Region Midtjylland Sundhed. Referat

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed Viborg, den 13. oktober 2011 /METANE Referat af mødet i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalg for almen kl. 17:00 i Regionshuset Viborg, mødelokale B1

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter Side 1 Gensidig orientering 1 2 Økonomi, status over udvalgets midler 2 3 Afholdelse af tværfaglige fyraftensmøder om behandling af stress, angst og depression 3 4 Ansøgning om midler til projekt Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lunge cancer i almen praksis 4 5 Ansøgning om midler til projekt En undersøgelse af "Kronikerkompasset" 7 6 Udrulning af FMK, ICPC og Sentinel Datafangst i almen praksis i Region Midtjylland 10 7 Overførsel af validerede kronikerdata til Sentinel 12 8 Ansøgning om midler til projekt om sammenligning af dansk og hollandsk lægevagt - læge eller sygeplejerske som visitator? 14 9 Ophør af projekt Rygestop Spørgeskemaundersøgelse om praktiserende lægers brug af praksis.dk 19 Lukkede dagsordenpunkter Mødedeltagere: Region Midtjylland, Regionsrådet: Jørgen Nørby Susanne Helene Buch Nielsen Conny Jensen Carl Johan Rasmussen

3 Indholdsfortegnelse Kommunekontaktrådet: Torben Gudiksen, Holstebro - Afbud Anders Kjærulff, Holstebro Mette Nielsen, Viborg - Afbud Leif Gjørtz Christensen, Viborg Lægeforeningen: Bruno Melgaard Jensen (Mødeleder) Johannes Ravn Christensen Holger Fischer Michael Reinhardt Poulsen Karsten Rejkjær Svendsen (Medlem af SU observatør i KEU) Haagen Adeler (Medlem af SU observatør i KEU) - Afbud Margit Højland (Medlem af KEU observatør i SU) Lise Høyer (Medlem af KEU observatør i SU) Jens Rubak (Observatør) Lægeforeningens sekretariat: Seniorkonsulent Lisbeth Trøllund Region Midtjylland, administrationen: Direktør Anne Jastrup Vicedirektør Kjeld Martinussen Kontorchef Palle Jørgensen, Nære sundhedstilbud Kontorchef Lasse Guldbrandsen, Nære sundhedstilbud Kontorchef Jens Bejer Damgaard, Nære sundhedstilbud Kontorchef Birgitte Haahr, Nære sundhedstilbud Chefkonsulent Steen Vestergaard-Madsen, Nære sundhedstilbud Fuldmægtig Mette Brænder Nørgaard, Nære sundhedstilbud

4 Gensidig orientering Administrationen indstiller, at der gives en gensidig orientering fra Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets medlemmer. Sagsfremstilling Orientering om: Beslutning Der var ingen punkter til gensidig orientering.

5 Økonomi, status over udvalgets midler Resumé Der er udarbejdet økonomisk oversigt over KEU- og EUV-midler for Administrationen indstiller, at den økonomiske oversigt over KEU- og EUV-midler tages til efterretning. Sagsfremstilling Der er udarbejdet økonomisk oversigt, status pr. 29. august 2011, over Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets midler og EUV-midler samt de bevilgede projekter. Der er ,56 kr. tilbage i ikke forbrugte / ikke bevilgede midler i 2011, når de overførte projekter samt de tidligere bevilgede projekter for 2011 er fratrukket. Der er til dette møde ansøgt om projekter, som udgør kr. Heraf vedrører kr. projektet, som igangsættes i Hvis ansøgningerne godkendes, er der ,56 kr. tilbage i puljen for Beslutning Vedtaget som indstillet. Bilag Økonomisk oversigt, status pr. 29. august 2011

6 Afholdelse af tværfaglige fyraftensmøder om behandling af stress, angst og depression Resumé Regionen afholder i efteråret 2011 tværfaglige fyraftensmøder i udvalgte kommuner vedrørende behandling stress, angst og depression. Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Region Midtjylland har søgt og fået puljemidler til efteruddannelse inden for stress, angst og depression i forhold til arbejdsfastholdelse. Midlerne er til regionens rådighed indtil udgangen af I foråret har der været afholdt kurser udbudt bredt til regionens praktiserende læger. Som en del af ansøgningen indgår et initiativ om afprøvning af et koncept for et styrket tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i en kommune. Dette tilbud har fokus på samarbejdsrelationerne mellem aktørerne i sundhedsvæsenet. De indbudte til disse møder vil derfor være almen praksis, kommunale repræsentanter, socialmedicinere, praktiserende psykiatere og psykologer samt Psykiatrien. Formålet med temamødet er, at se på hvordan sektorerne håndtere denne type patienter bedst muligt indenfor de rammer, der eksisterer. Mødet skal skabe en forståelse parterne imellem af hvad man kan bruge hinanden til, og hvordan man får udnyttet de forskellige sektorers ressourcer optimalt. Det planlægges at afholde 2 møder i løbet af efteråret, det første møde er fastsat til 27. oktober og holdes i Randers. Det andet møde planlægges afholdt i kommune i den vestlige del af regionen. Forventningen er, at der gennem disse møder kan udvikles et koncept for samarbejde mellem sektorerne som efterfølgende kan udrulles til hele regionen. Beslutning Vedtaget som indstillet.

7 Ansøgning om midler til projekt Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lunge cancer i almen praksis Resumé Der søges om midler til finansiering af projekt Effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lunge cancer i almen praksis, et klinisk randomiseret studie. Administrationen indstiller, at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget bevilger kr. til projektet Sagsfremstilling Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget har modtaget en ansøgning fra Louise Mahncke, læge ph.d- studerende, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, vedrørende projekt om effekt af adgang til hurtig CT scanning som led i tidlig diagnostik af lungecancer i almen praksis. Der søges om i alt kr. ud af et budget på i alt kr. Formål Formålet med projektet er, at undersøge effekten af direkte CT scanning kombineret med efteruddannelse på udredningen af lungecancer i almen praksis. I projektet indgår der derfor en undervisningsrække om tidlig diagnostik af lungecancer for praktiserende læger. Der søges om midler, til at afholde denne undervisningsrække samt honorering af praktiserende læger i forbindelse med udfyldelse af spørgeskema. Lungekræft er en af de hyppigste cancerformer i Danmark med 4200 nye tilfælde årligt. Mortaliteten er høj, kun 22 % overlever første år. Prognosen er stærkt afhængig af stadiet ved diagnosetidspunktet. I Danmark, som i flere andre lande, tager udredningen relativt lang tid. En af måderne at diagnosticere lungekræft tidligere er ved at forbedre forholdene i almen praksis ved dels at lette adgangen til radiologiske undersøgelser fra praksis og dels ved at undervise lægerne. Det har tidligere vist sig, at efteruddannelse (CME), specielt interaktiv, kan øge lægernes performance og bedre patienternes sygdoms udfald. Projektet ønsker derfor at undersøge: Om praktiserende lægers udredning på mistanke af lungekræft kan optimeres i forhold til tolkning af symptomer, henvisningspraksis og den billeddiagnostiske udredningsstrategi.

8 5 Om direkte adgang til hurtig CT scanning og god CME medfører tidligere diagnostik af lungekræft og hvorvidt direkte CT scanning før lungemedicinsk vurdering af patienterne, henvist til den eksisterende lungekræft pakke, nedsætter ventetiden og sparer speciallæge tid. Projektet vil give ny viden om praktiserende lægers tolkning af symptomer og henvisningspraksis når de mistænker lungesygdomme, deres brug af billeddiagnostik og lungekræftpakke. Projektet ser desuden på, hvilken betydning god efteruddannelse har på deres henvisningspraksis og patientforløbet. Projektet vil skabe ny viden om hvilken udredningspraksis, der giver kortest ventetid og dermed et optimalt resultat for cancerbehandling. Projektet forventes påbegyndt og afsluttet i efteråret Herefter åbnes for direkte CT scanning henvist fra praksis, alle nye tilfælde af lungecancer registreres indenfor et år og den praktiserende læge, som patienten er listet hos, modtager et spørgeskema, dette er afsluttet ved udgangen af Økonomi Der søges om i alt kr. ud af et samlet budget på kr. Der er søgt om midler fra Dansk Kræftforskningsfond til løn til projektansvarlig ( kr.) og fra Region Midt til løn i projektopstarts perioden ( kr.) De ansøgte midler fra KEU skal bruges til undervisning og honorering for udfyldelse af spørgeskema. DADL ansøges om efteruddannelsesmidler til deltagende lægers løn. De kr. fordeler sig således: Fællesmøde, Aarhus 3 eksterne undervisere i 3 timer, KEU takst* 2 interne undervisere i 3 timer 3 gange 2 timers forberedelse 2 gange 2 timers forberedelse, internt Rejseomkostninger, Willi Hamilton** Forplejning, 100 læger á 50 kr. Finansiering KEU 7652,70 kr. 5101,80 kr. 4000,00 kr. 5000,00 kr. Egen finansiering 5101,80 kr. 3401,20 kr. Casebaseret undervisning 4 møder á 2 timers 2 timers forberedelse 6802,40 kr. 1700,60 kr. Projektledelse *** ,00 kr , 00 kr. Undervisning i alt ,50 kr ,00 kr. Honorering af læger**** ,00 kr.

9 6 I alt kr kr. * KEU takst for undervisere: 850,3 kr. i timen ** Flyrejse og indlogering i alt 4000 kr. *** Projektledelse og forberedelse af undervisning, en måneds løn, deles **** Honorering af læger i forbindelse med udfyldelse af spørgeskema, 2 moduler af 10 min. Et modul svarer til 122,57 kr. Der regnes med 250 nyt tilfælde. Faglig indstilling fra Det Regionale Kvalitetsteam Projektet er relevant for almen praksis. Beslutning Vedtaget som indstillet. Bilag Ansøgning

10 Ansøgning om midler til projekt En undersøgelse af "Kronikerkompasset" Resumé Der søges om midler til finansiering af projekt Kronikerkompasset - en undersøgelse af "Kronikerkompasset" som metode til implementering af forløbsprogrammer og indarbejdelse af gennembrudsmodellen i almen praksis. Administrationen indstiller, at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget bevilger kr. til projektet Sagsfremstilling Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget har 16. juni 2011 modtaget en ansøgning fra Lars Peter Sønderby, antropolog, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, vedrørende projekt Kronikerkompasset - en undersøgelse af "Kronikerkompasset" som metode til implementering af forløbsprogrammer og indarbejdelse af gennembrudsmodellen i almen praksis. Der søges om i alt kr. ud af et samlet budget på kr. Formål Projektet ønsker at se nærmere på brugen af forløbsprogrammer og gennembrudsmetoden i almen praksis. Projektet sætter fokus på "Kronikerkompasset" som en tilgang til at implementere forløbsprogrammer og udbrede gennembrudsmodellen i almen praksis. Projektet består dels af et baggrundsstudie af "Kronikerkompasset" og dets planlægning og gennemførsel samt "Kronikerkompasset" i almen praksis med afsæt i de erfaringer og perspektiver som udtrykkes af læger og praksispersonale. Der sættes fokus på følgende spørgsmål: De alment praktiserende lægers oplevelse med og holdninger til Kronikerkompasset, samt faglig vurdering af projektet De organisatoriske og faglige ændringer "Kronikerkompasset" forårsager internt i en almen praksis Den organisatoriske og samarbejdsmæssige betydning "Kronikerkompasset" har i forhold til samarbejdet mellem praksis, kommune og hospitaler. Brugen af Kronikerdata.dk i almen praksis og analyse af indikatorer Undervisernes erfaringer opsamlet gennem deres udrulning af "Kronikerkompasset". Den indsamlede viden kan fremadrettet anvendes til at forbedre "Kronikerkompasset" som metode.

11 8 Økonomi Der er ansøgt om en bevilling på kr. til projektet. Det samlede budget for projektet er på kr. der er søgt om og bevilget midler fra Region Midtjylland på kr. til aflønning af projektleder i 14 måneder. De ansøgte midler skal bruges til honorering af praktiserende læger og lægelige konsulenter for deltagelse i fokusgruppe interview samt transkribering af interviews, spørgeskemaundersøgelse og transportudgifter. Det samlet budget ser således ud: Honorering af praktiserende læger Honorering af praksisudviklingskonsulenter og efteruddannelsesvejledere Transportudgifter Transskriberingsomkostninger Spørgeskemaundersøgelse I alt kr kr ,52 kr ,75 kr ,50 kr ,77 kr. Faglig indstilling fra Det Regionale Kvalitetsteam Det overordnede formål med undersøgelsen er at undersøge brugen af Kronikerkompasset som metode til implementering af forløbsprogrammer og indarbejdelse af 'Gennembrugsmetoden' i almen praksis. Med henblik på at indsamle viden som fremadrettet kan anvendes til at forbedre Kronikerkompasset som metode. Via fokusgruppeinterview af praktiserende læger og de lægelige konsulenter, samt feltbesøg i praksis, sættes fokus på følgende spørgsmål: A. De alment praktiserende lægers oplevelser med og holdninger til Kronikerkompasset, samt en faglig vurdering af projektet. B. De organisatoriske og faglige ændringer Kronikerkompasset forårsager internt i en almen praksis. C. Den organisatoriske og samarbejdsmæssige betydning Kronikerkompasset har i forhold til samarbejdet mellem praksis, kommune og hospitaler. D. Brugen af Kronikerdata i almen praksis og analyse af indikatorer. E. Undervisernes erfaringer opsamlet gennem deres udrulning af Kronikerkompasset. Projektet skønnes relevant for almen praksis. Der bør overvejes om der til fokusinterview udover Praksisudviklingskonsulenter og Efteruddannelsesvejledere også bør være repræsentation af Praksiskoordinatorer, som er opmærksomme på effekt i samarbejdsflade. Beslutning

12 9 Vedtaget som indstillet. Bilag Ansøgning_Lars Peter Sønderby

13 Udrulning af FMK, ICPC og Sentinel Datafangst i almen praksis i Region Midtjylland Resumé Som opfølgning på overenskomstens bestemmelser om praktiserende lægers overgang til det Fælles Medicinkort (FMK), ibrugtagning af ICPC kodning og Sentinel datafangstmodul, inviterer Region Midtjylland alle praksis til informationsmøder med henblik på at komme i gang. Administrationen indstiller, at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Ifølge den ny overenskomst skal alle praktiserende læger ICPC kode henvendelser på 8 diagnoseområder hurtigst muligt og indenfor overenskomstperiode (ultimo marts 2013) tage datafangstmodulet i anvendelse og inden udgangen af 2011 tage FMK i anvendelse, dog tidligst når alle sygehuse i lægens region har sat FMK i drift. Region Midtjylland har taget initiativ til afholdelse af 5 stormøder i efteråret for alment praktiserende læger inkl. praksispersonale i Århus (2), Herning, Holstebro og Viborg. Møderne afvikles i uge Møderne arrangeres i samarbejde med MedCom. Møderne vil indeholde en generel informationsdel, hvor der informeres om, hvordan praksis kommer i gang efterfulgt af en systemhusspecifik informationsdel, hvor praksis kan se systemerne på det praksissystem, som de anvender. De mest udbredte systemhuse er inviteret og har indvilget i at stille op. Det drejer sig om Æskulap/XMO, MedWin, Ganglion, Novax og PLC-A. Lægepraksis, hvis systemleverandør ikke er repræsenteret på møderne, kan deltage i den generelle del og efterfølgende rekvirere et besøg i praksis af en konsulent. Nære Sundhedstilbud understøtter løbende udrulningen med telefonisk rådgivning og/eller besøg i praksis. Region Midtjylland og MedCom arrangerer i samarbejde to lignende stormøder i foråret Møderne finansieres af afsatte puljemidler til FMK implementering. Der er udarbejdet et foreløbigt program: Velkomst og baggrund v/region Midtjylland, Nære Sundhedstilbud og Praksisudviklings-

14 11 konsulenter FMK Gennemgang af begreber i FMK og hvad, der skal til for at komme i gang og videre med anvendelse af FMK i den kliniske dagligdag v/repræsentant fra MedCom PAUSE ICPC Gennemgang af ICPC, hvad diagnosekodning kan anvendes til og vigtige ting om ICPC v/praksisudviklingskonsulent, Nære Sundhedstilbud Datafangst Generel introduktion til datafangst. Hvad kan jeg bruge det til? Hvordan kommer jeg i gang? Hvor kan jeg få support? v/repræsentant fra MedCom Støtte og hjælpemuligheder i Region Midtjylland Præsentation og gennemgang af hyldevarer og andre tilbud v/lægemiddel- og It-konsulenter, Nære Sundhedstilbud PAUSE - let anretning Systemspecifikt - i grupperum Gennemgang af tilmelding til Sentinel og demonstration af FMK, ICPC-diagnosekodning, IUPAC-koder og laboratoriekort m.m. v/repræsentanter fra systemhusene Senest Tak for i dag Et endeligt program vil blive udsendt via praksis.dk. Der er udarbejdet en pjece Sådan kommer du i gang med Fælles Medicinkort og Datafangst. Pjecen er udarbejdet af MedCom og Region Midtjylland i samarbejde, og vil blive omdelt på stormøderne. Beslutning Vedtaget som indstillet.

15 Overførsel af validerede kronikerdata til Sentinel Resumé Alle praktiserende læger skal inden 1. april 2013 være på Sentinel Datafangst. I den forbindelse vil det være en fordel, at praksis får mulighed for automatisk overførsel af data fra det arbejde, der er udført i forbindelse med Kronikerkompasset. Administrationen indstiller, at Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget bevilger kr. til automatisk overførsel af praksis validerede data fra Kronikerdata til praksis Sentinel system Sagsfremstilling Alle praksis skal i henhold til den ny overenskomst overgå til Sentinel datafangst inden 1. april Som led i Kronikerkompasset har de praksis, der deltager, på et eller flere af de 3 områder (KOL, diabetes 2 og hjerteområdet) foretaget validering af deres patienter på baggrund af data udtrukket via en algoritme. En overførsel af validerede data på de 3 områder vil medvirke til, at det arbejde, som er udført i Kronikerkompasset direkte kan komme til gavn i forbindelse med ibrugtagningen af Sentinel. Det betyder samtidig, at praksis med det samme kan modtage datarapporter til løbende monitorering af behandlingen i den givne population. For andre praksis vil rapporter først modtages ca. 6 måneder efter kodning af patienterne. Region Midtjylland har haft en dialog med DAK-E, som drifter Sentinel med henblik på at aftale rammer for overførsel af data. Det er foreløbigt aftalt, at praksis skal give samtykke til, at der overføres kronikerdatavalideringer til lægens eget lægesystem. Praksis informeres endvidere om at praksis er ansvarlig for kvaliteten af valideringer, og der aftales et specifikt tidspunkt for overførslen. Selve overførslen sker ved, at der sendes edifacts til lægens lægesystem indeholdende ICPC koder, svarende til valideringen i Kronikerdata, for hver af lægens validerede patienter. Det er kun validerede patienter, der overføres. Dvs. der overføres ikke ICPC koder for patienter Kronikerdata har identificeret, men som lægen endnu ikke har valideret. Implementeringen består primært i at generere edifacts indeholdende ICPC koder svarende til valideringen i Kronikerdata. Når disse edifacts er genereret, sendes de via DAK- E til de enkelte lægesystemer. Der er mellem Region Midtjylland og DAK-E ved at blive aftalt, hvem der skal stå for udviklingen af det modul der genererer edifacts ud fra valideringen i Kronikerdata. Der er endnu ikke taget stilling til, om opgaven varetages af DAK-E eller det firma regionen har entreret med. Der vil være forbundet udgifter til edifact-forsendelse, som omfatter brutto godt patienter inden for de 3 forløbsprogramområder med en forsendelsesudgift på 1 kr. pr.

16 13 patient. Hertil kommer et mindre beløb til udviklingsudgifter og aflønning af konsulentydelser. Der ansøges KEU om en bevilling på kr. til løsning af overførslen. Beslutning Vedtaget som indstillet.

17 Ansøgning om midler til projekt om sammenligning af dansk og hollandsk lægevagt - læge eller sygeplejerske som visitator? Resumé Der søges om midler til finansiering af projekt om sammenligning af dansk og hollandsk lægevagt. Administrationen indstiller, at ansøgningen drøftes. Sagsfremstilling Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget har 8. august 2011 modtaget en ansøgning fra Grete Moth, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus vedrørende projekt om sammenligning af dansk og hollandsk lægevagt - læge eller sygeplejerske som visitator? Der søges om i alt kr. Formål Formålet med projektet er, at sammenligne lægevagten i Danmark og Holland med hensyn til: Akutindsats og forbrug af ydelser for lægevagt, skadestue og 112- opkald At kortlægge patienternes lægesøgningsadfærd At undersøge konsekvenserne af forskellige visitationsmodeller mht. sikkerhed, relevans og effektivitet af visitation Det hollandske og danske sundhedsvæsen er på mange måder sammenlignelige med almen praksis som gatekeeper til det sekundære sundhedsvæsen og med en lægevagt, som er organiseret i store sammenslutninger af læger. Visitationen vurderes i begge lande til at være af stor betydning. Til forskel fra Danmark har man i mange år i Holland haft sygeplejersker til at løse opgaven superviseret af en tilstedeværende læge og med It- baseret vejledning. Der dog ingen som ved, hvilken model der er bedst. En sammenligning af de to landes lægevagtsorganisationer vil gøre det muligt at se nærmere på fordele og ulemper ved de to visitationsmodeller, hvor klinisk kvalitet, patientsikkerhed, patientoplevet tilfredshed og omkostningseffektivitet inddrages. Dette vil blive gjort gennem tre delstudier: A Organisation og forbrug af ydelser

18 15 Beskrivelse og sammenligning af organisationer (inkl. struktur og honoreringssystemer) og i antallet af henvendelser til lægevagt, til skadestuer og akutte ambulanceopkald og med beskrivelse af patientflowet i form af opgørelse af antallet af afsluttede kontakter hhv. viderehenvisning. Undersøgelse af om der er forskelle i kontaktårsager og diagnoser og i alvorlighed af kontakter. B Patienters lægesøgningsadfærd i vagttid Undersøgelse af: Om patienter i de to lande har forskellige tærskler for at søge hjælp og for, hvor de søger den (eget netværk, lægevagt, skadestue, 112) Om der er sammenhæng mellem lægesøgningsadfærd og organisatoriske aspekter af lægevagten (læge eller sygeplejerske i telefonen)? Hvordan oplever patienterne visitationen hhv. konsultations- og besøgskontakter? C. Visiterer sygeplejersker og læger forskelligt? Undersøgelse af: Om der er forskelle i tærskel for at visitere til konsultation/besøg? Om der er forskelle mht. sikkerhed og relevans af visitationen? Om der er forskelle mht. effektivitet? Data fra Kontaktmønsterundersøgelsen af lægevagten LV-KOS 2010 vil blive inddraget. Projektet forventes startet i januar 2012 og afsluttet i december Økonomi Der søges i alt om kr. til projektet. Forskningsenheden for Almen Praksis bidrager derudover med en medfinansiering på kr. Budget fordelt på år: 2012: kr. 2013: kr. 2014: kr. Et detaljeret budget er vedlagt som bilag. Perspektivering Et tværnationalt studie med inddragelse af erfaringer fra andre lande har fordelen af at kunne se out-of-the box og dermed se emnet i et bredere perspektiv. Sammenligningen af visitationen i de to lande med fokus på patientsikkerhed/tryghed og effektivitet vil på et forskningsbaseret grundlag kunne bidrage med viden, som kan være med til at understøtte sundhedspolitiske beslutninger i området. Faglig indstilling fra Det Regionale Kvalitetsteam Projektet ønsker at sammenligne lægevagtsorganisationer i Danmark og Holland, mhp. fordele og ulemper ved de to visitationsmodeller. Det skal belyses ved at undersøge: Organisation og forbrug af ydelser, kontaktårsag og diagnoser

19 16 Patienters lægesøgningsadfærd i vagttid, tærskel for at søge hjælp, patientens oplevelse af visitation og konsultation. Visiterer sygeplejersker og læger forskelligt? Forskelle i tærskel for at visiterer til konsultation og besøg? Forskelle mht. effektivitet? Projektet skønnes relevant for almen praksis. Beslutning Der var enighed om, at det er et spændende projekt. De nationale perspektiver gør dog, at Kvalitets- og Efteruddannelseudvalget vurderer, at der bør søges nationale midler. Yderligere udgør det ansøgte beløb en meget stor andel af Kvalitets- og Efteruddannelseudvalgets budget. Kvalitets- og Efteruddannelseudvalget er indstillet på at finansiere op til et tredjedel af projektet, hvis det øvrige finansieres med andre midler. Bilag Projekt om lægevagt - dansk beskrivelse Sammenligning af dansk-hollandsk lægevagt - engelsk Revideret budget Revideret ansøgningsskema

20 Ophør af projekt Rygestop Administrationen indstiller, at at projektet lukkes ned lægerne aflønnes for de patienter der er registreret i databasen, både afsluttede og uafsluttede Sagsfremstilling Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget godkendte 23.marts 2010 at bevilge kr. til finansiering af honorering af sygeplejersker i et projekt der skulle monitorere effekten af rygeafvænning. Projektets formål var, at måle effekten af rygeafvænning i almen praksis ved at anvende rygestoprådgivning efter Kræftens Bekæmpelses koncept. Baggrunden for monitoreringen er, at Region Midtjylland siden efteråret 2007 har uddannet ca. 150 rygestoprådgivere i almen praksis, primært sygeplejersker. Målet med monitoreringen er, at bidrage til en kvalitetsudvikling af klinisk praksis i forhold til rygeafvænning. Projektet gik i gang i juni måned praksis med i alt 29 rygestoprådgivere ønskede at deltage og tilmeldte sig Rygestopbasen med samarbejdsaftale. Opfølgning på rygestopforløbene foretages efter 6 måneder af STOP-linjen og honoreres af midler fra KEU. For indtastningen i Rygestopbasen aflønnes praksis med 125 kr. pr. afsluttet forløb, ligeledes via bevilling fra KEU. Status på projekt pr. 19.august 2011 Èn praksis har meldt sig ud af projektet, så der er 19 tilmeldte. De fleste fik først startet monitoreringen efter sommerferien 2010, antallet af indberettede forløb har været meget svingende. Der er indberettet 152 afsluttede forløb i Rygestopbasen og 54 uafsluttede forløb, hvilket er færre end forventet. Der var som udgangspunkt kalkuleret med et større antal praksis og et forventet antal forløb på på 2 år. Ud af de 19 praksis har kun 8 registreret 0-5 deltagere. 2 praksis har tilsammen 60 færdigregistrerede og 12 uafsluttede. Projektets fremtid Med den nye overenskomst er ydelsen 0106 bortfaldet pr. 1. april Det betyder, at monitoreringen står overfor en stor udfordring da tilskyndelsen til fortsat deltagelse er mindsket pga. den dårligere honorering. Det ses bl.a. i den nyeste opgørelse der viser, at ud af 19 tilmeldte praksis har 14 ikke indberettet nye rygestopforløb i Rygestopbasen siden 12. april.

21 18 Det anbefales derfor, at projektet lukkes med rimelig varsel til de deltagende læger. Samt at de aflønnes for de patienter der er registreret i basen, både afsluttede og uafsluttede f.eks. pr. 1. oktober Og at opfølgningen kører videre indtil opfølgningen er fuldført efter 6 måneder. Rygestopbasen udarbejder en rapport om det samlede resultat, som vil blive præsenteret på næste møde i KEU. Enhederne opsiges samlet, den enkelte praksis kan genoptage registreringen med samme enhedsnummer, hvis de ønsker det dog uden honorering. Økonomi Der er pr. 15. august 2011 udbetalt kr. af bevillingen på kr., som er beregnet for et forventet antal forløb på ca Med færre deltagende forløb og en afslutning af projektet før forventet, forventes den samlede udgift til projektet at blive ca kr. af den samlede bevilling. Den resterende del af bevillingen på ca kr. indstilles tilbageført til KEU-puljen efter 1. oktober Beslutning Vedtaget som indstillet.

22 Spørgeskemaundersøgelse om praktiserende lægers brug af praksis.dk Resumé Redaktionsgruppen for praksis.dk gennemførte i foråret 2011 en spørgeskemaundersøgelse om de praktiserende lægers brug af paksis.dk. CFK har udarbejdet en rapport, som beskriver resultaterne af undersøgelsen. Hovedkonklusionen er, at af de læger, der afgav svar, anvender langt hovedparten praksis.dk enten dagligt eller ofte den information, der kommer ud. Administrationen indstiller, at KEU tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling I Region Midtjylland er praksis.dk det medium, som anvendes til at give de praktiserende læger den information, der er nødvendig i forhold til bl.a. nye tiltag og ændringer inden for sundhedsvæsenet. Redaktionsgruppen for praksis.dk, som består af repræsentanter fra konsulentorganisationen og repræsentanter fra Nære Sundhedstilbud, har iværksat en undersøgelse af praktiserende lægers anvendelse af praksis.dk. I foråret gennemførte CFK en spørgeskemaundersøgelse, hvor der blev spurgt til brugen af praksis.dk., vigtigheden og relevansen af informationen samt anvendelsen i den kliniske hverdag. Knap halvdelen af regionen praktiserende læger har svaret. Konklusionerne i undersøgelsen er: at langt hovedparten af lægerne ofte læser udsendte nyhedsmails at informationen, der udsendes er vigtig at praksis.dk anvendes i den kliniske hverdag at mange læger dagligt eller et par gange om ugen går ind på praksis.dk. Lægerne peger på, at det kan være svært at finde den information, de har brug for, hvorfor der kan være behov for et initiativ i forhold til at oplyse om søgefunktionaliteten. Dette har bl.a. fundet sted på Store Praksisdag i maj, hvor regionspraksiskoordinator Jens Rubak havde en velbesøgt session om praksis.dk. Endvidere anføres, at informationsmængden og hyppigheden af mailudsendelser er meget stor. Bemærkningerne fra undersøgelsen vil blive taget op i redaktionsgruppen med henblik på løbende forbedringer. Det kan oplyses, at praksis.dk primo 2012 vil går over på en ny platform, som er udviklet af sundhed.dk, hvor der forventes væsentlige forbedringer i funktionaliteten. I den forbindelse vil redaktionsgruppen overveje at afholde orienteringsmøder om den korrekte brug af praksis.dk (evt. i sammenhæng med anden mødevirksomhed).

23 20 Beslutning Vedtaget som indstillet. Undersøgelsens resulateter blev drøftet. Der var enighed om, at der på sigt kan ønskes bedre resultater, men at praksis fortsat er ved at vænne sig til at bruge praksis.dk. Der vil blive lavet kurser om brugen af sundhed.dk. Bilag Rapport med resultater fra spørgeskemaundersøgelsen vedr. Praksis.dk