Markedskommentar Orientering Q4 2011

Transkript

1 Markedskommentar I 4. kvartal 2011 var de finansielle markeder igen præget af den europæiske statsgældskrise. Den store usikkerhed om løsningsmodellerne gav specielt i oktober og november kraftige udsving på aktiemarkederne. Pæne makroøkonomiske nøgletal fra flere lande sidst på året antydede, at der trods krisediskussionen var en vis robusthed i den globale økonomi. 4. kvartal endte derfor positivt for aktiemarkederne og virksomhedsobligationerne. Omregnet til danske kroner steg det globale aktieindeks - udtrykt ved MSCI World - med godt 11 pct. i 4. kvartal anført af amerikanske aktier, der kunne fremvise 14,50 pct. stigning. High Yield obligationernes indeks steg målt i DKK godt 6 pct. En del af ovenstående stigninger kan dog henføres til en styrkelse af USD mod EUR og dermed DKK på ca. 3,2 pct. I Europa steg aktieindeksene også. MSCI Europa indekset steg f.eks. med 8,8 pct. omregnet til danske kroner. Kun det japanske aktiemarked var negativt i 4. kvartal med et lille fald på knap 1 pct. Obligationsmarkederne forblev negative for så vidt angår de sydeuropæiske statsobligationer. Men ellers var der pæne kursstigninger på virksomhedsobligationerne både i Europa og USA. Alt i alt sluttede året således mere optimistisk end forventet ved indgangen til 4. kvartal. Denne optimisme er fortsat i de første uger af Konjunkturudsigterne for 2012 Den positive stemning på de finansielle markeder i slutningen af året og de første dage i det nye år har rod i en tiltagende vækst i USA i 2. halvår 2011 og spirende tillid til, at de mange tiltag i Europa med henblik på løsning af gældskrisen vil bære frugt. Desværre er der intet, som tyder på, at vi står overfor en kraftig konjunkturopgang. Tværtimod skal mange forhold falde på plads for blot at fastholde en beskeden vækst. Det gælder både i Europa og USA. Hertil kommer, at Emerging Markets landene anført af Kina forventes at få lavere vækst end i 2011, således, at den samlede globale vækst må forventes at blive lavere i 2012 end i Den europæiske og den amerikanske statsgældskrise skyldes i høj grad, at staterne har skullet redde en lang række finansielle institutioner fra at gå fallit. Redningen af banksektoren skete med krav om at udlånsmassen bliver nedbragt og, at bankerne skal opbygge en større buffer, således at bankerne ved næste krise er mindre følsomme overfor kollaps af et enkelt pengeinstitut. Intentionen er afgjort rigtig, men mens omstillingen står på rammes enheder banker såvel som stater - med forholdsvis stor gæld. Det interessante er, at f.eks. Italien og Spanien skal betale, hvad der umiddelbart ligner en normal rente på 6 til 7 pct. for et 10-årigt lån. Normalt ikke et renteniveau, der burde volde problemer, specielt ikke når inflationen ligger på 2 til 3 pct. Men forholdene er ikke normale. For det første medfører omstillingsprocessen i banksektoren, at den økonomiske vækst går i stå. Dermed tyngder en gæld svarende til 100 pct. af et lands årlige bruttonationalprodukt pludselig meget hårdt på økonomien, når der skal betales en real rente på ca. 3 pct. Det virker også ekstra hårdt, når andre lande med lavere gæld kan låne til 2 pct. eller helt ned til tæt på nul for helt korte lån. Centralbankerne vil nu sammen med den internationale valutafond (IMF) stille en række lånefaciliteter til rådighed for de hårdest ramte stater i Europa, således at de kan låne til refinansiering af den gamle gæld. Endvidere pålægges disse lande at øge opsparingen, samtidig med at økonomien reformeres, så der ikke længere er behov for at stifte ny gæld. De gældsplagede lande skal bl.a. gøre sig mere konkurrencedygtige f.eks. ved at sænke lønniveauet, hvis ikke de har mulighed for at devaluere. I den proces er det vigtigt, at lande uden eller med betydelig mindre gældsproblemer samtidig strammer op for at undgå at havne i gældsfælden. Ovennævnte er ikke let, fordi processen forstyrres af, at banksektoren blot lige er begyndt på sin konsolidering. I Europa skal banksektorens soliditet styrkes med hvad der svarer til op imod mia. kr. inden for et par år. En del af dette svimlende beløb skaffes ved overskud på driften, som ikke udloddes til aktionærerne. Aktionærerne der i forvejen gennem de seneste år er blevet meget skidt belønnet af finanssektoren. Hvis der skal indhentes ny kapital, skal det være muligt at overbevise investorerne om, at sektoren fremover vil kunne levere overskud frem for kriser. Der vil således i 2012 fortsat være stor usikkerhed om holdbarheden af den økonomiske og politiske model for EU. Den nye Europagt med dens meget stramme regulering af offentlig gældsætning skal på plads. Den omfatter alle lande - også dem med mindre gældsproblemer. Den rimelige gennemførelse af Europagten vil på kort sigt ikke stimulere væksten i Europa. Q4 I USA hersker der meget stor usikkerhed om de mellemfristede finanspolitiske planer. Den amerikanske gældskrise er derfor fortsat uløst, men da der ikke er opnået enighed om en løsning, indtræder der automatisk kraftige stramninger af den amerikanske finanspolitik. Dette fører heller ikke til vækst på kort sigt. Med bank- og statsgældskrisen kørende er konsolideringen i husholdninger og virksomheder en nødvendig og ganske langvarig proces med en iboende automatisk tilbageholdenhed med forbrug og investeringer. Alligevel forventer bl.a. OECD en svag vækst i de vestlige lande i Deres prognose viser, at væksten vil være svagest i første halvår og stigende hen over året, således at væksten i 2013 bliver højere end i Det kan ligne ønsketænkning, men finansmarkederne har valgt at tro på det. Tro kan som bekendt flytte bjerge og dermed skabe vækst. Vækstpotentialet er størst i lande, som ikke har statsgældskrise og som f.eks. har overskud på betalingsbalancen, hvor bolig- og ejendomsmarkedet ikke har været overophedet,

2 Markedskommentar og hvor banksektoren ikke har lidt store tab. Tyskland, Sverige og Norge og til dels Danmark hører til disse lande. Tyskland og Danmark vil dog have fokus på at opfylde stabilitets- og vækstpagtens 3 pct. grænse for det offentlige budgetunderskud, som senest skal være opfyldt i Det betyder, at finanspolitikken i stort set alle lande i den vestlige verden bliver stram og dermed væksthæmmende også i Pengepolitikken er lempet markant med flere rentenedsættelser i 4. kvartal 2011 kombineret med en række nye muligheder for likviditetstilførsel til banksektoren. Pengepolitikken er tæt på at have nået grænsen for, hvad der er muligt. Til gengæld ser det ud til, at tiltagene har haft en vis positiv effekt på markederne. Renten vil forblive lav, som følge af den fastlåste situation for finanspolitikken. Stramninger af pengepolitikken bliver ikke et tema i hverken Europa, USA eller Japan i Den skrøbelige banksektor, kombineret med svage boligmarkeder, og den opbyggede mistillid i pengemarkederne kræver lang tids stabilitet. Sammenfattende er de økonomiske prognoser således ekstremt usikre for Statsgældskrisens udvikling afhænger af en række politiske beslutninger i Europa og USA. I USA vil beslutningerne formentlig blive udskudt til efter præsidentvalget i november. Forværres gældskrisen igen kan det meget let trække 3-4 pct. ud af den globale vækst i løbet af Modsat hvis det viser sig, at håndteringen af krisen bliver effektiv og rentespændene indsnævres, så kan væksten øges med op til 2 pct. i løbet af Det negative scenario for 2012 bliver aktuelt, hvis et eller flere af de sydeuropæiske lande går statsbankerot og trækker en del af den europæiske banksektor med sig i faldet. Det vil skabe meget omfattende fattigdom i området og formentlig føre til opløsning af EU, som vi kender det i dag. Nordeuropa vil blive ramt mærkbart af en sådan nedsmeltning. Derfor ser vi også mange politiske bestræbelser på at inddæmme problemet. Det er med andre ord helt afgørende, at rentebyrden på den allerede eksisterende statsgæld holdes nede, således at den stramme finanspolitik bliver holdbar. Det positive scenario for 2012 og 2013 for Europa kan opstå som følge af følgende forhold: En svækket Euro stimulerer eksporten for alle eurolandene, men med størst effekt i Tyskland og Frankrig. De gennemførte ændringer af finanspolitikken i Sydeuropa specielt, men også i det øvrige Europa skal virke. Det indebærer store besparelser på overførselsydelser herunder på offentlige pensioner samt sænkning af lønniveauet. Besparelserne skal virke på kort sigt altså allerede i 2012, mens strukturreformerne, som skal skabe øget beskæftigelse, skal virke på mellemlang og lang sigt. Tilliden i banksektoren skal genskabes. Likviditetsudvekslingen mellem bankerne skal forbedres, hvorved belastningen af centralbankerne i Europa mindskes. Pengemarkedsfondene skal tilbage i markedet og yde lån til banksektoren. Danmark I årene fra 2008 til 2010 kom ejendomssektoren gennem vridemaskinen og fik nedjusteret ne efter de foregående års prisboble. Fra 2011 er omsætningen af boliger og erhvervsejendomme igen langsomt vendt tilbage. I 2011 måtte landbruget holde for, da jordpriserne kom ned på et mere realistisk niveau i forhold til det reale udbytte af jorden. Denne tilpasning har sat den generelt stærkt forgældede landbrugssektor under pres. Banksektoren har længe været i gang med slankning af balancen. Med tabene på ejendoms- og landbrugskunderne gør oprydningen ondt. Samtidig ser det ud til, at det er meget svært for især de mindre pengeinstitutter at skaffe kapital, hvilket er nødvendigt for at kunne leve op til de kommende kapital- og stabiliseringskrav. Der er også fokus på realkreditsektoren, hvor de populære etårige rentetilpasningslån muligvis er på vej ud af boligfinansieringen for at blive afløst af treårige eller længerevarende lån. Dansk økonomi står balancemæssigt relativt stærkt med et stort overskud på betalingsbalancen og en ledighed, som er blandt de laveste i Europa. Dog er der strukturelle problemer, hvilket bl.a. det store underskud på de offentlige budgetter afspejler. Udsigterne for de finansielle markeder for 2012 Q4 Svagt positive aktiemarkeder med meget store udsving i kurserne, og med store regionale forskelle. Det svagt positive marked forudsætter dog, at gældskrisen i Europa inddæmmes, og at der ikke sker en opblussen af den amerikanske gældskrise under valgkampen. Svagt negative rentemarkeder (dvs. stigende renter) i de såkaldte sikre havne som Tyskland, USA og Danmark. Men positive rentemarkeder (dvs. faldende renter) for virksomhedsobligationer og statsobligationer i højrentelande. Forudsætningen er igen, at gældskrisen inddæmmes og at bankerne efterhånden får gang i pengemarkedet og interbankmarkedet samtidig med at der sker en konsolidering i sektoren.

3 Pulje 1 - Danske Obligationer I 4. kvartal fortsatte rentefaldet fra både 2. og 3. kvartal. De amerikanske renter faldt beskedent, mens renterne faldt markant i Tyskland og Danmark. De 2-årige tyske renter faldt med 0,41 pct. point mens de danske 2-årige renter faldt med 0,49 pct. point. Mere bemærkelsesværdig er udviklingen i de 10-årige renter, hvor de tyske renter faldt med 0,06 pct. point mens de danske faldt 0,41 pct. point. Dette har medført at renterne på de 10-årige danske statsobligationer er lavere end de tilsvarende tyske, hvilket er en historisk begivenhed. Det er fortsat gældskrisen i Europa, herunder problemerne i Grækenland og Italien, der driver usikkerheden i markederne. Usikkerheden har fået investorerne til at søge mod mindre risiko i form af de sikre tyske, amerikanske og danske statsobligationer. De faldende renter har medført et positivt afkast i kvartalet, og året, for Pulje 1 - Danske Obligationer. Helt bemærkelsesværdig er den 30-årige danske statsobligation, som har givet et afkast i 4. kvartal på 8,86%. Pulje 1 - Danske Obligationer gav i 4. kvartal et afkast på 3,47% (før pensionsafkastskat) og slutter hele 2011 med et samlet afkast på 10,73% (før pensionsafkastskat). Danske obligationer 3,47% 3,47% 2,95% 10,82% 10,73% 9,12% Danske obligationer 1,8% 1,5% 6,3% 5,3% 6,5% 5,3% 7,5% 6,4% Danske obligationer 10,73% 8,24% 6,53% 5,46% 5 største investeringer 4% Danske Stat ,78 4% Nordea 2 SDRO ,92 4% Realkredit Danmark SDRO ,14 5% CF Nykredit GFRO ,94 4% Realkredit Danmark SDRO ,42 Obligationsbeholdning pr fordelt på restløbetid kr. Udtrukne obligationer 321 Restløbetid: 0-2 år Restløbetid: 2-5 år Restløbetid: 5-10 år Restløbetid: > 10 år Obligationsbeholdning i alt Officiel varighed Danske obligationer 359,2 6,25 18,3 5,09 *Ændringen vedrører alene kontant- og obligationsbeholdningen og beregnes ud fra optionsjusteret varighed. Obligationer Kontant I alt

4 Pulje 2 - Danske Aktier 4. kvartal var turbulent men endte positivt for Pulje 2 Danske Aktier. Gældsproblemerne i Eurozonen har været det gennemgående tema i markedsudviklingen. Markedet reagerede positivt på, at EU fik forhandlet en løsning igennem for Grækenlands gældssituation. Samtidigt trådte regeringslederne i både Grækenland og Italien tilbage. Markedet vurderer dette positivt i relation til, at disse skrøbelige økonomier kan indlede en ny reformkurs med mere bæredygtige offentlige udgiftsniveauer end hidtil. Mod årets slutning vendte nervøsiteten tilbage, idet ratingbureauerne indikerede, at der kunne være flere nedjusteringer af adskillige EU-landes kreditværdighed på vej. Endelig meldte den amerikanske centralbank ud, at kassen var smækket i for yderligere stimuli af økonomien. Carlsberg steg 22,41% i kvartalet og leverede således den største stigning i kvartalet. Stigningen kommer på baggrund af en fortsat stram omkostningsstyring og ledelsens fastholdte forventninger for fremtiden, hvor markedet havde frygtet en nedjustering. Det dårligste afkast leverede Vestas, der faldt med 31,72%. Det drastiske fald skete som reaktion på nedjusteringen af 3. kvartalsregnskabet samt investorernes mistillid til ledelsen. Puljer 2 Danske Aktier gav i 4. kvartal et afkast på 5,66% (før pensionsafkastskat). I 2011 har puljen givet et afkast på -12,61% (før pensionsafkastskat). Danske aktier 5,74% 5,66% 4,81% -12,16% -12,61% -10,72% Danske aktier 5,2% 4,4% -43,5% -37,0% 49,9% 42,4% 31,7% 26,9% Danske aktier -12,61% 19,94% 0,50% 12,16% 5 største investeringer Novo Nordisk 10,2 Carlsberg 9,5 Coloplast 8,0 Topdanmark 7,7 A. P. Møller-Mærsk 6,6 Aktier Kontant I alt Aktier Industri, energi, m.v.* Forbrugsvarer, basisvarer Medicinal Finans IT og telekom I alt Danmark I alt *Gruppen inkl. også materialer og forsyning.

5 Pulje 4 - Mixpulje Middel De finansielle markeder blev også i 4. kvartal domineret af udviklingen i den europæiske gældskrise. EU-topmøder, nye lånefaciliteter fra den Europæiske Central Bank (ECB) til bankerne og to europæiske rentenedsættelser var alle med til at præge markederne. Kvartalet var turbulent men endte i positive afkast for både aktier, kreditobligationer og danske obligationer. Mistillid til udfaldet af EU-topmødet bidrog negativt til markedsudviklingen mens forbedrede amerikanske nøgletal bidrog positivt til afkastet for kvartalet. På baggrund af usikkerheden på de, især europæiske, finansielle markeder har Pulje 4 Mixpulje Middel været allokeret med undervægt til risikoaktiver i form af aktier og kreditobligationer. Dertil har aktierne været allokeret med en undervægt til Danmark og Europa samt en overvægt til amerikanske aktier. Puljen har været overvægtet til danske obligationer i kvartalet. Denne taktiske allokering har bidraget positivt for afkast i kvartalet især ved overvægten mod amerikanske aktier. I kvartalet bidrog både aktier og obligationer positivt til afkastet. Afkast var således 4,50% (før pensionsafkastskat) for kvartalet og 0,44% (før pensionsafkastskat) for Mixpulje Middel 4,57% 4,5% 3,82% 1,02% 0,44% 0,37% Mixpulje Middel 1,0% 0,8% -21,5% -18,3% 20,0% 17,0% 14,3% 12,1% Mixpulje Middel 0,44% 11,26% 1,77% 5,29% 5 største investeringer 4% Realkredit Danmark SDRO ,9 S&P 500 EMINI Marts 2012 Aktiefutures USA 13,4 4% Danske Stat ,6 2% Nykredit ,3 4% Nykredit ,1 Obligationsbeholdning pr fordelt på restløbetid kr. Udtrukne obligationer 653 Restløbetid: 0-2 år 0 Restløbetid: 2-5 år Restløbetid: 5-10 år Restløbetid: > 10 år Obligationsbeholdning i alt Officiel varighed Mixpulje Middel 874,8 2,99 23,8 2,73 *Ændringen vedrører alene kontant- og obligationsbeholdningen og beregnes ud fra optionsjusteret varighed. Obligationer Aktier Kontant I alt

6 Pulje 5 - Globale Aktier* De finansielle markeder blev også i 4. kvartal domineret af udviklingen i den europæiske gældskrise. EU-topmøder, nye lånefaciliteter fra den Europæiske Central Bank (ECB) til bankerne og to europæiske rentenedsættelser var alle med til at præge markederne. Kvartalet var turbulent men endte i et positivt afkast. Mistillid til udfaldet af EU-topmødet bidrog negativt til markedsudviklingen mens forbedrede amerikanske nøgletal bidrog positivt til afkastet for kvartalet. Som følge af den fortsatte urolighed omkring Euro-zonen har Pulje 5 Globale Aktier været allokeret med overvægt til USA og undervægt til Europa. Denne taktiske allokering har været positiv for afkast, da det amerikanske aktiemarked har givet høje afkast. Pulje 5 Globale Aktier gav i 4. kvartal et afkast på 10,69% (før pensionsafkastskat), og et afkast på -0,09% (før pensionsafkastskat) for Globale aktier* 10,69% 10,69% 9,09% 0,85% -0,09% -0,08% Globale aktier* -7,2% -6,1% -48,5% -41,2% 14,1% 12,0% 13,5% 11,5% Globale aktier* -0,09% 8,98% -9,15% -2,62% Puljens investeringer S&P 500 EMINI Marts 2012 Aktiefutures USA 61,4 EURO STOXX 50 Marts 2012 Aktiefutures Europa 9,0 FTSE 100 FUT Marts 2012 Aktiefutures UK 8,2 TOPIX Marts 2012 Aktiefutures Japan 7,9 SPI 200 FUTURE Marts 2012 Aktiefutures AUD 6,2 Swiss Market Index Marts 2012Aktiefutures CHF 6,0 Aktier Kontant I alt *Puljen har pr. 1. januar 2011 skiftet navn og strategi fra Europæiske aktier til Globale aktier.

7 Pulje 6 - Mixpulje Høj De finansielle markeder blev også i 4. kvartal domineret af udviklingen i den europæiske gældskrise. EU-topmøder, nye lånefaciliteter fra den Europæiske Central Bank (ECB) til bankerne og to europæiske rentenedsættelser var alle med til at præge markederne. Kvartalet var turbulent men endte i positive afkast for både aktier, kreditobligationer og danske obligationer. Mistillid til udfaldet af EU-topmødet bidrog negativt til markedsudviklingen mens forbedrede amerikanske nøgletal bidrog positivt til afkastet for kvartalet. På baggrund af usikkerheden på de, især europæiske, finansielle markeder har Pulje 6 Mixpulje Høj været allokeret med undervægt til Europa i form af både aktier og kreditobligationer. Dertil har aktierne været allokeret med en overvægt til amerikanske aktier. Denne taktiske allokering har vist sig positiv for det relative afkast i kvartalet især ved overvægten mod amerikanske aktier. Puljen blev startet op i november 2011 og har således ikke været fuldt investeret gennem hele fjerde kvartal. Siden start har både aktier og obligationer bidraget positivt til afkastet, som ved slutningen af kvartalet er opgjort til 3,05% (før pensionsafkastskat). Mixpulje Høj 3,05% 3,05% 3,05% 3,05% 3,05% 3,05% Mixpulje Høj 3,05% største investeringer SEBinvest Danske Aktier 25,9 SEBinvest Mellemlange Obligationer 24,2 S&P 500 EMINI Marts 2012 Aktiefutures USA 19,5 SEBinvest Kreditobligationer (EUR) 8,4 EURO STOXX 50 Marts 2012 Aktiefutures Europa 4,2 Varighed - MOAD Mixpulje Høj 12,2 1,17 0,1 1,17 *Ændringen vedrører alene kontant- og obligationsbeholdningen og beregnes ud fra mod. optionsjusteret varighed. Obligationer Aktier Kontant I alt

8 Pulje 7 - Korte Obligationer I 4. kvartal fortsatte rentefaldet fra både 2. og 3. kvartal. De amerikanske renter faldt beskedent, mens renterne faldt markant i Tyskland og Danmark. De 2-årige tyske renter faldt med 0,41 pct. point mens de danske 2-årige renter faldt med 0,49 pct. point. Mere bemærkelsesværdig er udviklingen i de 10-årige renter, hvor de tyske renter faldt med 0,06 pct. point mens de danske faldt 0,41 pct. point. Dette har medført at renterne på de 10-årige danske statsobligationer er lavere end de tilsvarende tyske, hvilket er en historisk begivenhed. Det er fortsat gældskrisen i Europa, herunder problemerne i Grækenland og Italien, der driver usikkerheden i markederne. Usikkerheden har fået investorerne til at søge mod mindre risiko i form af de sikre tyske, amerikanske og danske statsobligationer. De faldende renter har medført et positivt afkast i kvartalet, og året, for Pulje 7 - Korte Obligationer. Eksempelvis har 4% Nordea Kredit SDRO 2016 givet et afkast i 4. kvartal på 2,52%. Pulje 7 Korte Obligationer gav i 4. kvartal et afkast på 1,16% (før pensionsafkastskat). Pulje 7 - Korte Obligationer har i 2011 givet et afkast på 3,68% (før pensionsafkastskat). Korte obligationer 1,23% 1,16% 0,99% 3,89% 3,68% 3,13% Korte obligationer 3,2% 2,7% 3,8% 3,2% 5,2% 4,4% 3,5% 3,0% Korte obligationer 3,68% 4,13% 3,86% 3,32% 5 største investeringer 4% Danske Stat ,3 4% Nykredit SDO ,5 4% Nordea SDRO ,5 Var. Nykredit ,2 2% BRF Kredit ,9 Obligationsbeholdning pr fordelt på restløbetid kr. Udtrukne obligationer 259 Restløbetid: 0-2 år Restløbetid: 2-5 år Restløbetid: 5-10 år Restløbetid: > 10 år Obligationsbeholdning i alt Officiel varighed Korte obligationer 148,6 2,38 3,2 2,13 *Ændringen vedrører alene kontant- og obligationsbeholdningen og beregnes ud fra optionsjusteret varighed. Obligationer Kontant I alt

9 Pulje 8 - Mixpulje Lav De finansielle markeder blev også i 4. kvartal domineret af udviklingen i den europæiske gældskrise. EU-topmøder, nye lånefaciliteter fra den Europæiske Central Bank (ECB) til bankerne og to europæiske rentenedsættelser var alle med til at præge markederne. Kvartalet var turbulent men endte i positive afkast for både aktier, kreditobligationer og danske obligationer. Mistillid til udfaldet af EU-topmødet bidrog negativt til markedsudviklingen mens forbedrede amerikanske nøgletal bidrog positivt til afkastet for kvartalet. På baggrund af usikkerheden på de, især europæiske, finansielle markeder har Pulje 8 Mixpulje Lav været allokeret med undervægt til risiko i form af aktier og kreditobligationer. Dertil har aktierne været allokeret med en undervægt til Danmark og Europa samt en overvægt til amerikanske aktier. Puljen har været overvægtet til danske obligationer i kvartalet. Denne taktiske allokering har vist sig positiv for afkast i kvartalet især ved overvægten mod amerikanske aktier. I kvartalet bidrog både aktier og obligationer positivt til afkastet. Afkast var således 3,64% (før pensionsafkastskat) for kvartalet og 3,10% (før pensionsafkastskat) for Mixpulje Lav 3,74% 3,64% 3,09% 3,43% 3,10% 2,63% * 2010 Mixpulje Lav ,7% 16,7% 11,1% 9,4% *Afkastet for 2009 er regnet fra puljens start 1. februar Mixpulje Lav 3,10% 11,07% største investeringer 4% Realkredit Danmark SDRO ,0 4% Nykredit SDO ,5 4% Danske Stat ,5 S&P 500 EMINI Sep Aktuefutures USA 8,8 4% Danske Stat ,3 Obligationsbeholdning pr fordelt på restløbetid kr. Udtrukne obligationer 250 Restløbetid: 0-2 år 0 Restløbetid: 2-5 år Restløbetid: 5-10 år Restløbetid: > 10 år Obligationsbeholdning i alt Officiel varighed Mixpulje 477,8 3,56 15,3 3,20 *Ændringen vedrører alene obligations- og kontantbeholdningen, inkl. futures sikkerhedsmargin, og beregnes ud fra optionsjusteret varighed. Obligationer Aktier Kontant I alt