ESCO & OPP. ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ESCO & OPP. ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen"

Transkript

1 ESCO & OPP ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen

2 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER Dato Udarbejdet af Carsten Pietras, Martin Haaning, Flemming Schmidt, Peter Julius Jensen, Sahra-Josephine Hjorth, Rasmus Wittek-Holmberg, Mikkel Holme; Kontrolleret af Carsten Pietras, Martin Haaning Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T F

3 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning 7 3. Baggrund, formål, metode og forudsætninger BAGGRUND ESCO i Danmark Gennemførelse af ESCO - Eenergirenoveringer OPP i Danmark Formål Metode og forudsætninger Tværgående analyse Overblik over de analyserede cases Overvejelser om forskel mellem ESCO og OPP Beregningsmodeller Opfølgning på opnåede resultater Samarbejde Finansiering ESCO Konklusion ESCO OPP Konklusion OPP Energimærkeordninger Danske OPP og ESCO cases Internationale cases Brugeradfærd og -tilfredshed Gennemførelsestid Betydning for kvaliteten af de gennemførte renoveringer Kvantitativ analyse af realiseret effekt Fremadrettede anbefalinger Danske ESCO cases CASE: ESCO - HERLEV KOMMUNE CASE: ESCO - SORØ KOMMUNE CASE: ESCO - GRIBSKOV KOMMUNE CASE: ESCO - HOSPITALSENHEDEN SILKEBORG CASE: ESCO - ALMENE SEKTOR; BO-VEST CASE: ENERGIPARTNERSKABER Danske OPP cases CASE: OPP - LANGELAND KOMMUNE CASE: OPP - GRIBSKOV KOMMUNE CASE: OPP - BYRETTEN I HERNING Internationale ESCO og EPC cases CASE: EASTERN ILLINOIS UNIVERSITY CASE: FEDERAL RESEARCH CENTER WHITE OAK CASE: HERRLJUNGA KOMMUN CASE: ELVERUM KOMMUNE CASE: MOTALA KOMMUN 85 Garantimodeller

4 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 8.6 CASE: LUNDAFASTIGHETER OG OSKARSHAMNS KOMMUN Litteraturliste 91 BILAG Bilag 1 Casebeskrivelser Garantimodeller

5 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 1 1. RESUMÉ Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har bedt Rambøll om at gennemføre en erfaringsindsamling af garantielementer i nationale/internationale ESCO- og OPP-projekter. Resultaterne af undersøgelsen fremlægges i nærværende rapport. Formål og analytisk fokus ESCO / EPC og OPP er fortsat ikke voldsomt udbredt i Danmark. De foreløbige erfaringer viser, at det er et centralt element i begge samarbejdsformer at sikre en hensigtsmæssig fordeling af roller og ansvar, så der etableres en grundlæggende hensigtsmæssig allokering af risici i form af såkaldte garantimodeller, der sikrer en mest mulig (hensigtsmæssig) balance i forhold til placering af risici hos den part, der har mulighed for at håndtere det bedst muligt. Det er med dette afsæt undersøgelsens formål at undersøge og beskrive konkrete garantimodeller, jf. også nedenfor. Analysens resultater og konklusioner skal indgå i det videre arbejde (uden for undersøgelsens rammer) med at udforme yderligere, konkrete garantimodeller. Rambøll har udarbejdet nærværende rapport på baggrund af det indsamlede datamateriale på de udvalgte danske og internationale cases. Rambøll har indsamlet data fra en række internationale og danske cases og har herefter i samarbejde med Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen udvalgt en række cases til rapporten, baseret på omfang og relevans for den stillede opgave. Ud fra de udvalgte projekter er der herefter gennemført interview med nøglepersoner på projekterne, både danske og internationale, og herefter er data fra interview blevet analyseret sammen med det indsamlede materiale med henblik på at afdække garantimodellen på projekterne, og herunder: Etablere et samlet overblik over de danske og internationale modeller Sikre en nødvendig forståelse af forskellene mellem ESCO- og OPP-projekter Analysere ansvar og forpligtelser i forbindelse med ESCO- og OPP-projekter, herunder tilknyttede beregningsmetoder Analysere modeller for opfølgning Analysere og beskrive samarbejdsmodeller Analysere finansieringsmodeller for ESCO- og OPP-projekter Analysere betydning for eller indflydelse på energimærkeordning på projekter Analysere betydning og håndtering af brugeradfærd for garantimodellerne Analysere betydningen for projekternes gennemførelsestid Analysere konsekvenserne for kvaliteten af de gennemførte renoveringer samt Vurdere, den realiserede kvantitative effekt i forhold til den forventede effekt. Metode Analysearbejdet er således gennemført som en kvalitativ analyse baseret på desk research og interview med nøgleaktører. Analysen har tilstræbt at belyse udvalgte projekters rentabilitet, set i forhold til garanteret besparelse, hvilket dog i praksis har været vanskeligt på grund af begrænset tilgængelighed af data. Hovedkonklusioner Rambøll har valgt at præsentere analysens hovedkonklusioner med afsæt i ovenstående spørgsmål. Inden da følger først tre overordnede konklusioner eller iagttagelser. Det kan for det første konstateres, at der i praksis er mange forskellige modeller, samt at der løbende, inden for gældende juridiske rammer, arbejdes med tilpasning af modellerne til ændrede omstændigheder. Tilsvarende kan det konstateres, at der endnu ikke er mange konkrete projekter i Danmark, særligt på området for OPP. Analysen betjener sig derfor både af cases, som er i drift og af cases, som pt. ikke er kommet til driftsfasen. Fælles for begge områder gælder, at der ikke er tale om afsluttede cases, dvs. hvor kontraktperioden er overstået, og man dermed har mulighed for at vurdere de endelige effekter af den givne garantimodel. Erfaringerne med garantimodellerne kan således ikke udelukkes at ville udvikle eller ændre sig. Analysen har som konsekvens af dette desuden inddraget internationale erfaringer. Garantimodeller

6 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 2 Det kan for det andet konstateres, at garantimodeller ikke er én ting, men i højere grad er en samlet betegnelse for den fastlæggelse af roller, ansvar og risici, som karakteriserer samarbejdet, jf. også ovenfor, og som ikke alene kan afgrænses til en økonomisk aftale á la vi garanterer en besparelse på 22 pct. af det eksisterende energiforbrug beregnet ud fra 2013-tal. Dette er garantimodellernes genstandsfelt. I praksis skal dette understøttes af en mere konkret stillingtagen til og formalisering af opfølgningsmetoder og procedurer, håndtering af udefra kommende påvirkninger, bods- og belønningsmekanismer (incitamenter) samt ikke mindst af en organisatorisk og samarbejdsmæssig overbygning, hvori garantimodellen finder anvendelse. Hertil kommer stillingtagen til det konkrete formål med modellen samt til de finansieringsmæssige muligheder. Dette er garantimodellernes anvendelsesfelt. Det kan for det tredje konstateres, at der som følge af ovenstående punkt er behov for, at man ved udformning af garantimodeller tager højde for denne kompleksitet og anlægger et helhedssyn. I det følgende opsummeres de mere konkrete konklusioner på de overordnede spørgsmål med afsæt i en tværgående analyse af cases. Overblik over de danske og internationale modeller Det er afdækket under arbejdet, at der i praksis er mange forskellige garantimodeller, og at modeller i forhold til ind- og udland varierer i forhold tradition og behov i det enkelte marked. Den enkelte garantimodel er individuelt vurderet og tilpasset det konkrete projekt i forhold til en afvejning og vurdering af risici i den enkelte kommune eller hos den statslige bygningsejer. Ofte er den valgte garantimodel i processen blevet tilpasset projektet som følge af ønsker eller ændringer mht. omfang og forpligtigelser. Der henvises i øvrigt til overblikstabellen i indledningen til kapitel 4. ESCO-koncepter/ -projekter har været anvendt i Danmark de sidste 10 år - det er primært kommunerne, der har gennemørt ESCO-projekter. Tabellen nedenfor samler op på de to væsentligste faser i udvikling af ESCO i Danmark. Første generation af ESCO-projekter i Danmark ESCO-projekter omfatter kun bygninger, projektstørrelse op til mio. DK Baseline Energidatagrundlaget er ofte mangelfuldt Kort tilbagebetalingstid; 8-10 år Projekterne er egenfinansieret Garanteret besparelse fra ESCO-leverandør er typisk på pct. Leverandørgarantien løber i hele kontraktperioden Entreprisegaranti iht ABT 93 Incitament i forbindelse med overperformance tilfalder enten leverandør 100 pct. eller en deling 50/50. Projekterne indehold primært teknik og ingen klimaskærm eller meget få aktiviteter. Brugeradfærd er kun i ringe grad medtaget. Det fremgår af udbudsmateriale og interview, at der var store udfordringer med at få udarbejdet et juridisk aftalegrundlag for ESCO-konceptet. Der var få ESCO-leverandører på markedet, og Schneider Electric var markedsledende i Danmark Anden og tredje generation af ESCO-projekter i Danmark ESCO-projekter har udviklet sig de sidste 5 år til at være mere helhedsorienterede ESCO-projekter indeholder i dag bygninger, teknik og klimaskærm, indeklima og miljø, forsyning, vejbelysning, trafiksignaler, samt driftmæssige elementer, hvor der kan opnås en energimæssig eller driftmæssig besparelse. Projekterne tager i tredje generation udgangspunkt i totaløkonomiske betragtninger Projektøkonomien er stigende; mio. Projekterne anvender egenfinansiering Baseline - der er oftest et bedre datagrundlag tilgængeligt. Tilbagebetalingstid på år Garanteret besparelse på pct. Leverandørgaranti er oftest aftalt i kontrakten til at være 3-5 år, med en mulighed for en forlængelse Entreprisegaranti iht., ABT 93 eller ABS2003 Incitament i forbindelse med overperformance enten en deling 50/50 eller 100 procent reinvestering Brugeradfærd er med i overvejelserne, når pro- Garantimodeller

7 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 3 jektet planlægges Totaløkonomi og synliggørelse af resultater er mere i fokus i de senere projekter. Det juridiske aftalegrundlag er forbedret Flere aktører på det danske marked end tidligere. Ser man på interessen for ESCO-projekter og dermed på relevansen af garantimodellerne i forhold til forskellige typer af aktører, viser Rambølls erfaringer at: Det private marked er ved at få interesse for ESCO-konceptet, og der er en forøget efterspørgsel på ESCO baseret på helhedsløsninger, som omhandler både teknik og finansiering. ESCO projekter i den almene sektor og boligforeninger har en lille udbredelse. Det forhold, at lejer oftest selv betaler for forbrug direkte til forsyningsselskaberne, betyder, at der skal indgås en aftale med hver enkelt lejer, eller at projektet skal godkendes på et beboermøde. De danske regioner er ligeledes ved at få erfaringer med ESCO-projekterne, idet RegionMidt har igangsat tre ESCO-projekter på regionshospitalerne i Silkeborg, Randers og Viborg. Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har forestået nærværende erfaringsopsamling og har iværksat et projekt om udvikling og afprøvning af garantimodeller i forbindelse med energibesparelser i større bygninger. Forsvaret har igangsat en konkurrence for at udvikle grønne kaserner og har fået udført de første energianalyser af kasernerne. Der er en stigende interesse fra andre regioner for at energirenovere via ESCO, primært på de hospitaler, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsstøttede projekter. Erfaringer fra udlandet er, at projekterne er bundet op på en performance-aftale, hvor ESCOleverandøren skal betale differencen, hvis der ikke leveres den aftalte energibesparelse. Modsat kan der være aftalt en bonus, hvis der opnås en højere energibesparelse. Forbrug af el, vand og varme er ofte en del af den faste husleje internationalt, og derved er der et større incitament for udlejer til at gennemfører et ESCO-projekt til energirenovering, da provenuet tilfalder udlejer. Forskellene mellem ESCO- og OPP-projekter OPP- og ESCO-projekter er på visse områder forskellige typer af projekter. Analysen viser, at der generelt er flere garantielementer involveret i forbindelse med OPP (herunder bygningsvedligehold som det helt oplagte), samt at baseline har en anden betydning end ved ESCO, hvor dette er afgørende for en valid opfølgning på faktisk realiserede konsekvenser af gennemførte investeringer. Endelig har OPP-kontrakterne (ikke mindst tidligere) en længere kontraktperiode. Udformning af garantimodellerne bør tage højde for sådanne forskelle. Beregningsmodeller Erfaringerne viser, at de beregningsmodeller, der ligger til grund for de enkelte garantimodeller, varierer på en række parametre. Konkret giver dette anledning til at skelne mellem tre forskellige modeller: Genoptjeningsmodellen: Leverandøren garanterer genoptjening (af given investering) over fast tidsinterval. Risikoen for overskridelser påhviler leverandøren selv, hvorfor ingen yderligere bodsmekanisme er nødvendige. Totalbalanceprincippet: Leverandøren garanterer besparelse på bestemt niveau og skal selv finansiere differencen, såfremt niveauet ikke opnås. Dette ledsages typisk af overskudsdelingsmekanismer i tilfælde af overperformance Garantimodeller

8 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 4 Funktionsgaranti: Leverandøren garanterer funktion på bestemt niveau. Der er i kontrakten specificeret præcise bodsmekanismer for manglende overholdelse af denne garanti i forhold til en prioritering af funktioner og typer af mangler Modellerne og deres ophav beskrives nærmere i afsnit 4.3. Afsnittet indeholder desuden en oversigt over cases, set i forhold til model, samt brug af bods- og bonus-mekanismer. Det fremgår af kapitlet, at de internationale cases primært er af typen med fokus på Totalbalanceprincippet. Modellen med funktionsgaranti kendes primært fra OPP-cases. I de internationale cases er der i øvrigt flere positive erfaringer med at samle flere entrepriser i én kontrakt og i de amerikanske cases lægges stor vægt på at undgå at have flere leverandører i gang på samme matrikel på samme tid. Der er endvidere forskel på hvor mange forsyningskilder, der indgår i beregningen. Der er desuden i forbindelse med særligt OPP også tale andre typer af garantier, relateret til driften af bygningen, det være sig både bygningsvedligeholdelse, rengøring mm. En interessant pointe fra de amerikanske cases, som matcher nuværende danske initiativer med funktionsbaserede krav er, at man fra leverandørsiden ønsker at undgå detaljerede krav til opgavens løsning, så man får mest mulig frihed til at skabe innovative løsninger. Fra udbyders sider, fx i casen fra Federal Research Center White OAK (FRCWO), fremhæver man, at man ikke havde det nødvendige kendskab til, hvordan en konkret løsning kunne se ud. Modeller for opfølgning Opfølgningen på performance antager i praksis forskellige former. Der er for det første forskel i formaliseringsgrad i relation til samarbejdet, jf. også det følgende punkt. Dernæst er der forskel på, om der følges op på forbrug (i de rene energiprojekter), eller om der (i de mere komplekse projekter) også følges op på andre forhold, herunder på tilfredshed, manglende opfyldelse af funktionskrav osv. Endelig følger det heraf, at der ofte foregår en kombination af automatisk opfølgning (fjernmåleraflæsning), manuel opfølgning (dialog og observation) kombineret med bearbejdning af indsamlede data. I praksis anvendes de indsamlede og bearbejdede data både i forbindelse med møder, hvor parterne kvartalvis eller årligt drøfter status på forbrug/performance i forhold til forventede resultater, og i forbindelse med skriftlig afrapportering (evt. i form af afvigerapportering). Erfaringerne, også internationalt, viser, at det er vigtigt at have sin base-line på plads, samt at have taget tydeligt stilling til metoden for opfølgning. Alle erfaringer viser, at en god baseline, energidata, driftstider mm. er meget afgørende for at undgå konflikter i projekterne. Når alle er bekendt med udgangspunktet, går opfølgningen nemmere. Samarbejdsmodeller Erfaringsopsamlingen viser, at der stor forskel på det konkrete samarbejde. Generelt er der et mere frekvent samarbejde i en opstarts- og anlægsfase end senere. I flere cases har parterne valgt at splitte opfølgningsarbejdet op i en styregruppe og en projektgruppe, hvor projektgruppen mødes hyppigere og tager sig af mere driftsnære spørgsmål, hvorimod styregruppen fokuserer på de overordnede linjer og beslutninger. Det er erfaringen, at det er vigtigt at have taget stilling til samarbejdets form og indhold på forhånd, så der er klare linjer og forventninger til dette. Det gælder naturligvis konkret i forhold til at håndtere ændringer, fx i forhold til brugeradfærd, men det gælder også mere generelt, at det i forhold til brugertilfredsheden er hensigtsmæssigt at sikre en organisatorisk og samarbejdsmæssig formel ramme. Garantimodeller

9 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 5 Finansieringsmodeller for ESCO- og OPP-projekter Finansieringsspørgsmålet er belyst dels ved at se på de konkrete finansieringsordninger, jf. også afsnittet om overblik, dels ved interview med en række finansielle aktører. ESCO-projekterne er generelt gennemført med egenfinansiering. Dvs. ekstern finansiering har ikke fundet anvendelse. De finansielle aktører har forskellige forbehold, omfattende størrelsen af projekterne (for små), antallet (for få til at udvikle et produkt), samt ikke mindst med forbehold med fokus på håndtering af risici, sikkerhed og håndtering af afvigelser fra garanteret besparelse. Der er dog en vis interesse og konkrete forslag fra markedets side, som potentielt vil kunne øge mulighederne for at yde lån til fremme af energibesparende foranstaltninger i ESCO-regi. Analysen viser konkret, at hvis der i fremtiden skal skaffes kapital fra det private lånemarked til finansiering af ESCO-projekter, skal der arbejdes med den gældende lovgivning, som bankerne er underlagt, eller skabes en statslig opbakning til finansieringerne. Kapitalen er tilsyneladende tilgængelig og en sådan model vil sandsynligvis øge gennemførelsen af ESCO-projekter via det private lånemarked. I de internationale cases er der primært tale om ekstern finansiering i de amerikanske cases som følge af manglende likviditet eller et bevist fravalg af at bruge egne midler, hvorimod de nordiske cases minder om danske forhold, hvor kommunerne selv har forestået finansieringen. Der er flere erfaringer og en stor interesse i forhold til OPP. De deltagende respondenter fra den finansielle sektor har analyseret på stort set alle danske OPP-projekter. Man ser ikke grundlæggende finansiering af OPP-projekter anderledes end traditionel finansiering, dvs. at der er tale om en traditionel kreditvurdering på lige fod med andre lån eller investeringer (set fra et pensionskassesynspunkt). Der er ikke her et specifikt fokus på energirenovering, men på den samlede investering og det samlede projekt. I forhold til OPP-projekterne er de væsentlige udfordringer relateret til det relativt begrænsede erfaringsgrundlag, som har konsekvenser i forhold til både gennemsigtigheden af investeringerne og for professionalismen hos aktørerne. Dertil kommer, at de relativt lange kontrakter naturligt nok er en udfordring i en investeringsoptik, hvor usikkerheden vokser over tid. Hvor sidstnævnte udfordring er et grundlæggende karakteristikum ved OPP-projekter, har de førstnævnte udfordringer formentlig en mindre permanent karakter og må forventes reduceret i takt med, at der høstet flere erfaringer med de konkrete risikoprofiler på projekterne. Energimærkeordninger Der er ikke systematisk lavet energimærker i forbindelse med de analyserede projekter. I OPPsammenhæng er der tale om nybyg. I ESCO er der i nogle danske cases en positiv udvikling på enkelte bygninger fra et energiniveau E eller F til et niveau C eller D. Der er ikke internationale erfaringer, som belyser dette område. Betydning og håndtering af brugeradfærd og tilfredshed for garantimodellerne Brugeradfærd og brugertilfredshed er et væsentligt aspekt i forbindelse med den praktiske anvendelse af garantimodellerne. Brugeradfærd kan påvirke energiforbruget (og forbrug på bygningsvedligeholdelseskontoen) på uforudset vis og udgør dermed en risikofaktor, som garantimodellen skal kunne håndtere. Det kan være via adfærdsregulerende teknik, via særlige incitamentsaftaler (energikontrakter), via uddannelse af personale og andre brugere eller via konkrete løsninger om ansvarsfordeling, fx i forhold til el-forbrug opdelt i drift- og stikudtag. Både danske og internationale erfaringer viser, at uddannelse af brugerne kan have en positiv effekt. Hærværk kan også være en faktor, dvs. at adfærd ikke er afgrænset til den praktiske anvendelse af bygningerne. Erfaringsopsamlingen viser, at det er vigtigt at tage stilling til sådanne faktorer men også at det uanset vil være et emne, som kræver efterfølgende dialog. Brugertilfredsheden er også væsentlig. Der er en overordnet tilfredshed med opnåede resultater, jf. også nedenfor. I forhold til brugerne i bygningerne er det erfaringen, at det er vigtigt med en Garantimodeller

10 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 6 præcis og løbende kommunikationsindsats omkring de ændringer, som foretages, formålet med dem og timingen. Fra de internationale erfaringer kan fremhæves, hvordan brugerinddragelsen kan være med til at målrette ændringer til de særlige ønsker, som brugerne har, hvilket højner tilfredsheden. Gennemførelsestid Projekterne gennemføres overordnet til aftalt tid. I forhold til OPP er det specifikt vurderingen, at garantielementet har positiv betydning for færdiggørelsen. I forbindelse med ESCO fremhæves som centralt, at der efter selve energirenoveringen er en leverandør med ansvar for fortsat opfølgning. Konsekvenserne for kvaliteten af de gennemførte renoveringer Datagrundlaget på dette område er relativt begrænset, da der ikke foreligger systematiske målinger og kun er tale om en begrænset tidsperiode, men de foreløbige erfaringer og tilkendegivelser er positive. Der lægges vægt på, at leverandørerne har et stort materialekendskab og faglighed og - i forbindelse med OPP at der er opstillet funktionsbaserede krav. Den realiserede kvantitative effekt i forhold til den forventede effekt. Analysen af de faktisk opnåede resultater viser, at energirenoveringsprojekterne baseret på OPPog ESCO-modeller ser ud til at levere de resultater i energibesparelser, der var forventet ved projekternes opstart. Dette er et positivt resultat, set i sammenhæng med den nylige rapport fra Niras, der konkluderer, at energirenoveringsprojekter generelt ikke leverer den reduktion i energiforbruget, der var forventet ved projekternes opstart. Ligeledes kan det konkluderes, at parterne i ESCO- og OPP-projekterne alle er tilfredse med den økonomiske rentabilitet i de indgåede aftaler, hvor flere fremhæver, at disse finansieringsmodeller har muliggjort energirenoveringer og kvalitet, der ellers ikke ville have været mulig at gennemføre. I disse konklusioner skal der dog tages højde for, at OPP- og ECSO-projekterne i analysen fortsat er på et tidligt stadie, hvorfor der endnu ikke kan drages endelige konklusioner. Det fremadrettede arbejde I forbindelse med Energistyrelsens og Bygningsstyrelsens fremadrettede arbejde med garantimodeller inden for OPP og ESCO vil Rambøll fremhæve følgende fokusområder: Garantimodeller skal indarbejdes i helheder Enkelthed og fleksibilitet er centralt Risikoafdækning og ansvar er et løbende udviklingsfelt Der skal fokus på innovation Barrierer for OPP og ESCO bør håndteres Hvad sikrer flere investeringer? Vi har i afsnit 5 nedenfor uddybet disse områder yderligere. Garantimodeller

11 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 7 2. INDLEDNING Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har bedt Rambøll om at gennemføre en erfaringsindsamling af garantielementer i nationale/internationale ESCO- og OPP-projekter. Resultaterne af undersøgelsen fremlægges i nærværende rapport. Undersøgelsen skal ses i forhold til regeringens målsætning om, et Danmark baseret på vedvarende energi i 2050, Realisering af målsætningen fordrer bl.a. udvikling af energirenovering i Danmark, herunder fx, men naturligvis ikke udelukkende, en større udbredelse af ESCO- og ES- CO-lignende modeller til sikring af energirenovering. Et centralt element i forbindelse med ESCO er kontrakternes garantimodeller. Det vil i helt overordnede termer sige, hvordan parterne (bygningsejer og ESCO-virksomheder) forpligter sig overfor hinanden i forhold til den planlagte reduktion i energiforbrug? Hvad er omfanget af reduktionerne, hvordan måles de, hvilke forudsætninger eller vilkår lægges til grund for beregningen, hvad er konsekvenserne, såfremt der opnås en større eller mindre reduktion, end der er udstedt garanti på osv.? Og hvilken rolle- og ansvarsfordeling med hvilke incitamenter hos parterne indebærer den konkrete garantimodel? OPP-projekter har på tilsvarende vis en fordeling af roller og ansvar, samt en stillingtagen til ønsket incitamentsstruktur, set i forhold til at fremme en hensigtsmæssig totaløkonomisk løsning. Ved OPP-projekter er det udover forbrug af forsyningskilder (el, vand og varme) også nødvendigt at tage stilling til ansvar og incitamenter i forhold til drift og vedligeholdelse. Fælles for begge typer af projekter er at der desuden er et behov for, at garantimodellerne forholder sig til brugeradfærd, da brugernes adfærd har stor betydning for, hvilket faktisk energiforbrug, der er i en given bygning. Det følger af disse forhold, at garantimodellerne er centrale for udbredelse af ESCO- og ESCOlignende projekter. Energistyrelsen og Bygningsstyrelsens undersøgelse har med dette afsæt til formål at skabe et systematisk vidensgrundlag om eksisterende danske og internationale erfaringer med sådanne modeller, således at der i et efterfølgende projekt kan udformes forslag til konkrete garantimodeller, som tager højde for disse erfaringer. Rapporten er struktureret således: Afsnit 1 indeholder en sammenfatning af rapportens konklusioner og anbefalinger. Afsnit 2 er nærværende indledning. Herefter indgår som afsnit 3 en beskrivelse af formål og baggrund samt den anlagte metode. Afsnit 4 indeholder den tværgående analyse af de forskellige cases, som undersøgelsen er baseret på. Afsnit 4 er struktureret med afsæt i en række nøglespørgsmål, som Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har ønsket at få svar på, jf. udbudsmaterialet. Endelig indeholder afsnit 5 en række anbefalinger til det videre arbejde med garantimodeller, baseret på undersøgelsens resultater. I bilag 1 er indsat casebeskrivelser. Disse er struktureret således, at der først præsenteres danske cases for ESCOs, dernæst danske OPP-cases og til slut de internationale cases. Garantimodeller

12 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 8 3. BAGGRUND, FORMÅL, METODE OG FORUDSÆTNINGER Rambøll beskriver i dette afsnit kort baggrund og formål med undersøgelsen af garantielementer, hvorefter vi gør rede for den anlagte metode og tilknyttede forudsætninger. Vi har i baggrundsafsnittet valgt at beskrive det eksisterende erfaringsgrundlag og de overordnede modeller for ESCO og OPP med henblik på at skabe et solidt fundament for forståelse af den efterfølgende analyse. Afsnittet skal derfor ses som netop et baggrundsafsnit, som giver en komprimeret introduktion til emnerne. 3.1 BAGGRUND Undersøgelsen skal ses i forhold til regeringens målsætning om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050, fossilfrit Danmark Realisering af målsætningen fordrer bl.a. udvikling af energirenovering i Danmark, herunder fx, men naturligvis ikke udelukkende, en større udbredelse af ESCO- og ESCO-lignende modeller til sikring af energirenovering ESCO i Danmark Der er i Danmark de sidste 10 år gennemført eller igangsat omkring 30 ESCO-projekter. ESCOprojekterne har i den tid udviklet sig flere gange, og derfor taler man i dag om 2. og 3. generation af ESCO-projekter. ESCO-projekterne er langsomt blevet større og større. Ved de første projekter var anlægsinvesteringerne omkring mio. Kr. men flere og flere projekter er nu oppe på 100 mio. Kr., fx ESCO-projekter i Helsingør og Herlev Kommuner. ESCO-modeller er kun i begrænset omfang gennemført i den almene sektor og i privat regi. Årsagen til dette er dels manglende kendskab til ESCO, dels at der for den almene sektor er en række barrierer, f.eks lejer udlejer problematikken, og at hver enkel boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, hvorved det bliver problematisk at skabe en volumen i det enkelte projekt, som er stor nok. En undersøgelse udarbejdet af landsbyggefonden påpeger ligeledes, at beboerdemokratiet er med til at gøre selve beslutningsprocessen langvarig. Et andet problem er overholdelse af udbudspligten, samt at omkostningerne til udbud er forholdsvis høje for den enkelte boligafdeling, hvorfor der skal skabes en vis volumen, så udbudsomkostningerne ikke æder hele besparelsen. Der er nedsat en arbejdsgruppe i AlmenNet og i samarbejde med landsbyggefonden, ser de på udbudsproblematikken. I den private sektor er udfordringerne det manglende kendskab til ESCO-løsninger; ejer-lejer problematikken, samt det forhold, at der mangler leverandører, der kan leverer totalløsninger. Ejerlejer problematik: Investeringer i energirenovering, som foretages af udlejer, tilfalder via energibesparelsen lejer, idet der i Danmark oftest er måler på forbrug af el, vand og varme. Garantimodeller

13 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 9 Tekstboksen nedenfor beskriver de grundlæggende mekanismer i forbindelse med ESCOs. Hvad er ESCO? ESCO er i dansk sammenhæng et nyt begreb; det indebærer, at en privat ESCO-operatør påtager sig at gennemføre (og evt. finansiere) en energioptimering af en bygning eller anden facilitet og at påtage sig risikoen for, at kunden får en lavere energiregning. Det bryder med den traditionelle måde at gennemføre energirenoveringer på: Risikoen for at investeringen sparer sig hjem overføres til den private part, der til gengæld får lov til at bestemme, hvad der skal udføres for at kunne leve op til garantien. Det centrale i den danske ESCO model er således, at bygherren ikke køber en bestemt løsning, men en bestemt energiydelse, en besparelse eller energitjeneste, fx at man kan opretholde et vist indeklimaniveau (temperatur og luftskifte) til en bestemt pris, der gerne skulle være lavere end den man hidtil har betalt, forudsat at kvaliteten ikke ændres afgørende. ESCO-operatøren vil derfor typisk selv stå for driften af de energibesparende løsninger i kontraktperioden, så han kan leve op til sin garanti om lavere energiudgifter overfor bygherren. De første danske projekter omhandlede typisk energibesparelser på teknikanlæg med en kort tilbagebetalingstid på 5 til 8 år. Siden er der sket en udvikling hen mod en større andel af projekter med klimaskærmrenovering, og dermed er tilbagebetalingstiden samt projekt- og garantiperioden forøget til op 20 år. 3. generation ESCO-projekter som gennemføres inden for de sidste 5 år i de danske kommuner omfatter energibesparelser, ligeledes trafiksignalanlæg, gadebelysning og varme- og vandledninger i jord, derudover indgår drift og vedligehold i en totaløkonomisk sammenhæng. Ser man på finansieringen, har de danske kommuner ikke benyttet sig af tredjeparts-finansiering, hvorfor det principielt ville være mere retvisende at tale om Energy Performance Contracting (EPC),1 som man bl.a. gør i Sverige, jf. også nedenfor. Tredjeparts-finansiering har ikke været interessant for kommunerne, idet de har egne lånemuligheder, via egne midler eller Kommunekredit, hvor de normalvis kan låne til lavere renter end det kan tilbydes fra ESCO-leverandøren og eventuelle banker, grundet disses fundingomkostninger. ESCO-kontrakter i de danske kommuner er således baseret på at kommunerne selv finansierer forbedringerne, og ESCO-leverandøren gennemfører løsningen og garanterer en vis reduktion af energi-udgifterne, samt forbrugs udgifterne (el, varme og vand) Hvis besparelserne ikke nås, indebærer aftalen, at ESCO-udbyderen betaler kommunen differencen. Hvis der opnås mere end den garanterede besparelse, deler kommunen og ESCO-udbyderen besparelsen efter en i kontrakten fastsat model. 1 Rambøll har fastholdt betegnelsen ESCO, som er den måde, modellen omtales i Danmark, uanset at EPC ville være mere korrekt at bruge. Garantimodeller

14 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER Gennemførelse af ESCO - Energirenoveringer ESCO-projekterne er typisk opdelt i 4 faser: 1. Screening og udbudsfase, 2. Energianalyse, 3. Udførelse eller implementering af forbedringerne, 4. Drift af bygningerne. Projektforløbet i de fire faser er illustreret i figuren herunder. Figur 1: Faseforløb for ESCO-projekter Oftest er der i kontrakten indføjet mulighed for, at kommunen kan opsige samarbejdet efter hver fase. Det giver erfaringsmæssigt kommunen en større tryghed ved indgåelse af kontrakten, eftersom et samarbejde, der varer år, kan være svært at forudsige og derfor risikabelt, især da man ikke kender ESCO-udbyderne i forvejen. Erfaringer viser, at flere kommuner og regioner, som har gennemført et ESCO projekt efter nogle år ønsker at gennemføre et nyt projekt og derfor har brug for at komme ud af kontrakten. En nylig rapport fra Udbudsrådet (nu Rådet for Offentlig-Privat samarbejde, ROPS) afdækker, at de Danske kommuner stort set alle har planer om at lave energirenoveringer, Kommunerne benytter sig af flere modeller. 2 Grundlæggende kan der skelnes mellem energirenoveringsmodeller baseret på interne optimeringsmodeller, enten i form af optimeret drift eller integreret vedligehold, og renoveringsmodeller baseret på at skabe konkurrence om opgaveløsningen, fx ESCO- og ESCO-lignende modeller. Det er samtidig ifølge undersøgelsen mindre end en tredjedel af kommunerne, som vælger at skabe konkurrence om energirenoveringerne, som det sker i forbindelse med et ESCO projekt. Undersøgelsen viser også, at der i ESCO-projekterne er gennemført mere omfattende energirenoveringer, der er gennemført hurtigere og har givet større besparelser, end det har været tilfældet, når kommunerne har gennemført energirenoveringer i andre løsninger. Figuren 2. viser, hvordan besparelserne fremkommer øjeblikkeligt i forbindelse med ESCOprojekter eller hvor energibesparelser konkurrence udsættelse fremfor trinvist modeller, hvor der sker en intern optimering. 2 r_af_kommunale_bygninger.pdf Garantimodeller

15 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 11 Figur 2: Timing i forhold til realisering af besparelser OPP i Danmark Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har ønsket, at projektet også omfatter erfaringer med OPPprojekter og tilknyttede garantimodeller mm. Rambøll beskriver derfor kort erfaringsgrundlaget med OPP i Danmark nedenfor. Tekstboksen beskriver kort antallet af cases i Danmark. Der er på nuværende tidspunkt etableret eller igangsat ca. 20 OPP-projekter i Danmark. En analyse udarbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i beskriver i alt 13 cases. Efterfølgende har KORA i en oversigt over OPP-projekter i Danmark fra december 2012 angivet 18 analyser, som omfatter 12 af de 13 fra føromtalte analyse (har ikke medtaget Parkeringshus ved Randers). Heraf står Bygningsstyrelsen for de otte (da retsbygningerne i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding indgår som én case). Rambøll er desuden bekendt med, at Kolding og Holbæk Kommuner pt. er i færd med at etablere et OPPplejecenter hver, hvilket giver i alt 21 potentielle cases. Hertil kommer, at en række kommuner og regioner er i konkrete overvejelser om OPP Det kan på den baggrund konstateres, at antallet af OPP-projekter næppe kan siges at svare til, hvad der blev forventet, da OPP blev introduceret som samarbejdsform for ca. 10 år siden. 4 Potentialet blev eksempelvis tilbage i 2005 estimeret til 22,4 og 27,1 mia. kr. for perioden Det kan konstateres, at de foreløbige erfaringer med OPP overvejende er positive Den første kontrakt, om Vildbjerg Skole, blev indgået i oktober 2005, dvs. for 7½ år siden. Forud for dette gik dels en udbudsproces, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale, hvor Rambøll deltog. Dette arbejde startede i Forestillingen om øget brug af partnerskaber i det offentligt-private samarbejde kan føres tilbage til slutningen af 1990 erne, dog uden at dette nødvendigvis var i OPPformat. 5 Se den daværende Erhvervs- og Byggestyrelses publikation: Beløbet omfatter anlægsudgifterne på identificerede nyanlæg over en vis størrelse (100 mio.kr.) samt driftsudgifter i 30 år efterfølgende. Rapporten angiver ikke beløbet som en egentlig forventning og understreger, at beregningen er behæftet med store usikkerheder. Garantimodeller

16 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 12 En undersøgelse viser bl.a., at der vil kunne opnås totaløkonomiske fordele ved at anvende OPP i mere udstrakt grad end i dag. Den seneste analyse peger på følgende fordele, når der ses på tværs af projekterne 6 : De ordregivende myndigheder vurderer, at OPP-projekterne generelt har været en succes. Der er blevet udviklet totaløkonomiske optimeringsforslag. Der er opnået innovative optimeringsforslag. Der er opnået kvalitet i byggeriet, vel at mærke vurderet højere end i traditionelle entrepriseaftaler. Det er lykkedes at færdiggøre anlægget til aftalt tid. Prisen er overholdt eller meget tæt på det aftalte. Samarbejdet har fungeret godt både i anlægs- og driftsfasen. Det er lykkedes at overføre risici til den private part, hvor disse risici er forhold under dennes umiddelbare kontrol. Rambølls analyse omfatter i alt tre danske cases, heraf to kommunale, samt én case fra Bygningsstyrelsen. 3.2 FORMÅL Baggrundsafsnittet ovenfor viser, at ESCO og OPP fortsat ikke er voldsomt udbredt i Danmark. Afsnittet viser også, at det er et centralt element i begge samarbejdsformer at sikre en hensigtsmæssig fordeling af roller og ansvar, således at der etableres en grundlæggende hensigtsmæssig allokering af risici hvilket i analysen behandles under betegnelsen garantimodeller. Det er på denne baggrund, at Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har ønsket at undersøge konkrete garantimodeller. Mere konkret har undersøgelsen til formål at: Identificere og opsamle erfaringer fra nationale og internationale ESCO-, EPC- og OPPprojekter Beskrive ESCO- og OPP-modellernes garantielement Beskrive ansvar og forpligtelser i forbindelse med ESCO- og OPP-projekter Beskrive beregningsmetode for garantimodeller Beskrive hvordan der måles og følges op på garantimodeller Redegøre for forskelligheder i garantielement ved forskellige ejerforhold (kommuner, private, almene, andelsforeninger osv.) Analysere, hvilke finansieringsmodeller der er anvendt Analysere, hvilken betydning brugeradfærd har for garantimodellerne, hvis det indgår? Belyse konsekvenser i forhold til energimærkeordning Belyse om der er overensstemmelse mellem de beregnede og lovede energibesparelser og de faktuelt opnåede besparelser i konkrete projekter. Analysens resultater og konklusioner skal indgå i det videre arbejde (uden for undersøgelsens rammer) med at udforme yderligere, konkrete garantimodeller. 3.3 METODE OG FORUDSÆTNINGER I dette afsnit gøres rede for den anvendte metode i undersøgelsen. Med metodeafsnittet skabes størst mulig åbenhed og gennemsigtighed om forudsætningerne for undersøgelsen, således at resultaterne formidles på en måde, hvor det samtidig klart fremgår, hvordan de er fremkommet. Ikke mindst med henblik på, at undersøgelsens resultater skal anvendes i det videre arbejde med konkretisering af garantimodellerne. Undersøgelsen er overordnet gennemført som en casebaseret undersøgelse af hhv. ESCO- og ESCO-lignende cases samt OPP-cases i Danmark samt internationale cases. Der er tale om en kvalitativ analyse baseret på desk research og interview med nøgleaktører, jf. nedenfor. Analysen har desuden tilstræbt at belyst udvalgte projekters rentabilitet, set i 6 Se note 3, analyse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Garantimodeller

17 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 13 forhold til garanteret besparelse, hvilket dog i praksis har været vanskeligt på grund af begrænset tilgængelighed af data. 7 Undersøgelsens centrale omdrejningspunkt er garantimodeller. I praksis er der mange forskellige garantimodeller. Det analytiske design skal metodisk tage højde for dette og ikke på forhånd via en alt for snæver definition af garantimodeller risikere at udelukke konkrete modeller. Rambøll har derfor anlagt en relativt bred og åben tilgang med fokus på at dække samtlige emner, som er beskrevet i afsnittet om formål ovenfor. Hvert enkelt emne har været operationaliseret i et antal konkrete spørgsmål i form af semistrukturerede interviewguides. Undersøgelsen er gennemført som en kombination af personlige interview, telefoniske interview og gennemgang af relevant materiale fra de enkelte projekter. Der indgår materialelister i forbindelse med de konkrete case-beskrivelser. Undersøgelsen omfatter konkret følgende cases. Tabel 1: Caseoversigt DANSKE ESCO-CASES DANSKE OPP-CASES INTERNATIONALE CASES Kommunale bygninger, Herlev kommune Kommunale bygninger - Sorø kommune Kommunale bygninger - Gribskov kommune Bygninger energibesparelser Silkeborg Regionshospital - RegionMidt Bygninger energibesparelser SDU ESCO Bygningsstyrelsen Byretten i Herning - Bygningsstyrelsen og Domstolsstyrelsen Ørstedsskolen - Langeland Kommune Helsinge Skole og Svømmehal Gribskov Kommune White Oak - Honeywell Eastern Illinois University Honeywell Kommunale bygninger, Herrljunga Kommun Kommunale bygninger - Motala Kommun Kommunale bygninger - Elverum Kommune Varmeanlæg i afdeling 58 Kommunale skoler - Lundafstadigheter, Lunds Kommun Bækgården/Fosgården Albertslund nord Bo Vest (almene boliger) Energipartnerskaber Kommunale bygninger - Oskarshamns Kommun Valget af cases er begrundet i en række forskellige hensyn: Cases skal omfatte både ESCO- og OPP-projekter, med størst vægt på ESCO Det skal indgå nationale og kommunale projekter blandt de danske projekter Der skal så vidt muligt indgå forskellige former for ejerformer i de danske ESCO-cases. Cases skal omfatte flere forskellige lande i det internationale studium. Der skal så vidt muligt indgå forskellige former for garantimodeller. Rambøll har i forhold til valg af interviewpersoner tilstræbt at tale med respondenter, som repræsenterer både bygherrer, leverandører (ESCO-leverandør og OPP-entreprenør eller OPPdriftsherre) og evt. rådgivere med ansvar for design af garantimodellerne. Bygherrerne har typisk været repræsenteret ved den tekniske direktør, bygningschefen eller kommunaldirektøren samt ved en repræsentant for ledelsen af de aktiviteter, som bygningen er ramme om. 7 Der er flere årsager til vanskelighederne på dette område. For det første er der begrænset med baseline-data tilgængelige, hvilket i sig selv besværliggør en vurdering af performance. For det andet er der fra leverandørsiden reservationer mod at fremlægge og offentliggøre performancedata, som betragtes som en konkurrenceparameter i forhold til fremtidige udbud. For det tredje peges ofte på, at det på trods af garantimodellerne er vanskeligt at vurdere entydigt, om en given udvikling i energiforbruget kan relateres til den gennemførte ændring eller skyldes andre, ændrede forhold. Se i øvrigt analysen i afsnit 4. Garantimodeller

18 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 14 I praksis er der i dialog med typisk bygherre foretaget et valg af relevante interviewpersoner ud fra et hensyn til erfaring med projektet og tilstedeværelse i organisationen i dag. De internationale cases er udvalgt ud fra størrelse, en blanding af små og store ESCO og EPC projekter. Projekterne er udvalgt sammen med ESCO leverandørerne EnergiMidt, Siemens og Schneider Electric og Honeywell, som er repræsenteret i det danske marked og ligeledes er repræsenteret internationalt. De internationale projekter er gennemført i delvis statsvirksomheder, kommuner og private. Der er desuden gennemført en række interviews med fokus på finansieringselementet af ESCOog OPP-projekter, som ikke har været casespecifikke. Der er lavet interviewet med følgende: Danske Capital, interview OPP Nykredit, interview OPP + ESCO SEB, interview OPP Nordea, interview ESCO Forud for dataindsamling om de enkelte cases er gennemført et omfattende studium af relevant skriftligt materiale, herunder: Udbudsrådets analyse fra 2012 om Energirenovering af Kommunale Bygninger Bygningsstyrelsen og Energistyrelsens rapport fra 2013 om erfaringer med energirenovering SBI og DTU analyse ESCO i danske kommuner fra 2013 FRI State of Nation 2013 udarbejdet af Rambøll i 2012 Hvidbog om renovering fra 2011, udgivet af Bygherreforeningen og GI. Organization and financing of public infrastructure projects - A path to economic growth and development of the Danish welfare model rapport om OPP fra fem danske pensionskasser, Hjemmesider blandt andet. ESCOmmuner, AlmenNet Garantimodeller

19 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER TVÆRGÅENDE ANALYSE Rambøll præsenterer i nedenstående afsnit resultaterne af den tværgående analyse af de danske og internationale cases. Analysen indledes med at præsentere et overblik over de analyserede cases (4.1). Overblikket er baseret på de konkrete case beskrivelser i bilag, som kan læses for yderligere information. Herefter følger et kontekstualiserende afsnit, som kort gør rede for nogle centrale forskelle mellem ESCO- og OPP-projekter, som har betydning for den måde, garantimodellerne udformes på (4.2). Et centralt element i garantimodellerne er de konkrete elementer eller beregningsfaktorer som indgår i modellerne. Dette analyseres i afsnit 4.3. Afsnittet følges op med resultaterne af analysen af opfølgningsmodeller (4.4) og samarbejde (4.5). Den konkrete finansiering af projekterne samt en række udfordringer i forhold til finansiering analyseres efterfølgende (4.6) sammen med brugen af energimærker (4.7). I afsnit 4.8 analyseres betydning og håndtering af brugeradfærd og tilfredshed, inden afsnittene kort kommer omkring hhv. gennemførelsestid og garantimodellernes betydning for kvaliteten af de gennemførte renoveringer. Endelig afsluttes den tværgående analyse med overvejelser om realiseret effekt. Garantimodeller

20 ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER OVERBLIK OVER DE ANALYSEREDE CASES Tabellen nedenfor er en indledningsvis oversigt over alle de danske og internationale cases, med fokus på den enkelte cases projekttype, projektstadie, garantielement, finansieringsmodel, samarbejdsmodel, opnåede besparelse og om hvorvidt garantielementet er blevet realiseret. Tabel 2 Analyserede cases DANSKE CASES Projekttype Projektstadie Garantielement Finansieringsmodel Opnåede besparelse Realisering af garantimodel? Byretten i Herning OPP Færdigbygget og i drift Samlet driftsomkostning, herunder energibesparelse Langeland kommune OPP Færdigbygget og i drift Samlet driftsomkostning, herunder energibesparelse Gribskov kommune OPP Færdigbygget og i drift Samlet driftsomkostning, herunder energibesparelse Privat finansiering Privat finansiering Egenfinansiering Ja vurderet til mere end det aftalte beløb (har ikke været muligt at få kvantitativ dokumentation) Ja forventet resultat opnået (har ikke været muligt at få kvantitativ dokumentation) Vides ikke, da der ikke pt. foreligger driftsoplysninger Gribskov kommune ESCO Drift Energibesparelser Egenfinansiering Ja forventet resultat opnået Ja Ja Ja Ja Herlev ESCO Leverandør valgt og i analysefase Silkeborg ESCO Drift lige overgået til drift Sorø ESCO Drift 1 år. Energibesparelser på 20 pct. tilbudsfase kontrakt 18,9 pct. Co2 besparelser Bo - Vest ESCO Drift kontraktperiode Energibesparelser udløber i 2014 Energibesparelser bygninger og trafiksignalanlæg Egenfinansiering Vides ikke ikke i drift endnu Ja Energibesparelser Egenfinansiering Der kontrolmåles ved igangsættelse, Kun delvis er realire og der følges ikke op seneseret Egenfinansiering Egenfinansiering, samt via støtte fra landsbyggefonden og center for energibesparelser BYGST/SDU ESCO Analyse udførelsesfase Energibesparelser Egenfinansiering ia bevilling til energibesparelser Der er opnået en overperformance i forhold til besparelser i det første år Det første år var der en underperformance på kr , og år 2 var der en overperformance på kr Der kræves ikke garanti af leverandør Ja Kun delvis (aftalt at der ikke afregnes) Nej

Bilag 4: ESCO pilotprojekter

Bilag 4: ESCO pilotprojekter NOTAT Bilag 4: ESCO pilotprojekter 28.september 2012 Udvikling og analyse MIKKJ/LKL Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO projekter på tre danske universiteter. Formål Bygningsstyrelsen gennemfører ESCO-projekter

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul II. EPC processen fra Projektidentifikation til udbud Projekt Transparense EPC processen Overblik over hovedfaser Klient Beslutning om EPC Kontrakt Implementering af andre foranstaltninger

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer?

Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? Kan ESCO skabe økonomi til energiforbedringer? - Erfaringer fra kommuner og almene boliger Marianne Fox og Frederikke Abildtrup, Byggeri Management 1 Hvad er ESCO? Finansieringsmodel for energirenovering

Læs mere

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu

Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC. Projekt Transparense. www.transparense.eu Træningsmodul I. Grundlæggende omkring EPC Projekt Transparense EU Energi Effektivitets Direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December

Læs mere

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0

ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 ESCO hvordan gribes det bedst an? KMO 205 Ver. 3.0 27.05.2013 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Opsamling 2. december 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen har

Læs mere

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller»

ESCO finansiering. Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» ESCO finansiering Mandag Morgen Klimaworkshop «Grønne finansierngsmodeller» Casper Højgaard Salgschef, Energy Solutions Casper.hoejgaard@schneider-electric.com Agenda 1. Hvad vinder kommuner ved at vælge

Læs mere

ESCO. Kommune-erfa nr. 6

ESCO. Kommune-erfa nr. 6 Kommune-erfa nr. 6 ESCO Når en kommune gør brug af energitjenester, eksempelvis i form af energirenovering af bygninger, bliver det ofte kaldt for et ESCOsamarbejde. ESCO står for Energy Service Company

Læs mere

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013

OPP HVORNÅR OG HVORDAN. Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP HVORNÅR OG HVORDAN Økonomidirektørforeningens Årsmøde 2013 OPP undervejs i mere end 10 år Regeringens handlingsplan, 2004: Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service

Læs mere

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14. Afgjort den 4. juni 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 111 Folketinget 2013-14 Afgjort den 4. juni 2014 111 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

ESCO. Udbudsvejledning

ESCO. Udbudsvejledning ESCO Udbudsvejledning Forord Indhold Denne ESCO-udbudsvejledning er udarbejdet af Dansk Erhverv, Brancheforeningen for Bygningsautomation, for at give offentlige bygherrer en guideline i, hvordan ESCO-projekter

Læs mere

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014.

Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. Aktstykke nr. 110 Folketinget 2013-14 110 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 26. maj 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til,

Læs mere

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012

ESCO koncept for energibesparelser i bygninger. 22. oktober 2012 ESCO koncept for energibesparelser i bygninger 22. oktober 2012 Building Technologies en global aktør inden for bygninger og automation Building Technologies Division Security Fire Safety Building Automation

Læs mere

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således

Udgifterne ved at benytte en grøn aktør skal afholdes af den private boligejer. Der er således GRØN BOLIGKONTRAKT DISKUSSIONSOPLÆG 22. maj 2013 J.nr. 2676/1976-0004 Ref. LKO Baggrund og indledning - Grøn Boligkontrakt Bygninger står for omtrent 40% af det samlede energiforbrug, og derfor skal der

Læs mere

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale

Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale www.pwc.dk Markedsundersøgelse vedr. nye fællesmagasiner Informationsmateriale 31. oktober 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31 Indledning Bygningsstyrelsen

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger

Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger Øget energieffektivitet og lavere FM-kostninger 19. Oktober 2010 Susanne Balslev Nielsen Center for Facilities Management Danmarks Tekniske Universitet Hvem er jeg? Civilingeniør 1993, byplanlægning Ph.D.:

Læs mere

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014

Glostrup Hospital. Materiale til tekniske dialogmøder. Februar 2014 Glostrup Hospital Materiale til tekniske dialogmøder Februar 2014 Nyt køle- og nødstrømsanlæg som offentlig-privat partnerskab Glostrup Hospital har i dag et utilstrækkeligt og nedslidt køleanlæg samt

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Energirenovering for lejere Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni Program 12:00 Let frokost 12:30 Introduktion til handlingsplanen og projektet, herunder resultatet af kickoffseminar

Læs mere

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014.

Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15. Afgjort den 18. december 2014. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. Aktstykke nr. 34 Folketinget 2014-15 Afgjort den 18. december 2014 34 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 14. november 2014. a. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet anmoder hermed

Læs mere

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting

Dansk oversættelse. European Code of Conduct for Energy Performance Contracting Dansk oversættelse European Code of Conduct for Version as of 11 July 2014 Transparense-projektet Dette dokument er forberedt under rammerne af projektet "Transparense Increasing Transparency of Energy

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21

24-02-2015. Sagsnr. 2014-0259562. OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet. Dokumentnr. 2014-0259562-21 Københavns Kommune Økonomiforvaltningen BILAG 24-02-2015 OPP-vurdering af arkiv- og magasinprojektet Baggrund Borgerrepræsentationen (BR) har besluttet, at offentlige-private partnerskaber (OPP) kan overvejes

Læs mere

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012

E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Økonomi- og Indenrigsministeriet Enhed: Kommunaløkonomi Slotholmsgade 10-12 1216 København K E-mail: ansoegninger13@oim.dk 13. august 2012 Ansøgning om deponeringsfritagelse/alternativt låneramme til OPP-projekt

Læs mere

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder

Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder UDVIKLINGSANALYSE KUBEN MANAGEMENT SEPTEMBER 201 Ti år med OPP i byggeriet - erfaringer og muligheder Offentligt-private partnerskaber (OPP) har i år været anvendt i 10 år i dansk byggeri. Men brugen af

Læs mere

Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010

Grant Thornton lessons learned set fra den finansielle rådgivers side. 3. november 2010 Grant Thornton "lessons learned" set fra den finansielle rådgivers side 3. november 2010 1 Agenda 1. Hvorfor OPP? 2. Lessons learned Totaløkonomi OPP Finansiering Finansieringsmodeller Exit-modeller Totaløkonomisk

Læs mere

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger

Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Incitamentsmodeller for energireduktion i kontorbygninger Kristian Lyk-Jensen Udviklingschef Kort om SES SES forvalter: ca. 1,1 mio. m2 statsejede kontorejendomme, der udlejes til statsinstitutioner ca.

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet

Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet OPGAV E BESKRIVELSE 10. juni 2015 Invitation til at afgive tilbud på to delanalyser af potentialer og barrierer for fremme af brugen af bæredygtigt dansk træ i byggeriet 1. Formål Der ønskes gennemført

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Spørgsmål og svar i forbindelse med Energistyrelsens udbud af kontrakt om rådgivning og vejledning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 27. februar 2014 Byggeri og energieffektivitet Rev. 4., 12. og

Læs mere

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05

Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og forbrugeranalyse 05 Barrierer for OPP ved kommuner og regioners bygge- og anlægsprojekter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme

Juni 2014. Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Juni 2014 Proces for energioptimering Erhvervsudlejningsejendomme Baggrund Der er ofte store økonomiske besparelser at hente ved energioptimering af erhvervsbygninger. Ved at foretage en engangsinvestering,

Læs mere

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune

ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen Hjørring Kommune

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse

Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud. Projektskitse Bedre indeklima, beskæftigelse og energibesparelser Et nationalt startskud Projektskitse 3. maj 2012 Landets skoler og daginstitutioner har arbejdsmiljøproblemer Mindst 50 procent af klasseværelserne og

Læs mere

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat

Lean i den offentlige sektor. Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Lean i den offentlige sektor Anvendelse af Lean Management i kommuner, regioner og stat Marts 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012

ANALYSE ENErgirENovEriNgEr Af kommunale bygninger 2012 ANALYSE Energirenoveringer af kommunale bygninger 2012 Titel: Energirenoveringer af kommunale bygninger Grafisk produktion: Rosendahls Schultz Grafisk On-line 978-87-7029-515-4 Udbudsrådet Carl Jacobsensvej

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

N y t Off entlig-privat partnerskab

N y t Off entlig-privat partnerskab N y t Off entlig-privat partnerskab Off entlig-private partnerskaber (OPP) har haft en lang og forholdsvis begrænset opstart i Danmark, men i den seneste tid er der kommet mere og mere fokus på OPP. Samtidig

Læs mere

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab

Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab Ydelsesbeskrivelser for offentlig-privat partnerskab 2014 UDARBEJDET AF MAJA FREDERIKSEN 0. Bestillerens rolle 0.1 Den offentlige part (Bestilleren) 0.2 Bestillerrådgiver 5. Fase 4 Anlæg og drift 5.1 Anlægsfasen

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller

læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for jer.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering

Den grønne skole. kom godt i gang med energirenovering Den grønne skole kom godt i gang med energirenovering Lad skolen køre længere på literen og giv indeklimaet et løft Antallet af folkeskoler falder fortsat som følge af lukninger og sammenlægninger*. Det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning

Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers. 1. Indledning Notat om OPP som organiseringsmodel for ny byskole i Randers 1. Indledning Randers Kommune har i samarbejde med Ernst & Young ladet en vurdering af kommunens skolebygninger udarbejde. Derved er der etableret

Læs mere

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S.

Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. Er OPP relevant ved en Københavnertunnel? v. Flemming Bækkeskov E. Pihl & Søn A.S. 1 OPP-princippet 2 Rationalet 3 Udfordringer 4 Konklusion 1. OPP-princippet Bestiller (offentlige institutioner) Aktionærer

Læs mere

Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers

Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers Brugen af ESCO - erfaringer fra Middelfart Eventyr om, og opbygning, af ESCO-Univers 1. Indledning og erfaringsgrundlov 2. ESCO projekt for renovering af kommunale bygninger 3. Lidt om ESCO gadelys 4.

Læs mere

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde

Totaløkonomi. Februar 2013 Totaløkonomi - DFM medlemsmøde 1 Totaløkonomi INDHOLD 2 Introduktion til totaløkonomi Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Eksempel på beregning Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Strategisk fokus Totaløkonomiske

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver

Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 289 Offentligt Bygningsstyrelsen - formål, opgaver, perspektiver Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Oplæg ved vicedirektør Connie

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune

Indholdsfortegnelse. Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune. Assens Kommune Assens Kommune Udfasning af kviksølvlamper i Assens Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund for

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014.

Der fremsendes publikationen Generelle tilskud til regionerne for 2014. Samtlige regioner Sagsnr. 2013-07243 Doknr. 115097 Dato 28. juni 2013 Budgetlægningen for 2014 Til brug for regionernes budgetlægning for 2014 udmeldes hermed fordelingen af bloktilskuddet fra staten.

Læs mere

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen

Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon +45 48 20 50 00 Fax +45 48 20 56 61 Web www.regionh.dk Dansk resumé af ELENA projektansøgning for hovedstadsregionen CVR/SE-nr: 30 11 36

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien

Udbudsstrategien er gældende til valgperiodens udløb i 2013, men Regionsrådet kan til enhver tid vælge at revidere strategien Udbudsstrategi for Region Sjælland 2010-2013 1. Indledning I henhold til bestemmelserne i Regionslovens 33 skal Regionsrådet udarbejde en udbudsstrategi. Formålet med udbudsstrategien er at vurdere, på

Læs mere

Sikrings-rapporten 2009

Sikrings-rapporten 2009 Sikrings-rapporten 2009 UNDERSØGELSER BLANDT PROFESSIONELLE OG INDENDØRS-ANSATTE OM SIKKERHED 2009 KOMPAS KOMMUNIKATION INDHOLDSFORTEGNELSE Om undersøgelserne 4 Hovedkonklusioner 5 PROFESSIONELLE 6 Demografi

Læs mere

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse

TOTALØKONOMI. Marts 2015 Totaløkonomi - Arkitekternes Efteruddannelse 1 TOTALØKONOMI INDHOLD 2 Den totaløkonomiske tankegang Nogle kæpheste Scenarier og nøgletal Definitioner og beregninger Totaløkonomisk forankring Totaløkonomiske udfordringer Totaløkonomiske værktøjer

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04

Erfaringer fra de danske OPP-projekter. Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 2012 ERFARINGER FRA DE DANSKE OPP-PROJEKTER Erfaringer fra de danske OPP-projekter Konkurrence- og Forbrugeranalyse 04 Konkurrence-

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3

Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 [Transportministeriet] [Ringbysamarbejdet] Samarbejdsaftale om en letbane i Ring 3 Indledning I dag er strækningen langs Ring 3 tæt trafikeret. På de overbelastede veje opstår der kødannelser, fremkommeligheden

Læs mere

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ

BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ BOLIGSELSKABET BSB ERRITSØ Referat fra bestyrelsesmøde Torsdag den 4. december 2014, kl. 16.15 på kontoret, Vesterbrogade 4, 7000 Fredericia Indkaldt til mødet: Grethe Buch, Kim Nielsen, Rene Bavnsgaard,

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate

Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate Økonomisk fordelagtighed ved offentligprivate partnerskaber Analyse Økonomisk fordelagtighed ved offentlig-private partnerskaber Online ISBN 978-87-7029-602-1 Analysen er udarbejdet af en tværministeriel

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

læs denne brochure, 2

læs denne brochure, 2 2 læs denne brochure, hvis... et af disse forhold er interessant eller relevant for dig.» Regeringens energi- og klimaplan fra 2007 har sat som mål, at i år 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være

Læs mere

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde

Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde Værd at vide om udbud og offentlig-privat samarbejde OPS 4/0407-1200-0011 /CLV Begrænset udbud Et begrænset udbud er en udbudsform, hvor man som leverandør skal prækvalificeres, før man kan komme med et

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil

Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Primo Seminar, 6. Marts 2007 Nye Kommuner nye muligheder for offentlig-privat samspil Jakob Scharff Chefkonsulent, www.udbudsportalen.dk i KL Tlf: 3370 3370 E-mail: jsc@kl.dk Vil reformen betyde mere offentligprivat

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere