It- og telepolitisk redegørelse 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "It- og telepolitisk redegørelse 2011"

Transkript

1 It- og telepolitisk redegørelse 2011 Regeringen Marts 2011

2

3 It- og telepolitisk redegørelse 2011 Regeringen Marts 2011

4 Indholdsfortegnelse Ministerens forord Udfordringer og udvalgte politiske mærkesager på IKT-området Mbit/s til alle i NemID den nye digitale signatur Offentlige Data I Spil Regeringens initiativer på IKT-området Digitale infrastrukturer i verdensklasse Fremtidens digitale færdigheder Sikker og tryg anvendelse af IKT Værdifuldt digitalt indhold og nye muligheder En grøn digital dagsorden Regeringens resultater og planlagte initiativer QR-koder Der er forskellige steder i teksten indsat et symbol svarende til billedet ovenfor. Det er såkaldte QR-koder, der indeholder et link. Det fremgår af teksten, hvad den pågæl - dende QR-kode linker til. QR-koderne kan læses med en QR reader, der kan downloades til smartphones. Har man ikke en smartphone, henvises til webudgaven af It- og telepolitisk redegørelse 2011, hvor alle QR-links ligger som filer, der kan ses direkte. It- og telepolitisk redegørelse 2011 findes i webudgave på Ovenstående QR-kode er i øvrigt et link, der indeholder teksten It- og telepolitisk redegø - relse Kildeangivelser: Med mindre andet er angivet, er Videnskabsministeriet kilde til de tal og statistikker, der indgår i redegørelsen.

5 Ministerens forord Danmarks vækst og velfærd er udfordret af den finansielle og økonomiske krise. Derfor skal Da - mark udnytte de betydelige muligheder for innovation og vækst, som investeringer i informationsog kommunikationsteknologi (IKT) medfører. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var investeringer i IKT det eneste, der konstant bidrog positivt til produktiviteten i perioden fra 2004 til Med ambitionen om at skabe øget vækst i Danmark tog jeg i foråret 2010 initiativ til udarbejdel - sen af det digitale arbejdsprogram, Digitale Veje til Vækst. Heri beskrives konkrete initiativer på områder som bredbånd, digitalt indhold og it-færdigheder. Det er målsætningen, at alle initiativer i Digitale Veje til Vækst skal være gennemført senest den 1. januar En af hjørnestenene i arbejdsprogrammet er regeringens målsætning om, at alle danskere i 2020 skal have adgang til bredbåndsforbindelser på 100 Mbit/s. Det er en af de mest ambitiøse bred - båndsmålsætninger i Europa. Det er væsentligt, at vi skaber betingelserne for, at danskerne ikke blot får adgang til hurtigt internet, men også at de benytter det og at de gør det med stort per - sonligt og arbejdsmæssigt udbytte. Anvendelsen af bredbånd i samfundet stiger i takt med, at regeringen giver information om og støtter forskning i nye digitale muligheder. Derudover bliver internettet løbende en endnu større del af danskernes hverdag i takt med digitaliseringen af den offentlige sektor. Regeringen arbejder for, at alle befolkningsgrupper har de fornødne færdigheder til at anvende IKT i hverdagen. Det sker f.eks. gennem it-læringsnetværk og fokus på it-undervisning i folkeskolen. Der er et betydeligt uudnyttet potentiale inden for IKT. Derfor arbejder regeringen sammen med de kommunale og regionale parter på en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for , der skal sikre en endnu mere effektiv offentlig sektor. UMTS-midlerne har igen i år spillet en stor rolle for gennemførelse af Videnskabs ministeriets initiativer og aktiviteter. Midlerne hjælper os til at realisere ambitiøse IKT-projekter, f.eks. inden for områder som cloud computing, open source software, projekter inden for it-færdigheder og tilgæn - gelighed og udvikling af gode offentlige selvbetjeningsløsninger. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for et godt samarbejde med Teleforligs kredsen. Ikke kun om anvendelsen af UMTS-midler til understøttelse af udviklingen på IKT-området, men i det hele taget hvad angår en lang række udfordringer, som vi har måttet adressere i det for - gangne år. It- og telepolitisk redegørelse 2011 sætter fokus på regeringens initiativer på IKT-området og målsætninger for de kommende år. Charlotte Sahl-Madsen Minister for videnskab, teknologi og udvikling 5

6

7 1. Udfordringer og udvalgte politiske mærkesager på IKT-området IKT rummer et betydeligt uudnyttet potentiale for at fremme væksten i Danmark. Investeringer i IKT skaber højere produktivitet og nye forretningsmuligheder. Hvis vækstpotentialerne skal udnyttes fuldt ud, skal Danmark være et samfund baseret på viden og innova - tion. Internationalt har Danmark traditionelt set haft en førerposition som vidensamfund, men denne førerposition udfordres til stadighed af vores omkringliggende nabolande og ikke mindst af vækstøkonomierne i Asien. Det er en forudsætning for Danmarks fremtidige kon - kurrenceevne og vækstmuligheder, at der løbende forskes i og skaffes ny viden om IKT. Videnskabsministeriet lancerede i juni 2010 arbejdsprogrammet Digitale Veje til Vækst, der indeholder flere end 30 initiativer og konkrete projekter, der skal sikre fremtidig vækst via IKT. Det er målsætningen, at samtlige indsatsområder i Digitale Veje til Vækst skal være opfyldt pr. 1. januar Investeringer i IKT er ikke bare med til at skabe vækst, men kan også bidrage positivt til beskæftigelsen. For den enkelte virksomhed kan investeringer i IKT desuden betyde en øget omsætning og faldende omkostninger. Regeringen vil derfor fremme virksomheders og borgeres adgang til bredbånd og samtidig sikre anvendelsen af informationsteknologi. Særligt tre politiske mærkesager, der bidrager til at fremme væksten i Danmark på IKTområdet, har været prioriteret i 2010: > > Udrulningen af højhastighedsbredbånd. > > Lanceringen af NemID. > > Initiativet om nye forretningsmuligheder med tilgængelige offentlige data, Offentlige Data I Spil. Disse mærkesager vil blive uddybet i det følgende Mbit/s til alle i 2020 Den 1. juni 2010 offentliggjorde videnskabsministeren regeringens nye bredbåndsmålsæt - ning: Alle borgere og virksomheder skal have adgang til mindst 100 Mbit/s i Ifølge Verdensbanken kan højindkomstlande opnå en stigning på helt op til 1,2 procent - point i den samlede økonomiske vækst, hvis der sker en stigning i bredbåndspenetrationen på ti procentpoint 1. 1 Building broadband: Strategies and policies for the developing world, Worldbank, January

8 Målsætningen er en af de mest ambitiøse i Europa. Det danske mål vil bidrage til opfyldel - sen af det europæiske 2020-mål om, at alle EU-borgere skal have adgang til en internethas - tighed på 30 Mbit/s eller derover. Endvidere skal halvdelen af EU s husstande abonnere på forbindelser på 100 Mbit/s. Trods generelt høje bredbåndshastigheder i Danmark er der områder, hvor det i dag er van - skeligt at få hurtige bredbåndsforbindelser. Ligeledes er der områder, hvor hurtigt bredbånd er tilgængeligt, men bliver solgt i mindre omfang end i resten af landet. F.eks. er Sønder - jylland det område i Danmark, hvor flest kan få 100 Mbit/s. Her har hele 73 procent af alle husstande og virksomheder mulighed for at få 100 Mbit/s mod 25 procent på landsplan. Samtidig er der dog her færre end i resten af landet, som rent faktisk har købt en fastnet bredbåndsforbindelse. I Sønderjylland har 70 procent af alle husstande og virksomheder en fastnet bredbåndsforbindelse mod 74 procent på landsplan. Det danske mål skal nås ved at fortsætte den markedsbaserede og teknologineutrale tilgang, der hidtil har fungeret succesfuldt, og som har bragt Danmark til den nuværende position som et af de førende lande i Europa i forhold til udbredelse af bredbånd. Bredbåndskortlægningen for 2010, der udgives årligt af IT- og Telestyrelsen, viser, at 92 procent af alle husstande og virksomheder medio 2010 kunne få en bredbåndsforbindelse på mindst 10 Mbit/s, og at 25 procent havde mulighed for en 100 Mbit/s forbindelse. 1.2 NemID den nye digitale signatur Videnskabsministeriet har på vegne af staten, Danske Regioner og KL indgået aftale med DanID om udvikling af NemID. DanID er et selskab under PBS, der arbejder med sikker - hedsløsninger på internettet. NemID blev lanceret den 1. juli Med NemID har borgerne fået en fælles digital nøgle til både offentlige og private digitale løsninger, der giver større sikkerhed og fleksibilitet end hidtil, når borgerne skal foretage selvbetjening på nettet. På sigt skal digital selvbe - tjening afløse de mere omkostningsfulde og mindre fleksible henvendelsesformer i de offentlige som personligt fremmøde, telefonkontakt og -henvendelser, hvor det giver mening. Med NemID har regeringen sammen med KL og Danske Regioner derfor taget et vigtigt skridt i retning af en mere borgervenlig, fleksibel og effektiv offentlig sektor Udbredelsen af NemID til offentlige services og til netbankerne har kun været mulig i kraft af et godt samarbejde mellem den offentlige og den finansielle sektor. Alle banker har taget NemID i brug til deres netbankkunder. I det offentlige har det fællesoffentlige edag3-initia - tiv været en løftestang for indførelse af NemID til offentlige selvbetjeningsløsninger. Med udgangen af 2010 var NemID tilbudt til cirka 3 millioner netbankbrugere. 2,3 millio - ner borgere havde taget NemID i brug og tilsammen anvendt NemID mere end 71 millioner 8

9 gange til netbankerne og 4,6 millioner gange til det offentlige siden lanceringen den 1. juli I løbet af 2011 bliver NemID til erhverv taget i brug. Den er en videreførelse af den eksi - sterende medarbejdersignatur og omfatter forbedrede administrationsværktøjer til virksom - hederne og en ny udgave af medarbejdersignaturen med mulighed for en variant baseret på engangsnøgler svarende til NemID til borgerne. Modtagelsen af NemID Når stort set alle borgere i Danmark bliver berørt, kan ikke alle være tilfredse, hvilket har været synligt i den offentlige debat. Men uafhængige undersøgelser sætter utilfredsheden i relief, når tilfredsheden blandt NemID-brugerne i tre separate undersøgelser ligger på mel - lem 70 og 81 procent. Alle reaktioner er blevet taget alvorligt. For at sikre opfølgning på kritikken og for at gøre NemID så attraktiv for borgerne som muligt, nedsatte videnskabsministeren i 2010 en task - force bestående af Finansrådet, DanID og IT- og Telestyrelsen, der har adresseret og løst de identificerede kritikpunkter og uheldige brugeroplevelser i umiddelbar forlængelse af, at de er fremkommet. Der har været rejst kritik af, at NemID er mere besværlig at bruge end den gamle digitale signatur, og nøglekortet opfattes som gammeldags i forhold til tidligere løsninger. Men netop nøglekortet er et væsentligt element i den forbedrede sikkerhed. Regeringen har ligesom bankerne - valgt ikke at gå på kompromis med sikkerheden. Nøglekortet er valgt som den basale løsning, fordi brugerundersøgelser har vist, at nøglekortet er den løsning, som er lettest at bruge for de fleste borgere I 2011 bliver der lanceret elektroniske løsninger som supplement til nøglekortet til dem, der ønsker det og vil betale for den ekstra mulighed. Der bliver således - mod betaling - mulig - hed for at anvende mobiltelefonen til generering af de nøgler, der i dag findes på nøgl - kortet. Det overvejes endvidere, hvordan NemID kan anvendes som indgang til forskellige tjenester på de mest udbredte mobile platforme, de såkaldte smartphones. Benyt QR-koden i højre side til at se en af kampagnefilmene i forbindelse med lanceringen af NemID. Eller se videoen i webudgaven af redegørelsen på 9

10 1.3 Offentlige Data I Spil Videnskabsministeriets initiativ, Offentlige Data I Spil, har til formål at give den private sektor adgang til at anvende data fra offentlige myndigheder. Ved at sætte offentlige data som råstof fri kan private aktører udnytte disse til udvikling af produkter og services, som skaber nye digitale markeder til gavn for borgere og virksomheder. Frisættelse af offentlige data bidrager således til væksten i Danmark. Offentlige data er f.eks. blevet udnyttet til produkter som en mobilapplikation til at finde ledige parkeringspladser, en animeret visualisering af opsætningen af mobilmaster, en informations- og indberetningsapplikation til fritidsjægere og en interaktiv visualisering af det aktuelle finanslovsforslag I løbet af 2010 har hele Videnskabsministeriet åbnet op for sine egne data i alt er 66 data - sæt blevet udstillet. F.eks. er data fra Teleprisguiden og data om optagelse på de videregå - ende uddannelser blevet frigivet. Med adgang til at genanvende offentlige data vil private virksomheder også have mulighed for at tilbyde databaserede tjenester, som ligger i forlængelse af eksisterende offentlige tje - nester. Det kan f.eks. være løsninger til mobiltelefoner, som både formidler information fra det offentlige og gør det muligt at gennemføre en indberetning direkte fra mobiltelefonen. På den måde kan den private sektor tilbyde forskellige tillægsydelser, som giver værdi for brugerne. I nogle tilfælde kan disse private tjenester være med til at skabe et nyt eller øget flow af data tilbage til den offentlige sektor, eller de private tjenester kan fungere som en attraktiv og bekvem indgang til offentlig indberetning og selvbetjening, som derved styrkes. Dermed kan den offentlige sektor også få direkte gavn af de private databaserede tjenester. EU-Kommissionen vurderer den erhvervsmæssige værdi af offentlige data i det samlede EU til 27 milliarder euro om året. I Danmark er værdien af Gartner Group blevet anslået til mi-nimum 600 millioner kroner om året. Videnskabsministeriet har fået udarbejdet rappor - ten Kvantificering af værdien af åbne offentlige data, der vurderer potentialet af offen - lige data i udvalgte brancher. Ifølge rapporten har energibranchen et potentiale på 4 til 20 milliarder kroner inklusiv afledte effekter i byggeindustrien. Der er således store uudnyttede muligheder i at stille offentlige data til rådighed for den private sektor, og Offentlige Data I Spil kan således betragtes som et eksempel på, hvordan den offentlige sektor kan blive en platform for privat innovation og vækst. Data Camp I november 2010 var videnskabsministeren vært for Data Camp, der var et aktivt arbej - dende værksted, hvor offentlige myndigheder medbragte datasæt, som it-udviklere, visua - liseringseksperter, analytikere og datajournalister på dagen udviklede til digitale produkter. Formålet med Data Camp var at demonstrere potentialerne i offentlige data som råstof for innovation, såvel som at facilitere dialog og samarbejde mellem offentlige myndigheder og private interessenter. 10

11 Visse offentlige data er betalingsbelagte. Det kan være en barriere for innovation og udnyt - telse af potentialet især for mindre virksomheder. Derfor er Videnskabsministeriet gået i gang med at undersøge muligheden for alternative afregningsmodeller for data for at under - støtte udvikling og afprøvning af nye forretningsideer. Benyt QR-koden i højre side til at se en videooptagelse fra Data Camp. Eller se videoen i webudgaven af redegørelsen på 2. Regeringens initiativer på IKT-området En velfungerende digital infrastruktur med høj båndbredde er en forudsætning for vækst. Den fremtidige digitale infrastruktur skal give hele befolkningen adgang til lynhurtige bred - båndsforbindelser og mobilt bredbånd. Formålet er ikke mindst at forbedre den offentlige service til borgerne. Dette sker f.eks. gennem brug af telemedicin, it i folkeskolen og digital ergoterapi. Samtidig vil en veludbygget infrastruktur give optimale digitale vilkår for etablering af virksomhed uanset geografisk placering For at kunne udnytte avancerede tjenester skal befolkningen have de fornødne digitale færdigheder for at kunne begå sig digitalt både på jobbet og i fritiden. I en tid med stigende digitalisering af kontakten til den offentlige sektor skal borgere have mulighed for at være digitalt selvhjulpne. Samtidig vil borgernes IKT-færdigheder være med til at øge produk - tiviteten på landets arbejdspladser. Indsatsen vil fremadrettet fokusere på de målgrupper, hvor it-færdighederne halter bagefter. Det sker bl.a. i et analyseprojekt for udvalgte mål - grupper, der nærmere skal belyse, hvorledes disse kan motiveres til at forbedre deres digi - tale færdigheder. Det er en forudsætning for det digitale samfund, at der i befolkningen er tillid til sikkerheden i den digitale infrastruktur. Befolkningen skal have tillid til, at de digitale tjenester kan håndtere f.eks. personfølsomme oplysninger på forsvarlig vis. Det gælder både, når de kommunikerer digitalt med det offentlige, og når netbanken tages i brug. Samtidig skal borgerne selv vide, hvordan man begår sig forsvarligt på internettet. Den landsdækkende kampagne netsikker nu! sætter hvert år fokus på sikkerhed på internettet og har i de senere år især haft privatlivsbeskyttelse på dagsordenen. Derudover har It-sikkerhedskomiteen i sine aktiviteter arbejdet med privatlivsbeskyttelse på internettet. Med en indsats i forhold til værdifuldt digitalt indhold og nye muligheder arbejder regeringen løbende på at skabe en mere effektiv og fleksibel hverdag for borgere og virksomheder. Det sker med digitaliseringen af den offentlige sektor, og det sker med information om og forskning i nye digitale muligheder. I 2010 er der bl.a. igangsat et forskningsprojekt, der 11

12

13 skal udvikle et elektronisk valgsystem, der samtidig skaber tillid hos vælgerne. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. For at skabe bæredygtig vækst spiller klimaspørgsmål i relation til IKT en vigtig rolle. Regeringen har iværksat en målrettet indsats for at udbrede kendskabet til og anvendelsen af grøn it. Grøn it kan føre til besparelser og effektiviseringer samtidig med, at det kan reducere CO2-udledningen. Grøn it giver således mulighed for et mindre energiforbrug og færre udgifter til strøm, varme, transport m.v. Mange grønne it-løsninger medfører desuden forbedret kommunikation og øget parathed til at optage nye teknologiske løsninger, der ruster virksomheder til fremtidens udfordringer. Et godt eksempel herpå er brugen af video - møder som alternativ til at rejse med fly eller bil til et møde. Allerede i dag sparer danske virksomheder miljøet for ton CO2 om året ved at anvende videomøder i stedet for fysiske møder. Der er umiddelbart potentiale til at øge den besparelse med yderligere ton CO2. De følgende afsnit giver en status på ovenstående indsatsområder: digital infrastruktur, digitale færdigheder, sikker og tryg anvendelse af IKT, værdifuldt digitalt indhold samt grøn it. 2.1 Digitale infrastrukturer i verdensklasse En digital infrastruktur i verdensklasse med et veludbygget bredbåndsnet med høje hastig - heder er en hjørnesten i videreudviklingen af det digitale samfund og rummer betydelige muligheder for vækst i samfundet. Som beskrevet ovenfor lancerede regeringen i juni 2010 en ny og ambitiøs bredbåndsmålsætning om, at alle danskere skal have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s i Dette afsnit giver en status for udbre - delse af bredbånd i Danmark. Dækning, hastigheder og udbredelse af bredbånd I dag har stort set alle husstande og virksomheder i Danmark adgang til bredbånd. Bred - båndsdækningen er baseret på fiber, kabel, kobber og trådløse teknologier. Medio 2010 vu - deredes der at være under husstande og virksomheder, der ikke har adgang til bred - bånd. Til sammenligning havde mindre end husstande og virksomheder på samme tid året før ikke adgang til bredbånd. IT- og Telestyrelsens bredbåndskortlægning for 2010 inkluderer desuden for første gang oplysninger om muligheden for meget høje hastigheder. Kortlægningen viser bl.a., at 68 procent af alle husstande og virksomheder medio 2010 havde mulighed for at få en bred - båndsforbindelse med en beregnet downloadhastighed på 50 Mbit/s, og 25 procent havde mulighed for en 100 Mbit/s forbindelse. 13

14 Hastighed Download Upload estimeret tilgængelighed 512 kbit/s Omkring 99,95 % Omkring 99 % 2 Mbit/s Omkring 99 % Omkring 90 % 10 Mbit/s Omkring 92 % Omkring 45 % 30 Mbit/s Omkring 74 % Omkring 30 % 50 Mbit/s Omkring 68 % Omkring 29 % 100 Mbit/s Omkring 25 % Omkring 24 % Tabel 1. Husstande og virksomheder med mulighed for bredbåndsforbindelse Brugerne lægger i stigende grad indhold på nettet i form af tekst, billeder og videoer. Samtidig er cloud computing i fremgang. Begge dele giver øget behov for både at kunne downloade store mængder data og også at uploade dem. Der er derfor i stigende grad behov for større fokus på de såkaldte upstreamhastigheder. Der er ikke særskilte mål for upstream - hastigheder i Danmark, da det er forventningen, at indsatsen for at opfylde målet om downloadhastigheder på minimum 100 Mbit/s til alle også vil sikre udbredelsen af højere upstreamhastigheder. Allerede nu har 24 procent af alle danskere adgang til upstreamhastigheder på minimum 100 Mbit/s. Det er i samme størrelsesorden som de 25 procent, der har mulighed for 100 Mbit/s downloadhastighed. Danmark har den næsthøjeste udbredelse af faste bredbåndsforbindelser i både EU og OECD med 38,1 abonnementer per 100 indbyggere (juni 2010). Samtidig fortsætter den kraftige vækst i mobile bredbåndsabonnementer. Antallet af mobile bredbåndsabonnemen - ter, som udelukkende anvendes til datatrafik, er fra medio 2009 til medio 2010 steget fra 7,5 abonnementer per 100 indbyggere til 13,4. Medio 2009 Medio 2010 Medianhastighed 1 for fastnet bredbåndsabonnementer (Mbit/s) 7,2 8,8 Fastnet bredbånd, abonnementer per 100 indbyggere 37,1 38,1 Mobilt bredbånd, abonnementer per 100 indbyggere 7,5 13,4 1. Medianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af de solgte abonnementer enten har samme eller højere hastighed, og halvdelen enten har samme eller lavere hastighed. Tabel 2. Nøgletal for bredbåndsudviklingen, procent af alle husstande og 87 procent af alle virksomheder med over ti ansatte har en bredbåndsforbindelse. Hvor udbredelsen til danske husstande ligger højt internationalt set, er Danmark fortsat længere nede på listen hvad angår virksomheder. Ifølge en undersøgelse foretaget af Eurostat vedrørende faste bredbåndsforbindelser er danske virksomheder dog gået to pladser frem blandt EU-landene fra en 17. plads i 2009 til en 15. plads i

15 Kortlægningen viser dog også, at en høj tilgængelighed af højhastighedsbredbånd ikke automatisk betyder, at flere køber et bredbåndsabonnement. Eksempelvis er Sønderjylland det område i Danmark, hvor flest kan få 100 Mbit/s, men samtidig er der færre her end i resten af landet, som rent faktisk har købt en bredbåndsforbindelse. Dette synliggør behovet for øget kommunikation om mulighederne for anvendelse af bredbånd, der igen kan øge efterspørgslen. Flere kommuner formulerer i dag strategier for udbredelse af bredbånd. Eksempelvis har Varde Kommune en ambitiøs plan om 1 Gbit/s fiberbredbånd til kommunens beboere inden udgangen af Konkurrence og priser på teleområdet En sund og velfungerende konkurrence på telemarkedet er forudsætningen for udviklingen af nye innovative teletjenester. For at understøtte konkurrencen på bredbåndsmarkedet blev det i 2010 besluttet, at TDC skal gøre det muligt for andre teleselskaber at tilbyde bred - båndstjenester via TDC s fibernet, ligesom det i dag gælder for TDC s kobber- og kabel-tv net. På mobilmarkedet har IT- og Telestyrelsen reduceret de priser, som mobilselskaberne tager for at aflevere opkald hos hinanden, når en kunde hos ét selskab ringer til en kunde hos et andet selskab. Priserne falder herefter fra 44 øre pr. minut til 33 øre pr. minut pr. 1. maj Danmark har et af de bedst regulerede telemarkeder. European Competitive Tele communications Association (ECTA) udgiver årligt en regulatory scorecard undersøgelse, der måler effekten og udviklingen af reguleringen på teleområdet i en række EU-medlemslande samt Norge og Tyrkiet. Ifølge den seneste opgørelse ligger Danmark på en tredjeplads kun overgået af Holland og Storbritannien. Hastigheder (kbit/s) 20480/ / / / Pris pr. måned (kr.) januar januar 2011 Figur 1. Prisudvikling for bredbåndsabonnementer, januar 2010 til januar

16 Udbredelsen af bredbånd i Danmark er generelt høj, og priserne støt faldende. Men udvik - lingen på telemarkedet har også budt på en række eksempler på gebyr- og prissætninger på teletjenester, der har svækket den enkelte forbrugers mulighed for at gennemskue priser og ydelser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens årlige undersøgelse af gennemsigtighed og forbrugertillid på 49 udvalgte markeder viser, at forbrugerne rangerer markedet for internetabonnementer som nr. 42. Videnskabsministeriet har været i dialog med branchen herom. På baggrund af dialogen har telebranchen vedtaget en brancheaftale for markedsføring af bredbåndshastigheder. Bran-cheaftalen indeholder anbefalinger til markedsføring af bredbåndshastigheder samt en varedeklaration med vigtig information for de enkelte bredbåndsprodukter. Dermed gøres det lettere for forbrugerne at gennemskue hvilke hastigheder og fordele, de forskellige bredbåndsprodukter kan tilbyde. Brancheaftalen omfatter dog endnu ikke fiberbaseret bredbånd, men aftalen vil blive revideret i 2011 for bl.a. at inkludere yderligere bredbåndsteknologier, herunder fiber. Regeringen har med dialogen fremmet større gennemsigtighed Telebranchen erkender udfordringerne i forhold til forbrugertillid og gennemsigtighed, der generelt er på telemarkedet og ikke kun på bredbåndsområdet. Branchen har lanceret fak - taark med vigtige prisoplysninger på mobil- og fastnettelefoni, indført en konsekvent og ensartet brug af gebyrbegrebet, samt sørget for bedre information om risikoen for utilsigtet dataforbrug på mobilabonnementer. Ny telelov Den 17. november 2010 fremsatte videnskabsministeren et forslag til ny telelov, der blev vedtaget den 24. februar 2011, og som træder i kraft den 25. maj Formålet med den nye lov er dels at modernisere og forenkle telelo - ven, dels at gennemføre nye EU-direktivkrav. Den gamle lov er fra 2000 og er siden ændret ikke mindre end 14 gange. Den nye lov er udtryk for en mere enkel, fleksibel og fremtid - sikret telelov. Loven regulerer bl.a. forhold vedrørende forbrugerbeskyttelse, netneutralitet, informationssikkerhed, forsyningspligt, nummerforhold, konkurrenceregulering og beredskab. Udvalgte resultater > > Stort set alle har adgang til basalt bredbånd (512 kbit/s) > > Bredbåndspenetrationen i Danmark på anden plads i EU og OECD-regi > > Ny telelov vedtaget med ikrafttrædelse 25. maj 2011 > > Beslutning om at anvende 800 MHz-frekvensbåndet til mobilt bredbånd Dansk tredjeplads i ECTA regulatory scorecard undersøgelse Udvikling af nye og trådløse bredbåndsinfrastrukturer Den trådløse bredbåndsinfrastruktur fremmer også vækstmulighederne i Danmark. Der blev i maj 2010 afholdt en auktion over tilladelser i 2,5 GHz-frekvensbåndet. Disse frekven- 16

17 ser er særligt egnede til mobilt bredbånd med høj hastighed som f.eks. LTE og 4G-tjenester. TDC, Telenor, Telia og Hi3G deltog i auktionen og vandt en tilladelse hver. Den samlede tilladelsespris blev godt en milliard kroner. Derudover tildelte Videnskabsministeriet i oktober 2010 også to nye tilladelser til selskabet Hi3G i frekvens - bånd, der ligeledes er velegnede til at udbyde mobilt bredbånd med høje hastigheder. De to tilladelser blev tildelt Hi3G til mi-nimumsprisen efter udløb af tilmeldingsfristen, idet Hi3G var eneste tilmeldte deltager i den planlagte auktion over 900 og 1800 MHz-tilladelserne. 2,5 GHz-auktionen var den første i Danmark, der blev holdt som en åben multirundeauk - tion over internettet. Internetbaserede auktioner er effektive og ressourcebesparende at afholde og giver budgiverne størst mulig fleksibilitet til a byde i forhold til deres individuelle forretningsplaner. Den 25. august 2010 besluttede videnskabsministeren, at 800 MHz-frekvensbåndet skal anvendes til elektroniske kommunikationstjenester, herunder mobilt bredbånd, og at fre - kvenserne skal afhændes ved auktion. 800 MHz-frekvensbåndet er særligt velegnet til mobilt bredbånd som følge af frekvensernes relativt store rækkevidde, hvilket betyder behov for færre antenner. Dermed reduceres omkostningerne i forhold til net, som bruger frekvenser i højere frekvensbånd. Desuden vil frekvenserne internationalt blive anvendt til samme formål, og derfor forventes industrien at tilbyde et bredt udbud af prisbillige pro - dukter til det internationale marked. Beslutningen om anvendelsen af 800 MHz-frekvensbåndet er et vigtigt skridt på vejen i for - hold til opfyldelsen af regeringens bredbåndsmålsætning om mindst 100 Mbit/s til alle i Fremtidens digitale færdigheder Danskere skal have de fornødne it-færdigheder til at udnytte de digitale tjenester. Det er afgørende for at sikre den fortsatte digitale udvikling og skabe vækst gennem øget arbejds - produktivitet. Dette har været udgangspunktet for indsatsen i 2010 og er fortsat et fokus - område for Som følge af det generelle løft i danskernes it-færdigheder, vil it-færdig - hedsindsatsen fremadrettet i højere grad fokusere på de målgrupper, hvor it-færdighederne halter bagefter. Det afspejles også i de aktiviteter, der er blevet igangsat i Det drejer sig bl.a. om et analyseprojekt for udvalgte målgrupper, der nærmere skal belyse, hvorledes disse kan motiveres til at forbedre deres digitale færdigheder. IKT-færdigheder Det såkaldte It-barometer, der tidligere blev benyttet som en pejling af danskernes it-fær - digheder, blev nedlagt i 2010 og er erstattet af Danmark Statistiks løbende målinger af dan - skernes it-færdigheder. Disse målinger baserer sig på spørgsmål om faktisk brug af internet og computer, som der internationalt er enighed om at vurdere it-færdigheder ud fra. Disse tal er derfor også internationalt sammenlignelige. 17

18

19 De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser en betydelig fremgang i danskernes brug af internettet. I 2010 har 88 procent af dansker - ne i aldersgruppen år været på internet - tet inden for de seneste tre måneder mod 84 procent i I samme periode er andelen af danskere, der bruger internettet dagligt eller næsten dagligt, steget fra 71 til 76 procent. Den positive udvikling er i høj grad trukket af de ældre, hvor der i 2010 er 65 procent, der benytter sig af internettet mod 54 procent i Danskerne bruger også i højere grad computeren til at skrive s og gå på net - Udvalgte resultater > > Stor stigning i danskernes brug af internettet > > 71 procent af alle danskere er på netbank > > I 2010 havde danskerne Europarekord i interaktion med offentlige myndigheder via nettet. 72 procent i 2010 mod 67 procent i 2009 bank. Siden 2008 er tallet af brugere af netbank steget med 10 procentpoint, hvilket bety - der, at 71 procent af danskerne nu er med. Samtidig bød 2010 på en fortsat styrkelse af netværket Lær mere om it, der består af 15 organisationer, herunder biblioteker, ældreorganisationer, borgerservicecentre og oplys - ningsforbund. Målet med netværket er at give danskerne mulighed for at lære mere om IKT i deres lokalområde. Netværksdeltagerne har tilkendegivet, at der i 2010 har været en stor vækst i antallet af kursister. Netværket var i 2010 mål for større udenlandsk opmærksom - hed pga. netværkets særlige struktur og organisation. Fremadrettet vil indsatsen i endnu højere grad være rettet mod at øge de digitale færdighe - der hos de små og mellemstore virksomheder, som generelt har et lavere it-kompetence - niveau. Konkret forventes udgivelse af forskelligt undervisnings- og oplysningsmateriale specielt tilrettet denne målgruppe, ligesom Lær mere om it -netværket også vil blive involveret i indsatsen for de små og mellemstore virksomheder. Benyt QR-koden i højre side til at se et indslag fra TV2 Syd hvor videnskabsministeren besøger en datastue på Als. Eller se videoen i webudgaven af redegørelsen på Tilgængelighed It-tilgængelighed for blandt andre personer med funktionsnedsættelse er et vigtigt indsatsområde for at nå fællesoffentlige målsætninger om fuld digital kommunikation mellem borgerne og den offentlige sektor, ligesom det bidrager til at gøre borgerne mere selvhjulp - ne. Webtjek-målingen af offentlige hjemmesiders tilgængelighed i foråret 2010 viste imidlertid, at der stadig er plads til forbedring på dette område. Af kortlægningen fremgår det bl.a., at 19

20 kun lidt under halvdelen (48 procent) havde få eller ingen alvorlige tilgængelighedsproble - mer, mens der på lidt over halvdelen af de undersøgte hjemmesider (52 procent) var flere væsentlige funktionaliteter eller meget indhold, der ikke var tilgængeligt. Som opfølgning på kortlægningen er den eksisterende informations- og rådgivningsindsats på området ble - vet skærpet, og der er som noget nyt udviklet e-læringsmoduler om it-tilgængelighed mål - rettet en bred vifte af offentligt ansatte. Handicaporganisationerne har i flere tilfælde være inddraget i arbejdet med at fremme de offentlige it-løsningers tilgængelighed. Dette er bl.a. sket i Videnskabsministeriets følge - gruppe for etilgængelighed, samt i forbindelse med udviklingen af NemID og den efterføl - gende produktion af vejledninger på tegnsprog. I en erkendelse af, at alle europæiske lande står med de samme udfordringer på området, deltager Danmark aktivt i et europæisk og nordisk samarbejde med henblik på at dele viden og udvikle fælles løsninger og værktøjer. 2.3 Sikker og tryg anvendelse af IKT Borgere og virksomheder skal kunne anvende digitale løsninger med tillid til sikkerheden. Det er en vigtig forudsætning for fortsat digital vækst. Der er samtidig en stigende trussel på internettet i form af potentielle hackerangreb og terrorhandlinger, og også derfor er sik - kerhed og tryghed i forhold til IKT et fokusområde for regeringen. Den statslige varslingstjeneste GovCERT Regeringen besluttede i maj 2009 at etablere en statslig varslingstjeneste for internettrusler, en såkaldt GovCERT (Government Computer Emergency Response Team). Formålet er at sikre, at der i staten er et overblik over trus - ler og sårbarheder i forbindelse med statens anvendelse af internettet. Udvalgte resultater GovCERT er etableret i Videnskabsministeriet og blev i december 2010 fuldt funktionsdygtig. GovCERT er dermed operationsklar, men arbejder under visse begrænsninger, indtil der er tilvejebragt det nødvendige lovgrundlag for tjenestens behandling af data. Lovforslag herom forventes fremsat i foråret > > Den statslige varslingstjeneste for internettrusler (GovCERT) er operationsklar > > To publikationer om sikkerhed i forbindelse med cloud computing er udgivet It-sikkerhedskomité It-sikkerhedskomiteen blev nedsat af Videnskabsministeriet i 2008, og i 2010 blev komi - teens mandat forlænget frem til Som opsamling på to års arbejde udgav komiteen publikationen Privatlivets fred og udviklede i samarbejde med it- og telebranchen kodeks om god adfærd på online sociale netværkstjenester. Komiteen har desuden haft fokus på 20

Ministre, ej MF 2010-11 R 9 Offentligt

Ministre, ej MF 2010-11 R 9 Offentligt Ministre, ej MF 2010-11 R 9 Offentligt Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). It- og telepolitisk redegørelse

Læs mere

Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11

Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11 Redegørelse nr. R 9 (30/3 2011) Folketinget 2010-11 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). It- og telepolitisk redegørelse af 30/3 11. (Redegørelse nr. R 9).

Læs mere

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V).

Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V) og Peter Juel Jensen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 282 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 6. juni 2013 Samråd i ERU den 6. juni 2013 Spørgsmål AI stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt

Læs mere

Redegørelse nr. R 9 (28/4 2010) Folketinget 2009-10 1. STØRRE POLITISKE UDFORDRINGER OG SAGER PÅ IKT-OMRÅDET. Skriftlig redegørelse

Redegørelse nr. R 9 (28/4 2010) Folketinget 2009-10 1. STØRRE POLITISKE UDFORDRINGER OG SAGER PÅ IKT-OMRÅDET. Skriftlig redegørelse Redegørelse nr. R 9 (28/4 2010) Folketinget 2009-10 Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). It- og telepolitisk redegørelse 2010 af 28/4 2010 *. (Redegørelse

Læs mere

Vækst med IKT og digitalisering

Vækst med IKT og digitalisering Vækst med IKT Jørgen Bardenfleth Formand for regeringens Regeringens vækstteam for IKT og digital vækst Vækstteamet for IKT er et af 8 vækstteams, der er nedsat som led i regeringens erhvervs- og vækstpolitik,

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger

Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse. digitale løsninger Rigsrevisionens notat om beretning om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger September 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om brugervenlighed og brugerinddragelse

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland

IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland IT-infrastrukturens betydning for vækst og konkurrenceevne i Region Nordjylland Nordkraft, 27. november, 2012 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer

Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor. Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen Projekter Dilemmaer Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Sikkerhed & Revision 2012 6. september 2012 Digitalisering og sikkerhed i den offentlige sektor Om Digitaliseringsstyrelsen Sikkerhedsopgaverne i Digitaliseringsstyrelsen

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland

Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Gennemgang af regeringens udspil»bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark«marts 2013 Baggrundsrapporten er udarbejdet af en kommunal-regional arbejdsgruppe,

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen.

Svar: Tak for invitationen til at komme i dag og redegøre for mobildækningen i landets yderområder, og hvad regeringen gør for at styrke dækningen. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 ULØ Alm.del Bilag 196 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER KUN DET TALTE ORD GÆLDER Samråd i ULØ den 16. september 2014 Spørgsmål S stillet efter ønske fra Mette Hjermind

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

Regeringens vækstplan for digitalisering i Danmark

Regeringens vækstplan for digitalisering i Danmark Regeringens vækstplan for digitalisering i Danmark Regeringen har udsendt en vækstplan for digitalisering i Danmark, herunder tiltag til forbedring af mobil og bredbåndsdækningen. Hovedudtræk af initiativer

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen

Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark. Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark Morten Kristiansen, Erhvervsstyrelsen Email: motkri@erst.dk Twitter: #LokalBredbånd Indhold Aktuel bredbåndsdækning Udspillet Bedre bredbånd og mobildækning Finansieringskilder

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? 1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende

Læs mere

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012

DIGITAL AGENDA UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST. N o 01/2012 N o 1/212 UPLOAD-VEJEN TIL DEN DIGITALE VÆKST Hurtige upstream-hastigheder understøtter brugen af en lang række nye digitale tjenester, og er af afgørende betydning for danske virksomheder og borgeres

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Balanceret digital udvikling

Balanceret digital udvikling Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0472 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 106 Offentligt Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov IT- og Telestyrelsen Januar 2011 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer

Læs mere

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010

GovCERT og DK CERT. Forskningsnettet 17. november 2010 GovCERT og DK CERT Forskningsnettet 17. november 2010 Hvad er GovCERT? GovCERT står for Government Computer Emergency Response Team, og er en statslig internet varslingstjeneste plaseret i IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013

Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013 17. juni 2013 /moruhr-erst Hovedpunktsnotat fra mødet i Teleforum den 10. juni 2013 Deltagende medlemmer af Teleforum: Jens Hauge, Tom Togsverd, Christian Hannibal, Ann-Louise Hansen, Christian Berg, Martin

Læs mere

10 teletiltag, der rykker

10 teletiltag, der rykker Den 30. august 2013 10 teletiltag, der rykker Vi skal fremme den digitale vækst Regeringen ønsker en digital infrastruktur i verdensklasse som grundlag for øget digitalisering og vækst i hele Danmark.

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter

Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter Telebranchen Forbrugernes opfattelse af telebranchens service og produkter 5. juni 2013 Spørgeskemaundersøgelse gennemført af YouGov, maj 2013. Base: 1009 interviews blandt 15-74 årige. Tabeller viser

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010

Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 Notat Den danske regerings position vedrørende en ny europæisk IKT-strategi fra 2010 EU kan fortsat drage stor konkurrencemæssig fordel af at opretholde en digital førerposition på globalt plan, men det

Læs mere

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6

Indhold > Forord 4. 1 Indledning 6 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur 8 2.3 Investeringer

Læs mere

Danskernes it-færdigheder

Danskernes it-færdigheder Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 22 Offentligt Danskernes it-færdigheder en målrettet indsats Videnskabsministeriet, december 2007 Danskernes it-færdigheder en målrettet

Læs mere

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling

Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 31. januar 2014 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af lov om erhvervsfremme og regional udvikling 1. Indledning Denne vejlednings anvendelsesområde er kommunernes erhvervsudviklingsaktiviteter

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI.

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI. BRANCHEAFTALE OM MARKEDSFØRING AF BREDBÅNDSHASTIGHEDER 1. PRÆAMBEL Følgende brancheaftale er et supplement til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet (herefter

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Säker Digital Post från myndigheterna

Säker Digital Post från myndigheterna 1 Säker Digital Post från myndigheterna Oplæg på ESV-dagen v/ Lone Boe Rasmussen 11. oktober 2016 DIGITAL POST I DANMARK ANNO 2016 Tak for invitationen til ESV-dagen Fortælle om rejsen, som vi har været

Læs mere

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner

Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Betydningen af fællesoffentlig digitalisering for uddannelser og selvejende institutioner Konference om fremtidens it for selvejende institutioner den 23. januar 2013 Rikke Hougaard Zeberg, vicedirektør

Læs mere

Version af 7.april 2011

Version af 7.april 2011 Version af 7.april 211 Det digitale samfund 21 Indhold > Forord 4 1 Indledning 6 2 Digital infrastruktur 7 2.1 Hovedresultater 7 2.2 Videnskabsministeriets initiativer for at skabe bedre digital infrastruktur

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Danmark som test- og demonstrationsland Den 11. marts 2016 Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU 1 11. Marts 2016 Mission DTU skal udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Solrød Kommunes Digitale Rådhus

Solrød Kommunes Digitale Rådhus SOLRØD KOMMUNE Solrød Kommunes Digitale Rådhus Service- og kanalstrategi for Solrød Kommune November 2010 Formål og afgrænsning Solrød Kommunes service- og kanalstrategi skal sikre en tilgængelig og kvalificeret

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

AGM 2011: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

AGM 2011: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år 9. marts 2011 AGM 2011: Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år Indledning 2010 har været præget af en yderst udfordrende markedssituation og faldende priser. På trods af dette

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune Konference, 5. februar 2014: Bredbånd og mobildækning i ud- og vandkant; Tidsvarende infrastruktur til erhverv; fastboende & fritidsborgere i Odsherred Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen

Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014. Layout ITK Design, Jan Thomassen KANALSTRATEGI 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 1 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2014-2017 Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune 2014 Layout ITK Design, Jan Thomassen Tryk og oplag LaserTryk.dk A/S 1.000

Læs mere