At se og høre børn for alvor

Transkript

1 Reference nummer 42. Aalborg Kommune: Pædagogisk Kvalitetsevaluering. Her kan du læse evalueringen af et udviklingsforløb i Småbørnsområde Nord i Aalborg Kommune. At se og høre børn for alvor

2 Evaluering af Pædagogisk udviklingsprojekt for daginstitutioner Småbørnsområde Nord, Nørresundby/Vadum Maj 2005 marts April 2006 Småbørnschef Marianne Stokbro Indholdsfortegnelse:

3 Evaluering af Pædagogisk udviklingsprojekt for daginstitutioner i Småbørnsområde Nord, Nørresundby/Vadum... 4 Delmål:... 4 Hvordan gik det?... 4 Hvordan kan metoden anvendes?... 5 Om vigtige huskeregler til observationsrollen siger JBN:... 6 Fremover... 6 Nogle af de temaer, der har været arbejdet med i institutionerne:... 7 Afslutning... 7 Selve forløbet i 2005/06:... 8 Spørgeskema i forbindelse med kvalitetsudviklingsprojekt (Jens Bundgaard) Besvarelser på spørgeskemaer Næste forløb med kvalitetsudvikling Hvordan holde gryden i kog med observationer?... 16

4 Evaluering af Pædagogisk udviklingsprojekt for daginstitutioner i Småbørnsområde Nord, Nørresundby/Vadum I ansøgningsrunden til centrale udviklingsmidler 2005 ansøgte jeg om, og fik bevilget kr. til et pædagogisk udviklingsprojekt for daginstitutionerne i området. I første omgang indgik 5 institutioner i projektet. Meningen er, at metoden efterfølgende udbredes til et antal nye institutioner, og så fremdeles. Til at varetage opgaven med udviklingsprojektet har vi haft konsulent Jens Bundgaard Nielsen (JBN). JBN har i forvejen udfærdiget rapporten Jeg kan råbe Højt 2003, og havde således et forhåndskendskab til Aalborg Kommunes daginstitutioner. Formålet med projektet: Var at udvikle, afprøve og evaluere samt udbrede en metode til systematisk opfølgning på pædagogiske kerneydelser. Formålet er at understøtte fokusering på den faglige kvalitet gennem dialog, og metoden bygger på observationer. Delmål: At implementere konkrete metoder til udvikling og styrkelse af institutionernes evne til refleksion over egen daglige praksis med udgangspunkt i en nuanceret og kompetencefokuseret observationspraksis. At udvikle og synliggøre faktorer, som kan fremme en virkelighedsnær og forpligtende feedback-metode i og på tværs af institutionerne. At udvikle en kvalitetsevalueringsmetode, der sætter fokus på den faglige kvalitet og kerneydelserne. Hvordan gik det? Udviklingsprojektet er forløbet fra maj 2005 marts Se bilag nr. 1. Her efter første runde, kan jeg konstatere via drøftelser med de deltagende institutioner, samt skriftlig evaluering (spørgeskemaer, se bilag nr. 2), at vi har nået målet. Alle institutioner har haft stort udbytte af forløbet. Metoden har været medvirkende til at Langt de fleste (16 ud af 20)vurderer, at projektet har haft betydning for medarbejdernes syn på børnene. Næsten alle (18 ud af 20) vurderer, at projektet har haft betydning for den pædagogiske praksis. Næsten alle (18 ud af 20) vurderer, at projektet har haft betydning for strukturen i institutionen. 19 ud af 20 vurderer, at man forventer at anvende metoden fremover i det pædagogiske arbejde, f.eks. i forbindelse med de pædagogiske læreplaner. Deltagernes korte besvarelser har jeg samlet under flg. 5 overskrifter: 1)Pædagogik på dagsordenen, 2) børnene, 3) de voksne, 4) metoden, 5) strukturen. 1) Pædagogik på dagsordenen.

5 Pædagogikken er kommet mere på dagsordenen. Gør vi det, vi tror, vi gør? Projektet har givet anledning til fælles fokus, forståelse og refleksion. Der er kommet større bevidsthed om det pædagogiske arbejde. Metoden har ført til ændringer af planlægning af praksis. 2) Børnene Der er kommet større opmærksomhed på det enkelte barn/børnegrupper, f.eks. pendlerbørn, ensomme, stille børn. Der er større opmærksomhed på, hvilke børn der får opmærksomhed. Der er kommet fokus på børnenes relationer og venskaber. Metoden opleves som et godt redskab til at sikre, at alle børn bliver set. 3) De voksne Man kommer til at se på egen praksis, og det giver lyst og vilje til ændringer. Projektet har ført til bedre udnyttelse af de voksnes forskellige kvaliteter og forskellig baggrund. Det større fokus, på kvaliteten i den enkeltes arbejde, danner grundlag for ændringer af gamle rutiner og vaner. Fænomener, som man anså som fakta, kan vise sig at være myter. Projektet har styrket bevidstheden om at se muligheder frem for begrænsninger. 4) Metoden. Metoden med at observere er meget brugbar i forhold til at se og høre børnene. Det er en enkel metode til evaluering af opstillede mål. Det, at det er pædagoger der observerer, opleves anderledes i forhold til personalegruppen, end hvis det (som oftest) er lederen, der formidler. Observation er et godt redskab til dokumentation af læreplaner. 5) Strukturen Projektet har fået sat nogle overvejelser i gang angående vores struktur. Projektet har gjort, at vi har fået mere koncentreret tid til pædagogiske aktiviteter (på baggrund af hvad vi oplever, børnene har brug for). Vi har fået mere struktur; alle ved på forhånd, hvad de skal lave, når de møder. (Alle svar er gengivet i fuldt omfang i bilag nr. 3). På en temaaften den 17. november 2005 var alle institutioner i området inviteret til at høre om de involverede institutioners oplevelser af udviklingsprojektet. Her var der tre workshops, hvor de deltagende havde muligheder for at udvælge sig hver to. Observatørerne fortalte engageret om deres oplevelser med observationer som metode til at udvikle det pædagogiske arbejde, og hvilke oplevelser og forandringer, det havde ført med sig i deres institutioner. På den baggrund har de øvrige institutioner haft mulighed for at vurdere, om de kunne have lyst og mulighed for at deltage i næste runde. Hvordan kan metoden anvendes? Jeg oplever metoden som meget brugbar til at se pædagogikken efter i sømmene. Man kan anvende observationsmetoden til at arbejde i dybden med et læreplanstema, et udvalgt område for eksempel: det pædagogiske arbejde på legepladsen, har vi den rigtige fordeling af igangsatte aktiviteter og børnenes egen organisering eller lignende. For at få det fulde udbytte er det vigtigt at være tro mod metoden, således at man skaffer sig tilpas tid til observationerne, så man kan registrere hele forløb med samspil mellem børnene/mellem de voksne

6 og børnene. Ligeledes er det vigtigt, at man formidler det observerede så objektivt som muligt, og at det er på personalemøder man får en fælles drøftelse, fælles refleksion og uddrager fælles læring til videre brug. En ikke uvæsentlig vinkel er at fastholde perspektivet: AT SE OG HØRE BØRN, SÅDAN FOR ALVOR. Om vigtige huskeregler til observationsrollen siger JBN: Observationerne skal være energigivende Lad være at vælge de ufarlige temaer Få forskelligheden frem i personalegruppen, og udnyt denne dynamik Afsæt minimum 3 timer til observationerne, gerne 4 timer, og fordel det således, at én er der først på dagen, én er der sidst på dagen Udvalg mindst én dag sammen, hvor I ser tingene sammen Skriv observationerne ned. Gør det, som det passer til jer: stikord eller det hele Efter hver observation sætter observatørerne sammen og drøfter: - hvad har vi set? - hvad er det vigtigste? - hvad skal bæres videre? - kan vi sammenfatte det? - det udvalgte drøftes med lederen Næste skridt Det næste, der skal ske, i forhold til udviklingsprojektet er, at observatørerne fra de første institutioner, skal ud at være behjælpelige i nye institutioner. Der er lavet 4 observationshold bestående af to pædagoger sammensat på tværs af institutionerne. I næste runde deltager der fire nye institutioner, og her er der aftalt et forløb, der strækker sig fra april november Derefter tages stilling til, om vi starter endnu en runde op. Se bilag nr. 4, hvori der er skitseret tidsplan mv. Fremover De deltagende institutioner gør opmærksom på, at man kunne unde alle pædagoger at være i observationsrollen, da det er utroligt givende. Ligeledes kan man forestille sig, at man i fremtiden kan låne en medarbejder fra en anden institution til at observere, og på den måde have uvildige til at kigge én over skulderen. Vi har besluttet, at runde dette næste forløb af med endnu en temadag med JBN, hvor observatørerne fra såvel første som anden runde deltager. Formålet er at samle op, og uddrage disse næste erfaringer til det videre forløb. Metoden er brugbar i forhold til at udvælge mindst et tema om året fra læreplanen. På den måde vil man komme i dybden, sikre selvevaluering og holde fokus på den pædagogiske praksis. Metoden sikrer, at de pædagogiske refleksioner har rod i den praktiske hverdag, og således kan danne baggrund for ændringer og forbedringer til gavn for børnene. Se bilag nr. 5: Hvordan holde gryden i kog med observationer?

7 Nogle af de temaer, der har været arbejdet med i institutionerne: Børns relationer med fokus på de børn, som har få længerevarende og gode relationer. Udgangspunktet var at få koblet børnene, så de kunne etablere flere relationer. De voksnes ressourcer hvordan bruges de mest hensigtsmæssigt? Her blev udgangen, at man valgte at ændre strukturen i institutionen. Bl.a. ændringer i arbejdsfordelinger, pauseafvikling, indførelse af primærpædagoger m.m., som alt sammen gav bedre muligheder for fordybelse med børnegrupper, ikke alene om formiddagen, men også om eftermiddagen. Søskenderelationer og afhængighedsforhold. Arbejdet med temaet førte til, at søskende fik bedre muligheder for at lege hver for sig også, og ikke binde energien hos hinanden. Få jævnaldrende legekammerater. Stille og alene børn. Personalet fik stillet skarpt på disse børn, og har stadig fokus på dem. Brug af funktionsrum. Var det de rigtige tilbud, og understøttede tilbuddene den kultur og læring, man ønskede? Var der den rigtige bemanding i rummene? Hvordan kunne man forhindre for megen støj? Fokus på legepladsen. Hvad vil vi med legepladsen? Er bemandingen rigtig? Er indretningen hensigtsmæssig? Hvordan er konfliktniveauet? Kan oprydningen ændres osv. Betydningen af relationer mellem voksne og børn. Hvilke redskaber skal vi anvende for bedre at kunne følge børnenes initiativer? Er vi bevidst om at være nærværende og til stede i de rum, vi befinder os i? Overholder vi voksne, de aftaler vi laver med børnene? Hvor ofte bremser vi børnenes initiativer, og hvad gør vi ved det? Børnenes relationer, med fokus på de ensomme børn. Observationer inde og ude. Hvad oplever vi? Når børnene leger, leger de så sammen? Hvor længe kan et barn gå uden at have kontakt med andre (børn eller voksne). Zapperbørn (børn der pendler fra den ene aktivitet til den anden). Frokosten skal der ændres ved organiseringen, så der skabes ro og overskuelighed. Hvordan sikres det, at der altid er voksne til stede, og ved alle borde? Afslutning Det har været fantastisk at følge projektet. Det, at opleve observatørernes gejst, ærlighed og arbejdslyst, har været smittende. Ligeledes har det været godt at opleve, at projektet har ført til konkrete ændringer og tiltag i de involverede institutioner, - alt sammen med udgangspunkt i børnenes behov. Det er godt at konstatere, at metoden er meget konkret og anvendelig i forhold til at sikre dokumentation og refleksion i arbejdet med læreplaner. Metoden kan med tiden bredes ud til forskellige/alle ansatte, således at kompetenceudvikling kommer grundigt i spil på den enkelte arbejdsplads eller på tværs af institutionerne. Endelig er det ikke uvæsentligt, at metoden er realiserbar, også efter den egentlige udviklingsprojektperiode er udløbet. April 2006 Marianne Stokbro, småbørnschef

8 BILAG NR. 1, side 1 Selve forløbet i 2005/06: 12. maj institutioner bød ind, og blev deltagere i projektet: Børnehuset Fuglsang Børnehaven Blæksprutten Børnehaven Kernehuset Børnehuset Løvvangen Børnehaven Strubjerg 23.maj 7. juni JBN var i denne periode ude en dag i hver af de 5 institutioner for at observere, og havde efterfølgende møde med leder og personale i forhold til observationerne. 10.juni vælger hver institution to observatører til projektet 17.juni de 10 observatører har temadag med JBN Indhold: tematisering, metoder, gennemgang af de væsentligste omdrejningspunkter, formidlingsstrategi Inden udgangen af juni hver af de 5 institutioner beslutter, hvilket tema, de vil have som udgangspunkt for den første observationsfase 1.august 9.september de første tre åbne observationer foretages (minimum 3 timer til hver observation). Observationerne skrives ned, og de to observatører prioriterer sammen, og afklarer med leder, hvilke observationer der skal formidles på personalemøde. Uge 37 afholdes personalemøde med formidling af observationerne. Drøftelserne af observationerne danner udgangspunkt for tre mere målrettede observationer i anden fase. 19. september JBN mødes med leder og interne observatører i hver af de 5 institutioner (1,25 time hvert sted).

9 BILAG NR. 1, side 2 21.september 14. oktober Foretages tre målrettede observationer. Disse nedskrives, og igen udvælger de to observatører, i samarbejde med lederen, hvilke observationer de vil formidle videre på personalemøde. Uge 43 personalemøde med formidling af de prioriterede observationer. 27. oktober temadag for observatører med JBN. Drøftelse af arbejdet indtil nu, og planlægning af formidlingsaften med workshops for de øvrige institutioner i området 17. november temaaften for samtlige institutioner i området 9.marts sidste temadag for observatører, hvor der konkretiseres funktionen som eksterne observatører med henblik på udbredelse til de øvrige institutioner.

10 BILAG NR. 2 Spørgeskema i forbindelse med kvalitetsudviklingsprojekt (Jens Bundgaard) Spørgeskemaet bedes udfyldt af 4 ansatte pr. institution. Et til lederen Et til en af observatørerne To til øvrige medarbejdere Sæt kryds: 1. Hvordan har du oplevet projektet? Overvejende negativt positivt 2. Har projektet haft betydning for dit syn på børnene (at se og høre børn sådan for alvor)? ja nej 3. Har projektet haft betydning for din pædagogiske praksis? ja nej 4. Har projektet haft betydning for strukturen i jeres institution? ja nej 5. Alt efter din besvarelse ved spørgsmål 1, nævn kort tre negative eller tre positive ting ved projektet. Kort = 1-2 linier. A. B. C. 6. Tror du, I fremover vil bruge metoden I jeres pædagogiske arbejde (f.eks. i arbejdet med læreplaner)? Sæt kryds. ja nej Spørgeskemaet bedes afleveret, sendt eller mailet til Marianne Stokbro senest 29. marts. På forhånd TAK.

11 BILAG NR. 3, side 1 Besvarelser på spørgeskemaer. Efter den formelle afslutning af første runde har alle institutioner fået tilsendt spørgeskema, som fire medarbejdere skulle udfylde. Der er kommet svar tilbage fra alle 20, altså en svarprocent på ) Hvordan har du oplevet projektet? Overvejende negativt/positivt Alle har svaret, at de har oplevet projektet positivt. 2) På spørgsmålet om projektet har haft betydning for dit syn på børnene (at se og høre børn sådan for alvor) Her svarer 16: ja, tre svarer: nej og en siger: delvis. 3) På spørgsmålet om projektet har haft betydning for din pædagogiske praksis Her svarer 18: ja, mens to svarer: nej. 4) På spørgsmålet har projektet haft betydning for strukturen i institutionen Svarer 18 personer: ja, mens to siger: nej. 5) Alt efter din besvarelse ved spørgsmål 1, nævn kort tre negative eller tre positive ting ved projektet. BESVARELSER FRA INSTITUTION A: A. Projektet har betydet, at vi har fået pædagogik på dagsordenen ved hvert p-møde B. Jeg er blevet mere observerende i dagligdagen, hvilket har medført en større viden om det enkelte barn og dets kompetencer C. Projektet har betydet, at jeg er blevet endnu mere bevidst om, hvor stor betydning det har for børnene, hvordan vi tilrettelægger & udfører vores pædagogiske praksis A. Øjenåbner for pendlerbørn, børn som umiddelbart mener er i legerelationer men så alligevel ikke er det! B. Focus på vi voksne fordeling af voksne på legepladsen, vi er blevet bedre til at flytte vores voksenstruktur indefra med ud på legepladsen. Hjælp til mere voksenstruktur ved spisesituation. C.Vi kan alle få mulighed for at lære denne form for observesioner observatørerne skal lære fra sig. A. fået nogle gode pædagogiske snakke om vores forskellige

12 B. tid til at lave observation A. Ved at det er pædagogerne som iagttager hinanden, bliver der lyttet på en anden måde end hvis det er lederen. Hvilke har betydning for om det får en stor betydning for ændringen B. God metode til at få set på pædagogernes praktisk. C. God metode til at se på strukturen i huset. BILAG NR. 3, side 2 BESVARELSER FRA INSTITUTION B: A. medvirkende til strukturændring = mere koncentreret tid til pæd. aktiviteter B. mere fokus på venskaber / relationer mellem børnene C. god øvelse i forhold til iagttagelse A. Flere pædagogiske snakke i personalegruppen B. fælles fokus på konkrete praktiske og pædagogiske problematikker C. mere afklaret ifht såvel egen som kollegaes rolle og funktioner i hverdagen A. Jeg er blevet mere bevidst om at observere i et bredere perspektiv, og ikke kun i forhold til det enkelte barn og dets samspil. B. I personalegruppen er vi blevet mindet om, vigtigheden af at prioritere pædagogiske diskutioner på p.møderne, og ikke forfalde til at ordne de praktiske først. C.Kendskabet til metoden. Den er meget brugbar. A. Givet sammenhold, at ha prioriteret tid til pædagogiske snakke og planlægning af pæd. dagligdag B. Ændret personalets syn på egen inst. + egen praksis og medført lyst / vilje til at ændre på dagligdagen C. Givet et godt grundlag at arbejde videre med nået meget på kort tid stor forældre tilfredshed med ændringerne BESVARELSER FRA INSTITUTION C: A. positivt, da der har været stor opbakning i personalegruppen, til at se og høre børnene. B. Der er givet plads til flere faglige og teorektiske oplæg og debater i personalegruppen. C.Det har været rart, at man er bevidst om, at strukturen er ændret på baggrund af, at vi har set hvad børnene har haft brug for.

13 A. Der er nogle ting, som vi har fået mere fokus på og har disse fokuspunkter i baghovedet B. jeg er blevet mere observerende, agttagende og nærværende i dagligdagen. C. vi kolleger imellem har forskellige kvaliteter/baggrunde og det er vi blevet bedre til at udnytte i det daglige. BILAG NR. 3, side 3 A. De to observatører er blevet gladere, mere engageret i deres daglige arbejde. B. Den ene observatør er blevet bedre til at argumentere på en faglig begrundet måde C. Projektet har ikke forplantet sig ud I huset A. Fokus på små daglige ting, som kan ændres uden store bevægelser! B. At der bliver et (eller flere) fælles fokuspunkter. C. Det er en forholdsvis enkel metode til at evaluere et mål. BESVARELSER FRA INSTITUTION D: A. Jeg syntes, at jeg er blevet bedre til at se, hvis der er børn, der ikke er sammen med andre. B. Jeg syntes vi har fået nogle gode snakke I personalegruppen om projektet og vi har fået vendt nogle negative ting til positive. C. Jeg er mere opmærksom overfor børnene og deres ideer. A. Vi har opnået: mere synlighed i den daglige praksis, mere faglighed i arbejdet, større refleksion over egen praksis, mere og bedre struktur på arbejdet gennem en planlægningsbog B. Vi har lavet en bedre strukturering af vores arbejde. Det gør, at den enkelte medarbejder i større grad planlægger og forbereder sig på de forskellige arbejdsområder i læreplaner. C. Der vil på længere sigt sket en udvikling / ændring af gamle rutiner / vaner idet der er kommet mere fokus på kvaliteten i den enklestes arbejde. A. Observation er et godt redskab i.f.t. dokumentation i forbindelse med læreplaner. B. Observationer er et godt redskab til at sikre os, at alle børn bliver set, fx. på legepladsen. C. Projektet har givet stof til eftertanke, således at vi har foretaget en ændring i planlægningen af vores praksis. A. mere struktur, alle ved på forhånd hvad de vil lave når de møder.

14 B. et godt arbejdsredskab, også I forbindelse med læreplaner. C. det gør at jeg er blevet mere opmærksom på alle vores børn, og hvad de laver. BILAG NR. 3, side 4 BESVARELSER FRA INSTITUTION E: A. har givet anledning til fælles fokus, forståelse og refleksion B. fænomen som vi anså som fakta, viste sig at være en myte C. har styrket bevidstheden om at se muligheder i stedet for begrænsninger A. man bliver opmærksom på, om der evt. er børn, der ikke er med i fællesskabet, børn de altid får opmærksom hed osv. B. at man er tvunget til at afsætte tid til observationer, da det ellers kan være svært i en travl hverdag. C. godt at få fokus på det, vi gør i praksis/egen praksis A. få set på egen praksis gør vi det, vi tror? B. blevet bedre til at bruge iagttagelse som metode C. fået sat nogle overvejelser i gang ang. vores struktur A. jeg er blevet mere opmærksom på de stille børn 6) På spørgsmålet tror du, I fremover vil bruge metoden i jeres pædagogiske arbejde (f.eks. i arbejdet med læreplaner)? svarer 19: ja, og en svarer: nej.

15 Næste forløb med kvalitetsudvikling BILAG NR.4 1. eksterne observatører *) 2. formidlingsteam er: Susanne Fuglsang, Gitte Løvvangen, Lars Strubjerg, Britt Blæksprutten 3. udpegning af nye institutioner (Marianne) senest 6. april 4. eksterne observatører tager kontakt til leder. Aftale om observationsdato + aftale om personalemøde. Senest 25. april 5. observatører mødes to og to og forbereder sig 6. observationsdag. observatører er nogle gange hver for sig, men også sammen et par gange 7. observatørerne mødes og forbereder formidling 8. møde med leder i observations institutioner 9. formidling til personalegruppen på personalemøde (beregn 2 timer) i løbet af juni md. 10. institutionen udpeger interne observatører inden udgangen af juni 11. formidlingsteamet aftaler: hvem gør hvad på tema formiddag. 18. august 12. tema formiddag for interne observatører uge august 13. åbne observationer i institutionen, drøftelse med leder og formidling på personalemøde 28. august -29. september 14. tema formiddag med observatører uge oktober hjælpe dem med at stille skarpt på, hvad de skal gå videre med. Hvordan komme videre? 15. specifikke observationer, drøftelse med leder og formidling på personalemøde. 9. oktober 10. november 16. temadag med Jens Bundgaard for eksterne og interne observatører uge 48. en dag fra kl runde (evt.) Timeforbrug for den enkelte institution er ca. 40 timer. *) observationshold: Britt og Lotte Helle og Lars Lotte og Gitte Pia og Susanne (Sille er suppleant)

16 Husk at holde fokus på børnene, og at det drejer sig om at se og høre børn i det daglige, sådan for alvor! BILAG NR. 5 Hvordan holde gryden i kog med observationer? Altså når man har arbejdet med metoden en periode. En ide kan være at udvælge et tema fra læreplanen, og så tage en observationsrunde pr. år. Hvordan kan en sådan runde foregå? Tidsmæssigt bør det foregå over tre personalemøder, efter nedenstående model 1. Første personalemøde: Der drøftes ideer til åben observation. Hvad vil vi have belyst fra læreplanen? Hvad har vi mest brug for? Hvorfor vil vi gerne kigge på det? 2. En åben observation (½ dag) 3. Observatører drøfter med leder, hvad der er set, og hvad skal lægges frem. 4. Andet personalemøde De åbne observationer fremlægges på personalemøde, og danner baggrund for formulering af 1-2 specifikke områder, man ønsker at sætte spot på i de lukkede observationer. 5. Der laves 2-3 lukkede observationer á 3 timers varighed. 6. De lukkede observationer foldes ud på personalemødet Det er vigtigt at være tro mod metoden, således at fremgangsmåden følges, så man får skabt rummet for fælles refleksioner.

17