LOKALPLAN NR STRUKTURPLAN FOR NYT BYOMRÅDE VED KONG SVENDS HØJ

Transkript

1 LOKALPLAN NR STRUKTURPLAN FOR NYT BYOMRÅDE VED KONG SVENDS HØJ LEDØJE-SMØRUM KOMMUNE LEDØJE-SMØRUM KOMMUNE September 2002

2 2 Hvad er en lokalplan? Lovgrundlag Planloven pålægger kommunerne at udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger. Der kan også udarbejdes lokalplaner til afløsning af gældende deklarationer, byplanvedtægter eller lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen og regionplanen. Planloven bestemmer desuden, at borgerne skal oplyses om indholdet af et lokalplanforslag og gives lejlighed til at komme med ændringsforslag og indsigelser. Udarbejdelse af lokalplan Byrådet står for tilvejebringelsen af lokalplaner, eventuelt i samarbejde med den, der har interesse i det pågældende bygge- og anlægsarbejde. Byrådet lader den kommunale forvaltning udarbejde et forslag til lokalplan, som vedtages i byrådet. Efter en offentlig fremlæggelsesperiode, kan byrådet senere vedtage planen endeligt. Offentliggørelse Når byrådet har vedtaget et lokalplanforslag, skal forslaget offentliggøres med oplysning om indsigelsesfristen, som skal være mindst 8 uger. Samtidigt skal byrådet underrette ejere, lejere og brugere af ejendomme inden for lokalplanområdet om planforslaget. Underretning skal også gives til andre som berøres af planen samt til overordnede planmyndigheder og de foreninger m.fl., som har særlig interesse i planen. Regionplanmyndigheden (her Hovedstadens Udviklingsråd HUR) påser, at lokalplanforslaget er i overensstemmelse med regionplanen og kommuneplanen. HUR og de statslige myndigheder kan nedlægge veto imod et lokalplanforslag, hvis det strider mod de overordnede planlægningsinteresser. Først når der er opnået enighed mellem den pågældende myndighed og byrådet om eventuelle ændringer af forslaget, kan byrådet vedtage planen endeligt. Ved den endelige behandling af lokalplanforslaget, skal byrådet tage stilling til eventuelle indsigelser og ændringsforslag. For lokalplaner, hvor der er kommet rettidige indsigelser gælder, at forslaget først kan vedtages endeligt 4 uger efter indsigelsesperiodens udløb. Byrådet kan beslutte, at ændre forslaget som følge af de indkomne bemærkninger. Hvis der er tale om større ændringer, skal lokalplanforslaget gennemgå en ny offentlighedsfase. Når lokalplanen er endeligt vedtaget, skal planen bekendtgøres offentligt, og der gives underretning til bl.a. grundejere og til de, der har fremsat indsigelser. Indhold En lokalplan kan indeholde bestemmelser om en lang række byplanmæssige forhold. Den kan desuden indeholde bestemmelser om overførsel af arealer fra landzone til byzone om arealanvendelses-, udstyknings- samt vej- og stiforhold. Endvidere om placering, omfang og udformning af bebyggelse, om bevaring af bygninger og landskabstræk og om områdets forsyning med friarealer og fællesanlæg. Et lokalplanforslag skal ledsages af en redegørelse om planens forhold til kommuneplanen og anden planlægning.

3 3 Lokalplan nr Strukturplan for nyt byområde ved Kong Svends Høj INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 2 Lokalplanens område og zonestatus 3 3 Områdets anvendelse 4 4 Udstykninger 5 5 Veje og stier 5 6 Ledningsanlæg og forsyning 6 7 Bebyggelsens omfang og placering 6 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 6 9 Ubebyggede arealer 7 10 Grundejerforening 8 11 Lokalplanens retsvirkninger 9 Redegørelse 11 Den kommunale planlægning 11 Overordnet planlægning 14 Lokalplanens indhold 14 Øvrige gældende regler 15 Tilladelser fra andre myndigheder 15

4 4 Midlertidige retsvirkninger 15 Bilag: Kortbilagene 1-4 samt tværprofiler (Bilag 5) Lokalplanen er udarbejdet af Ledøje-Smørum Kommune i samarbejde med Dybbro & Haastrup ApS, Byplanlæggere og arkitekter. Lokalplan nr Strukturplan for nyt byområde ved Kong Svends Høj I henhold til Planloven (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område: 1 Lokalplanens formål Lokalplanen har overordnet til formål: at kommuneplanens idégrundlag respekteres, således at kommunen fortsat er eftertragtet at bo i, at kommuneplanens idégrundlag respekteres, således at kommunen fortsat udvikles som en overskuelig, åben og grøn kommune at kommuneplanens idégrundlag respekteres, således at den fremtidige udvikling og de fremtidige aktiviteter baseres på bæredygtige principper, at skabe en samlende struktur for efterfølgende, detaljeret lokalplanlægning. Lokalplanen har mere konkret til formål: at fastlægge den overordnede struktur for et nyt byområde vest for Smørumnedre med hensyn til bebyggelsens og de grønne områders fordeling, at fastlægge den principielle, overordnede vej- og stistruktur for byområdet, således at der sikres et trafiksikkert miljø, at fastlægge principperne for udformning m.v. af de overordnede grønne områder, principperne for bydelens overordnede beplantning, herunder prin-

5 5 principperne for afgrænsningen mellem de bebyggede områder og de grønne områder og det åbne land. Lokalplanen har desuden til formål: at kommunens borgere forud for den mere detaljerede lokalplanlægning i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet, at fastlægge den arealmæssige afgrænsning af de efterfølgende, detaljerede lokalplaner, at sikre både nuværende og fremtidige beboere, investorer og andre interesserede et samlet overblik over områdets udviklingsmuligheder. 2 Lokalplanens område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på vedhæftede Kortbilag 1 (Afgrænsning og områdeinddeling). Lokalplanen berører følgende matrikelnumre: del af 2 a, 2 m, 13 a, 13 bk samt 14 a, alle Smørumnedre by, Smørum, samt alle parceller, der efter den 18. februar 2002 udstykkes inden for området. Matr. nr. 13 a og 14a, Smørumnedre by, Smørum, er underlagt landbrugspligt. Gennemførelse af de i lokalplanen omtalte anlæg og anvendelsesbestemmelser forudsætter derfor tilladelse efter landbrugsloven. Tilladelsen gives af Jordbrugskommissionen for Københavns Amt. 2.2 Lokalplanen opdeles i 6 delområder som vist på Kortbilag 1: I, II og III til åben lav boligbebyggelse (parcelhuse) eller som tæt lav bebyggelse i op til 2 etager. IV til offentlige formål, centerformål og enkelte boliger. V og VI til tæt lav bebyggelse og etagehusbebyggelse i op til 2 etager, punktvis dog op til 3 etager. 2.3 Før ny bebyggelse kan opføres, skal der udarbejdes mere detaljerede lokalplaner for delområderne. En detaljeret lokalplan kan omfatte et eller flere delområder.

6 6 2.4 De detaljerede lokalplaner skal følge retningslinierne i denne lokalplan, her- under skal det sikres, at udbygningen sker i overensstemmelse med principperne vist på Kortbilag 2 (Hovedstruktur). 2.5 Lokalplanens område ligger i landzone og forbliver i landzone indtil de i 2.3 nævnte detaljerede lokalplaner overfører delområderne I-VI til byzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Bebyggelse må kun planlægges til opførelse inden for de på Kortbilag 1 med skravering viste bebyggelsesområder. De øvrige arealer må kun anvendes til fælles friarealer og trafikanlæg, herunder eventuelle nødvendige støjskærme. Desuden kan der planlægges for mindre bygninger, der er nødvendige for driften af de fælles friarealer. 3.2 Nærmere bestemmelser om bebyggelsestæthed og -højde fastsættes i de i 2.3 nævnte, mere detaljerede lokalplaner. Delområde I, II og III 3.3 Områderne må kun anvendes til lav boligbebyggelse som parcelhuse eller som tæt-lav bebyggelse, det vil sige kæde-, række-, klynge- eller gadehusbebyggelser. Fordelingen mellem parcelhuse og tæt-lav bebyggelse fastsættes nærmere i de i 2.3 nævnte, mere detaljerede lokalplaner. Delområde IV 3.4 Området må kun anvendes til offentlige formål, centerformål samt enkelte boliger når disse indgår som en integreret del af bebyggelsen til enten offentlige formål eller centerformål.

7 7 Den endelige fordeling af arealer til offentlige formål, centerformål og boligformål fastsættes nærmere i de i 2.3 nævnte, mere detaljerede lokalplaner. Delområde V og VI 3.5 Områderne må kun anvendes til tæt lav boligbebyggelse, det vil sige kæde-, række-, klynge- eller gadehusbebyggelser eller til etagehusbebyggelse. 4 Udstykninger 4.1 Bestemmelser om udstykninger fastsættes nærmere i de i 2.3 nævnte, mere detaljerede lokalplaner. 5 Veje og stier 5.1 Der skal være vejadgang til området fra Blomsterhaven som angivet med A på Kortbilag 3 (Trafikanlæg). 5.2 Der udlægges en vej A-B-C-D i en bredde af mindst 16 meter. Vej- og stianlæg anlægges i princippet med en beliggenhed og udformning som vist på Kortbilag 3 og Tværsnit 1 og 2 på Bilag Der udlægges areal til vejen E-B-F i en bredde af mindst 10 meter, i princippet som vist på Kortbilag 3. Langs vejens nordside anlægges fortov med kantstensbegrænsning eller sti i eget tracé. Vejen E-B-F kan flyttes op til 30 meter mod sydøst som vist på kortbilag 2. Vejens endelige placering afhænger af de i 2.3 nævnte mere detaljerede lokalplaner. 5.4 Der udlægges areal til hovedstierne a-b, a-h, b-c-d-e-f-g-h og d-d i en bredde af mindst 4 meter, svarende til dobbeltrettet fællessti, i princippet som vist på Kortbilag 3. Kong Svends Vej (a-i) bevares som adgangsvej til eksisterende ejendomme og indgår i hovedstinettet.

8 8 5.5 Øvrige stier udlægges i princippet som vist på Kortbilag 3, og der kan efter Byrådets godkendelse anlægges yderligere stier på de fælles friarealer. Befæstede stier anlægges i en bredde af mindst 2,0 meter. Stier kan også anlægges som klippet græs. 5.6 Der skal udføres niveaufri skæring mellem adgangsvejen A-B-C og hovedstien a-b, i princippet som vist på Kortbilag Der anlægges mini-rundkørsel på adgangsvejen A-B-C, i princippet som vist med B på Kortbilag Øvrige skæringer mellem overordnede veje og stier skal udformes så stier har størst prioritet og med størst mulig hensyntagen til de bløde trafikanters sikkerhed. 5.9 Vejadgang til de enkelte byggeområder skal i princippet placeres som vist på Kortbilag Udformning og placering af interne veje, stier og parkeringsarealer i de enkelte byggeområder skal fastsættes nærmere i de i 2.3 nævnte, mere detaljerede lokalplaner. 6 Ledningsanlæg og forsyning 6.1 Bestemmelser i om ledningsanlæg og forsyning fastsættes nærmere i de i 2.3 nævnte, mere detaljerede lokalplaner. 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Bestemmelser om bebyggelsens nærmere omfang og placering i enkelte byggeområder ud over det i det i 3 nævnte skal fastsættes nærmere i de i 2.3 nævnte, mere detaljerede lokalplaner.

9 9 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Bestemmelser om bebyggelsens ydre fremtræden i enkelte byggeområder skal fastsættes nærmere i de i 2.3 nævnte, mere detaljerede lokalplaner. 9 Ubebyggede arealer 9.1 De på Kortbilag 4 (Grønne områder og beplantning) med priksignatur viste overordnede grønne områder og grønne kiler mod Kong Svends Høj må kun anvendes til fælles friarealer med offentlig adgang samt tilhørende mindre bygninger, der er nødvendige for driften af de fælles friarealer. 9.2 Bestemmelser om ubebyggede arealer i de enkelte byggeområder fastsættes nærmere i de i 2.3 nævnte, mere detaljerede lokalplaner. 9.3 Terrænregulering skal begrænses mest muligt, og jordbalance skal tilstræbes. På de fælles friarealer kan der dog ske en terrænregulering med henblik på at skabe en harmonisk overgang til byggeområderne, f.eks. ved terrænhævning og/eller anlæg af lave tilplantede jordvolde som omtalt i Arealerne mærket G1-G3 anlægges som grønninger med fælledgræs og grupper af mellemhøje til høje træer, f.eks. Fuglekirsebær (Prunus avium), Paradisæble (Malus floribunda) og Tretorn (Gleditsia triacanthos). Trægrupperne plantes fortrinsvis i kanten af grønningerne, i princippet som vist på Kortbilag 4. På grønningen G3 placeres træerne med en fortætning omkring adgangsvejen, i princippet som vist på Kortbilag 4 og Tværsnit 1, 3 og 4 på Bilag Arealet mærket G4 (ved Kong Svends Høj) anlægges som grønning med fælledgræs. Langs nordsiden af byggeområderne plantes en trærække af Hestekastanie (Aesculus hippocastanum), i princippet som vist på Kortbilag 4 og Tværsnit 2 på Bilag Arealet mærket G5 (mod Gigas byggeri) anlægges som grønning med fælledgræs. Der kan anlægges hækomkransede boldbaner og aktivitetsrum, i princippet som vist på Kortbilag 4. Omkring boldbaner kan der opsættes trådhegn i en højde af max. 4 meter. Trådhegn skal tilplantes med stedse-

10 10 grønne og/eller løvfældende klatreplanter, som f.eks. Vedbend (Hedera helix) og Klatrevildvin (Parthenocissus quinquefolia). 9.7 Arealet mærket G6 (mod øst) anlægges som grønning med fælledgræs. Der kan anlægges hækomkransede oplevelses- og aktivitetsrum, f.eks. blomsterhaver og legepladser, i princippet som vist på Kortbilag 4. Trådhegn må ikke overstige en højde af 1,2 meter og skal kunne dækkes af den omgivende hæk, som skal bestå af Bøg (Fagus sylvatica). 9.8 Arealerne mærket G7 (skråningerne mod sydvest) anlægges som naturgræs og på de højeste dele som naturpræget varieret krat samt opstammede letløvede træer i grupper, i princippet som vist på Kortbilag 4 og Tværsnit 5 på Bilag 5. Krattet tilplantes med lave til mellemhøje buske (de laveste øverst), f.eks. Slåen (Prunus spinosa), Alm. brombær (Rubus fruticosus), Alm. benved (Euonymus europaeus), Alm. syren (Syringa vulgaris), Hassel (Corylys avellana), Kirsebærkornel (Cornus mas) eller buskroser (Rosa rugosa). Som blivende trægrupper kan plantes lave til mellemhøje træer, f.eks. Navr (Acer campestre), Seljerøn (Sorbus intermedia), Sølvrøn (Sorbus mougeotii), Hanesporetjørn (Crataegus crus-galli), Ærtetræ (Caragana arborescens), Alm. hæg (Prunus padus) og Alm. vildæble (Malus sylvestris). Hver trægruppe skal bestå af 3-7 blivende eksemplarer af samme art. 9.9 Langs hovedstier plantes enrækkede grupper af opstammet Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), i princippet som vist på Kortbilag 4. Hver trægruppe skal bestå af blivende eksemplarer Hegning mod fælles friarealer udføres som hække af Bøg (Fagus sylvatica), i princippet som vist på Kortbilag 4. Som led i en samlet plan for et delområde kan anden hegning planlægges, f.eks. som jordvolde i en højde af max. 0,8 meter med lav, fladedækkende buskplantning, f.eks. Vedbend (Hedera helix) og med opstammede, mindre træer i grupper. 10 Grundejerforening 10.1

11 11 Der skal oprettes en eller flere grundejerforeninger for området med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for det pågældende område Grundejerforeningerne skal oprettes, når Byrådet kræver det Grundejerforeningerne skal forestå etablering, drift og vedligeholdelse af færdsels- og parkeringsarealer samt bolignære friarealer i et omfang efter nærmere aftale med Ledøje-Smørum Kommune. Grundejerforeningerne er pligtig at tage skøde på de nævnte fællesarealer og fællesanlæg Grundejerforeningerne skal i øvrigt udføre de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen Grundejerforeningerne er berettiget til ved opkrævning hos medlemmerne og/eller ved optagelse af lån at fremskaffe de økonomiske midler, der er nødvendige for udførelsen og administrationen af foreningens opgaver, samt til at kræve fornøden sikkerhed herfor Grundejerforeningernes vedtægter og ændringer heri skal godkendes af Byrådet. 11 Lokalplanens retsvirkninger 11.1 Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser Den hidtidige lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre der er indeholdt i planen Byrådet kan dispensere til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dispensationen ikke er i strid med lo-

12 12 kalplanens hovedprincipper. Mere væsentlige ændringer af lokalplanen kan kun gennemføres ved en ny lokalplan Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. Vedtagelsespåtegning Således vedtaget af Ledøje-Smørum Byråd den 24. september Jens Jørgen Nygaard Borgmester / Klaus Pedersen Teknisk direktør

13 Lokalplanens område dækker hele kommuneplanens rammeområde K2 og C4 samt en lille del af rammeområde E10 Ledøje-Smørum Kommune Redegørelse (I henhold til planlovens 16 skal en lokalplan ledsages af en redegørelse for, hvordan planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning inden for området). Denne lokalplan nr , Strukturplan for et nyt byområde ved Kong Svends Høj omfatter begge de rammeområder, der i kommuneplanen betegnes K2 og C 4. Området er på ca. 30 ha og ligger umiddelbart vest for Smørumnedre by, syd for Kong Svends Høj. Nord for området ligger erhvervsområdet Kong Svends Park.

14 14 Den kommunale planlægning Kommuneplan Lokalplanens område omfatter som nævnt kommuneplanens rammeområde K2, del af E10 og C4, hvor K2 er udlagt som et knudepunktsareal i forbindelse med Kildedal Station og C4 er udlagt som centerområde. Lokalplaner, der træffer bestemmelser for område K2 skal sikre: at områdets anvendelse fastlægges til boligformål, offentlige formål og kollektive anlæg ( børneinstitutioner, varmecentral m.v.) samt nærmere angivne typer erhverv, som kan indpasses i området uden genevirkninger i forhold til omgivelserne, at bebyggelsesprocenten for området under ét ikke må overstige 50, at bebyggelse ikke må opføres med mere end 2 etager og ikke med større højde end 9 meter. Lokalplaner, der træffer bestemmelser for område E10 skal sikre: at områdets anvendelse fastlægges til stianlæg, beplantning og andre offentlige formål Lokalplaner, der træffer bestemmelser for område C4 skal sikre: at områdets anvendelse fastlægges til lokalcenter med max m 2 butiksareal i alt og hvor den enkelte butik højst må være på 750 m 2. at bebyggelsesprocenten for området ikke overstiger 50 at bebyggelse ikke må opføres med mere end 1-2 etager og ikke med større højde end 9 meter. Det fremgår desuden af kommuneplanens rammekort, at områder der er markeret med skravering, skal indeholde bestemmelser om, at arealerne skal overføres til byzone. Da lokalplanen er en overordnet plan for efterfølgende, mere detaljerede lokalplaner indeholder denne lokalplan ikke bestemmelser om, at området skal overføres til byzone. Lokalplanen indeholder i stedet bestemmelser om, at der efterfølgende skal

15 15 udarbejdes en række detaljerede lokalplaner, der skal overføre området til byzone i takt med at området udbygges. Det er byrådets opfattelse, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen også selv om den faktiske placering af centerområdet ikke svarer helt til den viste placering på kommuneplanens kortbilag, idet centerfunktionen i lokalplanen er trukket ca. 150 meter længere ind i område K2. Ændringen af placeringen centerområdet er afstedkommet på baggrund af den indbudte idékonkurrence for lokalplanens område, der beskrives nærmere i næste afsnit. Indbudt idékonkurrence 2001 for areal ved Kong Svends Høj Ledøje-Smørum Kommune afviklede i perioden 7. august - 8. oktober 2001 en indbudt idékonkurrence for lokalplanens område. Formålet med idékonkurrencen var at få tilvejebragt et grundlag for en helhedsplan, ikke for blot lokalplanområdet, men også sammenhængen til en eventuel senere udvikling sydvest for det aktuelle område. Vinderprojektet der er udarbejdet af arkitektfirmaet Boldsen & Holm Aps, København, har ligget grund for lokalplanområdets helt grundlæggende indretning og overordnede struktur. På figuren herunder ses helhedsplanen fra det vindende projektforslag.

16 Helhedsplan for område K2 og eventuel senere byudvikling syd vest herfor. 16

17 17 Overordnet planlægning I Regionplan 2001 for Københavns Amt er området udlagt til boligformål og der åbnes mulighed for etablering af et lokalcenter inden for området. Det er byrådets opfattelse, at lokalplanen derfor er i overensstemmelse med regionplanen. Drikkevandsinteresser Hele lokalplanens område ligger jævnfør Regionplanen for Københavns Amt inden for et område med særlige drikkevandsinteresser, samt for delområde VI s vedkommende desuden inden for kildepladszone. Dette forhold skal fremgå af fremtidige lokalplaner ligesom af det af fremtidige lokalplaner skal fremgå, hvilke særlige krav dette måtte stille til bebyggelsen og dennes anvendelse inden for de pågældende lokalplanernes områder. Detailhandel Hvis der i kommende lokalplan for delområde IV udlægges formål til butiksformål, skal denne lokalplan i henhold til Planloven indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål Hovedsti 14 Den viste sti b-c-d-e-f-g-h på lokalplanens kortbilag 3 er en del af Hovedsti nr. 14 i Hovedstiplanen for Københavns Amt, som vist i regionplan Lokalplanens indhold I lokalplanen fastlægges 6 delområder, bestående af tre delområder til parcelhuse/tæt-lav bebyggelse i 1-2 etager, to delområder til tæt-lav bebyggelse/etagehusbebyggelse i 2-3 etager og et område til offentlig og privat service (lokalcenter). Lokalplanen fastlægger desuden den overordnede vej- og stibetjening til delområderne ligesom lokalplanen fastlægger, hvordan de store grønne fællesarealer mellem de bebyggede dele af delområderne skal udformes. Lokalplanen fastlægger samtidigt, at den detaljerede regulering af bebyggelsen skal fastsættes i efterfølgende lokalplaner. Boligrummeligheden inden for lokalplanområdet er i den afholdte idékonkurrence opgjort til godt 260 boliger. Øvrige gældende regler

18 18 Fællesanlæg Området vil blive vandforsynet fra Ballerup Vandforsyning. Området skal efter den gældende varmeforsyningsplan tilsluttes fjernvarmeforsyningen fra Smørum Kraftvarme a.m.b.a. Området skal endvidere betjenes af et fællesantenneanlæg, som skal tilsluttes det eksisterende antenneanlæg fra Smørum Kabelnet. Tilladelser fra andre myndigheder Jordbrugskommissionen Virkeliggørelsen af de efterfølgende, detaljerede lokalplaner vil forudsætte tilladelse fra Jordbrugskommisionen efter Lov om landbrugsejendomme ( 4), idet arealets herefter ikke anvendes til jordbrugsmæssig drift. Københavns Amtsmuseumsråd Der er tidligere fundet arkæologiske spor nord for Kong Svends Høj. Og der vil forinden de mere detaljerede lokalplaner udarbejdes, blive foretaget arkæologiske udgravninger. Museet på Kroppedal vil forestå arbejdet på Ledøje-Smørum Kommunes regning i henhold til museumsloven. Midlertidige retsvirkninger. Indtil lokalplanforslaget er endelig vedtaget af byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder efter lovens 17 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra den 4. juni 2002, indtil forslaget er vedtaget, dog højst til den 4. juni TEKNISK FORVALTNING / DYBBRO & HAASTRUP 1. oktober 2002

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26