Midtsvejsevaluering af. Greve kommunes. udviklingsprojekt Multiminen

Transkript

1 Midtsvejsevaluering af Greve kommunes udviklingsprojekt Multiminen Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Odense 1

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Målsætning... 4 Delmål... 4 Målgrupper i den specifikke indsats... 5 Rekruttering og motivation af målgruppen... 5 Kompetenceudvikling der skal styrke rekruttering og motivering af målgruppen... 6 Tværsektorielt samarbejde der skal styrke identifikation af målgruppen samt rekruttering og fastholdelse af deltagere... 6 Koordinering af indsatsen via koordinerende sundhedsplejerske... 6 Det specifikke kommunale tilbud... 9 Bevægelsesforløb i foreningsregi... 9 Kostvejledningstilbud til målgruppen... 9 Flerfamilieforløb ved samarbejde imellem Familieværkstedet og Sundhedsplejen... 9 Organisation...10 Evaluering...11 Specifik evaluering...12 Mål for den specifikke evaluering...12 Metoder...13 Analyser...16 Resultater...16 Information om forældre...17 Fysiologiske mål...20 Børnenes selvvurderede mål...20 Kost og motionsvaner...22 Evaluering af Multiminen...32 Referencer

3 Baggrund Andelen af overvægtige børn på landsplan har været stigende de sidste årtier. Det er også tilfældet i Greve Kommune, hvor en undersøgelse af indskolingsbørn i viste overvægt hos hvert 7. barn (2). Screening af 4½ årige børn i 2008 viste en mindre andel med overvægt (mindre end hver 10.) i denne aldersgruppe, og resultatet tyder på, at forekomsten af overvægt stiger hos børn omkring tidspunktet for indskoling (3). Formodningen understøttes i øvrigt af sundhedsplejerskernes øvrige observationer. Erfaringer fra tidligere projekter peger på barrierer ift. rekruttering og motivering til specifik indsats overfor overvægtige børn og deres familier (4). Da krav om skolelæge bortfalder som følge af lovændring i 2008 øges sundhedsplejens opgaver ifm. indskolingsundersøgelsen. Ændringerne ledsages af krav om øget kompetenceudvikling i sundhedsplejen. Det forekommer derfor relevant at undersøge, om yderligere kompetenceudvikling kan medvirke til at styrke sundhedsplejens indsats i forhold til at motivere overvægtige børn til at indgå i og gennemføre relevante tilbud med tilfredsstillende resultater. Det forekommer tilsvarende relevant at styrke samarbejdet mellem sundhedsplejen og almen praksis gennem afprøvning af en konkret samarbejdsmodel. Problemstillingerne omkring børns overvægt er ofte komplekse og relaterer sig til inaktivitet, dårlig kost, dårlig trivsel og samspil internt i familien (5). Det tilsiger, at et tilbud til overvægtige børn bør omfatte såvel bevægelse, kost og trivsel og inddrage hele familien. For at sikre fastholdelse i projektet, skal endvidere anvendes en anerkendende metode, og tilbuddet skal tilrettelægges, så det i størst muligt omfang matcher personlige behov og ønsker, fx i form af en personlig handleplan. Det ønskes derfor undersøgt, hvordan anerkendende metoder i kombination med en individuelt tilpasset handleplan, der kan omfatte bevægelse, kost og trivsel for hele familien, kan understøtte fastholdelse i projektet. Endelig er det vigtigt at tilgodese behovet for at fastholde de opnåede resultater efter endt projektdeltagelse. Idrætsforeninger m.v. bør derfor indgå i en kommunal indsats mhp. at introducere deltagerne til og efterfølgende fastholde dem i foreningstilbud. Projektet ønsker derfor tillige at undersøge metoder til overgang og optag i almindelige fritidstilbud. 3

4 Målsætning Projektets primære mål er at udvikle og afprøve en model for hvordan sundhedsplejen gennem yderligere kompetenceudvikling og understøttet af almen praksis, kan sikre effektiv rekruttering af overvægtige indskolingsbørn i relevante kommunale tilbud. Projektets sekundære mål er at udvikle og afprøve et individuelt tilpasset kommunalt tilbud (se nærmere under delmål) med fokus på bevægelse, kost og trivsel for overvægtige børn med inddragelse af hele familien Derudover er det projektets mål at udvikle og afprøve en model for fastholdelse af resultaterne på sigt bl.a hvordan deltagerne kan udsluses til almindelige fritidstilbud efter projektdeltagelse. Delmål - Udvikling af indskolingsundersøgelsen mhp identificering og motivering af overvægtige børn til at indgå i kommunalt tilbud. - Udvikling og afprøvning af model for øget kompetenceudvikling i sundhedsplejen, herunder motiverende metoder og anvendelse af BMI-kurver. - Udvikling og afprøvning af model for samarbejde mellem sundhedsplejen og almen praksis omkring indsatsen overfor overvægtige børn. Modellen skal omfatte indsamling af data til brug for udarbejdelse af BMI-kurver. Data indsamles på baggrund af undersøgelser ved 4, 5 og 6 år (indskolingsundersøgelsen) i både almen praksis og sundhedsplejen. Modellen skal også omfatte anvendelse af almen praksis i forbindelse med rekruttering af deltagere, herunder hvordan almen praksis kan understøtte rekruttering, fx gennem konsultation. - Udvikling og afprøvning af kommunalt tilbud til overvægtige børn, som sammensættes individuelt i forhold til deltagernes ønsker og behov. Tilbuddet omfatter 1) motorisk aldersrelateret leg og bevægelse for overvægtige børn og familier; 2) familierettet kostvejledning og etablering af middagsnetværk ; samt 3) videreudvikling af flerfamilieforløb, tilpasset overvægtige børns familier ved kommunal familievejleder. 4

5 - Udvikling og afprøvning af model for hvordan medarbejdere i skoler og SFO kan understøtte projektdeltagelse og fastholdelse. - Udvikling og afprøvning af metode til at fastholde livsstilsændringer på sigt efter endt projektdeltagelse gennem udslusning til almindelige fritidstilbud. - Dokumentation og evaluering af projektresultater i samarbejde med Syddansk Universitet. Målgrupper i den specifikke indsats Den primære målgruppe er overvægtige børn i indskoling på skoler i Greve Kommune samt deltagende børns forældre og søskende. Den sekundær målgruppe er sundhedsplejen, almen praksis, Greve Gymnastik og Trampolin samt andre idræts- og fritidstilbud, kostvejleder i Greve Kommune samt Familieværkstedet under Center for Børn & Familier Rekruttering og motivation af målgruppen Rekruttering til projektet finder sted primært i forbindelse med indskolingsundersøgelsen, som gennemføres i alle børnehaveklasser. I forbindelse med undersøgelsen identificeres overvægtige børn og sundhedssamtale med forældrene foretages. Identifikation sker bl.a. på baggrund af anvendelse af BMI-kurver med målinger over flere år. Hvis barnet er i målgruppen orienteres om projektet, og der udleveres informationsmateriale samt tilbud om opfølgende kontaktopringning. Det er ikke målet, at der skal ske afklaring omkring projektdeltagelse på dagen for indskolingsundersøgelsen. Målet er derimod at give familien et kvalificeret grundlag for og tid til nærmere overvejelser. Det kan indgå i samtalen at familien opfordres/har mulighed for at konsultere egen læge med henblik på yderligere information og afklaring om deltagelse i projektet. Derudover gøres opmærksom på tilbud om åben sundhedsplejeklinik. Målet er endvidere at aftale konkret opfølgning på indskolingsundersøgelsen og mulighed for at indgå i kommunalt tilbud enten ved et aftalt møde med eller opringning fra koordinerende sundhedsplejerske. 5

6 Kompetenceudvikling der skal styrke rekruttering og motivering af målgruppen Alle sundhedsplejersker afholder indskolingsundersøgelser. Derfor skal alle opnå kompetencer, der styrker effektiv rekruttering og fastholdelse af deltagere i projektet. Kompetenceudviklingen omfatter metoder, der kan igangsætte refleksioner hos målgruppen for at opnå motivation til at påbegynde og fastholde livsstilsændring. Familierne skal f.eks. motiveres til at have fokus på den sunde vægtudvikling, vaner, myter samt konkret viden. Kompetenceudviklingen suppleres desuden ved at alle sundhedsplejerskerne deltager i det kursus, der afholdes i forbindelse med at indskolingsundersøgelsen skal foretages uden kommunallæge. Tværsektorielt samarbejde der skal styrke identifikation af målgruppen samt rekruttering og fastholdelse af deltagere Praktiserende læge og praksiskonsulent Connie Brunsgaard samt praktiserende læge og konsulent Pia Müller med specialviden inden for opsporing og behandling af overvægt blandt børn medvirker i udviklingen af samarbejdet. Der udvikles og afprøves model for, hvordan indsats i almen praksis kan understøtte identifikation, rekruttering og fastholdelse af barn og familie gennem mulighed for konsultation og rådgivning hos egen læge. Der afholdes fælles seminar med almen praksis om projektet, om udarbejdelse og etablering af samarbejdsmodel, herunder fælles datamodel samt muligheder for at medvirke i henvisning til projektet. Der indhentes samtykke fra familier omkring overførsel af data til sundhedsplejen. Deltagelse i interne personalemøder el. lign. i skoler og SFO med henblik på at sikre at disse understøtter rekruttering og fastholdelse af deltagere i projektet. Koordinering af indsatsen via koordinerende sundhedsplejerske Oprettelse af koordinerende projektsundhedsplejerske, som primært skal varetage følgende opgaver: 6

7 - Endelig visitation og opfølgende samtaler af mulige deltagere efter indskolingsundersøgelsen - Udarbejdelse af individuelt tilrettelagt handlingsplan af ca. seks måneders varighed for deltagere samt forældre og søskende. - Gennemførsel af sundhedstjek/måling/registrering af rekrutteringsvej og motivation i forbindelse med statussamtaler med deltagerne dels under handlingsplanens forløb (2-4 gange), dels i opfølgningsfasen (fx med ½ års mellemrum). - Indsamling og bearbejdning af data Metoder anvendt i projektet Informations- og forældremøder Spørgeskemaer et i starten af forløbet og et efter et halvt år. Interview af udvalgte familier Måling af børnenes BMI tre gange i forløbet Måling af livsstilsparametre i form af VAS-score Samtaler med sundhedsplejersken og diætisten i forløbet Kostvejledning, fælles og individuelle seancer Familiemøder syv gange á fire timer i Familiecenter Diget Opfølgende samtaler for familien med skolesundhedsplejersken tre gange det første år efter afsluttet forløb Skriftlig handleplan udarbejdet sammen med familien Effektmål Overordnede mål Gymnastik Børn indrulleret i projektet (af samtlige henviste til projektkoordinatoren) 75 % Gennemførelsesprocent af inkluderede 80 % Børn indrulleret i projektet 95 % Gennemførelsesprocent 75 % Fortsætter i fritidsaktiviteter 50 % 7

8 Kostvejledning Familier indrulleret i projektet 80 % Gennemførelsesprocent 75 % Familiecenter Diget Familier indrulleret i projektet 50 % Gennemførelsesprocent 75 % 8

9 Det specifikke kommunale tilbud Der udvikles og afprøves en model, hvor deltagere i projektet gennemfører en individuelt tilrettelagt handlingsplan af ca. ½ års varighed, som kan omfatte tre indsatsområder: Bevægelse, kost og styrede flerfamilieforløb. Forældre og barnet inddrages i handlingsplanen. Bevægelsesforløb i foreningsregi Foreningstilbud i Greve Gymnastik og Trampolin ved koordinator og speciallæge i idrætsmedicin Holger Himmelstrup. Målet med tilbuddet er at give målgruppen positive oplevelser ved bevægelse og herigennem at styrke troen på egne evner og at muliggøre overvægtsreduktion. Der gennemføres aldersrelateret træning med deltagerne i grupper med andre børn i samme situation. Børns fysiske grænser brydes og flyttes gennem succesoplevelser med deres kroppe. Et overvægtigt barn udvikler sig sjældent på et almindeligt idrætshold. Derfor skal der skabes fysiske rammer og beskyttede miljøer for dem (uforpligtende men strukturerede legemiljøer). Træningen vil sætte fokus på muskeltonustræning samt labyrint- og balancesanser. Bløde springgulve, trampoliner, geometriske skumklodser, moderne gymnastikredskaber og leg i skumgrave vil danne de fysiske rammer. Herudover har Greve Gymnastik og Trampolin en særlig funktion, i forhold til at udsluse og introducere projektdeltagerne til ordinære tilbud i idræts- og fritidsliv efterfølgende. Kostvejledningstilbud til målgruppen Familierne fik tilbud om en til tre individuelle kostvejledninger og flere fælles kostvejledning undervejs. Det sidste blev afholdt i samme tidsrum hvor børnene var til gymnastik. Udover dette etableres styrede middagsnetværk mellem deltagende familier, f.eks. sådan at familierne får mulighed for at tilberede et måltid og spise sammen i tilknytning til bevægelsesaktiviteterne. Flerfamilieforløb ved samarbejde imellem Familieværkstedet og Sundhedsplejen Flerfamilieforløb er inspireret af Marlborough Famely Therapy Center i England. Specielt fokuseres på hjælp til selvhjælp ved at støtte familier til at mobilisere og tro på egne ressourcer og 9

10 udviklingspotentialer i et samarbejde med andre familier. Vejledning af familierne sker i et samarbejde mellem en terapeut i Greve Kommunes Familieværksted og en sundhedsplejerske. Tilbuddet videreudvikles på baggrund af gode erfaringer med pilotprojekt fra Der gennemføres forløb, hvor deltagende familier mødes i en afgrænset intensiv periode, fx 3-4 timer én gang per uge i 3 måneder. Tilbuddet rettes især til familier med behov for yderligere støtte til at udvikle trivsel og sunde vaner i dagligdagen. Organisation Projektet etableres efter Greve Kommunes projektmodel med en styregruppe, en projektgruppe og en projektleder. Projektet organiseres på tværs af kommunens centre, således at alle relevante kompetenceområder inddrages. Styregruppen formodes at omfatte chef for Center for Sundhed, projektleder samt repræsentant fra henholdsvis sundhedsplejen, Center for Kultur & Fritid, Center for Børn & Familie, og evaluator. Projektgruppen formodes bl.a. at omfatte projektleder, koordinerende sundhedsplejerske, kostvejleder samt repræsentant fra hhv. bevægelses tilbud, familieværkstedet, sundhedsplejen og eventuelt skole. 10

11 Evaluering Evaluering vil blive tilrettelagt på to niveauer deltagerniveau og organisationsniveau. Deltagerniveau (dvs. blandt børn og familier) omfatter en før-måling ved opstart af forløb, en slutmåling, samt en opfølgning henholdsvis et halvt og et helt år efter forløbet i projektet. Målingerne vil såvel være kvantitative (vægttab m.v.) som kvalitative (egenvurdering omkring trivsel m.m.) med henblik på at undersøge om projektets effektmål bliver opfyldt. Målinger af børnene foretages under vejledning af evaluator. Der gennemføres desuden interviews med udvalgte familier samt med Greve Gymnastik og Trampolin, og projektmedarbejdere i Greve Kommune. Målgruppedeltagere, som ikke har ønsket at deltage i projektet inddrages ligeledes i evalueringen. På organisationsniveau sættes fokus på at evaluere de udviklede metoder og tilbud i projektet. Hvor gode er de udviklede metoder til rekruttering af målgruppen? Har sundhedsplejen fået de nødvendige kompetencer? Hvordan fungerer samarbejdet mellem sundhedsplejen og almen praksis om motivation af børnene og familierne til at indgå i kommunale tilbud? Formår de udviklede tilbud at integrere børnene i de almindelige tilbud? etc. Midtvejs i projektperioden gennemføres en midtvejsevaluering af projektet til internt brug for justering af projektet i sidste halvdel af projektperioden. Denne udføres i et samarbejde mellem koordinerende sundhedsplejerske og projektleder under ekstern vejledning. Ved afslutning af projektet gennemføres ekstern evaluering ved Syddansk Universitet, Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund. Resultaterne sammenholdes med resultater fra andre evalueringer af lignende projekter. 11

12 Specifik evaluering Mål for den specifikke evaluering Evalueringen har som mål at belyse, a) hvordan projektet har fungeret, og om de metoder, som tages i anvendelse, har levet op til intentionerne, b) om de opsatte effektmål opnås. Evalueringen skal belyse tre dele af projektet: Identificeringen og rekrutteringen af overvægtige børn til kommunens tilbud. Individuelt tilpassede tilbud til de overvægtige børn. Udslusningen af børnene til almindelige fritidstilbud. Evalueringen vil især fokusere på tre aspekter ved projektet: 1) I hvilken grad den valgte model for samarbejdet mellem indskolingsundersøgelsen og almen praksis samt kompetenceudviklingen i sundhedsplejen formår at forbedre rekrutteringen af overvægtige børn til at deltage i det kommunale tilbud. 2) Hvordan familierne forholder sig til kommunens tilbud: Er eller bliver - familien bevidst om de sundhedsmæssige problemer ved overvægt, årsagen til overvægten, fordelene ved en ændring af livsstilen og forældrenes ansvar for børnenes sundhed. Fører deltagelsen i projektet til, at familierne opnår handlekompetencer hvad angår indsigt, engagement, visioner og handleerfaring i forhold til en sundere livsstil. I hvilken grad bliver disse kompetencer omsat til handlinger og livsstilsændring (mere fysisk aktiv, sundere kost mv.). 12

13 3) Hvordan kommer partnerskabet mellem Greve Gymnastik og Trampolin og kommunen til at fungere? Hvilken betydning har det for udslusningen, at foreningen er involveret i det individuelt tilpassede tilbud? Bliver aktiviteterne for de overvægtige børn en integreret del af foreningen? Metoder Til gennemførelse af evalueringen benyttes følgende metoder: 1. Indsamling af data fra indskolingsundersøgelsen (i en anonymiseret form) og data fra opfølgende undersøgelse på 2. klassetrin (BMI og fysisk form uddybet nedenfor), som stilles til rådighed for evaluator med sigte på efterfølgende at belyse følgende: Hvilke børn der rekrutteres til det individuelt tilpassede forløb Hvilke børn der følger det individuelt tilpassede forløb samt efterfølgende fortsætter i almindelige fritidstilbud. En sammenligning af udviklingen i børnenes BMI samt børnenes fysisk form på 2. klassetrin mellem tre børnegrupper (Dette punkt forudsætter at projektgruppen i Multiminen har indsamlet disse data): i. børn som under indskolingen var normalvægtige, ii. børn som under indskolingen var overvægtige og tog imod det individuelt tilpassede forløb, iii. samt børn der under indskolingen var overvægtige men ikke tog imod kommunens tilbud. 13

14 Evalueringen giver desværre ikke mulighed for at sammenligne børnenes udvikling med udviklingen i en kontrolgruppe. I stedet vil udviklingen blive sammenholdt med udviklingen i en referencegruppe, som omfatter børn fra undersøgelser i andre kommuner, som CISC også står for. De indsamlede data analyseres i samarbejde med forskere på center for Research in Childhood Health, som har stor ekspertise i analyse af børns sundhed, fysiske aktivitets- vaner og kostvaner. 2. Observationer Observationerne skal opfattes som baggrund for, at evaluator kan komme til at kende projektet, børnene samt de forskellige samarbejdsrelationer. Observationer under den koordinerende sundhedsplejerskes opfølgende samtaler med forældre til børn, som inviteres til at deltage i kommunens tilbud Observationer under idræts- og bevægelsesaktiviteter for målgruppen i Greve Gymnastik og Trampolin. Observationer under kostvejledning og / eller flerfamilieforløb. 3. Interviews Interviews med udvalgte familier som tager imod kommunens tilbud. Der gennemføres interviews med 4 familier tre gange: Kort tid efter rekrutteringen, ved afslutningen af det individuelt tilpassede forløb og et halvt år efter afslutningen af dette forløb. Interviews med tre familier, som fik en invitation til at deltage i kommunens tilbud, men valgte ikke at deltage (kun ét interview med hver familie). Interviews med sundhedsplejersker, der medvirker ved indskolingsundersøgelsen samt læger om deres erfaringer med projektets metoder. Interview med den koordinerende sundhedsplejerske. Interview med den for projektet ansvarlige i Greve Gymnastik og Trampolin. Interview med kostvejleder samt vejleder på flerfamilieforløbet. 14

15 4. Spørgeskema Under forløbet modtager såvel forældre som børn, der deltager i projektet, to spørgeskemaer: a) Det første skema besvares, når familien har sagt ja til at deltage i projektet. Skemaet udleveres af sundhedsplejersken. b) Det andet skema besvares ca. et halvt år efter, at barnet har afsluttet deltagelsen i det individuelle forløb. De centrale temaer i spørgeskemaundersøgelsen ved baseline vil være den selvoplevede sundhed og trivsel set i forhold til kost, motion og familiens generelle livsstil. Selvom der er tale om et spørgeskema, der retter sig til familien, så fokuseres der især på barnets trivsel og sundhed. I opfølgningsundersøgelsen anvendes det samme spørgeskema igen men med det tillæg, at der også foretages en tilfredshedsvurdering af kommunens tilbud samt familiens indsats. 5. Seminar for involverede personer Når de foreløbige resultater af evalueringen og udkast til rapport foreligger, samles gruppen af personer, som har været involveret i de forskellige dele af projektet for at validere og kvalificere evalueringens analyser, resultater og konklusioner. 15

16 Analyser Denne midtvejsrapport er udelukkende baseret på spørgeskemaundersøgelsen samt indsamlet data fra VAS samt BMI målinger. Resultaterne i nedenstående afsnit er baseret på det indledende spørgeskema fra hold 1, 2 og 3 men udelukkende det opfølgende skema fra hold 1. Dette skyldes den kronologi, der er etableret for indsamling af data. Opfølgende skema for hold 2 indsamles i januar Det har den konsekvens for data at resultaterne fra det indledende skema er repræsentative for alle 3 hold mens resultaterne fra det opfølgende skema kun repræsenterer hold 1. Det har konsekvenser for sammenligningerne af resultaterne idet kun 1/3 del af samtlige familier har besvaret skema 2. Resultater af sammenligning af udviklingen på specifikke parametre skal derfor fortolkes med forsigtighed fordi de ikke er repræsentative for hele gruppen og kun er gennemført med potentiel 12 familier. Desuden er analyserne ikke gennemført på objektive målinger men på selvvurderede data En beregnet forskel betragtes som statistisk signifikant, hvis resultatet har en p-værdi på mindre end 0,05. Resultater Resultatafsnittet er opbygget efter følgende kronologi: a) Information om forældrene, b) fysiologiske målinger, c) børnenes selvvurderede mål, d) Generel information om kost- og motionsvaner, d) evaluering af Multiminen. Resultaterne præsenteres i tekst, hvor udviklingen diskuteres samt illustreres i tabeller og figurer 16

17 Information om forældre Generelt er spørgeskemaerne besvaret af 89 % kvinder. 22 % af skemaerne er besvaret af forældre født i et andet land end Danmark. I gennemsnit vurderer forældrene indledningsvist, at de 1-2 gange om ugen bevæger sig i mindst ½ time, så de får sved på panden (3,1). Tallet er lidt højere ved opfølgningen (3,3) men er ikke statistisk signifikant højere (p=0,651). Betragtes procentfordelingen for forældrenes fysiske aktivitet kan det ses, at der sker et fald i de deltagere, der er aktive hver dag eller næsten hver dag. Til gengæld sker der en tilsvarende stigning i andelen af de forældre, der er aktive 1-2 gange om ugen. Andelen der næsten aldrig eller aldrig er aktive ændrer sig stort set ikke (tabel 1 og figur 1). Hvor ofte bevæger du dig i mindst ½ time, så du bliver forpustet og får sved på panden? Baseline % 12 måneder % Forskel % Statistik p-værdi Gennemsnit 3,1 3,3 0,2 0,651 Hver dag Næsten hver dag eller 2 gange om ugen eller 2 gange om måneden Næsten aldrig Aldrig Ved ikke Tabel 1. Procentfordeling samt udvikling af forældrenes fysiske aktivitetsniveau 17

18 Hver dag Hvor ofte bevæger du dig i mindst ½ time Næsten hver dag 1 eller 2 gange om ugen 1 eller 2 gange om måneden Næsten aldrig Aldrig Ved ikke Baseline 12 måneder Figur 1. Procentfordeling samt udvikling af forældrenes fysiske aktivitetsniveau Generelt vurderer forældrene deres nuværende helbredstilstand ved baseline som placeret imellem god og nogenlunde (2,5) og ved opfølgningen en smule dårligere og tættere på nogenlunde (2,8). Denne forskel er dog ikke statistisk signifikant (p=0,250). Procentfordelingsmæssigt ses et fald i de forældre, der vurderer deres helbredstilstand som virkelig god og god og der ses en stigning i andelen, der vurderer deres helbred som nogenlunde og dårligt (tabel 2 og figur 2). Hvordan synes du din egen nuværende helbredstilstand er i al almindelighed? Baseline % 12 måneder % Forskel % Statistik p-værdi Gennemsnit 2,5 2,8 0,3 0,250 Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Tabel 2. Procentfordeling samt udvikling af forældrenes nuværende helbredstilstand 18

19 Hvordan vil du vurdere dit nuværende helbred Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Virkelig dårlig Baseline 12 måneder Figur 2. Procentfordeling samt udvikling af forældrenes nuværende helbredstilstand Forældrene vurderer, på en skal fra 1 til 10, hvor et står for et meget usundt liv og 10 står for et meget sundt liv at de i gennemsnit vurderer at de lever et liv der svarer til 7. Ved opfølgningen 12 måneder senere kan der ikke registreres en forskel i denne vurdering (p=0,884). 19

20 Fysiologiske mål Vægt, højde og BMI er de fysiologiske mål, som er blevet indsamlet på børnene. Vægt og højde er kun indsamlet specifikt ved baseline. BMI er også indsamlet ved opfølgningen. Læseren bør være opmærksom på, at børnenes alder har en spredning fra 6 9 år, hvilket helt naturligt påvirker højde og vægt. Gennemsnitsvægten på børnene var ved baseline 41 kg med en spredning imellem 29 og 60 kg. Den gennemsnitlige højde var 136 cm med en spredning imellem 118 og 154 cm. BMI for børnene var ved baseline 22,1 og ved afslutningen på interventionen var BMI 21,7. Det svarer til et fald på ca. 2%, som dog ikke er statistisk signifikant (p=0,618). Ved en antagelse om, at højden er uændret ved opfølgningen svarer det registrerede fald i BMI til et gennemsnitligt vægttab på ca. 900 gram. Ved 2. opfølgning var BMI 22,0 og ved 3. opfølgning 23,5. Analyserne på opfølgning 2 og 3 er foretaget på et begrænset antal børn og skal derfor ikke betragtes som repræsentative. Børnenes selvvurderede mål I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen, som forældrene udfyldte gennemførte børnene ligeledes en vurdering af 6 forskellige parametre: livsglæde, livskvalitet, appetit, mobning, motivation og kropsopfattelse. Vurderingen blev foretaget på en Visuel Analog Skala (VAS), hvor der kunne scores fra blev vurderet som den lavest mulige værdi og 10 som den højeste. Bortset fra parametrene mobning og appetit, hvor en lav værdi er at foretrække, illustrerer en højere score en positiv udvikling. Spørgsmålene til VAS vurderingerne lød således: - Livsglæde: Nu skal du prøve at beskrive dit humør, hvor 10 beskriver i strålende humør og 0 beskriver virkelig ked af det, - hvor på skalaen befinder du dig?. - Livskvalitet: Prøv at beskrive, hvordan du synes dit liv er, hvor 10 er det bedst mulige liv og 0 er det værst mulige liv, - hvor på skalaen befinder du dig? - Appetit: Prøv at beskrive dig appetit. 10 beskriver, at du har en voldsom appetit og kan spise hele tiden og 0 er, at du har en lille appetit og har ikke lyst til at spise ret meget? 20

21 - Mobning: Mobning er at blive holdt uden for, drillet, slået eller generelt på en væmmelig måde. Nu skal du beskrive, om og hvor meget du har oplevet mobning: hvis du beskriver 10, bliver du mobbet meget og beskriver du 0 bliver du ikke mobbet? - Motivation: På en skala fra 0 til 10 skal du beskrive, hvor motiveret du er for at tabe dig? Ved 10 vil du gøre alt for at tabe dig og ved 0 er du ligeglad med, om du taber dig? - Kropsopfattelse: Beskriv, hvordan du har det med din krop, hvor 10 beskriver, at du har det godt med din krop, og 0 beskriver, at du har det dårligt med din krop? De mindre børn (6-7 årige) var i mindre grad i stand til at besvare nuanceret. De svarede oftest 0 eller 10. De større børn kunne nuancere deres opfattelser mere. For livsglæde blev der ved baseline registeret en gennemsnitlig værdi på 8,1 og ved opfølgningen en gennemsnitlig værdi på 8,0. Der kunne ikke registreres en statistisk signifikant forskel (p=0,842). For livskvalitet scorer børnene ved baseline 7,1 og ved opfølgningen 9,0. Denne forskel på 1,9 er statistisk signifikant (p<0,007), hvilket illustrerer at børnene oplever en forbedret livskvalitet ved opfølgningen. For appetit kan der ved baseline registreres en værdi på 6,5 og ved opfølgningen en værdi på 6,6. Det svarer til en stigning på 0,1, hvilket ikke er statistisk signifikant (p=0,896). For mobning kan der ved baseline registreres en værdi på 2,8 og ved opfølgningen en værdi på 2,2. Det svarer til et fald på 0,6, hvilket ikke er statistisk signifikant (p=0,477). Den lave værdi illustrerer, at børnene ikke vurderer mobning som et stort problem. Betragtes resultaterne fra en lidt anderledes vinkel ses, en anden og måske mere hensigtsmæssig udvikling. Udviklingen i barnets individuelle bedømmelse af deres mobning ser således ud: ud af 28 børn, er der 7 børn, der hverken oplever mobning før eller ved opfølgningen. 9 børn oplever at de bliver mobbet både ved baseline og ved opfølgning. 2 børn der ikke blev mobbet ved baseline oplever, at de ved opfølgningen bliver mobbet. 5 børn der blev mobbet ved baseline oplever ved opfølgningen, at de ikke bliver mobbet mere. Der mangler svar fra 5 børn ved opfølgningen. For motivation for fysisk aktivitet er baselineværdien 8,7 og opfølgningsværdien 9,1. Denne stigning er ikke statistisk signifikant (p=0,363). Børnene registrerer i gennemsnit deres kropsopfattelse ved baseline som 7,6 og ved opfølgningen som 8,5. Det illustrerer en stigning i kropsopfattelse på 0,9, som ikke er statistisk signifikant (p=0,208) (tabel 3 og figur 3). 21

22 Baseline 12 måneder Forskel Statistik Livsglæde 8,1 8,0 0,1 0,842 Livskvalitet 7,1 9,0 + 1,9 0,007 Appetit 6,5 6,6 + 0,1 0,896 Mobning 2,8 2,2 0,6 0,477 Motivation 8,7 9,1 + 0,4 0,363 Kropsopfattelse 7,6 8,5 + 0,9 0,208 Tabel 3. Score samt udvikling af børnenes selvurderede VAS-mål ved baseline samt ved opfølgning VAS vurderinger Baseline 12 måneder Figur 3. Score samt udvikling af børnenes selvurderede VAS-mål ved baseline samt ved opfølgning Kost og motionsvaner Kost Til spørgsmålet om hvorvidt forældrene vurderer om deres barn generelt spiser sundt svarer 35 % ved baseline at deres barn helt sikkert spiser sundt. 59 % procent, at deres barn til dels spiser sundt og kun 3 % at deres barn helt sikkert ikke spiser sundt. Ved opfølgningen er der sket et fald 22

23 på 8 % i andelen der vurderer, at deres barn helt sikkert spiser sundt til 27 %. Derimod, er andelen der til dels vurderer at deres barn spiser sundt steget med 14 % til 73 % (tabel 4, figur 4). 23

24 Synes du generelt, at dit barn spiser sundt? Baseline % 12 måneder % Forskel % Ja, helt sikkert % Til dels % Nej, helt sikkert ikke % Ved ikke % Tabel 4. Vurdering af hvorvidt børnene i Multiminen spiser sundt ved baseline og opfølgning i % Spiser sundt Ja, helt sikkert Til dels Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Baseline 12 måneder Figur 4. Vurdering af hvorvidt børnene i Multiminen spiser sundt ved baseline og opfølgning i % Motion I forhold til spørgsmålet om hvor ofte barnet bevæger sig mindst 1 time scorer forældrene ved baseline i gennemsnit 2,97 hvilket svarer til at deres børn i gennemsnit bevæger sig en time 1 2 gange om ugen. Denne vurdering falder lidt til opfølgningen (2,75) men forskellen er ikke statistisk signifikant (p=0,559). Betragtes de generelle procentfordelinger afspejles ovenstående resultat. Det lader ikke til, at der er markante ændringer i hvor ofte forældrene vurderer at deres barn er aktivt i mindst 1 time (tabel 5, figur 5). 24

25 Hvor ofte bevæger dit barn sig Baseline % 12 måneder % Forskel % Statistik mindst en time? Gennemsnit 2,97 2,75 0,22 0,559 Hver dag Næsten hver dag eller 2 gange om ugen eller 2 gange om måneden Næsten aldrig Aldrig Ved ikke Tabel 5. Vurdering af hvor ofte børnene i Multiminen bevæger sig i mindst 1 time ved baseline og opfølgning i % Hvor ofte bevæger dit barn sig i mindst 1 time? Hver dag Næsten hver dag 1 eller 2 gange om ugen 1 eller 2 gange om måneden Næsten aldrig Aldrig Ved ikke Baseline 12 måneder Figur 5. Vurdering af hvor ofte børnene i Multiminen bevæger sig i mindst 1 time ved baseline og opfølgning i % I forhold til spørgsmålet om hvor ofte forældrene laver aktiviteter med deres børn, hvor de bliver forpustede eller sveder svarer forældrene i gennemsnit 4,2, hvilket svarer til at de sammen med deres børn laver aktiviteter, der giver sved på panden cirka 1 eller 2 gange om måneden. Ved 25

26 opfølgningen er værdien den samme (4,2) og derfor heller ikke statistisk signifikant forskellig (p=0,821). Det generelle billede er, at der fra baseline til opfølgning sker et fald i andelen, der er aktive sammen med deres børn 1 2 gange om ugen (15 %). Derimod sker der en stigning på 39 % i andelen der er aktive sammen med deres børn 1 2 gange om måneden. Desuden ses et fald på 13 % i andelen, der næsten aldrig er aktive sammen med deres børn (tabel 6, figur 6). 26

27 Hvor ofte laver du eller andre voksne i Baseline % 12 måneder % Forskel % Statistik familien aktiviteter med dit barn, hvor I bliver forpustede og får sved på panden? Gennemsnit 4,2 4,2 0 0,821 Hver dag Næsten hver dag eller 2 gange om ugen eller 2 gange om måneden Næsten aldrig Aldrig Ved ikke Tabel 6. Vurdering af hvor ofte forældrene i Multiminen er fysisk aktive sammen med deres børn så de bliver forpustede eller sveder ved baseline og opfølgning i % Hver dag Fysiske aktiviteter med voksne i familien Næsten hver dag 1 eller 2 gange om ugen 1 eller 2 gange om måneden Næsten aldrig Aldrig Ved ikke Baseline 12 måneder Figur 6. Vurdering af hvor ofte forældrene i Multiminen er fysisk aktive sammen med deres børn så de bliver forpustede eller sveder ved baseline og opfølgning i % I forhold til børnenes stillesiddende aktiviteter som at se TV, spille computer, Playstation eller lignende vurderer forældrene ved baseline, at deres barn i gennemsnit bruger cirka 1 2 timer 27

28 dagligt på stillesiddende aktiviteter. Ved opfølgningen ses et gennemsnitligt fald fra 3,1 til 2,6 hvilket dog ikke er en statistisk signifikant forskel (p=0,130). Betragtes procentandelene generelt kan der ses en stigning på 8 % i andelen der bruger 30 min 1 time på stillesiddende aktiviteter. Der kan ligeledes se en stigning på 28 % i andelen, der dagligt bruger 1 2 timer på stillesiddende aktiviteter. Dette modsvares af et fald på henholdsvis 33 % og 3 % i andelen der bruger 2 3 og 3 4 timer på stillesiddende aktiviteter (tabel 7, figur 7). Denne forskydning må umiddelbart betragtes som en positiv udvikling. Hvor lang tid bruger dit barn til Baseline % 12 måneder % Forskel % Statistik daglig på at se TV, spille computer, playstation eller lignende? Gennemsnit 3,1 2,6 0,5 0, minutter min 1 time Fra 1 2 timer Fra 2-3 timer Fra 3 4 timer Mere end 4 timer Tabel 7. Vurdering af hvor lang tid børnene i Multiminen bruger på stillesiddende aktiviteter som at se TV, spille computer, Playstation eller lignende ved baseline og opfølgning i % 28

29 Hvor lang tid bruger dit barn dagligt på at se TV mm min 30 min - 1 time 1-2 timer 2-3 timer 3-4 timer Mere end 4 timer Baseline 12 måneder Figur 7. Vurdering af hvor lang tid børnene i Multiminen bruger på stillesiddende aktiviteter som at se TV, spille computer, Playstation eller lignende ved baseline og opfølgning i % Forældrenes generelle vurdering af deres barn hvad angår sygdom, energi, glæde ved bevægelse, evne til løb og glæde blev beskrevet som beskrevet nedenstående. I forhold til vurderingen af om barnet er sjældent sygt vurderer 46 % ved baseline, at de var helt enige. Ved opfølgning var denne andel steget med 21 % til 67 %. Andelen der er enig falder med 15 % fra %. De øvrige svarkategorier ændrer sig udelukkende minimalt. Denne ændring af procentandele er et udtryk for en positiv ændring i, i hvor høj grad forældrene vurderer at deres barn er sjældent sygt (tabel 8, figur 8). I forhold til vurderingen af barnets energi kan ses at andelen, der er helt enig i at deres barn har meget energi falder med 23 % fra 31 til 8 %. Derimod stiger andelen der er enig med 22 % fra 36 til 58 %. Andelen der vurderer hverken eller stiger med 14 % mens andelen der er uenig falder med 11 %. Generelt kan der ikke gives et entydigt billede af udviklingen i dette spørgsmål idet der generelt sker både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige forflytninger af procentandele (tabel 8, figur 8). I fortolkningen af disse tal er det nødvendigt, at forholde sig til forældrenes forståelse af spørgsmålet. Hvis fortolkningen af målsætningen i multiminen er, at børnene efter deltagelse skal få mere energi generelt, er udviklingen gået i en uhensigtsmæssig retning. Hvis målsætningen derimod har været at børnenes brugte energi på deltagelse i multiminen skal resultere i mindre energi hjemme, er udviklingen gået i en hensigtsmæssig retning. 29

30 I forhold til barnets lyst til bevægelse lader udviklingen i procentandele til at illustrere en uhensigtsmæssig udvikling. Andelen der er helt enig eller enig i at deres barn kan lide at bevæge sig falder med henholdsvis 8 og 14 % fra % og fra %. Andelen der vurderer hverken eller stiger med 11 % hvorimod andelen der vurderer uenig eller helt uenig stiger samlet med 11 % (tabel 8, figur 8). Umiddelbart virker resultaterne til at vise, at børnene får mindre lyst til at bevæge sig via deltagelse i multiminen, hvilket selvfølgelig går imod målsætningen om, at inspirere til yderligere fysisk aktivitet. Fortolkningen af dette spørgsmål kan dog også diskuteres. Idet børnene går fra at være generelt inaktive til at få langt flere kropslige erfaringer kan det være, at deres fortolkning af deres kropslige signaler bliver mere nuanceret og at de derfor, meget bedre er i stand til at opleve kroppens signaler under bevægelse. Idet de i langt højere grad bliver presset på kroppens formåen kan nedgangen i lyst til bevægelse muligvis tilskrives dette. Udviklingen i andelen af forældre, der vurderer om deres barn er god til at løbe stærkt varierer. Der er en stigning på 10 % i andelen der er helt enig i at deres barn er god til at løbe stærkt fra 8 til 10 %. Derimod er der et fald på 12 % i andelen, der er enig fra 30 til 18 %. Der er et fald på 22 % i andelen der er uenig i at deres barn er god til at løbe stærkt fra 22 til 0 % men derimod en stigning 24 % i andelen, der er helt uenig i at deres barn er god til at løbe stærkt fra 3 til 27 % (tabel 8, figur 8). I forhold til hvorvidt forældrene vurderer om deres barn oftest er glad lader udviklingen til at være positiv. Andelen, der vurderer at de er helt enig stiger med 23 % fra 44 67%. Dette modsvares af en negativ udvikling på 34 % i andelen der er enig fra 42 8 %. Der ses en stigning på 17 % i andelen, der vurderer at de hverken er enig eller uenig. Der sker kun en mindre udvikling i andelen, der er uenig eller enig (tabel 8, figur 8). Helt enig % Enig % Hverken enig eller uenig % Uenig % Helt uenig % Ved ikke Helt enig (12 mdr) % Enig (12 mdr) % Hverken enig eller uenig (12 mdr) % Uenig (12 mdr) % Helt uenig (12 mdr) % Ved ikke (12 mdr) % Mit barn er sjældent sygt Mit barn har meget energi Mit barn kan godt lide at bevæge sig (+21) 17 (- 15) 8 (-5) 8 (+ 3) 0 (- 3) 0 (0) (-23) 58 (+22) 33 (+14) 0 (- 11) 0 (- 3) 0 (0) (-8) 25 (-14) 25 (+ 11) 17 (+ 3) 8 (+ 8) 0 (0) 30

31 og blive forpustet Mit barn er god til at løbe stærkt Mit barn er oftest glad (+ 10) 18 (- 12) 36 (+ 5) 0 (- 22) 27 (+ 24) 0(-3) (+ 23) 8 (-34) 25 (+ 17) 0 (- 6) 0 (0) 0 (0) Tabel 8. Forældrenes vurdering af om børnene i Multiminen er: sjældent syge, har meget energi, kan lide at bevæge sig, er gode til at løbe stærkt og om de oftest er glade ved baseline og opfølgning i % Sygdom, energi, bevægelse, løb og glad Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke Figur 8. Forældrenes vurdering af om børnene i Multiminen er: sjældent syge, har meget energi, kan lide at bevæge sig, er gode til at løbe stærkt og om de oftest er glade ved baseline og opfølgning i % 31

32 Evaluering af Multiminen Nedenstående afsnit beskriver forældrenes evaluering af Multiminen. Idet kun hold 1 har svaret på de opfølgende skemaer er data udelukkende et udtryk for maksimalt 14 besvarelser. Information I forhold til hvordan forældrene vurderer at informationen om projektet har været vurderer 100 % at informationen om projektet inden start har været meget god (25 %) eller god (75 %). I forhold til informationen undervejs vurderer 92 % at informationen har været meget god (25 %) eller god (67 %). 8 % vurderer at informationen har været dårlig undervejs i forløbet. Forældrene vurderer, at de i forbindelse med informationer om projektet helst vil kontaktes via e- mail (75 %) og via brev (25 %). Gymnastik Mødetid I forhold til børnenes mødetider til gymnastikken vurderer 25 % at de har fungeret godt, 50 % at de har fungeret nogenlunde og 25 % at de har fungeret dårligt. I tabel 9 er det muligt at læse udvalgte forældres kommentarer til den tidsmæssige placering af gymnastikken (tabel 9). - Hvis jeg havde arbejde, havde det passet meget dårligt og måske endda været umuligt at deltage. Det ligger meget tidligt på eftermiddagen. - Har ligget for tidligt. - Vi har kunnet passe arbejdet ind efter det, men det ligger meget tidligt. Det gode ved det er, at børnene er friske - Ligger for tidligt på dagen pga. arbejdstider 32

33 - Vanskeligt at skulle gå meget tidligt 2 gange om ugen for at nå til gymnastik Tabel 9. Forældrenes kommentarer til hvorvidt den tidsmæssige placering af gymnastikken i Multiminen har været passende. Gymnastikken 83 % af forældrene vurderer, at antallet af mødegange (2 gange om ugen) til gymnastikken har været passende. 8 % vurderer, at der har været for få og 8 % vurderer, at der har været for mange mødegange. I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt forældrene har oplevet, at det har været svært at få børnene afsted til gymnastikken i Multiminen svarer 42 % Nej og 58 % Ja, en gang imellem. Ingen svarer Ja, ofte (figur 9). Nedenstående kommentar illusterer en forælders oplevelse (tabel 10). Altid meget glad når vi først kom af sted. Tabel 10. Forælders kommentarer til hvorvidt det var svært at få barnet af sted til gymnastikken. 33

34 Ja, ofte At få barnet afsted til gymnastik i multiminen Ja, en gang imellem Nej Ved ikke Har i oplevet, at det har været svært at få barnet afsted til gymnastikken i Multiminen Figur 9. Forældrenes vurdering af om det har været svært at få børnene af sted til gymnastikken i Multiminen. 34

35 Projektets varighed Generelt vurderer 50 % af forældrene, at projektperioden har været passende, 33 % vurderer at perioden har været for kort og ingen vurderer at projektperioden har været for lang. I tabel 10 er det muligt at læse udvalgte forældres kommentarer til den projektperiodens varighed (tabel 11). - Jeg synes godt det kunne vare længere min. 1 år helst endnu 2 år. Så tror jeg man vil se en effekt og når det er kort tid tror jeg desværre mange falder i dårlige vaner igen. - Jeg er glad for det var muligt at tilmelde vores et gymnastikhold i forlængelse af Multiminen Tabel 11. Forældrenes kommentarer til projektperiodens varighed Familiens udbytte af Multiminen I forhold til familiens udbytte af den ugentlige gymnastik vurderer 92 % at de har haft et meget stort eller stort udbytte. 73 % vurderer at udbyttet fra samtalerne med sundhedsplejersken har haft et meget stort eller stort udbytte. Kun 9 % vurderer, at de har haft et lille udbytte. 45 % vurderer at de har haft et meget stort eller stort udbytte af den individuelle kostvejledning. 18 % vurderer, at de har haft intet eller lille udbytte af at deltage. 18 % har ikke deltaget. I forhold til den fælles kostvejledning vurderer 16 %, at de har haft et meget stort eller stort udbytte. 42 % vurderer, at de har haft intet eller lille udbytte af at deltage. 17 % har ikke deltaget. Deltagernes evaluering af aktiviteterne i familiecenter Diget er betinget af, at denne aktivitet var frivillig for hold 1 i Multiminen. For hold 1 var der ingen familier, som deltog i flerfamilieforløbet og kun 2 3 familier deltog i det individuelle forløb. De efterfølgende resultater skal fortolkes på baggrund af disse informationer. 8 % vurderer, at de har haft stort udbytte af aktiviteterne i Familiecenter Diget. 17 % vurderer, at de intet udbytte har fået og 67 % har ikke deltaget. Samtalerne med sundhedsplejersken på skolen vurderer 8 % som at have haft stort udbytte. 25 % vurderer at de intet udbytte har haft af samtalerne og 33 % har ikke deltaget (tabel 12, figur 10). 35

36 Ugentlig gymnastik % Samtaler med sundhedsplejerske % Individuel kostvejledning % Fælles kostvejledning % Aktiviteter i Familiecenter Diget % Afslutningsarrangement Gymnastik % Samtaler med sundhedsplejerske på skolen % Meget stort udbytte Stort udbytte Hverken eller Lille udbytte Intet udbytte Ikke deltaget Tabel 12. Forældrenes vurdering af families udbytte af Multiminen i forhold til gymnastik, samtaler med sundhedsplejerske, kostvejledning, madlavning samt Familiecenter Diget i % Familiens udbytte af Multiminen Meget stort udbytte Stort udbytte Hverken eller Lille udbytte Intet udbytte Ikke deltaget Figur 10. Forældrenes vurdering af families udbytte af Multiminen i forhold til gymnastik, samtaler med sundhedsplejerske, kostvejledning, madlavning samt Familiecenter Diget i % 36

37 Barnets udbytte af Multiminen I forhold til barnets udbytte af den ugentlige gymnastik vurderer 92 % at børnene har haft et meget stort eller stort udbytte. 8 % vurderer, at den ugentlige gymnastik har haft et lille udbytte. 75 % vurderer at børnenes udbytte fra afslutningsarrangementet til gymnastik har haft et meget stort eller stort udbytte. 17 % at udbyttet har været hverken eller. 64 % vurderer at deres børn har haft et meget stort eller stort udbytte af samværet med de andre børn. 36 % vurderer, at udbyttet har været hverken eller. 8 % vurderer, at deres barn har haft stort udbytte af aktiviteterne i Familiecenter Diget. 8 % vurderer hverken eller, 17 % vurderer, at barnet intet udbytte har haft af at deltage og 67 % har ikke deltaget. (tabel 13, figur 11). Ugentlig gymnastik % Afslutningsarrangement Gymnastik % Samvær med de andre børn % Aktiviteter i Familiecenter Diget % Meget stort udbytte Stort udbytte Hverken eller Lille udbytte Intet udbytte Ikke deltaget Tabel 13. Forældrenes vurdering af barnets udbytte af Multiminen i forhold til gymnastik, samvær med andre børn, madlavning samt Familiecenter Diget i %. 37

38 Barnets udbytte af Multiminen Meget stort udbytte Stort udbytte Hverken eller Lille udbytte Intet udbytte Ikke deltaget 0 Ugentlig gymnastik Afslutning Gymnastik Samvær andre børn Familiecenter Diget Figur 11. Forældrenes vurdering af barnets udbytte af Multiminen i forhold til gymnastik, samvær med andre børn, madlavning samt Familiecenter Diget i %. I nedenstående tabel, kan der læses uddybende kommentarer til familien og barnets udbytte af deltagelse i Multiminen (tabel 14). - Vi har alle haft stort udbytte af at deltage i dette projekt. Diætist og Gymnastikken har givet os meget. Vi har fået øjnene op for bevægelse er vigtig og det at deltage i sportsaktiviteter. Vi har ændret kosten meget i vores familie og bagning af kager m.m. er noget vi sjældent gør. I stedet spiser vi mere frugt, rugbrød og bager grovboller. "Vi siger nej til slik/is m.m. fordi vi elsker hende" i stedet for modsat. - Der har fra Multiminens side været nogle, formentlig fantastiske arrangementer som blev aflyst bl.a. pga. manglende deltagere. Vi har desværre ikke fået det forventede udbytte ud af projektet til dels pga. projektmedarbejderens "halvhjertede" engagement, som sikkert skyldes manglende ressourcer. - Samværet i familie Centret Diget kunne havde været rigtig godt hvis der var flere der deltog. Rigtig ærgerligt 38

39 Tabel 14. Forældrenes kommentarer til familien og barnets udbytte af Multiminen Andet udbytte af Multiminen 73 % af forældrene vurderer, at deres barn er blevet mere fysisk aktivt, 18 % vurderer, at det fysiske aktivitetsniveau er det samme. 83 % vurderer, at deres barn er glad og tilfreds efter gymnastikken, 17 % vurderer både og. 83 % vurderer, at familien har ændret deres kostvaner og 17 % vurderer både og. 50 % vurderer, at familien har ændret motionsvaner og 50 % vurderer både og. 58 % vurderer, at de er blevet bedre rustet til at støtte deres barn. 33 % siger nej til, at de er bedre rustet til at støtte deres barn (tabel 15, figur 12). Barnet er mere aktivt % Barnet er glad og tilpas efter gymnastik % Har familien ændret kostvaner % Har familien ændret motionsvaner % Bedre rustet til at støtte jeres barn % Ja Både og Nej Ved ikke Tabel 15. Forældrenes vurdering af barnets og familien udbytte af Multiminen i forhold aktivitet, glæde, kostvaner og støtte % Familiens og barnets udbytte af Multiminen Ja Både og Nej Ved ikke Barnet er mere aktivt Barnet er glad og tilpas efter gymnastik Har familien ændret kostvaner Har familien ændret motionsvaner Bedre rustet til at støtte jeres barn 39

40 Figur 12. Forældrenes vurdering af barnets og familien udbytte af Multiminen i forhold aktivitet, glæde, kostvaner og støtte %. 40

41 58 % af forældrene vurderer at det indimellem har været svært at støtte sit barn undervejs i Multiminen. 33 % vurderer, at det har været let og 8 % vurderer at det har været både og. Ingen vurderer, at det har været meget svært (figur 13) Meget svært Hvordan har det været at støtte dit barn Indimellem svært Let Både og Ved ikke Hvordan har det været at støtte dit barn Figur 13. Forældrenes vurdering af hvorvidt det har været svært at støtte deres barn undervejs i Multiminen i %. 41