baggrund, forskere og andre fagpersoner samt repræsentanter for patientforeninger. Udover medlemmer af Det Etiske Råd deltog i alt ca. 110 personer i disse workshops, nogle mere end én gang. Alle workshops var tilrettelagt med det formål at skabe de bedst mulige rammer for dialog mellem deltagerne. To workshops handlede specifikt om ADHD, to handlede om depression og to om funktionelle lidelser. En afsluttende workshop fungerede som en opsamling på de seks forudgående workshops med fokus rettet mod mulige løsninger af de afdækkede problemer og med deltagelse af en række indflydelsesrige aktører i det danske sundhedssystem. De dialoger, som fandt sted på disse workshops, anser Rådet i sig selv for at være et væsentligt resultat af arbejdet med Etiske spørgsmål ved anvendelse af diagnoser. Debatterne var præget af stor indlevelse og lydhørhed, og mange af deltagerne gav udtryk for, at det er en form for åben debat om etiske spørgsmål, som der er stort behov for, men som der alt for sjældent er lejlighed til at tage mellem læger og patienter og mellem faglige specialer. De to runder af workshops om ADHD, depression og diagnoser under fællesbetegnelsen funktionelle lidelser havde deltagelse af patienter og pårørende og var tilrettelagt sådan, at diskussionerne i høj grad kom til at tage udgangspunkt i patienternes fortællinger om deres oplevelser og liv med en diagnose. Dette skal ses i lyset af, at et af projektets hovedformål har været at formidle de etiske udfordringer og dilemmaer, der er forbundet med diagnoser, på en måde der er i øjenhøjde med de faktiske erfaringer, som patienter og læger har gjort sig og hele tiden gør sig på dette område. Som illustration af de emner, der blev arbejdet med, skal nogle af de væsentligste konklusioner i materialet meget kort opsummeres. Det er vigtigt at være opmærksom på, at både disse opsummeringer og materialet i det hele taget tager udgangspunkt i de tre udvalgte diagnoser/diagnosegrupper. Overvejelser og konklusioner kan derfor ikke nødvendigvis overføres til andre områder: I sundhedsvæsenet bruges diagnoser som arbejdsredskaber. Det skaber problemer, når diagnosen flyttes over i andre systemer. Nogle diagnoser kan skygge for personen bag diagnosen, så sygdommen bliver den væsentligste nøgle til at forstå personen. Ofte holdes personen med en diagnose mere eller mindre systematisk udenfor i de sammenhænge, hvor der træffes beslutninger om personen. Sundhedsvæsenet formår ikke at operere ud fra et helhedsperspektiv, hvor forskellige indsatsmuligheder tænkes sammen i en samlet udrednings- og behandlingsplan. Arbejdet med diagnoser har været forankret i en arbejdsgruppe af rådsmedlemmer bestående af Steen Vallentin (formand), Jacob Birkler, Jørgen Carlsen, Poul Jaszczak, Christian Borrisholdt Steen, Karen Stæhr, Signild Vallgårda og Christina Wilson. Fra sekretariatet har chefkonsulent Ulla Hybel (projektleder) og chefkonsulent Henrik K. Jørgensen været tilknyttet projektet. De afholdte workshops blev faciliteret af Claus Have, Dacapo as. SIDE 7

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?

KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

KERNETEKST 2 MENNESKESYN OG MAGT SIDE 1

KERNETEKST 2 MENNESKESYN OG MAGT SIDE 1 MENNESKESYN OG MAGT SIDE 1 INDHOLD MENNESKESYN OG MAGT 3 Systemets magt og lægers magt 3 Motoren i reduktionisme 6 Menneskesyn og stigmatisering 7 Selvstigmatisering 12 OVERVEJELSER OM REDUKTION OG STIGMATISERING

Læs mere

KERNETEKST 1 DIAGNOSEN SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE SIDE 1

KERNETEKST 1 DIAGNOSEN SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE SIDE 1 DIAGNOSEN SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSEN SOM DET BEDSTE OG DET VÆRSTE 3 Lægers og andre sundhedspersoners opfattelse af diagnoser 5 Sygdomsmodeller 6 stigning i antallet af diagnoser

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne

Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Magt og Afmagt i Jagten på Diagnoserne Lotte Hvas speciallæge i almen medicin, dr.med., Forskningskonsulent ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København Jydsk Medicinsk Selskab Århus 14 nov.2015

Læs mere

HVAD ER SYGDOM? BAGGRUNDSTEKST SIDE 1

HVAD ER SYGDOM? BAGGRUNDSTEKST SIDE 1 HVAD ER SYGDOM? SIDE 1 INDHOLD HVAD ER SYGDOM? 3 DEN BIOMEDICINSKE SYGDOMSMODEL 4 DEN BIO-PSYKO-SOCIALE SYGDOMSMODEL 6 DEN HUMANISTISKE SYGDOMSMODEL 9 SYGDOMSMODELLER OG PSYKIATRISKE DIAGNOSER 11 Etiske

Læs mere

VIDEN OG RELATIONER I SUNDHEDSSYSTEMET

VIDEN OG RELATIONER I SUNDHEDSSYSTEMET VIDEN OG RELATIONER I SUNDHEDSSYSTEMET SIDE 1 INDHOLD VIDEN OG RELATIONER I SUNDHEDSSYSTEMET 3 Manglende kommunikation og informationsvideregivelse 3 Mulige forklaringer på den manglende sammenhæng 5 Manglende

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien

Indledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Diagnose opfattelse og selvopfattelse

Diagnose opfattelse og selvopfattelse Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt

Læs mere

"Klinisk etik!" "Udfordringer og muligheder i klinisk praksis, nationalt som internationalt"

Klinisk etik! Udfordringer og muligheder i klinisk praksis, nationalt som internationalt TEMADAG & Workshop "Klinisk etik!" "Udfordringer og muligheder i klinisk praksis, nationalt som internationalt" Fredag den 7. juni 2013 1030 til 15.30. Temadagen starter med Generalforsamling fra 9.30

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark En god relation mellem patient og behandler er en forudsætning for at blive rask METTE HARTMANN Patient Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring.

Høring over udkast til forslag til Lov om kliniske forsøg med lægemidler. Det Etiske Råd takker for tilsendelse af ovennævnte i høring. Til Sundheds- og Ældreministeriet Center for psykiatri og lægemiddelpolitik Holbergsgade 6, 1057 København K psykmed@sum.dk med kopi til hbj@sum.dk og jjo@sum.dk Holbergsgade 6 1057 København K Tel + 45

Læs mere

KERNETEKST 4 DIAGNOSEN UDEN FOR SUNDHEDSSYSTEMET SIDE 1

KERNETEKST 4 DIAGNOSEN UDEN FOR SUNDHEDSSYSTEMET SIDE 1 DIAGNOSEN UDEN FOR SUNDHEDSSYSTEMET SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSEN UDEN FOR SUNDHEDSSYSTEMET 3 Diagnosen i det sociale system 4 Mistro og manglende fokus på patienten og patientens individuelle behov 6 Tildelingen

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune

Lemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige BERETNING FOR 2015 Indledning I 2015 har de børnesagkyndige psykologers arbejde for en gangs skyld ikke givet anledning til større debat i medierne.

Læs mere

Demente får ikke den nødvendige behandling

Demente får ikke den nødvendige behandling Demente får ikke den nødvendige behandling Hvis en dement afviser at blive behandlet, er der intet at stille op ifølge sundhedsloven. Den dikterer, at man ikke må yde lægehjælp, når patienten modsætter

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ KOLDKÆRGÅRD MANDAG DEN 14. SEPTEMBER 2015 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland, november 2015 Oplag 300 stk.

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien

Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Det Etiskes Råds udtalelse om tvang i psykiatrien Lotte Hvas Formand for Det Etiske Råds arbejdsgruppe om psykiatri Magt og afmagt i psykiatrien Medlem af det Etiske Råd siden 2008 Praktiserende læge,

Læs mere

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13

PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

DEPRESSIONSFORENINGENS VEDTÆGTER

DEPRESSIONSFORENINGENS VEDTÆGTER DEPRESSIONSFORENINGENS VEDTÆGTER Det med BLÅ farve er ændringen. Foreningens navn er DepressionsForeningen Foreningens navn er BALANCE Vi skal rumme begge eller flere sygdomskategorier. BALANCE har et

Læs mere

Skal galt gøres normalt?

Skal galt gøres normalt? Skal galt gøres normalt? Camilla-Dorthea Bundgaard kontakt@camilla-dorthea.dk Kort om mig Cand.ling.merc. fra CBS (+ 3 semestre klinisk diætetik) Ekstern lektor, CBS Kommentator, Jyllands-Posten (tidl.

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Psykisk sygdom eller socialt bedrageri

Psykisk sygdom eller socialt bedrageri Psykisk sygdom eller socialt bedrageri Underviser Socialt bedrageri koster årligt samfundet milliarder af kroner og kan være svært at gennemskue - især i forbindelse med psykiske lidelser. LIVA Kurser

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM JANUAR 2016 MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM Anbefalinger til sundhedspersonale Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Knud Ramian, Mette Gubi Axelsen og Christina Laugesen, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og arbejdsgruppen for

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet

Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet Notat af Jeppe S. Kerckhoffs, politisk konsulent Eksperter samlet om HPV-spørgsmålet 19. august var de fremmeste eksperter inden for lægeverden samlet til et afgørende dialogmøde i Sundhedsstyrelsen om

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

De kommunale muligheder

De kommunale muligheder De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan

Læs mere

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Sagsnr.: 21068 Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Stilling i forhold til ansøgningen Forstander Fornavn Jette Efternavn Sølvhøj CVR nummer 48047750 Fødselsdato 05.11.1956 Køn Kvinde Adresse

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve Pædagogisk handleplan for SOSU Greve Oprettet: 11/11/11 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE PÆDAGOGISK HANDLEPLAN FOR SOSU GREVE... 3 DEL 1: SKOLENS IDENTITET... 3 1.1 Læringssyn... 3 1.2 Undervisningssyn...

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen

Læs mere

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark

Psykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Udarbejdet af: Ulla Wernberg-Møller Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben E-mail: Ulla.Wernberg-Moeller@rsyd.dk Journal nr.: Telefon: 7663 1483 Dato: foråret 2014 Temanotat

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN University College Nordjylland Pædagoguddannelsen Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog af 13/03/2007 (nr.220) fastlægger og beskriver

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Referat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011

Referat. Referat. Etisk udvalg 18. februar 2011. Karen Langvad 25. februar 2011 Referat Referat af møde i: Dato for møde: Etisk udvalg 18. februar 2011 For referat: Dato for udarbejdelse: Karen Langvad 25. februar 2011 Deltagere: Brian Errebo-Jensen Jeanette Præstegaard Hanne Munch

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Kvalikombo... eller det nytter stadig

Kvalikombo... eller det nytter stadig Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,

Læs mere

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016. Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost

Thomas Borgå KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016. Styrk dine kompetencer. Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost KURSER EFTERÅR 2016 HELT NYE KURSER FOR 2. HALVÅR 2016 Styrk dine kompetencer Akupunktur TFT Massage Zoneterapi Helsekost Familejournalen d. 7/12-2015: Nu kan jeg se min datter igen tabt på gulvet med

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

ÅRSKURSUS Forebyggelse og sundhedsfremme. i et kritisk perspektiv. - hvordan møder vi det skrøbelige og sårbare?

ÅRSKURSUS Forebyggelse og sundhedsfremme. i et kritisk perspektiv. - hvordan møder vi det skrøbelige og sårbare? ÅRSKURSUS 2016 Forebyggelse og sundhedsfremme i et kritisk perspektiv - hvordan møder vi det skrøbelige og sårbare? MIN BAGGRUND FOR AT STÅ HER I DAG u ERGOTERAPEUT u MASTER I SUNDHEDSFREMME FRA RUC I

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Formandens Beretning 2015.

Formandens Beretning 2015. Formandens Beretning 2015. Hold nu op et begivenhedsrigt år. Sådan synes jeg at jeg har startet min beretning i mange år nu. For der sker jo virkelig meget i FAKS. Lad os starte med lidt om hvad der er

Læs mere

Modul 10 er struktureret omkring fire sygeplejefaglige temaer

Modul 10 er struktureret omkring fire sygeplejefaglige temaer Modul 10 er struktureret omkring fire sygeplejefaglige temaer Tema 1 (ca. 2 uger) Tema 2 (ca. 2 uger) Tema 3 (ca. 1 uge) Tema 4 (ca. 5 uger) Mennesker der er kritisk syge Mennesker der bliver akut, livstruende

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 01 / DIALOGFORUM EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA 02 / DIALOGFORUM INDHOLD 03 / Velkommen til DRs Dialogfora 05 / Hvad er et dialogforum? 06 / Dialog er vigtig for DR 08 / Den gode dialog og et par tommelfingerregler

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere