Kapacitetsundersøgelse af hallerne i Assens Kommune Notat m. resultater og kommentarer

Transkript

1 Kapacitetsundersøgelse af hallerne i Assens Kommune Notat m. resultater og kommentarer af Jens Høyer-Kruse Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Syddansk Universitet Om undersøgelsen Undersøgelsens primære formål har været at kortlægge udnyttelsen af de udvalgte faciliteter til aktivitet i løbet af dagen/aftenen. Undersøgelsen giver ud over indsigt i kapacitetsudnyttelsen også interessante informationer om de aktiviteter, der foregår i de udvalgte faciliteter. F.eks. hvilken type aktivitet der er tale om, hvem der deltager i den, og hvem der arrangerer den. Dette er blevet undersøgt på de enkelte faciliteter over to uger, hvor der er blevet registreret aktivitet ved hjælp af en særlig registreringsformular. Kapacitetsudnyttelsesundersøgelsen er udviklet og testet af ph.d.-stipendiat Evald Bundgaard Iversen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, på Syddansk Universitet (CISC). Metoden er brugt i lignende kapacitetsudnyttelsesundersøgelser i kommunerne Aalborg, Faaborg-Midtfyn og Rudersdal. Analytiker Peter Forsberg ved Idrættens Analyseinstitut har i samarbejde med CISC justeret og videreudviklet undersøgelsesmetoden for til dels at optimere undersøgelsen samt til dels tilpasse metoden til fremtidige undersøgelser. Undersøgelsesmetode Samlet set indgår 22 forskellige haller/lokaler i kapacitetsudnyttelsesundersøgelsen fordelt på 9 forskellige anlæg/centre/. Udvælgelsen af faciliteter er foretaget af Assens Kommune i samarbejde med KOARK. Udgangspunktet for kapacitetsudnyttelsesundersøgelsen er registrering af aktiviteter i tidsrummet fra kl i uge 9 og uge 12 i Tabel 1 viser en oversigt over de undersøgte faciliteter og de dage, der er undersøgt i. Registranterne var alle ansatte på kommunes idrætsfaciliteter og blev instrueret i registreringsproceduren af de ledende medarbejdere på de store idrætsanlæg. Lederne havde fået en forudgående instruktion af CISC i registreringsformularen, som registreringer blev udført ud fra. 1

2 Tabel 1. Hvilken idrætshal/idrætslokale registreres der i og hvilken uge? (antal registreringer). Uge 9 Uge 12 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal Assens Arena - Hal Assens Arena - Hal Assens Arena - Gymnastiksal Assens Arena - Gymnastiksal Assens Arena - Teatersal Aarup - Hal Aarup - Hal Aarup - Hal 3 (Mini) Vissenbjerg - Hal Vissenbjerg - Hal Vissenbjerg - Stille rum Vissenbjerg - Store/høje rum Vissenbjerg - Kampsport etc Tommerup - Hal Tommerup - Kondirum Brylle - Hal Glamsbjerg - Hal Haarby - Hal Haarby - Minihal Ebberup - Hal Ebberup - Hal Salbrovad - Hal

3 Fokus på aktivitetsforløb Kapacitetsudnyttelsesundersøgelsen har udgangspunkt i aktivitetsforløb (eller aktiviteter). Et af de elementer, der blev tillagt særligt fokus i forbindelse med CISC s instruktion af de ledende medarbejdere, var, at undersøgelsen har udgangspunkt i aktiviteterne på de enkelte faciliteter og ikke det tidsrum/skema, som aktiviteterne er fordelt ud fra. I kapacitetsudnyttelsesundersøgelsen skulle der således udfyldes én registreringsformular for hvert aktivitetsforløb, der blev eller skulle have været afholdt uanset, hvor lang tid aktiviteten strakte sig over. Som nævnt var omdrejningspunktet for kapacitetsudnyttelsesundersøgelsen en registreringsformular, som blev udfyldt for hvert aktivitetsforløb, der blev eller burde have været afholdt på de udvalgte faciliteter. Ud over at registrere om der var aktivitet eller ej, indsamlede metoden også en række andre informationer om de aktiviteter, der blev afholdt i faciliteterne. Herunder f.eks. antallet af aktive, typen af aktivitet, aktivitetslængde og køn på udøverne. Et blik for hvilke informationer, der blev indsamlet kan fås ved et nærmere kig på registreringsformularen. Formularen er indeholdt og beskrevet nærmere i Appendix A. Samlet set er det CISC s vurdering, at kapacitetsundersøgelsen er udført tilfredsstillende. Og dermed at de udførte registreringer er udført tilpas konsistent, og at registreringer overordnet set er blevet udført i henhold til den foreskrevne metode. Det er dog væsentligt at huske på, at undersøgelsen kun er foretaget i to udvalgte uger i sæsonen. Analysen ville muligvis se anderledes ud, hvis den var foretaget i to andre uger. Efterbehandling/databehandling Efter at registranterne fra Assenss Kommune havde udfyldt registreringsformularerne stod CISC for den videre databehandling. Alle registreringsformularer blev gennemgået og fik tildelt et IDnummer, så det efterfølgende har været muligt at vende tilbage og kontrollere de enkelte registreringer, såfremt der har været uklarheder eller lignende. Resultaterne for hvert spørgsmål blev efterfølgende tastet ind i SurveyXact og herefter overført til SPSS og Excel, hvori alle analyser er foretaget. Datasættet består af aktivitetsforløb i alt. 3

4 Tidsregistrering For at kunne undersøge udnyttelsen af de enkelte faciliteter er de enkelte aktivitetsforløb blevet registreret i tidsblokke. Herved er det muligt at undersøge brugen af de enkelte faciliteter om de bruges til aktivitet eller ej. For at kunne foretage denne analyse har det været nødvendigt med en omfattende databehandling. De enkelte tidsrum registranterne har observeret aktivitet i tidsrummet fra kl. 8 til 22 er blevet delt op i 15 minutters blokke. Databehandlingen betyder således, at der er blevet registreret, om der har været aktivitet eller ej i faciliteterne. Langt fra alle aktiviteter er begyndt eller sluttet på tidspunkter, der passer præcist ind i 15 minutters intervallerne. Derfor er tiderne for de enkelte aktivitetsforløb blevet rundet ned eller op til nærmeste 15 minut. Hvis det angivne tidsrum f.eks. har været kl , så er aktiviteten blevet registreret til at starte kl og slutte kl I enkelte tilfælde har der været korte overlap i registreringstiderne, hvilket formentlig skyldes, at udøverne er blevet lidt i hallen efter endt aktivitet, og/eller at de næste udøvere er kommet lidt tidligere. I de få tilfælde, hvor der har været overlappende aktiviteter, er varigheden af aktiviteterne blevet tilpasset, så der ikke er overlap. Tallene for ovenstående angiver i rapporten således den præcise udnyttelse af faciliteterne. Tre typer af lokaler Selve aktivitetsanalysen tager udgangspunkt i de tre forskellige kommunale lokaletyper i Assens Kommune, som de 22 undersøgte haller/lokaler kan inddeles i. De 22 indendørslokaler kan deles op i hhv. store haller (800 m 2 eller større), små haller ( m 2 ) og idrætslokaler (299 m 2 eller mindre). Denne inddeling har været brugt i tidligere kapacitetsundersøgelser og danner også grundlag for Lokale- og Anlægsfondens facilitetsdatabase. Analysen tager afsæt i de tre lokaletyper samt i de enkelte faciliteter og anlæg/centre. Udøverne Det samlede antal udøvere i de afholdte aktivitetsforløb kan totalt set opgøres til i de 22 haller/lokaler. I gennemsnit er der 22,8 aktive udøvere pr. aktivitetsforløb. Der er dog ret store udsving på tværs af de enkelte lokaler i kommunen og mellem de tre forskellige lokaletyper. I forhold til lokaletype er der flest udøvere pr. aktivitetsforløb i de små haller, som gennemsnitligt huser 22 udøvere (se Tabel 2). Omtrent lige så mange udøvere er der i de store haller og 4

5 idrætslokaler med henholdsvis 20 og 19 udøvere i gennemsnit pr. aktivitetsforløb. Det interessante er her, at der gennemsnitlig ikke er stor forskel på antallet af brugere i lokaletyperne. Det kan muligvis hænge sammen med typerne af aktivitet, dvs. hvorvidt det er stillesiddende aktiviteter i de mindre idrætslokaler (som dermed ikke kræver så meget plads) eller om aktiviteterne i de store haller blot har større udsving i antallet af udøvere, som benytter dem (hvilket også antydes i Tabel 2). Tabel 2. Antal udøvere pr. aktivitetsforløb i de tre forskellige lokaletyper Hvor mange aktive personer, er der i lokalet/hallen under registreringsperioden? (fraregnet forløb med +80 deltagere) Gennemsn. Maximum Minimum Hal 800 m 2 eller større 20,0 80,0 2,0 Lille hal m 2 21,6 62,0 4,0 Idrætslokale (299 m 2 eller mindre) 18,7 75,0 6,0 Der er flest udøvere i gennemsnit pr. aktivitetsforløb i Store/høje rum i Vissenbjerg (30 aktive pr. forløb) samt i Hal 1 i Vissenbjerg (27 aktive pr. forløb) og Hal 1 i Ebberup (27 aktive pr. forløb). Der i gennemsnit er færrest aktive pr. forløb i Haarby Minihal (17 aktive pr. forløb), i Hal 1 i Salbrovad (15 aktive pr. forløb) og i kampsportslokalet i Vissenbjerg (10 aktive pr. forløb) (se Tabel 3). 5

6 Tabel 3. Antal udøvere pr. aktivitetsforløb i de 22 haller/lokaler. Hvor mange aktive personer, er der i lokalet/hallen under registreringsperioden? (fraregnet forløb med +80 deltagere) Genn.-snit Maximum Minimum Vissenbjerg - Store/høje rum 30,2 62,0 7,0 Vissenbjerg - Hal 1 27,3 80,0 5,0 Ebberup - Hal 1 27,2 76,0 10,0 Vissenbjerg - Stille rum 25,7 45,0 10,0 Aarup - Hal 3 (Mini) 22,5 48,0 10,0 Assens Arena - Teatersal 22,0 34,0 11,0 Ebberup - Hal 2 21,7 45,0 2,0 Tommerup - Hal 1 21,0 40,0 7,0 Glamsbjerg - Hal 1 19,9 46,0 6,0 Vissenbjerg - Hal 2 19,8 40,0 3,0 Haarby - Hal 1 19,6 79,0 5,0 Assens Arena - Hal 2 19,5 38,0 8,0 Assens Arena - Gymnastik-sal 2 19,2 75,0 6,0 Brylle - Hal 1 19,1 52,0 2,0 Assens Arena - Gymnastik-sal 1 19,1 50,0 8,0 Aarup - Hal 2 17,9 38,0 8,0 Aarup - Hal 1 17,8 38,0 4,0 Tommerup - Kondirum 17,4 35,0 8,0 Assens Arena - Hal 1 17,3 31,0 4,0 Haarby - Minihal 16,6 42,0 4,0 Salbrovad - Hal 1 14,7 34,0 6,0 Vissenbjerg - Kampsport etc. 10,3 18,0 6,0 De aktiviteter med flest aktive per. forløb er volleyball, gymnastik, handicapidræt og skoleidræt (se Tabel 5). Dette siger dog kun noget om, hvor mange deltagere, der gennemsnitlig er i forløbene og ikke hvad der bliver dyrket mest. Samlet set er det aktiviteterne skoleidræt med 218 forløb og 5402 deltagere, håndbold med 188 forløb og 3002 deltagere, badminton med 144 forløb og 2292 deltagere, gymnastik med 137 forløb og 3450 deltagere samt fodbold med 118 forløb og 2226 deltagere der tegner sig for langt størstedelen af udøverne i løbet af registreringsperioden. Analysen på baggrund af Tabel 3-5 viser, at gymnastik/dans til trods for i gennemsnit at have flest udøvere pr. aktivitetsforløb i lige så høj grad end f.eks. boldspil eller ketsjersport finder sted i de mindre haller og idrætslokaler. Det er dog ikke sikkert, at det er et problem for brugerne. Ofte er pladsen i idrætslokalerne tilstrækkelig eller ligefrem mere velegnet for gymnaster/dansere. Dette kan f.eks. undersøges ved at rådføre sig med de enkelte brugergrupper. 6

7 En sådan rundspørge kunne naturligt indgå sammen med en kvalitativ vurdering og tal om de enkelte forløb. En fordeling med afsæt i forventede antal deltagere og aktivitetstype behøver ikke alene være baseret på absolutte tal i den forstand, at antallet for at udløse en stor hal til fodbold godt kan sættes lavere end for gymnastik/dans. På den måde er det muligt også at medtage en kvalitativ vurdering af de enkelte aktiviteter og f.eks. deres pladsbehov. Ud over sammenhæng mellem antal udøvere pr. forløb og lokalestørrelse, er det i en vurdering af lokalfordeling også væsentligt at medtage aktivitetstypens særlige krav til lokalet. Boldspil og ketsjersport har typisk krav om specifikke banemål, streger på gulvet og bander/mål/net, mens standardiserede mål og opstregning ikke spiller en væsentlig rolle for andre aktiviteter. Det vil derfor også være naturligt at overveje, hvilke lokaler der egner sig til visse aktivitetstyper, lige som man kan overveje, om der med tiden har udviklet sig en vanetænkning i forhold til kravene til lokaler i afviklingen af de enkelte aktiviteter (se Tabel 4). Tabel 4. Aktiviteternes fordeling i de tre lokaletyper. Hal 800 m2 eller større Lille hal m2 Idrætslokale (299 m2 eller mindre) Count Row N % Count Row N % Count Row N % Fodbold ,6% 4 3,4% 0,0% Gymnastik 59 43,1% 49 35,8% 29 21,2% Håndbold ,9% 2 1,1% 0,0% Basketball 0,0% 3 100,0% 0,0% Volleyball 0,0% 1 100,0% 0,0% Badminton ,3% 14 9,7% 0,0% Tennis ,0% 0,0% 0,0% Bordtennis 0,0% 0,0% 0,0% Aerobic/Workout 4 23,5% 2 11,8% 11 64,7% Dans (alle former) 1 6,7% 5 33,3% 9 60,0% Yoga, afspænding, meditation 0,0% 0,0% 3 100,0% Boksning 0,0% 0,0% 2 100,0% Kampsport (karate, taekwondo, judo, brydning mv.) 0,0% 0,0% 4 100,0% Atletik 0,0% 0,0% 0,0% Skoleidræt ,6% 33 15,1% 5 2,3% Handicapidræt 0,0% 0,0% 1 100,0% Fester, børnefødselsdage mv. 0,0% 0,0% 0,0% Møder, generalforsamlinger mv ,0% 0,0% 0,0% Anden sports- og idrætsaktivitet 5 38,5% 2 15,4% 6 46,2% Aktivitet, som ikke er sport el. idrætsrelateret 0,0% 0,0% 0,0% Spontan aktivitet/leg 13 76,5% 1 5,9% 3 17,6% Anden aktivitet, der ikke normalt foregår på en gennemsnitsuge. 9 30,0% 16 53,3% 5 16,7% 7

8 Tabel 5. Antal aktive personer i lokalet/hallen under registreringsperioden (fraregnet forløb med +80 deltagere). Genn.- snit Minimum Maximum Samlet antal Skoleidræt 24,8 7,0 79,0 5402,0 Gymnastik 25,4 6,0 80,0 3450,0 Håndbold 16,1 5,0 60,0 3002,0 Badminton 15,9 2,0 76,0 2292,0 Fodbold 19,0 7,0 46,0 2226,0 Aerobic/Workout 21,6 10,0 52,0 367,0 Spontan aktivitet/leg 20,4 8,0 30,0 327,0 Dans (alle former) 20,5 8,0 34,0 266,0 Anden sports- og idrætsaktivitet 14,2 6,0 34,0 185,0 Tennis 6,6 2,0 19,0 105,0 Kampsport (karate, taekwondo, judo, brydning mv.) 12,3 8,0 18,0 49,0 Yoga, afspænding, meditation 13,3 10,0 20,0 40,0 Basketball 12,0 10,0 14,0 36,0 Volleyball 32,0 32,0 32,0 32,0 Boksning 16,0 16,0 16,0 32,0 Handicapidræt 25,0 25,0 25,0 25,0 Anden aktivitet, der ikke normalt foregår på en gennemsnitsuge. 24,9 8,0 75,0 497,0 Et interessant aspekt i relation til aktiviteterne i de enkelte lokaler er drenge/mænd og piger/kvinders anvendelse af lokalerne. Bruger såvel drenge/mænd som piger/kvinder lokalerne, og er der forskel på kønnenes brug af forskellige typer af lokaler? Disse spørgsmål kan aktivitetsanalysen til dels kaste lys over med udgangspunkt i de to undersøgte uger. Registranterne blev bedt om at notere, om den typiske deltager i de enkelte forløb enten var drenge/mænd, piger/kvinder eller fordelte sig med 25 %, 50 % eller 75 % i forhold til hinanden. Tabel 6 viser fordelingen af drenge/mænd og piger/kvinder i de registrerede aktivitetsforløb. Selvom der er lidt flere forløb, hvor drenge/mænd er den typiske udøver sammenlignet med piger/kvinder, indikerer analysen, at de kommunale idrætslokaler bruges i omtrent lige stort omfang af drenge/mænd og piger/kvinder. Der er dog forskel på, hvilke lokaletyper, drenge/mænd og piger/kvinder primært bruger (se Tabel 6). Der er flere aktivitetsforløb, hvor den typiske deltager er drenge/mænd end piger/kvinder i de store haller, mens det forholder sig omvendt i de små haller og mindre idrætslokaler. I stort set alle tilfælde gælder dog, at flest forløb er for både drenge/mænd og piger/kvinder. Samlet set er over hvert andet forløb kønsintegreret (54 pct.). 8

9 Tabel 6. Hvad er det typiske køn af udøverne? 100% mænd Ca. 75% mænd og ca. 25% kvinder Ca. 50% kvinder og ca. 50% mænd Ca. 75% kvinder og ca. 25% mænd 100% kvinder Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Hal 800 m 2 eller større ,2% ,6% ,6% 68 9,5% ,0% Lille hal m ,5% 10 7,6% 45 34,4% 25 19,1% 36 27,5% Idrætslokale (299 m 2 eller mindre) 9 11,5% 2 2,6% 14 17,9% 19 24,4% 34 43,6% Tabel 7. Hvad er den typiske alder af udøverne i forløbene? 0-15 år år år 60+ år Andet Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Hal 800 m 2 eller større % 90 13% % 20 3% 20 3% Lille hal m % 13 10% 27 20% 8 6% 17 13% Idrætslokale (299 m 2 eller mindre) 23 29% 5 6% 26 33% 8 10% 17 22% 9

10 Tabel 8. Fordeling mellem køn i forhold til valg af aktiviteter. 100% mænd Ca. 75% mænd og ca. 25% kvinder Ca. 50% kvinder og ca. 50% mænd Ca. 75% kvinder og ca. 25% mænd 100% kvinder Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Fodbold 68 60,2% 24 21,2% 1,9% 0,0% 20 17,7% Gymnastik 7 5,2% 9 6,7% 14 10,4% 40 29,6% 65 48,1% Håndbold 76 41,1% 0,0% 14 7,6% 13 7,0% 82 44,3% Basketball 2 66,7% 1 33,3% 0,0% 0,0% 0,0% Volleyball 0,0% 0,0% 0,0% 1 100,0% 0,0% Badminton 21 14,7% 51 35,7% 53 37,1% 15 10,5% 3 2,1% Tennis 8 50,0% 0,0% 8 50,0% 0,0% 0,0% Bordtennis 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Aerobic/Workout 0,0% 0,0% 0,0% 3 17,6% 14 82,4% Dans (alle former) 0,0% 0,0% 2 15,4% 0,0% 11 84,6% Yoga, afspænding, meditation 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 3 100,0% Boksning 0,0% 0,0% 2 100,0% 0,0% 0,0% Kampsport (karate, taekwondo, judo, brydning mv.) 3 75,0% 1 25,0% 0,0% 0,0% 0,0% Atletik 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Skoleidræt 20 9,3% 36 16,7% ,0% 29 13,4% 10 4,6% Handicapidræt 0,0% 0,0% 0,0% 1 100,0% 0,0% Fester, børnefødselsdage mv. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Møder, generalforsamlinger mv. 0,0% 1 100,0% 0,0% 0,0% 0,0% Anden sports- og idrætsaktivitet 1 7,7% 2 15,4% 6 46,2% 3 23,1% 1 7,7% Aktivitet, som ikke er sport el. idrætsrelateret 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Spontan aktivitet/leg 1 6,3% 5 31,3% 9 56,3% 1 6,3% 0,0% Anden aktivitet, der ikke normalt foregår på en gennemsnitsuge. 2 7,7% 7 26,9% 13 50,0% 3 11,5% 1 3,8% 10

11 Selvom der tegner sig et billede af, at en stor del af aktivitetsforløbene er kønsintegrerede og at både drenge/mænd og piger/kvinder bruger de kommunale anlæg i omtrent samme grad er der forskelle både i forhold til de enkelte haller samt den aktivitet, der afholdes. De ovenstående forskelle i Tabel 6 og Tabel 8 er interessante og indikerer, at omtrent lige deltagelse af drenge/mænd og piger/kvinder kræver lokaler af forskellig art. Det skyldes ikke mindst, at der er forskel på de aktiviteter, drenge/mænd og piger/kvinder vælger, og dermed også de lokaler, de benytter. Det er væsentligt, at man som kommune er opmærksom herpå og overvejer, hvordan man i den kommunale langtidsplanlægning af idrætsfaciliteter især i forbindelse med folkeoplysende aktiviteter tager højde for kønnenes forskellige lokalebrug og -behov. Forløb med piger/kvinder som det typiske køn foregår oftest i mindre lokaler (som idrætslokaler), mens forløb med drenge/mænd som det typiske køn oftere sker i de større haller. Skal både drenge/mænd og piger/kvinders ønsker tilgodeses, er det således væsentligt, at der tænkes både i mindre og større rum til aktiviteter. Ser man på den aldersmæssige fordeling, er tæt ved seks ud ti aktivitetsforløb alene for børn og unge under 15 år (59 %), og medtager man unge mellem år i analysen, afvikles mere end hvert 70 % af forløbene med børn og unge på 24 år eller derunder som deltagere (se Tabel 7). Mønstret for aldersprofilen på udøverne på tværs af de tre lokaletyper ligner på sin vis den for køn i den forstand, at store og små haller skiller sig ud og har en anden aldersprofil end idrætslokaler. Kigger man på alle aktivitetsforløb, er den største brugergruppe i store og små haller børn og unge på 15 år eller derunder, som udgør tæt ved hver anden udøver (hhv. 64 % og 51 %). Omvendt dominerer ældre aldersgrupper idrætslokalerne (se Tabel 7). Aktiviteternes organisering Langt hovedparten af aktivitetsforløbene i kapacitetsudnyttelsesanalysen afholdes af foreninger, og kapacitetsudnyttelsesundersøgelser er dermed langt hen ad vejen en undersøgelse af foreningernes brug af de kommunale idrætsfaciliteter (se Tabel 9). 11

12 Tabel 9. Er det kultur (forening, aftenskole eller lign.) eller kommunal institution (folkeskole, gymnasium, SFO eller lign.) og andre, der udfører? Kultur Kommunal og andet Antal % Antal % Assens Arena - Hal ,4% 14 20,6% Assens Arena - Hal ,7% 23 30,3% Assens Arena - Gymnastik-sal ,0% 8 50,0% Assens Arena - Gymnastik-sal ,9% 13 48,1% Assens Arena - Teatersal 4 30,8% 9 69,2% Aarup - Hal ,2% 8 17,8% Aarup - Hal ,3% 25 35,7% Aarup - Hal 3 (Mini) 28 65,1% 15 34,9% Vissenbjerg - Hal ,5% 15 37,5% Vissenbjerg - Hal ,2% 10 27,8% Vissenbjerg - Stille rum 7 77,8% 2 22,2% Vissenbjerg - Store/høje rum 20 83,3% 4 16,7% Vissenbjerg - Kampsport etc ,0% 0,0% Tommerup - Hal ,7% 7 33,3% Tommerup - Kondirum 0,0% ,0% Brylle - Hal ,4% 18 28,6% Glamsbjerg - Hal ,1% 39 61,9% Haarby - Hal ,0% 40 50,0% Haarby - Minihal 24 42,1% 33 57,9% Ebberup - Hal ,1% 24 42,9% Ebberup - Hal ,8% 27 42,2% Salbrovad - Hal ,2% 16 34,8% Udnyttelse i de enkelte haller/lokaler og lokaletyper I forhold til kapacitetsudnyttelse skulle de enkelte registranter vurdere, hvor stor en del af lokalets areal, de enkelte aktivitetsforløb gør brug af. Vurderingen skulle så vidt muligt foregå midt i aktivitetsforløbet med det formål at få blik for, hvor meget plads i lokalet, der reelt bruges. Dvs. at en bold på afveje, gang på tværs af lokalet eller lignende ikke skulle medregnes. Målet var således at få blik for, hvor meget lokaleareal, der reelt er behov for at gennemføre de enkelte aktivitetsforløb. Mere end 60 % af lokalearealet bliver udnyttet i mere end 90 % af aktivitetsforløbene på tværs af de enkelte faciliteter. Det betyder samtidig også, at der i næsten ikke er lokalearealet, som står ubenyttet hen under aktiviteterne (se Tabel 10). 12

13 Tabel 10. Udnyttelse af gulvareal i hallen/lokalet i løbet af aktivitetsforløbene. 20 % 40 % 60 % 80 % 100% Row N Row N Row N Row N Row N Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Assens Arena - Hal 1 1 1,5% 0,0% 0,0% 2 2,9% 65 95,6% Assens Arena - Hal 2 0,0% 0,0% 2 2,7% 8 10,8% 64 86,5% Assens Arena - Gymnastiksal 1 0,0% 0,0% 0,0% 1 6,7% 14 93,3% Assens Arena - Gymnastiksal 2 0,0% 0,0% 2 7,7% 2 7,7% 22 84,6% Assens Arena - Teatersal 0,0% 0,0% 1 11,1% 6 66,7% 2 22,2% Aarup - Hal 1 0,0% 1 2,2% 3 6,7% 3 6,7% 38 84,4% Aarup - Hal 2 0,0% 1 1,4% 1 1,4% 4 5,7% 64 91,4% Aarup - Hal 3 (Mini) 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% % Vissenbjerg - Hal 1 0,0% 0,0% 1 2,5% 2 5,0% 37 92,5% Vissenbjerg - Hal 2 1 2,8% 1 2,8% 5 13,9% 2 5,6% 27 75,0% Vissenbjerg - Stille rum 0,0% 0,0% 0,0% 1 11,1% 8 88,9% Vissenbjerg - Store/høje rum 0,0% 0,0% 2 8,3% 0,0% 22 91,7% Vissenbjerg - Kampsport etc. 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 7 100% Tommerup - Hal 1 0,0% 0,0% 0,0% 3 14,3% 18 85,7% Tommerup - Kondirum 0,0% 1 5,3% 2 10,5% 3 15,8% 13 68,4% Brylle - Hal 1 0,0% 2 3,2% 3 4,8% 4 6,3% 54 85,7% Glamsbjerg - Hal 1 0,0% 4 7,4% 7 13,0% 6 11,1% 37 68,5% Haarby - Hal 1 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% % Haarby - Minihal 0,0% 3 5,7% 2 3,8% 2 3,8% 46 86,8% Ebberup - Hal 1 0,0% 1 1,8% 12 21,4% 2 3,6% 41 73,2% Ebberup - Hal 2 2 3,2% 9 14,3% 12 19,0% 14 22,2% 26 41,3% Salbrovad - Hal 1 0,0% 1 2,2% 1 2,2% 4 8,7% 40 87,0% I forhold til den tidsmæssige udnyttelse af hallerne/lokalerne hersker der ret stor forskel mellem de enkelte lokaler samt de tre lokaletyper. F.eks. er nogle store haller nærmest fuldt udnyttet på visse tidspunkter, mens andre kun er udnyttet under halvdelen af den tid, de står til rådighed. Tabel 11 herunder er en præsentation af hovedresultaterne fra kapacitetsudnyttelsesanalysen med udgangspunkt i de 22 forskellige haller/lokaler. Den 2., 5. og 8. kolonne viser det samlede antal timer, som hallen/lokalet har været brugt i de pågældende tidsrum (i løbet af de to uger). Den 3., 6. og 9. kolonne viser det gennemsnitlig tidsforbrug opdelt på dage. 4., 7. og 10 kolonne viser den procentvise udnyttelse af hallen/lokalet i de pågældende tidsrum set over alle dage i de to uger, hvor der blev registreret aktiviteter. Kolonnen yderst til højre viser den procentvise udnyttelse over hele dagen, dvs. i tidsrummet 8-22 mens den nederste række angiver det samlede gennemsnit af de forskellige kolonner. 13

14 Tabel 11. Tidsmæssig udnyttelse i de 22 haller/lokaler. Antal timer brugt fra kl per. Dag i gennemsnit %-vis udnyttelse Antal timer brugt fra kl per. Dag i gennemsnit %-vis udnyttelse Antal timer brugt fra kl per. Dag i gennemsnit %-vis udnyttelse Assens Arena - Hal 1 22,00 2,2 36,7 6,00,6 30,0 56,00 5,6 93,3 53,3 Assens Arena - Hal 2 25,00 2,5 41,7 9,00,9 45,0 55,00 5,5 91,7 59,4 Assens Arena - Gymnastiksal 1 7,50,8 12,5 2,00,2 10,0 20,00 2,0 33,3 18,6 Assens Arena - Gymnastiksal 2 5,25,5 8,8 5,00,5 25,0 30,00 3,0 50,0 27,9 Assens Arena - Teatersal 24,00 2,4 40,0 8,00,8 40,0 32,50 3,3 54,2 44,7 Assens Arena - gennemsnit 16,8 1,7 27,9 6,0,6 30,0 38,7 3,9 64,5 40,8 Aarup - Hal 1 9,50 1,0 15,8,00,0,0 52,00 5,2 86,7 34,2 Aarup - Hal 2 23,75 2,4 39,6 18,00 1,8 90,0 55,50 5,6 92,5 74,0 Aarup - Hal 3 (Mini) 17,00 1,7 28,3 2,00,2 10,0 40,00 4,0 66,7 35,0 Aarup - gennemsnit 16,8 1,7 27,9 6,7,7 33,3 49,2 4,9 81,9 47,7 Vissenbjerg - Hal 1 16,00 1,6 26,7 4,50,5 22,5 37,00 3,7 61,7 36,9 Vissenbjerg - Hal 2 8,75,9 14,6 5,50,6 27,5 31,25 3,1 52,1 31,4 Vissenbjerg - Stille rum 2,00,2 3,3,00,0,0 6,50,7 10,8 4,7 Vissenbjerg - Store/høje rum 3,75,4 6,3,25,0 1,3 26,00 2,6 43,3 16,9 Vissenbjerg - Kampsport etc.,00,0,0,00,0,0 7,00,7 11,7 3,9 Vissenbjerg - gennemsnit 6,1,6 10,2 2,1,2 10,3 21,6 2,2 35,9 18,8 Tommerup - Hal 1 6,00,6 10,0,75,1 3,8 24,50 2,5 40,8 18,2 Tommerup - Kondirum 4,00,4 6,7,00,0,0 15,50 1,6 25,8 10,8 Tommerup - gennemsnit 5,0,5 8,3,4,0 1,9 20,0 2,0 33,3 14,5 Brylle - Hal 1 22,00 2,2 36,7 7,75,8 38,8 50,25 5,0 83,8 53,1 Glamsbjerg - Hal 1 32,00 3,2 53,3 9,00,9 45,0 38,50 3,9 64,2 54,2 Haarby - Hal 1 25,75 2,6 42,9 14,00 1,4 70,0 44,25 4,4 73,8 62,2 Haarby - Minihal 33,00 3,3 55,0 11,00 1,1 55,0 48,25 4,8 80,4 63,5 Haarby - gennemsnit 29,4 2,9 49,0 12,5 1,3 62,5 46,3 4,6 77,1 62,8 Ebberup - Hal 1 35,75 3,6 59,6 7,25,7 36,3 50,00 5,0 83,3 59,7 Ebberup - Hal 2 37,0 3,7 61,7 12,00 1,2 60,0 50,00 5,0 83,3 68,3 Ebberup - gennemsnit 36,4 3,6 60,6 9,6 1,0 48,1 50,0 5,0 83,3 64,0 Salbrovad - Hal 1 13,5 1,4 22,5,0,0,0 33,3 3,3 55,4 26,0 Alle 17,3 1,7 28,8 5,7,6 28,4 36,7 3,7 61,2 39,5 Hele dagen (08-22)

15 Starter man med at se på udnyttelsen af en enkelt hal, såsom Hal 1 i Assens Arena, fremgår det af Figur 1, at det kan være svært at få udfyldt tiderne om formiddagen og tidlig eftermiddag. Til gengæld er graden af udnyttelse meget høj i eftermiddags- og aftentimerne i Hal 1. I de følgende figurer angiver de blå søjler den facilitet eller det anlæg, der er angivet, mens de røde søjler er den gennemsnitlige udnyttelse for alle 22 haller/lokaler i Assens Kommune. Figur 1. Tidsmæssig udnyttelse af Assens Arena Hal 1 (%). Assens Arena - Hal 1 Alle 93,3 61,2 36,7 28,8 30,0 28, Et lignende billede tegner sig, når man anskuer Assens Arena som et samlet anlæg. Formiddagstider og tidlig eftermiddag er svære at få afsat, resulterende i en stor del ledige tider. Aftentimerne i Assens Arena er stadig godt besat men her trækker de mindre lokaler den samlede udnyttelse ned selvom de to store haller er næsten fuldt udnyttede (se Figur 2). Således ligger Hal 1 i Assens Arena over gennemsnittet for kommunen mens Assens Arena som samlet anlæg kun klarer sig marginalt bedre end gennemsnittet alle haller/lokaler i Assens Kommune. Stort set det samme kan siges om Aarup Fritidscenter, hvor tiderne om formiddagen og tidlig eftermiddag er svære at få udfyldt mens udnyttelsen af eftermiddags- og aftentimer er meget høj. Som samlet anlæg klarer Aarup Fritidscenter sig også bedre end Assens Arena givetvis fordi der kun er tale om 3 lokaler, og fordi der ikke er små idrætslokaler, som trak ned i det samlede gennemsnit hos Assens Arena (se Figur 3). 15

16 Figur 2. Tidsmæssig udnyttelse af Assens Arena hele anlægget (%). Assens Arena - gennemsnit Alle 64,5 61,2 27,9 28,8 30,0 28, Figur 3. Tidsmæssig udnyttelse af Aarup Fritidscenter hele anlægget (%). Aarup - gennemsnit Alle 81,9 61,2 27,9 33,3 28,8 28,

17 Et andet sted i kommunen, i Ebberup Hallerne, er det nemmere at få udfyldt formiddagstimerne og de tidlige eftermiddagstimer. Som samlet anlæg klarer de to haller i Ebberup sig således markant bedre en gennemsnittet fra kommunen og bedre end en lang række af lignende haller. Figur 4. Tidsmæssig udnyttelse af Ebberup Hallerne hele anlægget (%). Ebberup - gennemsnit Alle 83,3 60,6 61,2 48,1 28,8 28, Det overordnede billede viser, at de store haller generelt har en god udnyttelse i eftermiddags- og aftentimer, hvorimod der er ledig kapacitet i de mindre haller og idrætslokaler det meste af dagen også om aftenen. På baggrund af ovenstående kan man foranlediges til at tro, at der er masser af ledig kapacitet i haller og idrætslokaler i Assens Kommune. I sene eftermiddagstimer og om aftenen er de fleste store haller optaget det meste af tiden men det vil ikke være umuligt at finde ledige tider. Langt nemmere vil det være at finde ledige tider til en masse forskellige aktiviteter om formiddagen og tidlig eftermiddag. Men her bør man være opmærksom på, at en stor del af hallerne benyttes af skoler, gymnasier, efterskoler og andre institutioner, hvilket indebærer, at de ikke er til rådighed for fritidsbrugerne i tidsrummet kl

18 Appendix A 18

19 19