Udvikling i Auning ved jernbanens komme i 1876

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvikling i Auning ved jernbanens komme i 1876"

Transkript

1 Udvikling i Auning ved jernbanens komme i 1876 Af fhv. borgmester Hans Chr. Baltzer, Pindstrup Optakten til Randers Grenåbanen Auning som Stationsby Udviklingen på baneområdet tog rigtig fart efter krigen i Netop på denne tid begynder min artikel. Sådan som det var tilfældet i alle egne af Danmark, var der også på Djursland fremsynede folk, der så en udvikling i bygning af en jernbane. Da man havde oplevet, hvordan udviklingen langs jernbanen mellem Aarhus og Randers (anlagt i 1862) var blevet, blev interessen for en jernbane på Djursland vakt, og det var naturligt, at der fra flere sider kom ønsker om at anlægge en bane på Djursland med udgangspunkt i Randers og ud til Grenås isfri havn. Derfor nedsatte man i Randers i 1869 en jernbanekomite. I 1870 blev betænkningen færdig, Som en parentes, skal det dog bemærkes, at den såkaldte Fjordrute ikke var blandt de valgte, anbefalede løsninger men heldigt for bl.a. Auning, valgte man denne rute. I 1873 den 18. marts søgte man folketinget om bevilling, og der blev fremsat lovforslag, som folketinget vedtog den 23. marts Jernbanen var på den tid et stort fremskridt. Så med indvielsen den 24. august 1876 blev Auning Stationsby! Man havde oprettet et baneselskab ØJJ (Østjysk Jernbaneselskab) Selskabet havde det svært fra starten, og i 1881 overtog Staten selskabet. I udvalgsbehandlingen anbefalede man, at staten skulle overtage banen, under hensyn til, at disse sidebaner satte de større landdistrikter i forbindelse med købstæderne, og dermed også sidebanerne i forbindelse med Statsbanernes jernbanenet, (pris ca. 3,4mil) Posten før 1876 Auning Postbude Station foran posten stationen klar til omkring at rykke ud 1898 Slut påp en æra Auning var i 1864 blevet en del af den nye landevejsføring, landevejen som vi kender som A16 Ved vejen byggede man Gl. Estrup kro, og kroen var holdeplads for den daglige Postvogn Randers - Grenå. Det var derude ved kroen, Auning-borgerne skulle hente deres daglige post. 1

2 I begyndelsen var fremskridtet dog begrænset for persontrafikkens vedkommende, folk var jo vant til at gå til marked, og til Købstaden foregik det enten til fods eller med hest og vogn. Jernbanens ankomst gav store fordele for disse folk - ud og hjem samme dag. Der er ingen tvivl om, at der med jernbanens komme skete en rivende udvikling i Auning. Den første bebyggelse var en klynge huse omkring stationen (ny Auning) i modsætning til kirkebyen, (Gl. Auning), men der gik ikke mange år, før de to bebyggelser voksede sammen. Allerede ved indvielsen af banen, blev Auning kro (Alkoholfri Gæstgivergård) også indviet. Det var byens musiker, Palle Andersen, som byggede kroen, og kunne fejre åbningen af kroen samtidig med banens indvielse. Der blev næsten altid bygget en kro over for stationerne. Kroen blev udvidet i 1909 med en stor teatersal, som kunne rumme mennesker. I en menneskealder var ejeren Jens Dahl, der efter overtagelsen af kroen fik spiritusbevilling, på trods af megen modstand i visse kredse hos en bestemt del af sognets beboere. Da jernbanen kom, blev der udover Stationen bygget boliger til personel, og et bomhus ved landevejen. Stationsbyerne fik også et antal veluddannede medarbejdere, som var fastlønnet, altså en stabil indtægt, som blev omsat i byens forretninger, og ikke mindst som skat i kommunekassen. Derfor var der på den tid politiske slagsmål (krig), om at få jernbanen ført igennem netop deres kommune. Auning fik på stationen et godt samlingssted for byens folk, som traf hinanden på perronen eller i ventesalen. Borgerne kom for at træffe hinanden, og ikke mindst følge med i hvem, der rejste og kom til byen. (Man var ikke nysgerrig, men ville bare vide alt, hvad der foregik i byen) Udover kroen byggede Palle Andersen også en ejendom, som senere blev til manufakturforretning. (nuværende Djursland Bank). Der kom i løbet af ganske få år gang i byggeriet af butikker/forretninger, så inden for de første 25 år blev der bygget mange huse og forretninger. En lokal byggematador, som bl.a. havde en kolonialforretning og materialehandel, byggede inden for få år, et stort antal ejendomme i byen og på Tårup Mark. Allerede i 1876 var der nogen, som så mulighederne, da Auning blev stationsby, det var bl.a. bagermester O. Nielsen, som sammen med sine 2 sønner startede et bageri, men mange andre håndværkmestre så også mulighederne i Auning og bosatte sig. Før banens komme var der i 1874 oprettet Auning og Omegns Spare- og Lånekasse, der - som det hed sig, særligt var beregnet på at fremme sparsomligheden blandt de mindst bemidlede og dermed skaffe dem låne muligheder. Men som handel, håndværk og industri voksede i byen, blev der også behov for endnu en bank, så i 1906 oprettedes Rougsø - Sønderkald Herreds Folkebank 2

3 Udover de mange forretninger, som blev opført i Auning, skulle der også skabes arbejdspladser til de mennesker som søgte ind til byen. Auning Møbelfabrik En af dem var snedkermester N. Chr. Jensen, som skabte Auning Møbel & Madrasfabrik. Han havde udviklet en ny metode til at producere madrasser på, og fra 1901 udviklede han virksomheden til Aunings hidtil største virksomhed. I 1907 byggede han et værksted og antog medhjælp. Fabrikant N. Chr. Nielsen var afholdsmand, hvilket skabte mange forhindringer i forhold til bankerne, men han overvandt besværlighederne og skabte en stor virksomhed. Virksomheden blev bygget på Middelgade, og i 1930 blev der også bygget store lokaler syd for gaden. Forbindelsen mellem virksomhederne, var en bro over gaden. I 1931 brændte fabrikken ned, og man byggede den nye moderne fabrik på Vestergade (hvor der nu er STARK byggemarked, eller er der stadig byggemarked i skrivende stund?). Stifteren af virksomheden N. Chr. Nielsen blev forskånet for, at se sit livsværk blive saboteret i okt.1943, fordi man havde fremstillet møbler og madrasser til den Tyske værnemagt. Sønnen Robert Nielsen forsatte en del år med firmaet under navnet Auning Finerværk. Auning savværk En anden af de store arbejdspladser, som eksisterede i mange år var Auning Savværk, som blev grundlagt af greve Jørgen Skeel i Tømmeret fra de lokale skove blev forarbejdet her, og når tømmeret var blevet opskåret og forarbejdet blev det sendt med banen til de store byer. Auning savværk var en god arbejdsplads som beskæftigede ca. 50 medarbejdere, en del ufaglærte og kontorfolk. I 1906 overtog købmand C.F. Gerstrøm savværket. Gerstrøm var en meget foretagsom mand, hans formål med købet var at udbygge og forbedre virksomheden. Gerstrøm var også med til at starte Kartoffelmel Fabrikken. C.F. Gerstrøm, var i høj grad en af de personer, som var med til at forvandle Auning fra landsbyen ved landevejen til et handelscentrum, med en del industri. 3

4 Den kloge mand i Auning - Laust Nielsen Tværsige Der findes en mindesten i Auning over Laust Nielsen. Laust Nielsen var kendt over det ganske land som klog mand, som kunne helbrede med sine hænders magiske evner. Man kom fra nær og fjern, og banen fik også nogen betydning. Man siger i folkemunde, at hvis der blandt passagerer var patienter til den kloge mand, så stoppede man toget i nærheden af, hvor Laust Nielsen boede. Og med fløjten gjorde man opmærksom på standsning. Persontrafikken standser i 1971 Der var vemodigt for befolkningen og personalet, men der blev dog ikke lavet arrangementer af nogen art i forbindelse af den sidste togafgang med passagerer, udover at der var en del Auning borgere, som gerne ville med på den sidste tur fra Auning til Ryomgård. Efterskrift Der er ingen tvivl om, at jernbanen fik og havde stor betydning for Aunings udvikling fra 1876 til midt i 50'erne, da der var brug for banen til transport af varer bl.a. brændsel, tørv, forarbejdet tømmer, kartoffelmel o.a. Persontrafikken på banen var fra 50'erne faldende pga. af konkurrence fra rutebilerne, som kørte lige ind i centrum af Randers. Men Auning er et godt eksempel på, at lukning af banen ikke fik afgørende betydning for byens videre udvikling. Auning har formået at udvikle sig, og er blevet center by med alle de faciliteter, som hører sig til, et handelscenter med mange forretninger, lægecenter/sundhedshus, apotek, bibliotek, skole, idrætshaller (kulturcenter) banker, sparekasse osv. Hvis man ser på de andre byer langs Grenåbanen, vil man se en udpræget stagnation med byer, hvor der findes mange tomme butikslokaler, og del folkeskoler er lukkede osv. Kilder til Artiklen: Ohning Gu`bejrèt, Ejnar Thuesen Johansen, 1992 PÅ Sporet af Djurslands Jernbaner, Kirsten M. Frandsen m.fl., 2005 Artikel i Historisk Aarbog fra Randers Amt, Hans Chr. Baltzer,

5 Banesporet bliver i 2012 til en kultursti fra Ryomgård til Allingåbro med stier og bro over Allingå til Gl. Estrup Den store Jernbanetid Fra efteråret 1864 så man hver dag på egnene langs den jyske længdebane det imponerende syn, som et gammeldags damptog var. Lokomotivet kom med vældige røggasser efter sig, de hvide dampstråler og glimtene fra de åbne kedelluger. Efter den uendelige vognrækker. Personvogne med folk ud af vinduerne. Godsvogne med alskens varer. Røg, damp, støv og spektakel, men også en fjern klingende lyd af udve`. Mange hørte og fulgte denne tone og drog ikke bare til Hamburg eller København, Nej de fulgte den til verdens ende. Det var en prægtig tid, da lokomotiverne langsomt og majestætisk gled ind på stationerne, med hvæsen, og pift. Det var vemodigt at se toget forsvinde når skinnerne drejede. Ja, Damptoget lavede om på hele verden. Citat: H.P. Jensen, Haderslev 5

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)

FOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej) På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN

AMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign 1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen

Læs mere

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien

Velkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende

Læs mere

Den rådne banan et politisk valg?

Den rådne banan et politisk valg? Den rådne banan et politisk valg? Da jeg fornyligt læste Politiken-artiklen Der er blevet langt til Kølvrå, fik det mig til at tænke over den hastige udvikling i Danmark, såvel som i resten af verdenssamfundet.

Læs mere

Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen

Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen Optimismen har altid været til stede på Sydøstlolland og det var den da også omkring 1920. På

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Novopan - først i Skandinavien

Novopan - først i Skandinavien novopan facts 2013 Nyt elektrofilter til rensning af luft fra tørreovne 2004 Mekanisk rensningsanlæg for træaffald startes 2000 Produktion i Glumsø lukker 2002 Nyt, stort og moderne opskæringsanlæg indvies

Læs mere

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign

Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen af Mørke i gang

Læs mere

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6

Aabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Aabenraa Veteranbane Historie Aabenraa Veteranbane blev hjemmehørende i Aabenraa 16. august 1999 og opstod på resterne af Tønder-Tinglev

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lillerød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken

Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.

Læs mere

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden Tillæg til Vejen Avis 19. oktober 1982 - siderne 19 til 22 Tirsdag den 19. 0ktober 1982 Vejen Avis 19 100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen Fischer's Boligmontering gennem tiden...

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Da banen København-Roskilde. Sikkerhed i jernbanernes barndom. af fhv. embedslæge, ph.d. Jens Steensberg

Da banen København-Roskilde. Sikkerhed i jernbanernes barndom. af fhv. embedslæge, ph.d. Jens Steensberg Sikkerhed i jernbanernes barndom af fhv. embedslæge, ph.d. Jens Steensberg I vore dage kan det være svært at forstå, hvilken revolution de første jernbanelinjer var. Hvis man i 1863 tog med postvognen

Læs mere

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1

kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT. Forplejningssponsor:

ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT. Forplejningssponsor: ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT Forplejningssponsor: Herning100 Herning Orienteringsklub Find vej i I 1913 blev Herning købstad. Det var en tid, hvor udviklingen tog fart med mange nye tekstilvirksomheder

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille

Læs mere

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør. Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

Holbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk

Holbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk Holbæk havnebane Nykøbing Sjælland havnebane www.hrmann.dk Holbæk havnebane og Nykøbing Sjælland havnebane Copyright, fotograferne og forlaget www.hrmann.dk, 2015. ISBN, print 978-87-996166-2-6 Trykkeri:

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå

Det gamle Janderup. Byen flytter nordpå Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

Den første onsdag I måneden eller efter aftale.

Den første onsdag I måneden eller efter aftale. Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2011 Avis nr. 10 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43, Halvrimmen, 9460 Brovst Mail: dgbhalvrimmen@gmail.com WWW.detgamlebibliotek.nordjyskeklubber.dk

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Den gamle smedje i Stensballe Artiklen fortæller om den gamle smedje, der lå på adressen Bygaden 83. Den arbejdede fra ca. 1750 til 1920. Derefter var den en kort tid landsbymuseum

Læs mere

Med Oasen på tur i veterantoget Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Med Oasen på tur i veterantoget Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Med Oasen på tur i veterantoget Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Så er det blevet tid til frokost, som bestod af lækre frikadeller og kold kartoffelsalat. Man kunne så samtidig nyde udsigten til

Læs mere

Tag på opdagelse i historien - Historien i Herfølge

Tag på opdagelse i historien - Historien i Herfølge Tema: Pesten i Danmark og i Herfølge 1. Om pesten generelt Beskriv kort hvad pesten var. Hvornår var der pest i Danmark? Hvordan smittede pesten? Beskriv de forskellige teorier og misforstålser om smitten,

Læs mere

Køreplan. ved. Carsten

Køreplan. ved. Carsten Køreplan ved Carsten Skitse De Fiktive Smalspors Baner (DFSB) Strækningsplan Østerby Melby Skoven Trinbræt Møllen Trinbræt Skovby Kystbyen Sandet Tivoli Trinbræt Stranden Vesterby Afstand Strækning I Stationsstrækning

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Rejseplanens navnekonvention

Rejseplanens navnekonvention Rejseplanens navnekonvention November 2004 Formål. Konvention omkring navngivning af holdepladser skal medvirke til at reducere usikkerheden for brugerne sikre entydighed, internt såvel som eksternt gøre

Læs mere

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13

Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13 Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Maj 2010. Projekttitel: Storslået natur- og kulturoplevelser for alle. Oplysning om ansøger: Sir Lyngbjerg Plantage.

PROJEKTBESKRIVELSE. Maj 2010. Projekttitel: Storslået natur- og kulturoplevelser for alle. Oplysning om ansøger: Sir Lyngbjerg Plantage. PROJEKTBESKRIVELSE Maj 2010 Projekttitel: Storslået natur- og kulturoplevelser for alle. Oplysning om ansøger: Sir Lyngbjerg Plantage. I 1879 blev der stiftet et aktieselskab med navnet Aktieselskabet

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

1. Valg af ordstyrer (Mårten Breum) og referent (Thøger Pauli) 2. Bestyrelsens årsberetning v/ Jesper Nielsen samt afstemning om denne

1. Valg af ordstyrer (Mårten Breum) og referent (Thøger Pauli) 2. Bestyrelsens årsberetning v/ Jesper Nielsen samt afstemning om denne Referat af 9. generalforsamling i Kolindsunds Venner Tirsdag 17. marts 2009 i Glassalen på Kolind Skole 1. Valg af ordstyrer (Mårten Breum) og referent (Thøger Pauli) 2. Bestyrelsens årsberetning v/ Jesper

Læs mere

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg

Forslag. Udviklingsplan for. Klovborg Forslag Udviklingsplan for Klovborg Klovborg og omegns Borgerforening November 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne

Læs mere

- oplysning til især ældre medborgere i Andst sogn

- oplysning til især ældre medborgere i Andst sogn - oplysning til især ældre medborgere i Andst sogn Af Hans Winther Fra 1. november 2014 skal alle (der ikke er fritaget) modtage deres post fra offentlige myndigheder i en Digital Postkasse. Det forudsætter,

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Lolland Kommune: 12. Nystedvej (stiunderføring) 13. Højminde (markvejsunderføring) 14. Kjærstrup ("den gamle roebaneviadukt")

Lolland Kommune: 12. Nystedvej (stiunderføring) 13. Højminde (markvejsunderføring) 14. Kjærstrup (den gamle roebaneviadukt) Til kamp for stier og småveje! Nedenstående opgørelse bragtes i Folketidende d. 15. oktober 2011. Den opregner 11 mindre veje og 3 stier, der ikke overlever den påtænkte udbygning af jernbanen over Lolland

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26 om offentlighedens adgang på veje og stier i det åbne land.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26 om offentlighedens adgang på veje og stier i det åbne land. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. december 2013 J.nr.: NMK-512-00081 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om offentlighedens adgang i Silkeborg Kommune Natur-

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station

Til Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Til Henrik Dam Kristensen Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Kære Henrik Dam Kristensen! Mange tak for dit besøg den 29. april 2013 i Langå Kulturhus. Vi oplevede

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Lillegade Længere nede af Lillegade kommer vi til Vestbanegade, og her ser vi Grenaa Vestbanegård. Vestbanegården i Grenaa blev indviet den 26. juni 1917, efter at Ryomgård Gjerrild fra 1911 var blevet

Læs mere

Udvalgsformand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune: Lars Søgaard

Udvalgsformand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune: Lars Søgaard Mødedato 25. februar 2016 Start- og sluttidspunkt Kl. 17.00 19.00 Sted Allingåbro Hotel, hovedgaden 9, 8961 Allingåbro Mødereferat Udvalgsformand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune: Lars Søgaard

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Motortræf og 150 års fødselsdag

Motortræf og 150 års fødselsdag Motortræf og 150 års fødselsdag Af Jørgen Kjær Medarbejderne på Dansk Motor- og Maskinsamling på Norddjursland har travlt de skal have gjort klar til forårets store motortræf lørdag den 26. april, og samtidig

Læs mere

Kapitel 4 Et værft opstår D

Kapitel 4 Et værft opstår D Kapitel 4 Et værft opstår D a Peer og Peter Bruun i slutningen af 1960 erne flytter byggeriet af både til det senere Flipper Scow værft, møder Svend Friberg Peer Bruun nede på havnen, da han anløber med

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927

Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Beretningsprotokol for Randbøldal Idrætsforening fra 1. maj 1927 Tegning over boldbanerne i Lille Lihme Fodbold på sportspladsen i Rodal Sæson 1927. Årets 1. fodboldkamp blev spillet i Vandel. Det var

Læs mere

Rangering ved Saftstationen

Rangering ved Saftstationen I roebanens spor Rangering ved Saftstationen Roebanerne Lidt forhistorie om roeproduktion Produktionen af roesukker startede i Danmark i 1873, men allerede året før forsøgte man en produktion i nærheden

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

DANMARKS POSTSTEMPLER

DANMARKS POSTSTEMPLER POSTMESTRENE 1.7.1875 Martin Olesen Due ass rev.kt. 27.8.1885 Afsked 1.10.1885 Carl P. R. Kofoed Schøning posteksp 31.10.1919 Afsked 1.12.1919 Axel Thorvald Mørch ktr 30.11.1927 Viborg 1.12.1927 Jørgen

Læs mere

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn

Udviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00

Kontakt: Poul Pedersen tlf. 30307276 eller Ole Mortensen tlf. 86467609. Åbningstider: Tirsdag 19.00-21.00 og torsdag 15.00-17.00 November 2010 Kulturhuset, Bredgade 4 Langå Postadresse: Poul Pedersen, Parkvej 11, 8870 Langå Museets hjemmeside --http://museumilangaa.dk Mail til: pouloglilli@gmail.com eller ole.theo@museum.dk Kontakt:

Læs mere

Vognmand Jens Aage Jensen

Vognmand Jens Aage Jensen Vognmand Jens Aage Jensen Højlyngen 11, Simested 9620 Aalestrup TLF: 98649055 Tekst fra gamlelastbiler`s hjemmeside Vognmand Jens Aage er født d. 28 februar 1922. Han er søn af Ane Marie og Marius Jensen,

Læs mere

Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård

Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård Oplæg til opstart af en områdefornyelsessag i henhold til lov om byfornyelse og udvikling af byer Ryomgård Distriktsråd og Erhvervsforening Side 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Natursti Funder-Brande

Natursti Funder-Brande Natursti Funder-Brande Den gamle banestrækning mellem Funder og Brande er nu natursti for gående, cyklende og ridende. Strækningen er på 29km, hvor der er rige muligheder for at opleve en del af landskabet

Læs mere

LANDSFORENINGEN DANMARKS-JERNBANER

LANDSFORENINGEN DANMARKS-JERNBANER Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 149 Offentligt LANDSFORENINGEN DANMARKS-JERNBANER VINTER 2010 Forslag til genåbning af TØNDER-TINGLEV BANEN og genoprettelse Af direkte togforbindelse TØNDER-TINGLEV-SØNDERBORG

Læs mere

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/

Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23

Læs mere

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose

Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes stræde omkring Karlstrup En historisk rute fra Isefjord til Køge bugt og de seværdigheder der knytter sig til Karlstrup by og Karlstrup Mose Gudernes Stræde er en vandresti skabt af Danmarks Naturfredningsforenings

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere