SeLstende KaPiiel DEN NYE SKABNINGS NUVJIRENDE ARV En Aandens Forstefru{t. - Sande og lalske Forhaabninger' - Vort Haab. - Roverer i Paradis - Hvad

Transkript

1 SeLstende KaPiiel DEN NYE SKABNINGS NUVJIRENDE ARV En Aandens Forstefru{t. - Sande og lalske Forhaabninger' - Vort Haab. - Roverer i Paradis - Hvad Paulus harde Lyst til, - Vor iordiske Teltbolig og vor Bolig i Himlere. - Forklarelsen oaa Bierdet, - Den forstelodte ud ai de dode. - Den ov'" Sk"bolip" nuv@rende Gteder - "Bed, o{ I skal faa. Ior at eders-glade maa blive fuldkommen." -i T.o.n er en a[ Aandens Frullter oe udgor en Del af den nye Skabnid s nuverende Arv. IKKE AILE den nye Skabnings Velsignelser tilhorer I Fremtiden paa den anden Side Forhenget, Ed AandeDs ForstelruSt, eo Forsmag paa den kommende Velsignelse bliver Sivet de nye Skabninger nu her i Livet' Iblandt denne Forstefru$t kan vi nevne de lorskellige Aandens Naadegaver - Tro, Haab, Glede, Fred, Kerlighed o. s. v. Nogle vil maaske 5ige, at disse er usanselige og uvirkelige, Men vi svarer, at de er lige saa virkelige, som de nye Skabninger er det, I samme Forhold som de nye Skabnioger selv volser, Ioro les ogsaa disse Erfaringer, Man vil sikkert indrsmme, at de samme Egenskaber, saaledes som de er knyttet til iordiske Ting, hoter til det naturlige Menneskes storste Velsignelser, De nye Skabninfer i Krislus Jesus, der har udvekslel dere'r jordiske Forhaabnin$er, Retti{heder og L@ngsler mod de himmelske, Iinder disse sidste me et dyrebarere end dem, de har overeiivet..iordisk Kerlighed er olte ubestandie og i Almindelighed selvisk; jordiske ForhaabninSer er s@dvarligvis flygtige og skullendel iordiske Gleder er i bedste Tilfalde kortvarige og overfladiske; jordiske Arferrigheder bliver s jelden tilfredsstillet og har selv da en bitter Sma{ i Ssdrnen. Dog ser vi, at hele Verdeo kemper lor at opnaa disse Gl:eder; og vi har alle veret Vidner til, at Hovedlornojelsen ligger i Bestrabelserne for at naa det, mar onsker sig, - at der i selve Opnaaelsel deral ligger et Maal af Skuffelse. 727

2 728 Den nye Shebning Saaledes er det ikle med de nye Skaboiager. Deres Forhaabninger, deres Gleder, deres Kerlighed, deres,ler$errigheder vokser bestandig, neeret af de stsrste og dyrebare Forjettelser i Guds Ord. De brinl;er ikke nogen Skullelse rned sig. llen den Tiliredsheil og den Guds Fred, soi! overgaar al Forstand, Iylder deres Iliette merc og mere, elterhaaodetr som cleres Aine aabnes til bedre a[ Iatie L@ngder og Bredden, Hojden og Dybden i Guds Visdom og Kerlighed, til hvis rigeste Velsignelser dc er Arvinger og Medarvinger med,jesus Kristus. Det Lsltets Land, som de nye Skabninger billedligt talt kommer ind i ved deres Iadvielse, naar de roodtager Sanneudkaarelsens Aand, er ei Land, der llyder med Melk og Hoanin{. Sksnt clet bringer Prover og Kampe iudadtil od udadtil, betyder dog ikke blot deres Selre Glaede og Fted; men ved Guds Ledelse og Undetvisniag bliver ogsaa Nederlagme Aarsager til Haab, Tro og Glade ved ham, der baade er rloegtig og villig til ai lade alle Ting virke til fode lor dem. Sarde o! Ialeke Forhaaboin{er, Apostelen henleder vor Opmerksomhed paa den Omstendighed, at Satar soger at skade de oye Skabninser ved at lremstille sig selv for dem som en Lysets Enqel eller Budbringer, Naer nosen belender, at de er blevet avlet al Lyset, Sandheden, den hellige Aand, Iorstaar Modstaaderen, at de er paa Vei til iuldt ud at undslippe det Morke, den Overtro og Forforelse, hvormed iran har omgivet Menneskehedeo, Derfor omskaber han sia, I Stedet lor yderligere at forsoge paa direkte at let)e dem ud i Overtro os Morke, foregiver han at ville lore dern til mere Lys, Skont han serlig er paa Ferde i denne Retning nu, da Lyset skinner saa klart, maa vi d_og ikke Slemme, at han altid har veret ener{isk i saa Henseende, lige sider Apostelen skrev de antvdede Ord. Vi linder Beviser paa detie i KrisLenhedens forskellipc Deaa nwetende Ato 729 Trosbekendelser, der bete{oer Forsogene paa at undslippc Morket, mea som dog er lulde af lalske A:rskuelser og lal;ke Forhaabninger al en {orfarende Karakter' Disse Trosbekendelser et, sksnt de gor Fordring paa at vare Stotter for de Kristne, {or Fordring paa at vere af Gud og lorkynde hans Ord, dof i Virkelighedea Snarer, der skal hindre Meoneskene i at {aa en fuld Forstaaelse al Sandhedea. Guds underlulde Kerligheds oa Naades Foranstaltninger, der er saa fo'nufli e i enhver Henseende, er blevet bekempet af Modslandercn ihke blot direlte, men o saa iadirekie, idet han har {remholdt lor Herreos Foik noget, der lor deres ufuldkomne Dsmmekraft til at begynde tred kunde synes mere storslaaede Udsigter og Forhaabninger end de, der lremsattes i Sandheilen. Vildlarelsen hat Tendens bi at torc lenger o lengere bort lra Sandheden, fra Guds Plan, Ira Evangeliets Enlold ud i Tankelorvirrio{, Overlro og Prestevelde. Iblaodt disse forfsrel.d.e Forhaabninger traelter vi ilen Paastand, at Menneskete ikke dsr, naar de dor, - at de ilode er mere levende eod de levende. Dette Haab blev frem{ort af Modstaaderen for at trede i Stedet for Shriltens Haab om de dodes Opstandelse, En af de 1o Forhaaboinder maa vete falsk, Det er lykkedes Modstanderen viduaderligt at paatvinge,kristenhedenn ciette falske Haab, som Guds Ord ikke stotter, metr som er i direkte Modstrid med Bibelens Laere om de dsdes Opstandelse. Thi hvis irgen er dsde, hvorledes kan der da vere nogel nilades Opstandelse"? En ander a{ de falske Forhaabninger gelder Tidspunktet for Belonningen af Herrets tro{aste, Modituod"ren har halt lige saa stort Held med sis til at bilde Navnkirken ind, at de Kristne i Stedet lor at behove at vetrte paa de dsdes Opstandelse, paa den lorste Opstandelse, Ior at laa deres Belonning, kunde have Haab om at opnaa Belefidnfer straks, naar de dode, Eaa ind til deo igennem Dsdeas Port i Stedel

3 ?30 Den nye Skabaing Ior gennem Opstandelsens Porl, som Skriften siger. Disse Ialske Forhaabningel er skadelige ligesom alt anda falsk, hvor behagelige de end kan synes i Ojeblikket, Guds Ord maa vere vor Ledetraad, og det siger os, at alt Haab om fremtidi{ Velsignelse o Glede hviler paa Opstandelsen fra de dsde. Fortidens lalske Forventninger om, at Dadsoieblikket skulde medlore Opnaaelsen af den himmelske Herli{hed (hvitket ikke blot er i Modstrid med Forhold od Omstendigheder, der kan klarlegdes Ior den -"nn"ik"lig" Fornuft, men ogsaa modsiges af en lvlenfde Vidnesbyrd i Skriften med Hensyn til Opstandelsen, der tsrst Iinder Sted ved Herrens andet Komme), har veret til stor Skade for Herrens Folk derved, at de har fsrt dem bort fra hans Ord og fra de sande Forhaabninger, som dette fremholder, hvilke Forhaabninper er i luld Overensstemmelse med den sundeste Fornu{ts Forestil- Iinger og alle Kendsgerninger, som vi kan iaattaiie om os. Man vil maaske nu sig, at dette Haab om en oieblikkelig Forvandling til den himmelske Tilstand i Dgdsoiebl&ket netop her i dette Vaerk fremholdes for de sidste Medlenmer af den nye Skabning, Det er gaaske sandt. Men til Ststte for dette Haab {indes der nu en Grund, som ikke fandtes Ior 1878, det Tidspunkt, da vi hevder, at denne Udvidelse ai Haabet lor Herrens Iolk indtraf, En saadan Forogelse al den nye Skabnings Haab i Hssttiden er i luld Overensstemnelse med Herrens Ord. Vor Tanke er ikke den, at alle Mennesker eller blot llledlemmerne ai den nye Skabninf ned ipennern hele Tidsalderen er blevet Iorvandlet i deres Dsdsoieblik- Men idet vi stotter os paa Skriftens Udsa{n om, at de sov hen i Jesus. finder vi o6jsaa der Vidnesbyrd om, at Haabet for dem ligger i den Opveekkelse, som Gud har forjel.tet skulde_blive dem til del paa den nye Dag. Tusindaarsdagen, Vort Haab, der e. opbygget p^a Skriltens Grundvold, aar ud paa, at vi allerede lever i denne nye DaSs lvlor$engry, at Immanuel allerede er Dens nuo@tunde Afl 731 nervar.nde o[ i Ferd med at opretle!t Rige'- og at hans fsrste Gining bestaar i at holde Re$nskab med sine Tjenere, som "hqn selv Paapegede det i en al de Lignelser, der skulde belyse de Forhold, som vilde ind' frede, naar han vendte tilba$e ior at tage MaEtea paa Jorden, Lignelsen si{er, at han skulde kalde sine Tienere irem Io. sig, hvem han har betroet de forskellige Pund og Talentei og at han saa vilde holde Regnskai med dem, fsr han Ggyndte ai holde Re$nskab med Verden, - Lukas 19: 15; Matthaus 25r 14. Dommens Gerniog begynder med Guds Hus, I{enighedea, den nye Skabning. Som vi allerede har vist (Bind II, Kapitel?), betegnede 1878 det Tidspunkt' da de dade i Kristus skulde opstaa, Det er derfoi i Iuld Overensstemmelse med Skriften, naar vi tror, at Apostlene os de trolaste lra bele Tidsalderetr lige til vor Tid allerede er herliggiott og ha! Iaaet de aandelige Legemer, der er blevet dem lovet, at de er blevet "forvandletn til LiEhed med l{esteren, Ben at de sorn Aandevesener er usynlige for menneskelige Aine. Del er endvidere i luld Oyerensstemmelse med dette paa Skrilten grundede Haab, naar vi lerer, at de Medlemrner af den nye Skabning, der endnu er i Kodet, ikhe vil behsve at,sove" og vente paa Oprettelsen ai Riget, fordi Kongen og Riget allerede er til Stede, Iordi den nyc Husholdnin{s livgivende Geroing allerede er begyudt, idet den starste Del al de udvalgte allerede er herliggjort. De nulevende Medlemmer af den nye Skabniag skal blot have {uldendt deres Tilslibning og Tildannelse, ior de kan laa Del i den fsrste Opstandelse og blive "bortrykketu eller lorvandlet i et Oieblik, i et Nu, og i Dodsojeblikftet laa den trye Bolig. det aandelige Le{emc, til f,je.*2 Korinthier 5: 1; 1 Jhessaloniker4: 17. Naar vi betragter dette Emne, maa vi imidlertid ikke blot holde os for Aje de sarlige Forhaabninfer, der knytler sig til Hssttiden, men o[isaa i stor Udstrekrring det, der har veret Haabet {or alle Brodrene,

4 7C2 Den nye Shabning alle Medlemmerne al den nye Skabning, - de Forhaabninder, der fremholdes lor os i Evangeliet, Lad det inspirerede Ord tale til os om disse Forhaabnioger, men lad ikke den Omstendighed, at de er meliet forskellige Ira dem, der i Almindelighed oeres af den saakaldte "kristne Verdenu, Iorvolde os./enfstelse, Ganske vist har "den kislne Verdea" i sine Trosbekendelser givet sig ud lor at tro paa Kristi andet Komme o! de dades Opstandelse, men dette er blot tomme Ord. hvor,/ed den soger at opretholde nogen Forbindelse *"j Skritt"o. I VirLeligheder er disse to Tin{ slet ikke den kristne Verdens, Navnkirkens, Forhaabninger, men tvertimod dens SfrceF. Den lrygter Kristi andet Komme i Stedet for at laendes dereiter, og ligeledes frygte! den de dsdes Opstandelse i Stedet lor at haabe derpaa; thi ved den store Modstanders Kunstgreb er den blevet vildledt til at mi:iorstaa Guds Karakter og Plan, saa at dea alruindelige Tro nu gaar ud paa, at Kristi andet Komme betyder Afslutningea paa alt Haab, paa al Prove, paa al Barmhlertighed, I Stedet lor betegner Herrens Kornme, som Skri{ten viser del, i Virkeligheden Begyodelsen til den Velsiqnelse al alle Jordens Slee ter, som Gud fra fammel Tid har lovet og har iorberedt igenlem lire Tusinde Aar. Opstandelsen tetraetes ogsaa med Radsel, Iordi dea falske Lare har fart den Overtro med sig, at Aandea eller Livsaandeu hat Bevidslhed uden lor Lefemet, o{ at Legemet er et Slags Fengsel for den, som den kun er alt for glad over at slippe af med. En Tilbagevenden til Legenret kan med en saadan Opfattelse ai Forholdet kun betyde en Siral Saaledes har Menneskenes Over, leveringer {jort Guds Ord til iotet under Indflydelsen af den store Modstander, denne Verdens Gud, som nu lorblinder saa manfle. Men lad os vende os til Skriltens Vidnesbyrd orrr denne Sag og se, hvor klart os tydelist Bibelen peger hen paa Kristi andet Komme og Opslandelsen baade som Menighedens og Verdens Haab, Dens nuoetende Ato?33 oderfor. bind od om eders Sinds Lender, var adrue' od saet luldt ud eiers Haab til den Naade, som bliver eier til Del i Jesu Kristi Aabenbarelse'" - 1 Peter 1: 13' 'Odsaa vi selv, som har Aandens Forstegrode, ogsaa vi sukier ved os selv, idet vi lorventer en Ssnneudkaarelse. vort Le4emes lmenighedens. Kristi Legemes] Forlosnins [Belrllse] Thi i Haabet blev vi lrelst [ikke virkeligt, men blot i en lorelabig Betvdnin{l '" - Rornerne 8: 23, 24, olovel tere Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader' som elter sin store Barmhierti{heil har genfodt os ti1 et levende Haab ved Jesu Kristi Opstandelse lra de dode, til en ulorkrenkelig og ubesmittelig o uvisnelili Arv, som e. bevaret i Himlene til eder, I, som ved Guds KraIt bevogtes ved Tro til en Frelse, som e! rede til at aabenbares i den sidste Tid, i hvilken I skal lryde eder, om I end nu en liden S1und, hvis saa skal v&re' bed!6ves i man e Haande Provelser, Ior at eders provede Tro, som er meget dyrebarere eod det forgengeliee Guld' der dog proves ved lld, maa liades til Ros og Herli6hed oq 1Ete i Jesu Kdsti Aabenbarelse,. - Peier 1t3-1,,I ovrigt henligger RetlerdiShedens Krans til lnig, hvilken Herren, den retlaertlige Dommer, skal give mi$ paa hin Dag, o[ ikke alene mig, men o$saa alle dem, soru har elsket hans Aabenbarelse." - 2 Timotheus 4r 8.,Je skammer mig ikke derved; thi ieg ved, til hvem ieg har sat mio Tro, og ies er vis paa, at han er m@gtig til at vo{te paa den mig betroede Skat til hin Dag Timotheus 1112.,Guds Naade er blevet aabenbaret til Frelse for alle Menoesker og opdrager os til at lorsage Ugudeligheden oe leve sindigt og retlerdigt o{ (udfry{ti{t i den uervaerende Verden; Iorventende det salige Haab og den store Guds og vor Frelsers Jesu Kristi Herligheds Aabe!- barelse, han, som gav.sig selv lor bs.. - Titus 2t rdette bekender jeg [Paulus] Ior di [Felixl, at ieg efter den Vej, som de kalder et Palti, tjener vor ledrene

5 7U Den nye Shabnine Dens nuoercnde Aro 735 Gud saaledes, at ieg tror paa alt det, som staar i l-oven, oll det, som er skrevet hos Profeterne, os har det Haab til Gud, som ogsaa disse selv forvenler, at d r skal komme en Opstandelse baade af retferdige os uretfardige." - Apostlenes Geminger 2414,15. ni er dsde, og eders Liv er skiult med Kristus i Gud. Naar Kristus, vort Liv, aabenbares, da skal ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed,. - Kolossenserne 313, 4. "For Haab oli lor dsdes Opstandelse er det, jeg dsmrnes,. - Apostlenes Gerninger 23:6, ojesus sa de til hende: Jeg er Opstandelsen oe Liveti den, som tror paa mig, skal leve, om han end dar. Og hver den, som lever oli tror paa mig, skal i al EviEhed ikke ds.o - Johanoes llt25,26. "Den Tirne kommer, paa hvilken alle de, som er i Gravene, skal hsre hans Rost' og de skal gaa lrem, de, som har giort det gode, til Livets Opstandelse [den lorste Opstandelse], men de, som har gjort det onde [de, hvis Liv her paa Jorden ikke har veret af en saadan Natur, at Gud nu kan anerkende dem som v@rdige til Livet], til Dommens Opslandelse [dea $radvise Opstandelse, der under rnedlolgende 'fu$t os Be' lering linder Sted i L6bet ai de tusind Aarl.. -.tonannes J; 26. zv,,l min Faders Hus er der mange Boliger, Dersom det ikke var saa, havde ieg sagt eder det; thi je! gaar bort lol at berede eder Sted, Og naar ieg er gaaet bort op har beredt eder Sted, kommer ieg igen og tager eder tii mie. for at, hvor ieg er, der skal ogsaa I v@re. - Johannes 14r 2, 3,,Menneskessnien skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle, og da skal han betale enhver efter hans Gerning." - Matthieus nse, jeg kommer suart, og min Lon er med mig," - Aabenbaringen 22: 12.,Se, din Frelse komder: se, hans Lsn er med ham," - Esaias ,Ver taalmodige, Brsdret indtil Herrens Tilkommelse lpotousia, Nerverelse],..,Styrk eders Hierter; thi Herrens Tilkommelse er ner:( - Jakob 517, 8,,Sig til d urolige Hierte!; Ver lrimodige, frygt ikkel Se, der er eders Gudl Hevn kommer, Guds Gengeldelse, han kommer selv o{ frelser eder, Da skal de blindes Oine aabnes, og de doves Oren oplades; da skal den lamme sprioge som en Hioit, og den stummes Tunge juble. Thi Vande bryder lrem i Orkenen, og Bekke paa den sde Mark." - Esajas 35:4-6. "Og paa den Tid skal dit Folk undkomme, hver den, som lirdes skrevet i Bogeo [Livels Bo{]. Og mange, de, som sover i Jordens Stov, skal opvaagne, no le til evi{t Liv [den iorste Opstandelsel o[ nogle til idel Skam, til evig Alsky [en Venaere, som de doli kan blive befriet lra ved deo Geroprettelse, der da vil blive iverksatl, Men de forstandige [den lille Hjord, de kloge.iomlruerl skal skinne, som Himmelhvelvingen skinner [som Solen - Malthaus 13:43], og de, der forte de manee til Retferdighed, som Stjemerne, evindelig og altid.... Men faa du din Ende i Msde [indtil 'Hssten*, Tidsalderens Ende, kommer] Og du skal hvile o{ staa op til din Lod ved Dagenes Ende.n - Daniel 12:1-3, t3. oog der blev skrevet for hans [Jehovatl Aasyn en Ihukommelsesbog for dem, som lrygter Herren og tenker paa hans Narrr, Og de skal, siller Herrel, HarsLarernes Gud, paa deo Dag, jee skaber, vere min Ejendom,n - Malakias 3:16, 1?. Forvrengede Anskuelser o! fanlastisfue Indbildninger kommer iser ira meoneskelige Teukere, der ilke lader sig lede al Guds Ords Lys' o som i den Grad har Iorvendt mange al de helliges Dsmmekraft, at de fore, gaaende og maree andre _tydelige Udsagn med Hensyn til }lenighedens sande- Forhaabniuger bliver giort til iniet og bersvet deres Kralt og Skonhed ved Hieelp a[ andre

6 T Den nye Shabning Dens awetende Ato 737 mefe eller mindre billedlige skriftsteder, der bliver saaledes lordrejet og rev t los lra deres naturlige Sammerheng og Betydnin, at de kan brin$es til at modsige de ligelremme Erkleril{er, Vi oaa uadersoge disse Ieilagiigt benyttede Skriltsteder for at laa Troeos' Haabeti og Lydighedens Yej klart almerket lor vor Forstands Aine. Dete[ler vil vi gaa over til at {ordybe os i forskellige andre Velsignelser' der knytter sili til vore Folhaabnioger, men som bliver os til Del nu i Livet som en Del a{ vor Arvs Forstefrugt. Rsveren i Paradis',Op han solde: Jesus, hom mig i Hu, ndar du hommer i dit Rie1, OE hai ljesusl sapde til ham Iden anerende RouetJ: Sande7ig slget i;e dig' i DaE: Du shal uere med mig i Paradiset," - Lrkas 23t 42, 43. De, der betragter Frelsen som en Udfrielse tra evig Pine til Paradiset oli metrer, at deo kuu er alhengig al tilleldige gunstige Omstaendigheder, meoer i denne Fo{elling at se et Bevis {or Leren om Udvelgelsen, - at Jesus i siu Glede over den ene Rovers kgstende Ord udvalgte ham til Himmelen og paa samme Maade bestemte, at deo aaden skulde lide i al Evighed uden Barmhjerti$hed o{ uden LindrinS, De, der tror, at Gud har gjort Sporgsrnaalet om Frelse til et saadant Lotterispil, kan sikkert ikke finde meget at indvende -mod k;istelige Tombolaer og endnu mindre imod verdslige Lotterier, llea Forholdet er ikke som her lremstillet. Dette Skriftsted er blevet mislorstaaet. For at se dets sande BetvdninA maa vi l@gge Merke til Sammenh@Dlie!. ii".r"o uur lige blevet domleldt og blev nu henrettet under Anklage lor Forrederi imod Kejserens Re[erin$, idet han havde sagt, at han Yar Konge, sksnt han samtidio havde elklelet, at hans Rige ikke var ai,denae-verdenu, Paa Korset oved over hans Hoved var Ankla{en mod ham opskrevel paa tre SproE; ',Dette er Jesus, Jadernes Konge." s, der stod hos og kendte hans Lere, spottede ham med Uodtagelse ai ea af de Ravere, som var korsfestet sammen med ham, Uden Tvivl havde han hort om Jesus, om hans lorunderlige Karakter os Gerniafei os har vel sagt i sit Hiedel Dette er virkelig en besydderlif og underluld Mand; hvem ved, om der ikke li ger ooget til Grund for haos Lere? Hau lever sikkert aer Gud. Jeg vil tale venligt til ham, det kan da i hvert Fald ikke gore nogen Skade. Saa irettesatte han sin Slaldbroder oe talte om Herrens Uskyldighed. Derpaa landt den ovenlor aolsrte Samtale Sted. Vi kan ikke tro, at dmne Rsver havde uo en rigti eller bestemt Forestilling om, hvem Jesus var, Han har blot halt en Fslelse ai, at nu, da han var ved at ds, var ethvert Haabets Halmstraa bedre end slet intet. At tilskrive ham nere vilde vere at stille ham, hvad Troea angaar, Iorud for alle Herrens Apostle og Elterfolgere, der paa dette Tidspunkl var flygtet bort i For- Ierdelse, os som tre Dage elter sagde lvi havde haabet, at han var deo, som skulde lorlsse Israel," - Lpkas 24t 21. M kan ikke vaere i Tvivl anliaaende Betydniogen ai Raverens Bsn, Han mente, at naar Jesus opnaaede sin Kongemagt, snskede han at blive erindret os taget Hensyn til, L@ ogsaa Merke til Herrens Svar, llan siger ikke, at han ikke har noget RiEe. Men tvertimod tilkeudegiver han, at Rsvereas Aamodning for saa vidt var berettiget, Det Ord, der er gengiyet ved,sandelign, hedder paa $resk "omen" og betyder: Det ske saaledes - her altsaa: "Din Bsn skal blive oplyldt,.,jeg siger dis i Dag [paa denne msrke Dag, da det synes, soo om ie$ s1 en Bedrafer os dor som en For[srerl I Du skal vare med mig i Paradiset,. Kernen i detie L-olle er, at?aradiset vil blive Herrens Rige, og at Rsveren vil blive erindret i dette. Leg lvlarkj til, it vi har flyttet Kommaet, saa det staar efter Ordene oi Dad",?4 SFD

7 738 Den nye Sbabninl Detle {or Herrens Udsago fuldstendig klart og fornu{ti[t, Hin kunde have fortalt Rsverea mere, hvis han havde villet, Han kunde have sagt ham, at Grunden til, at haa, Rsveren, skulde opnaa ao$eu Gunst i Paradiset, vat, at Genlasningen lor ham tretop da blev skailet til Veie. Han kunde endvidere have fortalt ham, at haa odsaa dsde for at {enlose den onden Rover saavel som hile den gabende og spottende Hob loran ham, de Millioner, der laa i Gravene, o de Millioner, der eqdnu ikke var lodt. Vi ved dette, Iordi vi lorstaar, at Jesus Kristus ved Guds Naade smagte Dsdeu lor alle, gav sig selv som en Genlosningsbetaling for alle, for at alle I sin Tid skulde kunae laa Leili$hed til at veude tilbage til det Eden, der gik tabt ved det Isrste Menneskes S1'nd, men blev genkobt til Menneskene ved Kristi retleerdige Olfer. - Hebreerne 2z9i l Timotheus 2:5, 6i Aposllenes Gernioser Som vi allerede har paapeeet, var Edetrs Have blot et Eksempel paa, hvorledes Jorden vil blive, naar den iuldt ud er blevet be{riet lra Forbaadelser, er blevel fuldkommengjort og lorskennet, Ordet,Paradis" er ai arabisk Oprindelse os betyder en Haae. Septuagintoversettelsen gengiver 1 llosebog 2:8 saaledes ; ogud plantede et Parcd.k i' Ed,er.' Naar Kristus har oprettet sit Rige og bundet det onde, vil Jorder gradvis blive et Paradis. De to Rovere saavel som alle andre, der er i Gravetre, skal da komme lrem der, og ved at vise Lydighed mod Ri ets Love vil de kunne leve evigt i Glede. Dog tvivler vi ikke om, at de veulige O!d, der blev talt i denne msrke Time til dea lidende Frelser, lile saavel vil blive belsnnel paa en serlig oli passende Maade som det Baeger Vand, der r@kkes dem, hvem Kongen ikke skammer sig ved at kalde Brsdre. - Mattheus 10:42. I Skilten bruges Paradiset som Udtryk lor Meaneskets oprindelige l1'kkelige Tilstand i Harmoni ned Skaberen, lor Syndens Forbandelse kom ind i Verden, brlnc naietende Am?39 Dette tabte Paradis skal eltsr Foriettelsen blive gengivet Irlenneskene, Og paa en mere eller mindre ubestemt lvlaade har hele Skabningetr veniet oe haabet paa Guldaldereu, da dette skulde ske, Skriften viser os, at Paradiset er blevet ge$ikret Meanesket ved Jesu Dsd, o{l at som Folge deral vil en Del ai hans herlige Genoprettelsesgernirg bestaa i at genlrembringe Paradiset, det Iortabte, den generhvervede E jendom,-mattheus 18r 11; Eleserne 1: 14; Aabenbainget 2t7, Meo har vi nu o saa Ret til at lorandre Kommaets Stilling? Ja, vi har, Bibelens Tegns@tniog er ikke i!rspireret, De, der skrev Bibelea, bru{te ingen Tegn, De blev Isrst indlsrt Ior omtrent fire Hundrede Aar sideq. De ude6r en moderne Behagelighed, men de maa anbrinlies med Forauft og Omtanke, saadan al den indbyrdes Harmoni mellem de forskellige Skriltsteder bevares, Ea lignende Brug ai Ordet )i Dag< er meget almindelig i de! moderne Litteratur, I Skriitea henleder vi Opmerksomheden paa lolgende Tillelder,Derlor byder ieg dig i DaE." - 5 Mosebog 15:15. "Se, ie har i Dag lorelagt di Livet og det gode, og Doden og det oode lvlosebos 30: t5.,jeg byder dig i DaE at elske Herrea, din Gud Mosebog 30r 16. "Jeg vilde onske lil Gud, at ikke alene du, men ogsaa alle, som hsrer mie i Dag, maatte blive saadan, som ie{ selv er, paa disse Lanker ner.n - Apostlenes Ceminger 26:29. Ikke blot krever dette Skriftsteds Betydning den al os benltede Tegnsetning, men opsaa dets Forhold til alle ovrige Skiltsteder fordrer denl og der kan ikke fremlores no en fornultis eller fyldig Indvending iurod dea.*) At tro, at Jesus gik til paradiset lige itraks, *) Naar nolile under Forsogel Daa at forsvare den damle Kommasetning i Lukas- 2_3.43 har- hevdet, at den her-foreslaaede ADbringelse al Kommaet skuldc vare i Modstrid med [resk Spro brug, beror dette paa utiistrekkeligt Keadx

8 7& Den nye Shabning Dens Ato 74t vild.e vete at tro eu Umulighed; thi Paradiset er endnt ikke blevet genoprettet. Desuden siges der udtrykkeligt, at Jesu Legeme blev begravet i Josels Grav, o! at haos Sjel, hans Vesen, gik lil sheol, hqdes, Glemsel, at han i Mellerntiden indtil Opstandelsen vat d.od og altsaa ikke levede i Paradiiet eller no et andet Sted, Skrifteo talet ikke om, at Jesus kom oed fra Himmeleo eller fra Paradiset ved sin Opstandelse, men erklerer, at han "opstod {ra de dsde paa den tredie DaS". (Lukas 24t 46'l Til Maria siger han: "Jeg er erdnu ikke opfaret til min Fader; meo gaa lil miae Brodre o[ si$ den, at jeg farer op til min Fader og eders Fader og til min Gud og eders Gud," - Johannes 20:17, skab til al4estamentligt Gresk. Det graske Otd semeron, der gengiv;s ved "i Dag<, lorekommer i ali 39 Gatrge i det nye "Tesiumente, I 19 al disse Tilfalde staar semeron ellet Setninpsudsa(nsordet. Det vil sige. at i Halvdelen al dt Iilfaeld;. hvoi det forekommer uden lor Lukas 23:43. staar paa samme Maade i S:elaiagen, som naar -vi det paaplldende Sted oversatter: 'Satrdelig siger ieg dia i DaE: Du skal vere med mig i Paradis." Det er tvartimod deo al-indelipe Overszettelse ll,ed a@meron i Spidsen al Setdn{eD, sonl strider mod sedvanlig gresk Sprogbrug idel Ordet kun bedyttes saaledes to Ganfe, nemlig i Ltrkas 19:5 og i den enslydende Satning Hebreerne 3:7i 3:15 og 5:7' Som be.nerket ovenfor horer Tegnsetningea ikk-e med til den oprindeiige Tekst. Forst i d t t5. Aarhundrede bl \ lcn indfolrt i Bib'elhaandskrifterne. Nofle al de lorste Manu skridter. som har den, anbrin{er endog Kommael paa det h.. io.eslaa"de SLed, medens andle ligefrem lielgiver Teksten med:,ameo sameron soi ledo., det vil sige: 'Sandelig i Dag siger jeg dig," Efl af de-tidligsle Kirkefadre, Tertullian..oJ tt"-, "t r"t* meget om.tilslanden efter Doden, benytter "ij if.t" "" eneste Gatr al det aolsrte St d til Stottc lor Pi-astaaden om, a! Sialeo levet videre elter Legemets Dod. I ovriet mener mange lerde, at Sted t er et senere Indskud, lord-i det hverkc.n citeres al Irenaus ellet Justinus, to ""ai. "t a"."16t1q Kirkef edre, som cllers hrr citeret alle i"-il.iitrt"a"r hos Lukas, der handler onr Korsfestclsen' o' A. Hvad Paulus lavde LYst til "For mie dt leoe er Jat leoel lot Krislus. oe dt do er en Vinding. Min naor jeg-leoer i K.sde-L ar -dette lot.mig.en Arbeidets FruFt, oe huad iee shulcle u@lee' De.t IeE teko noiditigt. JeE -et i n itheli$heden st@tht, IttirlraadiE mellenl dc't; liny (ieg lenges iuiiel ettet Genhomsten -oe elrer ol D@rc meil X s[us, da detle er langl at ioratr@hhe): men ol Ioftlioe i Kadet er meie noduenili4t lor edets Shyld. - Filippeaserne tt 2l-24i Diagloll. Man vil le{{e Merke til, at def, vigtieste Forskel mellem deu ovenlor anlsrte o[ den danske Oversettelse af dette Skriltsted ligger i, at den Isrste har Ordet "Genkomstn, hvor den sidste atrvender Udtrykket >bryde op". Til Forsvar lor Brufen ai Ordet Genkomst sifer Oversetteren ai Diaglott i en Fodnoter "To-snalyssi, Genlsslqdelsen eller Geokomsten val del, som Paulus ivdet lenlites elter. Det kunde ikke betyd,e DotI eller Oplosning, hvad der ligger i Udtrykkel "ta e herlran i den almindelige engelske Oversettelse; lhi det synes at vere ham li e meget, hvad han skulde velge af de lo T1ll'g, Lio eller Dscl, llen han laea{tes etler to-analysai, hvilket altsaa maa vere en iredje Ting, som var lan$t at foretrakke lor de to andre Ting, han hentyder til, Ordet onclysoi lorekommer i Lukas 12i 36 oe gengives her i den alnindelige engelske Oversettelse ved nkomme tilba{eu: "Ver I ligesom Mennesker, der ve[ler paa deres Herre, naar haa kommer tilbage Ira Brylluppet.n (Erg. Overs.) Jesus havde lert sine Disciple, at han vilde komme igen {Johannes 14:3, 18), og det samme sallde Englene til dem ved hans Himmelfart, (Apostlenes Gerninger l:11,) Paulus troede delle og letle andre saaledes. Han lengtes elter og ventede paa Frelserens onol,soi, Geokomst fra Himmelen ffilippenserne 3:20; I Thessaloniker 1; l0; 4t16,l7). naur-han Ior eviet skulde vere med Herren.o En UndersoSelse ai det freske Ord caclysci viser os, at det i den graske Litteratur blev brugt ai Platon i begge Betydninger - undertiden iot at bele$ae byde op

9 742 Den nye Shabninl uodertiden lor at betegne v flde tilbalie. Men Ordet forekommer kun 2 Gange i det nye Testamente, nemlig her os hos Lukas 12:36. I det sidste Tillelde som ovenlo; aolort gengives det i den engelske Oversattelsc ved okomme tilbape- oe kaa aabenbarl ikke oversettes anderledes i Samme.thenEen, I det Tilfalde, vi nu taler om {Filippenserne 1:23), holder vi paa, at det bor-gen- Aitei ved,homme tilba$e,, al den simple Grund' at oaar del beovttes i Betydnin en tafe bort, bryde op indeholder dei Tankea om at sre det iqen, psa ny at brvde oo cller ta{e bort til ei Sted, hvor man alleredc t;dligere hat u*r"t. D"tt greske Forstavelse ana i anolvscibetvd.r i!e, som vor Forstarelse Gen- i Geolomst Iiette er'aigorinde i det loreliggende Tilfelde; thi Paulus havde aldrip veret med Kristus i Herlighedeo og kusde derfo! ikkt'bryde op igen" Io! at vere med Kristus' Mea naar vi oversettel anc,lyssi \ed Genkomst os anverde! det paa Herrea, er enhver Vanskelighed fiemet' Lad os Legge Merke til de Omstendigheder' der fremkaldte Udtrykket. Apostelen havde aogen Tid veret Iaogen i Rom, og sksnt han til Tider blev vel behandlet af i(ejseme, vat han dog bestandig udsat {or- at blive henrettet ilolge et eller andet Lune hos dem' Han skrev Fjliooenserbrevet for at anerkende Modtagelsen al en,icei;o Gaue ira Meaigheden i Filippi oe beoyitede sig.ul^riilg ut Lejligheden til at oplyse dem om hans egen Tilstand, om Fremganllen i Herrens Gernind o' s' v'' og til at opmuntre dem til Staodhaitighed indtil Enden Da ie gerne vilde vide noget om haos UdsiSter -til at slippe lri, Iortaller han dem, at no$le af hans Fiender lda de saa, at han havde verel paa lri Fod i Io.\ar - Aoostlenes Gernin$er 28:30) Iorkyndte. hvad Kristendommen.,ur. i det Haab derved at foje Trengsler og maaske Doden til hans Lanker. [Filippeoseroe 1:16, 19) Men han havde maerket. ai Menigh+den havde bedt loham, oa rentede nu, a! Neros Domlaldelsc vilde resulter"'i hans Belrielse - enten ved Losladelsen eller Dens nwerende Ant 743 ved Dsden. Han siger ogsaa, at med Flensyn til hvad han selu vilde foretrekke, var det vansl(eligt {or ham al velee mellern Livet fmed dets Lidelser] og Dode! fmed dens Hvile fra al Moie). Men medens han ikke havde ooget lrit Valg mellem disse io Muligheder, naerede han en inderlig Lendsel elter noget, soltr har vel vidste, at hao umuligt kunde opnaa nu, ea 'fingr som han selv havde lert Meaigheden endnu var lanlit borte (2 Thessaloniker 2: 1-8), oemlig Kristi Genhomst og Samvaret med ham i Herligheden, Idet han saa loriacier det umulige og vender tilba e til de to lluligheder, iorsikrer han Filippenserne oo sin Tro paa, at Gud rndnu har ei Arbejde ior ham at udfore i Menigheden, oe at ban derlor vil blive lssladt. Skont Skrilten ikkc iorleller os noeiet herom, siger dog Overleveringeo, at han blev lrigivet ai Nelo og i yderligere fem Aar kunde tjene Herren, Ior han paa ny blev arresteret og derpaa heorettet, Det er her verd at lagee llerke til, at der hyppi t bru(es aadre Ord baade i Paulus's og Lukas's Skrifter, aaar de aabenbart toenker paa al byde op, at tage bort. Vi maa huske paa, at Lukas var Apostelens Skriver, der rejste meliet samrnen med hagl o[ var vanl til at bruge Ordene i samme Betydning som had, Hvis nogen endelig vil holde last ved Udtrykket.,bbryde op" og ikl<e anerkendc Oversoettelsen Genhomst, skal vi endnu til{oje: Uden Tvivl vilde Paulus, serlig i Betragtnirg ai haus Kundskab om, at Herrens Geokomsi ikke saa srart kunde finde Sted, onske, at han kunde tage bort til Himmelen eller et andet Sted lor straks at vere sammen med Herren, Men han vidste, at et saadatrt Onske jkke kunde blive op{yldt i Overensstemmelse med Guds Plan, od derlor tog han det slet ikke under Overvejelse som en Mulighed, sksnt han ivripl kunde have.rnsket det. llan belandt sig stadig i Uvisbed med Hensyn ril. hvilken han skulde uelge aide to Muligheder, der irembod si{ for ham, - at leve videre og betieoe

10 744 Den nye Skabning Meoigheden under Lidelser eller at do os derved laa Hvile-fra sin Moie, medens han venlede paa "det salige Huut og a"" store Guds of Frelsers Jesu Krisli -vor Herliqheis Aabenbarelse", 'der skal forvandle vorl Forne-drelses-Legeme til at blive ligedannet med ltans Herligheds-Lege,me". - Titus 2: 13; Filippenserne 3r 21' Vor iordiske Tellbolig o Yot Bolig i Himletre' - 2 Koriathier 511'10 - Aoostelen skriver ber til de uye SkabninSer om deres Tibiu'J' nro.u"a"r hau ikke teaker paa de naturligu iti."n""f."t. Han anerkender Viljen som den oye Skabnia$ "g l"i g"-t" Legeme som deds Teltbolig' der vel er bidr" "id slet ingetr, meo do$ utilfredsslillende' Den nve SkabninE kan ikke lole si$ Iuldstendig hjemme ii"tt. L"g"-i". Deo lenges etter det tuldkomne Legeme' J;'".t;iilt"" dens Eie-ndom, dens evige BotiE' i Op' "t."a"tt"", a*,stedu, som Herren lovede at berede lor den ov" Skubni"g. (Johannes 14:2'l "\'li ved' at dersom vor ioidiske Teltbolig nedbrydes, har vi en Bygtring.fi! Llal "JE.rra, t.rrr ifk. er glort med Hender [som ikke ". I.LJ*CI ;"a Menneskeri Kraltl, en evig i Himlen-e' I det iorcliske Legeme, vor midledidige?il rimsbolig' "uf,f.o i, liet vl i"tyttg." ikke blot ai Verclens o$ Di.u"l"n" onde Indllydelse, mett iser ollsaa ai vort "i"t Xrat Svagheder; lhi naar vi vil Eore det gode' li?q"" d"t ond" ior Haanden. Det $ode, som vi vilde gore' ilx?*t "r olte i al gore, medens det onde, som vi ikke itlij "ft*, trenser si$ iad paa os' saa det stadig ;;-1"k;;;"". b&ejres' Apostelen siger andetsleds: '.O4"." ti s"lu. som do$ har Aandens Forste rsde' "J"Ll "i ""f.f."t ved os selv, idet vi lorventer en Sooneoikuur"[s", vort Le emes Forlosning", - vent r--paa ui- f"t""iatt",l* skal iorvandles til Lighed med Kristi Herlighed. Dena flut@rende Ait 745 Do{ sultker vi ikke i Onskel om at blive afklaedt, Vi lenges ikke elter at vere uden noliet Legeme. Det vilde i hele EvanXlelietidsalderen betyde at sove, at vente paa Opstandelseos Mor$en, naar vi skal "overkledes med vor Bolig lra Himmelen., vorl nye, luldkomne, evige Legeme, vqrt 'Hiem<, Hvad vi onskel, er ikke at faa den lille Livsgnist u<islul}et, men at faa den opslugt al, overkledt med, det fuldkomne Liv, hvortil vi er avlet. Vi lenses elter Opstandelseslodselea og det Iuldkomne Legeme, vi der skal faa. "Mea dea, som har sat os i Stand iust til dette, er Gud, som gav os Aandens Pant.n Deune Iuldkomue Tilstand, som vi opnaar i Opstandelsen, bliver den storslaaede Fuldendelse ai vor Frelse, hvilken Gud har forjeettel os, Det nye Sind. den aye Vilje, der er blevet avlet ved Sandhedens Ord, bliver regnet som Begyndelseo til denne nye Skabning, der vil blive fuldkommet i den guddommelige Nalur, naar den er blevet luldendt i den Iarsle Opstandelse. Den hellige Aand bliver nu givet os som et Slags Forskud eller "Pantu paa de store Ting, vi sukker efter og kemper for,,derfor er vi altid frimodige o! ved, at medens vi er hjemme i Le$emel [saa lense vi Isler os luldstaendig tillredse med de nuverende Forhold - os selv og vore Omgivelser], er vi borte lra Herren,u Naar vi lever aeer Gud o{i vandrer med ham, kan vi ikke fole os Iuldkomment tilfredse med de nuverende Resultaler. Vi vil iole os som Pilgrimme og lremnede, der soeer en bedre Hvile, et bedre Hiem, hvrlket Gud nhar beredt dem, som elsker ham", Dette, si er Apostelen, galder imidlertid kun dem, der vandrer i Tro, ikke i Beskuelse, "Ja, vi er irimodige lfulde af Tro paa Gud og af Glade over at vandre i Trol, og har snarere Lysi til at vandre bort fra Lefemet [eng.bvc.s,, vere borte fra Hjemmel. - vare hiemlose, Pilgrimme og Iremmede pa:r Jordenl o{ vrere hiemme hos Herren* - i Aandssamfund Bed bam.

11 746 Den nye Skabning Derlor satter vi ogsaa alt ind paa baade senere. qaar vi komme! hfem, o$ nu i Tidea, hvor vi i Virkeligheden er borle Ira Hiemmet som Pilgrimme og Iremmede, at vere Flerren velbehagelige' at eie hans Gunst og Naade, at have Samluqd med ham og vide, at vi iil sidst bliver anta{et ai ham. "Mea vi skal alle aabenbares for Kristi l)omstol, lor at hver kan laa igen, hvad der ved Leliemet er gtort' elter rlet, sono har har svet, eoten godt eller ondt'" Under hele vor Pilgrimsvandring staar vi ind for Herrens Domstol, Han prtiver og lorsoger os ior at se, om vi elsker ham og de Tinf, der skaber Retferdighed og Fred, for at se, hvor neget vi er villige til at o{re lor Retleerdighedeas Skyld Han maalet vor Grad af K@rlighed til ham ucl lra de Selvlornagtelser og Selvopofrelser' vi paatager os {or haos Skyld, Ior Sandhedeos Skyld' Men kun de hellige, de nye Skaboinger i Kristus' kaa tale om deres Legemet som Boliger, Andre lvlen- 4esker har in{ea saadao tlobbeltnatur. De kan ikke med Retle anvende paa sig selv, hvad Paulus siger i Romerne 8: 10, 11r 'Men om Kristus er i eder, da er vel Leqemet llilrcanelsesvisl dsdl paa Grund ai Syod' men A,"].td"tt ". Liv paa Grund at ltihegnet] Reliardigh-ed ' De helliges aye Nafur, der er avlet al Sandhedens Ord' bestaar i Virk"ligheden blot i deo nye Ville' bvilken imidlertid bliver betragtet som ded e enlli{e Personlighed od som saadan anerkendes al Gud, der ilke regner med oi efter Kcdet, uea elter Aanden, elter vort nye Sind Kristussindet Le$ ogsaa Merke til Romerne 6:3' 4 De nve Skabnir'{er har et gamm lt Menneske, et udvortes Menueske, der $aar til Grunde, og et nyt Menneske' et indvortes Menneske, Hiertets skiulte Menneske' der Iorayes fra Da{ til Da$' - 2 Korinthier 4116; Kolossensem;3,9, 10; Efeserne 4223,?5i l Peler 3t4' Dent nuuerende An 747 Fotklarelsea Paa Bierget, Disciplene havde ikke tpnkt sig, at Jesu Udtalelse om, at irogle af dem ikke skulde smage Dsden, fsr de havde set lienneskesonnen komme i sit Rige, vilde blive opfyldt inden seks Dage derefter, da Peter, Jakob og Johannes overv@lede Forklarelsen paa Bjerget, Og dog var det saaledes. Oiegsynli lrembragte denne Scene deo tilsigtede Virkning paa Vidnerne. En b.i dem skdver senere heo deromr "Thi vi har ikke {ulgt klogtigt opdigtede Fabler, da vi kundgiorde eder vor Herres Jesu Kristi Kralt og Tilkommelse, Men vi har veret Qiewidter til hans Majestet, nemlig da han lik.ere og Herlighed al Gud Fader, idet en saadan Rsst lsd til ham {ra den nrajestetiske Herlighed: Denne er min Soo, den elskede, i hvem ieg har Velbehag, Og vi horte denne Rsst lyde Ira Himmelen, da vi var med ham paa det hellige Bjerg." - 2 Peter lt Forklarelsen var ikke det, dar syntes al tere, Der, var et Syn, oom Jesus {orklarede Disciplene, da de gik ned ad Bjergei, I dette Syn som i alle andre Syner fremtraadte rlet uvirkelige som dei virkelige, Saaledes var det i Johannes's Syn paa Oen Patmos, hvilket be. skrives i Aabenbaringen, Han baade saa, horte og talte Dog var de Tiu!, der blev vist ham i Synet, ikke virkelige. Der var ingen Dyr med mange Hoveder og manlie l{orn, ingen Engle, Skaale, Troner eller virkelige Drager. All var blot Syner- l{en Synet op{yldte her sit Formaal bedre, end nogen Virkelighed kunde have giort det. Dea lorslelsdle ud al de dode. Moses og Elias var ikke selv personligt til Stede paa Bierget. De blev blot fremstillet lor Disciplene i Synet. Dette ved vi ikke blot {ra Herrens Udsa n om, at hvad der lorefaldt, var et "Synn, men o{saa fra hans Udtalelse om, at inlet Menneske endou var it"g"t op til Himmelen,

12 148 Den nye Shabnin( fjohannes 3:13; Apostlenes Gerainger 2:34.) Vi ved olisaa, at Moses os Elias ikke virkelig kunde have veeret til Stede der, da de endnu ikke var opstaaet lra de dade; thi Herren skulde vare ForsteSroden ai de hensovede -,lsrstefsdt ud af de dsde, Ior at han skulde blivc den ypperste i alle Ting,. - 1 Korinthier 15:20; Kolossenserne 1, 18, Desuden omtaler Hebreerbrevets Forfatter udtrykkeligt Moses og Proleterne (hvortil Elias horer), deres Troskab i Fortideu og deres Yndest hos Gud, men paapeller, at de dog endnu ikke har modtafet deres Belonnin$' at de ikke kunde modtage den, Isr etter at vi (Evangeliemenigheden) har laaet vor Belonning som Medarvinger med Kristus tit hans Rige. o0g alle disse, skont de havde Viduesbyrd lor deres Tro, opnaaede ikke [Oplyldelsen atl Forjettelsen, elterdi Gud forud havde udset noget bedre for os, Ior at de ikke skulde luldkommes udefl os,< - Hebreerne tl 39, 40. Da altsaa Moses og Elias kun i et Syn lremtraadte sammen med Herren, kan vi med Rette spsrge: Hvad var Betydningen af dette Syn? Det skulde belyse Kristi herlige Rige, hvis Komme Herren havde lorudsadt. Saaledes lorstod og Iorklarede Peter det olisaa. De tre Apostle udgiorde ikke nogen Del af Billedet; de var blot Vidnerne, som saa det. Kristus var Midtpunktet. fla1s Ansigt og hans Kleder, der skinnede a{ en overnaturlig Glans, Iremstillede billedligt deu Herlighed, som hsrer til Aandenaturen, den Natur, Herren modtog v d sin Opstandelse, da han blev Faderens udlrykte Billede. Den iamme aandelige Herlighed {remstilles i Aabenbarin{ens Syner, hvor Herren siges at som Ildsluer od Fsdder som glodendq Kobber, - Aabenbarin en i 14,15i 2: 18. Ved sit andet Komme vil Heuen ikke lengere vere Ksd, Iordi Ksd o Blod ikke kan arve Guds Rige, som han selv vidnede, Han er nu og vil altid vedblive at vere et herligt Aaodevesen paa det hsieste Plau * Deas ntto@rcnde Aru 749 deu guddommelige Natur, Formaalet med Forklarelsen var at bibrinee Disciplene et svagt Indtryk ai "deu erdnu stsrre Herlighed". Moses representerede de ttoiaste Sejrvindere, der gik forud for Herreo, hvilke ikke kan blive luldkommet, Ior Riget er oprettet. fhebreerne 11:39,40.) Elias repr,esenterede Evangelietidsalderens Sejrvindere. - Se Bind II, Kapitel 8. Dea aye Skabnio$s ruvarende Gledet "Dette har iee talt til eiler, lor at min Glede kan u@re i eder, og ederc Glede han blioe luldhommen,.. - Johannes 15: 11. Alle, som staar udeu lor Sonnernes Hus, alle, som ikke har indviet si{ og derlor ikke er blevet Medlemmer ai den nye Skabning, det kongelige PrestesLab, er, naar de ser, at Kristi Lemmer lipesom deres Herre luldt ud har indviet sig selv og alle deres jordiske Intetesser til Gud og hans Saf, tilbaielige til at mene, at dette OIIer maa have bersvet dem enhver Glede. Men ethvert Medlem ai den nye Skabning ved, at det modsatte er Tilfeldet, og kao bevidne, at det er en stor Fejltagelse at tlo saaledes. Skont no$le iordiske Gleder, som vi en GanS satte Pris paa, bliver opofret en lor en, treder der i deres Sted himmelske Gleder, som langt opveier, hvad der mistes. Saaledes sagde Herren:,I skal veere bedrovede, men eders Bedrsvelse skal blive til Glede,. [Johannes l6t20.j De nye Skabninger maa alle drikke al den bitre Kalk, som Herren tomte til Buoden. De maa alle blive bersrt al en Folelse af Kodets Svadheder. De maa alle udtrykkeligt lorstaa, hvor overvettes syndig og bitter Syrden er, De maa alle blive provet i deres Troskab mod den himmelske Fader og i deres Villighed til at opo{re alle jordiske Tin, qaar hins Sags Interesser o! Troskaben mod, hvad der er ret, iordrer det, Men der bliver 65 Velsignelser til Del gennem alle saadanne Taarer, Sorger og Skuflelser, Velsignelsen ved Fslelsen

13 1* Den nye Skdning af Guds Velbehag ove! os, en Glede, der langt overgaar, hvad det oaturlige Menneske kan Isle, Gladeu ved Samfundet rned Faderen. Der kunde ikke vare Tale om at erfare saadalne Glader, hvis ikke vi havde vort herli{e Haab. Hvis vore Gleder skulde afha:ngi1e ai dette Livs Forhold alene, vilde de hasti{t smuldre bort, o vi vilde da, som Apostelen si[er, vere de ynlv@rdigste a{ alle Mennesker' {1 Korinthier 15r 19.) Det er l6rst, naa! Haabet har grebet fat om de ove.vettes store o{ dyrebare Foriattelser i Guds Ord, at Glaeden sprin(ier lrem som Blomster i Orkenea, vandet ai vote Taarer, - saadanne Gleedens og Velsignelsens Blomster, som deo slakkels Verden i dens Orkentilstand hverken kan lrembrinse eller teenke sic til, Lipesom vore Gleder er a{han[ile al vort Haab "id" ol*u alheengige al vor Virksomhed. Det er ihke tilstr@kkeligt, at vi har modtaget et Lolte, og at vort Haab har grebet fat om dette Lsfte, Ilolge Guds Al1- ordninq maa den Glede, der udspringer lra Haabet' der er nedla{t i os, tr@res al Bon og al Virksomhed i Herreos Tjeueste. Herren viser os den inderlige Forbindelse, der lindes mellem Bonnen og den stadige Bevarelse a{ vor Glade, naar han sl1ier:,bed, og I skal laa, Ior al eders Glede maa blive Illdkoooea"' - Johannes "Gledes Fylde er lor dit Aasyn, Livsalighed ved din hsire Haand evindelig., siger Profeten. (Psalme 16: 11' Bonnen brin{er Sielen ind i Herreos Nerhed, o$ bereder derved Vejen lor Guds Velsignelse og de hoieste Gleder. Formaalet med at Herrens Folk har faaet Ad' dand til Naadens Trone er oiensyrlig ikke, at "Bsn-ner deres "kal lorandre Guds Vilie eller Planer' En saadan 'fanke er uoverensstemmende med ethvelt fornultigt Syn paa Sagen, Herren lerer os ogsaa' at den rette Ben Deat nwotende Atu 131 ikke laar ud paa at lorlau{e, at vor Vilje skal sle i Modsetnins til Guds, men oetop at haas Vilje maa ske, Apostelen siger til Dogle: "I beder og Iaar ikke, Iordi I beder ilde", - i Overensstemmelse med eders egne Oasker, ikke i Overensstemmelse med Guds Vilie og Plan, - Jakob 4: 3. I samme Retning gaar Herreas Formaning, uaar han sigerr onaar I beder, maa I ikke bruge overllodige O!d, som Hedningerne; thi de meoer, at de skal blive bsnhsrt Ior deres mange Ord. Lign derlor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trenger til, isrend I beder ham... Derlor maa I ikke bekymre eder oli sieei Hvad skal vi spise, eller: Hvad skal vi drikke, eller: Hvormed skal vi klede os? - Efter alt detle soger jo Hedning;erne. - Mea so$ Iorst Guds Rige o{ hans Retlerdighed, saa skal alle disse [nodvendige jordiske] Ting gives eder i 'filgifi" - af eders Fader i Himmelen og elter hans Visdom. (Matthzeus 6t7, 8,25-34,1 Atter siger Herren: ndersom I bliver i mig, og mine Ord bliver i eder, da bed, om hvad som helst I vil, og det skal blive eder til Del.. (Johannes 15r 7,) Fal$ende Betingelser maa vere til Stede; 1) Den, der fremsetter Boaneo, maa o@re i Kristus, maa y@re komnel i Livslorbiudelse med ham ved al tage imod hans OIIers Fortjeneste og ved at indvie sig selv til at Eole hans Vilie og udfore hans Tjeneste; ja, ud over dette maa hao vedblive saaledes at vzere i Kristus som et Lem paa hans Le{eme, som et Medlem ai den nye Skabnin{, {or at han kaa nyds dsn Bonoens Forret, der her er Tale om. 2) Han maa ogsaa lade Herrens Ord blive i sig. Han maa tilegne si i Sandhedens o Naadens Ord, for at han kan faa, den Visdom, der er nodvendig til, at han kan bede i Overenssiernrnelse med Herrens Vilie om Ting, som del kan stemme overens med Guds Vilje at Sive ham; ellers kunde hans Bonner, selv om han var i Kristus som en ny Skabning, let Saa ubesvarede

14 752 Den nye Shabning hen, iordi han bad ilde, Det er kun dem, som oplylder begge disse Betingelser, der har Lov til at nerme sig NJaietronen med FrimodiShed, med Troens lulde Forvisninll om, at deres Bonner vil blive besvarel' naar Gucls iicl er inde dertil, Kun saadanne kan erlare den iuldkomne Glede. Som Skriften forklarer, er Bonner el Forso$ paa at iaa AdAanA til Gucl o tale med ham, Hvem har da Ret til at nerme sig den himmelske Naadetrone lor at,faa Barmhjertigh;d og linde Naade til betimelig Hialo^? {Hebreeto" a, to.) Vi svaret med Apostelen' at Verclen i Almindetighed ikle nyder denne Forret' Ganske vist opsedder Millioner af Hednin$er hver DaS Bsnner til en eller anden Guddom med lorslellige Op' {attelser af, hvem og hvad han er. lvlen deres Bsnner er ikke aota[eli$e ind for Gud, nden, som kommer Jrem lor Gud, bor tro, at han er til [maa anerkende ham som den, der eksisterer i Kralt al si$ selv!, of at haa bliver deres Belsnner' som soger ham [so$er at kende ham, adlyde os tiene haml'" (Hebreerne 11:6') Kornelius var e; Mand al denne Sla$s, Han anerkendte den sande Gud og havde,4rbodighed for ham; han so$te at kende og udtore hans Vilje' og saa snart Guds Plan vr! naaet til det Trin i Udvikliupen' at uud kudde tillade Hedninoerne at laa Del i Naaden' blev hans Bonner og Alriisser besvaret Dog fik han endnu ikke Lov til ai have tuldt Samlund med Gudi rnen han lik Beialin til at sende Bud ellet PeIer, der skulde lortelle ham. hv'orledes han kunde ophore med at Yere fremmed for od adskilt {ra Gud, komme i Harmoni med ham os blive antaget som Son med Sornens Ret til at komme Irem for Faderens Naadetrone' De taapede Anskuelser om denne SaS, der er saa almindelioe. oii som gaar ud paa, at snhvsl Person ;;th"il Sied, til enhver Tld og under alle om' st@ndieheder kan komme lrem lor Naadetronen med Haab om Bsnhsrelse. er ieilagtige. Ligcsom det var Dens nwetenile Ato 753 nsdvendidt for Kornelius, fsr han lik dette Bannesamlund med Gud, at han horte, troede og modtog Peters Ord, der forklarede ham Genlosningen ved Kristi Blod, den derved udvirkede Forligelse o$ den deral Iolgende Ret eller MaSt til at blive Guds Bsro, maa deien lignende Kundskab til, Ior at enhver anden Person kan erholde Bonnens Privile$ium. Aposteleu Paulus giver Udtryk for deo samme Tanke' aaar han etklerer, at Kristus aabnede os en ny o levende Vej gennem Forh@o el, det er haos Kod' o$ at vi derved kan have Frimodidhed til som Brodte at gaa ind i Helligdommen ved Jesu Blod. Disse Brsdre al den store Yppersteprast over Guds Hus bliver opfordret til at "trede lrem med et sanddru Hierte i Troens Iulde Forvisningo, i Erkendelsen af at. deres Synder og Uretlaerdigheder iuldt ud er blevet dekket og de selv fuldt ud antaget ai Faderen. {Hebraeerne 1O:17-22,) Deo samme Forfatter erklerer,. at vi, der har eo Ypperstepr@st, som kan blive bersrt al eo Fslelse ai vore Sva$heder, kan "trede frem med Frimodighed for Naadens Trone lor at laa Barrnhjertighed og linde Naade til betimelig Hieelp.. - Hebreerne 4 r 15, 16. Meo medens kun de indviede, Underpresteroe, de nye Skabninger, saaledes opmuntres til at nerme sie Naadetronea i Tro o Tillid, har dog oietrsynlig alle, der i aogen retrn@ssig Belydning tilhorer Troens e ne, Lov til for en Del at nyde Bonnens, Taksigelsens og Paakaldelsens PrivileSium, De kan erfare Guds Fred i Bevidstheden om, at deres Synder er tilgivet ved Forsoningsv@rl(ets Fortjeneste, Dog kan de ikke med Frioodighed eller paa no{en anden Maade trede ind i Helligdommen. Kun de indviede, de nye Skabninger, Lemmerne paa Praeslens Le eme, har Lov til at trade Irem for Gud i Bon paa denle serlige Maade, o{ kun de kan derfor erfare den fuldkomne Glede, som Mesteren talte om. Medens vi altsaa iftke kan tilraade de vantro at bede, men Isrst maa belere dem. som

15 154 Den nye SAabning Peter underviste Kornelius, for at de kan kende ham. hvem de maa lro paa, lot de har Adgang til Gud, kan vi opmuntre alle dem, der har troet paa Jesus Krislus, til at bede til Fadereu, takke haar og paakalde ham i Kristus Jesus. Dog rnaa vi lade saadaune forstaa. at deres Retlerdiggsrels ved Tro ikke betegner Fuldendelsen ai Guds Vilie med dem, men blot Begyndelsen paa Veien til Gud, det fsrste Skridt paa denne Vej, og at det neste Skridt, fuld Indvielse til Gud, maa Ioretages ai dem, der vil nyde det rette Banneprivilegium, Samlund med Gud og1 den fuldkomne Glaede, som er forbundet dermed, Vi maa vise dem, at hvis de undlader at iage det reste Skridt, betyder dette, at de er tilbojelige til at modtage Guds Naade fretfaerdiggorelseo) {org@ves. {2 Koriathier 6: 1,) Efter at de en Tid lan{ har halt dea omtalte Ret til Boo, men stadig flsegter at loretage en fuld Indvielse af sig selv til Gud, vi1 de, og det med Rette, lole Usikkerhed med Heasyn til deres Bonner - merke, at det er urigtigt for dem bestandig at tage imod Guds Gunst og bede om endnu mere, saa l@a{ie de holder si tilbage {ra at indvie deres Hjerter til Herren, hvad Paulus kalder en fornultig Gudsdyrkelsc. Liliesom de iodviede i Skri{ten betegner Kristi Brud, saaledes oaa "Troefls egoe< betegoe alle dem, der bliver indbudt til at udgore Brudeo. De nye Skabninfer kan som Kristi trolovede Brud, der har overgivel Hierte ofi Tun6ie, enhver Evne og enhver Krall til Herren og hans Ijeneste, med Rette og i Taknemmelighed tage imod alle de Velsignelser og Gaver, al den Beskyttelse og Omhu, som han har lovet sin trolovede Brud, Ligesom en Kvinde, der har forkastet eo Beiler og negtet at Sive ham Haand og Hierte, ikke med Rimelighed kan vente, at han skal lortsette at vise hende den Opmarksomhed og berede hende de Gleder, haa tidligere har sdslet paa hende, saaledes kan heller ikke de, der bestardig lorkaster Guds Naade ved at flregte at indvie bera nperende An 755 deres lille Alt til Herreu, fornultigvis forlange, at haa vedblivende skal skenke dem de Velsignelser, hal har lovet dem, der elsker ham, og som l@gger deres Karlighed {or Dafeo ved at indvie sig til ham. Vi maa erkende denne Forskel mellem dem, der blot har taget imod deres S),nders Til{ivelse, oe dem, der har benyttet Retierdiggorelsen til at iodvie sig til Herren o$ til derved at opnaa det fulde Samlund med ham, Den Omstendighed, at disse af Gud lremsatte Slillelilier mellem de forskellige Klasser troende ikke klarere ses, er til Skade for begge. Vi har noie {astslaaet Adskillelseo mellem foende oli vantro. Alle, der maa henre{nes til de Isrste, skal betragtes som Br6dte, som Troens eeioe; metr dette geelder ikke de andre. Demest maa vi ogsaa klart se Forskellen nellen de lroerde, der har indviet sig, og clem, der ikke har det, De Isrste skal anerkendes som Menigheden, de nye Skabnin{er, de kongelige Prester, hvem alle de stsrste og dylebare Forjettelser tilhorer. Hvis disse Skillelinier blev skarpt optrukket, vilde det veere til Fordel 1) Ior Verdeu ved at lede den til at teenke sig ob og til at ssge en bevidst Tro. Det vilde ogsaa v@re til Fordel 2) ior ile uindviede troeode ved at hjelpe dem til at lorstaa, at hvis de ikke luldt ud iodvier si[, er de ikke Medarvinger med de hellige i noged Betydnirg ai Ordet, hverken til den ftemtidige Herlighed eller til de ruverenale Retti{heder o{ Gleder, Forstaaelsea ai dette vilde, tror vi, o saa have eu af' ggrelde Virkning paa de uindviede og hyppigt lede dem til en bestemt Aflorelse ved at omstyrte deres ubedrundede Ideer om, at de paa en eller anden Maade bloi vecl at tro paa Kristus ude! at indvie sig bliver Guds Sonner og Arvinger o iaar Ret til at tilelne sig de dyrebare Foriettelser, der baade gelder det Liv, soln er, oli det, som komrn!,

16 756 Den nye Shobninl Vi vil ikke bryde det knekkede Rsr eller udslukke den rygende Tande. Men vi vil, at de knekkede Rar skal lorstaa, at hvis de vil have Del i Guds nuverende saavel som lremtidige Velsi{nelser, maa de oplylde Guds Betingelser, at de iuldt ud maa indvie sig, hvis de vil ophare al vere knekkede Ror og blive nyttige i Herreos Tjeneste, Vi vil ikke udslukke den svalie Tro; mer vi vil udvikle den til er hellig Kerlighedens Flamme, som leder dem til en fuld Indvielse al Selvet, til ea Iuld Selvopoirelse i Overensstemmelse med Guds Vilie, saa at de kan blive dela{tige i de omtalte Gl@der, Som vi allerede har set (Kapilel 13), erklerer Apostelen, at de troendes Botn har Del med dem i Guds Naadegave, Retlerdiggorelsen, saa at de ikke len iere er vanhellige og urene, men,ulorskyldt ret- Ierdiggjorte.. Denne Tilstand og alt, hvad deo medfsrer a{ Omhu og Omsorg lra Guds Side, vedbliver fra Boraenes Fodsel, indtil de kommer til Skelsaar o{ Alder. Saadanne Born har ojensynlif samme ReltigheJer med Hensyn til Bsn som de retlerdiggjorte og faar paa sanrme Maade sorn de Del i Glederne og Velsignelsetue, Fra deo tidligste Barndom bsr man lere dem al betra$te den Alm@gti e (Foreldrenes Gud) som deres Gud. Man maa lere dem at lorstaa, at ligesom Foreldrene er kommet i Samlund med Gud ved Kristus, saaledes har ogsaa de ved Kristus Forbindelse med Gud gennem Foreldrene. De indviede Foraldre i ethvert kristelidt Hiem kan derfor i en vis Forstand betragtes som Fimiliens Prester. Samtidig med at man odmuntrei Bornene til at bede til Herren. maa man ilke llrsomme al gsre derl' opmerksomme paa, at hele Familiens Vellerd sorn Familie betra{tet ligger Gud paa Sinde paa Grund 3{, at Foraldrene er indviede, Medlemmer al den nye Skabning, Man maa o saa lere Bornene ivri t at vente paa den Tid, da deres egen Forstands os Dommekrafts Modenhed gor det mulift lor dem at {oretage en luld Indvielse ai sig selv til Herreo og l Dens nuierenile Aro 757 derved gaa ind til de Retti{heder o$ Glaeder, der er lovet de indviede, Medens de nye Skabninger i den ovenfor anfsrle Tekst bliver opmuntret til ikke at ssrge, ikke at vere bekymrede {or, ikke at brlde om lordiske Tin$, hvad de skal spise, hvad de skal drikke, og hvormed de skal klede sig, men ovetlade alle disse Anliggender til Faderens Visdom og Kerlighed, er der dog eet, som Gud onsker, de skal bede om' oe som han serlig gerne vil give dem, Dette ene, som de s@rlig skal suee og s@rlie skal bede om, er den hellige Aand, Guds Aand, Kristi Aand, Sandhedens Aand, det sunde Sinds Aand, Kerlighedens Aand. Mesterens Ord lyder: ndersom da I, som er onde, ved at give eders Bsrn gode [iordiskel Gaver, hvor me{iet mere skal da Faderen fra Himmelea give deo hellige Aand lil dem, som beder hami" - Lukas 11r 13. Her laar vi besteml Underretnins om, hvad der skal vere Grundlaget lor al vor Bon, hvis vi snsker at faa den besvaret, Saaledes maa vi bede for ikke at bede ilde. Vi maa tragte elter det, som er oventil, ikke elter det, som er helnede paa Jorden Vi maa tragte elter Kristi Retlerdighed og efter den herlige Kl@dning, vi skal modtage, naar vi bliver Jesus lig og ser ham, som han er, Jordiske Kleder skal vi ikke tragte elter. Vi maa so{e den aandelige Mad, Brodet, der kom ned {ra Himmelen, of alle de dyrebare Forlettelser, som Kristus er Midtpunkt lor. Disse maa vi tragle elter og tilegde os; og i deo Retning vil derfor Bsnnen Saa. Saaledes vil vor Vaa{en. vor Beden o$ vor Sogen vere i Iuld indbyrdes Overensstemmelse. Taksigelser maa lor en stor Del trede i Stedet lor Bonner fra det Ojeblik af, da vi larer at kende Len{den og Bredden, Holden og Dybden i Guds Omsorg baade lor den nye Skabninf, for vore kere eltet Ksdel og for alle Jordens Slagter, Hvorledes kunde vi vel bede om no et mere eller bedre end det, Gud allerede har lovet os?

17 758 Den nye Shabning Vi kan ikke linde noget bedre at bede om end den Herlighed, som er stillet de nye Skabninger i Udsigt. Heller ikke kan vi bede om no et stsrre end de Gleder, som allerede nu bliver disse til Del. Enhver Maogel, ethvert Tarv, har Gud allerede udfyldt o{ enhver Velsignelse har hao allerede udtenkt og tilrettelagt lor os - Eiivet os, for at vi kao tilegoe os deral Vi savner blot Visdom til at modla e Guds Naade. Samtidig med at vi Iremberer Taksi{elser, skal vi bede om Visdom til at tilelioe os Guds Velsignelser, for at vor Glede kan hlive luldkomoen, Vore lsnae1 maa liaa ud paa, at vi maa blive lyldt med den hellige Aand, Vsdommen herovenlra. Hvad mere kunde vi vel bede om lor Verden, end det. som Gud allerede har planlaft? Intel! De herlige Genopreltelsestider, der er omtalt i Ordet, overgaar langi alt, hvad selv de viseste Maend kunde tenke si! eller haabe paa. Vi kan ilerlor kun takke Gud, anerkende haos Godhed og soge at underordne os den i Forstaaelsen af, hvor meget vi trenger til Visdom- Derfor bliver vi ogsaa oplordret til at bede om denne Aandens Fljielp, 'Visdommea herovenfra". >Dersom nolien ai eder {attes Visdom, han bede deroo iil Gud, som giver alle Serne og uden Bebrejdelse,n (JaLob 115,) Ved denne Visdom kan vi blive i Stand til at optrede, at tale og at handle saaledes, at vi kan veere til Gavn ior andre, I denne Retning bor derlor vor Boe. gaa, for at vi kan samarbejde med Gud ved Udlorelsen af den naaderife Plan, han allerede har lagt. At bede om en ForaodrinS al denne vilde v6ere urimeligt. Denae Ret at traede {rem lor Gud, til at gaa ind i Helligdommen, til at a@rme os Naadetronen os linde betirrelig Hj;elp i hver Nsdens Stund, gelder under alle de forskellige Forhold, der om[iiver os. Dens nwetende An 18 Vi har faaet dette Privilegium til personligt Brug' Ior at vi hver lor sid kan lukke os inde med Herren oli saotale rned ham. iud hass Naade han dette Samfuod med ham. denne Udelukkelse al lorstyrrende Til$' erlares. raar vi undllvr andres Selskab' Hvor dette er umuligt, hvor vi ikke kan Iaa Lelli hed- til at- boie-vore Kre op i hvert Fald hviske vore Ord lrem, har vi do$ rom ny-e Skabninger Lov til i Tanhen at samtale med vor himmelske Fader. Naar vi gaar paa Gaden omsivet af Stsi od Tummel, kan Hiettet lofte sig til Gud og soge Visdom Jg Styrke ved Naadens Trone. Hvor herlig er ilrte denne Forret! De, der benytter del mest, Isler mest Glaede derved: i Mods:etning til iordiske Tia! bliver dette dyrebarere, jo mere tilvant det bliver. Boa i Familie-ns Kreds betyder, at hele Familien gaar iud i Lsnkammeret, ind i Herrens Narverelse, bort lra Verden. Dette er maaske ikke altid muligti mea hvor Leili{heden er til Stede, bsr den i.lke forssmmes. Hvis det ikke kan lade sig gore' vil Herren uden Tvivl re{nc med Vilien til at udfsre det og yde Velsignelse i Overensstemmelse hermed, Dea Iodflydelse, der udgaar lra Familiealteret, hvor Bsnaens Rogelse opstiger til den himnelske Fader og den Aqerkeodelse af haos Naade, Barmhicrtidhed' Magt og Velsignelse' som der linder qted. vil sil{k rl bcvirke eu yderligere Velsignelse. ikke blot for den kougelige Prest, der saaledes betlener sir Familie, men ollsaa for hvert enkelt Medlem al denne. Ea Folelse al4rbadighed lor Gud os Ansvar over {ot ham samt eo Forstaaels al haus kerlige, besklteode Omsor{ vil vare dl Stede hos Familien hele Da en igennem. Hvis det atler om A{teoen et muligt at samle Familiea til Takkebon, vil Velsi{nelsep kul blive loroget lidesom Olien i Enkens Krus, da hun hzeldte den op i det ene Kan elter det andet - 2 Kongeme 4: l-7. Bon i trlenigheden indbelatter, at Flerrens Familie daar ind i Lonkamureret, ind i Guds Nerverelse, bort fra Verden, Dette er absolut uuudverligt Ior deos Frem-

18 760 Den nye Skabn,,'s Eang, dens Helbred, dens aandelige Udvikling. Forsom_ melse heraf vil sikkert medlsre et Tab al Kralt, en Tilbagegang i Tjenesten og etr tilsvarende Formindskelse af Glaeden. Dog samstemmer vi ikke paa nogea A'laade med den Slags ollent.lig Bon, soo et Blad i Boston omtalte, da det i et Reierat af et relipisst Msde skrev:,paslor N, holdt den smukkeste o{ mest veltalende Bon, der no{en Sinde er blevet lremsagt for eo Forsamlin! i Boston." Der s1 ah for me$et uf d"no" TilbojeliShed til at bede til Forsamlinpen i Stedet for al. bede til Gud. Skriften opmuntrer ikke blot Herrens Folk til al bolde oiieotlige, horlige Bonner, meir vise! oeisaa, at den, der beder, maa tenke paa sin Tilhorerkreds i Forbindelse med sin Tieneste og udlore denne saaledes, at de, der horer, kan vere r Stand til at si{e Amen derlil, enten horligt. eller i Hiertet. - I Korinthiir 14: 13-17, Del var Visdommer herovenfra, den hellige Aand, der vejledede Apostelen Paulus, da han kom iil en ny By med Evangeliet, saa at han opsogte dern. der var forsamlede paa et Sted,,hvor de mente, der var et Bedestedu. (Apostlenes Gerninger 16: 13) En Ken<lsgerning er det, at baade Kundskaben orn og Kerligheden til Gud er ri est der, hvor hans Folk beder for hverandre og med hverandre, Ior at deres Glede maa blive fuldkommen, Hvor mange Mader end Herrens Folk kan have til at studere hans Ord og til at opbygge hverandre i den allerhelligste Tro, holder vi dog paa, at btet af dem skal betra les som nlti t begyndt, fsr Herrens Velsignelse er blevet nedbedt over Studiet, ep at intet Mode skal betragtes som rigti t afsluttet, fsr man har salit Herien Tak Ior den tilstaaede Velsidneise, Derved kan Ordet om hans Naade virkelip blive Mad for deres Hjerter, der bar hsrl til under Onsket om at keade o! lore hans Vilic, Dens naoercnde Ato 761 Troea er en ai Aandeas Frugler og tdgor el Del al del lye Skabdass luveteade Ary, Vi maa have Tro, Ior vi kan blive Guds Born' ia' {sr vi i det hele taget ka4 blive retfoerdiggiolti thi vi bliver "retlardiggiort al Tron, Ior vi opnaar Fred med Gud og TilSivelse lor vore Syader. Deo Tro, vi havde' far vi modtof den hellige Aaad, kau der{or ikke vere den samme Tro, som er en Frugt al Aandeo, eq Aandeos Gave, Troer bestaar i vort Sinds Virken lige over lor Gud og hans Loftet, De, der ikke kan have Tillid til Gud, eoleo det nu er paa Gruail af Uvidenhed eller paa Grund ai deres Sinds faldne Tilstaad, er i en saadan Stilliog, at det er umuligt lor dem at modtage Velsigoelse ved de! oranslaltninger, der er trullet i Evangelietidsalderen. Men dermed er ikke sagt, at de heller ikke kan Iaa DeI i dea kommeode Tidsalders Velsignelser, Nu lyder Kaldelsen til dem, der Lan og vil vandre i Tro, ikke i Beskuelse, Enhver, der ikke kan eller vil det, kaa ikke vandre med Gud, Uden Tro er det umuli t at behafe Gud, Dea, der ikke har en saadan Tro at gaa ud Ira, kan ikke komme i Gaog nu i Tideo. Og selv om han havde en Tro at begynde med, vil han do{ ikke kunne laa Kralt til at blive Sejrvinder, oedmindre deane Tro vokser od udvikles; thi "dette er den Seir, som har overvuodet Verden, vor Tro," - I Johannes 5:4, Vi maa skarpt skelne mellem Tro og Lettroenhed, Millioner al Mennesker er lettroende og overtroiske, De tror Tusioder ai ulornuftige TinS, som de ikke har tilstrekkeligt Bevis for. Det er ikke blot i de hedenske Lande, at man lrelfer disse overtroiske Mennesker, som tror, hvad de ikke burde tro, Milliooer ai dem berer Kdstennavnet med et eller atrdet sekterisk Tilnavn, Overtro oli Lettroenhed maa lordsmmes, revses, undgaas, besejres, Deo saode Tro maa opmuotres, opbygges, styrkes, brirges til at vokse, Tro paa Gud er den Tillid,

19 762 Den nye Skabning den Fortrostaing, der bygger paa Guds Foriaettelser og ikke paa menneskelige Overleveringer, Teorier op Fantasterier, Hvis vi tror, at Gud er, hvad hans Navn betyder, den, der eksisteret i Kralt ai sig selv, den almegtige, alvise, alretferdige og alkerlige Skaber, og hvis vi tror, at han er deres Beloaner, som ssger ham, vil Virkain{ea deraf blive, at vi ssger ham, ssger at keade og lorstaa hans Ord. Naar vi keader og lorstaar det, vil vi have Tillid til det, of har vi Tillid til det, vil vi indrette vort Livslsb i Overensstemmelse dermed. Deane begyadende Tro bliver ved Guds Gunst henvist til Kristus, der er den uye og levende Vej til Genforening med Gud, Naar Troen laar Tag om Jesus og bliver opovet i Lydighed, vokser dea, Herrens Velsi{neise kommer st@rkere over den og oplyser den med Hensya til Betiagelserne lor at blive antaeet i den nye Skabning. Den voksende Tro friber fat om Guds Forjettelser om at blive Guds Arvinger oli Jesu Kristi Medarvin{er, Resultatet hera{ er en Velsigneise ai Aanden - Avlingea, Salvelsen, Sonoeudkaarelsen, Et yderligere Resultat er en stsre Oplysning ved Hjelp al Guldlysestalie! i det Hellige, der sefier Troens Aje i Stau{ til at se Ting, som er usynlige udelra, * til at lorstaa Yppersteprestens serlige Tieteste i Forbindelse med Lyset, i Forlindelse med Skuebrsdeae, i Forbindelse med Rogelsen paa Guldalteret og med Naadeslolen paa den anden Side Forteoget, Elierhaanden som den levende, lydige Tro griber disse forskellige Trek ai Guds Naade og Velsignelse, der {indes orltalt i Ordet, bliver den sterkere od sterkere, klarere o{ klarere; dea kommer til at udgore en v@seitlig Del ai det nye Sind. Fra dette lremskredae Standpunkt kan den se Ting, 5ola den lidligere itke kunde se, og om hvilke Apostelen erkl@rer: 'Intet Oje har set, og iatet Dent nuoercaile Aro 163 Are har hsrt, od det et ikke opkomrrret i noeet lnaturligtl Menneskes Hieite. hvad Cud har beredt dem, som elsker ham liornthier 2:9. I Lcitets Ord ser detr Yed Aandens Vejledning overvettes store o{ dyrebare Tin$, himmelske Ting, Herli$heden i dea Isrste Opstandelse, Riget, soo da skal oprettes, Retferdighedeos Styre, der skal bringe Velsigoelse til alle Jordens Slegter, Syndens Undertrykkelse og Odele{lelser ai alt, hvad der ilke vil virke med til at herliggore Gud i Overenssteomelse med hans Karlifheds Lov. Den nye Skabning ser alt dette ned Troens Oie, Forstandens Oie. Aposteleo silier, at dette Oie kao se mange Ting, som ikke er synlige lor det aalurlige Menneski, - Iordi,Gud aabenbarede os det ved Aanden; thi Aanden ransagel alle Ting, ogsaa Guds Dybdet.' - I Korinthier 219' 10. Deone aandsavlede Tro paa Ting, som endnu ikke ses, udgsr e:c Del ai de nye Skaboingers nuv.erende Arv og er Mje koyttet til alle deres Forhaabuinger o$ Glader, Den Siver dem den eaeste mulige Forsmag Paa dea kommende Herlighed. Som Apostelen forklarer, er den Gruodvolden for al vor Glede og alt vo Haab,,Tro er en Forirostning til det, som haabes, en Overbevisnin{ om Ting, som ikke ses.o Ved Hiaelp al den bliver usynlige Ting lige saa haandgribelige lor vort Sind ;om synlige. Ja. siger Apostelen, ud lra dette Statrd' punkt lerer v, at betragte de Tin[, vi ser lor vore naturlige Ojne, som timelige, oedens ti {orstaar, at de Ting, som vi ihke ser med vore naturlige Oine, me! med Troens Qjre, et de eirkelige, de haandgribelige, de evi$e, Hvor nodvendig Troen er {or Opnaaelser og Bibeholdelsen ai vor ouv erende Arv, Forsmagen paa vor hommende Velsignelse, Iremgaar klart af Jakobs Ord, hvor han elter at have sa tr "Dersom no en af eder iattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og udeo Bebreidelse, saa skal den $ves hamo,

20 Den nye Shabnin4 tilfoiel "Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi deo. som tvivler, ligner en Havets Bolge, som drives og kastes al Vinden, Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa aoget af Herren, en tvesindet Mand, son han er, ustadig paa alle sine Veje." (Jakob 1:5-8.) Apostelen viser her, hvor umuligt det vilde vere for noger at blive Seirvirder uden at faa en sterk Tro. Derlor taler Skrilten overalt om Vigtigheden ai at vokse i Tro of lremholder {or Herrens Folk Nodveadigheden af at bede, som Apostlene Sjorde det: 'Herre, fors os Troenn, at bede, medens de samtidig benytter de Midler, Gud har givet dem til Oplyldelse ai Bsnnen. Hvis deres Bon har veret oprigtig, vil de ogsaa alvorligt benytte disse Hjelpemidler. De vil soge Herreo i Banneu, soge at kende hans Ord, soge at adlyde det, soge at glede sig i hans Tjeneste, ssge at optua Aandens Gaver. Naar det er Tilleldet med dem, vil de faa en sterk Tro, Troens lulde Forvisning. Da uskal de ingen Sinde stode an, men der skal rigelig Sives dem Iodgang i vor Heryes og Frelsers Jesu Kristi evige Rige", - 2 Pelet L: 10,11. o-o SYttende KaPitel. DEN NYE SKABNINGS OPSTANDELSESARV froens Oie oo bre maa oosves {or klart at kunne oplatte de aaadelio8 Tiao. -,Lidesom alle dor i Adam, saaledes skal odsaa-alle lelvendeporis i Kristus.n - Opstandelsen til Livet. "- Atrastasis - Oostaodelsen, - Ikl<e en Dom over Fortidens Stader. men en av Prsve til Livet - De, som adtes vardiie til at laa Dei i Opstaadelsen, - Stral tor ditte Livs S"vnder, - Nofle Meaneskers Synder gaar forud Ior dem til Don. - "Sialedes er det oed de [serligel dodes Opstandelse [den forste eller ypperste].n - ypet- e1 endnu ikke aabenbaret, hvad vi skal blive." - 'vi skal blive ham lig.< UN I SAMME FORHOLD som Troens Aie o{ Ore er blevet ooovet ved Guds Ord, kan de nye Skabnin{er bestemt verdsette Herligheden i deres fremtidige Arvelod, Som naturlige Meunesker kao de overhovedet ikke se ooget stort deri, - ikke fsr de har foretaliet en Iuld Indvielse ai sig selv og har modtaget den hellige Aand som et PaDt for Fremtiden. Indtil da, selv efter at de er kommet i Samlund med Gud ved Tro o! den deraf lolgende Retlerdiggorelse, Iremstilles de i Henseende til Kuadskab ved Levitterne, der, sksnt de var Tienere ved Tabernaklet, dog ikke lik Lov at gaa ind i dette og olre Rogelse paa dets Guldalter eller at se dets Herlighed, Den Kundskab, som Levitterne maaske dog havde om det Hellige' dets Lysestage, dets Skuebrod, dets Guldalter o Rsgelsq skyldtes det, som de havde hsrt af de indviede Prester, hvilke alene havde Adgang dertil. Apostelen paapeger ov r lor de kongelige Prester al den nve Skabning, at selv med det starste Maal a{ Naade, Kundskab, Tro og aandeligt Klarsyn vil de ikke nu i Livet bestemt kunne latte de lremtidige Tinf, I saa Henseende maa de vedblivende vandre i Tro, Hans Ord lyder: "Det er endnu ikke aab obaret, hvad vi skal blive; 765