ERFA 2018 BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING

Transkript

1 ERFA 2018 BYGGETEKNISK ERFARINGSFORMIDLING PUDS PÅ ISOLERING CLT-BYGGERIER 33

2 ERFA 2018 Stigende antal skader ved brug af puds på isolering ANTALLET AF BYGGESKADER I FORBINDELSE MED PUDS PÅ ISOLERING ER I KRAFTIG STIGNING. SKADESANMELDELSERNE VISER EN RÆKKE FORHOLD, SOM GIVER ANLEDNING TIL BEKYMRING. PROBLEMERNE OPTRÆDER BÅDE I NYE BYGGERIER OG I RENOVERINGER. En risikobehæftet byggeteknik Puds på isolering er grundlæggende en risikobehæftet disponering. Løsningen rummer i modstrid med både god byggeskik og offentlige anvisninger en såkaldt ettrins tætning, hvor beskyttelsen af de tilstødende bygningsdele er udført med en diffusionsåben overflade, som tilmed er sårbar overfor slag og anden belastning. Puds på isolering er ikke egnet som klimaskærm i et klima med længerevarende perioder med regn og med sandsynlighed for frostpassager i vinterhalvåret. Vedligeholdelsen af de pudsede facader eller gavle kan være vanskelig at udføre. Ved valg af puds på isolering risikerer bygherren derfor at påtage sig betydelige omkostninger til vedligeholdelse, hvis en rimelig tæthed af klimaskærmen skal opretholdes. Skadeudbedringen ved eventuelle skader vil ligeledes være vanskelig og dyr, og der vil ofte kræves meget omfattende aktiviteter for at forhindre, at skader opstår igen. Inddækninger ved murkroner er udført uden tilstrækkelig højde til at forhindre opfugtning af isolering. Der er svigt i udførelsen i form af mangelfuld fastgørelse af armering, forkerte lagtykkelser eller manglende anvendelse af producentanviste profiler til forstærkning af sidefalse og afslutning ved sokkel. Konsekvensen vil typisk være, at pudsen revner, og der forekommer vandindtrængning. Vinduerne er ofte sat i, inden der er pudset ind i falsen. Fastgørelse af vinduer og døre er ikke udført forskriftsmæssigt, hvis der fx er anvendt organiske materialer, som karmene er skruet fast i. Der mangler fugtspærre over vinduer og døre. Denne løsning burde findes i producentanvisningerne. Altanbæringer, lamper og andet udstyr skal fastgøres på bagvæggen, men mangler tætte gennemføringer. Producentanvisningerne er ikke fyldestgørende. Puds på isolering er en byggeteknik uden entydige, brugbare forskrifter, og der kan også være begrænset grundlæggende bygningsfysisk viden om anvendelsen hos rådgivere og udførende. Der er ofte tale om funktionsudbud, hvor mere eller mindre veldokumenterede producentanvisninger er eneste projektgrundlag, og hvor der derfor mangler projektering af væsentlige detaljer. Den nederste del af facaden er særligt eksponeret for mekanisk slid. Dette gælder ikke mindst, når der er tale om en sårbar over flade som puds på isolering. Hvad er det konkret for problemer fonden ser Ydervægge er udført uden beskyttelse i form af gode inddækninger, sålbænke eller udhæng. Den pudsede overflade er ved sokkel afsluttet under omgivende terræn eller i bedste fald umiddelbart over terræn uden den forskriftsmæssige afstand på mm. Hvor tag støder op til ydervæg er løsningen ofte ikke disponeret forskriftsmæssigt og i overensstemmelse med offentlige anvisninger som fx BYG-ERFA blade. Foto: Byggeskadefonden ERFA I PUDS PÅ ISOLERING 35

3 Skadeårsager I langt de fleste skadesager er disponeringen risikobehæftet, idet der selv ved meget udsatte beliggenheder er valgt løsninger uden udhæng eller andre beskyttende foranstaltninger. Det har medført, at den pudsede overflade og de yderste mm af den bagvedliggende isolering er fugtmættet i lange perioder af året. Det øger risikoen for algevækst, som suger endnu mere fugt, og i forbindelse med normalt dansk vintervejr vil der opstå frostskader med afskalning af puds, revnedannelser og løsnede armeringsnet til følge. Hvis pudsen ikke er udført på en måde, så der opnås konstruktiv beskyttelse af fuger og karme, vil der på sigt opstå vandskade ved lysninger mv. Det gælder fx, hvis vinduerne er placeret så langt fremme i facadeflugten, at regnvand ikke kan dryppe af men siver ind i sprækker og åbninger. Udbedring af byggeskaderne I forbindelse med afgørelsen af anmeldte skader, skal fonden foreskrive en udbedring, som i henhold til bekendtgørelsen vurderes at være tilstrækkelig og forsvarlig. Det har vist sig, at reparation af tyndpudsede overflader er vanskelig at udføre på en måde, så overfladen fortsat er diffu sionsåben, men tæt nok til at forhindre opfugtning af bagvedliggende bygningsdele. Det er samtidig vanskeligt at afgrænse omfanget og at opnå en rimelig levetid på de reparerede overflader. Det hænger sammen med de ofte meget varierende lagtykkelser på pudsen, pudsens kvalitet og den ikke særlig præcise og varierende placering af armeringsnettet. Levetider Der findes ikke brugbare vurderinger af levetid på klimaskærme udført som puds på isolering. Når fonden anerkender skader, hvor der er tale om en totaludskiftning i modsætning til reparation, beregnes en levetid ud fra en referencebrugstid fra BUR s levetidstabeller eller tilsvarende. Når det drejer sig om puds på isolering, findes der ikke levetidsvurderinger. Producenterne har givetvis en vurdering af en levetid på deres produkter. Og under de rette omstændigheder med svigtfri udførelse og under kontrollerede forhold vil en løsning med puds på isolering givetvis kunne konkurrere med andre et-trins løsninger. Fonden har modtaget flere anmeldelser på byggerier, som kun er ganske få år gamle, og hvor der allerede er foretaget afhjælpning ved den ansvarlige entreprenør. Derudover har der på et meget tidligt tidspunkt i byggeriets levetid været brugt store summer til drift og vedligeholdelse af facaderne. Risikoerklæring Puds på isolering er en byggemetode, som mangler bygbarhed og robusthed i forbindelse med udførelsen. Udføres den i forbindelse med den herskende arkitektoniske trend med kasseformede bygninger uden nogen form for beskyttelse af klimaskærmen, kræver det omfattende årlige drifts- og vedligeholdelsesudgifter. De ansvarlige rådgivere bør i risikoerklæringen understrege, at løsningen er drift- og vedligeholdelsestung. Når der skal udbedres forhold som forkerte inddækninger, manglende beskyttelse af vinduer og døre eller manglende puds i falsene, vil det ofte være nødvendigt at tage vinduer og døre ud og genmontere dem korrekt. Det indebærer store omkostninger til indvendige arbejder og gener for beboerne. Hvis det vurderes nødvendigt med omfattende aktiviteter for at opnå en intakt klimaskærm, og det ikke kan garanteres, at disse giver en rimelig levetid på klimaskærmen, kan det overvejes at ændre hele konstruktionen til en mere driftsegnet og robust overflade med længere levetid. I sådanne tilfælde kan der være tale om forbedringer og fradrag for opbrugt levetid, og der vil sandsynligvis blive trukket fra i fondens dækning af skaderne. Funkisarkitekturens rene flader og skarpe kanter er en stor inspirationskilde for mange boligprojekterende arkitekter. Og flot kan det gøres, som i det viste eksempel fra Strandparken i Sæby. Men byggeteknikken er ikke fulgt med. Puds på isolering har ikke nær samme robusthed som forbilledernes puds på murværk eller beton. Når den sårbare facade kombineres med manglende konstruktiv beskyttelse og fx diminutive sålbænke ja, så lægges der op til problemer med både driftsøkonomi og levetid. 36 ERFA I PUDS PÅ ISOLERING

4 Byggerier med puds på isolering er sårbare overfor fugtpåvirkning. Det gælder både fugtopstigning fra terræn og påvirkning af regn. Allerede efter få år kan de pudsede facader være angrebet af skæmmende algevækst som i det viste eksempel. Revner og afskalninger i puds på isolering er vanskelige at reparere på en æstetisk tilfredsstillende måde. Eksemplet viser reparation af en skade i underkanten mod terræn. Enebærhaven i Humlebæk er renoveret med puds på isolering. Der er dog fornuftigvis disponeret med murværk i underfacaden, den mest udsatte del af facaden. Bebyggelsen er tildelt Renover prisen i ERFA I PUDS PÅ ISOLERING

5 ERFA I PUDS PÅ ISOLERING 37

6 ERFA 2018 CLT Cross Laminated Timber, bæredygtigt byggeri under de rette omstændigheder CLT ELLER KRYDSLAMINERET TØMMER VINDER INDPAS I DET ALMENE BYGGERI SOM EN BÆREDYGTIG BYGGETEKNIK. CLT HAR MANGE GODE EGENSKABER, MEN DET ER STADIG ET ORGANISK MATERIALE, SOM SKAL ANVENDES UNDER DE RETTE OMSTÆNDIGHEDER OG PROJEKTERES MED OMHU. Fokus på bæredygtighed i byggeriet Klimaforandringerne og de deraf følgende voldsomme vejrforhold med bl.a. skybrud og oversvømmelser har også sat pres på den danske byggebranche. Både producenter, bygherrer og rådgivere har stigende fokus på at finde nye byggemetoder med mindre forbrug af energi og CO2 i hele byggeriets levetid. Anstrengelserne har indtil nu især været rettet mod byggeriets materialer som den måske mest tilgængelige vej til mere bæredygtige byggerier hele vejen fra fremstilling, transport, opførelse, drift og bortskaffelse eller genanvendelse efter opbrugt levetid. CLT - Cross Laminated Timber Byggerier med CLT Cross Laminated Timber er et af de svar på ressourceproblemerne, som de seneste år har vundet indpas i det almene byggeri. CLT eller krydslamineret tømmer blev udviklet af en fransk opfinder i 1980 erne. Pointen i teknikken er, at man ved at lime brædder sammen med fiberretning 90 grader i hver sin Organiske materialer er sårbare overfor fugt og bør derfor altid opbevares afdækkede under byggeprocessen. retning i hvert lag kan opnå næsten samme styrke og stivhed som i betonelementer. Elementerne består af 3 til 7 lags gran- eller fyrretræsbrædder. Elementerne kan anvendes både som dækelementer, bærende og ikkebærende vægelementer eller som tagelementer. De kan som dæk have en bredde fra 50 cm til 300 cm, og de kan have et dækspænd på mere end 18 meter. Der er mange fordele ved brug af CLT-elementer. Der er tale om massive og meget formstabile konstruktioner, der er hurtige at montere. Det giver mulighed for at reducere byggetiden i forhold til traditionelt betonbyggeri. Men selv om der er mange fordele ved anvendelse af CLTelementer, er det stadig et organisk byggemateriale, som skal anvendes og projekteres derefter. Alle organiske materialer forudsætter grundig overvejelse om disponering i forhold til høj sikkerhed mod fugtindtrængning og fugtophobning i byggefasen hele vejen gennem byggeriet fra transport, opbevaring og til montering og færdig aptering. Dette gælder også konstruktioner med CLT. Projektering Hvis bygherren eller rådgiveren ønsker et arkitektonisk helheldsgreb med stramt disponerede bygningskroppe og flade tage uden udhæng, skal man næppe tænke i CLTløsninger. Hvis der derimod er ønske om at disponere sikre løsninger som ordentlig taghældning, konstruktiv beskyttelse af facadedele samt robuste fundaments- og terrændæksløsninger, så kan projektering med CLTelementer være en god løsning. Nogle steder i bygningen er under ingen omstændigheder egnet til organiske materialer som CLT. Fonden vil således altid anbefale, at terrændæk og fundamenter udføres som en traditionel konstruktion i beton. Anvendelse af organiske materialer som CLT-elementer vil her indebære en for stor risiko. 38 ERFA I BYGGERI MED CLT

7 Skademosen i Trekroner er projekteret med konstruktion i CLT-elementer og udvendig facadebeklædning i træ. Det giver en stærk materialemæssig sammenhæng. Der er samtidig rigtig god sammenhæng mellem valget af organiske materialer i konstruktion og facade og byggeriets overordnede disponering. Den konstruktive beskyttelse med blandt andet store tagudhæng, indeliggende vinduer og vandafvisende vandrette lister i etageadskillelsen er fornuftige konsekvenser af ønsket om at opføre et hus i træ. På samme måde anbefaler fonden også, at vådrum udføres i uorganiske materialer. Lette baderumskabiner af organiske materialer fik en revitalisering i forbindelse med ønsket om en øget industrialisering af byggeriet. Fondens erfaringer er, at lette baderum risikerer at medføre både kort levetid og alvorlige følgeskader. Udførelse/montering Træelementer og således også CLT-elementer er et følsomt byggemateriale over for fugtoptag og skal håndteres med skærpede forholdsregler. Vægelementerne indbygges og monteres ofte på våde/fugtige bygnings- dele, hvilket kræver særlig beskyttelse. Under byggeprocessen skal elementerne holdes tørre i forhold til nedbør, mens klimaskærmen mv. monteres. Klimaskærmen skal ventileres, og eventuel indtrængende fugt skal kunne ledes ud. Det skal hele tiden sikres, at der ikke indbygges fugt i konstruktionerne med efterfølgende risiko for skimmel- og svampeskader. En stor fordel ved CLT-elementer er, at de har en ganske lav elementvægt, som betyder, at de kan monteres ganske hurtigt ved stramt styret planlægning. En anden fordel er, at elementerne kan bearbejdes med almindeligt håndværktøj. ERFA I BYGGERI MED CLT 39

8 Timianhaven i Havdrup er opført med CLT-elementer. Det ses umiddelbart ikke. Intentionen om at være bæredygtig stikker her dybere end den rene signalværdi. Brandforhold Det kan i dag lade sig gøre at opføre træbygninger med CLT-elementer i op til 4 etager inden for den eksisterende brandlovgivning. I vores nabolande og i andre europæiske lande planlægges og opføres CLT-byggerier i 10 etager og mere. I rigtig høje bygninger kombineres træ med beton og stål i såkaldte hybridbyggerier. Hertil er vi endnu ikke nået i Danmark! Driftsforhold CLT-elementerne giver mulighed for at synliggøre konstruktionen i de indvendige overflader. Det er for mange en kvalitet, at man kan se, at man bor i et træhus. Indvendigt kan man således vælge at lade elementerne stå med ubehandlede synlige træoverflader i stedet for at overfladebehandle dem eller skjule dem med gipsplader og maling. Det indebærer dog samtidig, at træoverfladerne er sårbare overfor mekaniske påvirkninger og smuds, og der skal derfor i det daglige tages særlige hensyn, så vægge og vandrette overflader fremstår pæne og pletfrie. Der kan forekomme revner i CLT-elementerne. Revnerne har typisk ikke statisk betydning, men bør ikke være der. 40 ERFA I BYGGERI MED CLT En særlig udfordring kan derudover opstå ved til- og fraflytning, når huller skal lukkes og overflader rengøres. Særlige anbefalinger Projektgranskning af grænseflader Fonden anbefaler, at der udføres ekstern projektgranskning i forbindelse med byggeri med CLT-elementer. Der vil i de fleste tilfælde være tale om løsninger, som er produceret og leveret som særskilte systemleverancer. Dette kræver altid en særlig opmærksomhed på granskning af koordineringen og sammenbygningen med de øvrige bygningsdele. Fugtstrategiplan CLT-elementer er fugtfølsomme bygningsdele. Det betyder, at der som led i en hensigtsmæssig arbejdstilrettelægning samt planlægning af fugtbeskyttelse bør foreligge en egentlig fugtstrategiplan. Planen skal redegøre for håndteringen af fugt i byggeprocessen herunder udtørringsmetoder, fugtkriterier, fugtbeskyttelse og fugtmålinger m.m. Der kan her henvises til BYG-ERFA (99) og til SBi-vejledning om håndtering af fugt i byggeriet, december 2010.