Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Vibeengskolen Faxe Kommune i skoleåret

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Vibeengskolen Faxe Kommune i skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Det faglige niveau Vikardækning i folkeskolen Børns overgange til skole og SFO Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Læseklassen er et velegnet tilbud til elever i grundskolen.tal og faktadel Tal og faktadel Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Specialpædagogiske processer: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: SFO: Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Klassetrin og spor Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Vikardækning af aflyste timer Lærerens undervisningstimetal Planlagte og aflyste skematimer Budget:

3 Politisk forord I Faxe Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de 12 folkeskoler i Kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan er for skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapporterne er udarbejdet begyndende med skoleåret 2007/2008. Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed. Faxe Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål for folkeskoleområdet og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 5 er disponeringsmæssigt ændret i forhold til tidligere rapporter. Dette betyder følgende: At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten. At denne kvalitetsrapport indeholder en evaluering og afslutning af de opstillede handlingsplaner At enkelte afsnit er udeladt i den endelige kvalitetsrapport At nuværende handleplaner i kvalitetsrapport ikke tænkes fremadrettet men afslutte, i det der fra kommende skoleår etableres tre nye skoler. 3

4 Faxe Kommunes mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Faxe Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Faxe Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Faxe Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Faxe Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder....til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Faxe Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4

5 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Faxe Kommunes skoler Evaluering eller del-evaluering af skolens handleplaner for skoleåret 2010/2011 Indsæt handleplaner Udfyld evalueringsdelen Hvilke forsøgs- og udviklingsarbejder har skolen arbejdet med? Handleplaner: Faxe-modellen Skole: Vibeengskolen Tema: Beskrivelse af det faglige niveau Periode og deadlines: Skoleåret 2011/2012 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Det faglige niveau skal evalueres løbende At gennemføre årlige test og afholde klassekonferencer. Hvad vil vi opnå? At test anvendes som et struktureret arbejdsredskab til at højne det faglige niveau for eleven. At de faglige mål er tydelige i undervisningen, og at disse mål er grundlag for evaluering. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? Læsevejlederens timer fokuseres på begynderundervisning. Der anskaffes begynderundervisningsmaterialer efter læsevejlederens anbefaling. Matematikvejleder, 20 timer til vejledning/opfølgning af test. DLF fagligt læsekursus for mellemtrin forår Mål: Der arbejdes hen imod en samlet læsepolitik fra med udgangspunkt i de eksisterende læsepolitikker. At der udarbejdes en naturfagspolitik(en del af fusionshandleplan). At dansk, matematik og AKT er ligeværdige dele i klassekonferencen. At alle medarbejdere kan anvende IWB tavlen i undervisningen i skoleår At der er en fælles evalueringspraksis i

6 Delmål Det betyder at Der afholdes klassekonferencer i alle klasser At klassekonf. skal kvalificeres Vi uddanner en læsevejleder mere Den samlede evalueringspraksis er tydelig på skolen Teamet får udbytte af klassekonferencen Metode Det vil vi gøre ved Matematiklærer og dansklærer deltager i klassekonferencer At anvende en fast skabelon Ansøgning om puljemidler At skolens evalueringspraksis italesættes og der udarbejdes en samlet oversigt Ledelse har ekstra fokus på årets klassekonferencer Succeskriterier Det er godt nok når Der afholdes klassekonferencer i alle klasser med dansk og matematik Når skabelonen er færdigudviklet og giver mening En læsevejleder er under uddannelse Der findes en samlet oversigt på intra og medarbejderne er bekendt med det Når teamet har klare forventninger til klassekonferencen Målemetoder Vi vil måle det ved Optælling Evaluering af klassekonference At se om skema er på intra maj At se på de tiltag der tages som følge af klassekonferencerne Evaluering I hvilken grad er målene nået? Læsevejleder har fulgt bh-1. klasses læsning første del af året, der er indkøbt nyt dansksystem, samt mange læse let bøger. Ved klassekonferencerne tales ligeværdigt om de tre delelementer, det er dog væsenligst dansk, der følges op på. Matematikopfølgning er i høj grad den enkelte faglærers valg i forhold til opfølgning, ligesom det er klasselæreren, der skal tage initiativ til opfølgning på trivsel. Der er afholdt klassekonferencer i alle klasser. Evalueringspraksis ses på skoleporten og i personalemappen. Der er bevilget penge til at uddanne læsevejleder. Hvordan ved vi det? Det opleves konkret, at nogle klassers lærere er gode til at følge op på trivselsstatus fra klassekonferencen og andre ikke. Ny læsevejleder starter uddannelse september Hvad har vi lært? At matematikvejleder skal med til klassekonferencer med henblik på at være med til opfølgning. Matematik er p.t. underprioriteret ressourcemæssigt. Ledelsen skal tage ansvar i forhold til opfølgning på aftaler, specielt trivsel. 6

7 At uddannede vejledere er en væsentlig kompetence når skolens faglige niveau skal højnes. Handleplaner: Faxe-modellen Skole: Vibeengskolen Tema: Fusion Periode og deadlines: Skoleåret 2011/2012 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? At skolernes elever og personalegrupper udvikles i samme retning henimod Vibeengskolens åbning i At ledelsen sætter rammer og skaber retning for dette. Hvad vil vi opnå? Fagligt professionelt samarbejde. At medarbejderne kobler sig på hinandens kultur. Fusion i en positiv og udviklende ånd. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? I skoleår Fælles pædagogisk dag i Kbh. Fælles udeskole pæd dag på Feddet Kursus i faglig læsning (forår) LP-uddannelse. Der afholdes 3 fælles skolebestyrelsesmøder. Pæd arrangement i foråret 2012, hvis vi får udviklingsmidler. Tilbyde Jobswob: 2x2 dage på hver skole. 2x2 dage i de to SFO er. Elevarrangement for bh-4. klasse forår Mål At der arbejdes efter en fælles pædagogisk linie d. 1/ Fælles pædagogisk platform i forbindelse med inklusion: LP Fælles læsepolitik og naturfagspolitik Udeskole, alle har nogle kompetancer. Delmål Det betyder at Jobswob tilbydes Bibliotekarer samarbejder Metode Det vil vi gøre ved Vi stiller ressourcer til rådighed for 4 dages jobswop i dette skoleår At de sammen laver plan for biblio- Succeskriterier Det er godt nok når Når medarbejdere oplever jobswob som udvikling Planen er udarbejdet og arbej- Målemetoder Vi vil måle det ved Dialog og glade medarbejdere Spørge bibliotekarer 7

8 Elever mødes Arbejde på en naturfagspolitik teksoptælling/ fusion Holde elevdag for bh-4. klasseelever Matematikvejleder og naturambassadører starter arbejdet det er igang Dagen planlægges og afholdes Når politikken er tilgængelig og anvendelig At opleve dagen og høre fortællinger At se den anvendt i årsplaner Evaluering I hvilken grad er målene nået? Som følge af uddannelsesudvalgets beslutning om fusion af tre skoler allerede i august 2012 er planen ikke fulgt, da andre opgaver har presset sig på. Der er ikke gennemført jobswob Bibliotekarer fra Grøndal og Lysholm fusionerer bibliotek helt praktisk, og ikke efter grundig planlægning, som vi havde forventet d. 22. maj er gennemført Store Legedag for bh-4. klasse Naturambassadører taler sammen, men der er ikke udarbejdet naturfagspolitik. Hvordan ved vi det? Der opleves gode relationer medarbejdere imellem. Eleverne giver udtryk for at de ser frem til flere kammerater. Bibliotekarer har udarbejdet flytteplan. Hvad har vi lært? At arbejdet skal give mening det nytter ikke at forcere udviklingsarbejder når medarbejdere er udsat for kraftig frustration i form af fusion og omlæggelser af arbejde. Handleplaner: Faxe-modellen Skole: Vibeengskolen Tema: LP Periode og deadlines: Skoleåret 2011/2012 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? Alle medarbejdere kan anvende LP analysemodellen Udøve god og synlig klasseledelse Hvad vil vi opnå? LP er skolens fælles sprog At alle skolens elever opleves inkluderet (Rasmus Alenkær deff.) 8

9 Hvilke ressourcer vil vi afsætte eller hvad koster det i vores budget? Der er nedsat LP-grupper på skolerne ca 15 t/medarbejder Videreuddannelse af tovholdere, kursus + tid til videndeling ca 14 t./tovholder LP Intro for nye medarbejdere efterår 2011 LP uddannelse personale i Grønærten forår Mål LP som pædagogisk platform i inklusionsarbejdet. Delmål Det betyder at LP grupper er nedsat LP anvendes Team bruger metoden Alle medarbejdere deltager i LP uddannelse Metode Det vil vi gøre ved LP grupper på tværs af team At bruge modellen ved specialkonferencer og netværksmøder Ledelsen har fokus på dette At koble nye medarbejdere samt Grønærten på LP Succeskriterier Det er godt nok når Deltagerne oplever de uddannes Når det opleves naturligt at anvende modellen LP anvendes ved samtale om børn i problemer Når alle er undervejs med at kende til LP-metoden Målemetoder Vi vil måle det ved Mundtlig evaluering At iagttage om det sker Spørgsmål og svar At iagttage om metoden anvendes Evaluering I hvilken grad er målene nået? Som følge af uddannelsesudvalgets beslutning om fusion af tre skoler allerede i august 2012 er 3 LP møder aflyst, da andre opgaver har presset sig på. 3. års uddannelsen i LP er derfor ikke formelt gennemført. I løbet af den 3 årige uddannelsesperiode er der oplevet en ændret læreradfærd. Anerkendelse er blevet et vilkår på Svalebækskolens afdelinger. Teamet bruger ikke analysemodellen konsekvent, når der tales om børn i problemer. Der er gennemført videreuddannelse af tovholdere, og afholdt gruppeevaluering med LP-tovholdere. Hvordan ved vi det? Personale giver udtryk for at de ser en ændret praksis overfor børn. Et indblik i at det er den voksne, der har ansvaret og en brug af LP-sproget. Personale giver udtryk for at dele af LP anvendes til møder, ex. fastholdende faktorerer, øget respekt for åbne refleksioner, systemsnak. 9

10 Hvad har vi lært? At det nytter at sætte længerevarende uddannelse i gang i en personalegruppe. At det er vigtigt at holde fast og bruge det ny sprog. At det er vanskeligt at overføre LP-teori til praksis Ting Tager Tid. 10

11 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Grønt Flag! Kemien i hverdagen" Evaluering: Vi er blevet klogere på, hvilke kemikalier vi omgiver os med i det daglige. Nogle kemikalier skal vi prøve at undgå (farvestof i slik, rengøringsmidler, madvarer osv.) men der er også mange kemikalier, som man slet ikke behøver at være så forskrækkede over. Mange E-numre dækker over helt almindelig ting som fx stivelse eller farvestoffet fra en gulerod. Ved at studere E-numrene kan man derfor blive klogere på, om en madvare fx indeholder konserveringsstoffer eller kunstige farvestoffer. Vi har arbejdet med allergi i forbindelse med forskellige stoffer endnu en grund til at læse varedeklarationer. Vi har arbejdet værkstedsorienteret med: - Hvilke kemikalier der bruges for at fremstille en helt almindelig T-shirt. Herunder miljømærkninger. - Kemikalier i madlavningen, på børneværelset, i legetøjet og i bryggerset. - Hvordan man bruger kemikalier i vores haver og i landbruget. - Hvordan kemikalier indgår i maling og i byggeri. Skolen har haft nedsat et seriøst arbejdende miljøudvalg bestående af elever fra 5. og 6. klasse. Eleverne har lavet interviews med forskellige virksomheder, som arbejder med kemikalier her i vores kommune. De har besøgt Haribo Lakridsfabrik og Mortalin, som arbejder med skadedyrsbekæmpelse. De har også besøgt Teknik og Miljø i Rønnede og borgmesteren for at blive klogere på, hvilke regler der er for at håndtere kemikalier i vores kommune. Rigtig mange børn har været på besøg på vores genbrugsstation, så vi ved, hvor vigtigt det er at sortere vores affald, og vi er blevet klogere på, hvordan og meget af det vi smider ud, der kan genanvendes, fx at gamle bildæk kan blive til faldunderlag på legepladser. Vibeengskolens indsatsområder for det kommende skoleår: - Sundhed - Det grønne, herunder Grønt flag med temaet Affald - Udeskole - Matematik i indskolingen. 11

12 Det faglige niveau Giv en vurdering af skolens faglige niveau hvor ser skolen sine udviklingsmuligheder? Svalebækskolen Vi ligger middel i læsning og stavning i forhold til landsgennemsnittet. I matematik klarer eleverne sig også middel. Der har i årets løb været fokus på at højne elevernes læse- og staveniveau. Grøndalsskolen Skolens faglige niveau er middel / over middel i hovedfagene: Dansk, matematik og engelsk. Eleverne møder i alle fag ansvarlige og engagerede lærere. Skolens udviklingsmuligheder er anvendelse af holddeling og anvendelse af IT både teknisk og pædagogisk. Lysholm Skole Skolen har prioriteret en grundlæggende læseindlæringsstrategi i børnehaveklasserne. Der er sket en stor udvikling i arbejdet med børnehaveklasserne på Lysholm Skole. Elevernes 1. skoleår er præget af, at det danskfaglige er sat i højsædet. Det betyder ikke mindre fokus på trivsel, matematik og musiske fag, men der er kommet mere målretning i undervisningen på dette klassetrin. Gennem hele skoleåret følges børnehaveklasserne af skolens læsevejleder. Hun er med og underviser og guider. Hun tester eleverne og hun tager dem ud og øver med dem individuelt. Skolen bruger en god del af specialundervisningsressourcen i indskolingen ud fra tesen om tidlig indsats i forhold til læseindlæringen. Denne måde at tilrettelægge undervisningen på giver en høj grad af differentiering, således at motivationen bibeholdes og eleverne ikke keder sig. Der afholdes klassekonferencer i alle klasser med fokus på dansk, matematik og trivsel. Alle elever testes i matematik med Mat - prøver. 12

13 Vikardækning i folkeskolen Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Lysholm Skole og Grøndalsskolen har udarbejdet principper. Hvordan arbejder skolen i øvrigt med området - Her tænkes på: Planlagt fravær Længerevarende sygdom Teamets samarbejde om kvaliteten af undervisning ved vikardækning Der arbejdes med selvstyrende team ifølge FAXE aftalen og beskrivelse i skolernes egen skoleaftale. Hen over året arbejdes med udvikling af de selvstyrende team bl.a. ved møder mellem koordinator og ledelse. Det selvstyrende team udarbejder årsplan for teamets fælles forløb. Planlagt fravær dækkes med udlagte vikartimer i lærerskema, og i samarbejde med skolens vikardækker. Ved længerevarende sygdom laves aftaler om løsning af særlige opgaver og støtte fra ledelsen på Grøndal og Svalebæk. Lysholm har udarbejdet retningslinier, der følges. 13

14 Børns overgange til skole og SFO Rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud tager værdimæssigt udgangspunkt i Faxe Kommunes børnepolitik. I blandt de overordnede politiske målsætninger i børnepolitikken danner følgende 3 målsætninger grundlag for rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud: I Faxe Kommune vil vi sammen med forældrene skabe helhed i børns og unges liv. I Faxe Kommune arbejdes tværfagligt og indsatsen skal forankres på tværs af forskellige faggrupper i institutioner og sektorer. I Faxe Kommune tager alt arbejde med børn og unge afsæt i, at se på ressourcer hos børnene, deres familie og deres netværk. Hvordan arbejdes der med skattekisten som et obligatorisk element? Som et naturligt led i fusionsprocessen hen imod Vibeengskolen, valgte Svalereden og Grønærten at sammenlægge førskolegruppen på Grønærten. Kommende Vibeengskoles SFO modtog kun en meget beskeden gruppe børn, som kom fra mange forskellige daginstitutioner, hvorfor der ikke blev medbragt skattekiste. Udgangspunktet for arbejdet med overgangen blev derfor, at skabe en så tryg overgang som mulig i forbindelse med udflytning til Vibeengskolen, samt at etablere samarbejde med Troelstrupgaard, som modtog en stor del af de kommende børnehaveklassebørn til Vibeengskolen. Hvordan organiseres besøg fritidshjem/sfo og skole som obligatorisk element? I overgangsprocessen, blev der arrangeret to besøgsdage på hhv. Troelstrupgaard og kommende Vibeengskole. Endvidere besøgte flere af de afleverende daginstitutioner Grønærten forud for start 1. juni. Hvordan anvendes udviklingsskemaerne? Udviklingsskemaerne blev anvendt som ramme for overleveringssamtalerne mellem skole, SFO og daginstitutioner. Hvordan håndteres overleveringsmøderne mellem Skole/SFO og daginstitution? De afleverende daginstitutioner blev indkaldt til overleveringsmøde på skolen. Alle børn blev overleveret med inddragelse af relevante aktører og samarbejdspartnere. 14

15 Hvordan inddrages forældrene i overgangsprocesserne? Forældrene søges inddraget i overgangen helt frem til skolestart. Forud for start 1. juni afholdt SFO en fælles intromøde på kommende Vibeengskole, hvor skolens ledelse præsenterede førskoleforløbet overfor de kommende forældre og udleverede relevant informationsmateriale om skole/sfo. Ved mødet præsenteres de pædagogiske overvejelser, der ligger til grund for såvel førskoleforløbet, som for SFO ens pædagogiske praksis. Der blev lavet en rundvisning i de kommende SFO-lokaler i indskolingen og ved samme lejlighed fik forældrene lejlighed til at møde de voksne, der ville blive en del af barnets hverdag i forbindelse med overgangen. Forældrene inviteredes tillige til at deltage den første dag i SFO en, hvor der var tilrettelagt et særligt program for børn og forældre. Medvirker den konkret praksis i at understøtte og muliggøre social inklusion og hvordan? Praksis i Grønærten og Svalereden hviler på antagelsen om, at en tryg overgang skaber det bedste fundament for social inklusion af alle børn denne praksis søges videreført i forbindelse med opstart af Vibeengskoles SFO. SFO erne tilstræber derfor, at gøre overgangen fra institution til skole/sfo så tryg som mulig for både børn og forældre. I den forbindelse er erfaringen, at et højt og relevant informationsniveau er med til at sikre trygheden i overgangen, ligesom det er vigtigt at etablere dialog med forældrene, hvor det er muligt at afstemme de gensidige forventninger. Her kan det fremhæves, at der målrettet arbejdes med at tydeliggøre vigtigheden af et positivt samspil mellem skole/sfo og forældre, som en afgørende faktor for den gode skolegang og for børnegruppens sociale liv - herunder arbejdet med social inklusion. Erfaringen er også, at gentagne besøg er med til at gøre børn og forældre mere trygge i forhold til de nye rammer og voksne. I den forbindelse er det vigtigt at gøre en indledende indsats for tydeligt at formidle de sociale spilleregler - og muligheder, der knytter sig til at blive SFO-barn og, igennem det pædagogiske arbejde, at opøve børnenes kompetencer i at færdes i den nye ramme. I forhold til arbejdet med skattekisten og overleveringer (herunder udviklingsskemaet), efterlyses et større kendskab til de forventninger der knytter sig hertil, således at den centrale ramme for børns overgange i Faxe Kommune kan blive fuldt implementeret. Overgangsprocesserne og aktiviteterne evalueres af ledelse og medarbejdere i begyndelsen af kommende skoleår. 15

16 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Udfyldes kun af institutioner med specialfunktioner herunder specialklasserækker Faxe Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/2008 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: Mindsteindgrebsprincippet Nærhedsprincippet Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder. Beskriv skolens specialtilbud - Hvad er målgruppen? - Hvordan er specialtilbuddet organiseret? - Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne? Svalebækskolen, Hold 8 Klassen retter sig mod elever på 9. klassetrin med generelle indlæringsvanskeligheder. Holdets arbejder efter 33 og skal således ikke til eksamen. 4 af eleverne har dog deltaget i terminsprøve og afgangsprøve i enkeltfag. Der er en stor spredning i elevgruppens faglige niveau. Eleverne undervises i dansk, matematik og engelsk. Samfundsfag og den ugentlige motion er vigtige, ligesom elevernes evne til at arbejde selvstændigt og til at indgå i sociale relationer fylder en del af de ugentlige 25 lektioner. UU-vejlederen har i samarbejde med klasselærer arbejdet med brobygning og praktik for de unge. Eleverne tilgodeses med individuel vejledning. Målet er at alle elever skal videre i ungdomsuddannelse på det niveau, som eleven magter. Forløbene planlægges i samarbejde med forældre og UU - vejleder. Eleverne fortsætter i kommende skoleår på EUC, Ak10vet og produktionsskole. En elev har haft frafald og er udskrevet i løbet af året. Eleverne drager nytte af at være tæt tilknyttet folkeskolen i et trygt lille miljø. I pauser er der samvær med skolens andre elever og ind imellem ex. i forbindelse med IT, er hold 9 koblet på yngre elever som hjælpere. Undervisningen tilrettelægges individuelt. Eleverne arbejder projektorienteret med temaer og emner såvel praktisk og teoretisk. I arbejdet inddrages samfundsrelaterede forhold. Lysholm Skole, Læseklasse Formålet med at tilbyde eleverne undervisning i læseklassen er at udvikle deres læse- og staveudvikling ved hjælp af intensiv undervisning, hvor motivation er i fokus. På sigt er det målet, at eleven skal tilbage til stamklassen. Lærerne i læseklassen fungerer også som vejledere i forhold til stamklassernes faglærer i forbindelse med undervisningsdifferentiering. 16

17 Målgruppen er normaltbegavede elever, der har problemer med at læse eller stave, og som er væsentligt forsinket i deres læse- og staveudvikling. Klassen er normeret til 6 elever, som kommer fra hele kommunen. At være elev i læseklassen betyder, at man undervises i dansk, og evt. i engelsk og matematik i et miljø, hvor der er få elever og mange lærerressourcer. Eleverne er tilknyttet en stamklasse, hvor de følger den almindelige undervisning i andre fag. Vi lægger stor vægt på, at eleverne i læseklassen bevarer deres sociale relationer til deres jævnaldrende kammerater i stamklassen. Læsekonsulenten er tilknyttet læseklassen, og hun benyttes som sparringspartner og supervisor. Læseklassen er et velegnet tilbud til elever i grundskolen. 17

18 Tal og faktadel Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse ( 8 stk. 2.1): På hvilken måde evaluerer skolen elevernes udbytte af undervisningen, udover de nationale test Diagnostiske prøver Egne test Karakter Skoleudtalelse Klassekonferencer Elevsamtaler Andet Ja X X X X Nej Skole/hjemsamarbejdet: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer, herunder beskrivelse af tilrettelæggelse af samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelse af elevplaner ( 8 stk. 2.2): Ja Nej Har skolen vedtaget regler om telefonisk kontakt (forældre/lærere) x Har skolen principper/retningslinier for kontakt via mail Muligheden for personlig kontakt på skolen x x Anvendes hjemmebesøg X Hvordan anvender skolen elevplaner: Ja Nej til orientering som baggrund for skolehjem samtale X X som journal der løbende føres af elev, forældre og lærere andet 18

19 Specialpædagogiske processer: Redegørelse af de enkelte skolers pædagogiske processer herunder beskrivelse af den specialpædagogiske bistand ( 8 stk. 2.3) Specialpædagogisk bistand Ja Nej Er der udarbejdet principper for specialpædagogisk bistand Har skolen en koordinerende lærer for specialpædagogisk bistand/indsats Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold X X X x Lektionsforbrug Specialklasserække Andre specialklasser Specialpædagogisk bistand Antal lektioner forbrugt på specialpædagogisk bistand Optalt for et skoleår Antal lektioner forbrugt på AKT Hvor meget tid anvender skolen til (Ikke UV.Tid) Timer i alt Testlærerne 50 AKT lærerne 45 Læsevejleder + mat vejleder 155 Specialcenter koordinator 190 SSP lærerne 174 Holddannelse Ja Nej Er der udarbejdet principper for holddannelse: x x 19

20 Lektionsforbrug Specialklasser Normalklasser Antal lektioner forbrugt på holddannelse Optalt for et skoleår Dansk som andet sprog Ja Nej Er der udarbejdet principper for dansk som andet sprog Er indsatsen organiseret som støtte til enkeltelever i normalklassen Er indsatsen organiseret som undervisning på særskilte hold x x x Lektionsforbrug I alt Antal elever med dansk som 2. sprog 0 Antal lektioner forbrugt på dansk som andet sprog optalt for et skoleår 0 20

21 Lærernes uddannelsesniveau I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefagsuddannelse i faget, eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk. 5.2) I alt Antal lærere med eller uden linjefag Engelsk Ty/Fr Hist Krist Samf Mat N/T Dansk Engelsk A: Antal lærere der underviser i faget B: linjefag C: eller kompetencer svarende hertil* D: ikke linjefag Geo Bio Fy/Ke Idræt Mu Billed Hånd Sløjd Hjem A: Antal lærere der underviser i faget B: linjefag C: eller kompetencer svarende hertil* D: ikke linjefag 1 2 Specialpædagogik I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse ( 7 stk.5.3) Uddannelsesniveau: Uddannelsesniveau Special klasserække Andre specialklasser Specialpædagogisk bistand Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag 4 Antal lærere uden særlig efteruddannelse 3 Dansk som andetsprog I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. ( 7 stk. 5.4) I alt Antal tilknyttede lærer Antal lærere med særlig efteruddannelse, linjefag 1 1 Antal lærere uden særlig efteruddannelse 21

22 Efteruddannelse og kompetenceudvikling: Lærersammensætning Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år , år , år , år , år 1 1 2,9 i alt Pædagogisk personale (ikke SFO) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år år år i alt Ledelsen (kun skoledel) Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år , år , år ,3 i alt ,0 Efteruddannelse og kompetenceudvikling I hvilket omfang der er anvendt midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne ( 7 stk.5.5) Antal timer Antal kroner Fagfaglig efter/videreuddannelse Anden kompetenceudvikling

23 SFO: Ja Nej Er der udarbejdet principper for SFO/Skole samarbejdet x Er der brobygningsordning i SFO en Er der brobygningssamarbejde daginstitutioner/sfo x x Pædagogisk personale Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år år år år i alt Ledelsen SFO Kvinder Mænd I alt Procent 0-30 år år , år , år år i alt

24 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Angivelse af hvor mange børn i kommunen, der er henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller specialskoler indenfor kommunens eget skolevæsen, specialklasser eller specialskoler i andre kommuners skolevæsen, regionernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og anbringelser ( 7 stk. 6): Børn i specialklasser og specialskoler: Internt Antal elever Specialklasser 0 Læseklasser 6 Enkeltintegreret elever 1 Fra Faxe Fra andre kommuner Antal børn henvist til Interne tilbud Skolen ved skoven 0 Autistklassen Sofiendalskolen Øen 0 Centerklassen Hylleholt Skole 0 Centerklassen Karise Skole 0 Erhvervsklasse 1 0 Erhvervsklasse 2 0 Erhvervsklasse 3 0 Drengeklassen 0 Pigeklassen 0 Eksternt (Andre kommuner, Regioner, selvejende institutioner) Antal børn henvist til eksterne tilbud i andre kommuner Fra Faxe Specialskoler 0 specialklasser 0 Antal børn henvist til eksterne tilbud i regioner Specialklasser 0 Andre eksterne tilbud Dagbehandlingstilbud 0 Anbringelser 0 Klager over Kommunen til Klagenævnet for specialundervisning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens 51, stk. 1 ( 9 stk. 4) Klager over kommunen til klagenævnet for specialundervisning Antal klager 0 24

25 Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Antal medarbejdere (opgjort pr. fuldtidsstillinger) I alt lærere 33,19 pædagoger 3,6 TAP ere 2,67 Ledelse 3,2 Antal elever opgjort pr I alt Klassetrin og spor I alt Klassetrin og spor 2011/2012 Antal klasser Antal elever 0 kl. 3½ 69 1 kl. 3½ 63 2 kl. 3½ 67 3 kl. 3½ 63 4 kl kl kl kl. 8 kl. 9 kl. (1) (8) 10 kl. Sum 24 (25) 460 (468) 25

26 Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev. Antal elever pr Sygefravær Ulovligt fravær Lovligt fravær Total antal fraværsdage Fraværsdage i snit pr. elev Fravær i % pr. elev Sygedage i snit pr. elev Sygedage i % af samlet fravær I alt ,4 5,69 6,16 54,13 Vikardækning af aflyste timer. Fravær I alt Samlet antal undervisningslektioner Lektioner i alt med vikar behov Antal vikar lektioner læst af skolens egne lærere Antal lektioner læst med timelønnede vikarer Antal lektioner hvor eleverne har arbejdet alene 240 Antal lektioner der er aflyst 96 Fravær i procent Vikar behov i procent af planlagte timer 20,9 Antal lektioner der er aflyst i % af vikarbehov 3,1 Antal lektioner læst med timelønnede vikarer i % af vikar behov 40,2 Antal vikar lektioner læst af skolens egne lærere 48,7 Antal lektioner hvor eleverne har arbejdet alene 7,7 Lærerens undervisningstimetal Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand) Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til Procent undervisning og planlagte lektioner GR 40 LY 41 SV 41 26

27 Planlagte og aflyste skematimer I alt Planlagte/afholdte skematimer opgjort i lektioner Planlagt Aflyst 0 kl kl kl kl kl kl kl kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Gennemførelsesprocent hele skolen 27

28 Budget: Strukturtekst Opr. vedt. Budget 2011 Korr. vedt. Budget 2011 Forbrug 2011 pr ult Restkorrigeret årsbudget 2011 Forbr. pct 2011 VIBEENGSKOLEN 01 Folkeskoler 400 Personale , Materiale- og aktivitetsudgifter , It, inventar og materiel , Grunde og bygninger , Budgetoverførsel GRAND TOTAL ,98 Gennemsnitlig udgifter skoleåret 2011/2012 Gennemsnitlig udg.pr. elev, normalklasser Korr. vedt. Budget 2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev Til undervisningsmidler + elevaktiviteter Strukturtekst Opr. vedt. Budget 2011 Korr. vedt. Budget 2011 Forbrug 2011 pr. ultimo Restkorrigeret årsbudget 2011 Forbr. pct 2011 GRØNÆRTEN + SVALEREDEN 05 Skolefritidsordninger 400 Personale , Materiale- og aktivitetsudgifter , It, inventar og materiel Grunde og bygninger , Budgetoverførsel GRAND TOTAL ,44 28