KODA / XXX. nr 2 / PORTRÆT / PRETTY MAIDS VS. VOLBEAT Tungt topmøde mellem to generationer. LIVE I UDLANDET tourbusserne ruller uden for DK TEMA

Transkript

1 nr 2 / 2008 KODA / XXX PORTRÆT / PRETTY MAIDS VS. VOLBEAT Tungt topmøde mellem to generationer MUSIKKENS BETYDNING Vinder af prisopgave sætter musik til Københavns Lufthavn TEMA Fremtidens musikforbrug. En musikalsk månelanding? LIVE I UDLANDET tourbusserne ruller uden for DK EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Fredag den 27. juni KURSUSKATALOG tag ud og gem 1

2 MusiKKens betydning Vinder af prisopgave sætter musik til Københavns Lufthavn tema Fremtidens musikforbrug. En musikalsk månelanding? live i udlandet Tourbusserne ruller uden for DK OrgAnisAtiOn Goddag og farvel i KODA's råd Nr 2 / 2008 KODA / xxx KursusKAtAlOg Efterårets kurser for sangskrivere og komponister KODA / LEDEr Åbenhed for nyt er en nødvendighed tekst: niels Bak /direktør i KoDa Måden musikken bruges på ændrer sig i disse år. Forbrugerne behøver ikke længere at være bundet til deres pladesamling eller nøjes med de radiokanaler, som for de fleste danskere alligevel ikke rammer helt plet i musiksmagen. Det er først nu, at musikbranchen for alvor begynder at forstå, hvor fundamentale ændringer internettet indebærer. Vi kender farerne i form af piratkopiering og wild-west-tilstande men det er heldigvis de nye muligheder, som er det mest markante. når danskernes måde at bruge musik på ændrer sig, så ændres også måden musikkens skabere bliver honoreret på. i KoDa har vi valgt at være i den absolutte fortrop, når der skal skabes nye forretningsmodeller og nye strukturer. Et eksempel er PLaY-aftalen med tdc, som giver fri adgang til musik, så længe man er kunde hos tdc. tdc's markedsføring er voldsom. tdc's kunder skal ikke betale ekstra for musikken, men det betyder bestemt ikke, at kunstnere og musikforlag går glip af betaling. Man betaler licens til musikken via sit bredbåndsabonnement, og tdc betaler ganske pæne summer. aftalen giver også musikrettighedshaverne nogle store strukturelle fordele. Læs mere på side 12 her i bladet. Musiktjenester gavner mangfoldighed Vi tror på, at den rette vej frem er at skabe så mange nye musiktjenester som muligt. nye musiktjenester gavner mangfoldigheden i det musikalske landskab. Danskerne bliver vænnet til at bruge musik lovligt online. Dermed bliver markedet større, og incitamenterne til piratkopiering mindre. samtidig kan KoDa s medlemmer få en højere indtægt for brug af deres musik. alternativet til at udvikle nye forretningsmodeller kan let ende i en skidt fremtid for musikkulturen og musikkens indtjening. Musikken kommer til at spille online alligevel men enten som pirattjenester eller udenlandske tjenester, hvor dansk musik uundgåeligt vil være dårligt repræsenteret. Et innovativt land Der er store udfordringer med nye tjenester. nogle musiktjenester rummer ikke mulighed for en garanteret mindstepris pr. download, og der vil være tjenester eksempelvis baseret på fildelingsteknologi, hvor der grundlæggende mangler kontrol med distributionen af musik. Det kan være acceptabelt, hvis forretningsmodellerne indeholder andre fordele for musikrettighedshaverne. Vi er nødt til at være åbne og tænke nyt, og det har vi gjort. Vi er stolte af, at Danmark er det mest innovative land, når det drejer sig om nye musiktjenester. PLaY, bibliotekernes netmusik og aftalerne om tilrådighedsstillelse af Dr s arkiver på nettet har alle givet anledning til stor interesse fra udlandet. og vi arbejder på højtryk med nye initiativer. nr 2 JUNI 2008 Udgiver KODA Landemærket Postboks København K telefon telefax info@koda.dk internet ansvarshavende Niels Bak redaktør Birgitte Theresia Henriksen sekretærer Lone Holtmann og Birgitte Nordkvist grafisk design TJECK Publishing A/S Produktion TJECK Publishing A/S Forside Ken Hammer, Pretty Maids og Michael Poulsen, Volbeat Foto Lars Svankjær oplag issn X KODA er en forening, der på vegne af komponister, sangskrivere og musikforlæggere forvalter danske og internationale ophavsrettigheder til offentlig fremførelse af musikværker. KODA er en forkortelse for Komponistrettigheder i Danmark. KODA varetager også forvaltningen af rettighederne til musikværker på fonogrammer. Det sker gennem nordisk Copyright Bureau (ncb). KODA blev stiftet i 1926 og har været statskoncessioneret siden 1935, nu i henhold til ophavsretslovens 75a. Ca danske ophavsmænd og forlæggere er medlemmer af KODA. Herudover repræsenterer KODA stort set hele verdensrepertoiret af beskyttet musik via gensidighedsaftaler med udenlandske søsterselskaber. KODA ledes af et råd, der består af medlemmer fra Dansk Komponist Forening (DKF), Danske Jazz-, Beat- og Folkemusikautorer (DJBFa), Danske Populærautorer (DPa) og Dansk Musikforlæggerforening (DMFF). Formandskabet går hvert andet år på skift mellem de tre autorforeninger. KODA 's råd har følgende sammensætning: ivan Pedersen (formand), DPa Franka abrahamsen (næstformand), DJBFa Klaus ib Jørgensen (2. næstformand), DKF John Frandsen, DKF Jacob Morild, DPa torben Kjær, DJBFa John rasmussen, DMFF tine Birger Christensen, DMFF POrtræt / Pretty MAiDs vs. volbeat Tungt topmøde mellem to generationer KODA er åben for personlig og telefonisk henvendelse på hverdage kl , tlf / KODA / DK Hvis ikke andet er angivet, er det anvendte foto et Pr-foto.

3 Ken Hammer, Pretty Maids, og Michael Poulsen, Volbeat: To mandearme prydet med tuscher mødes til tungt topmøde i et venskabeligt håndtryk. KODA / XXX PORTRÆT 4PrEttY MaiDs Vs. VoLBEat / VOKSNE METALMÆND MED DRENGERØVSDRØMME 8 Musikkens betydning Vinder af KoDa's prisopgave sætter musik til Københavns Lufthavn 11 Live uden for DK Danske tourbusser på udenlandsk asfalt 12 Tema Fremtidens musikforbrug 18 Kursus Kurset writer/producer med fokus på den bærende idé 19 Medlemsstøtte til musiksalg online Voxpop: Lok kunder i din digitale musikbutik 20 Info fra Generalforsamling 08 KoDa i en tid med nye muligheder og udfordringer for musikken 22 Organisation Farvel og goddag til medlemmer i KoDa's råd 28 Rundt om sangen Danmark - Lige meget hvem du er... KODA / info Fra KoDa til MEDLEMMErnE 24 KoDa's ekstraordinære generalforsamling 27. juni Flere og hurtigere penge fra brug af musik online 25 støtte fra KoDa s nationale midler 26 nye sangbøger efter spil Dansk Dagens komponistkonkurrence Justerede fordelingsregler for Danmarks radio fra ændringer af ophavsretsloven vedtaget 27 nyt fra sangskriverklubberne 27 information om afregning juni KoDa på Copenhagen Jazz Festival 3

4 KODA / Portræt Voksne metalmænd med drengerøvsdrømme / KODA / DK

5 Vi musikere bliver som aber i cirkus. Hvis man hiver dem ud af det hjul, de traver rundt i, så går der ikke lang tid, før de hopper frivilligt tilbage igen. Michael Poulsen To generationer i dansk heavy metal til topmøde: Michael Poulsen fra Volbeat trykker næve med Ken Hammer fra Pretty Maids. tekst: Anders Houmøller Thomsen Foto: Lars Svankjær Støvet hvirvler op som i en sergio Leone-film, og vi er i samme macho-univers. atmosfæren ved super rally i Fredericia i maj brøler af forsamlede Harley-Davidson-motorcykler, flertallet styret af solbrille-formummede bikere i sort læder fra støvler til tyrenakke. Lydsporet til dette inferno er bl.a. heavy metal, der tordner ud fra scenen på Fredericia stadion. En oplagt ramme til et metaltopmøde. KoDa/DK har arrangeret en komsammen mellem to af genrens giganter fra to forskellige generationer. Ken Hammer - eller Kenneth Hammer Hansen på godt jysk - fra Pretty Maids. Horsensbandet, der nærmest var med til at opfinde heavy metal på dansk grund. og Michael Poulsen fra Volbeat, der omvendt har været med til at genopfinde genren. Bandet, der blander klassisk rock med glødende metal, er strøget helt til tops på hitlisten. Det er derfor decideret rørende at se de to profiler hilse på hinanden bag scenen ved super rally: to mandearme prydet med tuscher mødes i et venskabeligt håndtryk. givet i respekt, skal det vise sig i løbet af de næste par timer, hvor veteranen og den nye stjerne på heavy-himlen mødes backstage. Men håndtrykket er også en lettelse for skribenten, som frygtede for, om Kenneth Hansen ville nå frem til topmødet. Pretty Maids spillede samme sted dagen før, og guitaristen havde truet med at feste igennem. Jeg er noget nedkæmpet. Vi fortsatte til kl. 8, lyder åbningsreplikken fra Kenneth Hansen, der dog virker mere end oplagt, da snakken om dansk heavy kommer i gang. Men de herrer skal lige samle op siden sidst. Kenneth: nå da. Har i ellers meget at lave her i sommer? Michael: Ja, vi har lige taget hul på KODA / Portræt cirka 30 festivaljobs, og så kommer der turné i Europa og Danmark. Hvis vi kan nå det, tager vi også til Usa i år. Der bliver virkelig run på. sidste år spillede vi 103 koncerter på ni måneder. Men vi kan li det. Det kender du jo selv, bemærker Volbeat-sangeren. og jo, Kenneth Hansen fra 80 er-heltene Pretty Maids har bestemt slidt på alverdens landeveje. Vi boede nærmest i en bus og kørte omkring i op til fem måneder, konstaterer Kenneth Hansen: så begyndte man at blive mærkelig. især når man kom hjem, for så sad man bare og trippede, for at der skulle ske noget. Michael: Det kender jeg. når man har været gennem alle tv-kanalerne, så tænker man: nå, jeg går lige en tur. Kenneth: Hvis man først har fået smag for at spille, så kommer man sig aldrig rigtig over det. Det er en slags narkotika. Men det er unægtelig sjovere, hvis man har en succesrig plade ude. Jeg har været på turné efter udgivelser, der ikke slog an, og der ønskede jeg bare, at jeg var hjemme igen. Det var også turnéer, der var dårligt arrangeret, elendigt betalt, og hvor kemien var dårlig mellem crew og band. Michael: Vi har begge lagt røv til en masse. Men det har hjulpet os frem. Jeg har spillet i mange år, før vi slog igennem med Volbeat. Jeg har sovet på mange stationer og skod-hoteller og været i mudderet, så jeg føler ikke, at vores succes har været som at vinde en konkurrence. Vores drengedrøm er gået i opfyldelse. Vi kan leve af at spille, og det nyder vi. Det er ikke til at sige, hvornår skibet sejler den anden vej, men når nedturen kommer, så er vi der stadigvæk, for vi har prøvet at skrabe bunden. Kenneth: Det er godt at have nedture med i bagagen. Vi har også ramt bunden med Pretty Maids. Vi spillede engang i Leeds, og der var simpelthen ingen tilskuere! Det er sikkert fedt for et band, hvis de får et kæmpe gennembrud med en debut. Men vi følte på den anden side, at vi aftjente vores værnepligt. Da vi nåede store salgstal og velbesøgte spillesteder, kunne vi nyde det mere, end hvis det hele bare var blevet smidt i hovedet på os. Har I været ved at opgive musikken? Kenneth: når jeg har overvejet det, har det mest været på grund af alt det sure omkring musikken: management og pladeselskab. når man har brugt en hel masse energi på at lave en plade, så risikerer man, at der kommer folk ind over, som ikke aner, 5

6 KODA / Portræt BLÅ BOG: Michael Poulsen, Volbeat 33 år. sanger, sangskriver og guitarist i Volbeat. Volbeats musik er blevet betegnet som Elvis-metal, og gruppens andet album "rock the rebel/metal the Devil" fra 2007 solgte til platin. BLÅ BOG: Kenneth Hammer Hansen, Pretty Maids år. guitarist, komponist og tekstforfatter. Dannede Pretty Maids i 1981 og tog kunstnernavnet Ken Hammer. albummet Future World fra 1987 solgte mere end eksempla rer og sikrede bandet et gennembrud i tyskland. 6 / KODA / DK hvad de har med at gøre. De kan ødelægge det hele på rekordtid. Jeg ved ikke, om vi gider lave flere plader. Jeg blev så sur, sidst vi udgav et album. to måneder før det skulle ud, lå det allerede på nettet med cover og hele molevitten. Måske skal vi i stedet satse på turnéer i fx tyskland. Jeg vil stadig gerne satse 100 pct. på musikken, men det er ikke muligt. Jeg arbejder derfor på et socialpædagogisk opholdssted for børn. Michael: Der er altid mange, der skal have en bid af kagen. Det gælder om at sikre sig så mange rettigheder til ens egen musik som muligt, så der ikke sidder nogle bagmænd og snyder én. Er Pretty Maids blevet taget ved næsen i løbet af karrieren? Kenneth: Ja! Det bliver vi stadigvæk. Vi har intet lært. Det er utroligt, men sådan har det været lige siden den første plade, vi udsendte i England. Den solgte cirka eksemplarer, hvilket var temmelig meget for et debutband. Men vi fik ingen penge - og har aldrig fået det. og sådan har det været lige siden. still going wrong! Vi er nok blevet lidt klogere. Men Pretty Maids er først og fremmest vores drengeklub. Vi kommer ud sammen og kan have det sjovt med god samvittighed og få penge for det. Det er den drøm, vi havde, da vi var 13 år, og den lever stadig. Hvad var det, I blev så fascineret af i heavy metal? Kenneth: Jeg hørte Deep Purple og thin Lizzy men først og fremmest var jeg besat af Elvis, som min mors kæreste konstant spillede. Vi er to Elvis-fans her. Det gav mig et spark, og jeg elskede at se de gamle koncerter. Michael: Min far var fanatisk Elvis-fan, og han havde nogle videobånd med live-optagelser, så vi fire unger sad tryllebundne og så på denne karismatiske mand med de gode sange og det cool look. som teenager kom jeg ind i heavy metal-verdenen, som jeg tog til mig med åbne arme. Jeg kan huske, at min storesøsters fyr introducerede mig til Black sabbath, og jeg vidste ikke, om jeg skulle blive bange - eller om jeg fik min første musikalske orgasme. Jeg lånte Black sabbath -albummet med den advarsel, at jeg ikke skulle spille den baglæns, for så skete der uhyggelige ting. så det prøvede jeg selvfølgelig, og jeg bildte mig ind, at jeg hørte en masse djævelsk. Men Pretty Maids begyndte virkelig fra et nulpunkt - i den forstand, at der stort set ikke var en dansk heavy metal-scene, da I blev dannet? Kenneth: rigtigt. Der var kort fortalt os og Mercyful Fate. og vi måtte næsten ikke spille nogen steder, for så hed det sig, at der blev rockerslagsmål. og så var vi jo satanister! alt det forbudte gjorde heavy desto mere tiltrækkende. Det hører med til historien, at fordommene om musikken mest stammede fra folk, der ikke anede, hvad de talte om. og hvis det er djævelens musik, så lad det være det! Michael: når noget er forbudt, skal man selvfølgelig prøve det. King Diamond fra Mercyful Fate var - og er - derfor også et af mine største forbilleder. Jeg dyrkede bandet meget, da jeg var ganske ung, og dengang oplevede jeg også en Pretty Maids-koncert. Med Volbeat har I ganske enestående fået dansk heavy metal helt til tops på den hjemlige hitliste. Hvordan kunne det lade sig gøre? Kenneth: Det er i hvert fald godt gået! Michael: Vi har gjort som Pretty Maids. Vi har spillet det, der faldt os naturligt, og så har vi været så heldige, at tiden var med os. Havde Volbeat spillet i 80 erne, havde vi nok ikke fået succes, for vi undgår fx guitar-soli og laver vores egen blanding af heavy, country og rockabilly. Da vi indspillede the garden s tale med Johan fra Magtens Korridorer, sagde han: Det her bliver et hit! Det grinede vi af. Vi blev meget overraskede over topplaceringen og føler jo, at den type musik, vi spiller, bliver overset i forhold til døgnfluer og mainstream, fortæller Michael Poulsen, som trods sin rustfri kærlighed til heavy aldrig har overvejet at male sig med tommetyk makeup, flirte med satanisme og korsfæste halvnøgne kvinder på scenen: Jeg synes ikke, image skal overskygge musikken. image er ikke vedvarende. Men det er en god sang. Kenneth: Det er ozzy også et godt eksempel på. Michael: Det minder mig om en historie, Lars Ulrich (fra Metallica, red.) fortalte mig: så står jeg der med ozzy i en elevator, og han begynder at pisse sig selv ned ad bukserne! sådan kan det gå, når man møder sit store idol. Men det er jo også meget fedt. Vi er alle sammen bare mennesker, når alt kommer til alt. Jeg er 33 år. Jeg begyndte at spille, da jeg var 16 år. og jeg håber at have mod på at fortsætte lige så lang tid, som Pretty Maids har været i gang. Jeg synes, det er flot, i holder ved. Det har jeg den dybeste respekt for. Kenneth: Det er også fordi, vi elsker det, Michael. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle sidde derhjemme hver eneste dag uden nogensinde at komme ud og spille igen!

7 KODA / Portræt Fra 6. klasse var jeg ligeglad med skolen, for jeg vidste, jeg skulle være rockstar. Det eneste, der interesserede mig, var engelsk, for det vidste jeg, at jeg skulle tale, når jeg boede i USA! Ken Hammer Kenneth Hansen og Pretty Maids var faktisk for hårde til dansk radio i de tidlige 80 ere: Det var som om, al heavy var forbudt i sendefladen. Michael Poulsen og Volbeat kan glæde sig over mere radiospilletid i dag. 7

8 KODA / MUsiKKEns BEtYDning Vinder af prisopgave sætter musik til Københavns Lufthavn Prisopgavens jury: Charlotte Rørdam Larsen, Århus Universitet adjunkt ved Musikvidenskabeligt institut med ungdomskulturernes musik som forskningsfelt. Karsten Kjems, Sonic Branding stifter af og administrerende direktør i sonic Branding. Jesper Bay, IFPI Marketingdirektør for ifpi Danmark. Morten Remmer, Relate stifter af og direktør i virksomheden relate. specialist i new Media. Michael Bo, Politiken Kulturskribent ved Dagbladet Politiken. Andenpladsen i prisopgaven gik til Julie oddershede for opgaven Musik som kommunikationsmiddel i modetøjsbutikker, som omtales i næste nummer af KoDa/DK. Priserne overrækkes ved en prisfest i efteråret. Musik og lyd der guider dig interaktivt rundt i lufthavnen i samspil med tid og rum. Det er hvad groundcontrol kan tilbyde. Konceptet er beskrevet i den opgave, der har vundet førstepræmien i KODA/Gramex prisopgave om musikkens værdi tekst: Birgitte Theresia Henriksen groundcontrol, som p.t. eksisterer som prototype, viser, hvordan lyd og musik tilføjer værdi og stemning til din rejse. Projektet, der er et utroligt flot bud på musikalsk oplevelsesdesign med ny teknologi, er skrevet af tav Klitgaard og Jens Hougaard Mogensen, begge netop færdiguddannede cand.it: "Vi er utrolig glade for at få anerkendelse fra en organisation som KoDa, for det er med til at vise, hvordan lyddesign og place branding er et felt, hvor komponister også kan bruge deres færdigheder. Vi mener, at det er vigtigt at understrege, at lyddesign er mere og andet end lyden af en bildør, der smækker, men også kan indgå som en værdifuld del af det offentlige rum," siger de glade prisvindere, der belønnes med kroner for bedste besvarelse i konkurrencen. KoDa/gramex har udskrevet prisopgaven for at skabe opmærksomhed om alt det, som musikken kan. Projektet er blot ét led i mange aktiviteter hos KoDa, som har et musik- og kundeorienteret fokus. Hensigten med prisopgaven er at få historier og viden frem i lyset om musikkens værdi, som vi i KoDa kan bruge i kommunikationen med vores samarbejdspartnere. Vi modtog 19 besvarelser, og der indgår mange gode og forskellige bud på alt det, som musikken kan. En kompetent jury har taget opgaven meget seriøst, og det var en enig jury, som fandt frem til vinderne af første- og andenprisen, samt at der ikke skulle uddeles en tredjepris, siger søren Huld, musikmarketing-konsulent i KoDa og projektleder på prisopgaven. Juryen om valg af vinder: En enig jury tildeler førsteprisen til tav Klitgaard og Jens Hougaard Mogensens bidrag: groundcontrol musik og lyd i CPH. Juryen lægger vægt på bidragets innovative og visionære idé, og de muligheder det tilvejebringer i lyset af musikkens værdi. Juryen er imponeret over forfatternes evne til at formidle et teknologisk kompliceret projekt på en levende måde. Fx er lufthavnens interiør beskrevet på 8 / KODA / DK en sådan måde, at man næsten kan høre, dufte, og mærke omgivelserne. Ja, lufthavnens miljø og idéerne gøres nærværende. Juryen lægger endvidere til grund for bedømmelsen, at projektet er godt videnskabeligt håndværk med talent for behandling og anvendelse af kilder. En stor force ved bidraget er, at det anvendelsesmæssigt rækker langt videre end til den konkrete teknologi og det rum, som er bidragets egentlige omdrejningspunkt. idéen vil således kunne overføres til alle mulige tænkelige rum og oplevelser, hvor musikkens værdi spiller en central rolle. Derfor anbefaler juryen forfatterne at arbejde videre i denne retning og håber på, at førsteprisen bidrager til at få flere projekter på vingerne. Et fint indblik i noget af alt det som musikken kan i en oplevelsesmæssig og kommerciel kontekst. Musikkens værdi er bragt på banen med tydelige fodspor ja, det er svært ikke at anerkende musikkens værdi. Musikken har en uundværlig værdi i det offentlige rum, hvor den er til både gavn og til glæde.

9 KODA / MUsiKKEns BEtYDning ground CONTROL Du står i Københavns Lufthavn. De sidste par timers nervøsitet over, om du ville nå frem før check-in skrankens lukketid, viser sig overflødige; selvfølgelig nåede du det, og du kan slappe af en god time, inden du skal være i gaten. Men hvad så nu? tekst: Tav Klitgaard og Jens Hougaard Mogensen, vindere af førstepræmien i KODA's prisopgave Din bevidsthed er sporet ind på din destination, og du ænser ikke meget omkring dig. Du har egentlig travlt, men kan ikke arbejde her midt i menneskemylderet. Hvorfor ikke berige dig selv med en musikoplevelse? Udnytte, at du for en gangs skyld har en time uden pres og udnytte, at du befinder dig i et af Danmarks mest ambitiøse arkitektoniske værker? Du ifører dig et par hovedtelefoner med musik, og pludselig befinder du dig i en anden verden; på én gang afskærmet fra dine fortravlede medrejsende i din egen auditive boble, men på samme tid helt nærværende og opmærksom på dine omgivelser. ind gennem høretelefonerne trænger lydene fra lufthavnen: kørende kufferter, mekaniske maskinlyde, stressede stilethæle. Disse velkendte lyde blander sig med lydene fra hovedtelefonerne og danner i din hjerne et lydligt indtryk af lufthavnen. Men det er hverken Carl nielsen eller tim Christensen, der kommer ud af hovedtelefo- nerne. Lydkompositionen er derimod helt ny og personlig; ja, den bliver faktisk komponeret af dig selv i samarbejde med dine medpassagerer og mere kaotiske faktorer som vejr, lys, tid og trafikforhold. Den forholder sig til din bevægelse, til arkitekturen i det rum du befinder dig og til dine umiddelbare omgivelser. Den er skabt i nuet, og den er skabt af systemet groundcontrol. Interaktiv musik systemet opfanger ved hjælp af sensorer dine bevægelser i og mellem de store haller. Disse informationer sendes til en central computer, og bruges til at blande prækomponerede lyd- og musikstykker til et aktuelt personligt lydlandskab, som via en transportabel digital radio og et par hovedtelefoner øjeblikkeligt bliver afspillet for dig, mens du bevæger dig rundt i lufthavnen. Formålet er at give dig et nyt indtryk af lufthavnen, dens funktion og dens arkitektur. Men det er også at give dig en lydlig oplevelse, der er specialdesignet, interaktiv og personlig, og som spiller sammen med dine andre sanseindtryk. systemet lægger et designet lag oven på virkeligheden og skaber dermed en udvidet virke- lighed. og det bruger vores mest subtile og letpåvirkelige sans høresansen. groundcontrol leger på den måde med bevidstheden. For hvornår er lydene virkelige? og hvornår stammer de fra hovedtelefonerne? Flyver der virkelig en helikopter forbi? Har jeg et højrøstet selskab lige bag mig? og har dette rum virkelig en naturlig drone? Måske, men måske er det systemets måde at få dig til at lægge mærke til arkitekturen og dine omgivelser på. Computeren registrerer dig En af de stærkeste strømninger inden for itudvikling i disse år er kendt som pervasive computing - allestedsnærværende computere. Udtrykket betegner ideen om, at computere i fremtiden skal bruges andre steder end foran en skærm. De kan være umærkeligt til stede og registrere vores omgivelser, og det kan også udnyttes i kunstnerisk øjemed. Pervasive systemer giver mulighed for at arbejde meget dynamisk med modulære kompositioner og medfører, at musikken og systemet ikke adskilles; kompositionsprocessen indgår som en integreret del af systemets design, og skaber interaktive og personlige værker. 9

10 KODA / MUsiKKEns BEtYDning Brugeren bliver musikarrangør Komponisten i groundcontrol er lyddesigner. ikke i traditionel forstand, hvor lyddesignet anvendes statisk som et værdiskabende element til industrielle objekter eller rum. i groundcontrols system indgår brugeren derimod som selvstændig arrangør, og musikken eller lydbilledet designes i form af loops og fragmenter, der aktiveres af brugeren. Helhedsindtrykket inddrager omgivelserne, der blandes med den kunstige lyd, og dannes af brugeren selv i den aktive udforskning af lufthavnen. Den modulære kompositionsform er den ramme, som komponisten skal arbejde under i denne type system-lyddesign. Kompositionen opbygges af en række moduler eller byggesten, som lytteren selv sætter sammen til det endelige værk. Mens komponisten altså arbejder med faste rammer er det modsatte tilfældet for lytteren. Modsat det traditionelle industrielle lyddesign og muzak, er lytteren fri til at opleve lufthavnen som et sted ladet med lyd - en lydligt udvidet virkelighed. Denne kompositionsform vækker minder om 70ernes ambientmusik, hvor musikeren også træder et skridt tilbage og lader musikken eksistere i baggrunden - på lige fod med rummets arkitektur. allerede dengang eksperimenterede bl.a. Brian Eno med at komponere musik til bestemte steder, men de tekniske muligheder var ikke til stede for at inddrage brugerens specifikke omgivelser i musikken. Musikken skaber værdi når musikkens anvendelse tiltænkes et bestemt sted, understreges det, hvordan musik og lyd kan være et værdiskabende parameter inden for arkitektur og byudvikling. Der findes eksempler på, hvordan fx metrostationer har deres egne jingles til at hjælpe passagererne med at finde vej, eller hvordan offentlige pladser kunstigt ændrer deres lydbillede om natten for at skabe mere tryghed. omgivelserne inddrages i lydbilledet, sådan at det kunstigt tilføjede indgår i naturlig forlængelse af stedets identitet. teknologisk baserede, kontekstafhængige lytteoplevelser er et interessant felt, hvor komponister vil specialisere sig, og det er et perspektiv, som appellerer til både arkitekter og designere. groundcontrol er et bud på, hvordan man ved at bruge de nyeste teknologiske løsninger kan få lyddesign og komposition til at arbejde sammen med arkitektur og dermed skabe helt nye oplevelser. Lyden kan bruges i samspil med vores øvrige sanser og give oplevelser, som er forankret i vores egen tilstedeværelse og situation. Københavns Lufthavn ligger som børsnoteret privat selskab i konstant konkurrence med andre lufthavne om at tiltrække flyselskabernes ruter og dermed de købelystne rejsende. Derfor er det afgørende for lufthavnen, at dens kunder får en god oplevelse med og i lufthavnen, og at de husker, hvilken lufthavn det egentlig var de mellemlandede i. Lufthavnen er tvunget til at bekymre sig om sit image. Den skal udover at være en funktionel lufthavn også markedsføre sig ved at adskille sig fra andre lufthavne. groundcontrol er et eksempel på en sådan place branding. Værdien af ground Countrol med bundlinjen i fokus groundcontrol er en unik kunstoplevelse, der ikke findes andre steder i verden. groundcontrol medvirker til at brande Københavns Lufthavn som moderne, kvalitetsbevidst og nytænkende. groundcontrol giver passageren værdifuld og efterspurgt information og medvirker dermed til, at den gennemsnitlige passager kan slappe mere af og dermed øge sin købelyst. groundcontrol vil få Københavns Lufthavn til at skille sig ud fra andre lufthavne i passagerens bevidsthed og dermed positionere Københavns Lufthavn over for dens konkurrenter. groundcontrol vil give værdifuld international medieomtale af Københavns Lufthavn. groundcontrol vil tiltrække kunder, der slet ikke skal flyve og dermed generere øgede indtægter fra parkeringsanlæg og shoppingområde. groundcontrol vil forhindre passagerer i at benytte transittid til at sove, hvilket igen genererer mersalg. 10 / KODA / DK

11 Gang i livemusikken også i udlandet Deres tourbusser slider asfalten uden for Danmarks grænser. Men hvem er de KODAmedlemmer, der spiller flest koncerter i udlandet? tekst: Birgitte Theresia Henriksen De spiller mere live end nogensinde før også i udlandet. i 2007 har KoDa s medlemmer spillet hele 20 pct. flere koncerter i udlandet end i i alt koncerter. Kissaway trail fra odense og århusianerne Powersolo stiller sig stolt på første og andenpladsen på listen over dem, der har spillet flest koncerter uden for Danmarks grænser i Med 74 koncerter er The Kissaway Trail på top 10 listens 1. plads: Vi har primært spillet i UK, bl.a. som support for Editors og på vores egen headlining tour, men også i bl.a. Holland, tyskland og Frankrig. Vores engelske pladeselskab (Bella Union, red.) har hjulpet os rigtigt meget til at opnå en masse koncerter i udlandet, men det har også hjulpet os, at vi har ry for at spille gode live-shows. Det betyder utroligt meget for os at spille i udlandet. Det har givet os en masse erfaring, som vi kan bruge fremover. Vores ambition har altid været at blive et internationalt band, så vi føler, at vi er godt på vej. rune Pedersen, Kissaway trail Powersolo har spillet 65 koncerter og er på top 10 listens 2. plads: Powersolo har spillet meget i Usa og Canada og i bl.a. Frankrig og tyskland. Men derudover er vi også backing for Heavytrash (John spencer Blues Band, red), når de spiller i Usa. Vi har altid haft det som ambition at spille i udlandet, for det ville være naivt at tro, at der er nok publikum til os i Danmark. Vi har spillet showcases og opvarmning i andre lande og på den måde mødt bookere og skabt et netværk. Det er virkelig knoklet igennem, så fedt at det er lykkedes. Jens søndergaard, Powersolo 1. WHoMaDEWHo 65 koncerter 2. thomas ErWin 57 koncerter 3. BLUE Van 57 koncerter. tyr 50 koncerter 5. nightrage 6 koncerter 6. HatEsPHErE 3 koncerter 7. FoX JiM 1 koncerter 8. FigUrinEs 38 koncerter 9. PErKins BrEtt 36 koncerter 10. MnEMiC 33 koncerter Forbehold for statistikker: KODA / LiVE Top 10 over flest koncerter i udlandet i 2007: 1. the KissaWaY trail 7 koncerter 2. PoWEr solo 65 koncerter 3. BErt LarsEn 56 koncerter. JiM FoX 51 koncerter 5. son CLasiCo 50 koncerter 6. WHoMaDEWHo 0 koncerter 7. EriKBErton 39 koncerter 8. MoUssa DiaLLo 38 koncerter 9. FigUrinEs 38 koncerter 10. JaZZKaMiKaZE 37 koncerter Top 10 over flest koncerter i udlandet i 2006: i KoDa har vi desværre ikke fuldt kendskab til alle afholdte koncerter i udlandet. Det er det enkelte medlems ansvar at rapportere deres koncerter til os, men det er ikke alle, der gør det. alle solister/bands omfatter mindst ét KoDa-medlem. For 2007-statistikken kan der være enkelte koncerter, som medlemmerne ikke har nået at anmelde endnu. i 2007 oplyste vores medlemmer om koncerter afholdt i udlandet. i 2006 var tallet Moussa Diallo har spillet 38 koncerter i Norge: Jeg spiller koncerter på skoler i norge med konceptet Der var engang. Det er skønt at se, at folk i udlandet kan lide min musik, og vi har fået rigtig meget god feedback fra skolerne. Frankrig er også på vej og måske England snart. Jeg er glad, for det går den rette vej. Moussa Diallo The Kissaway Trail For mere information om udlandet, se (foldere i pdf: Bliver din musik spillet i udlandet og Film i udlandet") 11

12 KODA / tema Den stille musik revolution KODA, TDC og pladeselskaberne indgik i april en banebrydende aftale, der øjeblikkeligt ændrede mange tusinde danskeres musikforbrug FREMTIDENS MUSIK FORBRUG tekst: Anders Houmøller Thomsen Fra 1. april fik tdc-abonnenter med nyskabelsen PLaY adgang til enorme mængder af fri musik via deres bredbånds- eller mobil abonnement. tdc, KoDa og pladeselskaberne indgik en aftale, som vakte opsigt både herhjemme og i udlandet: PLaY gav fri adgang til musik for over bredbånds- og mobilabonnenter. En aftale der også er godt nyt for musikkens skabere: For KoDa s medlemmer betyder PLaY mere end en firedoblet indtægt på området for onlinemusik. og aftalen er samtidig med til at reducere pirateri for hvorfor downloade ulovligt, når man kan få adgang til nærmest ubegrænset musik via et abonnement?! OM TDC PLAY PLaY giver tdc s kunder ubegrænset adgang til over en 1 mio. forskellige tracks. tdc har gjort et stort arbejde for at få så meget dansk musik med som muligt. Musikken kan kun bruges på den enhed, som den er downloadet til. Der vil senere komme tillægsprodukter, hvor forbrugerne mod en mindre betaling kan overføre musikken til mp3-afspillere. tdc betaler 0-50 mio. kr. over de første to år for gratisdelen af PLaY, og hertil kommer vederlag fra betalingstjenesterne. Efter de to første år betaler tdc efter den faktiske brug kombineret med en månedlig minimumsbetaling pr. husstand, der har adgang til PLaY. Første afregning for brug på PLaY vil finde sted fra ncb i september Essensen i aftalen er, at tdc s kunder kan lytte til musik, så længe de er kunder hos tdc, og fordelingsnøglen vil så vidt muligt afspejle dette. KoDa og ncb arbejder på højtryk med et fordelingsgrundlag, som er baseret på den faktiske brug. Vederlag fra betalingstjenesterne (fx tdc musikbutik) vil blive afregnet som hidtil. 12 / KODA / DK

13 KODA / tema tdc/koda-aftalen er et stort skridt i retning af den måde, som musik vil blive distribueret på i fremtiden. aftalen rummer fordele for alle: Forbrugerne får enklere adgang til mere lovlig musik. tdc opnår et unikt aktiv i forhold til kunderne. Musikken, skabt af KoDa s medlemmer, kan nå ud til flere. og KoDa har som den første rettighedsorganisation i verden vist, hvordan internettet kan være et aktiv. Dertil kommer, at det desuden tegner til at aftalen kan udløse en markedsudvidelse, siger Martin gormsen, vicedirektør i KoDa. nyskabelsen kan således ligne en decideret musikalsk månelanding, og ifølge Martin gormsen har der også været en umådelig stor interesse for PLaY-aftalen i udlandet. En musikalsk månelanding? TDC s PLAY-ordning har vakt opsigt langt uden for landets grænser. Flere eksperter peger på, at løsningen med frit valg på alle musikhylder vil skærpe forbrugernes nysgerrighed og gavne niche-musikere. Mission Possible KoDa har med aftalen forsøgt at tænke langt. Det er en kendt sag, at der ikke er mange penge i onlinemusik i dag. Bl.a. fordi det er en barriere for mange brugere at tilmelde sig en musiktjeneste, og derfor er det vigtigt, at vi får vænnet flere til overhovedet at bruge musik online. Det vil gøre markedet større, og det er naturligvis også vigtigt at skabe attraktive alternativer til ulovlig fildeling. såfremt denne mission lykkes, vil danske komponister og sangskrivere også få bedre indtjeningsmuligheder. På kort sigt er tdc-aftalen fornuftig, fordi den sikrer en flerdobling af de samlede indtægter for onlinemusik. i aftalens to første år giver gratisdelen af tjenesten alene en betaling i størrelsesordenen 0-50 mio. kr. til deling mellem musikrettighedshaverne. Fordelingen vil ske efter den faktiske brug. Hvordan denne skal opgøres er noget, som KoDa og ncb arbejder på højtryk med at løse. De første tal viser, at dansk musik er meget populær, konstaterer Martin gormsen. Det sidste bekræftes af søren tvilsted, leder af tdc Musik, som har lanceret PLaYordningen for teleselskabets kunder. Det er de danske artister, der sætter sig hårdt på vores ubegrænsede download. seks ud af ti album er danske, siger søren tvilsted. Han glæder sig over, at der blev downloadet hele 1,9 mio. fonogrammer i PLaYs første måneds levetid. Lederen af tdc Musik kan også berette, at det ikke kun er de samme tordenskjolds musiksoldater, som brugerne vælger. 13

14 KODA / tema Bredde, der vil noget Meget tyder på, at ordningen er med til at skærpe nysgerrigheden. Der er i den første måned blevet hentet forskellige albumtitler. Det er virkelig bredde, der vil noget. omkring premieren er der nok mange, der har søgt musik, de lyttede til i gamle dage. Men der er tydeligvis også en større villighed til at prøve nye ting af. Det kan komme sangskriverne og komponisterne til gavn. Både fordi flere brugere nu vil have lyst til at downloade et helt album i stedet for et hit. Det giver lytteren et bedre kendskab til en artist, og det kan måske lokke flere tilskuere til koncerter, siger søren tvilsted. Det er en fin og velfungerende aftale, der er fremme i skoen, mener også ivan Pedersen, formand for DPa (Danske Populærautorer) og formand for KoDa's råd. aftalen er nærmest enestående fremsynet. Men den har i sig en række indbyggede problemstillinger, som jeg dog er overbevist om, vi nok skal få løst løbende. Bl.a. det med stavnsbindingen til ét selskab, siger ivan Pedersen og fortsætter: På dét fremtidsseminar, den danske musikbranche holdt for godt et år siden, var abonnementsordninger dét ene ord, der stod og dirrede i luften, da vi tog hver til sit. Martin gormsen fra KoDa var manden, der tog hjem og gik i gang, og dette er hvad han - sammen med arkivaftalen med Dr - kom op med siden. Det er nu engang desværre sådan, at forbrugerne ønsker nul problemer med forbrug af snart sagt alt. Man vil helst kunne tappe musik, som man tapper vand fra hanen. alle ved, det koster penge, men hvis det er let at have med at gøre, så er pengene ikke noget, man taler om. når børnesygdommene er luget ud, håber jeg, at abonnementsaftaler får den langsigtede virkning, at de demotiverer forbrugerne til ulovligheder, siger ivan Pedersen. Han vurderer også, at pengestrømmen fra sådanne aftaler, vil være med til at holde forvaltningsselskaberne i god gænge. Det kan alle have gavn af især nicherepertoirerne. Men det skal klart være sådan, at de repertoirer, der anvendes mest i en ordning a la PLaY, også skal mærke det mest på udbetalingerne: Hvis folk har repertoire tilgængeligt i sådanne abonnementsordninger, men musikken ikke anvendes, skal man heller ikke modtage direkte betaling. Disse skabere/ udøvere må i stedet glæde sig over den opbakning og støtte, de får i deres foreninger og den forbedrede service, de kan opnå fra de forvaltninger, hvis trivsel styrkes af denne nye trafik siger ivan Pedersen. Han ærgrer sig mest over, hvad han ser som en fortsat devaluering af forbrugerens opfattelse af musikkens kvaliteter. Den rene musikvare Forbrugsmønstrene har ændret sig, og den dyrkning af musikken, som nogle af os oplevede tidligere, findes ikke rigtig længere på samme måde. Musikken er blevet en commodity, og kun de mest interesserede dyrker den ligeså intenst, som da musikken var den vigtigste identitetsbærer for årtiers generationer af unge. nu er musikken en fritidsting på linje med en masse andre tilbud. Problemet er, at al bevidsthed omkring arbejde, talent og processer, der ligger bag, forsvinder. Det er vigtigt, at folk ved, at også musik koster penge, og at det bedste af det forsvinder, hvis det ikke plejes - og hvis man ikke respekterer at betale for det, afslutter ivan Pedersen. Mads thimmer, medstifter af innovation Lab (et internationalt videncenter for ny teknologi), ser anderledes på sagen. For mig er den mest stensikre devaluering af musikken, hvis vi har at gøre med en bevidstløs repetitionscyklus med samme sommerhits på alle radiostationer. Jeg tror tværtimod, at der via onlineplatforme er langt bedre mulighed for at møde andre seriøse dyrkere af den musik, man er vild med. Der skal jo være mulighed for, at man kan dyrke sin passion uanset, om den går i retning af Pantera eller Bartók, siger han. nettet har mere end noget andet skabt en verden af nicher og afkroge. Begrebet TDC/KODA-aftalen er et stort skridt i retning af den måde, som musik vil blive distribueret på i fremtiden. Aftalen rummer fordele for alle. Martin gormsen, KoDa long tail forsøger at stable alle disse afkroge sammen til et langt højere tårn end bestsellere nogensinde kan nå. Det er også mere naturligt at have lige så bred dækning af musiksmag, som der er bredde i menneskeflokken. Det sociale element i at lytte til det samme får vi afløb for i mikronetværk, siger Mads thimmer. 1 / KODA / DK

15 Bud på KODA / tema fremtidens musikforbrug Musiklytning via indbygget chip i hjernen hører nok til i tegneserie-science fiction. Men hvordan kommer den almindelige forbruger til at lytte til - og betale for - musik i den nærmeste fremtid? Det er en rigtig positiv udvikling, at et teleselskab nu dels accepterer, at deres ansvar over for indholdsleverandørerne minder om det, vi kender fra radio og tv - og dels at de langt om længe kan se det forretningsmæssigt gunstige i det. Morten Bay, DPa Mobile enheder vil blive ved med at vinde frem, spår Morten Bay, der er bestyrelsesmedlem i DPa og redaktør af magasinet ord & toner. Jeg forestiller mig, at mobiltelefonerne først overtager fra mp3-afspillere og dernæst, at mobilerne på sigt blot vil streame musik i stedet for at lagre det. Man skal huske, at mobil-båndbredde vokser hurtigere, end prisen på ram falder, og den mekanisme vil jeg tro har stor betydning. Mobiltelefoner har også den fordel modsat fx en ipod, at du kan sende musikken ud i resten af huset via den teknologi, der hedder UPnP. Dernæst tror jeg også, at vi vil opleve husalteret som musikcentral: altså at man fra sit tv kan vælge musikken i huset. Jeg tror ikke på DaB. Flatrate-løsninger på mobilen betyder, at folk nu hører netradio på mobilen, og der har man langt flere valgmuligheder. og så tror jeg også, at computeren fortsat vil være et stort musikmedie, siger Morten Bay og afsiger dødsdom over cd en. Fysiske medier i form af skinnende skiver som sådan vil kunne holde en del år endnu, men cd ens begrænsninger viser sig jo med al tydelighed i det styrtdykkende cdsalg. Feinschmeckere vil dog formodentlig stadig gerne benytte sig af de muligheder for høj lydkvalitet med sacd, DVD og Bluray. og vinylet er jo hottere end nogensinde blandt unge, siger Morten Bay. Magten ligger hos de unge Morten remmer er direktør for relate, som hjælper firmaer med at bruge de digitale medieplatforme til at tale med deres målgrupper frem for bare at tale til dem. Han peger på, at det er de unges medievaner, der viser vejen. De unge brugere har vist, at det i dag er forbrugeren, der har magten i musikbranchen. En realitet, jeg har svært ved at se skulle ændre sig i en overskuelig fremtid. Jeg har i de sidste ti år troet på, at vi ville komme til at se abonnementsordninger, som den tdc PLaY tilbyder i dag, for det ligger i naturlig forlængelse af forbrugernes fokus på singler og compilations på bekostning af album - og den stadig kortere levetid af enkeltnumre. Dermed giver det mest mening for forbrugeren at have all-youcan-eat-services, da det ikke er så interessant at eje musik. Disse services skal, ligesom den musik vi har valgt at eje, være tilgængelige fra alle ønskelige platforme, hvad enten vi taler om mobiltelefoner, mp3- afspillere, stereoanlægget, i bilen, i sommerhuset eller for den sags skyld via tv et eller hjemmebiografen, siger relate-direktøren. Fleksible butikker Morten remmer tror dog ikke, at downloadfænomenet er på vej ud. alene af den grund, at det er upraktisk at skulle være online for at kunne høre musikken. Det giver også en unødig belastning af infrastrukturen, som i mange år fremover vil være et problem. når vi så downloader, tror jeg på følgende tendenser: Enten bliver musik noget, der følger med som added value til en anden service som PLaY, hvor den egentlige vare fx er et mobilabonnement. Eller 15

16 KODA / tema adgangen til musikken bliver knyttet til en enhed som fx en mobiltelefon eller mp3-afspiller. Eller salget kommer til at foregå mindre fra onlinemusikbutikker og mere fra diverse communities, fan-websites etc. salget drives måske af de store musikbutikker som i dag, når itunes sælger musik via Facebook. så i stedet for at forvente, at kunderne kommer til butikken, så sørger butikken for at være, hvor kunderne er. Dermed bliver det lettere for forbrugerne at handle impulsivt på baggrund af påvirkning fra venner på Facebook eller ligesindede på andre communities. og sådanne påvirkninger er meget mere relevante, end hvad en musikbutik vurderer, man bedst kan lide, spår Morten remmer. Mads thimmer fra innovation Lab mener ikke, at man skal erklære den fysiske udgave af musikken, som fx cd en, for død lige med det samme. Cd en er jo stadig bærer af digital musik, og den har en umiddelbar fremtid. og fremtiden har også en fortid. Men dens rolle forsvinder, og jeg tror ikke helt på samme nostalgibølge som med lp en. Fremtidens cd-samling er en veldesignet 20 terabyte microharddisk med autobackup til din private webhostingkonto med mulighed for at tilgå indhold overalt fra hvilket som helst apparat, mener Mads thimmer. Skepsis med måde Men hvis abonnementsordninger som PLaY bliver en del af fremtidens musikdistribution, hvordan så med indtægterne for dem, der skaber musikken? om det siger Martin gormsen, vicedirektør i KoDa: Hidtil har der hersket en skepsis, som gik på, at internettet udelukkende betød faldende indtægter for musikere. Det er PLaY-aftalen med til at modbevise. Men det er stadig nødvendigt med skepsis, for der er mange modsatrettede trends, og det er ikke til at sige, hvilke der bliver udslagsgivende. Hvis ikke KoDa og pladeselskaberne formår at forandre sig grundlæggende i de kommende år og udvikle nye måder at få musikken ud på - og nye måder at arbejde sammen på - så kan det blive svært. Vi synes selv, at vi er godt på vej, men der er langt endnu. Man skal dog holde sig for øje, at langt størstedelen af danskernes musikforbrug ikke er online, og det er jo ikke sådan, at fx baggrundsmusik og koncerter forsvinder på grund af internettet, påpeger Martin gormsen. Den succesrige musikudbyder 16 / KODA / DK Der står win-win skrevet hen over tdc s PLaY-aftale, mener søren tvilsted fra telegiganten. Vi er rigtig glade for, at det lykkedes os at få denne enestående aftale med KoDa og pladeselskaberne. Eftersom konceptet er banebrydende krævede det også, at den bagvedliggende aftale skulle være det, siger søren tvilsted fra tdc Musik. statistikken fra PLaY s første måneds levetid er nærmest sensationel. Kunderne har downloadet ca. 1, mio. singler og ca album. til sammenligning bliver der på en typisk måned solgt ca fonogrammer i butikker og på nettet. så man kan sige, at PLaY har formidlet mere end dobbelt så meget musik, som alle andre danske musikudbydere til sammen, siger søren tvilsted. Vil andre teleselskaber kopiere jeres model? Ja, det vil jeg gætte på, og det har vi kalkuleret med. Vi har ikke eksklusivitet på det, men vi håber, at vi får et godt forspring i forhold til andre teleselskaber eller andre former for firmaer. Coca-Cola har tidligere prøvet at udbyde musik. og nokia lancerer deres Comes with Music, hvor man får musik til bestemte typer af mobiltelefoner. Der er masser af muligheder for at bruge musikken på den måde. til gavn for forbrugerne, kunstnere og teleselskaberne, siger søren tvilsted. Det er de danske artister, der sætter sig hårdt på vores ubegrænsede download på PLAY. Seks ud af ti album er danske. søren tvilsted, tdc Musik.

17 KODA / tema Klanglig kvalitetskontrol Man skal være hifi-nørd for at ryste på hovedet over den lydkvalitet, som danske onlinebutikker tilbyder, mener leder af TDC Musik, Søren Tvilsted. Vi får ingen klager over kvaliteten på downloads. Det nærmeste, vi kommer, er, at vi kan læse om lyttere, der vender ryggen til downloads til fordel for vinyler eller cd er. De synes ikke, at filkvaliteten er god nok. Det er fair nok. Men det er de færreste, der lytter meget koncentreret til musik foran et meget dyrt anlæg. alle vil gerne have mere, men jeg tror faktisk ikke ret mange forbrugere efterspør- ger bedre lydkvalitet. Der er mest fokus på tilgængelighed. tag bare Youtube og My- space, hvor både billeder og musik er af en meget lav kvalitet. alligevel er interessen enorm, siger søren tvilsted og tilføjer, at tdc aktuelt gør lydkvaliteten dobbelt så god ved at gå fra 192 til 320 kbit/s. ske oplevelse syntes vi. siden har vi dog erfaret, at fx et nummer som When i m sixty-four i den grad ændrer karakter, når man hører det på et high-end anlæg. Pludselig kan man næsten se Paul McCartney s smil på læben, der viser, at dét her ikke skal tages alt for alvorligt. Jeg downloader selv sjældent, men jeg ripper mine cd er over på en server og lytter via en netværksafspiller (sonos) og en god Da-konverter. generelt betyder afspilleren altid megeta for ikke at tale om forstærkerne og de højttalere, man lytter til, siger HigHfidelity-redaktøren. Foto: Charlotte hammer Mangel på sjæl og nerve? Michael Madsen, som er chefredaktør på HigHfidelity, synes, det er helt o.k. med download. Men med datareduceret musik risikerer man, at den kommer til helt at mangle sjæl og nerve og det er jo ret katastrofalt, for er det ikke netop det, musik går ud på at formidle? i gamle dage hørte vi Elvis og Beatles via særdeles middelmådigt udstyr, uden at det gik ud over den musikal- Play it again Den danske electronica-trio skyphone har nået masser af lyttere verden over via nettet. Mads Bødker fra bandet ser både positive og negative aspekter i PLaY-aftalen. Det er positivt med en anden strategi i forhold til distribution og forretningsmodel, hvor man ikke kriminaliserer onlinemusikforbrugere. Det er også flot, hvis fx PLAY-aftalen er en positiv og innovativ nyskabelse men med tekniske begrænsninger. Electronica-trioen skyphone PLaY kan være med til at sikre indtægter til dem, der arbejder professionelt med musik. Der har hidtil ikke været mange gode alternativer til fx itunes. Det er positivt, at man også kan downloade vores nye plade på PLaY og sågar et remix, vi har lavet. tdc kommer godt ud i krogene, vurderer skyphone-musikeren. PLaY er spændende og innovativt, men det er desværre ikke noget, jeg selv kan bruge. Jeg er Mac-bruger, og Windows Media Player, som er det eneste format til PLaY, fungerer ikke på Mac, hvis filerne er DrM-beskyttede. Det ville derfor være dejligt, hvis brugerne kunne få mulighed for at åbne kopibeskyttelsen mod betaling, siger Mads Bødker. 17

18 KODA / KUrsUs Kurset writer/producer med fokus på den bærende idé Hvad skal produktionen gøre for musikken? Hvordan skaber man fokus og retning, når der er et ocean af muligheder? Kurset writer/producer guider dig til at træffe beslutninger og foretage valg, der målbevidst former og strukturerer den videre proces, når du skaber musik. tekst: Birgitte Theresia Henriksen Ole Hansen har erfaring for, at succesen af en produktion i høj grad afhænger af, om den er båret af en stærk idé. sammen med Martin Bregnhøi underviser han på KoDa s writer/ producer kursus, hvor de to herrer øser ud af deres erfaringer med sangskrivning, musikproduktion og lydteknik. De lægger især vægt på det at kunne konkretisere ideer fra abstrakte impulser til konkrete treatments. at producere handler i høj grad om at tage stilling. Den stærke idé opstår ofte, når man udfordrer sine egne vaner og mønstre, og dermed de konventioner, man ligger under for. Hvis du først er bevidst om, hvad der er din bærende idé, har du en meningsdannende ramme for din videre proces en kontekst. ole Hansen forklarer, hvordan arbejdet med at tænke i kontekst er et vigtigt redskab, der hjælper til at skabe fornemmelsen af retning og fokus i produktionen. Der er en verden til forskel på, om du definerer en kontekst, der har fokus på fortællingen eller en kontekst, der har fokus på den gode popsang. og lyd kan ikke vurderes uden for den kontekst, den skal virke i. KODA/DK spurgte en af kursusdeltagerne i foråret om deres foreløbige indtryk: Jeg synes, kurset holder en fin balance mellem det kreative og det tekniske. Du får systematik og begreber, som afmystificerer "den fede lyd", og gør den til noget håndgribeligt og endda opnåeligt. samtidig bliver det klart, at det er den kreative idé, der styrer hele processen. Kan absolut anbefales til den, der har planer om at producere sin egen cd - eller som bare vil have en kvalificeret mening om produktionen. Jens-ole Paulin, sangskriver, komponist. UNDERVISERE: Ole Hansen, producer, komponist og arrangør. Har arbejdet med navne som rasmus nøhr, Hush, randi Laubek, Hanne Boel, Kim Larsen, Lars H.U.g., Martin Hall og Caroline Henderson. nomineret sangskriver Dansk grammy 99 (need). Producer på Årets album Dansk grammy 98 (Ducks and Drakes), arrangør på Årets album Dansk grammy 97 (Kiss and Hug). Underviser i lydæstetik og musikproduktion på DKDM s tonemesteruddannelse og på artlab. Uddannet proceskonsulent og coach fra DisPUK. Martin Bregnhøi, musiker, komponist og ProTools-expert. Har gennem årene komponeret, indspillet og produceret musik til en række teatre, bl.a. Det Danske teater, Edison, Café teatret. indspilningstekniker, studiemusiker og underleverandør af percussiontracks. Underviser i Pro tools og Mixteknik på artlab. Mangeårig underviser på DKDM samt på div. kurser og clinics rundt i landet. Medindehaver af det grafiske designfirma Bongobeat, der primært leverer webløsninger til det danske kulturliv. VED REDAKTIONENS afslutning var Writer / Producer -forårskursus i fuld gang. Kurset Writer/Producer afholdes igen til efteråret. se omtale og datoer i kursuskataloget i bladets midte. 18 / KODA / DK

19 Voxpop: Lok kunder i din digitale musikbutik Som KODA-medlem kan du få støtte til at sætte din musik til salg: Enten via andelsselskabet DiGiDi eller med støtte til en såkaldt PopUpShop. Vi har spurgt fire komponister/sangskrivere, der har fået støtte, om deres erfaringer. tekst: Anders Houmøller Thomsen Foto: H.C. Børner og PR-fotos KODA / støtte Kort om KODA-støtten Medlemmer, som ønsker at sælge deres musik online, kan modtage støtte til to typer digitale salgsmuligheder. DigiDi: Et uafhængigt digitalt andelsselskab. Du kan få støtte til at sætte din musik til salg, og musikken sælges i en stribe onlinemusikbutikker i Danmark og udlandet. Læs mere på PopUpshop: Medlemmer kan få støtte til betaling for oprettelsen af en PopUpshop, som kan integreres i en eksisterende hjemmeside. Læs mere på under menuen Medlemmer. Eller kontakt: medlem@koda.dk / tlf Musiker og komponist Tim Stahl, Laid Back: Vi har kun været medlem af DigiDi i fem måneder, men vi forventer at få udbytte af det. Det tager sin tid, før vi når ud på itunes i australien og Japan. Efter at have undersøgt mange andre udbydere, hvor man skulle indgå kontrakter, der mindede meget om de pladekontrakter, vi kender alt for godt, valgte vi DigiDi. støtten fra KoDa var et fint plus. Det er helt klart, at download-salget bliver mere og mere vigtigt. Det er en meget nem måde at nå ud til hele verden på, og lige nu overvejer vi at få en Pop- Upshop på vores hjemmeside ( red.). Jazzmusiker, komponist og arrangør Nikolaj Bentzon: KoDa støttede mit DigiDimedlemskab, og i princippet er systemet godt med maksimalt udbytte til ophavsmanden. Men for mig har resultatet indtil videre ikke været særlig mærkbart. Det er afgørende med Prindsats. nettet er jo et tveægget sværd. Det øger distributionsmulighederne, men det gør det for alle, der gerne vil til fadet inkl. amatørerne m.fl. Mine typiske kunder vil nok hellere have en cd, end de vil downloade. En fil føles på en måde mindre værd. Endelig er der feinschmeckere, som klager over musikfilernes dårlige opløsning i musikbutikkerne. Sangerinde Annette Klingenberg: DigiDi fungerer absolut fint, men Dansktop-musik sælger ikke så meget på nettet. Det er mest de ældre, der køber vores musik, og de er ikke så gode på nettet. Men det er fremtiden, ingen tvivl om det. Jeg blev selv opmærksom på muligheden, fordi en ven surfede på nettet og fandt frem til DigiDi. Det er en alle tiders ide! Faktisk synes jeg, at der er alt for mange af mine kolleger, der aldrig har hørt om det. Jeg kan slet ikke forstå, at de kan undvære det. så mere information om dette tiltag, som er et godt sted at sætte ind med støtte fra KoDa s side. Komponist og guitarist Kaare Norge: Jeg kan varmt anbefale DigiDi til danske musikere/komponister! Jeg har fint udbytte ved salg af downloads, selvom det endnu ikke kan måle sig med salget i gode gamle cd-forretninger. DigiDi fungerer godt i praksis. De har et medlemsområde, hvor man har sin egen side med tydeligt overblik over det salg, man har. Der er let overskuelige funktioner, når man skal foretage upload af musikken. Derefter klarer DigiDi upload til de danske netbutikker samt itunes. Men man skal selv sørge for markedsføring, ellers risikerer man at blive totalt overset. Jeg synes, det er rigtig fint, at KoDa støtter dette område. 19

20 KODA / organisation GENERALFORSAMLING 08 KODA skal få musikken til at spille i en tid med nye muligheder og udfordringer Sangskrivere, komponister og musikforlæggere stod i kø for at komme ind til KODA s årlige generalforsamling en solskinsmandag sidst i april. Der var vedtægtsændringer på programmet, og det fik medlemmerne til at møde talstærkt op. tekst: Thue Iversen Foto: Johan Rosenmunthe Et forslag fra KoDa s råd om at udvide rådet med en ekstra repræsentant fra musikforlæggerne blev vedtaget med stort flertal på generalforsamlingen. Men inden de over 20 fremmødte kunne stemme om vedtægtsændringerne, skulle der gå tre og en halv time med debatter om, hvordan KoDa skal agere i en verden, hvor musikforbruget og kravene til organisationen er under stadig forandring. rådets forslag blev vedtaget, men modtaget med bekymring fra dele af forsamlingen. Kampen om verdensrepertoiret Med et enigt råd i ryggen kunne den afgående formand, Klaus ib Jørgensen, fortælle, at opsplitningen af rettigheder udgør den største trussel mod KoDa s virksomhed. Den europæiske udvikling har de senere år 20 / KODA / DK ført til, at KoDa - især på onlineområdet - kan risikere at miste verdensrepertoiret. Hvis KoDa skal undgå det i en situation, hvor det er muligt for udenlandske selskaber at licensere rettigheder på det danske marked, bør KoDa som minimum overholde en hensigtserklæring vedtaget mellem KoDa s europæiske organisation gesac og musikforlæggernes internationale organisation icmp. Hensigtserklæringen går ud på, at musikforlæggerne skal være repræsenteret med en tredjedel i rådet, og med udvidelsen af rådet lever KoDa op til dette ønske fra de to internationale organisationer. Hvis KoDa mister verdensrepertoiret, har det mindst to konsekvenser ifølge Klaus ib Jørgensen. Den ene er, at det bliver meget svært at indgå aftaler, som den der ligger bag musiktjenesten PLaY, hvis vi kun kan tilbyde et smalt repertoire. Den anden er, at jo færre rettigheder KoDa varetager, jo dyrere bliver det at administrere dem. Det går i sidste ende ud over medlemmernes indtægter. En musikforlægger for meget? selvom et enigt råd understregede nødvendigheden af udvidelsen, udtalte deltagere på generalforsamlingen et ønske om mere debat om vedtægtsændringen og en skepsis over for en ny magtfordeling i rådet. i mange år har rådet bestået af to repræsentanter fra hver af autororganisationerne og to repræsenter fra musikforlæggerne. Udvidelsen med et ekstra sæde til musikforlæggerne ville i nogles øjne bryde en god tradition for en lige magtfordeling. DJBFa s bestyrelse fremsatte et forslag om en vedtægtsændring, der ikke direkte gav plads til en ekstra repræsentant for musikforlæggerne, men bl.a. gav plads i rådet til repræsentanter for KoDa s tilsluttede medlemmer. samtidig fremsatte de også forslag, der lagde op til en yderligere diskussion af rådets sammensætning. På generalforsamlingen understregede medlemmerne af KoDa s råd flere gange nødvendigheden af at leve op til de internationale aftaler. i sidste ende blev begge forslag fra DJBFa s bestyrelse nedstemt, og generalforsamlingen støttede altså forslaget fra KoDa s råd. Klaus ib Jørgensen kunne dog love, at alle ønsker, som