Kvinder Helbred & Jeg har ændret mit liv. Koncernchef Stine Bosse efter livstruende sygdom: Kvinder. overhaler mændene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder Helbred & Jeg har ændret mit liv. Koncernchef Stine Bosse efter livstruende sygdom: Kvinder. overhaler mændene"

Transkript

1 ANNONCETILLÆG Også voksne kvinder bør lade sig vaccinere mod livmoderhalskræft Danskerne ved for lidt om behandling med nedfrosne stamceller Grin dig til et bedre helbred og et endnu sjovere liv Side Side 6-7 Side Kvinder Helbred & Mandag den 2. marts, 2009 Udgivet af Sundhedsmedierne ApS Kvinderne overhaler mændene Kvinder Mænd Antal årlige fraværsdage på grund af fysisk inaktivitet Koncernchef Stine Bosse efter livstruende sygdom: 2,3 mio. 0,8 mio. Årligt antal syge på grund af overvægt Antal tabte leveår på grund af storrygning Jeg fandt ud af, at i de første 46 år af mit liv har jeg spist forkert, motioneret for lidt og været på for mange slankekure. Jeg har ændret mit liv 10,2 år 10,1 år KILDE: STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED For to et halvt år siden fik Stine Bosse stillet en alvorlig diagnose. Chokket og angsten fik hende til at tænke dybt over måden, hun levede på. I dag knokler hun stadig med en arbejdsuge på 70 timer, men hun motionerer ivrigt og holder sig standhaftigt fra slik, kød og hvidt brød. På kort tid har hun tabt sig 25 kilo og nyder at kunne gå ind i en forretning og hive en størrelse 38 ned af bøjlen. Hendes omgivelser siger, at det nye liv har ændret hendes personlighed. Og så er hun glad vinterbader! Læs det ærlige interview på side Er du en af de kvinder, der kan få gavn af en hormonspiral? Hormonspiralen kan anvendes som enten prævention, som alternativ til sterilisation eller som behandling mod blødningsproblemer. Vil du vide mere om hormonspiralen eller stille spørgsmål til brevkassens læge, så gå ind på:

2 071218EN.DKI Et liv med gigt? Læs mere om gigt og behandlingsmuligheder på

3 mandag den 2. marts 2009 Kvinder og Helbred Velkommen 3 Kvinders liv og helbred Danske kvinder er dygtige. Rigtig dygtige til at pådrage sig sygdomme og skavanker, som for kun få år siden var forbeholdt mænd. Desværre er der også plads til forbedring, når det drejer sig om at forebygge og selv gå aktivt ind i behandlingen, hvis en sygdom har meldt sig. Kvinder er nemlig gode til at passe på andre, men kunne blive meget bedre til at tage hånd om deres eget liv og helbred. Det gælder også de store folkesygdomme som f.eks. diabetes, gigt og cancer. I dette særtillæg fokuserer vi på nogle af de sygdomme, hvor kvinden selv kan gøre en forskel i form af forebyggelse og aktiv deltagelse i bedre behandling. Hormoner Hormoner frikendes i ny undersøgelse. Modsat hvad man hidtil har troet, giver hormonbehandling ikke øget risiko for blodpropper. Side 4 Prævention Ny p-pille, der virker mod PMS, er lettere at huske, fordi der ikke er nogen pille-frie dage. side 5 Stamceller Danskerne benytter sig ikke af mulighederne for at fremtidssikre deres børn. Sammenlignet med andre lande nedfryser kun få børnenes stamceller. Side 6-7 Efterveer Mange fødsler giver moderen efterveer i form af ubehandlede smerter og inkontinens. Men problemerne kan rimeligt nemt afhjælpes. Side 8 Fertilitet Ny forskning viser, at mulighederne for at få et barn ved kunstig befrugtning afhænger af, hvilket hormon der bruges i behandlingen. Side 9 Overgangsalder Mange kvinder døjer i det stille med hedeture, humørsvingninger og dårligt sexliv. Men i ni ud af ti tilfælde kan generne ved overgangsalder afhjælpes. Side Slidgigt For de mange, der lider af slidgigt, er det vigtigt at motionere og holde vægten nede. Læs professor Henning Bliddahls gode råd. Side 12 HPV-vaccine Vaccinen mod livmoderhalskræft er kun gratis for helt unge piger. Men også voksne kvinder har glæde af den forebyggende vaccine. Side Nattisseri At skulle op og tisse flere gange om natten påvirker manges livskvalitet. Hver anden kvinde får ødelagt sin nattesøvn. Side 13 Brystkræft For brystkræftramte Susanne Kirkeberg har computeren og netværket med andre patienter været af afgørende betydning. Side 14 Latter Forskning viser, at latter og humor har en positiv effekt ikke blot på humøret, men også på helbredet i al almindelighed. Side Diabetes Kvindelige diabetikeres sundhedstilstand er mere påvirket end mandlige patienters. Risikoen for hjertesygdom er 30 pct. forøget. Side Knogleskørhed Kun hver 10. kvinde med hoftebrud henvises til undersøgelse for knogleskørhed. Det er op til kvinderne selv at blive tjekket. Side Stine Bosse Koncernchefen arbejder hårdt, men efter alvorlig sygdom er hun blevet god til at passe på sig selv og lytte til sin krops signaler. Side Leddegigt De nye biologiske lægemidler har gjort deres indtog bl.a. i behandlingen af cancer, mave-tarmsygdomme, knogleskørhed og gigt. Side 33 Sex Det er ikke bare sjovt at dyrke sex, det er også sundt. Både mentalt og rent fysisk er det god forebyggelse at holde sexlivet i kog.side Kvinder Helbred & Chefredaktører: Nina Vedel-Petersen, Sally Dorset. I redaktionen: Jette Lüthcke, Pernille Marott Winkler, Mette Fensbo, Eva Helena Andersen, Jo Brand, Anne Mette Ahlgreen, Lone Dybdal, Annemette Schultz Jørgensen, Anne Bagger, Maria Holkenfeldt Behrendt. Foto: Per Morten Abrahamsen/SUMO, Sara Skytte, Brian Rasmussen og Flemming Jeppesen, Colorbox, hvor intet andet er nævnt. Grafisk design og tilrettelægning: Annoncesalg: Bolette Madsen, Erik Askbo. Produceret af: Sundhedsmedierne ApS, Chr. IXs Gade 5, 2, 1006 København K, Telefon: / CVR-nr: Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter m.v., der indsendes uopfordret. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse.

4 4 Kvinder og Helbred mandag den 2. marts mest søgte ord på Netdoktor KILDE: NETDOKTOR, OPGØRELSEN GÆLDER FOR ÅR Svamp 2. Gravid 3. Graviditet 4. Blodtryk 5. Klamydia 6. Blærebetændelse 7. Hæmorider 8. Stress 9. Depression 10. Kolesterol Hormoner giver ikke blodpropper Øjvind Lidegaard har i mange år forsket i sammenhængen mellem hormonbehandling og blodpropper. Han kan nu aflyse kvindernes angst. Modsat tidligere antaget behøver kvinder, som er i hormonbehandling i forbindelse med overgangsalderen, ikke at frygte blodpropper i hjertet. Af Anne Bagger, foto: Scanpix Kvinder, der tager hormoner i forbindelse med overgangsalderen, har ikke større risiko for at få blodpropper end kvinder, der aldrig har fået hormonbehandling. Det viser et nyt dansk studie med knap raske danske kvinder, som netop er offentliggjort i European Heart Journal. Studiet slår fast, at kvinder mellem 51 og 69 år, som har væsentlige gener i forbindelse med overgangsalderen, kan tage hormoner uden at frygte for at blive ramt af blodpropper i hjertet. Det mener Øjvind Lidegaard, dr.med. og professor på Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, der er en af forskerne bag studiet. - Kvinder, som har brug for hormonbehandling, skal med andre ord ikke være bange for at tage den, specielt ikke i en kortere periode. Omvendt viser studiet også, at hormonbehandling ikke forebygger blodpropper i hjertet. Det vil sige, at østrogener og østrogenbehandlingen hverken har en positiv eller negativ effekt på risikoen for blodprop i hjertet, siger Øjvind Lidegaard. Ved hjælp af samkørsler mellem lægemiddelstatistikregisteret og landspatientregisteret har lægerne Ellen Løkkegaard og Øjvind Lidegaard undersøgt sammenhængen mellem brug af hormoner og risikoen for at få blodpropper blandt knap danske kvinder. Tre ud af fire kvinder fik ikke hormonbehandling, mens hver fjerde enten fik eller tidligere havde taget hormoner. Resultatet viste overordnet, at risikoen for at få en blodprop i hjertet er ikke større blandt kvinder i hormonbehandling end blandt kvinder, der aldrig har været i behandling med hormoner. Der var imidlertid forskel på risikoen forbundet med forskellige typer behandling. Der var således øget risiko for blodprop i hjertet blandt kvinder, som fik blødningsfri behandling, men ikke blandt kvinder, der fik andre behandlinger. Undersøgelsens resultater bringer ny viden til debatten om virkningerne af hormonbehandling blandt kvinder. I juli 2002 måtte amerikanske forskere stoppe et stort studie, Women s Health Initiative, fordi det viste, at hormonbehandling øgede risikoen for at få venøse blodpropper, apopleksi, brystkræft og hjertesygdom. Som f ølge af den amerikanske undersøgelse undgik tusindvis af kvinder herefter hormonbehandling. Alene i Danmark er brugen af hormonbehandling halveret fra 2002 til 2004, og tendensen har været den samme i andre lande. KILDE: HJERTEFORENINGEN Endelig et magasin for voksne kvinder! Din genvej til et sundt liv RABATSKEMA SPAR 574,40 KR. 2 numre af Sund Nu 115,90 Træningssæt m. DVD 498,00 Samlet værdi 613,90 Du sparer 574,40 Din pris 39,50 Porto og eksp. 34,50 I alt 74,00 I alt kun: SE RABATSKEMA + 34,50 kr. i porto og eksp Navn: Adresse: SVARKUPON Jeg vil gerne abonnere på Sund Nu og får mine 2 første numre + træningssæt for kun 39,50 kr. + 34,50 kr. i porto og eksp. I alt 74,00 kr. Jeg sparer 574,40 kr. Sådan fungerer dit abonnement: Du får Sund Nu tilsendt i løbende abonnement på udgivelsesdagen for 57,95 kr. pr. nummer. Du kan når som helst meddele, at du ikke ønsker flere magasiner tilsendt. Sund Nu udkommer 12 gange om året. Du modtager dit første nummer inden for en måned. Du har altid 14 dages fortryd elsesret efter modtagelse af din første forsendelse. Træningssættet sendes ca. 3 uger efter at vi har modtaget din betaling. Postnr.: By: Skriv venligst tydeligt helst med blokbogstaver Al kundeinformation såsom navne- og adresseoplysninger behandles vha. moderne informationssystemer og lagres hos Bonnier AB. Sund Nu forbeholder sig ret til at godkende ordren. Tilbuddet gælder ikke i Grønland, i udlandet eller på Færøerne. SUND NU er Danmarks nye sundhedsmagasin for dig, som er midt i livet. Du vil gerne holde dig på toppen mange år og have energi og overskud til at leve et aktivt liv. SUND NU giver dig eksperternes bedste råd om din krop, kost og motion.værdi: 115,90 kr. EFFEKT træningssæt med DVD: Træn EFFEKT med Birgitte Nymann. Du får gennemarbejdet alle muskler fra top til tå. Samlet sæt med trænings-dvd, træningsbold og træningsmåtte. Bold: Ø22 cm. Måtte: 140x60 cm. Værdi: 498,- kr. Bestil med det samme på København C Sund Nu

5 mandag den 2. marts 2009 Ny p-pille er lettere at huske Med den nye p-pille er der ingen pille-frie dage. Det betyder, at kvinden får taget sine p-piller korrekt og derved opnår større sikkerhed mod graviditet. Af Anne Bagger UPS, en glemt p-pille. De fleste p-pillebrugere kender problemet. Travlhed og andre ting at tage vare på kan betyde, at det smutter med at få husket den lille, vigtige pille. Men en ny lavdosis p-pille gør det lettere at holde styr på tingene. Den skal nemlig tages hver dag. I løbet af en måned tager kvinden 24 piller med det virkningsfulde stof og fire, som ikke indeholder hormon. - Man holder simpelthen ikke pause i menstruationsperioden. Det gør det lettere at huske at tage pillerne korrekt, siger speciallæge i gynækologi Man holder simpelthen ikke pause i menstruationsperioden og obstetrik, Christine Felding. Den nye p-pille, Yaz, har desuden en effekt mod PMS (gener i.f.m. menstruation. red.). I USA er den godkendt til behandling af den svære form for PMS (PMDD) og akne. - Både kvinder med svage og stærke gener kan få glæde af det mere stabile hormonniveau gennem hele menstruationscyklussen, som den nye p-pille giver og det kan deres kærester også! siger hun. Den nye p-pille giver nemlig et mere jævnt hormonniveau gennem hele måneden, hvilket er en fordel for kvinder, der lider af humørudsving i op til menstruationsstart. Op imod pct. af alle kvinder i den menstruerende alder oplever fysiske og psykiske ændringer op til menstruationstidspunktet, og for op til 10 pct. er generne så alvorlige, at de er regulært påvirkede i deres hverdag. Test dig selv lider du af PMS? Bliver du nedtrykt? Bliver du angst? Får du humørsvingninger? Bliver du let irriteret? Har du svært ved at motivere dig selv til at foretage dine sædvanlige gøremål? Mangler du energi? Har du svært ved at koncentrere dig? Mærker du tydelig forandring i din appetit? Har du søvnbesvær? Får du fysiske symptomer som ømme bryster og oplustet mave? Kan du svare ja til mindst fem af spørgsmålene og hvis symptomerne er så stærke, at de virker forstyrrende på f.eks. dit arbejde, lider du måske af PMS. FOTO: MIKLOS SZAB Kvinder og Helbred Nyheder Fred og ro I SINDET Maibritt Saerens Skuespiller. Aktuel som hovedprofil i Livvagterne på DR 1. Desuden er hun på turné med Folketeatret.dk i hele landet frem til 7. maj med forestillingen Trold Tæmmes, hvor hun har hovedrollen som trolden Kate. 1) Hvad gør du for at fi nde fred og ro i sindet? - Jeg mediterer eller tager ud i naturen og krammer et kæmpe bøgetræ og mærker, hvor mange år det har stået dér. 2) Hvad skal der til, for at du kan koble af mentalt? - Jeg bringer opmærksomheden fra det mentale ned i kroppen og forsøger at fordybe min kontakt med åndedrættet, følelserne og stilheden dybt inde omkring rygsøjlen. Det kan jeg gøre på alle tider af døgnet, og i en hvilken som helst situation. Hvis det lyder lidt for teknisk, gør jeg også noget mere almindeligt som at dyrke yoga, løbe, køre en tur på min motorcykel, kitesurfe og hygge med mine venner. 3) Hvor holder du mest af at opholde dig, når du skal lade dine batterier op - og hvorfor netop der? - I mit sommerhus! Det er enkelt, småt og giver masser af frisk luft og natur. Eller sammen med min kæreste på vandet med hver vores kitesurf-udstyr. Det er ganske enkelt fantastisk at mærke bølgerne, vinden, solen, farten og balancen.. 4) Hvorfor er det vigtigt med pauser? - Det er livsvigtigt for mig med pauser. Vi lever i en tid med stor fokus på de ydre handlinger. Men der er efterhånden en bred efterspørgsel efter et andet fokus. Selve pausen kan åbne op for en mere reel kontakt indadtil og dermed fordybe kontakten ud til omverdenen. Pausen har nøglen til en uendelig kreativitet og flow. Og pausen kan være med til at frisætte dybere ressourcer. 5 Hjemmeside med Vejledninger Fakta om leddegigt Arbejdsmarkedsregler Personlige fortællinger Forum Spørg lægen Sex og samliv Motionsprogram og meget mere... Leddegigtportalen samler viden om leddegigt ét sted. Hjemmesiden er udarbejdet i samarbejde med eksperter, patienter og pårørende. Portalen er sponsoreret af medicinalvirksomheden Roche a/s.

6 6 Kvinder og Helbred mandag den 2. marts 2009 Nyheder Forurening øger risiko for børneastma Trafikforurening kan forårsage genetiske ændringer i livmoderen, som øger barnets risiko for at udvikle astma. Det viser nye amerikanske resultater, som kan føre til tidligere behandling af astma. Forskerne siger, at ved at opdage disse tidlige tegn på astma kan man starte behandling tidligere hos de op til 25 pct. børn i stærkt trafikerede områder i USA, der rammes af astma. Nordjyder venter to uger på kræftbehandling Nordjyske kvinder venter op til to uger på behandling, hvis en screening giver mistanke om brystkræft, selv om de helst skal videre i behandling i løbet af 48 timer. Det landsdækkende program for brystscreening har øget antallet af undersøgelser på de nordjyske kræftafdelinger. Derfor er Aalborg Sygehus ikke i stand til at få kvinder med mistanke om brystkræft hurtigere i behandling. Flere autister på venteliste Antallet af børn og unge, der lider af sygdomme som autisme, ADHD og Tourette s, er tredoblet på landsplan og seksdoblet i København siden Den voldsomme stigning fører til lange ventelister på behandling og boligtilbud for de handicappede. Flere diagnosticeringer og længere levetid er med til at forlænge kommunernes ventelister på behandling for svært udviklingshæmmede. Mobiltelefoner giver ikke kræft Brug af mobiltelefoner øger ikke risikoen for neurologiske lidelser som demens, sclerose, Parkinsons og epilepsi samt kræft. Det viser nye resultater fra Kræftens Bekæmpelses forskningsprojekt COSMOS, der undersøger sygdomsrisici forbundet med mobiltelefoni. Undersøgelsen er baseret på helbredsoplysninger om danskere, som havde et mobilabonnement i årene Håb om kur for peanutallergi * 0 # Britiske læger har tilsyneladende haft held med at kurere en gruppe børn for peanutallergi. Læger ved Addenbrooke s Hospital i Cambridge udsatte gennem et halvt år fire allergiske børn for små doser peanuts/jordnødder og øgede derved gradvis deres tolerance. Til sidst fik børnene, hvad der svarede til fem jordnødder dagligt. Danskerne bagud med fremtidssikring af deres børn Stamceller kan rumme svaret på behandlingen af en lang række sygdomme i fremtiden. Men kun få danskere kender til de små cellers potentiale og til muligheden for at opbevare nyf ødtes stamceller til eventuelt senere brug. Danmark mangler debat på området, og stamcelleforskning savner politisk fokus. Af Annemette Schultz Jørgensen Stamceller er stadig et nyt begreb i manges ører, men især gravide har god grund til at sætte sig ind i emnet. Får man opsamlet navlesnorsblod fra sit barn, når man f øder, kan cellerne nemlig muligvis være med til at helbrede barnet og dets søskende for en lang række sygdomme i fremtiden. I dag vælger bare to pct. af danske forældre at gemme stamcellerne fra deres børn, når de bliver forældre, mod 10 pct. i flere andre EU-lande. Forskere verden over arbejder på højtryk for at finde frem til, hvordan man med størst mulig succes kan helbrede syge organer og væv med stamcellerne. I efteråret kunne man i medierne f.eks. læse om en 30-årig colombiansk kvinde, som fik transplanteret et nyt luftrør bygget af egne stamceller. I december fortalte danske medier om en dansk kvinde, der med stamceller blev behandlet for sygdommen ALS, og i februar fik en dansk soldat behandlet ødelagt væv med stamceller. Begge blev de dog behandlet i Thailand, da vi i Danmark endnu ikke er klar til at kunne behandle patienter. - Der bliver faktisk forsket meget i stamceller i Danmark, men i modsætning til lande som USA, Storbritannien, Indien og Singapore har de danske politikere ikke formuleret en klar national strategi for området. Vi har her i landet en tendens til at holde os tilbage over for de store forskningsmæssige satsninger, når vi ikke på forhånd er helt sikre på, om vi får det store gennembrud. Det er ærgerligt, for det betyder, at vi savner debat på området og desuden, at vi mister konkurrencefordele, siger Moustapha Kassem, som er overlæge og professor ved Odense Universitetshospital. Konsekvensen er blandt andet, at ikke ret mange danskere kender til stamcelleforskning, og at kun få vordende forældre eksempelvis er bekendt med muligheden Der bliver faktisk forsket meget i stamceller i Danmark, men i modsætning til lande som USA, Storbritannien, Indien og Singapore har de danske politikere ikke formuleret en klar national strategi for området Moustapha Kassem er overbevist om, at stamceller får afgørende betydning for fremtidens behandling. Hvad er stamceller... Stamcellerne er de celler i kroppen, hvorfra alle kroppens andre celler udvikler sig. De findes i fostre, knoglemarv og navlesnorsblod. Cellerne er ikke færdigudviklede, men sprøjter man dem ind i et sygt område i kroppen, vil de udvikle sig færdigt til specialiserede celler, f.eks. nerveceller eller blodceller, og på den måde erstatte de syge celler. Stamceller bruges i dag især i behandlingen af kræftpatienter, men derudover er det patienter med sygdomme som diabetes, Parkinsons, leversvigt og blodproppatienter, som man håber at kunne hjælpe i fremtiden....og hvor findes de: Det giver Dorthe Krogh Jensen en tryghed, at hun har valgt at nedfryse sønnens stamceller. I dag findes der allerede offentlige blodbanker til navlesnorsblod i bl.a., Portugal, England, USA. I de offentlige blodbanker donerer de gravide stamcellerne til blodbanken, som dermed overtager råderetten til stamcellerne. Rigshospitalet overvejer i øjeblikket at oprette landets første offentlige stamcelle bank med doneret navlesnorsblod. Firmaet StemCare, er den eneste private stamcellebank i Danmark og Norden, hvor man i dag kan få opsamlet stamceller fra navlesnoren. Her bevarer forældrene og senere barnet selv råderetten over stamcellerne. Den første behandling med stamceller fra navlesnorsblod fandt sted i Siden er ca mennesker blevet behandlet. for at nedfryse deres børns stamceller, når de f øder. - Af de henvendelser, vi får fra kommende forældre, fremgår det tydeligt, at langt de fleste læger og jordemødre i dag ikke er tilstrækkeligt opdaterede om stamceller til at kunne indgå i en nuanceret dialog med de kommende forældre, siger Lisbeth Juhl Christensen, administrerende direktør i StemCare, som er den eneste private virksomhed i Danmark, som tilbyder at nedfryse stamceller fra nyf ødte børns navlesnore, men hun tilf øjer, at det i USA eksempelvis ligefrem er lovpligtigt at informere gravide om muligheden med stamceller. - I Danmark lades kommende forældre i stikken, og i takt med, at man hører om flere og flere behandlingsresultater og forventninger til igangværende forskningsprojekter, er der et stigende antal forældre, der ærgrer sig over, at de ikke fik tilstrækkelig med information under graviditeten, siger Lisbeth Juhl Christensen. Stamceller kommet for at blive Stamceller bruges i dag især i behandlingen af kræftpatienter, men inden for de nye behandlingsmetoder, som kaldes regenerativ medicin, er det især sygdomme som diabetes,parkinsons, leversvigt og hjertesvigt efter blodpropper, som man håber at kunne afhjælpe. Moustapha Kassem, som er en af landets f ørende forskere inden for feltet, er selv helt overbevist om, at stamceller kommer til at få en afgørende betydning, når man i fremtiden skal reparere syge organer og væv. - Stamcellerne er kommet for at blive. Ingen tvivl. Men forskningen er stadig i den initiale fase, og vi har derfor endnu til gode at finde ud af, hvordan vi konkret skal bruge stamcellerne, når vi behandler patienterne, oghvor effekten er størst. Den slags forskning tager tid, men ville afgjort blive hjulpet på vej, hvis man fra politisk side ville satse mere entydigt på området, siger Moustapha Kassem.

7 mandag den 2. marts 2009 Kvinder og Helbred Nyheder 7 En investering i fremtiden For Dorthe Krogh Jensen og hendes mand var det en naturlig sikring af deres børns fremtid, da de valgte at gemme sønnens stamceller. Af Annemette Schultz Jørgensen Foto: Flemming Jeppesen Alle er jo enige om, at stamceller er fremtidens byggeklods til behandling af livstruende sygdomme. Og da f ørst vi havde sat os ind i, hvad man kan bruge stamceller til i dag, og især hvilke sygdomme man håber på at kunne helbrede i fremtiden, var der ingen vej tilbage, siger Dorthe Krogh Jensen, som sammen med sin mand Søren Holm Jensen fik udtaget stamceller fra deres søn, Arthur, da han blev f ødt i De ser det begge som en naturlig investering i deres børns fremtidige liv. - At gemme stamceller er for os en investering i vores børns fremtid. Skulle vores søn, en af hans ældre søskende eller måske endda hans egne børn engang i fremtiden blive syge, kan stamcellerne forhåbentlig hjælpe dem, siger Dorthe, som sammenligner det at gemme stamceller med det at tegne en forsikring. For eksempel har hun og hendes mand for nylig begge tegnet en privat sygeforsikring, og ligesom med stamcellerne giver det dem begge en f ølelse af tryghed. - Vi har det med stamcellerne som med vores forsikringer. Det er egentlig ikke noget, man har lyst til at tænke så meget over i det daglige. For man får jo kun brug for dem, hvis noget er galt. Alligevel virker det for os som en form for gardering, hvis et af vores tre børn på henholdsvis ni, fire og nu to måneder skulle blive ramt af sygdom i fremtiden, siger Dorthe og fortæller, at hun og hendes mand allerede overvejede at få udtaget og nedfrosset stamceller, da de fik datteren Ulrikke i 2005, men dengang alligevel ikke f ølte sig helt overbeviste. Siden har forskningen vist gode resultater, og i dag bruges stamceller til flere typer af sygdomsbehandling, og derfor var de ikke i tvivl denne gang. Gik efter forskellige informationer - Vi var helt enige om, at denne gang skulle det være, men gik alligevel op i forskellige forhold og forskellige typer af informationer, inden vi tog den endelige beslutning, beretter Dorthe og fortæller, at det, der var mest afgørende for hend, var at få klarhed over de mange forskellige typer af sygdomme, som man håber på at kunne helbrede med stamceller i fremtiden. Samtidig var det også vigtigt for hende at kende til de konkrete fremtidsudsigter. For Søren, hendes mand, var det derimod vigtigt også at få vished om ejerskabet og sikkerheden omkring stamcellerne. Og at parret for eksempel stadigvæk er garanteret rettighederne over deres børns stamceller, hvis firmaet StemCare skulle gå konkurs, eller hvis familien skulle beslutte sig for i fremtiden at flytte til udlandet. I dag er både Dorthe og Søren glade for, at de denne gang fik gemt stamcellerne, og f øler ikke, at de har stillet deres børn forskelligt, fordi de ikke fik gemt stamcellerne fra deres to f ørste børn. Begge sætter de deres lid til, at forskningen i fremtiden vil give rigtig gode muligheder for, at Arthurs celler også vil kunne bruges til både storesøster Ulrikke på fire år og storebror William på ni. - Vi går ikke i det daglige og tænker over, at vi nu har nogle stamceller liggende i et laboratorium. Og faktisk er det noget, der spiller en meget lille rolle i vores hverdag og dagligdag som familie. Men når vi kommer i tanke om det og kigger på vores børn, giver det os en dejlig ro, siger Dorthe, som også selv nævner muligheden for at gemme stamceller, når hun er sammen med veninder og bekendte, der er gravide. - Forskningen kan jo ikke sige med sikkerhed, hvad der sker, og derfor må man selv tage stilling. Men folk skal i hvert fald vide, at muligheden findes, for at kunne træffe det valg, siger hun. Dorthe Krogh Jensen og hendes mand overvejede allerede i 2005 at gemme datterens stamceller. Men da var muligheden stadig meget ny. Velkommen til MR-Klinikken Skørping MR-skanning finder flere brystkræftknuder i et tidligere stadie end mammografi Både tyske og hollandske forskergrupper har undersøgt, hvor effektivt MR-mammografi er i forhold til mammografi til at fi nde kræftknuder hos kvinder, der er arveligt disponeret for at få brystkræft. Resultaterne viser, at MR-skanningen fi nder væsentlig flere knuder end mammografi en (The Lancet, aug og New England Journal of Medicine, juli 2004). Følgende tilfælde indikerer et særligt behov for anvendelse af MR-skanning: Multifokalitet udbredning af kendt brystcancer Ukendt primærtumor Klinisk mistænkt tumor, hvor mamografi og ultralyd ikke viser noget Postoperative ar som er vanskelige at bedømme Screeening af højrisikogrupper Visse implantat problemstillinger MR-Klinikken Skørping er den eneste privatklinik i Danmark, som besidder de professionelle kvalifi kationer til at gennemføre MR-skanninger af mamma (bryst).vi har også tilknyttet landets mest erfarne MR-radiolog indenfor mammografi. Vi tilbyder en højfelt MR-skanner med en feltstyrke på 1,5 tesla, som modsvarer det udstyr man anvender på Århus Universitetshospital og Rigshospitalet. Vi kan dermed producere billedmateriale af meget høj kvalitet, som er sammenligneligt og gensidigt anvendeligt. MR-Klinikken Skørping /// Tlf /// Mobil /// Fax /// Himmerlandsvej Skørping /// ///

8 8 Kvinder og Helbred mandag den 2. marts 2009 Velkommen til livet En vellykket fødsel kan give efterveer En f ødsel er sædvanligvis en glædelig begivenhed, men i mange tilfælde ikke uden komplikationer. Fire ud af fem kvinder får nemlig efterf ølgende skader i underlivet. Forebyggende bækkendbundsøvelser og et fagligt teamwork efter f ødslen kunne afhjælpe mange af skaderne. En fødsel kan medføre både smerter og inkontinens. Men det kan rimeligt nemt afhjælpes, udtaler overlæge og speciallæge i gynækologi og obstetrik, ph.d. Lasse Raaberg på Graabrødreklinikken i Odense. Af Eva Helena Andersen Den glædelige begivenhed med et nyt barn i familien kan hurtigt udvikle sig til noget af et mareridt for moderen. Mange kvinder oplever nemlig smerter i mellemkødet efter en f ødsel. Det kan skyldes sårbare slimhinder i ammeperioden, smerter på grund af arvæv og defekter i støttevævet omkring skede og mellemkød. En del kvinder udvikler som f ølge af smerterne muskelspændinger i bækkenbunden. Overlæge og speciallæge i gynækologi og obstetrik, ph.d. Lasse Raaberg på Graabrødreklinikken i Odense, har sammen med blandt andre fysioterapeut, cand.scient.san. Stine Stensgaard foretaget en medicinsk teknologivurdering for Odense Universitetshospital, der viser, at forebyggende bækkenbundstræning f ør og under graviditeten reducerer risikoen for skader og inkontinens. - Desværre er udviklingen gennem de seneste år gået i retning af, at man fjerner tilbuddet på hospitalerne. Det er paradoksalt, at man straks efter f ødslen prøver at lære kvinderne bækkenbundsøvelser uden nogen forberedelse. Det er det eneste område, hvor man forsøger at genoptræne efter en akut forstuvning. Du har lige presset et barn på måske fire kilo ud gennem bækkenbunden, og på det tidspunkt er muskler og nerver jo overstrakt og ødelagt, siger Lasse Raaberg. Han mener, det ville være langt bedre at træne kvinderne på et tidligere tidspunkt og satse på et professionelt teamwork f ør, under og efter f ødslen. Lev med det Birgitte Nymann - kost- og motionsvejleder og personlig træner. Hvad er det vigtigste for din sundhed? - At jeg laver ting, jeg godt kan lide, og som jeg får energi af uanset hvilket område af mit liv det gælder. Det er ganske enkelt lysten, der driver værket. At gøre ting, der ikke er dejlige, trækker på energikontoen og gør mig mindre glad. Hvem er dit sundhedsidol? - Jeg har mange, men Paul Chek, Richard Andersson og Oscar Umahro Cadogan er jeg meget inspireret af især deres holistiske syn på mennesket. Og så af Oscar Umahros fantastiske mad, så sund og så velsmagende. En sand fryd for hele kroppen. Hvad spiser du aldrig? - Mad fra McDonald s, BurgerKing, PizzaHut og den slags. Jeg ved, hvad det er lavet af, og hvordan det er behandlet. Fy-føj! Hvad har været din største sundhedsfi asko? - At stoppe med at spise sukker er jeg ikke god til. Men jeg får klart mindre nu end før. Tidligere kunne jeg ikke koncentrere mig i længere tid ad gangen, og jeg var tit søvnig, når jeg sad stille, men det går langt bedre nu. Mit mål er at kunne undvære det helt, inden 2009 er overstået. Din bedste sundhedsbibel? -Helbred dit Liv af Louise Hay. Den har bidraget til en stor omvæltning i mit liv - på alle måder. Og jeg tror, at det meste af vores sundhed kommer fra vores tanker om os selv. Jo bedre vi tænker om os selv, des bedre passer vi på os selv. Mange unge kvinder kommer hjem efter en fødsel med læsioner, der medfører smerter. Men genoptræning hjælper. Lasse Raaberg oplever mange kvinder, der henvender sig på klinikken med problemer som en åbentstående skede, smerter ved samleje eller inkontinens. - Kvinderne har været på vej igennem systemet i længere tid og har fået at vide af deres læge, at der ikke kan gøres noget ved problemet, men at de må lære at leve med det. Det er heldigvis ikke korrekt. Både smerter og inkontinens kan behandles i de fleste tilfælde. Vi har i en årrække arbejdet med kirurgisk rekonstruktion af større f ødselslæsioner og har gode resultater, fortæller Lasse Raaberg. Stine Stensgaard undrer sig også over, at man sparer på den forebyggende indsats. - Det er ikke særlig svært at lære de fleste kvinder at knibe rigtigt. Herudover har f ødselsforberedelsen også den funktion, at den forbereder kvinden på f ødslen og dermed mindsker risikoen for skader, siger hun. Gynækolog, ph.d. Trine Tetzschner, København, er ekspert i bristninger i forbindelse med f ødsler. - Problemet bliver ofte overset, og det må Skader i forbindelse med en fødsel Fire ud af fem kvinder får skader i skede eller mellemkød Over halvdelen af alle førstegangsfødende har behov for at blive syet på grund af skaderne Op mod hver tiende kvinde oplever, at tarmens lukkemuskel brister Hver tredje kvinde bliver opereret for inkontinens eller prolaps Hos nogle falder livmoderen ud efter fødslen, og skeden føles åbentstående Mange oplever pruttelyde fra skeden ved bevægelse eller samleje og smerter i forbindelse med samleje Forebyggelse og behandlingsmuligheder Bækkenbundstræning i graviditeten kan forbygge urininkontinens Det skader ikke barnet, at moderen laver bækkenbundstræning under graviditeten betragtes som en fallit for hospitalssystemet, at unge raske kvinder, ud over et barn, også kommer hjem fra hospitalet med en f ødselslæsion, der giver smerter, inkontinens eller et sexliv, der ikke fungerer, siger hun. Nogle kvinder kan ud over lægelig vejledning have stor glæde af en sexologisk rådgivning efter f ødslen. Sexolog Inger Bugge, formand for Dansk Forening for Klinisk Sexologi, opfordrer til at rette større fokus på de problemer, der ellers er tabu - Man skal huske, at et velfungerende sexliv er andet og mere end fravær af smerter, hvilket mange synes at glemme, siger hun. Efterfødselstræning kan bedre nedsynkningssymptomer og inkontinens Uanset om det er jordemoderen eller lægen, der syr, er det vigtigt, at skaden diagnosticeres korrekt, og at den også sys anatomisk korrekt, da bristninger kan være meget forskellige Efter større fødselslæsioner bør kvinder efterundersøges og behandles af en læge med viden om fødselsskader En undersøgelse udført af jordemødrene Helle Boldes og Ditte Gommesen viser, at der sker en betydelig underdiagnosticering af omfanget af fødselslæsioner. Der er overvældende bevis for, at en god specialuddannelse forbedrer resultatet. KILDE: LASSE RAABERG/ STINE STENSGAARD/TRINE TETZSCHNER

9 mandag den 2. marts 2009 Kvinder og Helbred Velkommen til livet 9 Et spørgsmål om hormoner Ny forskning viser, at muligheden for at få et barn ved fertilitetsbehandling kan afhænge af, hvilken type hormon der bliver brugt. Af Anne Bagger Der har i de seneste år været run på fertilitetsklinikkerne, fordi mange har store problemer med at få de børn, de gerne vil. Men det er tilsyneladende ikke ligegyldigt, hvilken behandling man får, når man gerne vil have et barn. Der findes to typer hormonpræparater, som bruges til stimulation af æggestokkene i forbindelse med kunstig befrugtning Det ene præparat er fremstillet ved hjælp af genmodificerede celler og udgjorde i flere år et stort fremskridt, fordi det ikke havde de bivirkninger, der ellers ofte forekom ved de ældre præparater. Nu er det imidlertid muligt at anvende et såkaldt højtoprenset præparat, der er uden de bivirkninger, man tidligere så. Det nye højtoprensede præparat udvindes af kvinder, der har passeret overgangsalderen. Deres urin er meget rig på forskellige kønshormoner. Præparatet har samme effekt i æggestokken som de naturligt forekommende hormoner, men har en længere virkningstid i kroppen. Forskellen mellem de to præparater er, at der findes to vigtige kønshormoner (FSH og hcg) i det naturligt fremstillede præparat og kun ét hormon (FSH) i det andet præparat. Professor Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalet har i en artikel i tidsskriftet European Obstetrics and Gynaecology gennemgået den videnskabelige dokumentation, der belyser forskellene i effekt af de to behandlingsmuligheder, når det gælder chancen for at blive gravid og få et barn. If ølge artiklen vil infertile par med den viden, man har i dag, have størst chance for at blive gravide og få et barn, hvis de får det naturligt fremstillede hormon. Rent faktisk øger man chancen for at blive gravid med pct., hvis man behandles med det naturligt fremstillede præparat. Se Anders Nyboe Andersens artikel på www. IVFnyt.dk Skal I i gang med en fertilitetsbehandling, vil I støde på mange fagudtryk. Her er en forklaring på de mest anvendte: hmg: humant menopausegonadotropin HP-hMG: højtoprenset humant menopausegonadotropin. Findes i Danmark som Menopur rfsh: rekombinant follikelstimulerende hormon. Findes i Danmark som Puregon eller Gonal-F FSH: follikelstimulerende hormon (stimulerer ægblærerne til at vokse) LH: lutiniserende hormon (betydning for ægmodning og ægløsning) hcg humant choriongonadotropin (langtidsvirkende LH-aktivitet) IVF: in vitro-fertilisering ICSI: intracytoplasmatisk sperm injection Fred og ro I SINDET Pernille Rosenkrantz-Theil Medlem af Socialdemokratiet, p.t. på barselsorlov, medlem af monopolet i radioprogrammet Mads & Monopolet på P3: 1) Hvordan fi nder du fred og ro i sindet? - Det gør jeg sammen med min mand og mine børn på nul og et år. Det giver mig ro bare at være sammen herhjemme. 2) Hvad skal der til, for at du kan koble af mentalt? - Der skal ikke andet til end en beslutning om at koble af og lade være med at tænke på arbejde. Det lykkes ikke altid, men jeg er meget bevidst eom det. At få børn tvinger én til at glemme sig selv og giver en en undskyldning for at koble af. For mig er det faktisk en stor lettelse i en travl hverdag at få nogle unger. 3) Hvor holder du mest af at opholde dig, når du skal lade dine batterier op - og hvorfor netop der? - Herhjemme på Frederiksberg eller i vores sommerhus. Fordi, der er ro det er dét, der gør det til et hjem i min optik. 4) Hvorfor er det vigtigt med pauser? - Fordi de breaks i hverdagen gør, at man kan omstille sig fra ét sted til et andet. I stedet for at tage direkte fra arbejdet og over i vuggestuen med tændt mobil kan man lige tage en tur rundt om blokken først og tænke dagen igennem. Det behøver ikke tage mere end fem-syv minutter, men det gør det nemmere at omstille sig. Jeg har altid brugt at powernappe. Jeg kan falde i søvn når som helst og være væk et kort øjeblik, fuldstændig som det passer mig. Folkeskolen har fundet ud af, hvordan læring foregår. Der sker ingen indlæring, hvis børnene ikke får frikvarterer og pauser. Jeg har tidligere være storryger, der giver pauserne sig selv. Nu er jeg bevidst om at finde de pauser på en anden måde ved at tage en tur rundt om blokken eller drikke en kop kaffe. Det er ikke svært at holde op med at ryge det er svært at blive ved med at holde op... Få et successfyldt rygestop Bogen til dig der: Køb bøgerne hos din boghandler eller på TAG FAT PÅ LIVET Bogen udfordrer det traditionelle syn på stress. 248,- (vejl.) i BØRSEN gang på gang har oplevet dit rygestop gå op i røg er bange for at tage på i vægt 328,- (vejl.) 328,- (vejl.) har brug for at finde motivationen til at stoppe 198,- (vejl.) allerede er holdt op, men synes livet er trist og ensomt uden røg Via enkle og inspirerende øvelser vises, hvordan det er muligt at skabe et liv, hvor vi er mere tilfredse. Selvhjælpsbog som præsenterer en helt ny måde at behandle depression og nedtrykthed på. DANSK PSYKOLOGISK FORLAG LÆS MERE PÅ

10 10 Kvinder og Helbred mandag den 2. marts faresignaler KILDE: JERK W. LANGER, LÆGE, VIDENSKABSJOURNALIST OG FOREDRAGSHOLDER 1. Trykken i brystet. Trykken eller ubehag i brystkassen kan være tegn på en hjertesygdom. Kvinder mærker typisk ikke de voldsomme brystsmerter, som mænd gør. 2. Træthed. Træthed kan have utallige årsager: F.eks. jernmangel, stress eller depression. Træthed kombineret med uforklarligt vægttab og eventuelt let feber skal altid undersøges nærmere. 3. Hovedpine. Føles hovedpinen ikke, som den plejer, er den opstået akut, og er den ledsaget af morgenopkastning, ændret personlighed og smerter i tindingen, skal man søge læge. 4. Diarré eller forstoppelse. Ændrer man pludseligt og uforklarligt toiletvaner, skal det undersøges nærmere, især når man er over 40 år. Har man blod i afføringen, skyldes det ofte en hæmoride, men kan også være et tegn på sygdom i tyktarmen eller mavesår. Blod i urinen bør også undersøges. 5. Opkastning med blod. Blodig opkastning kan bl.a. skyldes mavesår, åreknuder i spiserøret samt kræft og bør derfor undersøges. Overgangsalderen er ikke det bare sjov. Mange kvinder døjer med gener som hedeture og svingende humør. Overgangsalder: Skjulte symptomer kan behandles Eksempler på typiske, men skjulte gener ved menopausen Tørre slimhinder Inkontinens Tilbagevendende blærebetændelse Kløe og svie ved de ydre kønsorganer Ubehag ved samleje. Hvad skal jeg vælge? Der findes flere forskellige østrogenpræparater til lokalbehandling i skeden, der alle gør slimhinderne tykkere og mere fugtige. Stikpille (vagitorier eller vaginaltabletter) en gang dagligt i 14 dage som startbehandling, og derefter hver uge som vedligeholdelse. F.eks. Vagifem. Vaginalindlæg (vaginalring). Anbringes dybt oppe i skeden. Udskiftes hver 3. måned. F.eks. Estring. Vaginalcreme placeres med applikator. En gang i døgnet ved sengetid i tre uger som start. Vedligeholdelsesdosis to gange om ugen ved sengetid. F.eks. Ovestin (fås også som vagitorier). Bivirkninger: Alle former for hormonbehandling lokal eller ej kræver en forudgående gynækologisk undersøgelse og en snak med din læge. Generel behandling med hormoner har ifølge Christine Felding ingen bivirkninger, fordi dosis er så lille. De bivirkninger, du kan læse på indlægssedlen i medicinæsken, gælder for generel hormonbehandling. Mange kvinder døjer længe med gener, som relaterer sig til overgangsalderen. Men ni ud af ti kan hjælpes hvis man er opmærksom på generne og ikke blot affinder sig passivt med tingenes tilstand. Af Jette Lüthcke De fleste kender til hedeture som et meget synligt symptom på kvinders overgangsalder. Faktisk er hede- og svedeture så hyppigt et fænomen, at det rammer tre ud af fire kvinder efter overgangsalderen. Men mange kvinder oplever også at få lokale, men ikke mindre generende symptomer, som f ørst viser sig et par år efter sidste menstruation. Disse lokale symptomer vil gynækolog Christine Felding gerne have mere fokus på, fordi de som regel er nemme at behandle. - Det er en taknemmelig gruppe at have med at gøre, for de er så nemme at behandle! Det kræver blot, at kvinderne bliver opmærksomme på, at deres symptomer kan skyldes overgangsalderen og går til lægen, siger gynækolog Christine Felding. I overgangsalderen daler produktionen af østrogen drastisk. Det påvirker især skeden og de nedre urinveje, der hører til blandt de mest østrogenf ølsomme områder i kvindens krop. Når østrogenniveauet falder, bliver slimhinden tyndere, mere tør og mindre elastisk, ligesom den bliver bleg at se på, og blodgennemstrømningen mindskes. Det kan give mange problemer i form af smerter, svie, kløe, blærebetændelse, inkontinens og ubehag ved samleje. - Især tørre slimhinder er et kendt fænomen, der rammer rigtig mange kvinder. Man regner med, at pct. af alle kvinder i overgangsalderen lider af tørre slimhinder og dermed har smerter ved samleje, fortæller Christine Felding. En anden af de skjulte gener, som Christine Felding ofte møder i sin konsultation, er urinvejsinfektion. Kvinderne får blærebetændelse gang på gang, og de bliver sat i behandling med antibiotika lige så mange gange, men kun med en kortvarig effekt. - Når vi ser en slimhinde i skeden, der er f.eks. bleg og rødspættet, ved vi, at den ser lige sådan ud i blæren, og så er der jo ingen grund til at behandle hele kvinden, siger gynækologen. Mange kvinder får desuden svært ved at holde på vandet og bliver inkontinente, ligesom en del oplever, at det klør og svier ved kønsorganerne. - De oversætter det med, at det f ø- les som en sandpapirsfornemmelse, og det, tror jeg, er et meget præcist udtryk. Det klør i de ydre kønsorganer, hvor slimhinderne er tørre og sarte, siger Felding. Men if ølge Christine Felding er kvinder med skjulte symptomer nemme at behandle bare de går til lægen og fortæller direkte om symptomerne. - Det er en meget taknemmelig gruppe at behandle, og jeg skyder på, at vi kan Især tørre slimhinder er et kendt fænomen, der rammer rigtig mange kvinder. Man regner med, at pct. af alle kvinder i overgangsalderen lider af tørre slimhinder og dermed har smerter ved samleje hjælpe omkring 90 pct. af dem. Men det kræver altså, at de opsøger lægen og fortæller om deres symptomer, siger hun. Da generne er lokale, afhjælpes de med en lokal behandling, som er tilf ørsel af østrogen. Det kan være enten i form af en stikpille, en silikonering eller creme. Og der er ingen grund til at være nervøs for hormonerne. - Behandlingen genopbygger slimhinden, så den bliver yngre, tykkere og mere smidig. Man behøver derfor ikke lide af hormonforskrækkelse, for der er ingen risiko, da behandlingen jo ikke kommer over hårgrænsen, fastslår Christine Felding. - Men jeg møder kvinder, der kommer tilbage efter et år, fordi symptomerne er vendt tilbage. Og det nytter ikke noget, at man tror, det er en kur. Det er en livslang behandling, hvis du altså skal have glæde af den i det lange løb, fastslår hun.

11 mandag den 2. marts 2009 Kvinder og Helbred 10 faresignaler Blødningsforstyrrelser. Enhver blødning før puberteten, mellem to normale menstruationsperioder eller efter menstruationernes ophør bør betragtes med alvor, indtil det modsatte er bevist. 7. Knude i brystet. Mindst otte ud af 10 knuder er godartede, men opdager man en knude i brystet, skal den altid undersøges nærmere. 8. Synkebesvær. Har man besvær med at synke mere end få uger, skal halsen og spiserøret tjekkes for at udelukke kræft. 9. Hoste. Hoste uden åbenbar årsag, og som varer mere end få dage, bør undersøges af lægen, især hvis man også har brystsmerter, blodigt spyt eller åndenød. Det samme gælder for hæshed, der har varet i mere end to uger. 10. Smerter. Smerter er et universelt symptom på sygdom, derfor bør de give anledning til nærmere undersøgelse, medmindre de er forbigående, eller årsagen er indlysende. Det samme gælder andre symptomer: Som tommelfingerregel melfingerregel bør man blive nærmere e undersøgt, såfremt symptomet ikke har en indlysende årsag, eller er såfremt det varer ved ud over det rimelige. Overgangsalder lig med tabu Få perioder i en kvindes liv er så fyldt med tabuer som overgangsalderen. Næsten hver anden kvinde mener, symptomerne er en privatsag. Af Jette Lüthcke Hvor mange unge kvinder bramfrit diskuterer emner, som vedrører deres underliv og sexliv, stiger blufærdigheden så markant med alderen, at man fristes til at kalde det for et tabu. Og på grund af dette tabu forbliver årsagen til mange helt almindelige gener, som nogle kvinder oplever ved overgangsalderen, ukendte for både kvinderne og deres mænd. En undersøgelse foretaget af Zapera for Novo Nordisk viste, at mere end halvdelen af de adspurgte kvinder mener, at gener i underlivet som f ølge af overgangsalderen er et stort tabu. Og kvinderne selv gør ikke meget for at bryde det, viser det sig. F.eks. taler 32 pct. af de adspurgte kvinder mellem 45 og 65 år For mange kvinder er overgangsalderen forbundet med tabu. ikke med andre om deres gener. Årsagen er dels, at de ikke tror, at andre gider høre på deres underlivsproblemer, dels, at de mener, det er en privat sag (46 pct.). Sidst, men ikke mindst, bliver en lille gruppe simpelthen utilpasse, når de taler om emnet. Sexlivet er en historie helt for sig! Og for nogle kvinder efter overgangsalderen en saga blott. Det viser sig nemlig, at hver anden kvinde i undersøgelsen oplyser, at generne har haft en negativ betydning for både deres sexliv og samliv med ægtefællen. For nogle kvinder er generne så udtalte, at de påvirker hele deres sociale liv. Samtidig oplever flere kvinder et dalende selvværd, hvilket jo heller ikke hjælper på sexlivet og 15 pct. synes, at det hele er så grelt, at de oplever en ringere livskvalitet. Sådan ser vi på generne Aldersbetinget: 73 pct. af de adspurgte kvinder mener, at kvinderne accepterer generne som noget, der hører alderen til, og derfor ikke tænker på, at det kan behandles. Gå til lægen: 42 pct. har symptomer i 6 måneder og op til mere end tre år, før de går til lægen. Tabu: 59 pct. synes, at gener i underlivet som følge af overgangsalderen er et stort tabu blandt kvinder. Diskuterer med andre: 32 pct. af kvinderne taler ikke med nogen om generne. Hvad betyder generne i underlivet: 41 pct. mener, at det har negative konsekvenser for deres sexliv. Knap 20 pct. synes, at det har haft konsekvenser for deres parforhold/ægteskab/samliv, og 15 pct. oplever en ringere livskvalitet. Livskvalitet for kvinder i behandling: 42 pct. af de kvinder, der er i behandling, mener, at deres hverdag er blevet bedre - for samlevende er tallet 69 pct. 35 pct. har fået et normalt sexliv, og 26 pct. har fået større livskvalitet. Fred og ro I SINDET KILDE: ZAPERA Brug din praktiserende læge! Af Jette Lüthcke For praktiserende læge Søren McNair, Nærum nord for København, er det ikke et ukendt fænomen, at kvinderne har gået unødigt længe med problemer, der er relateret til overgangsalderen, f ør de møder op i konsultationen. - Det kan jeg genkende fra min egen konsultation. Og jeg tror, at det bunder i, at emnet er tabu. Tænk blot på et middagsselskab, hvor gæsterne taler åbent om deres hofteoperationer og blodpropper i hjertet. Men f.eks. inkontinens som f ølge af overgangsalderen er tabu, siger Søren McNair. If ølge McNair bider problematikken derfor sig selv i halen. For hvis emnet aldrig bliver diskuteret, får kvinderne heller ikke ny viden om både symptomer og behandling som det ellers gælder for mange andre sygdomme. - Hvis man ikke taler med nogen, bliver man jo heller ikke informeret og ved derfor måske ikke, at der findes behandlingsmuligheder. Og så hvorfor overhovedet tale med sin læge om dét, som tilmed måske er ubehageligt at tale om, siger Søren McNair. Søren McNair mener, at de praktiserende læger spiller en stor og vigtig rolle i dette oplysningsarbejde. - Hvis vi som praktiserende læger laver regelmæssige underlivsundersøgelser og er aktivt udspørgende som vi er, når konsultationen foregår optimalt er vi på forkant og har en oplagt lejlighed til at tage emnet op, forklarer Her kan du læse mere om overgangsalderen: McNair. Han indrømmer dog også, at virkeligheden sagtens kan være anderledes i en travl og presset hverdag. - Den eneste måde, vi kommer videre på, er via viden. Og den viden får kvinderne via et aktivt samarbejde med deres praktiserende læge. Ligesom det er en god idé at tale med sine veninder om det, anbefaler han. McNair kan heller ikke forestille sig, at lægens køn spiller en rolle for, om kvinderne tør præsentere deres overgangsaldersrelaterede underlivs- eller samlivsproblemer. - Nu kan jeg jo af gode grunde kun se det fra min side. Men jeg tror, at når folk vælger en praktiserende læge, så har de foretaget et aktivt valg af præcis den læge uanset om det er en mand eller kvinde. Derfor tror jeg ikke, at lægens køn spiller en rolle, slutter Søren McNair. Pia Kjærsgaard Formand for Dansk Folkeparti: 1) Hvad gør du for at fi nde fred og ro i sindet? - Det får jeg først og fremmest af at have orden i tingene. Jeg kan ikke forlade et rodet skrivebord, jeg bliver, til jeg har et rent skrivebord. Nogle kan bare gå fra et skrivebord, der roder helt vildt. Det kan jeg ikke, det giver mig stress. Sådan er jeg. Det er det samme med at ordne vasketøjet og vande planterne derhjemme. Jeg har det bedst med, at der er styr på tingene. 2) Hvad skal der til, for at du kan koble af mentalt? - Jeg kan godt lide det grove havearbejde, hvor der skal bruges nogle kræfter, og hvor man kan se, at der sker noget. For eksempel at klippe hæk, og vi har hæk til fire sider, så der er nok af det. Jeg dyrker også motion, for det skal man. Jeg dyrker fitness i Skodsborg Vigørcenter og svømmer. Når man ligger i vandet og svømmer, kan man ikke besvare en mobil. Det at have et par timer totalt for mig selv betyder meget for mig. Det kan også være en tur med hunden i Dyrehaven eller Bernstoffsparken i weekenden. 3) Hvor holder du mest af at opholde dig, når du skal lade dine batterier op - og hvorfor netop der? - I vores hus på den græske ø Santorini, hvor vi har haft hus i seks år. Der er folk ligeglade med, hvem jeg er. Det er en lille landsby, hvor folk sidder på gadehjørnerne og snakker, det er dejligt provinsielt. Der kan jeg være totalt afslappet. Jeg kan bare være mig selv sammen med min mand og få ladet mine batterier op. 4) Hvorfor er det vigtigt med pauser? - Ellers går man til. Man kan ikke arbejde og tænke på politik hele tiden. Det er vigtigt med pauser, hvor man koncentrerer sig lidt om sig selv. Ellers er man ikke god i det daglige. Så bliver man en plage for sine omgivelser.

12 12 Kvinder og Helbred mandag den 2. marts 2009 Nyheder Fakta og myter Henning Bliddal, professor ved Parkerinstituttet på Frederiksberg Hospital. 10 pct. af befolkningen over 55 år har smertevoldende slidgigt i deres knæ. Lidelsen rammer hyppigst kvinder. Hvis man er overvægtig, er der ingen form for behandling, som kan hamle op med et vægttab. Også leddegigt rammer hyppigst kvinder. Når leddegigt angriber leddene, risikerer man også at få slidgigt. Derfor gælder det om behandle leddegigt tidligt. En pct. af befolkningen har leddegigt. Det er en myte, at man slider sig til slidgigt. Mange dele af den sygdom har ikke noget at gøre med slid. Men når diagnosen slidgigt er stillet, vil slid indebære en risiko for forværring. Tving din vægt i knæ Når kvinden nærmer sig de 40, kan de f ørste risikotegn på slidgigt vise sig. Er hun tilmed overvægtig, og tror hun stadig, hun er en teenager, der kan dyrke sport, som giver skader, er risikoen stor. En gigtekspert giver gode råd både til forebyggelse og til, hvad du kan gøre, når skaden er sket. Lotte Arndal udkommer til efteråret med bogen Arndals body boot-camp om kost og motion. Af Mette Fensbo Overvægt er klart slidgigtpa- tientens største fjende. Det fastslår Henning Bliddal, professor ved Parkerinstituttet på Frederiksberg Hospital, og han tilf øjer, at der endnu ikke er fundet en behandling, der kan helbrede sygdommen. - Nogle behandlinger hævder det, men det er desværre fup. Lotte Arndal - indehaver af Arndal Spa på D Angleterre. Hvad er det vigtigste for din sundhed? -Søvn og vejrtrækning! Jeg kan mærke med det samme, hvis jeg er i underskud af søvn. Men også mental og fysisk restitution er vigtigt - det er afgørende for en velfungerende krop. Hvem er dit sundhedsidol? -Paul Chek som har sit eget institut i USA er fantastisk inspirerende. Og jeg har taget alle hans uddannelser. Hvad spiser du aldrig? -Fastfood det er det rene gift! Hvad har været din største sundhedsfi asko? -At tro, at man opnår en krop i balance ved at undgå fedt, hvilket var et af hovedbudskaberne i start-90 erne. Hvem synes du, trænger til en sundhedsmakeover? -Nicolas Bro. Hans kondital er ikke godt, og det vil jeg personligt gerne hjælpe ham med at forbedre! Din bedste sundhedsbibel? -Der er mange, men Slank dig let er en ny bog, der ikke handler om kalorietabeller, vitaminer og mineraler, men om at ændre tankemønstre ret forfriskende og klog. Hvordan kan sygdommen forebygges? - Der er tre faktorer med stor betydning. Den ene er vægten. Det er meget væsentligt at passe på vægten. Man må ikke blive for tyk. Hvert kilo betyder noget. Derudover gælder det om at holde sig i rimelig form. Og endelig skal kvinden undgå skader. Det duer ikke at vedblive at tro, hun er teenager og dermed kaste sig ud i sportsaktiviteter, som kan give alvorlige skader. Så er risikoen for at få slidgigt stor. Eksempelvis den type fald og skader, man pådrager sig i fodbold, håndbold og ved at være alt for vovemodig på ski, går ud over knæene. Og dem skal vi jo ha længe. Den typiske forhistorie for mange kvinder er, at de har været aktive og slanke, indtil de får børn. Derefter nedsætter de aktiviteterne, har svært ved at tabe de kilo, de har taget på under graviditeten, og så hopper vægten 10 kg i vejret. - Den går ikke, siger Henning Bliddal. - Disse kvinder skal ned i vægt straks. Det gælder også kvinder, som har været meget idrætsaktive f ør graviditeten og har hældt meget mad i sig for at få tilstrækkelig energi - så stopper de med deres idræt, men bliver ved med at spise. Eller den gruppe, der holder op med at ryge. Det koster på vægten. Og som altid er forebyggelse bedre end at forsøge at helbrede. Kiloene rasler af Professoren kan dog ikke give specifikke råd til, hvordan kvinder undgår kontinuerligt og ganske langsomt at få lidt ekstra Lægens bedste råd til slidgigtpatienter er at holde vægten nede. Hvordan viser de første tegn på slidgigt sig? - Der er dét forhold ved slidgigt, at egenskaber kan fremme sygdommen, og arve- det er kvinden jo ikke selv herre over. De spæde symptomer viser sig ofte i 40-års alderen som små knuder på fingrenes yderled. De kan vise sig i større eller mindre udtalt grad, men de vil altid være en markør for, at den pågældende kvinde har en risiko for at få slidgigt. sul på sidebenene. - Der findes jo hund- redvis af kure, men ingen af dem går på at leve i sus og dus og at drikke nogle glas rødvin. For de kvinder, hvor det er gået helt galt, har Frederiksberg Hospital et forslag til en lavenergidiæt. Diæten indeholder meget få kalorier og skulle give rigtig gode muligheder for vægttab. Er en kvinde overvægtig og f ølger denne kur, så vil kiloene rasle af hende. Dårlige knæ er ingen undskyldning for ikke at tabe sig. Her taler vi oven i købet om at få et vægttab, uden at hun skal røre sig. Blødsødenhed er ikke Henning Bliddals medicin: Når skaden er sket - Når skaden er sket, handler det om konsekvent at omlægge sin livsstil. F.eks. at tage cyklen, der er fremragende til at give en styret bevægelse i knæene. For det er vigtigt at holde sig i form. Hvis man ikke bevæger sig, går det helt galt. Så vil muskelkraften omkring leddene svinde ind. Mit råd er: Sørg for at finde en måde at holde dig aktiv på, hvor du undgår forværringer. Får du en opblussen af smerte efter at have været aktiv, vil der komme inaktive dage, hvor du ligger brak og hurtigt kommer ud af form igen. Det skal være fornuftige aktiviteter, og her kan jeg kraftigt anbefale, at man cykler og går. Du taler kun om slidgigt i knæene... - Slidgigt kan sidde i alle led, men værst og oftest forekommende er det i knæene. Og det er også knæene, der i denne sammenhæng har størst betydning. De skal jo kunne løfte hele kroppen op. Tre gode råd: Undgå skader. Lad være med at blive for tyk. Dvs. under 27 i BMI. Hold dig i rimelig form.

13 mandag den 2. marts 2009 Kvinder og Helbred Nyheder 13 Natlig tissetrang ødelægger livskvaliteten Hver anden kvinde får ødelagt nattesøvnen, fordi hun skal op på toilettet. Og det går ud over ens velbefindende om dagen, viser en ny undersøgelse. Af Anne Bagger Halvdelen af alle danskere kender fornemmelsen af at vågne om natten og f øle trang til at tisse. Nogle forsøger at ignorere f ølelsen, men i sidste ende er der som regel ingen vej udenom. Det er irriterende, men til at leve med, hvis det er en enkelt gang pr. nat, men når det begynder at blive adskillige gange, kan det gå ud over nattesøvnen og dermed ens livskvalitet om dagen. Og det gør det for rigtig mange, viser en ny, større undersøgelse, hvor man har spurgt danskere mellem 18 og 65 år om deres natlige udflugter. Den natlige tissetrang forekommer i alle aldre, men optræder især hos ældre af begge køn. Hos de fleste kan det stå på i nogle år, f ør de forbinder det med en sygdomslidelse, som de faktisk kan gøre noget ved. Dårlig livskvalitet Ikke færre end 43 pct. af undersøgelsens deltagere er oppe og tisse op til flere gange hver nat, og mange f øler sig mere end normalt trætte, når de står op. If ølge læge Mette Hornum Bing fra gynækologisk obstetrisk afdeling på Næstved Sygehus bekræfter resultaterne, at det natlige tisseri kan have betydning for livskvaliteten: - Man er mere træt og uoplagt dagen efter, hvis man har været oppe i løbet af natten. For nogle kan det også have betydning for arbejdsindsatsen, hvor man kan have svært ved at bevare koncentrationen, siger Mette Hornum Bing. Nattetisseriet kan skyldes tilstanden nykturi, som er forårsaget af natlig overproduktion af urin, men der kan også være tale om en nedsat funktionel blærekapacitet eller overaktiv blære. Du kan få hjælp - Rigtig mange danskere kender til og er generede af at skulle op og tisse om natten, men de gør sjældent noget ved det. Det skyldes dels en tro på, at det er en naturlig del af det at blive ældre, og at de f øler, de selv kan gøre noget ved det. Men udredningen er relativt enkel og bør gøres, fordi det gør behandlingen meget lettere og vil kunne hjælpe mange, siger Mette Hornum Bing. Hun tilføjer, at manglende kendskab til tilstanden også kan skyldes, at det ikke er en sygdom med prestige i, og at patienterne sjældent går til lægen med problemet. Iflg. undersøgelsen havde kun 13 pct. talt med deres læge om det. Sådan tisser vi Tal fra undersøgelsen: 43 pct. af deltagerne var oppe og tisse hver nat 40 pct. troede, at det skyldtes, at de fik for meget væske om aftenen 27 pct. mente, at det var en naturlig del af at blive ældre 33 pct. havde lært at leve med det 0 pct. vidste, at de havde nykturi 1 pct. tog medicin mod lidelsen 0% Undersøgelsen er lavet af analyseinstituttet Zapera for medicinalfirmaet Ferring blandt danskere i alderen år Fakta: danskere skønnes at lide af nykturi, som er det latinske ord for natlige vandladninger. Man forbinder ofte lidelsen med ældre mænd, men nyere undersøgelser viser, at også kvinder kan have problemet, og det forekommer i alle aldre hos begge køn. Hvad kan du selv gøre: Undgå at drikke for meget væske inden sengetid, især te, kaffe og alkohol, som er vanddrivende. Drik hellere tidligere på dagen. Notér, hvor meget væske du drikker og hvornår. Det kan dels hjælpe til at blive opmærksom på eventuelle uhensigtsmæssige vaner, dels kan et væske- og vandladningsskema hjælpe lægen med at diagnosticere. Tjek din døgnrytme. Det er muligt, at en stor del af døgnurinen bliver dannet om natten i stedet for om dagen. Gå til lægen: Hvis din læge vurderer, at du enten lider af overaktiv blære (tisser små mængder mange gange) eller natlig polyuri (større mængder færre gange), er det muligt at få medicin mod lidelsen Velsmagende ernæringsprodukter Anvendelsesområder: Sportsfolk og motionister med øget protein- og energibehov efter træning Personer med behov for at tage på i vægt/muskelmasse Personer med nedsat immunforsvar Til erstatning af mellemmåltid Til at forbedre genopbygningsprocesserne i muskulaturen samtidigt med at du får mere energi og styrke Personer med behov for et energi- og proteinrigt mellemmåltid som led i en rekonvalescens periode efter sengeleje* * Der henvises til særskilt pjece om ernæringsterapi til underernærede og småtspisende med lille appetit. Kan rekvireres gratis på mail: Send en mail med modtageradresse til: og modtag en gratis folder. Folderen indeholder detaljeret beskrivelse af produkterne og brugen af dem, samt videnskabelige referencer. Få oplyst nærmeste forhandler på telefon:

14 14 Kvinder og Helbred mandag den 2. marts 2009 På nettet Diabetes øger demensrisiko Personer med diabetes har en forøget risiko for at udvikle demenssygdomme, især hvis disse har fået diabetes inden 65-års alderen. Det viser resultatet af et svensk tvillingestudie offentliggjort i tidsskriftet Diabetes. Forskerne undersøgte sammenhængen mellem type 2-diabetes og risikoen for at udvikle forskellige former for demens. I studiet indgik ca tvillinger, der ved studiets start i 1998 var 65 år eller ældre. Revolution for blodproppatienter En blodtryksmanchet spændt hårdt om armen ser ud til at kunne forebygge skader hos en blodproppatient. Forskere på Skejby Sygehus holder stadig nyt studie tæt ind til kroppen, men tør godt at kalde det et medicinsk gennembrud. Tusinder af hjertepatienter må efter en blodprop døje med permanente skader på hjertemusklen, hjertesvigt og stærkt nedsat livskvalitet. Landlæger mere selvsikre end bylæger Læger på landet scorer højere på egenskaber som nysgerrighed, impulsivitet og entusiasme i forhold læger i byerne. Landlægerne har desuden en tendens til at være mere e afslappede og selvsikre i uforudsete situationer, viser australsk undersøgelse. Det er i hvert fald tilfældet i Australien, viser en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Journal of Rural Health. Fedmekirurgi reducerer diabetes efter få dage Allerede få dage efter en bestemt type fedmeoperation sker der et tydeligt fald i diabetes 2 hos patienterne. Normalt falder diabetes 2 langsomt og i takt med vægttabet, og det store fald i diabetes efter lige præcis bypass-fedmeoperation tyder på, at det er selve ændringerne i fordøjelseskanalen og ændringerne i stofskiftet, der får diabetesniveauet til at falde. Brystkræftopererede har mange oplevelser til fælles, som de i stigende grad deler med hinanden. Fakta om brystkræft Mere end danske kvinder får hvert år konstateret brystkræft Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder og svarer til ca. 22 procent af alle kræfttilfælde hos kvinder i Danmark Risikoen for at få brystkræft øges med alderen Mulighederne for helbredelse er bedre, jo tidligere kræften opdages. KILDE: ASTRAZENECA Af Jette Lüthcke, foto: Sara Skytte En Userneeds-undersøgelse foretaget blandt ca. 200 brystkræftramte kvinder i efteråret 2008 viste, at ni ud af ti kvinder havde brugt internettet til at søge information om deres sygdom. Dermed har nettet overhalet de traditionelle patientstøttegrupper, hvor man mødes f.eks. en gang om måneden. Men kvinderne bruger ikke kun nettet til informationssøgning. Udvekslingen af egne erfaringer, informationer og ikke mindst chat med kvinder i samme situation er også en vigtig årsag til det virtuelle forums succes. Susanne Kirkeberg fik selv konstateret brystkræft i 1999 og er i dag frivillig patientvejleder hos Kræftens Bekæmpelse. Hun har lagt mærke til, hvordan kvinderne i stor stil har taget nettet til sig. - Internettet har den fordel, at det altid er tilgængeligt. Du kan få stillet dit behov for viden her og nu og behøver ikke vente på en samtale med en læge eller en sygeplejerske i næste uge, siger Susanne Kirkeberg. Susanne Kirkeberg bruger selv nettet til at søge informationer, men hun lægger også vægt på det uformelle fællesskab. Således har hun lagt sin egen historie på - Det er et godt forum, hvor vi selv kan komme til udtryk. Her er det kvinder i samme situation, der giver svarene, og det betyder meget, at de andre har været igennem det samme som dig. Bekymringerne vokser sig meget store, hvis ikke du får luft, og så er det en kæmpelettelse at få svar fra mindst ti andre kvinder, der genkender problemet, fortæller Susanne Kirkeberg. Tempoet er vigtigt Det er Susanne Kirkebergs erfaring, at kvinderne f ørst går på nettet for at finde oplysninger, når de har fået en diagnose og en behandlingsplan. Og tempoet i informationssøgningen er meget vigtigt, synes hun. - Det er vigtigt, at man sorterer grundigt i alt det skidt og kanel, der også findes på nettet. For er det nu nødvendigt at se alle rædselshistorierne? Mange oplysninger kan heller ikke stå alene og bør f ølges op af en samtale, så man skal sørge for at finde balancen i de oplysninger, man gerne vil have, tilråder hun. Gode sider På finder du masser af seriøs viden om brystkræft. Du kan stille spørgsmål til en kræftlæge og deltage i debatten. Her er også mulighed for at fortælle sin egen historie og læse andre kvinders personlige beretninger. Se også med dybdegående info om alle kræfttyper. Her kan du også blogge om kræft uanset type. Internettet overhaler patientstøttegrupper Tiden er løbet fra de traditionelle patientstøttegrupper. I dag bruger brystkræftramte kvinder i høj grad nettet som kilde til information og udveksling af erfaringer. For Susanne Kirkeberg har netværket via computeren været en stor hjælp.

15 Gråbrødre Klinikken Gynækologisk og urologisk kirurgi - speciale i fødselslæsioner, inkontinens, nedsynkning og benign urologi - Vi er et team bestående af 6 erfarne speciallæger, sygeplejersker, uroterapeut, fysioterapeut og sexolog. - Vi har herudover fast anæstesi team og kan tilbyde såvel undersøgelser som behandling i fuld bedøvelse - Vi behandler både mænd, kvinder og børn Vi modtager: -privat patienter Patienttilfredshed -patienter med sundhedsforsikringer (incl Danmark ) -venteliste patienter (Der er 3 måneders ventetidsgaranti i Region Syddanmark!) Lille Gråbrødre Stræde Odense C - Telf Patienttilfredshed

16 16 Kvinder og Helbred mandag den 2. marts sunde fødevarer til kvinder KILDE: CHRISTIAN BITZ, CAND.SCIENT. I HUMAN ERNÆRING (WWW.CHRISTIANBITZ.COM) 1. Havregryn - i form af f.eks. grød. Det er den optimale morgenmad, der sikrer stabilt blodsukker og giver en god fordøjelse. 2. Bælgfrugter - som f.eks. bønner og kikærter. De indeholder folinsyre, der bl.a. mindsker risikoen for brystkræft og beskytter hjertet. 3. Rødt kød - i små mængder er det den bedste kilde til jern, som mange kvinder får for lidt af. Jern er nødvendigt for at transportere ilt rundt i kroppen. For lidt kan føre til træthed og hovedpine. 4. Bær - har højt indhold af antioxidanter, der beskytter kroppen og huden mod skadelige stoffer fra f.eks. forurening. 5. Fed fisk - som f.eks. laks er en god kilde til omega-3-fedtsyrer, der beskytter hjertet og hjernen. Derudover indeholder fisk D-vitamin, der bl.a. beskytter mod en række kræftformer og forebygger knogleskørhed. Kræftvaccine forebygger også efter seksuel debut HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft tilbydes i dag unge piger mellem 12 og 15 år. Men piger og kvinder, der har haft deres seksuelle debut, har også glæde af vaccinen. Af Pernille Marott, foto: Sara Skytte Sidste år blev det danske børnevaccinationsprogram udvidet med den epokegørende HPV-vaccine, der som den f ørste i verden kan beskytte mod en kræftsygdom. Den opsigtsvækkende vaccine beskytter mod 70 pct. af samtlige tilfælde af HPV- (humant papillomavirus) infektioner, der kan f øre til livmoderhalskræft. Derfor er det forventeligt, at der i fremtiden vil ske et betydeligt fald i antallet af de 175 kvinder, der hvert år dør af livmoderhalskræft. Faldet kan dog blive endnu større. Vaccinen beskytter nemlig også mod de farlige infektioner efter, at kvinden har haft sin seksuelle debut. - Det er en fejlagtig forståelse, at vaccinen kun har positiv effekt hos kvinder vaccineret f ør den seksuelle debut. Vores undersøgelser viser, at blandt kvinder op til 30 år er maksimalt hver femte inficeret med de to højrisiko HPV-typer (HPV 16 og HPV 18), der på nuværende tidspunkt er i vaccinen. Dermed har otte ud af ti 30-årige kvinder altså stadig gavn af at lade sig vaccinere mod livmoderhalskræft, fortæller professor, overlæge på Rigshospitalet Susanne Krüger Kjær, der har været primus motor på afprøvningen af vaccinen i Danmark. Fornuftigt at forebygge Susanne Krüger Kjær og hendes kollega, overlæge Jan Blaakær fra gynækologisk afdeling på Skejby Sygehus, har lagt kræfter i hver deres informationsmateriale, der skal sikre kvinder bedre viden om deres muligheder for at forebygge livmoderhalskræft. - Som tilbuddet er i dag, er det de helt unge piger mellem 12 og 15 år, der tilbydes vaccinen. Derfor kan man foranlediges til at tro, at vaccinen kun gavner denne målgruppe. Når de unge kommer til lægen, har de ofte deres mødre med, og de spørger, om de ikke også burde vaccineres. Mit svar er, at den enkelte må gøre op med sig selv, om de vil investere i det. Men sagen er, at alle seksuelt aktive kvinder burde vaccineres. Skal vi kræftsygdommen til livs, er vaccination kombineret med løbende screening vejen frem, fastslår Jan Blaakær. Ingen kroner i gamle koner - Sundhedsstyrelsens opgørelse over tilfælde af livmoderhalskræft fra 2001 topper, når kvinderne er mellem 35 og 39 år. Derefter falder kurven for så at stige igen, når kvinderne når 75-års alderen. Vi ved ikke præcis hvorfor, men vi ved, at cirka 5 pct. af kvinderne i 70- års alderen bærer den kræftfremkaldende HPV-virus i sig. Man kan derfor godt forestille sig, at det er dem, der ikke har et stærkt immunforsvar, der udvikler livmoderhalskræft, siger han. - Man kunne også forestille sig, at hvis disse kvinder havde modtaget en forebyggende vaccine, da de var midt i livet, og hvis de samtidig var fortsat i et screeningsprogram, kunne det skære toppen af tilfælde af livmoderhalskræft blandt de 75-årige. Med det nuværende screeningstilbud, hvor kvinden træder ud af screeningen, når hun fylder 59 eller 65 år, ser vi mellem 25 og 33 pct. af livmoderhalskræfttilfældene efter, at screeningen er ophørt, siger Jan Blaakær. Han tilskriver det aldersbegrænsede tilbud om gratis vaccine et udslag af en samfundsøkonomisk betragtning. - Hvis alle seksuelt aktive kvinder blev vaccineret og efterf ølgende fulgte et ikke aldersbegrænset screeningsprogram, kunne man reducere det årlige antal tilfælde af livmoderhalskræft med 130. Men der er ingen kroner i gamle koner, siger Jan Blaakær. - Selvfølgelig skal jeg vaccineres. Mit gode helbred er mere værd end kr., siger Denise Dupont, her med datteren Annabelle på 8 måneder. Denise Dupont var med på det succesrige danske curlinghold, der vandt sølv i VM i Sådan forebygges livmoderhalskræft Seksuelt aktive kvinder kan ikke gå gennem livet uden at blive smittet med en HPV-virus eller flere. Men kvinderne kan gøre meget for at mindske risikoen for, at disse vira udvikler sig livmoderhalskræft: Tag imod den gratis HPV-vaccine, der tilbydes alle unge piger mellem 12 og 15 år. Kvinder over 15 år bør overveje med sig selv, om ikke også de burde lade sig vaccinere. Tag imod det screeningstilbud, alle kvinder automatisk modtager hvert tredje år fra det 23. til 59. år. Brug kondom. Det beskytter ikke 100 pct. mod HPV-vira, men kan reducere risikoen. Undgå rygning. Det er videnskabeligt bevist, at rygere øger risikoen for at udvikle livmoderhalskræft 1,5-2 gange.

17 mandag den 2. marts Avocado - indeholder stoffer, der er kolesterolsænkende og kræftforebyggende. Derudover er avocado rig på E-vitamin, der beskytter kroppens celler og modvirker aldring af huden. 8. Grøn te - er fyldt med antioxidanter, der virker forebyggende mod kræft og samtidig er med til at øge forbrændingen. Kvinder og Helbred 10 sunde fødevarer til kvinder 10. Chia-frø 17 - indeholder kalk, antioxidanter og omega-3-fedtsyrer. Kan tilsættes brød, på yoghurt eller salaten (fås i helsekostbutikker). 7. Vand - er en forudsætning for en velfungerende krop og smuk hud. 9. Kål og rodfrugter - virker styrkende på immunforsvaret med deres rige indhold af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Vaccination i tal 20 procent vil have være smittet med de to HPV typer 20% 80% 80 procent vil have gavn af vaccination mod livmoderhalskræft i op til 30 års alderen Vaccine mod dødelig virus har social slagside Kombinationen af den nye vaccine mod livmoderhalskræft og det offentlige screeningsprogram giver gode muligheder for en fremtid uden livmoderhalskræft. Erfaring viser dog, at kun de socialt bedst stillede kan vende livmoderhalskræft ryggen. Hvert år får kvinder konstateret abnorme celler i underlivet bliver opereret med et såkaldt keglesnit, der fjerner celleforandringerne. Og 400 får meddelelse om, at de har livmoderhalskræft, der i ganske mange tilfælde har dødelig udgang. Til trods for, at man i Danmark har haft et screeningprogram for de 23- til 59-årige siden 70 erne, har det altså ikke været muligt at komme livmoderhalskræften til livs. Med tyskeren og nobelprismodtageren Harald zur Hausens opdagelse af virussen HPV (human papillomavirus) som afgørende faktor for at udvikle livmoderhalskræft, kan man nu håbe, det bliver anderledes. Sporingen af virussen har efterf ølgende gjort det muligt at skabe den efterspurgte vaccine, der på nuværende tidspunkt beskytter mod 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Det giver helt nye perspektiver for fremtiden. - Det er den f ørste kræftsygdom, som vi reelt kan forebygge. Derfor er det en Sådan er reglerne Denise Duponts farmor døde af kræft, og det har gjort Denise særligt opmærksom på sygdommen. I Danmark forhandles der to typer HPV-vacciner mod livmoderhalskræft. Den ene vaccinerer mod to af de omkring 15 højrisiko HPVtyper mod livmoderhalskræft (HPV 16 og 18) og forhandles af medicinalfirmaet GlaxoSmithKline. Den anden forhandles af medicinalfirmaet Sanofi Pasteur MSD og vaccinerer mod de to højrisikotyper (16 og 18) samt mod HPV 6 og 11, der forårsager 90 pct. af alle tilfælde af kønsvorter. Det er Sanofi Pasteurs vaccine, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen og tilbydes i det danske børnevaccineprogram. Siden 1. oktober sidste år blev alle piger mellem 13 og 15 år (årgang 1993, 1994, 1995) tilbudt vaccinen gratis som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Fra omfatter ordningen også 12-årige (årgang 1995). Tilbuddet udløber, når pigerne fylder 16 år. Seksuelt aktive kvinder over 15 år kan med fordel lade sig vaccinere mod livmoderhalskræft, men de må selv betale for vaccinationen. Den koster kroner på apoteket samt honorar til den praktiserende læge, der foretager vaccinen. I alt ca kroner. Til medlemmer af Danmark gruppe 1 og 2 ydes der 50 pct. i tilskud. Til medlemmer af gruppe 5 ydes 25 procent tilskud. Kvinder over 26 år kan også bruge vaccinen som forebyggelse. Man skal dog vide, at beskyttelsesgraden falder i takt med, hvor mange seksuelle partnere man har haft. fantastisk opdagelse, som vil få store konsekvenser, siger læge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse. Hun er ikke i tvivl om, at den nye vaccine kommer til at sætte sine spor i dødsstatistikken, der lige nu tæller 175 kvinder om året. Men hun gør samtidig opmærksom på, at den betalingsmodel, som eksisterer netop nu, meget nemt kan f øre til social skævvridning af sygdommen. - For en familie med totre unge piger, der er over 15 år, vil det hurtigt blive en prioriteringssag, om man bruger penge på at lade dem vaccinere. Vi ser det allerede nu, hvor mange velhavende kvinder nord for København bliver vaccineret, mens vi på Lolland mærker vaccinen blive valgt fra. Derfor mener vi, at vaccinen bør være gratis for alle indtil det fyldte 26. år, hvor det er dokumenteret, at vaccinen har sin gavn, siger Iben Holten. Mens Kræftens Bekæmpelse håber, at flere kvinder bliver omfattet af gratisordningen, har organisationen dels lavet websitet vidunderlivet.dk, dels udnævnt 200 unge kvindelige ambassadører, der skal fortælle deres medsøstre om muligheden for at blive gratis vaccineret. Det budskab havde 24-årige Denise Dupont allerede hørt om. Og hun var ikke i tvivl om, at hun skulle benytte sig af det, selv hun skulle have pungen frem. Vil ikke dø f ør tid - Jeg havde hørt om vaccinen fra en veninde. Jeg så også et opslag om det i venteværelset, da jeg gik til femugersundersøgelse med min lille datter, og jeg har egentlig aldrig været i tvivl om, at det var noget, jeg skulle, fortæller Denise Dupont. Hendes bevæggrund er blandt andet farmoderens død, som netop var forårsaget af kræft. - Det vil jeg bare ikke selv Selv om man lever med en fast partner, kan man ikke sige sig fri for, at denne partner kan smitte en. Evita Perón, der var gift med Argentinas præsident Juan Perón, døde af livmoderhalskræft opleve. Ikke fordi jeg f øler mig bange for at dø. Men nu har jeg fået en datter, og jeg ville ikke ønske for min datter, at hun skulle vokse op uden en mor, forklarer Denise Dupont. Til spørgsmålet om det rimelige i at betale lyder det prompte fra den nybagte mor: - Selvf ølgelig ville jeg gerne have haft det gratis. Men jeg er gift med en økonom, der hurtigt gjorde op, at det trods alt var pengene værd at investere i en vaccine, griner Denise Dupont, der generelt gør, hvad hun kan for at minimere risikoen for den ubehagelige sygdom. Optimal forebyggelse - Jeg gør det, jeg kan, og som er naturligt for mig. Jeg følger det tilbudte screeningsprogram, og så holder jeg mig langt væk fra rygning. Jeg hverken ryger eller udsætter mig selv eller mit hjem for passiv rygning. Og så har jeg gjort, hvad jeg kunne for at nedsætte risikoen for at få livmoderhalskræft, og det, synes jeg, er vigtigt, siger den nybagte mor. Denise Dupont hører til den gruppe unge kvinder, som har stor gavn af vaccinen. Halvdelen af alle livmoderhalskræfttilfældene ses hos kvinder under 45 år, og da sygdommen er år undervejs, er det god grund til at sætte ind så hurtigt så muligt. - Selv om man lever med en fast partner, kan man ikke sige sig fri for, at denne partner kan smitte en. Evita Perón, der var gift med Argentinas præsident Juan Perón, døde af livmoderhalskræft. Juans f ørste kone døde også af livmoderhalskræft. Derfor er der god grund til at tro, at Evita Perón er blevet smittet af sin mand. Risikoen for at få denne smitte ville have været betydeligt reduceret, hvis det havde været muligt at tilbyde en vaccine til den unge Evita Perón, siger læge og direktør for Sanofi Pasteur MSD Kim Kjøller.

18 18 Kvinder og Helbred mandag den 2. marts ting, der forlænger dit liv KILDE: FORBES.COM 1. Lad være med at sove for meget. En undersøgelse offentliggjort i Archives of General Psychiatry viser, at folk, der sover mere end otte timer om natten, har en højere dødelighed end folk, der sover mindre. 2. Sov ikke for lidt. Folk, der sover mindre end fire timer om natten, lever i gennemsnit ikke så længe som dem, der sover mellem seks og syv timer hver nat. 3. Vær optimistisk. Det er 50 pct. mindre sandsynligt, at en optimist dør for tidligt sammenlignet med en pessimist, viser en undersøgelse fra den amerikanske Mayo Clinic Rochester i Minnesota. 4. Dyrk mere sex. Regelmæssig sex er godt for blodtrykket og dermed hjertet. 5. Få et kæledyr. Ejere af kæledyr er mindre ensomme og har et lavere blodtryk end folk, der ikke har kæledyr. Især hunde er gode for helbredet (medmindre man er allergiker, naturligvis). Latter forøger livskvaliteten Humor er for livet, hvad støddæmpere er for bilen. Det er den overordnede konklusion fra oversygeplejerske og humorekspert, Hanne Sønder. De, der ler mest, lever bedst og længst, kunne være en passende omskrivning af det gamle ordsprog. Forskning viser nemlig, at latter og humor har en positiv effekt ikke blot på humøret, men også på helbredet i al almindelighed. Det viser blandt andet undersøgelsen Humor et aspekt i mestring af kronisk sygdom og lidelse. - Konklusionen i undersøgelsen er, at humoren virker som støddæmpere. Folk, der bruger humor, har mindre smerte, mere livskvalitet og er mindre angste, fortæller oversygeplejerske på børneafdelingen på Sygehus Viborg, Hanne Sønder. Hanne Sønder. Her er man storforbruger af klovnemedicin. - Når vi skal få familierne igennem svære perioder, bruger vi ofte hospitalsklovnene. Når vi ler, flytter vi os følelsesmæssigt til en gladere stemning. Kroppen frigiver dopaminer og serotoniner, og vi opnår en form for lykkefølelse, siger Hanne Sønder. Raske danskere kan også have glæde af klovnemedicinen. - Vi har ingen dokumenterede undersøgelser om raske og humor. Men der er ingen tvivl om, at også raske har stor glæde af at kunne grine. Det har både stor social og helbredsmæssig betydning for den enkelte, forklarer Hanne Sønder. Lene Hansson - kostvejleder og forfatter til en række bøger om mad og vægttab. Hvad er det vigtigste for din sundhed? - At jeg er glad og lever nu og her. Generelt er jeg glad, men på en møgdag får jeg måske ikke lige spist eller motioneret, som jeg burde. Så det vigtigste for min sundhed er nok humøret, der da heldigvis næsten altid er godt! Hvem er dit sundhedsidol? - Deepak Chopra, der er indisk læge og specialist i Ayur-Veda, en oldgammel indisk lægeretning, der betragter mennesket holistisk og derved også behandler sine patienter som en hel person og ikke kun som et nummer i rækken med et symptom. Hvad spiser du aldrig? - Kød af alle slags. Min mave fungerer bedst uden, og jeg synes, det er forkert, at vi spiser så meget kød. Mange lider af problemer med fordøjelsen - det ville være et mindre problem, hvis vi f.eks. spiste mere fisk, der er lettere at fordøje og meget sundere. Hvad har været din største sundhedsfi asko? - Da jeg var 18 år, afprøvede jeg en hvidvinskur med min mor for at tabe nogle kilo. Uha, det var sjovt, men ikke så godt, når jeg skulle i skole, da dagen startede med et glas hvidvin! Den blev droppet. Hvem synes du, trænger til en sundhedsmakeover? -Jeg synes, nogle af vores ministre i Folketinget kunne trænge til det. Især dem, der arbejder med sundhed. Nogle af dem er ikke ligefrem gode repræsentanter for deres eget erhverv. Din bedste sundhedsbibel? -Dr. Phils ham vi kender fra tv - bog Find dit autentiske jeg kan jeg anbefale. Slip latteren løs I mere end fem år har københavnerne hver uge kunnet grine sig igennem en aften. Det giver øget livskvalitet og er slet ikke så tosset, som det ser ud! Af Pernille Marott, foto: Sara Skytte Rytmisk som trænede soldater i march: Ho, ho, ha, ha, ha. ho, ho, ha, ha, ha. Lyden tordner taktfast ud af munden på aftenens 12 fremmødte. De ledsager lyden med rytmiske klap. Latterklubben i Københavns indre by har netop taget hul på en 60-minutters fyraftenslatter. - Nu skal vi have Madan Katarias traditionelle velkomsthilsen, ler aftenens latterinstruktør, Malene Rose, og henviser til den indiske stifter af latterklubbegrebet. Et øjeblik sænker roen sig for hurtigt at stige kraftigt i decibel. Deltagerne går nu rundt blandt hinanden i strømpesokker og hilser hjerteligt. Alle hilser med et selvvalgt ha-ha, og trods den store imødekommenhed er det ikke til at vide, hvem der er direktør, og hvem der er dagdrømmer. Deltagerne er anonyme, og var de ikke glade, da de kom, så er de det, når de går. - Vi arbejder efter princippet fake it until you make it. Det betyder, at man til at starte med ler uden grund. Men med tiden Vi arbejder efter princippet fake it until you make it vil man opleve, at man får lettere til latter og i det hele taget oplever mere livskvalitet, forklarer Malene Rose leende. Hun har gennem de sidste fem et halvt år udgjort en del af instruktørstaben bag indre bys latterklub og grinet sammen med den altid vekslende gruppe af fremmødte. Grænseoverskridende latter Tilbuddet er gratis, og det betyder, at folk kommer og går, som det passer dem. Dog er der altid en solid gruppe af gamle kendinge til at give de nyankomne et godt grin med på vejen. Dem er der to af denne aften. Men selv om stemningen er yderst positiv, er det grænseoverskridende at le, så hele kroppen gynger. Det ses tydeligt på den unge, lyshårede kvinde, der er med for f ørste gang. Hun deltager tappert i samtlige øvelser, men allerede efter få minutter er hendes lyse teint i det kønne ansigt ildrød, som var hun afsløret midt i sit livs største pinlighed. Det ustemte latterkor lyder afsindigt, men det gør godt og giver ro og ikke mindst livskvalitet. - Latteren åbner op og forløser. Den kan ændre vores sindsstemning og øge livskvaliteten for både syge og raske, fortæller Malene Rose, da seancen er forbi, og deltagerne går gladere ud i den københavnske aften.

19 mandag den 2. marts 2009 Kvinder og Helbred 10 ting, der forlænger dit liv Vær rig. Mennesker med en høj indkomst lever generelt bedre og sundere end dem med en lav indkomst. 7. Grin. Latter er godt for blodcirkulationen, og så jager et godt grin vreden væk. Som dr. David Fein fra Princeton Longevity Center in New Jersey siger: Jo højere, du scorer, når det kommer til vrede og fjendtlighed, des mere sandsynligt er det, at du får et hjertetilfælde. 8. Styr din stress. Hvis man udsætter sin krop for konstant stress, nedsættes immunforsvaret. 9. Mediter. Ifølge dr. Woodson Merrell fra Beth Israel Hospital i New York City er meditation afgørende, når det kommer til at afhjælpe stress og forlænge livet. Og der skal ikke meget til: Efter sigende skulle blot to minutters meditation hver morgen have en gavnlig effekt. 10. Gør det, du ved, du skal. Hold op med at ryge, spis sundt, dyrk motion - og tab dig, hvis du er for tyk. Tematiseret grin. Temaet er denne aften håndværkerlatter. Her er holdet i gang med en bagerlatter. Er det for grænseoverskridende at lege bagermester med fremmede, kan man starte sin latter i hjemmet i selskab med dvd en Le dig sund med lattertræning af Susanne Preisler. Nu kan jeg nå det hele Pep & Trim Energi - uden sukker sukker Vidste du: - at latteren stimulerer tårekirtlerne og giver os mere levende øjne. Den øger også blodcirkulationen i hudens blodkar, så muskulaturen i ansigtet strammes op. at latter dæmper smerter, da kroppen øger antallet af det naturlige morfinpræparat endorfiner. at latter styrker immunforsvaret, fordi latter øger antallet af hvide blodlegemer og immuglobin A, som er med til at bekæmpe bakterier. at latter sænker niveauet af stresshormoner. at latter sænker blodtrykket og styrker blodcirkulationen, så musklerne slapper af. at latter øger lungekapaciteten og iltningen af blodet og dermed nedsætter gener ved astma og bronkitis. KILDE: DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK HUMOR, LATTERINSTRUKTØR SUSANNE PREISLER - Både min hverdag og fritid er ret pakket, og jeg har tidligere haft problemer med at nå det hele, fordi jeg lige skulle snuppe en lille lur, når jeg kom hjem fra arbejde som socialrådgiver. Nu har jeg i nogle måneder brugt Pep & Trim, og så har jeg overskud til mere, fortæller Stine Grønn, 30. Ved siden af mit arbejde læser jeg på Ålborg Universitet. Jeg bruger Pep & Trim om eftermiddagen for at have energi og overskud til eksamenslæsning, løbetræning m.m. Jeg kan mærke at jeg bliver mere frisk og ikke har lyst til/behov for en halv time på øjet. Pep & Trim er en hurtigvirkende, sukkerfri energidrik, der giver dig det overskud, du lige mangler. Indeholder de naturlige stoffer, guarana, grøn te og den vandopløselige ber inulin. Pep & Trim forhandles hos Matas, helsekost og via Malene Rose, 50 år, latterinstruktør og lattercoach: - Jeg har været instruktør de sidste 5-6 år. Jeg oplever igen og igen, hvordan latteren åbner for min kreativitet. Så dagen efter en latterseance er altid dagen, hvor tanker flyder bedst. Stine Hinke Lüth, 35 år, cand.mag.: - Jeg blev skilt i Pludselig kunne jeg gøre noget mere af det, jeg gerne ville. Én af tingene var at blive gladere. Jeg begyndte i latterklubben, og det er min oplevelse, at det er blevet nemmere at grine i hverdagen. Jeg griner ganske enkelt mere hver dag, næsten som dengang jeg var helt ung, forklarer Stine Hinke Lüth. Bente Frances, 63 år, latterog yogaentusiast: - Sure mennesker har aldrig interesseret mig. Derimod giver det utrolig meget glæde at være en del af latterbevægelsen. De gange, hvor jeg egentlig ikke orker at tage af sted, fortryder jeg aldrig, når jeg først er her. Belønningen er sikker: en god stor portion energi og lige så god samvittighed, som hvis jeg havde dyrket motion i stedet, fortæller Bente Frances. Anne Wedege, 60 år, akupunktør og tidligere skuespiller: - Jeg har et lyst sind og har nok altid været tiltrukket af latter. Jeg bruger konsekvent latteren som et redskab, hvis jeg mangler kreativitet eller er nervøs for noget. Hvis jeg skulle være lidt depressiv, og humøret hænger lidt, ved jeg, at alle negative vibrationer er væk efter en lattertime, siger Anne Wedege, der også fungerer som latterinstruktør. Du sidder i bevægelse, stolen følger dig og dine bevægelser Med Swopper styrker og træner du ryg, lænd og mavemuskler, og slitage forebygges At sidde fastlåst skader ryggen Swop dig i form Det er sundt for ryggen at swoppe Design din gratis* prøvestol på Jørgen P. ApS Bjerringbrovej Rødovre Tlf *Returomkostninger betales af låner Din ryg retter sig automatisk op, skulder og nakkespændinger løsnes op Det er sjovt at Swoppe, humøret stiger når kroppen er i balance Udstillet på Museum of Modern Art i New York

20 20 Kvinder og Helbred mandag den 2. marts ting værd at vide om urter 1. Citronmelisse - indeholder bl.a. den æteriske olie citronellal, som har en antibakteriel virkning og kan have en beroligende effekt. De fenolske syrer i citronmelisse ser ud til at have en virushæmmende effekt. 2. Timian indeholder thymol, som optages i kroppen via blodbanerne og bl.a. udskilles i lungerne. Derfor kan timian behandle infektioner som for eksempel forkølelse, halsbetændelse og bronchitis. Thymol har derudover en desinficerende effekt og kan bekæmpe svampeangreb, som svampeinfektion i mundhulen. Thymol kan udvindes ved at presse timian eller lave udtræk af planten i alkohol, sirup eller vand. 3. Pebermynte - indeholder den æteriske olie mentol, og forsøg tyder på, at olien kan have en antidiabetisk effekt. Mentol har desuden en desinficerende effekt, der gør mynte velegnet til at bekæmpe mindre infektioner. Derudover øger mentol gennemstrømningen af calcium i muskelceller og har derfor en afslappende og lindrende virkning på ømme og trætte muskler. 4. Kamille - indeholder bl.a. de æteriske olier alfa bisabolol og chamazulen. Forsøg har dokumenteret, at stofferne har en betændelseshæmmende effekt, og kamille er derfor velegnet til at bekæmpe mindre infektioner som for eksempel forkølelse og ondt i halsen. Kamille indeholder også svampehæmmende stoffer, og kombinationen af bakterie- og svampehæmmende stoffer betyder, at kamille er et godt middel mod forskellige former for hudlidelser. Kamilles indhold af flavonoider gavner fordøjelsen og har en krampeløsnende effekt. 5. Solbær - indeholder antioxidanterne flavonoider, anthocyaniner og C-vitaminer. Solbær er et af de bær, der har det højeste indhold af C-vitamin, og derfor kan indtagelse af store mængder solbær påvirke blodfortyndende medicin. Antioxidanter hindrer iltning af fedtsyrer i blodet og modvirker blodpropper og åreforkalkning. Diabetes gør det stærke køn svagt Kvinders risiko for at få hjerte-karsygdomme stiger med mere end 30 pct., når de får diabetes. Det betyder, at kvindelige diabetikeres sundhedstilstand er meget mere påvirket end mandlige diabetikeres. Knut Borch- Johnsen. cheflæge på Steno Diabetes Center. Den beskyttende effekt, som den kvindelige cyklus normalt bidrager med blandt raske kvinder, forsvinder totalt, når kvinden pådrager sig en diabetes Af Pernille Marott, foto: Sara Skytte Danmark har i alt registrerede tilfælde af diabetes. Lidt under halvdelen, 49 pct., er kvinder. Denne andel har relativt større risiko for at få f ølgesygdomme end deres mandlige sygdomsfæller. Blandt mandlige danskere, der ikke har diabetes, er risikoen for at dø af en hjerte-kar-sygdom 50 pct., mens den tilsvarende risiko hos kvinder ligger på 25 til 30 pct. Men i det øjeblik kvinden rammes af diabetes, stiger risikoen til mellem 60 og 70 pct. En kvindelig diabetiker har dermed lige så stor risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme som mandlige diabetikere. Det viser en række undersøgelser fra både Danmark, USA og England. -Det er en gevaldig stigning, som muligvis skyldes de forandringer, diabetessygdommen tilf ører kvindekroppen i form af stigning i blodtryk og kolesterol, forklarer professor og cheflæge på Steno Diabetes Center, Knut Borch-Johnsen. -Den beskyttende effekt, som den kvindelige cyklus normalt bidrager med blandt raske kvinder, forsvinder totalt, når kvinden pådrager sig en diabetes. Og tilbage står en risiko for f ølgesygdomme som hjerte-karsygdomme, der stiger langt mere end mændenes. -Mændenes risiko for at få en hjerte-kar-sygdom stiger fra 50 pct. blandt ikke-diabetikere til mellem 60 og 70 pct. blandt diabetikere. Som ikke-diabetiker er kvinden altså det stærke køn, men når hun pådrager sig sygdommen, forvandles hun til det svage, forklarer cheflægen. Flere undersøgelser viser desuden en sammenhæng mellem diabetes og depression. Den sammenhæng kan psykolog Anne Hvarregaard Mose fra Århus Universitetshospital, Skejby, nikke genkendende til. -To ud af tre af mine patienter er kvinder. Det er langtfra alle, der kommer med en depression, men risikoen for at få en depression som diabetespatient er dobbelt så stor i forhold til, hvis du var rask. For kvinder fylder selvbebrejdelser og skyld over at svigte børn, mand, arbejde og endda det huslige arbejde ofte mere end bekymringen for eget helbred. Derfor er det vigtigt, at kvinderne gennem viden, netværk og støtte bliver dus med deres diabetes og lærer, at de for at kunne tage vare på alle andre f ørst må kunne passe på sig selv, fortæller Anne Hvarregaard Mose. Ligestilling sætter spor Det er ikke kun hjerte-kar-sygdomme, der rykker længere ind på livet af de kvindelige diabetikere. Også risikoen for nyre- og øjensygdomme stiger markant. For 50 år siden udviklede mænd hyppigere sværere f ølgesygdomme som småkarsygdomme i nyrerne og øjensygdomme end kvinder. I dag er kvinderne kommet op på siden af mændene, viser flere danske undersøgelser. - Risikoen for, at kvindelige diabetikere fik småkarssygdomme i nyrerne og øjenene, var 20 pct. lavere end for mænd, hvis vi går 50 år tilbage. Siden da er risikoen alt i alt faldet, og i dag er risikoen ens for mænd og kvinder. Den forbedrede diabetesbehandling har med andre ord haft større effekt på mændene end på kvinderne, siger Knut Borch-Johnsen. Hans bedste bud på den kedelige udvikling er, at kvinderne i dag lever et liv, der på mange måder ligner mændenes. De er blevet en del af arbejdsmarkedet, og deres forhold til rygning og alkohol adskiller sig ikke længere fra mændenes. -Tallene viser tydeligt, at der er forskel på mænd og kvinder. Men alt for få tænker kønsspecifikt, når det gælder forskning og forebyggelse, lyder det fra Knut Borch-Johnsen. Sådan minimeres risikoen for type 2-diabetes Antallet af diabetespatienter er eksploderet de seneste år. I dag er der diagnosticerede danske tilfælde. If ølge beregninger fra professor og overlæge ved Syddansk Universitet, Anders Green, vil antallet runde i år Langt størsteparten af tilfældene vil fortsat skyldes usund livsstil med for meget mad og for lidt motion. Derfor kan den enkelte gøre rigtig meget for ikke at blive ramt af livsstilssygdommen type 2-diabetes. To meget enkle, men ekstremt afgørende råd gives her af cheflæge for Steno Diabetes Center, Borch-Johnsen: 1. Pas på dig selv! Afsæt tid til dig selv i hverdagen, så du trods hverdagens forpligtelser har mulighed for at være fysisk aktiv mindst en halv time. Og husk motion behøver ikke at foregå i træningstøj, det er lige så effektivt og mere realistisk at integrere motionen i de daglige gøremål. Cykl til arbejde, tag trappen, slå græs og leg med børnene i haven. 2. Spis grønt og groft. Det er ikke noget nyt, men vi gør det stadig for lidt. Udskift f.eks. den hvide spaghetti og det lyse brød med noget mere grovkornet. Og få så grøntsager og frugt til at fylde mere i hverdagen.

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Ditte Trolle 15 HORMONER. De nødvendige, de gode og de onde. Ditte Trolle, gynækolog

Ditte Trolle 15 HORMONER. De nødvendige, de gode og de onde. Ditte Trolle, gynækolog HORMONER De nødvendige, de gode og de onde Ditte Trolle, gynækolog Æggestokkens funktion Ditte Trolle 15 Kønshormoner FSH, LH Hjernen Østrogen, progesteron Æggestok Livmoder Kvinders kønshormoner Østrogener

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om

FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om FOLKESYGDOMMEN man ikke taler om Kontinensforeningen Vester Farimagsgade 6, 1. 1029 1606 København V Tlf. 33 32 52 74 info@kontinens.dk www.kontinens.dk Tekst: Kontinensforeningen Redigering: Aase Randstoft,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få styr på overgangs- alderen sider hvad KAN DU SELV GØRE

guide DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus Få styr på overgangs- alderen sider hvad KAN DU SELV GØRE DECEMBER 2011 - Se flere guider på bt.dk/plus guide Få styr på overgangs- 16 alderen sider HVAD SKER DER hvad KAN BEHANDLES hvad KAN DU SELV GØRE 75 75 75 Svedeture, nattesved Hedestigninger Søvnløshed

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge.

Udfyld den manglende information, og udskriv en oversigt til at have med til konsultationen, før du konsulterer din læge. At forberede en konsultation hos en læge En start sammen At træffe en aftale om at konsultere en læge er et af de første positive skridt, du kan tage i retning af at nå dit mål om at få et barn. Det er

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation

Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Embolisering af uterus fibromer Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Insemination efter hormonstimulation med tabletter

Insemination efter hormonstimulation med tabletter Side 1 af 6 Insemination efter hormonstimulation med tabletter Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning. Denne vejledning dækker behandling i form af insemination, hvor mandens sæd anvendes.

Læs mere

Insemination med partners sæd

Insemination med partners sæd Insemination med partners sæd Insemination med partnerens sæd, hvor sæden sprøjtes direkte op i livmoderhulen, kan øge chancen for graviditet hos par med uforklarlig, ufrivillig barnløshed, let til moderat

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg

Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Telefonnummer direkte: 35 45 83 24 (Elisabeth Larsen) E-mail: elisabeth.clare.larsen@rh.regionh.dk Vejledning til kvinder der ønsker at donere æg Baggrund: Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder ægdonation

Læs mere

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft...

Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Driller maven mere end den plejer? - så kan det være tegn på æggestokkræft... Æggestokkræft rammer kun få, men opdages af færre i tide. Folderen her fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på. Lyt til,

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen.

Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Side 1 af 6 Vejledning om stimulation af kvindens ægmodning i form af daglige hormonindsprøjtninger og insemination i livmoderen. Hvilke behandlinger dækker denne patientvejledning? Denne vejledning dækker

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik.

Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik. Information om hormonbehandling hos overlæge, dr.med. Suzan Lenz med ægudtagning og efterfølgende ægoplægning på Dansk Fertilitetsklinik Omhandler In Vitro Fertilisering (IVF) Mikroinsemination (ICSI)

Læs mere

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM

DAGENSPULS. Elsker pizza og søde sager GRATIS NYHEDER. Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: TAG BLADET MED HJEM NYHEDSMAGASIN TIL DIG DER TÆNKER PÅ SUNDHEDEN NR. 8, OKTOBER 2008 NYHEDER DAGENSPULS Spirituelle Henriette Zobel kæmper med vægten og sundheden: Elsker pizza og søde sager Undgå tør hud: Brug mindre varmt

Læs mere

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D

BARNLØSHEDSBEHANDLING INSEMINATION IUI-H / IUI-D GYNÆKOLOGISK KLINIK Speciallæge Niels Lund Odensevej 25, 1. sal, 5500 Middelfart Tlf. 6440 0046 E-mail: gyn@drlund.dk BARNLØSHEDSBEHANDLING OG INSEMINATION IUI-H / IUI-D 1 Barnløshed Først undersøges årsagen

Læs mere

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor

Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Ægdonation hvad går det ud på? Information til kvinder, der overvejer at blive ægdonor Speciallæge Peter Lundström, Fertilitetsklinikken IVF Centrumgaden 24, 2. sal, 2750 Ballerup Tlf. 44 60 90 20, ivf@lundstrom.dk,

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Prævention KLAR BESKED

Prævention KLAR BESKED Prævention K L A R B E S K E D Er det nødvendigt at bruge prævention? Ja, hvis du vil have et sexliv uden at få børn, så er det. På den måde bestemmer du selv, hvornår og hvor mange børn du vil have. Bruger

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol

Indlægsseddel: Information til brugeren. CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Indlægsseddel: Information til brugeren CANESTEN, vaginalcreme 1 % Aktivt stof: Clotrimazol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Canesten uden recept. For at

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet

Endometriose. Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Endometriose Karina Ejgaard Hansen Cand.psych., Ph.d.- studerende Aarhus Universitet Struktur Hvad er endometriose? Hvad er symptomerne? Hvordan diagnos?ceres endometriose? Hvordan behandles endometriose?

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS

ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Lise Helmsøe-Zinck, speciallæge i gynækologi og obstetrik Søborg hovedgade 221, 2860 Søborg Tlf. 60422613 ABORT I SPECIALLÆGEPRAKSIS Inden du bestemmer dig for abort, bør du

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus

Fertilitetsklinikken udfører reagensglasbehandling (IVFbehandling) Fertilitetsbehandling på Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus Side 1 af 5 Velkommen til Fertilitetsklinikken, Roskilde Sygehus. Indholdsfortegnelse: Om Fertilitetsklinikken Henvisning til klinikken Gentagne aborter Inseminationsbehandling Ventetid til inseminationsbehandling

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling Baggrund Dine æggestokke indeholder alle de æg, der fra pubertet til overgangsalder

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere