FODRING OG FODERPRODUKTION

Transkript

1 FODRING OG FODERPRODUKTION Martin Weisbjerg, Jørgen Eriksen, Torben Frandsen 1 og Marianne Johansen Aarhus Universitet, Foulum 1 SEGES Workshop om Fremtidens Kvægbedrift i Danmark, Foulum, 27. september 2018

2 UDFORDRINGER Køerne ændrer sig Miljø, klima, ressourceudnyttelse, økonomi Hvad betyder det for krav til foderet Grovfoder Kraftfoder Hvilke trends passer det med koens/samfundets fremtidige krav 2

3 UDVIKLING I YDELSE Mælkeydelse i kg pr. ko pr. år - Dansk Holstein , stigning 55 kg/år , stigning 130 kg/år , stigning 215 kg/år ( realiseret stigning) 3

4 LANDBRUGSAVISEN 13. SEPTEMBER 2018 Danske jerseykøer skal op på mærkerne Torsdag 13. september :00UdskrivSkrevet af Peter W. Mogensen Bent Olesen har været formand for Dansk Jersey siden juni. På racens årsmøde fremlagde han planer for Danske jerseykøer skal give 100 kg ekstra værdistof om syv år. Ambitiøst, men bestemt realistisk, mener racens nye formand. Danske mælkeproducenter med jerseykøer skal i de kommende år nøje følge de bedste kollegers formåen og lære af dem. I 2025 skal en gennemsnitlig jerseyko nemlig yde 850 kg værdistof om året, hvilket er næsten 100 kg mere end de nuværende 756 kg værdistof.»men de fem-ti procent bedste med jerseykøer ligger allerede på 2025-målet i dag. Det får mig til at sige, at det er realistisk at nå det, selvom det er ret ambitiøst«, siger Bent Olesen, som har været formand for Dansk Jersey siden 1. juni. På racens årsmøde i Blokhus fremlagde han visionerne for racen i 2025, hvor mere mælk er et af flere hovedpunkter. 4

5 TÆNKELIGE SCENARIER FODRING 2040 Konventionel Økologisk Lavomkostnings systemer Ingen human edible foder Græsfodring Lav ydelse Non GM, ingen eller begrænset majsensilage Økologisk (forhåbentlig dansk) foder, stor kløvergræsandel Afgræsning mm Græs fra ikke dyrkbar jord, biprodukter, evt. græspulp fra bioraffineret græs/kløver Afgræsning sommer, kløvergræsensilage vinter Et sådant scenarie vil nok være koblet med græsfodring 5

6 YDELSES TREND Uafhængig af scenarie (bortset fra lav ydelse), ser vi en betydelig ydelsesstigning Dvs. for alle scenarier (bortset fra lav ydelse) samme krav til foderrationen skal kunne bevirke en høj foderoptagelse 6

7 YDELSE OG FODEROPTAGELSE Øget ydelse betyder øget foderoptagelse 2040 for Holstein Et gns. ydelsesniveau på kg mælk pr. ko pr år Foderoptagelse kg tørstof pr. ko pr. dag 7

8 KRAV TIL FODER/KO, KG FODEROPTAG Foder Ko Ædehastighed xx x Fordøjelighed xxx x Passagehastighed xx x Kapacitet i vommen x xxx 8

9 FODERFORSYNING 9

10 KRAFTFODER Non GM Lokalproducerede frø som hestebønner en væsentlig for proteinforsyning fremover Øget brug af non human edible biprodukter afhængig af konkurrencen fra enmavede og human og af forbrugerønsker 10

11 GROVFODER SÆDSKIFTER UDEN MAJS N udvaskning fra majs pres for mindre majs Men græsudbytte lavere end majs øget arealkrav Roer kunne opveje dette øgede arealkrav 11

12 FODER GRÆS/KLØVERGRÆS Viden om kløverandel Målrettet gødskning øget grovfoderkvalitet og N udnyttelse Græsmarkers persistens Længere levetid af græs/kløvergræsmarker Kulstofbinding Reducerede omkostninger ved omlægning Græs i renbestand Stort udbyttepotentiale Optimeret kvælstof gødskning stor proteinudbytte 12

13 AFGRÆSNING Næsten ikke forekommende i store konventionelle besætninger Flere scenarier vil fremme/kræve? afgræsning Forbrugerkrav 13

14 PROCESSING - KRAFTFODER Kraftfoder generelt processed Biprodukter som en del af fabrikationen Korn og kerner formalet pga. fordøjelighed Varmebehandling til beskyttelse af protein Stor potentiale for målrettet processing (fraktionering og forbehandling), eksempel afskallet havre 14

15 PROCESSING - GROVFODER Fysisk behandling grovfoder har potentiale for at øge Fordøjelighed Ædehastighed Foderoptagelse 15

16 FODRING 2040 UDFODRING OG FODRINGSSTRATEGIER Præcis blanding Reduceret selektion Automatiske registreringer Måske individuel foderoptagelse Øget besætningsstørrelse gruppeopdeling/gruppefodring 16

17 RAMMER Miljø og klima krav vil få stor indflydelse Teknologisk udvikling kan bevirke store ændringer i kraftog grovfoder Udbredelse af biogas kunne betyde at fodereffektivitet får reduceret økonomisk betydning hvis gyllen afregnes efter værdi! 17

18 SAMMENDRAG Ydelsesfremgangen vil kræve en stor stigning i foderoptagelse Øget foderoptagelse kræver foder, der kan ædes hurtigere og nedbrydes/passere hurtigere Andel af grovfoder og lokalproduceret foder i rationen vil stige Miljøkrav vil blive bestemmende for grovfodervalg Mindre majs til helsæd, mere græs/kløvergræs og roer Græs-kløvergræsmarker vil få større persistens Økologi og dermed anvendelse af afgræsning vil øges Processing af grovfoder (herunder bioraffinering) bliver almindeligt Behandling/processing/fraktionering af kraftfoder bliver mere udbredt Fodring på gruppeniveau ( fasefodring ) vil blive udbredt 18