Grønt regnskab 2011 FAKTA. Redaktionsgruppe: Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir.

Transkript

1 Grønt regnskab 2011

2 Grønt regnskab 2011 FAKTA Grønt regnskab er trykt på svane- og FSC-mærket genbrugspapir. Redaktionsgruppe: Miljøkoordinator, Line Thastum Civilingeniør, Monica Klitgaard Hansen Controller, Steen Brokær Biolog, Jesper Thomsen 2

3 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...4 HERNING KOMMUNE SOM VIRKSOMHED...8 Skoler, institutioner og administration... 8 Energiforbrug... 8 Økologiske fødevarer...15 Miljøledelse, Grønt flag, Andre grønne tiltag...18 Kommunalt ejet natur...20 Heder, enge og moser...21 Skove...23 Bynære grønne områder...24 Friluftsliv...26 Andre arealer, dyrkning og drift...28 Borgerrettede aktiviteter og samarbejde...30 Indkøb...35 Partnerskab for grønne indkøb...36 Kommunal kørsel...38 DRIFT...39 HERNING KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE...43 Naturen i Herning Kommune...43 Beskyttet natur...43 Skov...45 Vandløb...47 Ansvarsarter Invasive planter og dyr...53 Energi, el og varme...54 Klima...57 Vandindvinding og grundvandsbeskyttelse...60 Transport...64 Planlægning og byggeri...67 Affald, genbrug og forurenet jord...70 Husholdningssaffald...70 Affaldsindsamling i landsbyerne...72 Genbrugspladserne...73 Forurenet jord...74 Luftforurening

4 Sammenfatning og konklusion Indledning Grønt Regnskab er et uundværligt redskab til at vurdere miljøets tilstand og kommunens grønne indsats. Kommunens forvaltninger og afdelinger kan bruge regnskabet til at udvikle og fastholde indsatsen for at handle grønt og bæredygtigt, og for at nå kommunens grønne mål og forpligtelser. Grønt Regnskab er opdelt i to overordnede temaer: Kommunen som virksomhed og kommunen som geografisk område. Regnskabet er derfor både en oversigt over den kommunale indsats og borgernes og virksomhedernes ageren. En grøn udvikling skabes nemlig på baggrund af en lokal indsats fra mange parter, både individuelt og i partnerskaber mellem erhvervsliv, borgere og kommune. Kommunen kan skabe incitament og grundlag for denne indsats, og det er bl.a. det, vi gerne vil have det grønne regnskab til at afspejle. Et almindeligt talregnskab kan dog ikke vise hele billedet af den grønne udvikling i kommunen, da ikke alt kan opgøres i tal, og nogle opgørelser er alt for omfattende at foretage. Derfor indeholder det grønne regnskab også opgørelser over indsatser samt gode historier. Vi arbejder hele tiden med at forbedre data og indikatorer. I 2011 er der to nye områder med i grønt regnskab, som ikke har været registreret før, nemlig vandindvinding og spildevand, samt transport (som tidligere kun var nævnt under afsnittet om klima). Endvidere har vi i år forbedrede data fra planområdet, indkøb og luftforurening. Sammenfatning og konklusion Grønt Regnskab 2011 Nedenfor følger en overordnet sammenfatning og konklusioner fra Grønt Regnskab Hvor går det fremad? Positiv udvikling for otte Green Cities mål I forhold til de 16 miljømål i Green Cities aftalen, som Herning Kommune er tilsluttet, viser det grønne regnskab en positiv udvikling hen imod målopfyldelse for målene indenfor: Borger- og virksomhedsinddragelse, affaldshåndtering, vandforbrug, grønne indkøb, natur og biodiversitet samt CO 2 -udledning og begrænsning af skadelige stoffer i luften. Den samlede udledningen af CO 2 er faldet væsentligt Der er sket et samlet fald på 12 % siden 2007, som skyldes: Mere vedvarende energi og energibesparelser samt samfundsmæssig lavkonjunktur. Dog er CO 2 - udledningen siden 2007 steget med 6 % fra transporten og 4 % fra landbruget især pga. øget dyrehold. Væsentlig mere vedvarende energi i elproduktionen CO 2 -udledningen fra elforbrug i Herning Kommune er faldet med 60 % siden Det skyldes, at 84 % af elforsyningen nu kommer fra CO 2 -neutrale kilder som biomasse og vindkraft. Til det grønne regnskab hører bilagsrapporter med uddybende data og opgørelser for forskellige områder. Fx over de enkelte skolers energiforbrug, de enkelte forvaltningers transport, de mere detaljerede klimaopgørelser mv. 4

5 Sammenfatning og konklusion Besparelser på elforbruget slår igennem især hos borgere og landbrug. Også kommunes institutioner har sparet Elforbruget er faldet med 5 % siden Borgerne og landbruget er i 2011 kommet i gang med energibesparelser, men industrien har reduceret mest siden El-forbruget er også faldet i kommunale bygninger særligt i daginstitutionerne. Det skyldes individuelle besparelser samt besparelser på elopvarmning pga. et lunere år. Det har medført en CO 2 -reduktion fra kommunale bygninger på 2,2 % fald pr. år siden 2009, hvor klimakommuneaftalen er indgået, og bringer os lidt tættere på målet, der er 3,5 % pr. år. Væsentlig mere vedvarende energi i elproduktionen I 2011 var CO 2 -udledningen fra elforbrug i Herning Kommune 60 % mindre end i Det markante fald skyldes, at 84 % af elforsyningen, nu kommer fra CO 2 - neutrale kilder, biomasse og vindkraft. Vindmøllerne kommer på landkortet og planlægning fremmer bæredygtig udvikling Der er i 2011 igangsat projektplanlægning af vindmølleprojekter med en samlet kapacitet på næsten 27,5 MV svarende til 46 % af klimaplanens mål om ny vindenergi. Marsterplanen for Sportscenter Herning, der er udarbejdet i 2011, er et godt eksempel på at planlægning kan skabe rammer for bæredygtig udvikling. Færre partikler fra trafikken og cykelindsatsen er skudt i gang Mindre tung trafik og flere, men mere miljøvenlige, biler er årsag til, at partikeludledningen er faldet med 12 % fra tung trafik og 6 % fra personbiler, mens CO 2 - udledningen fra den samlede transport er øget med 1,5 % siden CO 2 -udledningen fra bybuskørslen er faldet med 10 % pga. indsætning af minibusser. Der er desværre samtidig sket et fald i antallet af passagerer i Til gengæld har Herning Kommune igangsat en større cykleindsats gennem projektet: Herning Cykler Borgerindsatsen fastholdes I 2011 er borgerindsatsen uændret, og der har været afholdt Grøn Herning Uge, grøn inspirationsdag mv. Herning kommune har deltaget i CIDEA, et forskningsprojekt under Københavns Universitet om borgernes klimavaner. DRIFT og Genbrug og Affald fortsætter den grønne indsats og naturindsatsen er i stadig udvikling DRIFT arbejder som eneste enhed i kommunen under miljøledelse, hvilket løbende forbedrer indsatsen. Genbrug og affald har bl.a. haft forsøgsordning med papindsamling, og på naturområdet har man især været god til at inddrage borgerne bl.a. i samarbejdet med psykisk udviklingshæmmede i Præstbjerg Naturcenter. Grønne indkøb Herning Kommune er med i partnerskab for grønne indkøb. I 2011 lever indkøbene fra de centralt indgåede indkøbsaftaler op til ca. 2/3 af partnerskabsmålene. Foto: Vindmøllesekretariatet 5

6 Sammenfatning og konklusion Hvor kan det blive endnu bedre? CO 2 -udledningen fra kommunale aktiviteter er faldet i 2011, men er stadig for høj hvis vi skal nå målene I 2011 viser tendensen et svagt fald i CO 2 -udledningen, men ikke nok til at nå målene. Samlet set udledes der for meget CO 2 fra kommunale bygninger, transport og vejbelysning, i forhold til den indgåede klimakommuneaftale og vores Green Cities mål om CO 2 -reduktion. Færre ressourcer til naturformidlingen og færre grønne flag i institutioner og skoler Naturformidlingen blev reduceret med ½ årsværk i 2011, hvilket har betydet 2/3 færre naturarrangementer og offentlige ture samt mindre hjælp til grønt spireflag til daginstitutionerne. Antallet af daginstitutioner med grønt spireflag er faldet fra tretten til otte,og antallet af grønne flag på skolerne er reduceret fra tre til et. Besparelser og arbejdspres samt nedprioritering er formodentlig årsagen. Tilbagegang for økologiske fødevarer i kommunens institutioner Besparelser i de kommunale køkkener er slået igennem i 2011, og andelen af økologiske fødevarer er nu faldet til 14 %. Dog er der stadig mange daginstitutioner der har en høj økologiprocent. Green Cities mål hvor udviklingen er stagnerende For målene om udformning af byggeretningslinjer, miljøledelse og støj er udviklingen stagneret eller aldrig kommet i gang. Målet vedrørende støj er dog ikke så relevant i Herning som i bykommuner. Vedr. målet om kemikalier, så sker der en udfasning i DRIFT, men dette er endnu ikke implementeret i forhold til indkøb eller udfasning i bl.a. skoler og daginstitutioner. Områder hvor data kan forbedres Data er blevet forbedret i 2011 på områderne vedrørende planlægning og indkøb, hvor der arbejdes med bæredygtige mål, men der mangler stadig nogle konkrete opgørelser. I forhold til målet om dyrkning af kommunal landbrugsjord og anvendelse af pesticider, mangler vi opgørelser for de udforpagtede jorder og for de kommunalt ejede områder, der plejes af andre aktører end DRIFT. Det betyder, at vi ikke ved, hvor vi står i forhold til anvendelse af pesticider, og i hvor stort omfang vores landbrugsjord drives økologisk. Der mangler også status i forhold til bæredygtighed i alle politikker. 6

7 Sammenfatning og konklusion Lever kommunen op til sine forpligtelser og aftaler? Herning Kommunes grønne regnskab omfatter kommunens grønne mål og forpligtelser. Både de mål kommunen selv har sat sig, samt de mål vi har tilsluttet os via grønne aftaler. Også opfyldelse af miljølovgivningen er en del af kommunens grønne forpligtelser. Af de vigtigste aftaler og forpligtelser kan nævnes: Lovpligtige områder: Agenda 21 Miljølovgivning Indgåede aftaler: Green Cities miljøsamarbejdsaftalen Klimakommuneaftalen under Danmarks Naturfredningsforening Kurveknækkeraftalen med El-sparefonden Partnerskab for grønne indkøb Herning Kommunes egne miljø-, natur- og klimamål: Klimaplan for Herning Kommune Naturpolitik for Herning Kommune Andre grønne mål inden for forskellige fagområder - fremgår under de enkelte afsnit i Grønt Regnskab Overordnet konklusion For kommunen som geografisk område er der sket væsentlige forbedringer i forhold til klimabelastningen. Det skyldes bl.a. mere vedvarede energi især i elforsyningen. Samfundskonjunkturerne sammen med lovgivning og incitamenter, information og kampagner, samt borgere og virksomheders energibesparelser, er også vigtige årsager. For kommunen som virksomhed er der overordnet set i 2011 igangsat indsatser for en bæredygtig udvikling og for at nå de grønne mål på flere områder end i Indlevering af data og engagement i det grønne regnskab er også blevet forbedret, hvilket tyder på et større ejerskab og mere interesse i at bruge Grønt Regnskab i de enkelte afdelinger. Det går den rigtige vej, men indsatsen har ikke været stor nok til at opfylde alle forpligtelser, særligt ikke på området vedr. udledning af CO 2 fra kommunen som virksomhed. Der er således fortsat behov for at allokere ressourcer til og udbrede ejerskabet til vore grønne forpligtelser. I hvor høj grad efterlever Herning Kommune aftaler og politikker? Aftale, forpligtelse eller egen politik Agenda 21 forpligtelser Green Cities aftalen Efterleves aftalen Ja, i middel grad Ja, i middel grad Klimakommuneaftalen Nej, men forbedret i forhold til 2010 Kurveknækkeaftalen Partnerskab for grønne indkøb Klimaplanen Naturpolitikken Nej Ja, i middel grad Ja, i middel grad Ja, i høj grad 7

8 Herning Kommune som virksomhed Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Herning Kommune administrerer en samlet bygningsmasse på ca m² inkl. de selvejende institutioner såsom haller og lignende. Det drejer sig om institutioner, skoler, plejehjem, administrationsbygninger, bygninger til kulturelt formål m.v. I grønt regnskab for 2011 er medtaget m², hvoraf 499,361 m² er opvarmet. Det resterende areal udgøres af udlejningsarealer og plejeboliger, hvor beboerne selv betaler størstedelen af driftsudgifterne. Denne del er ikke medtaget i grønt regnskab. Energiforbruget i de kommunale bygninger udgør den største del af CO 2 -udledningen fra kommunen som virksomhed, nemlig 64 %. Derfor er indsatsen på dette område central for at nå vores mål om CO 2 -reduktion. Ligesom det også har stor betydning, at kommunen fejer for egen dør og går foran med energibesparelser. I nærværende afsnit medtages, ud over de samlede opgørelser, data for daginstitutioner, administrationsbygninger og skoler. De resterende opgørelser kan læses i bilagsrapporten. FAKTA Mål: Mål fra Green Cities aftalen: CO 2 -udledningen skal nedbringes med 25 % inden 2015 i forhold til Mål fra Klimakommuneaftalen: Herning kommune som virksomhed skal reducere sin CO 2 -udledning med 3,5 % om året frem til Mål fra kurveknækkeaftalen er at: Reducere elforbruget 5 % inden udgangen af 2012 i forhold til forbruget i Gennemføre adfærdskampagner på rådhuset og andre institutioner herunder undervisning af pedeller Indføre alle energibesparende foranstaltninger som påpeges ved energimærkning af ejendomme og som har tilbagebetalingstid på 5 år eller derunder Målsætning for Kommunale Ejendomme er: At få konverteret al el-opvarmning til anden opvarmningsform. Få reduceret forbruget eller helt udfaset brugen af fossile brændstoffer (naturgas og olie) Etableret noget alternativ energiforsyning til de kommunale bygninger i form af solceller, husstandsmøller eller solvarmeanlæg hvor det er fornuftigt. Energitrimmet ejendomme med højt varmeforbrug og dårlig afkøling. At få alle daginstitutioner, skoler og administrationsbygninger på automatisk energiopsamling [ 1 Kurveknækkeraftalen er en aftale indgået mellem en kommune og El-sparefonden. I aftalen binder kommunen sig for en række energibesparelser og modtager til gengæld hjælp fra El-sparefonden 8

9 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Opgørelser, konklusion, beskrivelse af udviklingen Vi har igen i år medtaget et større areal end de forrige år, og har indregnet forbruget for alle årene for de nye arealer. Læs mere om forudsætningerne for beregningerne i bilagsrapporten. Samlet forbrug af el vand, varme og CO 2 I 2011 forbrugte bygningsmassen på m², hvoraf de m² er opvarmet, følgende: KWh el m³ vand kwh varme eller kwh varme graddagekorrigeret* CO 2 udledningen var på tons Elforbrug - I alt Vandforbrug - I alt MWh m Varmeforbrug - I alt CO2-udledning - I alt MWh tons [*Varme er graddagekorrigeret i forhold til graddagetal fra DMI målt i Herning. Dvs. at man regner på et gennemsnitstal og derfor udligner, så man kan sammenligne data fra år til år] 9

10 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Konklusion beskrivelse af udviklingen El Det samlede elforbrug faldt 4,7 % i forhold til 2010 og 0,7 % i forhold til Det er fint, at der er sket et fald siden 2010, men det er dog et stykke fra målsætningen om et fald i det samlede elforbrug på 5 % med udgangen af Sammenligner man imidlertid forbruget af el pr. m2 er det faldet med 5,2 % i forhold til 2010 og 4,2 % i forhold til Alt i alt er der opnået et fald, så forbruget ikke stiger mere, selv om der er kommet mere areal til. Det ser ud til, at ca. halvdelen af faldet i forbruget skyldes individuelle energibesparelser på eget initiativ, især i daginstitutionerne. Idet der ikke har været iværksat centrale tiltag, bortset fra energimærkningen af kommunale bygninger, som godt kan have haft en motiverende effekt. Den anden halvdel af det faldende elforbrug skyldes en varmere vinter i 2011 og dermed lavere forbrug de steder, hvor der opvarmes med el. Vand Vandforbruget er faldet med 5,7 % i forhold til 2010 og 8 % i forhold til Her har der været en god udvikling de sidste par år. Udviklingen viser, at kommunens institutioner har været bevidste om at spare på vandet. Varme Det samlede varmeforbrug er faldet med 15,8 % i forhold til 2010, fordi 2011 var et varmere år end Det samlede graddage korrigerede varmeforbrug er dog steget med 6,9 % i forhold til 2010, hvilket betyder, at selv om 2011 var et gennemsnitligt varmere år end 2010, brugte vi forholdsvis mere energi til opvarmning i 2011 end i CO 2 CO 2 udledningen for 1 kwh el var lavere i 2011 (405 g/ kwh) end i 2010 (477), bl.a. fordi der er kommet mere vedvarende energi på i elnettet. Dette har givet en stor reduktion i CO 2 udledningen. g CO2 / kwh el CO2-udledningsfaktoren fra el i Vestdanmark. Kilde: Energinet.dk Vi har dog i denne rapport sammenlignet 2011 med 2010 med den samme faktor på 2010 niveau på 477 g CO 2 pr kwh. Dette er for at kunne se den CO 2 -reduktion, der er sket pga. energibesparelser fra 2010 til 2011, da det er det, der forventes i forhold til klimakommuneaftalen. Nedenstående graf viser udviklingen i CO 2 over de sidste 5 år og her vises resultatet for 2011 med faktoren for både 477 og 405. CO 2 udledningen fra kommunale ejendomme er blevet reduceret med 1,6 % i forhold til 2007, såfremt man regner med den samme CO 2 udledningsfaktor i 2011 som i Faldet er primært sket fra 2010 til 2011, hvor CO 2 udledning er faldet med 7,9 % CO 2 i alt (E=477) 2011 (E=405) Hvis vi havde regnet med den CO 2 udledning for 1 kwh el, som er oplyst hos Energi net.dk, er det samlede fald i CO 2 på 17,3 % i forhold til 2010 og på 11,7 % i forhold til Det er positivt at se reduktion i energiforbruget for 2011 i forhold til 2010, set i forhold til de økonomiske midler, der er blevet brugt til energibesparelser. Hvor står kommunale ejendomme i forhold til opfyldelse af de grønne forpligtelser: Kurveknækker aftalen: Vi har fået vendt stigningen i elforbrug til et lille fald i forhold til forbruget i 2007, men der er lang vej endnu. Green Cites mål: Hvis vi tager udgangspunkt i, at CO 2 -udledningen for el var 477 g/kwh, har vi kun opnået et fald på 1,6 % i forhold til udledningen i 2007, og kommunen har derfor en stor opgave i at få indhentet det resterende, hvis vi skal nå 25 % reduktion i Klimakommune aftalen: Fra 2009, hvor aftalen blev indgået, til 2011 er der sket et årligt fald i gennemsnit på 2,2 % - hvor det skulle have været 3,5 %. Hertil kommer, at klimakommuneaftalen også dækker kommunal transport - hvor CO 2 -udledningen er steget en smule og vejbelysning - hvor udledningen er faldet. [*Varme er graddagekorrigeret i forhold til graddagetal fra DMI målt i Herning. Dvs. at man regner på et gennemsnitstal og derfor udligner, så man kan sammenligne data fra år til år] 10

11 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Daginstitutioner: I 2011 forbrugte den i regnskabet medregnede bygningsmasse, følgende: EL: KWh mod kwh i 2010 Vand: m³ vand mod m³ Graddage korrigeret Varme: kwh mod CO 2 udledningen var på tons mod tons i 2010 El Faldet i elforbruget fra 2010 til 2011 skyldes primært, at enkelte institutioner er helt eller delvis elopvarmet. Dette forbrug er registreret under el, og er ikke graddagekorrigeret. Da 2010 var kold både i starten af året og igen i slutningen mod den lidt mildere 2011, så er der et sort fald her. For daginstitutioner er der stadig et lidt højere forbrug end i Varme Det faktiske varmeforbrug faldt på grund af, at 2010 var et koldt år. Det samlede graddage korrigerede varmeforbrug er dog steget. Elforbrug - Daginstitutioner Vandforbrug - Daginstitutioner MWh m Varmeforbrug - Daginstitutioner CO2-udledning - Daginstitutioner MWh tons

12 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Administrationsbygninger: I 2011 forbrugte den i regnskabet medregnede bygningsmasse, følgende: EL: KWh el mod i 2010 Vand: 4764 m³ vand mod 4915 i 2010 Det reelle varmeforbrug var i MWh mod MWh i 2010 CO 2 udledningen var på 818 tons mod 852 tons Samlet har der for administrationsbygningerne været et lille fald i både i el-, vand- og varmeforbruget. Elforbrug - Administration Vandforbrug - Administration MWh 1000 m Varmeforbrug - Administration CO2-udledning - Administration MWh tons

13 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Skoler: I 2011 forbrugte den i regnskabet medregnede bygningsmasse, følgende: EL: KWh el mod i 2010 Vand: m³ mod m³ i 2010 Graddage korrigeret varme : kwh mod kwh CO 2 udledningen var på ton I skolerne er der et lille fald i både el- og varmeforbrug. Der har dog været en stigning i vandforbruget. fra 2010 til 2011, men forbruget har dog været stødt faldende fra Elforbrug - Skoler Vandforbrug - Skoler MWh m Varmeforbrug - Skoler CO2-udledning - Skoler MWh tons

14 Skoler, institutioner og administration Energiforbrug Aktiviteter i 2011 der har bidraget til områdets målopfyldelse Mange institutioner er blevet endnu bedre til at spare på energien. Ligeledes har mange af pedellerne fra skoler og plejehjem i Herning Kommune været på kursus i efteråret. Dette vil kommunen få meget udbytte af i løbet af de kommende år. Aktiviteter igangsat i 2011, som fremmer bæredygtighed og energibesparelser i kommunale ejendomme: Fortsat energitrimning på Holtbjergskolen Vandbesparelser diverse institutioner Uddannelse af skolepedeller Udbygning af automatisk energiopsamling Den gode historie Herning Kommune startede i 2010 energitrimning på Holtbjergskolen. Trimningen af varmeanlægget bliver udført af Danfoss. Arbejdet er fortsat i 2011 og startes op på andre ejendomme i løbet af Mange institutioner er meget bevidste om deres energiforbrug, og det begynder nu at vise sig i det samlede energiregnskab. Mange forsøger at begrænse energiforbruget til det minimale gennem adfærd. Tiltag planlagt i 2012 som opfølgning på grønt regnskab og for yderligere målopfyldelse Arbejdet med energitrimning (som på Holtbjergskolen) startes op på andre ejendomme i løbet af Desuden vil der forsat blive holdt informationsmøder om adfærd og energistyring, så den i 2011 vundne energibesparelse som minimum kan fastholdes. 14

15 Skoler, institutioner og administration Økologiske fødevarer Herning Kommune har 153 køkkener, kantiner eller boder i daginstitutioner, skoler, ældreplejen eller indenfor socialområdet. I 2011 har kommunen haft et budget for fødevareindkøb på ca. 25 millioner kr. I det fælles Green Cities samarbejde, som Herning er en del af, er der et ønske om at fremme økologi både i køkkenerne og på kommunalt ejet jord, samt at fremme økologisk jordbrug i kommunen som helhed. Økologimålet er i høj grad bundet op på ønsket om at beskytte grundvandet, at gavne den biologiske mangfoldighed og minimere pesticid- og kemikalieforbrug i fødevareproduktionen. Opgørelse Nedenfor er opgjort antal institutioner, der alle har et fødevareindkøb, hvor minimum 75 % er økologisk: SFO/klubber Integrerede institutioner Børnehaver Vuggestuer I alt FAKTA Mål: Mål fra Green Cities aftalen: Mindst 75 % af fødevareforbruget i de kommunale køkkener skal være økologisk i Kommunalt ejet landbrugsareal skal dyrkes efter økologiske principper Mål: 75 % økologi i Økologiprocenter i Herning Kommunes køkkener Mål = 75 % I alt Vuggestuer Børnehaver Integrerede institutioner Døgninstitutioner Kantiner/caféer Madservice/caféer til ældre Skolemad Hjemkundskab Fritidshjem/SFO og klubber Økologiprocenter fordelt på institutionstype i Herning

16 Skoler, institutioner og administration Konklusion beskrivelse af udviklingen Økologiregistreringen for fødevareindkøbet i 2011 viser, at vi i Herning Kommune er på den laveste økologiprocent siden registreringen blev igangsat. Vuggestuer, børnehaver, SFO og integrerede institutioner har dog opretholdt et temmelig stabilt økologisk indkøb de sidste 6 år. Derimod bliver det tydeligt, hvor afgørende den centrale styring af indkøb på plejehjemmene har været for den økologiske andel af indkøbet. I løbet af 2007 og 2008 lagde alle plejehjem om til økologiske mælkeprodukter, hvilket hævede kommunens økologiprocent til 25. Indkøbet for 2011 indenfor ældresektoren er angivet til 0 % økologiske fødevarer, hvilket er den væsentligste faktor for faldet i økologiprocenten i Herning Kommune. I 2009 udgjorde økologien 25 % af indkøbet. Procenten faldt i 2010 til 20 og er i 2011 faldet yderligere til blot at udgøre 14 % af det samlede fødevareindkøb. Økologiprocenten i Herning er nu den laveste siden registreringen af økologiske fødevarer blev sat i gang, ligesom den er den laveste i Green Cities kommunerne. Det markante fald viser, at økologien, i forbindelse med besparelser i Herning Kommune, har haft svære vilkår. De ændringer - man under normale forhold gennemfører i forbindelse med at skaffe det økonomiske råderum til omlægning til økologi, såsom minimering af spild, mindre vareudvalg i indkøbsaftaler, køb af årstidens frugt og grønt og mindre kød - er anvendt til besparelser i stedet for økologi. Flere steder er eksisterende økologiske varer i indkøbsaftalerne i 2010 valgt fra, som følge af besparelser. Disse tiltag blev effektueret i slutningen af 2010, og som forventet ser vi virkningen i 2011 målingerne. Registreringen af økologiprocenterne har i år skabt en del frustration blandt de forskellige institutioner. Ikke mindst i de institutioner og køkkener, der er gået positivt ind i omlægningen og nu oplever, at midlerne ikke er tilstrækkelige til at opfylde de mål, kommunen har forpligtet sig til at arbejde hen i mod. Størstedelen af de nuværende økologiske fødevareindkøb ligger i daginstitutioner og vuggestuer. I slutningen af 2011 er der vedtaget en omfattende ændring af strukturen mht. disse institutioner. En lang række sammenlægninger bliver derfor gennemført i løbet af Resultatet af dette bliver spændende at se næste år om det har indflydelse på anvendelse af økologiske fødevarer i institutionerne. 16

17 Skoler, institutioner og administration Aktiviteter i 2011 der har bidraget til områdets målopfyldelse I et forsøg på at fremme økologien på andre måder end ved indkøb af økologiske fødevarer blev der i 2011 iværksat et samarbejde med Økologisk Lands forening Mere Økologi. I projektet kontakter Økologisk Landsforening konventionelle landmænd og giver dem et overblik over fordele og muligheder ved at omlægge til økologi. Projektet løber over 3 år og det er et frivilligt tilbud til landmænd i udvalgte områder i Herning Kommune. Herning Kommune afholder, sammen med daginstitutionernes grønne råd, Grøn Inspirationsdag for kommunens daginstitutioner med information om økologiske fødevarevalg. Temaeftermiddag med oplæg om sund, økologisk og klimavenlig mad i daginstitutionerne Den gode historie Vuggestuerne har, besparelser til trods, opretholdt den høje økologi-procent og scorer igen højest af alle grupperingerne. Det er glædeligt at se, da de mindste børn på den måde undgår at blive udsat for pesticidrester, GMO og en lang række tilsætningsstoffer. I Herning Kommune har 11 institutioner nået økologimålet over 75 % økologi. Alle institutionerne er placeret i Børn og Unge forvaltningen: 2 børnehaver Børnehaven Tusindfryd i Vildbjerg Vinding Børnehave 4 vuggestuer Fritidscenter Brændgård Nørgård-Fritidsgården Koustrupgråd Vuggestuen Mælkevejen Yderligere ligger 15 institutioner på over 50 % økologiske fødevarer. Samtlige af disse institutioner er placeret i Børn og Unge forvaltningen. Tiltag planlagt i 2012 som opfølgning på grønt regnskab og for yderligere målopfyldelse I 2012 fortsættes samarbejdet Mere Økologi med Økologisk Landsforening. Med hensyn til fødevarer vil Herning Kommune i 2012, gennem partnerskab for grønne indkøb, forpligtige sig til at arbejde med følgende områder: Transport/logistik, årstidens frugt og grønt, kaffe (minimum 60 % bæredygtig kaffe på Rådhuset eller alternativt minimum 10 % i hele kommunen), samt emballage (alt skal være PVC- og phtalatfrit samt fri for alle uønskede stoffer, jf. Miljøstyrelsens liste). Dette fremmer ikke økologimålet, men fastholder en bevidst grøn holdning til fødevareforbruget, bl.a. i forhold til kemikalier og klimapåvirkning. Grøn Inspirationsdag fortsætter i Sundhedsafdelingen besøger daginstitutionerne med børneboxen, som sætter fokus på sundhed, bevægelse og kost, herunder valg af økologiske fødevarer. Nyhedsbrev til daginstitutioner og andre med fokus på mad, klimavenlig mad, sundhed, pædagogik, mv. vil blive relanceret i integrerede institutioner BørneRiget Hammerum Fritidscenter Kløverhuset Qualsholm Skovmyren 17

18 Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønt flag og andre grønne tiltag Miljøledelse er en måde, hvorpå man kan styre en virksomheds miljøpåvirkning. I miljøledelse registrerer man status, sætter mål, udarbejder handleplan og afrapporterer årets indsats, hvorefter man sætter nye mål for det kommende år, i forhold til den nye status. Miljøledelse er også et godt redskab, når forvaltningerne skal have styr på deres miljøpåvirkning og indsats for en bæredygtig udvikling. I grønt regnskab sætter vi også fokus på skoler og daginstitutioner, der har Grønt Flag og Grønt Spireflag. At arbejde med grønt flagordningen er ikke det samme som miljøledelse, men det er et redskab til en bevidst styring af grønne tiltag i skoler og daginstitutioner, ikke mindst på det pædagogiske område. Derfor bør det også have en plads i grønt regnskab. Endelig fortælles der i dette afsnit også noget om de grønne tiltag, der generelt sker på skoler og daginstitutioner, da det er de grønne og positive aktiviteter, der er med til at skubbe på i en grøn og bæredygtig retning, og få flere til at få lyst til at være med. FAKTA Mål: Mål fra Green Cities aftalen: Vi vil miljøcertificere alle kommunens institutioner og forvaltninger senest i Opgørelse DRIFT og genbrugspladser I Herning Kommune er DRIFT det eneste område, der er certificeret efter ISO DRIFT administrerer desuden den eksterne bemanding af kommunens genbrugspladser, der således også arbejder under miljøledelse. Skoler og daginstitutioner Grønt flag, grøn skole Grønt Flag, Grøn Skole er et undervisningsprogram for bæredygtig udvikling for grundskolerne i Danmark udarbejdet af Friluftsrådet. Det grønne flag symboliserer, at skolen har gennemført et omfattende miljøundervisningsforløb af høj kvalitet og har opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Eleverne arbejder aktivt med forslag til løsning af miljøspørgsmål og lærer på den måde, hvordan de selv kan bidrage til løsning af miljøproblemer. Skolerne skal hvert år gennemføre et miljøtema for at kunne få fornyet deres grønne flag. Ud af de 41 skoler i Herning Kommune, har følgende grønt flag: 2008: 2 skoler med grønt flag: Sdr. Felding Skole, Tjørring Skole. 2009: 1 skole med grønt flag: Tjørring Skole. 2010: 3 skoler med grønt flag: Fasterholt Skole Gjellerup Skole Tjørring Skole 2011: 1 skole med grønt flag: Tjørring Skole Daginstitutioner Grønt spireflag Grønt Spireflag er en minicertificeringsordning for daginstitutioner. Ved at gennemføre en række naturog miljøaktiviteter med børnene - og dokumentere forløbet - modtager institutionen et grønt spireflag fra Friluftsrådet. Spireflaget skal ligesom skolernes grønne flag holdes ved lige med årlige aktiviteter for at institutionen kan bevare flaget. 2007: Tre daginstitutioner med grønt spireflag Børnegården, Regnbuens Søbørnehave og Holtbjerg Børnehus. 2008: Fem daginstitutioner med grønt spireflag Børnegården, Regnbuens Søbørnehave, Holtbjerg Børnehus, Qualsholm Daginstitution og Børnehaven Steen Blicher. 2009: Otte daginstitutioner med grønt spireflag Qualsholm Daginstitution, Bakkebo Fritidscenter, Børnehaven Steen Blicher, Børnegården, Regnbuens Søbørnehave, Holtbjerg Børnehus, Børnehaven Tusindfryd, Lindbjerg. 2010: Tretten daginstitutioner med grønt spireflag Qualsholm Daginstitution, Bakkebo Fritidscenter, Børnehaven Steen Blicher, Børnegården, Trætoppen, Bulderby, Solsikken Sdr. Felding, Børnehuset Holmegården, Brønsgård, Tangsøgård, D.I.I PUFF, Børnehaven Tusindfryd, Lindbjerg. 2011: Otte daginstitutioner med Grønt Spireflag: Børnehaven Steen Blicher, Børnehuset Holmegården, Koustrupgård, Lindbjerg, Tangsøgård, Qualsholm Daginstitution, Børnehaven Tusindfryd, D.I.I. PUFF. Dagplejer med Grønt Flag: Naturdagplejeren i Sunds og Ikast 18

19 Skoler, institutioner og administration Miljøledelse, grønt flag og andre grønne tiltag Konklusion beskrivelse af udviklingen Der er ligesom i 2010 ikke sket de store tiltag i forhold til miljøledelse i Herning Kommune. Det må derfor konkluderes, at målet om miljøledelse i alle kommunens institutioner og forvaltninger ikke kan nås inden Forklaringen ligger delvis i mangel på ressourcer og prioritering i Herning Kommune til at iværksætte miljøledelsen, men kan også forklares med, at de to miljøledelsessystemer ISO og EMAS, begge er svære at håndtere i en så differentieret organisation som en kommune. Antal skoler med Grønt Flag er fra 2010 til 2011 faldet fra tre til en enkelt skole, skønt intentioner om at øge antallet. Det kan skyldes, at skolerne er involveret i andre projekter, der kræver meget. På en del af folkeskolerne er der ved at bliver indført LP og PALS, som er pædagogiske værktøjer. Det skal være med til at nedbringe antallet af elever, der bliver visiteret til specialklasser. Ud over det, er økonomien stram, og prioriteringen hård. Antallet af daginstitutioner med Grønt Spireflag er fra 2010 til 2011 faldet fra tretten daginstitutioner til otte daginstitutioner. Her skyldes faldet formodentlig besparelser og pres på daginstitutionerne på grund af færre ressourcer i dagligdagen. Også det faktum at kommunens naturvejleder der hjalp daginstitutionerne med at få Grønt Spire flag, ikke længere arbejder i kommunen, har betydning. Som en positiv udvikling er der til gengæld en enkelt dagplejer, der har fået et Grønt Spireflag. Grønne tiltag i skoler og daginstitutioner Skoler Løvbakke Naturcenter er skolernes omdrejningspunkt for natur- og miljøforståelse. Centeret er drevet af kommunens naturskoleleder i skoleafdelingen, men henvender sig til børn i alle aldre. Her undervises i hvordan mennesker kan have indflydelse på naturen og kredsløbet. Der forsøges skabt en forståelse og glæde ved naturen, så den får bevaringsværdighed for den enkelte. Naturcentret benyttes ikke kun af kommunens skoler, også mange voksne, familier og grønne foreninger benytter stedet. Daginstitutioner Ørre Naturskole er - ligesom Løvbakke Naturcenter - drevet af kommunens naturskoleleder. Skolen, der har et lille dyrehold med geder, høns og gæs, henvender sig mest til daginstitutionerne. Her får børnene et tæt forhold til husdyr, og lærer hvordan vi skal behandle dyrene godt. På en økologisk gård i gåafstand er ca. 15 hold om året med til at malke, og dermed se, hvor mælken kommer fra. Grøn inspirationsdag Daginstitutionernes årlige grønne inspirationsdag er et andet omdrejningspunkt for grønne tanker og pædagogik. Her foregår en lang række grønne aktiviteter til inspiration for daginstitutionerne i deres hverdag, fx: Bålmad, legetøj af naturens råvarer, genbrug, kriblekrable dyr, filtning, øko-mad og meget mere. Grøn Inspirationsdag arrangeres af Daginstitutionernes grønne råd i samarbejde med kommunens grønne guide. Det grønne råd, der består af 11 daginstitutioner, har siden det startede i 2000, arbejdet aktivt for mere miljø, natur og økologi i daginstitutionerne. Opgørelse Besøg på Løvbakke Naturcenter og Ørre Naturskole: 2011: Børn: Voksne: Deltagere på Grøn Inspirationsdag: 2009: : : Aktiviteter igangsat i 2011 som fremmer mål om miljøledelse samt generelt Grønt Flag og grønne aktiviteter Løvbakke Naturcenter blev påbegyndt i 2009 og færdiggjort i Omfatter fornyelse og udbygning af områdets tilbud til friluftslivet. Samarbejde med brugere, foreninger, institutioner, Naturskole og Naturstyrelsen med tilskud fra Grønne Partnerskaber og Friluftsrådet. Grøn Inspirationsdag. Formidlingsaktiviteter på naturskolerne. 19

20 Herning Kommune som virksomhed Kommunalt ejet natur og arealer Herning Kommunes egne grønne områder omfatter bl.a. ca. 430 ha parker og legepladser, ca. 660 ha hede, overdrev, eng og mose samt ca ha skovbevokset areal. Disse arealer spiller en vigtig rolle både i kraft af deres naturindhold og som ramme om friluftslivet. Naturpolitikkens og parkpolitikkens visioner, mål og handlingsplaner gælder også for den kommunale natur; den kommunale natur skal beskyttes, og der er en særlig forpligtelse til her at give borgerne mulighed for at hente oplevelser, sundhed og livskvalitet. Ud over at forvalte den kommunalt ejede natur har vi også mål for naturen i hele kommunen som geografisk område. Vi samarbejder med lodsejere og forvalter naturlovgivningen. Læs mere om dette i afsnittet om natur, under kommunen som geografisk område. FAKTA Mål: Green Cities aftalen og Count down forpligtigelse: Vi vil inden 2020 stoppe tabet af biologisk mangfoldighed. Og vi vil frem mod 2015 øge antallet af prioriterede arter/ansvarsarter. Mål fra naturpolitikken: Al natur i Herning Kommune udvikles og benyttes, så der skabes mere natur, størst mulig sammenhæng og øget bæredygtighed i naturgrundlaget. Der skal hvert år skabes en til to sammenhænge, så en sammenhængende grøn struktur er en realitet i Naturkvaliteten på de beskyttede arealer skal forbedres og arealet af beskyttet natur skal øges fra de nuværende ca. 9 % til ca. 12 % i [Disse mål gælder naturen i Herning Kommune som geografisk område herunder den kommunalt ejede natur. Naturpolitikkens mål for de enkelte naturområder er nævnt under disse områder.] Beskrivelse af udviklingen I Herning Kommunes naturpolitik har vi en vision om at sikre fremtidige generationer en varieret natur og landskaber med plads til udvikling og oplevelse for borgerne. Vi vil med parkpolitikken bevare og udvikle også det bynære grønne, så det skaber gode rammer, som bidrager til sundhed og opfordrer til mangfoldigt brug, der tilgodeser borgernes skiftende behov. Yderligere er det i Green Cities-sammenhæng centralt, at der er rige og varierede muligheder for oplevelse i naturen, samt at naturen plejes efter økologiske principper og har en høj biologisk mangfoldighed. Foto: Gert Thorhauge Andersen 20

21 Kommunalt ejet natur og arelaer Heder, enge og moser Herning Kommune ejer knap 660 ha hede, eng og mose med store værdier for både natur og friluftsliv. Præstbjerg og Knudmosen er to eksempler blandt mange på meget søgte udflugtsmål med stort naturindhold. De karakteristiske planter og dyr i disse naturtyper er tilpasset mange hundrede års samspil med menneskets brug af arealerne. Skal naturtilstanden på disse arealer bevares, er en kontinuerlig pleje nødvendig. Her er rydning af opvækst (bl.a. træer og buske) en af de største udfordringer. FAKTA Mål fra naturpolitikken: Større heder sikres på langt sigt ved at forbedre tilstanden på 50 ha hede om året. Der sikres gunstig bevaringstilstand uden tilgroning, død lyng mv. Rydning af eng- og mosearealer i ådale for at fastholde det lange kig og genskabelse af levesteder for den tilknyttede særlige flora og fauna ha eng- og moseareal ryddes om året, og ekstensiv græsning etableres. Opgørelser Indikatorer i 2010 regnskabet Indikatoren tilgroning af lysåbne naturtyper, blev lavet ud fra en vurdering af luftfotos. Da der er tale om skøn ud fra luftfotos, har vurderingen nogen grad af usikkerhed. Med andre ord lader naturplejen sig ikke putte i kasser. Ny indikator fra 2012 Derfor har Herning Kommune valgt at se bort fra de to ovennævnte indikatorer. I stedet opgøres fremover antal plejede ha, med metodevalg i forhold til den enkelte naturtype, og hvilket resultat, der ønskes med plejen. En sådan indikator forventes klar til 2012 regnskabet Indikatoren naturpleje pr. ha viste kun noget om kvantitet - ikke kvalitet. Metodevalget er en væsentlig faktor for størrelsen af arealer, der plejes. En punktvis lugning af opvækst på en hede bliver hurtigt til mange ha plejet hede, mens afbrænding af et stykke hede tager lang tid, og er meget omkostningskrævende, hvorfor et langt mindre areal plejes. En opgørelse på antal ha plejede naturarealer pr. år kan derfor variere kraftigt fra år til år, afhængig af hvilke plejemetoder, der anvendes det enkelte år. 21

22 Kommunalt ejet natur og arelaer Hede, enge og moser Konklusion beskrivelse af udviklingen Herning Kommunes pleje af egne arealer har bidraget væsentligt til at opfylde målet for de lysåbne naturtyper i kommunen som helhed. Kommunen har aftaler med i alt 31 dyreholdere om afgræsning af knap 450 ha kommunale heder, enge og moser, heraf 7 dyreholdere på i alt 113 ha i Knudmosen. Afgræsning er en af de plejemetoder Herning Kommune ønsker at fastholde og videreudvikle, da det oftest er en effektiv og relativ billig metode. Aktiviteter i 2011, der har bidraget til områdets målopfyldelse Udover afgræsning er der i 2011 ryddet opvækst af buske og træer på i alt 55 ha kommunalt ejede naturarealer. Rydningen foretages for at bevare en gunstig naturtilstand og er sket følgende steder: Knudmosen (ca. 20 ha tynding af birk for at holde arealerne lysåbne) Haderup, arealer ned til Haderis å (ca. 5 ha vandløbsnære arealer er ryddet for pil) Sdr. Felding (ca. 4,2 ha Natura 2000 areal ryddet og hegnet med henblik på afgræsning) Ørre-Simmelkær plantage (ca. 4,5 ha stærkt tilgroet hede ryddet) Kyndelhøj (på knap 2 ha hede er opvækst knust ned) Præstbjerg Naturcenter (ca. 20 ha hede ryddet for spredt opvækst). Den gode historie I 2011 startede et partnerskabsprojekt mellem Herning Kommune og Mariebjerg Uddannelsescenter i Vemb, om naturpleje på hedearealerne på Præstbjerg Naturcenter. Mariebjerg er et uddannelses- og bosted for psykisk udviklingshæmmede. I 6-7 måneder har en gruppe fra Mariebjerg besøgt Præstbjerg Naturcenter én gang ugentlig. På baggrund af en forudgående instruktion til arbejdet, fjerner halvdelen af gruppen opvækst fra et nærmere angivet hedeområde, mens den anden halvdel laver bålmad til hele gruppen. Opvæksten fjernes ved at rive mindre træer op ved håndkraft, mens lidt større træer klippes af med håndsaks eller høgenæb. Ved middagstid mødes gruppen for at spise den tilberedte mad, og herefter går turen hjem igen. Deltagerne er vilde med opgaven, der i øvrigt udføres uden beregning. Samarbejdet fortsætter i Tiltag planlagt i 2012 som opfølgning på grønt regnskab og for yderligere målopfyldelse Herning Kommune har mange hedearealer, der skal plejes på den ene eller anden måde, for at opretholde den ønskede naturtilstand. For at opnå et bedre overblik over hvilken indsats der reelt ydes på området, er det planlagt, at lave en detaljeret måling af antal ha der plejes, fordelt på plejemetode. Målene kan bruges til at analysere på hvilke tiltag der anvendes hyppigst, og med hvilken effekt. Analysen, som suppleres med en prosadel, vil fremgå af det grønne regnskab fra Det forventes der, at blive fulgt op i årene fremover. 22

23 Herning Kommune som virksomhed Skove Herning Kommune ejer ha skov fordelt på 43 skovejendomme. 14 skove er på 1-10 ha, 20 skove er på ha, og de sidste 9 er over 50 ha. Over halvdelen af skovene ligger bynært og kan dermed opfylde et vigtigt behov for friluftsliv i det daglige. Der er et veludbygget net af afmærkede stier, muligheder for overnatning m.m. Opgørelser m Tilvæksten er udtryk for den nye mængde ved, der hvert år produceres af skovens træer. Hugst er et udtryk for den mængde ved, der fældes i skoven. FAKTA Hugst Tilvækst Forøgelse af vedmassen Mål fra naturpolitikken: At øge skovarealet fra nuværende 17 % til 25 % over en skovgeneration (80 år). I 2025 skal Herning Kommune rumme 2,2 % mere skov end i dag med 10 % lysåbne arealer friholdt for beplantning. 80 % af kommunens skove skal udlægges til naturnær skovdrift og 20 % til urørt skov senest i I eksisterende plantager konverteres ca. 100 ha pr. år til naturnær skovdrift, løvskov, hede eller anden ønsket natur. Senest i 2010 skal kommunens skove certificeres efter de internationale og nationale standarder FSC og PEFC. Afvikling af pyntegrøntsproduktion efter 5 år ( ) Konklusion beskrivelse af udviklingen I december 2010 fik Herning Kommune den officielle godkendelse fra de to certificeringsorganisationer FSC og PEFC Danmark. Det betyder, at kommunens skove nu drives i henhold til de standarder, der gælder for certificeret skovbrug, og målet er opnået. Strukturen for den naturnære skovdrift er også på plads, og alle aktører er ved at være bekendt med de krævede tilretninger af driftspraksis. I september 2011 blev skovdriften udsat for den første årlige audit, og gik gennem auditeringen uden væsentlige kommentarer om yderligere justeringer af driften. I 2011 blev der ikke hugget så hårdt i skovene, som driftsplanen giver mulighed for. Årsagen var, at vi i 2010 skovede mere end hugstplanen, da afsætningspriserne var gunstige. Herning Kommune ønsker dog ikke at være i en situation, hvor skovningen dikteres af afsætningspriser er afgørende, men tilstræber at have råderum til at lade hugsten styre af sund skovdriftspraksis. Derfor blev der i 2011 holdt igen med træfældningen. I perioden har Herning Kommune hugget langt mindre i skovene, end der produceres. Det betyder, at der bliver mere ved i skovene. Huggede man i modsætning hertil mere ved i skoven, end der produceres, ville skovene med tiden forsvinde. Vinteren 2011/2012 er forløbet uden væsentlige storme og derfor var der ikke større stormfald. Det giver en langt bedre driftsplanlægning, når tyndingerne i bevoksningerne sker på stående træer, end på væltede træer. Arbejdet med at gøre skovene mere alsidige med flere forskellige træarter er blevet intensiveret i 2011, og vil fortsætte i de kommende år, for på sigt at opnå en skovstruktur, som giver en større artsdiversitet samt vedvarende og stormstabile skovbevoksninger. Der satses på hjemmehørende træarter, og især på løvtræer og buske, som sikrer bedre levevilkår for insekter og småfugle. Aktiviteter igangsat i 2011 som fremmer målet: Drift i henhold til PEFC- og FSC-standard for miljøcertificerede skove Konvertering fra nåleskov til løvskov i konkrete skovområder Løbende afvikling af pyntegrøntsproduktion (ingen gødskning) Tiltag planlagt i 2012 som opfølgning på grønt regnskab og for yderligere målopfyldelse Fortsat drift efter PEFC og FSC certificeringsstandarderne Kommunal skovrejsning Konverteringsplantninger Afvikling af pyntegrøntbevoksninger 23

24 Kommunalt ejet natur og arelaer Bynære grønne områder De bynære grønne områder, som er parkpolitikkens omdrejningspunkt, består af parker, grønne områder, legepladser, idrætsarealer, bynære skove, beplantninger i byrum og langs veje, stier gennem grønne korridorer og overgangen mellem by og land. De rekreative grønne strukturer i byerne udgør en vigtig grøn ressource for borgerne. De bynære grønne områder bidrager som grønne åndehuller i forhold til at formindske opvarmningen af byerne, nedbringelse af CO 2, formindske luftforureningen samt ved at optage/forsinke de øgede regnmængder. Borgernes nærhed til de bynære grønne områder har ligeledes en påviselig effekt i forhold til sundhed og velvære, hvis de er indenfor 300 meter. De bynære grønne områder er tillige med til at sikre mangfoldighed både indenfor dyre- og planteliv, og bynære skove er med til at beskytte grundvandet. FAKTA Den blå ring og de grønne kiler ved Herning Mål: De bynære grønne områder kan imødekomme skiftende tiders forskellige behov, men rummer en sårbarhed over for kortsigtede og uhensigtsmæssige disponeringer. Parkpolitikken skal gennem mål, handlingsplan og grøn strukturplan tilgodese disse behov og denne sårbarhed, ved en indarbejdelse i Kommuneplanen. Parkpolitikken og den grønne strukturplan skal tillige, i sammenhæng med Naturpolitikken, sikre grundlaget for at udvikle de grønne arealer, så de bidrager til en øget biologisk mangfoldighed, og så bynære grønne områder og det åbne lands natur hænger sammen. Mål fra Parkpolitikken: Fra parkpolitikken er der flere målsætninger, som direkte eller indirekte sigter på at opfylde en grøn målsætning. Udvikling af grønne områder Udvikling af langsigtede perspektivplaner for udvalgte grønne områder, som led i den sammenhængende grønne strukturplan. Bevaring af grønne områder Udarbejdelse af grøn strukturplan og udpegning af særlig vigtige grønne ressourcer/åndehuller i byerne. Sikring af bæredygtige regnvandsløsninger og etablering af grønne områder i boligområder i samarbejde med kommunens afdeling for Veje, Trafik og Byggemodning. Træer i byerne og grønne indfaldsveje Der renoveres eller etableres mindst en vejplantning hvert år, for at øge bladmassen i byerne, med henblik på at nedbringe CO 2 og øge forsinkelsen af øgede regnmængder. Kort afstand til grønne områder og stier i de grønne områder Der sikres, at borgerne ikke har mere end 300 meter fra boligen til et grønt område og at adgangen til de bynære grønne områder forbedres. Det er målet at forbedre adgang til mindst ét område om året. Klimaet og de bynære grønne områder Begrønning af byerne både på vægge og tage og andre flader for at forsinke regnvandet og af hensyn til nedkøling af byområder. Bynær skovrejsning og etablering af regnvandsbassiner til nedbringelse af CO 2, nedkøling og forsinkelse af regnvand. Det er målet at etablere mindst 1 ha bynær skov om året. 24