Udvikling i Auning ved jernbanens komme i 1876
|
|
- Laurits Bendtsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udvikling i Auning ved jernbanens komme i 1876 Af fhv. borgmester Hans Chr. Baltzer, Pindstrup Optakten til Randers Grenåbanen Auning som Stationsby Udviklingen på baneområdet tog rigtig fart efter krigen i Netop på denne tid begynder min artikel. Sådan som det var tilfældet i alle egne af Danmark, var der også på Djursland fremsynede folk, der så en udvikling i bygning af en jernbane. Da man havde oplevet, hvordan udviklingen langs jernbanen mellem Aarhus og Randers (anlagt i 1862) var blevet, blev interessen for en jernbane på Djursland vakt, og det var naturligt, at der fra flere sider kom ønsker om at anlægge en bane på Djursland med udgangspunkt i Randers og ud til Grenås isfri havn. Derfor nedsatte man i Randers i 1869 en jernbanekomite. I 1870 blev betænkningen færdig, Som en parentes, skal det dog bemærkes, at den såkaldte Fjordrute ikke var blandt de valgte, anbefalede løsninger men heldigt for bl.a. Auning, valgte man denne rute. I 1873 den 18. marts søgte man folketinget om bevilling, og der blev fremsat lovforslag, som folketinget vedtog den 23. marts Jernbanen var på den tid et stort fremskridt. Så med indvielsen den 24. august 1876 blev Auning Stationsby! Man havde oprettet et baneselskab ØJJ (Østjysk Jernbaneselskab) Selskabet havde det svært fra starten, og i 1881 overtog Staten selskabet. I udvalgsbehandlingen anbefalede man, at staten skulle overtage banen, under hensyn til, at disse sidebaner satte de større landdistrikter i forbindelse med købstæderne, og dermed også sidebanerne i forbindelse med Statsbanernes jernbanenet, (pris ca. 3,4mil) Posten før 1876 Auning Postbude Station foran posten stationen klar til omkring at rykke ud 1898 Slut påp en æra Auning var i 1864 blevet en del af den nye landevejsføring, landevejen som vi kender som A16 Ved vejen byggede man Gl. Estrup kro, og kroen var holdeplads for den daglige Postvogn Randers - Grenå. Det var derude ved kroen, Auning-borgerne skulle hente deres daglige post. 1
2 I begyndelsen var fremskridtet dog begrænset for persontrafikkens vedkommende, folk var jo vant til at gå til marked, og til Købstaden foregik det enten til fods eller med hest og vogn. Jernbanens ankomst gav store fordele for disse folk - ud og hjem samme dag. Der er ingen tvivl om, at der med jernbanens komme skete en rivende udvikling i Auning. Den første bebyggelse var en klynge huse omkring stationen (ny Auning) i modsætning til kirkebyen, (Gl. Auning), men der gik ikke mange år, før de to bebyggelser voksede sammen. Allerede ved indvielsen af banen, blev Auning kro (Alkoholfri Gæstgivergård) også indviet. Det var byens musiker, Palle Andersen, som byggede kroen, og kunne fejre åbningen af kroen samtidig med banens indvielse. Der blev næsten altid bygget en kro over for stationerne. Kroen blev udvidet i 1909 med en stor teatersal, som kunne rumme mennesker. I en menneskealder var ejeren Jens Dahl, der efter overtagelsen af kroen fik spiritusbevilling, på trods af megen modstand i visse kredse hos en bestemt del af sognets beboere. Da jernbanen kom, blev der udover Stationen bygget boliger til personel, og et bomhus ved landevejen. Stationsbyerne fik også et antal veluddannede medarbejdere, som var fastlønnet, altså en stabil indtægt, som blev omsat i byens forretninger, og ikke mindst som skat i kommunekassen. Derfor var der på den tid politiske slagsmål (krig), om at få jernbanen ført igennem netop deres kommune. Auning fik på stationen et godt samlingssted for byens folk, som traf hinanden på perronen eller i ventesalen. Borgerne kom for at træffe hinanden, og ikke mindst følge med i hvem, der rejste og kom til byen. (Man var ikke nysgerrig, men ville bare vide alt, hvad der foregik i byen) Udover kroen byggede Palle Andersen også en ejendom, som senere blev til manufakturforretning. (nuværende Djursland Bank). Der kom i løbet af ganske få år gang i byggeriet af butikker/forretninger, så inden for de første 25 år blev der bygget mange huse og forretninger. En lokal byggematador, som bl.a. havde en kolonialforretning og materialehandel, byggede inden for få år, et stort antal ejendomme i byen og på Tårup Mark. Allerede i 1876 var der nogen, som så mulighederne, da Auning blev stationsby, det var bl.a. bagermester O. Nielsen, som sammen med sine 2 sønner startede et bageri, men mange andre håndværkmestre så også mulighederne i Auning og bosatte sig. Før banens komme var der i 1874 oprettet Auning og Omegns Spare- og Lånekasse, der - som det hed sig, særligt var beregnet på at fremme sparsomligheden blandt de mindst bemidlede og dermed skaffe dem låne muligheder. Men som handel, håndværk og industri voksede i byen, blev der også behov for endnu en bank, så i 1906 oprettedes Rougsø - Sønderkald Herreds Folkebank 2
3 Udover de mange forretninger, som blev opført i Auning, skulle der også skabes arbejdspladser til de mennesker som søgte ind til byen. Auning Møbelfabrik En af dem var snedkermester N. Chr. Jensen, som skabte Auning Møbel & Madrasfabrik. Han havde udviklet en ny metode til at producere madrasser på, og fra 1901 udviklede han virksomheden til Aunings hidtil største virksomhed. I 1907 byggede han et værksted og antog medhjælp. Fabrikant N. Chr. Nielsen var afholdsmand, hvilket skabte mange forhindringer i forhold til bankerne, men han overvandt besværlighederne og skabte en stor virksomhed. Virksomheden blev bygget på Middelgade, og i 1930 blev der også bygget store lokaler syd for gaden. Forbindelsen mellem virksomhederne, var en bro over gaden. I 1931 brændte fabrikken ned, og man byggede den nye moderne fabrik på Vestergade (hvor der nu er STARK byggemarked, eller er der stadig byggemarked i skrivende stund?). Stifteren af virksomheden N. Chr. Nielsen blev forskånet for, at se sit livsværk blive saboteret i okt.1943, fordi man havde fremstillet møbler og madrasser til den Tyske værnemagt. Sønnen Robert Nielsen forsatte en del år med firmaet under navnet Auning Finerværk. Auning savværk En anden af de store arbejdspladser, som eksisterede i mange år var Auning Savværk, som blev grundlagt af greve Jørgen Skeel i Tømmeret fra de lokale skove blev forarbejdet her, og når tømmeret var blevet opskåret og forarbejdet blev det sendt med banen til de store byer. Auning savværk var en god arbejdsplads som beskæftigede ca. 50 medarbejdere, en del ufaglærte og kontorfolk. I 1906 overtog købmand C.F. Gerstrøm savværket. Gerstrøm var en meget foretagsom mand, hans formål med købet var at udbygge og forbedre virksomheden. Gerstrøm var også med til at starte Kartoffelmel Fabrikken. C.F. Gerstrøm, var i høj grad en af de personer, som var med til at forvandle Auning fra landsbyen ved landevejen til et handelscentrum, med en del industri. 3
4 Den kloge mand i Auning - Laust Nielsen Tværsige Der findes en mindesten i Auning over Laust Nielsen. Laust Nielsen var kendt over det ganske land som klog mand, som kunne helbrede med sine hænders magiske evner. Man kom fra nær og fjern, og banen fik også nogen betydning. Man siger i folkemunde, at hvis der blandt passagerer var patienter til den kloge mand, så stoppede man toget i nærheden af, hvor Laust Nielsen boede. Og med fløjten gjorde man opmærksom på standsning. Persontrafikken standser i 1971 Der var vemodigt for befolkningen og personalet, men der blev dog ikke lavet arrangementer af nogen art i forbindelse af den sidste togafgang med passagerer, udover at der var en del Auning borgere, som gerne ville med på den sidste tur fra Auning til Ryomgård. Efterskrift Der er ingen tvivl om, at jernbanen fik og havde stor betydning for Aunings udvikling fra 1876 til midt i 50'erne, da der var brug for banen til transport af varer bl.a. brændsel, tørv, forarbejdet tømmer, kartoffelmel o.a. Persontrafikken på banen var fra 50'erne faldende pga. af konkurrence fra rutebilerne, som kørte lige ind i centrum af Randers. Men Auning er et godt eksempel på, at lukning af banen ikke fik afgørende betydning for byens videre udvikling. Auning har formået at udvikle sig, og er blevet center by med alle de faciliteter, som hører sig til, et handelscenter med mange forretninger, lægecenter/sundhedshus, apotek, bibliotek, skole, idrætshaller (kulturcenter) banker, sparekasse osv. Hvis man ser på de andre byer langs Grenåbanen, vil man se en udpræget stagnation med byer, hvor der findes mange tomme butikslokaler, og del folkeskoler er lukkede osv. Kilder til Artiklen: Ohning Gu`bejrèt, Ejnar Thuesen Johansen, 1992 PÅ Sporet af Djurslands Jernbaner, Kirsten M. Frandsen m.fl., 2005 Artikel i Historisk Aarbog fra Randers Amt, Hans Chr. Baltzer,
5 Banesporet bliver i 2012 til en kultursti fra Ryomgård til Allingåbro med stier og bro over Allingå til Gl. Estrup Den store Jernbanetid Fra efteråret 1864 så man hver dag på egnene langs den jyske længdebane det imponerende syn, som et gammeldags damptog var. Lokomotivet kom med vældige røggasser efter sig, de hvide dampstråler og glimtene fra de åbne kedelluger. Efter den uendelige vognrækker. Personvogne med folk ud af vinduerne. Godsvogne med alskens varer. Røg, damp, støv og spektakel, men også en fjern klingende lyd af udve`. Mange hørte og fulgte denne tone og drog ikke bare til Hamburg eller København, Nej de fulgte den til verdens ende. Det var en prægtig tid, da lokomotiverne langsomt og majestætisk gled ind på stationerne, med hvæsen, og pift. Det var vemodigt at se toget forsvinde når skinnerne drejede. Ja, Damptoget lavede om på hele verden. Citat: H.P. Jensen, Haderslev 5
HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2
HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed
Læs mereFOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)
På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: BYEN Thorsager bymidte omkring 1905, forsamlingshuet til venstre, bag det præstegården. Til højre Kr. Jacobsens gård. Thorsager hovedgade ca. 1905, købmandsgården til
Læs mereVelkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen
Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod
Læs mereKæmpefabrik saboteret i 1943
Kæmpefabrik saboteret i 1943 Kæmpefabrik saboteret i 1943 AF HENNING MILLARD D en 23. o k tob er 1943 b lev en ik k e h elt alm in d elig d ag i A u n in g En enkelt mand var mødt ind på natarbejde på
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen. Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om jernbanen og stationsbyen Forløb 18 HISTORIE 4-6 klasse Jernbanerne fik stor betydning for egnen og omkring de fleste stationer voksede en ny by op. Der kom stationsbyer i Stenderup,
Læs mereAMAGERBANEN 2. DEL LOKALHISTORIE I TÅRNBY BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN
TÅRNBY KOMMUNES LOKALHISTORISKE TIDSSKRIFT NUMMER 7 AUGUST2007 LOKALHISTORIE I TÅRNBY AMAGERBANEN 2. DEL BANEN UNDER BESÆTTELSEN, FRIHEDSKAMPEN &BEFRIELSEN FORSIDEILLUSTRATION: Efter Amagerbanens ophør
Læs mereÅr 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde
År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste
Læs mereVejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.
Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereHesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930
Læs mereJernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen
Jernbanen Rødby Nysted Da fremtiden stod for døren eller da Errindlev ikke fik sin jernbane. Aksel Poulsen Optimismen har altid været til stede på Sydøstlolland og det var den da også omkring 1920. På
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mere1 of 10. Mørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign
1 of 10 Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 2 of 10 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen
Læs mereAabenraa Veteranbane April 2015 Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6
Informationer og gode råd om skinnecykling på Aabenraabanen 1/6 Aabenraa Veteranbane Historie Aabenraa Veteranbane blev hjemmehørende i Aabenraa 16. august 1999 og opstod på resterne af Tønder-Tinglev
Læs mereVelkommen til en grøn virksomhed. Novopan - først i Skandinavien
novopan facts 1950 1. spånplade produceres 1971 NORDALIM startes 1978 Produktion af melaminbelagte plader påbegyndes 1978 VIBOPAN købes 1982 Nye aktionærer optages I ejer-kredsen 1990 Overtagelse af konkurrende
Læs mereLuftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.
Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,
Læs mereDen rådne banan et politisk valg?
Den rådne banan et politisk valg? Da jeg fornyligt læste Politiken-artiklen Der er blevet langt til Kølvrå, fik det mig til at tænke over den hastige udvikling i Danmark, såvel som i resten af verdenssamfundet.
Læs mereHit med Historien
Hit med Historien 1914-1949 Køge 1914-1924 Læs en kort beskrivelse af Første Verdenskrig. Få din lærer til at hjælpe dig med at finde litteratur. Det kan være svært at sammenligne pengenes værdi gennem
Læs mereNovopan - først i Skandinavien
novopan facts 2013 Nyt elektrofilter til rensning af luft fra tørreovne 2004 Mekanisk rensningsanlæg for træaffald startes 2000 Produktion i Glumsø lukker 2002 Nyt, stort og moderne opskæringsanlæg indvies
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereTillæg til Togfløjten nr
1 Indhold: s. 1 Tale ved Leif Skov på Børkop Station s. 2 Indvielsesdagen d. 3. oktober 1868 v/ Vigand Rasnussen s. 5 Horsens Station v/ Vigand Rasmussen Tale holdt af forhåndværende borgmester i Vejle
Læs mere100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden
Tillæg til Vejen Avis 19. oktober 1982 - siderne 19 til 22 Tirsdag den 19. 0ktober 1982 Vejen Avis 19 100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen Fischer's Boligmontering gennem tiden...
Læs mereMørkesjælen MØRKES DNA. Udarbejdet af Citydesign
Mørkesjælen MØRKES DNA Udarbejdet af Citydesign 1. Formålet Formålet er at inddrage stakeholder analyse, interview med 20 borgere, samt vision, strategi og handling, at få sat udviklingen af Mørke i gang
Læs mereOversigt ramme/planche
GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev
Læs mereHårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940
Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille
Læs mereKend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km
Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..
Læs mereHvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød
Find vej i Lillerød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og
Læs mereUddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre
Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor
Læs mereMogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken
Mogenstrup Skærvefabrik, jernbane- sidespor og Pusterbakken Det var statsbanernes stigende behov for sten og grus, der efter første verdenskrig dannede grundlag for etableringen af Skærvefabrikken i Mogenstrup.
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset
Læs mereDen første onsdag I måneden eller efter aftale.
Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2011 Avis nr. 10 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43, Halvrimmen, 9460 Brovst Mail: dgbhalvrimmen@gmail.com WWW.detgamlebibliotek.nordjyskeklubber.dk
Læs mereElevopgaver til Folk og fabrikker
Elevopgaver til Folk og fabrikker Introduktion til læreren I den nye udstilling om Folk og fabrikker i Aalborg 1890-2016 er der mulighed for at fordybe sig både for yngre og ældre elever. Der er mange
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,
Læs mereFornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1
Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Kystlandskabet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 12 1 Sammenfatning rummer
Læs mereVognmand Jens Aage Jensen
Vognmand Jens Aage Jensen Højlyngen 11, Simested 9620 Aalestrup TLF: 98649055 Tekst fra gamlelastbiler`s hjemmeside Vognmand Jens Aage er født d. 28 februar 1922. Han er søn af Ane Marie og Marius Jensen,
Læs mereKOM UD OG LÆR! - om Juelsmindebanen. Forløb 15 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - om Juelsmindebanen Forløb 15 HISTORIE 4-6 klasse Jernbanernes historie er spændende og vi kan finde sporene flere steder tæt på skolerne. Der er eller har været jernbane tæt på Juelsminde,
Læs mereErhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik
Erhverv og industri Trævarefabrikken i Hinnerup Træskofabrik Det store område, hvor nu Handelsgården m.m. ligger, har fra 1860erne til slutningen af 1960erne været byens industriområde. På grunden ved
Læs mereHistoriebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner
Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs merePå sporet fra Klosterengen til Tværsige.
På sporet fra Klosterengen til Tværsige. AF EJNAR THUESEN JOHANSEN Mens myndighederne i skrivende stund endnu overvejer hvilken bestemmelse, der skal tages om den forlængst med transport nedlagte jernbanestrækning
Læs mereEn letbane på tværs af København?
En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,
Læs mereKOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted. Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse
KOM UD OG LÆR! - historier om Hedensted Forløb 07 HISTORIE 4-6 klasse Et forløb, der nemt kan tilpasses andre landsbyer. Eleverne går tilbage i tiden, når de gruppevis undersøger deres landsbys udvikling.
Læs mereLokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014. Avis nr. 13
Lokalhistorisk Forening/Arkiv for Halvrimmen og omegn. Det Gamle Bibliotek. Medlemsavis 2014 Avis nr. 13 Det Gamle Bibliotek, Aalborgvej 43 Halvrimmen 9460 Brovst Mail. dgbhalvrimmen@gmail.com Find os
Læs mereMen hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld
Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld Kulturarvsstien I visionsplanen arbejdes med anlæggelse af stier, der opfordrer til bevægelse og motion. Der skal bl.a. anlægges stier
Læs mereKøbmænd i Auning. Købmand Foersom, Kirkegade 2, AF WALLIN FEDER
Købmand Foersom, Kirkegade 2, 1909. Købmænd i Auning AF WALLIN FEDER Købmandsgården, Kirkegade 2 Købmand Richard Foersom købte Kirkegade 2 i 1897 af Rudolf Rasmussen. Den første del af de nuværende bygninger
Læs merePoul Pava Børnenes kunstner
Poul Pava Børnenes kunstner Jamen jeg har sgu da ikke brug for anerkendelse fra en eller anden akademiker, som aldrig drev det til noget selv, og så er han professor og kan sidde og nedgøre andre folks
Læs merekulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Lergrave i landskaberne omkring Stenstrup Ruin af teglværksovn ved Stenstrup Syd 1 Teglværksejervilla på Rødmevej (tv). Villa på Assensvej (th). Bebyggelsen ved
Læs mereDen oprindelige Kikkenborg gård, som kroen var en del af. Årstal ukendt. Foto: Bramming Egnsmuseum.
Kikkenborg Jane Bækkel Møller, 2017 Før stationen blev bygget, var landejendommen og kroen Kikkenborg den eneste bygning i det, der siden skulle blive Bramming stationsby. Den hørte under Bramming hovedgård
Læs mereTag på opdagelse i historien - Historien i Herfølge
Tema: Pesten i Danmark og i Herfølge 1. Om pesten generelt Beskriv kort hvad pesten var. Hvornår var der pest i Danmark? Hvordan smittede pesten? Beskriv de forskellige teorier og misforstålser om smitten,
Læs mereHistoriske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/
Historiske kort på Horsens Kommunes kortportal: WebKort http://webkort.horsens.dk/ Indholdsfortegnelse Historiske kort på WebKort... 2 Temagruppen Historiske baggrundskort... 3 Rytterdistriktkort - 1722-23
Læs mereBeskrivelse af kulturmijø
Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme
Læs mereDa banen København-Roskilde. Sikkerhed i jernbanernes barndom. af fhv. embedslæge, ph.d. Jens Steensberg
Sikkerhed i jernbanernes barndom af fhv. embedslæge, ph.d. Jens Steensberg I vore dage kan det være svært at forstå, hvilken revolution de første jernbanelinjer var. Hvis man i 1863 tog med postvognen
Læs mereORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT. Forplejningssponsor:
ORIENTERINGSLØB EN ANDERLEDES SPORT Forplejningssponsor: Herning100 Herning Orienteringsklub Find vej i I 1913 blev Herning købstad. Det var en tid, hvor udviklingen tog fart med mange nye tekstilvirksomheder
Læs mereKøreplan. ved. Carsten
Køreplan ved Carsten Skitse De Fiktive Smalspors Baner (DFSB) Strækningsplan Østerby Melby Skoven Trinbræt Møllen Trinbræt Skovby Kystbyen Sandet Tivoli Trinbræt Stranden Vesterby Afstand Strækning I Stationsstrækning
Læs mereKort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.
Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.
Læs mereByskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Læs mereDa Øster Hornum fik sin børnehave
Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var
Læs mereKommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen
Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive
Læs mereStoregade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare
Læs mere2013 Byvandring - Kunst i Skjern. Ny Skjern Borger kåret. Billeder fra oprydning i anlægget. Gelænderet til K.T. Nielsens Bro
2013 Byvandring - Kunst i Skjern I forsommeren satte Skjern UdviklingsForum Qr. koder op ved alle kunst og minde sten i Skjern by. Derfor havde Skjern UdviklingsForum lørdag den 24/8-13 inviteret til en
Læs mereMed Oasen på tur i veterantoget Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen
Med Oasen på tur i veterantoget Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Så er det blevet tid til frokost, som bestod af lækre frikadeller og kold kartoffelsalat. Man kunne så samtidig nyde udsigten til
Læs mereHolbæk havnebane. Nykøbing Sjælland havnebane. Jesper Mann. www.hrmann.dk
Holbæk havnebane Nykøbing Sjælland havnebane www.hrmann.dk Holbæk havnebane og Nykøbing Sjælland havnebane Copyright, fotograferne og forlaget www.hrmann.dk, 2015. ISBN, print 978-87-996166-2-6 Trykkeri:
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mere1. Valg af ordstyrer (Mårten Breum) og referent (Thøger Pauli) 2. Bestyrelsens årsberetning v/ Jesper Nielsen samt afstemning om denne
Referat af 9. generalforsamling i Kolindsunds Venner Tirsdag 17. marts 2009 i Glassalen på Kolind Skole 1. Valg af ordstyrer (Mårten Breum) og referent (Thøger Pauli) 2. Bestyrelsens årsberetning v/ Jesper
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 21 Tavlhøjcenteret Side. 2 Det første forsøg på et postvæsen vi ser herhjemme, er i Chr. II's verdslige lov fra 1522. Det blev dog aldrig til noget. Ideen blev senere taget op af Christian IV,
Læs mereFormålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.
Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel
Læs mereFrihedskæmper Hans Krarup Andreasen
Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig
Læs mereI skole i billeder. af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum
I skole i billeder af Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Den danske folkeskole har de sidste par år fået en del opmærksomhed. Ikke kun på grund af den meget debatterede skolereform, der trådte i
Læs mereRejseplanens navnekonvention
Rejseplanens navnekonvention November 2004 Formål. Konvention omkring navngivning af holdepladser skal medvirke til at reducere usikkerheden for brugerne sikre entydighed, internt såvel som eksternt gøre
Læs mereHårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov
Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget
Læs mereDet gamle Janderup. Byen flytter nordpå
Det gamle Janderup Janderup kirke ligger langt fra byens nuværende centrum. Kirkens beliggenhed, ved en naturlig havn, vidner om det gamle Janderup før mejeriet og jernbanen kom. Landsbyen lå som en række
Læs mereSterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført
Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for
Læs mereLANDSFORENINGEN DANMARKS-JERNBANER
Trafikudvalget 2010-11 TRU alm. del Bilag 149 Offentligt LANDSFORENINGEN DANMARKS-JERNBANER VINTER 2010 Forslag til genåbning af TØNDER-TINGLEV BANEN og genoprettelse Af direkte togforbindelse TØNDER-TINGLEV-SØNDERBORG
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE. Maj 2010. Projekttitel: Storslået natur- og kulturoplevelser for alle. Oplysning om ansøger: Sir Lyngbjerg Plantage.
PROJEKTBESKRIVELSE Maj 2010 Projekttitel: Storslået natur- og kulturoplevelser for alle. Oplysning om ansøger: Sir Lyngbjerg Plantage. I 1879 blev der stiftet et aktieselskab med navnet Aktieselskabet
Læs mereEn købmandsfamilie i Sydvestjylland.
1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev
Læs merePå de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne.
Tal og fakta for Skovsgaard området På de følgende sider vises forskellige oplysninger for Skovsgaard området. Området er defineret som en del af Torslev og Øster Svenstrup sogne. Byggeri Siden 2001 er
Læs mereBolig med karakter 03: Et liv med modeller
Bolig med karakter 03: Et liv med modeller Erik har en hobby, der for alvor har sat spor i huset. I sin dagligstue har han et kæmpe modeltog-anlæg, hvor nogle af de 125 lokomotiver med vogne kører rundt
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereSted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.
Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-
Læs mereUdviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn
Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan
Læs mereLøvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40
Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes
Læs mereLolland Kommune: 12. Nystedvej (stiunderføring) 13. Højminde (markvejsunderføring) 14. Kjærstrup ("den gamle roebaneviadukt")
Til kamp for stier og småveje! Nedenstående opgørelse bragtes i Folketidende d. 15. oktober 2011. Den opregner 11 mindre veje og 3 stier, der ikke overlever den påtænkte udbygning af jernbanen over Lolland
Læs mereOrdforklaring. KILDE 1: Reklamefilm. BESKRIV KILDEN: 1. Hvilken type kilde er det? 2. Hvornår er kilden fra?
Kildesæt I dag har de fleste børn gået i børnehave, inden de starter i skole. Sådan har det ikke altid været. Vi ved, at der har været børnehaver i Danmark helt tilbage til 1901. Til at starte med kunne
Læs mereSTED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B
STED+SANS Rougsøskolen i Ørsted Tekster af 6.A og 6.B HVAD NU HVIS Hvis Holbæk ikke var en by, så ville min ged falde om. Hvis Randers blev overtaget af fisk, så ville jeg pisse på et træ. Hvis jeg var
Læs mereEt fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg
Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereBYFEST. Byfest for alle. Kom og vær med! Fredag den 26. juni Lørdag den 27. juni Søndag den 28. juni. Sankthansfest tirsdag den 23.
SEVEL I BEVÆGELSE 2015 REVYHOLDET 2015 Byfest for alle Sankthansfest tirsdag den 23. juni BYFEST Fredag den 26. juni Lørdag den 27. juni Søndag den 28. juni Kom og vær med! Program for Sankthansfest byfesten
Læs mereRingbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige
Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.
Læs mereB U L B R O E. Bolbro. Postekspedition
B U L B R O E B U L B R O E Bolbro Postekspedition 2018 BOLBRO Postekspedition Odense V. Torben G. Rasmussen Igennem den har der været posthuse / postekspedioner i BOLBRO, her lidt historie om disse posthuse.
Læs mereNr. 51- Persillekræmmeren - 2008
Nr. 51- Persillekræmmeren - 2008 Den gamle smedje i Stensballe Artiklen fortæller om den gamle smedje, der lå på adressen Bygaden 83. Den arbejdede fra ca. 1750 til 1920. Derefter var den en kort tid landsbymuseum
Læs mereSkrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier
Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereTil Henrik Dam Kristensen. Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station
Til Henrik Dam Kristensen Løsningsforslag til lovlig overgang mellem Skovlyst-området og Langå station Kære Henrik Dam Kristensen! Mange tak for dit besøg den 29. april 2013 i Langå Kulturhus. Vi oplevede
Læs mereHvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?
Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og
Læs mereMånedens emne: Bondegårdsliv ( dyr og redskaber ) NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.
Årgang 23 Nr.7/2014. Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 2. okt. 2014 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Bondegårdsliv ( dyr og redskaber
Læs mere