Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,"

Transkript

1 INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne i det først udsendte bind, Præstø amt. Som i tidligere bind bringes også i dette en alfabetisk fortegnelse over fagord, her supplerede med enkelte gammeldags tekniske udtryk, der ofte går igen i de citerede kirkeregnskaber. Arkivgennemgangen (regnskaber, synsprotokoller m.m.), der for de sønderjyske amters vedkommende har været overordentlig tidtagende på grund af den overvældende stofmængde og derfor har stillet store krav til Åbenrå landsarkivs aldrig svigtende tålmodighed, er foretaget af Nationalmuseets tidligere direktør, dr. M. Mackeprang under medvirken af Olaf Olsen, Frank Jørgensen og Johan Jørgensen. De tre sidste amters arkivalia er gennemgået af Johan Jørgensen, Marie-Louise Dircks og Mogens Bencard. DE HISTORISKE INDLEDNINGER De historiske indledninger er for Haderslev amts vedkommende udarbejdet af M. Mackeprang, for de øvrige amter af Johan Jørgensen, der også har skrevet indledningerne til Haderslev bys forsvundne kirker samt til Hospitalskirken. Kirsten Weber-Andersen har påtaget sig indledningen til Haderslev domkirke, Løgumkloster kirke, Tønder, Åbenrå og Sønderborg kirker. Disse indledninger anfører så vidt muligt, hvad der fra skrevne og trykte kilder vides om kirkebygningernes grundlæggelse og ældre historie samt om ejerforhold til patronatsretten og kirketienden (jfr. iøvrigt herom p. 40 ff.), der jævnlig kan være oplysende for kirkens historie (restaureringer, nyanskaffelser, gaver). Om kirkernes overgang til selveje, se M. Mackeprangs indledning p. 44. Derimod medtages kirkernes godshistorie ikke, ligesom der heller ikke gøres rede for den gejstlige personalhistorie. I samme afsnit anføres eventuelle oplysninger om navnet på den værnehelgen, til hvem kirken i den katolske tid var viet, samt (ved landsbykirker) helgennavne knyttede til sidealtre. Hellige kilder i kirkens umiddelbare nærhed

2 8 INDLEDNING Fig. 1. Skematisk fremstilling af en tidligromansk landsbykirke af kamp og brudsten i dens oprindelige tilstand. Hele bygningen, der består af apsis, kor og skib, hviler på sokkel med to fremspring, det underste et almindeligt, retkantet skifte, det øverste skråkantet. Murene dækkes af puds, hvilket også gælder korets liséndekoration, der må tænkes udfort af frådsten eller kridt. De svagt fremspringende lisener har foroven simple profilkapitæler og er forbundet med små dobbeltbuer. På skibet viser afskallet puds, at kirkens hjørner og (rundbuede) muråbninger er sat af kridt- eller frådstenskvadre af meget vekslende størrelse og format, mens murværket ellers er af rå og kløvet kamp i temmelig jævne skifter; et par steder har man udnyttet småt, flageagtigt materiale ved at stille stenene skråt, i»opus spicatum«. I lysningen af de små, højtsiddende vinduer, der udvider sig tragtformet til begge sider, er der ved opførelsen indmuret egetræsrammer med to vandrette sprosser. Døren har rundbuet stik af kilesten. I det indre ses kirkens hovedalter stående i den med halvkuppelhvælv dækkede apsis samt, mellem kor og skib, triumfbuen, der har skråkantede kragbånd og flankeres af sidealternicher, hver med sit sidealter. I kor og skib er der flade lofter af planker, naglet til undersiden af bjælkerne. Tagværket karakteriseres ved at spærene, der foroven sammenholdes af hanebånd, ved hjælp af skråstivere er forstøttet ned på loftsbjælkerne, under hvis fremspringende hoveder der som lukke i tagskægget er fastgjort sugfjæle, notet i den yderste af de to murremme; de øvrige samlinger er bladede. Tagbeklædningen er spån eller»bæverhaler«af ældste type. omtales, ligesom forsvundne kapeller i sognet nævnes her, medens kirke- og kapelruiner, hvorom der foreligger nøjere oplysninger, behandles i særlige afsnit. Kirker efter 1850 nævnes. Sagn knyttede til kirken refereres kort på grundlag af oplysninger fra Dansk Folkemindesamling. Af kaldshistorien nævnes blot, om sognet er eller har været anneks til andre sogne. BYGNINGER Først omtales kirkernes beliggenhed; deres plads i forhold til den nærmest omgivende bebyggelse ses på de efter kirkebeskrivelserne anbragte landsbyplaner, når disse har kunnet skaffes; de er kopieret af frøken A. Bang efter de ældste kort, der har kunnet findes, og af hvilke kun en del er matrikelkort.

3 INDLEDNING 9 Fig. 2. Samme kirke i slutningen af middelalderen, efter flere ombygninger helt gotisk præget. I tiden o har det romanske skib fået to fag krydshvælvinger af munkesten. Som støtte for disse er der ved væggene rejst dobbeltfalsede piller, der foroven, i vederlagshøjde, er afsluttet med kragbånd, hvis profil består af skråkant over rundstav, adskilt af et almindeligt skifte. Skjoldbuerne ved væggene og den tværgående gjordbue, der alle er spidsbuede og helsten brede, kantes af rundstave langs de halvstens hvælvingskapper. De halvstens ribber er uprofilerede. Af langhusets romanske vinduer er de midterste blevet dækket af hvælvingspiller og derfor tilmurede; kun de yderste har endnu kunnet benyttes. O er kirken så blevet omdannet til en sengotisk langhuskirke, idet apsis og kor er blevet nedbrudt og skibet forlænget to fag mod øst. I stedet for sokkel har det nye bygningsafsnit en kraftig syld af store kampesten. I murværket, der står blankt, er en del romanske kridt- og frådstenskvadre blevet genanvendt og ses uregelmæssigt fordelt i bælter, men ellers er materialet munkesten i munkeskifte, de mørktbrændte sten formuret som bindere, der enkelte steder danner en slags rudemønster. I syd ses i hvert af de to fag et stort, falset, fladbuet vindue; et tilsvarende har samtidig fortrængt det sydøstlige af skibets romanske vinduer. I det indre er de samtidige hvælv indbygget i væggene, hvorfor hvælvingspiller og særlige skjoldbuer mangler. Kun i sammenstødet med det østligste af de ældre hvælv i skibet har det været nødvendigt at opføre en ekstra gjordbue, hvilende på spinkle vægfremspring. Hvælvingerne er iøvrigt af samme type som skibets, dog mangler der rundstave langs kappekanterne. Op ad østvæggen ses kirkens hovedalter. Ved samme lejlighed er det romanske skibs mure blevet forhøjet og hele bygningen har fået muret gesims, bestående af to udkragede skifter, samt nyt tagværk og nye gavle. Tagværket, der har to lag hanebånd, er af krydsbåndstype. Krydsbåndene er forneden bladet til den korte, vandrette spærsko, krydser den på denne rejste spærstiver samt, højere oppe, det underste hanebånd og er med sin anden ende bladet fast til det modstående spær. Gavlene har kamtakker, afdækket med munketegl; hele taget er hængt med det samme materiale. Foran syddøren er der rejst et våbenhus af samme materiale og med samme kampestenssyld som østforlængelsen, men overkalket som skibet. Døren, der er falset, er rundbuet med spidsbuet spejl. Gavlens dekoration består af syv højblændinger med varierende afdækninger aftrappet, vandret, spærstikformet og spidsbuet. De hertil svarende syv kamtakker afsluttes foroven med svage, vandrette udkragninger,»bryn«, og er hængt med munketegl. I denne sengotiske langhuskirke har der ikke været noget egentligt, arkitektonisk markeret skel mellem kor og skib, som i den ældre, romanske. I stedet har det som kor tjenende østligste fag været adskilt fra resten af kirken ved et trægitter, foran hvilket eventuelle sidealtre har været anbragt.

4 10 INDLEDNING I forbindelse med beliggenheden nævnes kirkelader og -stalde, herregårde, voldsteder og oldtidshøje, hvis sådanne findes umiddelbart ved kirken. Kirkegårdenes gamle grænser er med omtrentlig nøjagtighed gengivet på de gamle kort. Kirkegårdsudvidelserne og købstædernes annekskirkegårde, der så godt som udelukkende er fra de sidste menneskealdre, nævnes kun i særlige tilfælde. Til hver bygningsbeskrivelse hører en grundplan i målestok 1:300, hvor de forskellige bygningsafsnit og byggeperioder er skraveret efter et kronologisk system, der fremgår af signaturoversigten p. 11. Hvis intet andet er opgivet, vender nord opad. Planerne er rene bygningsplaner, og inventar (også murede altre) er i reglen udeladt. Bjælkelofter og tagværker er heller ikke medtaget, hvorimod hvælvingernes ribber og buer er vist med punkterede linier, profilerede ribber med tredobbelte linier. I vinduer er jernrammer vist ved een, trækarme ved to streger, dørene er derimod behandlet som åbninger, hvis enkelte led er ført igennem som punkterede linier. Ommuringer er angivet ved ændret skravering, senere tilmurede åbninger ved optrækning af konturerne, for så vidt disse kendes, ellers kun ved veksel af signaturerne; sidder to åbninger f.eks. dør og vindue over hinanden, således at de skærer hinanden i planen, er den øverste vist ved punkterede linier uden skravering. I bygningsdele med flere stokværk er kun det nederste givet i hovedplanen. Bygningsbeskrivelsernes orden er aldersfølgen, de ældste dele først, de yngste sidst; også omdannelser for så vidt de er af større omfang er indføjet i deres historiske rækkefølge; dog behandles bygningsafsnit, der er genopført af oprindeligt materiale og på oprindelig plads (f.eks. apsis, kor), i sammenhæng med de oprindelige. Er bygningsdelene jævngamle, eller er aldersfølgen usikker, går beskrivelsen i reglen fra øst mod vest, fra neden opefter, fra det ydre til det indre; tårnets underrum beskrives dog før trappehuset og de øvre stokværks ydre; tagværkerne nævnes sidst. Solure og vindfløje anføres efter bygningsbeskrivelsen. De mål, der gives på romanske murhøjder, er kun omtrentlige, især da de øvre skifter kan være ændrede eller fjernede. Munkestensmål gives i reglen kun ved romansk murværk, eller hvis de er af betydning for dateringen. Angående de vigtigste skiftegangstyper og enkeltheder som vinduer, døre, hvælvinger, gavle, blændinger, trappehuse etc., henvises til fagordlisten og dens illustrationer. GLASMALERIER OG KALKMALERIER Glasmalerier behandles før kalkmalerier, og inden for hver gruppe skildres malerierne i kronologisk rækkefølge.

5 INDLEDNING 11 Fig. 3. Kirkeplanernes signaturer. a. Romansk tid, o b. Tilføjelser fra romansk tid. c. Gotisk tid, o d. Renæssancetid, o e. Efter f. Tidsbestemmelse tvivlsom, g. Er to sammenstødende mure med ensartede signaturer ikke samtidige, vises dette ved, at murflugtslinien af den ældre mur er fortsat gennem sammenstødet, h. Kendes tilmurede åbningers form ikke nøjagtigt, angives dette ved, at alderssignaturerne mødes uden skillestreger. Rækkefølgen i beskrivelserne er: INVENTAR alterborde (med helgengrave og relikviegemmer), sidealterhorde (med do.), alterbordsforsider og -paneler, alterklæder, altertavler, sidealtertavler, løse helgenfigurer, altersølv, herunder berettelsestøj (sygekalke m.m.). alterstager og andet mindre alterudstyr, såsom alterbøger, krucifikser, monstranser, røgelsekar, akvamaniler, vandkedler, processionsstager og -kors, messehagler, skriftetavler, messeklokker, brudesølv etc. alterskranker (knæfaldsskranker). helgenfaner. døbefonte, dåbsfade, dåbskander, fontelåg, fontehimle, fontegitre, vievandskar. korbuekrucifikser. korgitre, prædikestole. stolestader, herunder korstole, skriftestole, præstestole, degnestole, herskabsstole. kister og skabe, herunder monstransskabe. standure. dørfløje. pulpiturer. orgler. pengeblokke, pengebøsser, pengetavler, klingpunge. salmenummertavler, præsterækketavler. malerier, der ikke hører til andet kirkeinventar eller til epitafier. lysekroner, lampetter. kirkeskibe og andet ophængt. ligbårer, ligvogne, jordpåkastelsesspader o. lign. tårnure. klokker, klokkestole. Inventar yngre end 1850 omtales kun i særlige tilfælde. Inventargenstande, der er kommet til museer eller vides at være bevaret på anden måde uden for kirken, betegnes med * foran stikordet. Inventar

6 12 INDLEDNING genstande, der er forsvundne, men hvorom oplysning haves, betegnes med foran stikordet. Når intet andet nævnes, er ældre træinventar altid af eg, nyere, malet træinventar fra rne som regel af fyrretræ; alterstager, lysekroner, klokker er af»malm«(for klokkernes vedkommende en bronzelegering, kobber og tin, ellers sædvanlig en messinglegering, mer eller mindre zinkholdig). GRAVMINDER Gravminderne deles i følgende hovedgrupper: epitafier, mindetavler. gravsten, gravrammer. sarkofager. kister, herunder kisteplader. gravfaner. begravelsesskjolde. kirkegårdsmonumenter. grave. runestene i eller ved kirken (for så vidt de ikke er middelalderlige gravsten). Inden for de enkelte grupper er ordningsprincippet aldersfølge. Kendes forfærdigelsesåret, nævnes det først; ellers må dødsåret eller typen blive bestemmende for rækkefølgen. Ved mål på gravsten angives højden først, dernæst bredden og til sidst, hvis den medtages, tykkelsen; ved trapezformede gravsten nævnes største og mindste bredde, f.eks cm. INDSKRIFTER Se skrift p. 23. Uforkortet gengives som regel kun indskrifter af historisk indhold på kirkeinventar og bygninger samt gravskrifter ældre end Gengivelsen er her ord- og bogstavret, dog som regel med vor retskrivnings adskillelse mellem n og v samt anvendelse af store begyndelsesbogstaver ved navne. Af yngre gravskrifter gives kun et udtog med alle positive oplysninger om personerne og deres livsforhold samt om selve mindesmærkets tilblivelse. Også i udtogene citeres person- og stednavne bogstavret, men latinske navne sættes i nominativ, og den danske form vedføjes, for så vidt den kan bestemmes. Andre indskrifter, poetiske, religiøse m.v. gengives kun, når de skønnes at have særlig interesse. Til latinske indskrifter vedføjes en dansk oversættelse.

7 Ved gengivelse af indskrifter anvendes følgende tegn: INDLEDNING 13 [! ] udråbstegn efter urigtigt stavede ord. ( ) rund parentes ved opløsning af forkortelser. I ] skarp parentes ved rekonstruktion af manglende ord eller bogstaver. < > kantet parentes ved senere tilføjelser til den oprindelige indskrift. tomme, ikke udfyldte pladser, især dødsår og datoer. Beskrivelser af kirkerne og deres inventar, istandsættelser m.m., udførligere end det har kunnet gøres i redaktionerne, derunder som regel også fuldstændige afskrifter af indskrifter, er tilgængelige i Nationalmuseets arkiv. ARKIVALIER Da de i arkiverne beroende kilder (regnskaber, visitatorier, korrespondancer etc.) for Sønderjyllands vedkommende er betydelig rigere og mere varierede end ved de andre amter, vil fortegnelsen over arkivalierne af praktiske hensyn blive opdelt på følgende måde: Akter, der angår flere kirker, er anført nedenfor p. 28. Akter, som kun vedrører een kirke, vil blive opregnet under»kilder og henvisninger«til den pågældende kirke. Som følge heraf vil henvisningerne til akterne blive bragt som noter, der enten henviser til indledningens eller den enkelte kirkes arkivfortegnelse; visse stadigt tilbagevendende kilder er dog anført i teksten med forkortelser ligesom i tidligere bind af»danmarks Kirker«.

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere

Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere INDLEDNING Systemet i»frederiksborg amt«er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse for redaktionsprincipperne

Læs mere

Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i

Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i INDLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Systemet og Fremgangsmaaden i nærværende Bind om Tisted Amt er i Hovedsagen de samme som i de tidligere udkomne, Præstø Amt og Sorø Amt, og nedenstaaende Vejledning

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø

Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø TIL VEJLEDNING KIRKEBESKRIVELSERNES SYSTEM Som Indledning til det først udsendte Bind af»danmarks Kirker«(Præstø Amt) er der gjort udførlig Rede for de Principper, der er lagt til Grund for Kirkebeskrivelserne.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER

REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER 7 REDAKTIONSPRINCIPPER FOR DANMARKS KIRKER INTRODUCTION IN ENGLISH p. 16 Nedenfor gives en oversigt over opbygningen af den enkelte kirkebeskrivelse, der fordeler sig på følgende hovedafsnit: historisk

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26.

Læs mere

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Linå Kirke d. 21/10 2011 Linå sogn, Gjern hrd., Århus amt., Stednr. 16.01.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen Okt. 2009 J.nr. 1025/2011 Indhold:

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED

Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, TORUP KIRKE* STRØ HERRED Fig. 1. Torup. Ydre, set fra sydøst. H. J. 1970 TORUP KIRKE* STRØ HERRED Kirken har været viet S. Margrete 1. 1336 blev den af hertuginde Ingeborg af Sverige, Halland og Samsø, der hævdede at være dens

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east.

Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1954. - The church seen from the south-east. NYKØBING KIRKE Nykøbing eller den ny handelsplads, som navnet må tolkes, omtales tidligst 1349, da Jakob Karlsen af Højby

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Af katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn

Af katolske præster kendes foruden»hr. Peer af Verninge«10 også Michael Jacobsen (-1508-51-), hvis navn 3201 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2014. The church seen from the south east. Verninge kirke odense herred Historisk indledning. Senest ved reformationen må kirken være kommet under

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED

Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED

Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Fæste- og aftægtsarkivalier

Fæste- og aftægtsarkivalier Fæste- og aftægtsarkivalier Fæstearkivalier Vælg www.wadschier.dk På fanebladet Kilder vælger du Søg arkivalier, og gør flg.: vælg som Arkivtype: Godsarkiv og som Landsarkiv: LAV/Nørrejylland. Så kommer

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED

Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. ODS HERRED Fig. 1. Kirken set fra nord. Lavering af J. B. Løffler 1874. - The church seen from the north. Wash drawing by J. B. Løffler 1874. RØRVIG KIRKE ODS HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til

Læs mere

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger

Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger 134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde BEK nr 338 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 40133/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om folkekirkens

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10

PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 PÅSKEDAG 2015 En prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Haderslev Domkirke 5. april 2015 kl. 10 Sangblad med opstandelsesbillede af Carl Bloch Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5

Kirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5 I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der

Læs mere

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. BRØNDUM KIRKE SKAST HERRED En sognepræst i Brøndum 1 er nævnt første gang 1289. 2 Kirken var muligvis viet S. Laurentius (jfr. kalkmalerier

Læs mere

AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east.

AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1988. - Exterior seen from the south-east. AVNSØ KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er bygget som privat kapel til den kongeligt ejede Avnsøgård (Angxethorp), der nævnes

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

FHM 3877 Åkjær. Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 15.02.03. Lok.nr. 71

FHM 3877 Åkjær. Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 15.02.03. Lok.nr. 71 FHM 3877 Åkjær Falling sogn, Hads herred, tidl. Århus amt Sted nr. 5.02.03. Lok.nr. 7 Kampagne 3.03.998 Rapport om udgravning af trækonstruktioner ved Åkær å. Indholdsfortegnelse Abstract 2 Øvrige data

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 13. april 2010. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 13. april 2010. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 13. april 2010. Kl. 17,00 Mødested: Provstikontoret Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden 2 Referat fra sidste møde Sag: PU møder 2009 (417) Referat

Læs mere

SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED

SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED Fig. 1. Kirken og kirkegården, set fra luften. HS fot. 1961. The church and churchyard seen from the air. SODERUP KIRKE MERLØSE HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog 1 er opført med en afgift på

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

DSB Kolonnehus Svenstrup J.

DSB Kolonnehus Svenstrup J. DSB Kolonnehus Svenstrup J. Byggevejledning Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset. Inden malerarbejdet startes er der lige noget der skal limes, lim de fire stykker med

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED

Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

SAGREGISTER NØGLE TIL SAGREGISTER

SAGREGISTER NØGLE TIL SAGREGISTER SAGREGISTER For at lette overskueligheden indledes med en alfabetisk nøgle med henvisninger til de overordnede opslagsord. I selve registret er under opslagsordene anført stikord, ordnet enten alfabetisk

Læs mere

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79 1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79.THORØOYbE. opførelsesår: 1900 til/ombygning: antal etager/bygningsform: l etage, garage ~ngen gulvkote :

Læs mere

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east.

HØJBY KIRKE ODS HERRED. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. LL fot. 1982. - The church seen from the south-east. HØJBY KIRKE ODS HERRED Kirken, der i Roskildebispens jordebog er ansat til to mk., 1 havde 1365 egen præst og ligeså

Læs mere

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hørby Kirke d. 23. maj 2011 Hørby sogn, Tuse hrd., Holbæk amt., Stednr. 03.07.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro maj 2011 J.nr. 760/2011 Indhold: 1.

Læs mere

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED

Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet

Læs mere

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen

SKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen

Læs mere

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED

Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)

Læs mere

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED

SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.

Læs mere

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED

Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men

Læs mere

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje.

Aalborg-turen. Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Aalborg-turen Tirsdag den 6. september afholdtes sæsonens 2. udflugt. Denne gang et kulturarrangement med besøg i Aalborg og på Lindholm Høje. Første mål var Aalborghus Slot, der er opført 1539-1555 af

Læs mere

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED

Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Fig. 1. Uvelse. Kirken set fra nord. J. A. Bundβaard 19.'i7 UVELSE KIRKE LYNGE-FREDERIKSBORG HERRED Om kirkens forhold i middelalderen synes intet oplyst, sognet er dog nævnt i Roskildebispens jordebog

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing

Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing STUBBEKØBING KOMMUNE Lokalplan E4-2 Stationsbygningen i Stubbekøbing August 2006 Kommunal planlægning Den kommunale planlægning er et led i en større sammenhæng. Siden 1974 er der i Danmark arbejdet med

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

1. Kirkebygningens historie

1. Kirkebygningens historie 1. Kirkebygningens historie Sådan begynder det Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig. Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles

Læs mere

Beskrivelse af Gårslev Kirke

Beskrivelse af Gårslev Kirke Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit

Læs mere

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED

Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008.

Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Bygherrerapport RSM 10.001, Brejninggård I. Figur 1: Luftfoto af undersøgelserne ved Brejninggård 07/07 2008. Udarbejdet af Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum 2008 Bygherrerapport RESUME:

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8

Herregården Odden. Tema Bosætning på landet. Emne Herregårde, hovedgårde. Kulturmiljø nr. 8 Herregården Odden Kulturmiljø nr. 8 Tema Bosætning på landet Emne Herregårde, hovedgårde Sted/Topografi Herregården Odden ligger i Mygdal Sogn, Hjørring Kommune, sydøst for Mygdal Mejeriby og ca. 11 km

Læs mere

Alle tiders tumleplads

Alle tiders tumleplads lle tiders tumleplads 10 Gør Det Selv 10/2001 Det -formede legehus har alt, hvad der skal til, når børnene leger. Det er spændende og en lille smule farligt alligevel er det en solid og billig konstruktion.

Læs mere

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED

Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

LEGE I MIDDELALDEREN

LEGE I MIDDELALDEREN LEGE I MIDDELALDEREN Gøglertræning - prøv selv! Jonglere liggende En antipodist eller en fodjonglør jonglerer genstande med fødderne. Liggende på ryggen skal jongløren med fødderne kaste og gribe f.eks.

Læs mere