Pressenævnets kendelse i sag

Transkript

1 KEN nr af 20/02/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 19. maj 2019 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Senere ændringer til afgørelsen Ingen Pressenævnets kendelse i sag Resumé En forening klagede over en artikel i Jyllands-Posten og en identisk artikel på Pressenævnets begrundelse og afgørelse: På baggrund af oplysningerne i rapporten En børnepsykiatrisk børnepsykologisk undersøgelse af 6 asylbørn lægger Pressenævnet til grund, at de seks asylbørn i undersøgelsen er udvalgt, da deres forældre var bekymrede for børnenes psykiske problemer. Nævnet finder det uheldigt, at udsagnene Undersøgelsen, der var bestilt af [K] og Hele undersøgelsen er bestilt arbejde fra [K] giver indtryk af, at det er klager, der stod bag rapporten. Da [K] udvalgte de seks asylbørn og dermed i vid udstrækning var med til at udvælge grundlaget for undersøgelsen - finder nævnet imidlertid, at forholdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik. På baggrund af [K]s oplysninger lægger nævnet til grund, at klagers politiske mål er at forbedre asylbørnenes forhold. Pressenævnet finder, at det klart fremgår af overskriften og artiklen, at det er Dansk Røde Kors vurdering, at rapporten skulle være anvendt til at fremme politiske mål. Nævnet bemærker, at de 18 psykologer og psykiatere, der har udarbejdet rapporten, ved [B] har haft mulighed for at svare på kritikken i artiklen. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten og heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. [K] har ved [A] klaget til Pressenævnet over artiklen Psykologer: Asylbørn misbrugt politisk på den 9. november 2007 og i papirudgaven den 10. november 2007, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1. Sagsfremstilling bragte den 9. november 2007 en artikel under overskriften Psykologer: Asylbørn misbrugt politisk og underoverskriften En undersøgelse af behandlingen af asylbørn var ensidig og unuanceret og blev brugt til at fremme bestemte politiske synspunkter. Sådan lyder den barske kritik fra psykologer og andre hos Dansk Røde Kors.. Af artiklen fremgik følgende: Undersøgelsen, der var bestilt af [K], handlede om seks asylbørn og gav anledning til massiv kritik af behandlingen af asylbørn. Senere skrev formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, en harmdirrende leder på baggrund af undersøgelsen i psykologernes fagblad, hvor han gik så langt som til at trække paralleller til Nazi-Tyskland og behandlingen af jøderne. 1

2 Ifølge psykologerne i Dansk Røde Kors lever undersøgelsen ikke op til de almindelige etiske regler for den slags undersøgelser og er alene bygget over forældrenes udsagn. Personalet hos Dansk Røde Kors har på intet tidspunkt været inddraget. Vi er alle enige om, at børnene har det skidt, og at familierne står i en uholdbar situation. Men normalt indhenter man undersøgelser fra alle parter for at bringe et nuanceret billede af barnets situation. Gør man ikke det, er der fare for at få skabt et ensidigt billede af barnet, og det er et problem. Især når undersøgelsens resultater efterfølgende bliver brugt politisk, siger Lars Diemer, tillidsmand for psykologerne i Dansk Røde Kors Asylafdeling. Forført af politisk mål Pia Scheuer, pædagogisk konsulent i Dansk Røde Kors, er enig. Jeg tror, at nogle er blevet forført af et politisk mål i stedet for at forholde sig til det faglige og etiske. Den kraftige kritik bakkes op af Jørgen Chemnitz, leder af asylafdelingen hos Dansk Røde Kors. Vi kan ikke genkende det billede, der bliver givet af asylbørnene. Det er efter min mening et misvisende billede af situationen. Derfor kan jeg godt forstå vores pædagogiske personale, vores sygeplejersker, læger og psykologer, der føler sig krænket over undersøgelsen, dens påstande og insinuationer, siger Jørgen Chemnitz. Psykolog afviser Psykolog [B], der var med til at lave undersøgelsen, afviser kritikken. Vi føler, at vi har tegnet et retvisende billede af forholdene, siger hun. Svage asylbørn brugt politisk. Fordrejning: En rapport om seks børn på danske asylcentre har bragt Dansk Psykolog Forening og medarbejdere hos Dansk Røde Kors på kollisionskurs. Mange har det svært Der er enighed om, at mange børn i de danske asylcentre har det svært og lider under den lange ventetid. Men at fremstille situationen som om, at børnene stort set ingen hjælp får, sådan som det skete i en artikel i Politiken i september måned er en fordrejning af virkeligheden, mener man hos Dansk Røde Kors. Tilsvarende giver det ifølge den danske hjælpeorganisation et helt forkert billede, når formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, i en leder i foreningens blad, Psykolog Nyt, efterfølgende under overskriften Man gjorde et barn fortræd trækker paralleller til Nazi-Tyskland, Goebbels og Krystalnatten i sin beskrivelse af situationen for asylbørnene i de danske asylcentre. Roal Ulrichsen slutter sin leder af med et kraftigt angreb på behandlingen af børnene. En stor tak til de psykologer, der sammen med psykiatere har gennemført en undersøgelse af, hvordan det virkelig står til for børnene i de danske asylcentre. Vi gør stadig børn fortræd i en grad, der burde føre til alvorlige sanktioner. Vrede hos kolleger Både artiklen i Politiken og den efterfølgende kommentar fra psykologernes formand har skabt vrede hos psykologer og andre medarbejdere hos Dansk Røde Kors. Man hævder, at der ikke er sket noget med asylbørnene. Men det er simpelthen imod bedrevidende. Der bliver gjort en stor indsats. Hos Dansk Røde Kors støtter vi dem i deres hjem, de får hjælp af familiebehandlere og går til behandling hos psykologer. Hele undersøgelsen er bestilt arbejde fra [K], mener Pia Scheuer, der er psykologisk konsulent for Dansk Røde Kors. Hun bakkes op af Lars Diemer, der er tillidsmand for psykologerne i Dansk Røde Kors Asylafdeling: 2

3 Familierne står i en uholdbar situation, som betyder, at børnene reagerer med forskellige psykiske symptomer. Men der bliver samtidig gjort rigtigt meget for at afbøde konsekvenserne. Han kritiserer undersøgelsen for at være ensidig og unuanceret. Psykolog [B], der var med til at udarbejde undersøgelsen, afviser kritikken. Af hensyn til tavshedspligten var det ikke muligt at inddrage oplysninger fra de pædagoger, sygeplejersker og psykologer i Dansk Røde Kors. Ikke partipolitisk Vores ærinde var at gøre opmærksom på en gruppe børn, som har det skidt. Vi lavede undersøgelsen, som på ingen måde er repræsentativ og blev rystede over forholdene. Man kan godt kalde det et politisk arbejde, men vi har på intet tidspunkt været partipolitiske, siger [B]. Roal Ulrichsen står ved sin leder selv om han erkender, at der godt kunne være sat mere fokus på alt det, der faktisk bliver gjort. Vi er enige i, at det er væsentligt at fokusere på det store arbejde som både læger og psykologer udfører i centrene, og kunne godt have highlighted den indsats mere. Men vi har i årevis set gennem fingre med, hvor forfærdeligt mange asylsøger-familier har haft det. Det har stået på i årevis uden at samfundet har reageret. Det kan godt være, at det er voldsomt at sammenligne med Nazi-Tyskland, men vi har været vidner til en udvikling og burde have sagt fra. Det er det, der er min pointe, lyder det fra Roal Ulrichsen. Samme dag bragte under overskriften Valg 2007: Svage asylbørn brugt politisk og underoverskriften En rapport om seks børn på danske asylcentre har bragt Dansk Psykolog Forening og medarbejdere hos Dansk Røde Kors på kollisionskurs følgende artikel: Der er enighed om, at mange børn i de danske asylcentre har det svært og lider under den lange ventetid. Men at fremstille situationen som om, at børnene stort set ingen hjælp får, sådan som det skete i en artikel i Politiken i september måned er en fordrejning af virkeligheden, mener man hos Dansk Røde Kors. Tilsvarende giver det ifølge den danske hjælpeorganisation et helt forkert billede, når formanden for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen, i en leder i foreningens blad, Psykolog Nyt, efterfølgende under overskriften Man gjorde et barn fortræd trækker paralleller til Nazityskland, Goebbels og Krystalnatten i sin beskrivelse af situationen for asylbørnene i de danske asylcentre. Roal Ulrichsen slutter sin leder af med et kraftigt angreb på behandlingen af børnene. En stor tak til de psykologer, der sammen med psykiatere har gennemført en undersøgelse af, hvordan det virkelig står til for børnene i de danske asylcentre. Vi gør stadig børn fortræd i en grad, der burde føre til alvorlige sanktioner. Vrede hos kolleger Både artiklen i Politiken og den efterfølgende kommentar fra psykologernes formand har skabt vrede hos psykologer og andre medarbejdere hos Dansk Røde Kors. Man hævder, at der ikke er sket noget med asylbørnene. Men det er simpelthen imod bedrevidende. Der bliver gjort en stor indsats. Hos Dansk Røde Kors støtter vi dem i deres hjem, de får hjælp af familiebehandlere og går til behandling hos psykologer. Hele undersøgelsen er bestilt arbejde fra [K], mener Pia Scheuer, der er psykologisk konsulent for Dansk Røde Kors. Hun bakkes op af Lars Diemer, der er tillidsmand for psykologerne i Dansk Røde Kors Asylafdeling: Familierne står i en uholdbar situation, som betyder, at børnene reagerer med forskellige psykiske symptomer. Men der bliver samtidig gjort rigtigt meget for at afbøde konsekvenserne. Han kritiserer undersøgelsen for at være ensidig og unuanceret. 3

4 Psykolog [B], der var med til at udarbejde undersøgelsen, afviser kritikken. Af hensyn til tavshedspligten var det ikke muligt at inddrage oplysninger fra de pædagoger, sygeplejersker og psykologer i dansk Røde Kors. Ikke partipolitisk Vores ærinde var at gøre opmærksom på en gruppe børn, som har det skidt. Vi lavede undersøgelsen, som på ingen måde er repræsentativ og blev rystede over forholdene. Man kan godt kalde det et politisk arbejde, men vi har på intet tidspunkt været partipolitiske, siger [B]. Roal Ulrichsen står ved sin leder selv om han erkender, at der godt kunne være sat mere fokus på alt det, der faktisk bliver gjort. Vi er enige i, at det er væsentligt at fokusere på det store arbejde som både læger og psykologer udfører i centrene, og kunne godt have highlighted den indsats mere. Men vi har i årevis set gennem fingre med, hvor forfærdeligt mange asylsøger-familier har haft det. Det har stået på i årevis uden at samfundet har reageret. Det kan godt være, at det er voldsomt at sammenligne med Nazityskland, men vi har været vidner til en udvikling og burde have sagt fra. Det er det, der er min pointe, lyder det fra Roal Ulrichsen. Papirudgaven Jyllands-Posten bragte den 10. november 2007 to identiske artikler. Rapporten En børnepsykiatrisk børnepsykologisk undersøgelse af 6 asylbørn er udarbejdet af Gruppen af speciallæger og psykologer, bestående af 18 psykologer og psykiatere. Af rapporten af oktober 2007 fremgik bl.a. følgende: Kontakten til børn og familier blev etableret via [K], som efter henvendelse fra os [de 18 psykiatere og psykologer bag rapporten] etablerede kontakt med 6 børn, som gik i asylcentrenes skoler, og hvor forældrene var bekymrede for deres børns psykiske problemer og ønskede en undersøgelse af børnene med henblik på at bedre deres muligheder for en god skolegang. Børnene er således ikke udvalgt mhp. at skulle være repræsentative for børnene i asylcentrene, men efter behovet/ønsket hos forældrene om en vurdering af børnene. Den nu foretagne børnepsykiatriske/psykologiske undersøgelse Siden februar 2007 er hvert barn undersøgt af både børnepsykiater og børnepsykolog. Undersøgelserne omfatter: - Samtaler med forældre om barnets historie og aktuelle psykiske problemer, samt forældrenes opfattelse af barnets behov for støtte - Indhentning af evt. børnesagkyndige udtalelser mv. om barnet Samtaler, observation og relevante psykologiske test af barnet - Gennemgang af endelig udtalelse med forældre/barn og aftale om formidling af undersøgelsens resultater og støtte/behandlingsforslag - Fremsendelse af udtalelse til relevante instanser efter aftale med forældrene - Opfølgning af forløbet (endnu ikke afsluttet) I to tilfælde er der endvidere foretaget en psykiatrisk undersøgelse af moderen. 2. Parternes synspunkter 2.1. [K]s synspunkter [A] har anført, at støttekredsen har formidlet kontakten mellem de undersøgte asylbørns forældre og psykiaterne og psykologerne, men klager har ikke været involveret i selve undersøgelsen. Alligevel beskyldes [K] i artiklen Psykologer: Asylbørn misbrugt politisk for at have misbrugt asylbørn i politisk øjemed ved at have forført psykiatere og psykologer uden for Røde Kors-systemet til at producere en 4

5 falsk undersøgelse af seks asylbørn. Læseren får det indtryk, at det er [K], der skulle have misbrugt de seks asylbørn til udefinerede poliske formål. Støttekredsens kendte politiske formål er at forbedre flygtninges muligheder for at opnå asyl i Danmark, herunder asylbørnenes forhold. Dette kan ikke defineres som politisk misbrug. Der er foretaget en grundig undersøgelse af de seks asylbørn både enkeltvis og i samspil med deres søskende og forældre, hvorfor udsagnet om, at undersøgelsen alene er bygget på forældrenes udsagn ikke er korrekt. Ud fra udsagnet Personalet i Dansk Røde Kors har på intet tidspunkt været inddraget må læseren konkludere, at asylbørnene følges af psykologer i Dansk Røde Kors. Rapporten påviser imidlertid netop, at børn med behov for psykologhjælp ikke stifter bekendtskab med psykologer i Dansk Røde Kors. Jyllands-Posten viderebringer Dansk Røde Kors beskyldninger uden at bede Dansk Røde Kors dokumentere deres påstande eller give [K] mulighed for at imødegå beskyldningerne. [B] er ikke [K]s repræsentant. Selvom Politiken skulle have anført, at [B] var repræsentant for [K] berettiger det ikke Jyllands- Posten til at begå samme fejl. På baggrund af udsagnet Undersøgelsen var bestilt af [K] burde avisen have været vidende om, at [B] ikke repræsenterede [K], men angiveligt udtalte sig på vegne af de 18 psykiatere og psykologer. [K] har herudover anført, at artiklen har været særlig skadelig i en periode med Folketingsvalg, da asylbørnenes forhold var et af valgkampens væsentligste emner og Jyllands-Postens synspunkter og Jyllands-Posten har anført, at Politiken den 19. september 2007 bragte en omtale af en undersøgelse, der var foranstaltet af [K]. Undersøgelsen indeholdt en alvorlig kritik af forholdene for nogle asylbørn. Siden blev undersøgelsen omtalt i en ledende artikel i fagbladet Psykolog Nyt, hvilket førte til en alvorlig reaktion fra medarbejdere hos Dansk Røde Kors, som både kritiserede [K], de psykologer og andre, der havde lavet undersøgelsen samt tidsskriftet Psykolog Nyt. Det var denne faglige strid, der gav anledning til de to artikler i avisen. Avisen har videre anført, at forsideartiklen Psykologer: Asylbørn misbrugt politisk skal ses i sammenhæng med artiklen inde i avisen Svage asylbørn brugt politisk. Avisen kontaktede [B], der havde udtalt sig i Politiken den 19. september 2007, dels som en af personerne bag undersøgelsen, dels som repræsentant for [K]. Da [K] således er kommet til orde i avisen, og bladet i øvrigt har bragt en afbalanceret fremstilling af striden, har avisen afvist at have tilsidesat god presseskik. 3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. På baggrund af oplysningerne i rapporten En børnepsykiatrisk børnepsykologisk undersøgelse af 6 asylbørn lægger Pressenævnet til grund, at de seks asylbørn i undersøgelsen er udvalgt, da deres forældre var bekymrede for børnenes psykiske problemer. Nævnet finder det uheldigt, at udsagnene Undersøgelsen, der var bestilt af [K] og Hele undersøgelsen er bestilt arbejde fra [K] giver indtryk af, at det er klager, der stod bag rapporten. Da [K] udvalgte de seks asylbørn og dermed i vid udstrækning var med til at udvælge grundlaget for undersøgelsen - finder nævnet imidlertid, at forholdet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik. På baggrund af [K]s oplysninger lægger nævnet til grund, at klagers politiske mål er at forbedre asylbørnenes forhold. Pressenævnet finder, at det klart fremgår af overskriften og artiklen, at det er Dansk Røde Kors vurdering, at rapporten skulle være anvendt til at fremme politiske mål. Nævnet bemærker, at de 18 psykologer og psykiatere, der har udarbejdet rapporten, ved [B] har haft mulighed for at svare på kritikken i artiklen. Pressenævnet finder, at Jyllands-Posten og heller ikke i øvrigt har tilsidesat god presseskik. 5

6 Afgjort den 20. februar