At se og høre børn for alvor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At se og høre børn for alvor"

Transkript

1 Reference nummer 42. Aalborg Kommune: Pædagogisk Kvalitetsevaluering. Her kan du læse evalueringen af et udviklingsforløb i Småbørnsområde Nord i Aalborg Kommune. At se og høre børn for alvor

2 Evaluering af Pædagogisk udviklingsprojekt for daginstitutioner Småbørnsområde Nord, Nørresundby/Vadum Maj 2005 marts April 2006 Småbørnschef Marianne Stokbro Indholdsfortegnelse:

3 Evaluering af Pædagogisk udviklingsprojekt for daginstitutioner i Småbørnsområde Nord, Nørresundby/Vadum... 4 Delmål:... 4 Hvordan gik det?... 4 Hvordan kan metoden anvendes?... 5 Om vigtige huskeregler til observationsrollen siger JBN:... 6 Fremover... 6 Nogle af de temaer, der har været arbejdet med i institutionerne:... 7 Afslutning... 7 Selve forløbet i 2005/06:... 8 Spørgeskema i forbindelse med kvalitetsudviklingsprojekt (Jens Bundgaard) Besvarelser på spørgeskemaer Næste forløb med kvalitetsudvikling Hvordan holde gryden i kog med observationer?... 16

4 Evaluering af Pædagogisk udviklingsprojekt for daginstitutioner i Småbørnsområde Nord, Nørresundby/Vadum I ansøgningsrunden til centrale udviklingsmidler 2005 ansøgte jeg om, og fik bevilget kr. til et pædagogisk udviklingsprojekt for daginstitutionerne i området. I første omgang indgik 5 institutioner i projektet. Meningen er, at metoden efterfølgende udbredes til et antal nye institutioner, og så fremdeles. Til at varetage opgaven med udviklingsprojektet har vi haft konsulent Jens Bundgaard Nielsen (JBN). JBN har i forvejen udfærdiget rapporten Jeg kan råbe Højt 2003, og havde således et forhåndskendskab til Aalborg Kommunes daginstitutioner. Formålet med projektet: Var at udvikle, afprøve og evaluere samt udbrede en metode til systematisk opfølgning på pædagogiske kerneydelser. Formålet er at understøtte fokusering på den faglige kvalitet gennem dialog, og metoden bygger på observationer. Delmål: At implementere konkrete metoder til udvikling og styrkelse af institutionernes evne til refleksion over egen daglige praksis med udgangspunkt i en nuanceret og kompetencefokuseret observationspraksis. At udvikle og synliggøre faktorer, som kan fremme en virkelighedsnær og forpligtende feedback-metode i og på tværs af institutionerne. At udvikle en kvalitetsevalueringsmetode, der sætter fokus på den faglige kvalitet og kerneydelserne. Hvordan gik det? Udviklingsprojektet er forløbet fra maj 2005 marts Se bilag nr. 1. Her efter første runde, kan jeg konstatere via drøftelser med de deltagende institutioner, samt skriftlig evaluering (spørgeskemaer, se bilag nr. 2), at vi har nået målet. Alle institutioner har haft stort udbytte af forløbet. Metoden har været medvirkende til at Langt de fleste (16 ud af 20)vurderer, at projektet har haft betydning for medarbejdernes syn på børnene. Næsten alle (18 ud af 20) vurderer, at projektet har haft betydning for den pædagogiske praksis. Næsten alle (18 ud af 20) vurderer, at projektet har haft betydning for strukturen i institutionen. 19 ud af 20 vurderer, at man forventer at anvende metoden fremover i det pædagogiske arbejde, f.eks. i forbindelse med de pædagogiske læreplaner. Deltagernes korte besvarelser har jeg samlet under flg. 5 overskrifter: 1)Pædagogik på dagsordenen, 2) børnene, 3) de voksne, 4) metoden, 5) strukturen. 1) Pædagogik på dagsordenen.

5 Pædagogikken er kommet mere på dagsordenen. Gør vi det, vi tror, vi gør? Projektet har givet anledning til fælles fokus, forståelse og refleksion. Der er kommet større bevidsthed om det pædagogiske arbejde. Metoden har ført til ændringer af planlægning af praksis. 2) Børnene Der er kommet større opmærksomhed på det enkelte barn/børnegrupper, f.eks. pendlerbørn, ensomme, stille børn. Der er større opmærksomhed på, hvilke børn der får opmærksomhed. Der er kommet fokus på børnenes relationer og venskaber. Metoden opleves som et godt redskab til at sikre, at alle børn bliver set. 3) De voksne Man kommer til at se på egen praksis, og det giver lyst og vilje til ændringer. Projektet har ført til bedre udnyttelse af de voksnes forskellige kvaliteter og forskellig baggrund. Det større fokus, på kvaliteten i den enkeltes arbejde, danner grundlag for ændringer af gamle rutiner og vaner. Fænomener, som man anså som fakta, kan vise sig at være myter. Projektet har styrket bevidstheden om at se muligheder frem for begrænsninger. 4) Metoden. Metoden med at observere er meget brugbar i forhold til at se og høre børnene. Det er en enkel metode til evaluering af opstillede mål. Det, at det er pædagoger der observerer, opleves anderledes i forhold til personalegruppen, end hvis det (som oftest) er lederen, der formidler. Observation er et godt redskab til dokumentation af læreplaner. 5) Strukturen Projektet har fået sat nogle overvejelser i gang angående vores struktur. Projektet har gjort, at vi har fået mere koncentreret tid til pædagogiske aktiviteter (på baggrund af hvad vi oplever, børnene har brug for). Vi har fået mere struktur; alle ved på forhånd, hvad de skal lave, når de møder. (Alle svar er gengivet i fuldt omfang i bilag nr. 3). På en temaaften den 17. november 2005 var alle institutioner i området inviteret til at høre om de involverede institutioners oplevelser af udviklingsprojektet. Her var der tre workshops, hvor de deltagende havde muligheder for at udvælge sig hver to. Observatørerne fortalte engageret om deres oplevelser med observationer som metode til at udvikle det pædagogiske arbejde, og hvilke oplevelser og forandringer, det havde ført med sig i deres institutioner. På den baggrund har de øvrige institutioner haft mulighed for at vurdere, om de kunne have lyst og mulighed for at deltage i næste runde. Hvordan kan metoden anvendes? Jeg oplever metoden som meget brugbar til at se pædagogikken efter i sømmene. Man kan anvende observationsmetoden til at arbejde i dybden med et læreplanstema, et udvalgt område for eksempel: det pædagogiske arbejde på legepladsen, har vi den rigtige fordeling af igangsatte aktiviteter og børnenes egen organisering eller lignende. For at få det fulde udbytte er det vigtigt at være tro mod metoden, således at man skaffer sig tilpas tid til observationerne, så man kan registrere hele forløb med samspil mellem børnene/mellem de voksne

6 og børnene. Ligeledes er det vigtigt, at man formidler det observerede så objektivt som muligt, og at det er på personalemøder man får en fælles drøftelse, fælles refleksion og uddrager fælles læring til videre brug. En ikke uvæsentlig vinkel er at fastholde perspektivet: AT SE OG HØRE BØRN, SÅDAN FOR ALVOR. Om vigtige huskeregler til observationsrollen siger JBN: Observationerne skal være energigivende Lad være at vælge de ufarlige temaer Få forskelligheden frem i personalegruppen, og udnyt denne dynamik Afsæt minimum 3 timer til observationerne, gerne 4 timer, og fordel det således, at én er der først på dagen, én er der sidst på dagen Udvalg mindst én dag sammen, hvor I ser tingene sammen Skriv observationerne ned. Gør det, som det passer til jer: stikord eller det hele Efter hver observation sætter observatørerne sammen og drøfter: - hvad har vi set? - hvad er det vigtigste? - hvad skal bæres videre? - kan vi sammenfatte det? - det udvalgte drøftes med lederen Næste skridt Det næste, der skal ske, i forhold til udviklingsprojektet er, at observatørerne fra de første institutioner, skal ud at være behjælpelige i nye institutioner. Der er lavet 4 observationshold bestående af to pædagoger sammensat på tværs af institutionerne. I næste runde deltager der fire nye institutioner, og her er der aftalt et forløb, der strækker sig fra april november Derefter tages stilling til, om vi starter endnu en runde op. Se bilag nr. 4, hvori der er skitseret tidsplan mv. Fremover De deltagende institutioner gør opmærksom på, at man kunne unde alle pædagoger at være i observationsrollen, da det er utroligt givende. Ligeledes kan man forestille sig, at man i fremtiden kan låne en medarbejder fra en anden institution til at observere, og på den måde have uvildige til at kigge én over skulderen. Vi har besluttet, at runde dette næste forløb af med endnu en temadag med JBN, hvor observatørerne fra såvel første som anden runde deltager. Formålet er at samle op, og uddrage disse næste erfaringer til det videre forløb. Metoden er brugbar i forhold til at udvælge mindst et tema om året fra læreplanen. På den måde vil man komme i dybden, sikre selvevaluering og holde fokus på den pædagogiske praksis. Metoden sikrer, at de pædagogiske refleksioner har rod i den praktiske hverdag, og således kan danne baggrund for ændringer og forbedringer til gavn for børnene. Se bilag nr. 5: Hvordan holde gryden i kog med observationer?

7 Nogle af de temaer, der har været arbejdet med i institutionerne: Børns relationer med fokus på de børn, som har få længerevarende og gode relationer. Udgangspunktet var at få koblet børnene, så de kunne etablere flere relationer. De voksnes ressourcer hvordan bruges de mest hensigtsmæssigt? Her blev udgangen, at man valgte at ændre strukturen i institutionen. Bl.a. ændringer i arbejdsfordelinger, pauseafvikling, indførelse af primærpædagoger m.m., som alt sammen gav bedre muligheder for fordybelse med børnegrupper, ikke alene om formiddagen, men også om eftermiddagen. Søskenderelationer og afhængighedsforhold. Arbejdet med temaet førte til, at søskende fik bedre muligheder for at lege hver for sig også, og ikke binde energien hos hinanden. Få jævnaldrende legekammerater. Stille og alene børn. Personalet fik stillet skarpt på disse børn, og har stadig fokus på dem. Brug af funktionsrum. Var det de rigtige tilbud, og understøttede tilbuddene den kultur og læring, man ønskede? Var der den rigtige bemanding i rummene? Hvordan kunne man forhindre for megen støj? Fokus på legepladsen. Hvad vil vi med legepladsen? Er bemandingen rigtig? Er indretningen hensigtsmæssig? Hvordan er konfliktniveauet? Kan oprydningen ændres osv. Betydningen af relationer mellem voksne og børn. Hvilke redskaber skal vi anvende for bedre at kunne følge børnenes initiativer? Er vi bevidst om at være nærværende og til stede i de rum, vi befinder os i? Overholder vi voksne, de aftaler vi laver med børnene? Hvor ofte bremser vi børnenes initiativer, og hvad gør vi ved det? Børnenes relationer, med fokus på de ensomme børn. Observationer inde og ude. Hvad oplever vi? Når børnene leger, leger de så sammen? Hvor længe kan et barn gå uden at have kontakt med andre (børn eller voksne). Zapperbørn (børn der pendler fra den ene aktivitet til den anden). Frokosten skal der ændres ved organiseringen, så der skabes ro og overskuelighed. Hvordan sikres det, at der altid er voksne til stede, og ved alle borde? Afslutning Det har været fantastisk at følge projektet. Det, at opleve observatørernes gejst, ærlighed og arbejdslyst, har været smittende. Ligeledes har det været godt at opleve, at projektet har ført til konkrete ændringer og tiltag i de involverede institutioner, - alt sammen med udgangspunkt i børnenes behov. Det er godt at konstatere, at metoden er meget konkret og anvendelig i forhold til at sikre dokumentation og refleksion i arbejdet med læreplaner. Metoden kan med tiden bredes ud til forskellige/alle ansatte, således at kompetenceudvikling kommer grundigt i spil på den enkelte arbejdsplads eller på tværs af institutionerne. Endelig er det ikke uvæsentligt, at metoden er realiserbar, også efter den egentlige udviklingsprojektperiode er udløbet. April 2006 Marianne Stokbro, småbørnschef

8 BILAG NR. 1, side 1 Selve forløbet i 2005/06: 12. maj institutioner bød ind, og blev deltagere i projektet: Børnehuset Fuglsang Børnehaven Blæksprutten Børnehaven Kernehuset Børnehuset Løvvangen Børnehaven Strubjerg 23.maj 7. juni JBN var i denne periode ude en dag i hver af de 5 institutioner for at observere, og havde efterfølgende møde med leder og personale i forhold til observationerne. 10.juni vælger hver institution to observatører til projektet 17.juni de 10 observatører har temadag med JBN Indhold: tematisering, metoder, gennemgang af de væsentligste omdrejningspunkter, formidlingsstrategi Inden udgangen af juni hver af de 5 institutioner beslutter, hvilket tema, de vil have som udgangspunkt for den første observationsfase 1.august 9.september de første tre åbne observationer foretages (minimum 3 timer til hver observation). Observationerne skrives ned, og de to observatører prioriterer sammen, og afklarer med leder, hvilke observationer der skal formidles på personalemøde. Uge 37 afholdes personalemøde med formidling af observationerne. Drøftelserne af observationerne danner udgangspunkt for tre mere målrettede observationer i anden fase. 19. september JBN mødes med leder og interne observatører i hver af de 5 institutioner (1,25 time hvert sted).

9 BILAG NR. 1, side 2 21.september 14. oktober Foretages tre målrettede observationer. Disse nedskrives, og igen udvælger de to observatører, i samarbejde med lederen, hvilke observationer de vil formidle videre på personalemøde. Uge 43 personalemøde med formidling af de prioriterede observationer. 27. oktober temadag for observatører med JBN. Drøftelse af arbejdet indtil nu, og planlægning af formidlingsaften med workshops for de øvrige institutioner i området 17. november temaaften for samtlige institutioner i området 9.marts sidste temadag for observatører, hvor der konkretiseres funktionen som eksterne observatører med henblik på udbredelse til de øvrige institutioner.

10 BILAG NR. 2 Spørgeskema i forbindelse med kvalitetsudviklingsprojekt (Jens Bundgaard) Spørgeskemaet bedes udfyldt af 4 ansatte pr. institution. Et til lederen Et til en af observatørerne To til øvrige medarbejdere Sæt kryds: 1. Hvordan har du oplevet projektet? Overvejende negativt positivt 2. Har projektet haft betydning for dit syn på børnene (at se og høre børn sådan for alvor)? ja nej 3. Har projektet haft betydning for din pædagogiske praksis? ja nej 4. Har projektet haft betydning for strukturen i jeres institution? ja nej 5. Alt efter din besvarelse ved spørgsmål 1, nævn kort tre negative eller tre positive ting ved projektet. Kort = 1-2 linier. A. B. C. 6. Tror du, I fremover vil bruge metoden I jeres pædagogiske arbejde (f.eks. i arbejdet med læreplaner)? Sæt kryds. ja nej Spørgeskemaet bedes afleveret, sendt eller mailet til Marianne Stokbro senest 29. marts. På forhånd TAK.

11 BILAG NR. 3, side 1 Besvarelser på spørgeskemaer. Efter den formelle afslutning af første runde har alle institutioner fået tilsendt spørgeskema, som fire medarbejdere skulle udfylde. Der er kommet svar tilbage fra alle 20, altså en svarprocent på ) Hvordan har du oplevet projektet? Overvejende negativt/positivt Alle har svaret, at de har oplevet projektet positivt. 2) På spørgsmålet om projektet har haft betydning for dit syn på børnene (at se og høre børn sådan for alvor) Her svarer 16: ja, tre svarer: nej og en siger: delvis. 3) På spørgsmålet om projektet har haft betydning for din pædagogiske praksis Her svarer 18: ja, mens to svarer: nej. 4) På spørgsmålet har projektet haft betydning for strukturen i institutionen Svarer 18 personer: ja, mens to siger: nej. 5) Alt efter din besvarelse ved spørgsmål 1, nævn kort tre negative eller tre positive ting ved projektet. BESVARELSER FRA INSTITUTION A: A. Projektet har betydet, at vi har fået pædagogik på dagsordenen ved hvert p-møde B. Jeg er blevet mere observerende i dagligdagen, hvilket har medført en større viden om det enkelte barn og dets kompetencer C. Projektet har betydet, at jeg er blevet endnu mere bevidst om, hvor stor betydning det har for børnene, hvordan vi tilrettelægger & udfører vores pædagogiske praksis A. Øjenåbner for pendlerbørn, børn som umiddelbart mener er i legerelationer men så alligevel ikke er det! B. Focus på vi voksne fordeling af voksne på legepladsen, vi er blevet bedre til at flytte vores voksenstruktur indefra med ud på legepladsen. Hjælp til mere voksenstruktur ved spisesituation. C.Vi kan alle få mulighed for at lære denne form for observesioner observatørerne skal lære fra sig. A. fået nogle gode pædagogiske snakke om vores forskellige

12 B. tid til at lave observation A. Ved at det er pædagogerne som iagttager hinanden, bliver der lyttet på en anden måde end hvis det er lederen. Hvilke har betydning for om det får en stor betydning for ændringen B. God metode til at få set på pædagogernes praktisk. C. God metode til at se på strukturen i huset. BILAG NR. 3, side 2 BESVARELSER FRA INSTITUTION B: A. medvirkende til strukturændring = mere koncentreret tid til pæd. aktiviteter B. mere fokus på venskaber / relationer mellem børnene C. god øvelse i forhold til iagttagelse A. Flere pædagogiske snakke i personalegruppen B. fælles fokus på konkrete praktiske og pædagogiske problematikker C. mere afklaret ifht såvel egen som kollegaes rolle og funktioner i hverdagen A. Jeg er blevet mere bevidst om at observere i et bredere perspektiv, og ikke kun i forhold til det enkelte barn og dets samspil. B. I personalegruppen er vi blevet mindet om, vigtigheden af at prioritere pædagogiske diskutioner på p.møderne, og ikke forfalde til at ordne de praktiske først. C.Kendskabet til metoden. Den er meget brugbar. A. Givet sammenhold, at ha prioriteret tid til pædagogiske snakke og planlægning af pæd. dagligdag B. Ændret personalets syn på egen inst. + egen praksis og medført lyst / vilje til at ændre på dagligdagen C. Givet et godt grundlag at arbejde videre med nået meget på kort tid stor forældre tilfredshed med ændringerne BESVARELSER FRA INSTITUTION C: A. positivt, da der har været stor opbakning i personalegruppen, til at se og høre børnene. B. Der er givet plads til flere faglige og teorektiske oplæg og debater i personalegruppen. C.Det har været rart, at man er bevidst om, at strukturen er ændret på baggrund af, at vi har set hvad børnene har haft brug for.

13 A. Der er nogle ting, som vi har fået mere fokus på og har disse fokuspunkter i baghovedet B. jeg er blevet mere observerende, agttagende og nærværende i dagligdagen. C. vi kolleger imellem har forskellige kvaliteter/baggrunde og det er vi blevet bedre til at udnytte i det daglige. BILAG NR. 3, side 3 A. De to observatører er blevet gladere, mere engageret i deres daglige arbejde. B. Den ene observatør er blevet bedre til at argumentere på en faglig begrundet måde C. Projektet har ikke forplantet sig ud I huset A. Fokus på små daglige ting, som kan ændres uden store bevægelser! B. At der bliver et (eller flere) fælles fokuspunkter. C. Det er en forholdsvis enkel metode til at evaluere et mål. BESVARELSER FRA INSTITUTION D: A. Jeg syntes, at jeg er blevet bedre til at se, hvis der er børn, der ikke er sammen med andre. B. Jeg syntes vi har fået nogle gode snakke I personalegruppen om projektet og vi har fået vendt nogle negative ting til positive. C. Jeg er mere opmærksom overfor børnene og deres ideer. A. Vi har opnået: mere synlighed i den daglige praksis, mere faglighed i arbejdet, større refleksion over egen praksis, mere og bedre struktur på arbejdet gennem en planlægningsbog B. Vi har lavet en bedre strukturering af vores arbejde. Det gør, at den enkelte medarbejder i større grad planlægger og forbereder sig på de forskellige arbejdsområder i læreplaner. C. Der vil på længere sigt sket en udvikling / ændring af gamle rutiner / vaner idet der er kommet mere fokus på kvaliteten i den enklestes arbejde. A. Observation er et godt redskab i.f.t. dokumentation i forbindelse med læreplaner. B. Observationer er et godt redskab til at sikre os, at alle børn bliver set, fx. på legepladsen. C. Projektet har givet stof til eftertanke, således at vi har foretaget en ændring i planlægningen af vores praksis. A. mere struktur, alle ved på forhånd hvad de vil lave når de møder.

14 B. et godt arbejdsredskab, også I forbindelse med læreplaner. C. det gør at jeg er blevet mere opmærksom på alle vores børn, og hvad de laver. BILAG NR. 3, side 4 BESVARELSER FRA INSTITUTION E: A. har givet anledning til fælles fokus, forståelse og refleksion B. fænomen som vi anså som fakta, viste sig at være en myte C. har styrket bevidstheden om at se muligheder i stedet for begrænsninger A. man bliver opmærksom på, om der evt. er børn, der ikke er med i fællesskabet, børn de altid får opmærksom hed osv. B. at man er tvunget til at afsætte tid til observationer, da det ellers kan være svært i en travl hverdag. C. godt at få fokus på det, vi gør i praksis/egen praksis A. få set på egen praksis gør vi det, vi tror? B. blevet bedre til at bruge iagttagelse som metode C. fået sat nogle overvejelser i gang ang. vores struktur A. jeg er blevet mere opmærksom på de stille børn 6) På spørgsmålet tror du, I fremover vil bruge metoden i jeres pædagogiske arbejde (f.eks. i arbejdet med læreplaner)? svarer 19: ja, og en svarer: nej.

15 Næste forløb med kvalitetsudvikling BILAG NR.4 1. eksterne observatører *) 2. formidlingsteam er: Susanne Fuglsang, Gitte Løvvangen, Lars Strubjerg, Britt Blæksprutten 3. udpegning af nye institutioner (Marianne) senest 6. april 4. eksterne observatører tager kontakt til leder. Aftale om observationsdato + aftale om personalemøde. Senest 25. april 5. observatører mødes to og to og forbereder sig 6. observationsdag. observatører er nogle gange hver for sig, men også sammen et par gange 7. observatørerne mødes og forbereder formidling 8. møde med leder i observations institutioner 9. formidling til personalegruppen på personalemøde (beregn 2 timer) i løbet af juni md. 10. institutionen udpeger interne observatører inden udgangen af juni 11. formidlingsteamet aftaler: hvem gør hvad på tema formiddag. 18. august 12. tema formiddag for interne observatører uge august 13. åbne observationer i institutionen, drøftelse med leder og formidling på personalemøde 28. august -29. september 14. tema formiddag med observatører uge oktober hjælpe dem med at stille skarpt på, hvad de skal gå videre med. Hvordan komme videre? 15. specifikke observationer, drøftelse med leder og formidling på personalemøde. 9. oktober 10. november 16. temadag med Jens Bundgaard for eksterne og interne observatører uge 48. en dag fra kl runde (evt.) Timeforbrug for den enkelte institution er ca. 40 timer. *) observationshold: Britt og Lotte Helle og Lars Lotte og Gitte Pia og Susanne (Sille er suppleant)

16 Husk at holde fokus på børnene, og at det drejer sig om at se og høre børn i det daglige, sådan for alvor! BILAG NR. 5 Hvordan holde gryden i kog med observationer? Altså når man har arbejdet med metoden en periode. En ide kan være at udvælge et tema fra læreplanen, og så tage en observationsrunde pr. år. Hvordan kan en sådan runde foregå? Tidsmæssigt bør det foregå over tre personalemøder, efter nedenstående model 1. Første personalemøde: Der drøftes ideer til åben observation. Hvad vil vi have belyst fra læreplanen? Hvad har vi mest brug for? Hvorfor vil vi gerne kigge på det? 2. En åben observation (½ dag) 3. Observatører drøfter med leder, hvad der er set, og hvad skal lægges frem. 4. Andet personalemøde De åbne observationer fremlægges på personalemøde, og danner baggrund for formulering af 1-2 specifikke områder, man ønsker at sætte spot på i de lukkede observationer. 5. Der laves 2-3 lukkede observationer á 3 timers varighed. 6. De lukkede observationer foldes ud på personalemødet Det er vigtigt at være tro mod metoden, således at fremgangsmåden følges, så man får skabt rummet for fælles refleksioner.

17

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Myretuen, Ryslinge 2013

Myretuen, Ryslinge 2013 Myretuen, Ryslinge 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret

SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret Sammenhæng: I september 2013 på vores fælles pædagogiske dag i Firkløveret, udvalgte personalet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver

Medindflydelse på egne arbejdsopgaver Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

AFRAPPORTERING. Ovinehøj. Lovpligtigt tilsyn den 1. oktober 2012 kl. 9.30-13.15. Deltagere i tilsynssamtalen:

AFRAPPORTERING. Ovinehøj. Lovpligtigt tilsyn den 1. oktober 2012 kl. 9.30-13.15. Deltagere i tilsynssamtalen: Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 AFRAPPORTERING Ovinehøj www.svendborg.dk Lovpligtigt tilsyn den 1. oktober 2012 kl. 9.30-13.15 10. oktober 2012 12/13666 Skole

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne.

Maj 2014. Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer i forbindelse med planlægning af forløb i børnegrupperne. Maj 2014 Uddannelsesplan for studerende i Børnehusene i Skørping I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, imødekommende og interesseret i dig som studerende. Vi vil

Læs mere

Pædagogisk Superstjerne Program

Pædagogisk Superstjerne Program Vil du være pædagogisk mindfulness pioner på din arbejdsplads - og i dit eget liv i 2013? Pædagogisk Superstjerne Program - for dig, der brænder for at gøre en forskel og ønsker et (arbejds-)liv, funderet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området

Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området Kvalitetsstandarder for tilsyn i dagtilbud i 2008 for 0-6 års området Tilsynsbesøg Viben den 4.12.08. Dato: Pædagogisk konsulent: Deltagere: Leder Anne Dirchs. - Ledelse - Medarbejderrepræsentant - Forældrebestyrelses-/institutionsbestyrelsesrepræsentant

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Hvad er effekten af efteruddannelse

Hvad er effekten af efteruddannelse Hvad er effekten af efteruddannelse Kursus-og Udviklingsafdelingen tilbyder effektevaluering af rekvirerede uddannelsesforløb på arbejdspladsen. En kvantitativ undersøgelse af medarbejdernes kompetencer

Læs mere

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter. UMV På baggrund af UVM 2010, har vi valgt at sætte fokus på tre områder: konflikthåndtering, antimobning og arbejdsro. Fokuspunkt Mål Indsats Hvem, hvornår Opfølgning, hvornår, hvordan Konflikthåndtering

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012, Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.

Læs mere

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for

Redskaber. Arbejdspapirerne er lidt anderledes bygget op end faserne i arbejdsprocesserne. Eksempelvis står læringsmål og tegn på læring over for Redskaber Redskaberne består af fire arbejdspapirer. I kan bruge dem til at udvikle og fastholde jeres fokus når I arbejder med børnenes læring. Brug papirerne på en måde der giver mening for jer: Måske

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Kastanjehuset Mørke. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere