Beretning og regnskab 2010/2011

Transkript

1 Beretning og regnskab 2010/

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Boligpolitik 4 Lovændringer på stribe 6 Styringsdialog 8 Byggesager 10 De større renoveringssager 12 KlimaKlar 18 Udbygning af fjernvarmeforsyningen 20 Administrativ udvikling af serviceydelser 22 Personaleforhold 24 Bestyrelsen og udvalgene 26 Selskabets regnskab 2010/11 29 Resultatopgørelse for tiden 1. oktober 2010 til 30. september Balance pr. 30. september Noter Revisionspåtegning Nøgletal Redaktion: Jesper Loose Smith. Forsidefoto: Lykkeparken. Grafisk tilrettelæggelse og produktion: Grafia Svanemærket tryksag 2

3 Bestyrelsens beretning For perioden 1. oktober september 2011 Beboerdemokratiet er det vigtigste omdrejningspunkt i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, og beboerdemokratiets øverste politiske ledelse er Repræsentantskabet. Det er her, at de aktive beboerdemokrater udstikker rammerne for Boligselskabet. Så betydningen af, at der på Repræsentantskabsmødet deltager så mange aktive beboerdemokrater som muligt, kan næsten ikke beskrives. Det er derfor vigtigt, at du som aktiv beboerdemokrat deltager i det årlige Repræsentantskabsmøde mandag den 19. marts 2012, som igen i år afholdes på Marielyst Skole. Repræsentantskabsmødets dagsorden dikteres imidlertid af vedtægterne, der foreskriver, at bestyrelsen skal orientere om selskabets drift i det forløbne år. Det gør vi i vor beretning. Vi har i bestyrelsen altid anset det for vigtigt at følge udviklingen og begivenhederne tæt, hvilket vi gør ved at følge op på de enkelte sager, som vi behandler og drøfter på vore månedlige bestyrelsesmøder. Vi vil her i beretningen forsøge at fremdrage de væsentligste elementer herpå, ligesom vi vil orientere om hovedlinjen i den boligpolitiske udvikling for vor sektor. Den skriftlige beretning vil naturligvis blive fulgt op af en supplerende mundtlig beretning på Repræsentantskabsmødet. Repræsentantskabsmødets dagsorden indeholder også valg til bestyrelsen og forskellige udvalg, så hvis du, som aktiv beboerdemokrat, vil have mere indflydelse på boligselskabet, så er det her, du bliver valgt til at deltage aktivt i dialogen og beslutningerne. På mødet i år vil der udover den faste dagsorden, være en information omkring styringsdialogen med Gladsaxe Kommune, hvor næste fase i denne styringsdialog er at inddrage afdelingsbestyrelserne. Dette giver afdelingsbestyrelserne mulighed for at få indflydelse på styringsdialogen, men også at få en overordnet dialog om afdelingen i afdelingsbestyrelsen, da materialet, der vil tilgå afdelingsbestyrelsen, lægger op til denne dialog. Bestyrelsen håber, at denne beretning vil være et aktiv i den beboerdemokratiske proces i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe. Januar

4 Boligpolitik Igen efter 10 år hvor boligpolitikken har været spredt mere end fornuftigt er har de almene boliger fået ny minister og eget ministerium. Carsten Hansen er blevet minister for By, Bolig og Landdistrikter. BL Danmarks Almene Boliger udtrykker stor tilfredshed med dette valg, både at vi har fået et boligministerium men også at det er Carsten Hansen, som er blevet valgt som ny minister. Med de udmeldinger, som han er kommet med, efterlades der ingen tvivl om, at den nye minister brænder for at gøre en forskel til gavn for den femtedel af befolkningen, som bor alment. Bl.a. udtrykker han, at der skal friske øjne på boligpolitikken, og skiftet fra ghettoområder til udsatte boligområder, ikke bare er et spørgsmål om andre ord, det er mere et spørgsmål om en anden værdipolitik. Herudover påpeger han, at man ikke skal glemme alle de velfungerende boligområder, hvor der skal satses på at modernisere de almene boliger. Udover et nyt boligministerium har den nye regering også udvist lovende takter i regeringsgrundlaget, hvor der er blevet skrevet følgende om de almene boligområder: ALMENE BOLIGER GENERELT Alle kommuner skal være med til at løse de boligsociale opgaver. Regeringen vil derfor sikre, at der opføres billige boliger, hvor der er behov. Finansieringen og huslejefastsættelsen i den almene sektor skal undersøges nærmere, herunder om der kan oprettes billigere lånemuligheder for nybyggeri med tilsvarende billigere huslejer. RENOVERINGER Landsbyggefondens renoveringsindsats skal styrkes især med henblik på at sikre tidssvarende boliger og flere energibesparelser og en bedre samlet boligøkonomi. Regeringen vil forsøge at etablere en model, hvor Landsbyggefonden får mulighed for at garantere besparelserne i boligselskabernes energispareprojekter. Blandt andet som erstatning for jobfradraget skal der i 2012 og 2013 oprettes en tilskudspulje for energirenovering, hvor ejere og lejere ligestilles. FATTIGDOMSBEKÆMPELSE Der skal gennemføres en reform af kontanthjælpen, som afskaffer de særligt lave ydelser i kontanthjælpssystemet, herunder kontanthjælpsloftet, 400-timersreglen og starthjælpen. Der skal nedsættes et ekspertudvalg, der skal undersøge forskellige muligheder for at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel fattigdomsgrænse. Der skal opføres flere ungdoms- og ældreboliger, så fremtidige behov imødekommes. 4

5 UDSATTE BOLIGOMRÅDER Antallet af udsatte boligområder skal være reduceret med minimum 25 procent i 2016 og mindst være halveret i Områdernes mange forskelligartede problemer kræver mange forskellige løsninger. Frem for kortvarige projekter, der kan give områderne et løft, vil regeringen fremme langsigtede boligsociale indsatser. Kommunerne skal forpligtes til at arbejde målrettet med elevsammensætningen i skolerne i de udsatte boligområder. For at kunne reagere hurtigere over for kriminaliteten skal der mere nærpoliti i de mest udsatte boligområder. Politi og sociale myndigheder skal have bedre muligheder for at sætte ind med sanktioner over for unge ballademagere. INTEGRATION Regeringen vil give asylansøgere mulighed for at arbejde og bo uden for asylcentrene. Derfor skal afviste asylansøgere, der ikke kan vende hjem, og som har samarbejdet om hjemsendelsesforanstaltningerne, samt asylansøgere, der får deres sag behandlet, kunne bo og arbejde uden for centrene efter et halvt år. Der skal mere fokus på effekten af de mange integrationsfremmende tiltag i kommuner og boligområder. Regeringen vil derfor blandt andet lancere et nationalt integrationsbarometer, der løbende viser udviklingen i beskæftigelse, uddannelse og medborgerskab. Efterfølgende er der indgået et nyt boligforlig, som betegnes som et historisk bredt forlig, da alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten, var med i boligforliget. Det vigtigste element i boligforliget er fremrykningen af yderligere 5,5 milliarder fra Landsbyggefonden til renoveringer i almene boligområder, og derved vil der være 10,6 milliarder til investeringer allerede i år 2011 og 2,6 milliarder i

6 Lovændringer på stribe Som vi omtalte i vor beretning 2009/2010, er der vedtaget ændringer i Almenboligloven og driftsbekendtgørelsen, som i denne periode har haft indvirkning på driften af vore boliger. En af ændringerne var muligheden for at forhøje indskuddet i boligerne til imødegåelse af eventuelle tab ved fraflytning. Ifølge driftsbekendtgørelsen er det nu muligt for bestyrelsen såfremt der fra afdelingens side fremsættes ønske herom at forhøje indskuddet til 216 kr. pr. m 2, uden at skulle forelægge dette for kommunen til godkendelse. Forhøjelsen sker ved genudlejning, og ikke for nuboende beboere. Generelt opfatter vi indførelse af muligheden for gennemførelse af indskudsforhøjelse som et særdeles fornuftigt initiativ, som vi opfordrer vore afdelinger til at udnytte i det omfang, det vurderes økonomisk og udlejningsmæssigt forsvarligt. I denne periode er der kommet anmodninger fra 17 afdelinger, og bestyrelsen har i langt de fleste tilfælde besluttet at imødekomme disse. I de få tilfælde, vi ikke har ønsket at imødekomme afdelingernes ønsker, ses det ud fra en nøje vurdering af udlejningssituationen i den konkrete afdeling, ud fra kriterier som efterspørgsel, standard, beliggenhed og dermed risiko for udlejningsvanskeligheder, såfremt indskuddet bliver for stort. I sådanne tilfælde har vi anbefalet forhøjelse til et mindre beløb pr. m 2 f.eks. 180 kr. pr. m 2 hvilket generelt udgør en fordobling af indskuddet, og dermed i det væsentligste tilgodeser afdelingens ønsker og bestemmelsens intentioner. Der er sket indskudsforhøjelse i følgende afdelinger: 6

7 Afdeling Gammelt indskud pr. m² Nyt indskud pr. m² 03 Stengårdsparken 90 kr. 216 kr. 05 Pileparken 1 90 kr. 216 kr. 09 Lyngparken 1 90 kr. 216 kr. 10 Tinghøjparken 90 kr. 180 kr. 11 Pileparken 3 90 kr. 216 kr. 13 Stationsparken 1 90 kr. 204 kr. 15/42 Kongshvileparken 90 kr. 216 kr. 17 Skoleparken 1 90 kr. 216 kr. (180 kr. små boliger) 18 Kildeparken 1 90 kr. 204 kr. 21/16 Pileparken 6/8 90 kr. 216 kr. 22 Torveparken 90 kr. 216 kr. 24 Pileparken 7 90 kr. 216 kr. 29 Stationsparken 2 90 kr. 216 kr. 30 Høje Gladsaxe 90 kr. 216 kr. 33 Egeparken 2 90 kr. 180 kr. 38 Kiplingsgaarden 90 kr. 180 kr. 40 Buddinge Mølle 90 kr. 180 kr. Også regnskabsbestemmelserne er omfattet af en række ændringer. En af de mere direkte ændringer vedrører anvendelse af en afdelings overskud. Hidtil har en afdelings driftsoverskud skullet anvendes til: 1. Dækning af eventuelt underskud fra tidligere år 2. Overførsel til henlæggelser 3. Dispositionsfonden I det omfang der i afdelingerne tidligere har kunnet konstateres et overskud, har hidtidig praksis været først og fremmest at dække eventuelle tidligere underskud, og dernæst at overføre midlerne til henlæggelser, det vil sige til planlagt periodisk vedligeholdelse og fornyelser eller til imødegåelse af tab ved fraflytninger. Denne mulighed er bortfaldet i dette regnskabsår 2010/11, idet bestemmelserne er ændret, således at et konstateret overskud i en afdeling skal overføres til en resultatkonto, hvor indeståendet efterfølgende skal budgetteres afviklet over højst 3 år. Som det fremgår af beretningens oversigt over afdelingernes driftsresultat, er der i næsten alle afdelinger overskud, og i nogle afdelinger et stort overskud, som skyldes mindre udgift til vand, da vandafgiften blev nedsat med 25 % pr. 1. januar 2011 (i budgetåret). Dette betyder, at der i det kommende budget 2012/13 skal budgetteres med en indtægt på 1/3 del af overskuddet fra regnskabet 2010/11. Denne indtægt kan enten anvendes til at nedbringe en eventuel huslejeforhøjelse og i yderste tilfælde huslejenedsættelse, eller til forhøjelse af henlæggelserne i de afdelinger, hvor der er behov for yderligere henlæggelser. 7

8 Styringsdialog Almenstyringsdialog.dk Dato: 31. januar 2012 Oplysningsskema for afdeling LBF organisationsnr.: 0061 Organisationsnavn: Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe LBF afdelingsnr.: 017 Afdelingsnavn: 19, Buddingevej Vægtet ibrugtagningsår: 1971 Gruppe: Gruppe 1. Boliger 50 m² i etagebyggeri Regnskabsperiode start: Regnskabsperiode slut: Stamdata Antal byggeafsnit i drift: 1 Antal: m² Antal: m² Antal: m² Boliger i drift: Tæt/Lav Etage I alt: Familieboliger (lejl.): Ældreboliger: Ungdomsboliger: I alt: Afdeling under opførelse? Ja Nej For afdelinger under opførelse udfyldes resten af rapporten ikke A. Konklusion Er der i afdelingen/boligområdet væsentlige problemer og/eller behov for særlige tiltag? Ja Nej Hvis ja, gives i prioriteret rækkefølge en nærmere beskrivelse af, hvori afdelingens problem(er) består, og hvilke løsninger, der vil kunne anvises. Der er udarbejdet helhedsplan og afdelingen har fået renoveringsstøtte fra LBF Evt. yderligere kommentarer om afdelingens forhold. Evt. kommentarer Styringsrapport for 017, 19, Buddingevej - Dokumentationspakke 2011 Side 1 af 7 Almenstyringsdialog.dk Dato: 31. januar 2012 Er toiletter og bad tidssvarende? Ja Nej Evt. kommentarer Er køkkener tidssvarende? Ja Nej Evt. kommentarer Er fællesfaciliteter tidssvarende? Ja Nej Evt. kommentarer Almenstyringsdialog.dk Dato: 31. januar 2012 Er udearealerne tidssvarende? Ja Boligområdet Nej Indikator for beboersammensætningen (andel af årige som er uden for arbejdsmarkedet), angivet som et procentinterval. Evt. kommentarer Diskret. 0-10% 10-20% 20-30% 30-40% 40-50% 50-60% 60-70% 70-80% 80-90% 90- Er der igangværende større renoveringssager? 100% Ja X Nej Evt. kommentarer Hvis ja, kort beskrivelse Total renovering Er der foretaget analyser af boligområdets sociale liv og ressourcer? Ja Er der påtænkt/besluttet større renoveringssager? Nej Ja Nej Er boligområdet socialt velfungerende? Hvis ja, kort beskrivelse Total renovering Almenstyringsdialog.dk Høj grad Dato: 31. januar 2012 Ret høj grad Er større renoveringssager afsluttet indenfor det sidste år? Nogen grad Udlejning Ja Ret ringe grad Nej Fordeling af boliger efter anvendte Ringe udlejningsregler grad Venteliste Kommunal Evt. kommentarer Fleksibel Kombineret Annoncering Total anvisning udlejning udlejning Er boligområdet tidssvarende? Evt. kommentarer Høj grad Styringsrapport for 017, 19, Buddingevej - Dokumentationspakke 2011 Side 7 af 7 Ret høj grad Fraflytningsprocent Nogen grad Ret ringe grad Ringe grad Afdeling Benchmark Almene familieboliger 0,00 12,50 Evt. kommentarer Almene ældreboliger i/t i/t Almene ungdomsboliger i/t i/t Har boligerne en tidssvarende størrelse? Almenstyringsdialog.dk Evt. kommentarer Dato: 31. januar 2012 Ja Nej Beboerdemokrati Ledige boliger opgjort i procent, ultimo året Evt. kommentarer Er der en afdelingsbestyrelse? Afdeling Benchmark Ja Nej Almene familieboliger 0,00 0,00 Almene ældreboliger 0,00 0,00 Almene ungdomsboliger 0,00 0,00 Hvordan fungerer beboerdemokratiet? Velfungerende Evt. kommentarer Styringsrapport for 017, 19, Buddingevej - Dokumentationspakke 2011 Side 6 af 7 Middel Bør styrkes Vurderede ventetider, antal år Evt. kommentarer Er der gennemført undersøgelser af beboerdemokratiet? Ja Evt. kommentarer Nej Almenstyringsdialog.dk Dato: 31. januar 2012 Er der gennemført tilfredshedsanalyser af driften? Ja Nej Almenstyringsdialog.dk Dato: 31. januar 2012 B. Gennemgang af afdeling Økonomi/drift Regnskabsnøgletal Årets henlæggelser til vedligeholdelse 1 rum 2 rum 3 rum 4 rum 5 rum 6 rum Styringsrapport for 017, 19, Buddingevej - Dokumentationspakke 2011 Side 5 af 7 Afdeling Benchmark Styringsrapport for 017, 19, Buddingevej - Dokumentationspakke 2011 Side 4 af 7 Kr. pr. bolig 7.500, ,67 Kr. pr. m2 159,57 87,65 Evt. kommentarer Afventer renoveringssagen Opsparede henlæggelser til vedligeholdelse Afdeling Benchmark Kr. pr. bolig , ,90 Kr. pr. m ,07 370,57 Evt. kommentarer Afventer renoveringssagen Opsamlet underskud Afdeling Benchmark Kr. pr. m2-970,47 0,00 Styringsrapport for 017, 19, Buddingevej - Dokumentationspakke 2011 Side 3 af 7 Evt. kommentarer Lejeledighed i.f.m. renoveringssagen Årlige overskud i tre år, laveste observation Afdeling Pct. af samlede udgifter 0,00 Evt. kommentarer Vurdering af afdelingens vedligeholdelsestilstand Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Utilfredsstillende, jf. driftsbek., 117 Styringsrapport for 017, 19, Buddingevej - Dokumentationspakke 2011 Side 2 af 7 8

9 Reglerne om indførelse af styringsdialog, som redskab i samarbejdet mellem det kommunale tilsyn og boligorganisationerne, er trådt i kraft den 1. januar Et centralt element i styringsmodellen er, at der afholdes et årligt tilbagevendende styringsdialogmøde mellem kommune og boligorganisation. Styringsdialogen tager udgangspunkt i en dokumentationspakke fra boligorganisationen, der leveres via en IT-platform. Denne IT-platform blev frigivet i efteråret 2010, hvorefter det krævede dokumentationsmateriale blev udarbejdet, således at det første styringsdialogmøde mellem Gladsaxe Kommune og Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe kunne afholdes 21. januar Med baggrund i dokumentationspakken og dialogen på mødet, blev følgende behandlet: Der var enighed om, at der i enkelte af selskabets afdelinger er behov for en særlig renoveringsindsats Kommunen og boligorganisationen arbejder videre med renovering af Skoleparken 1 (Triumfvej 47) og Buddingevej Fortsættelse af beboerrådgivning i Høje Gladsaxe Kiplingegårdens beboerdemokrati og vedligeholdelsesstand Kommunens og boligorganisationens klimatiltag (KlimaKlar) Tidligere indgriben i udsættelsessager og fremlejesager Gladsaxe kommune har nu gjort sig sine overvejelser omkring den første omgang styringsdialogmøder, og har i efteråret henvendt sig for at tilpasse styringsdialogen til de enkelte boligorganisationer. Det er derfor aftalt med Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, at styringsdialogmødet afholdes primo juni, hvilket betyder at kommunen skal have dokumentationspakken ultimo april. Oplysningsskema til brug for dokumentationspakken dannes på baggrund af indberetning af regnskabsmaterialet til Landsbyggefonden. For Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er regnskabsskæring den 30. september og indberetningen af regnskabsmaterialet er afsluttet ultimo februar. Oplysningsskemaerne for de enkelte afdelinger er tidligere kun blevet behandlet i administrationen. Boligselskabet ønsker, at disse oplysningsskemaer fremover bliver behandlet i beboerdemokratiet (afdelingsbestyrelserne). Derfor udsendes oplysningsskemaet til afdelingsbestyrelserne primo marts, med tilbagemelding fra afdelingsbestyrelserne til administrationen senest medio april, således at de kan indsendes til kommunen senest ultimo april. Boligselskabet mener, at denne involvering i beboerdemokratiet både giver et bedre grundlag for styringsdialogen, men også at afdelingsbestyrelserne får en mere overordnet dialog omkring afdelingen. Gladsaxe Kommune har også afholdt styringsdialogmøde med de øvrige boligselskaber i kommunen. En samlet behandling af styringsdialogen er sket på Byrådets møde i efteråret 2011, hvor aftalerne med de enkelte boligorganisationer fremgår. 9

10 Byggesager Buddingevej I selskabet arbejdes der med 2 byggesager: Buddingevej Triumfvej 47 (Skoleparken 1) Buddingevej Afdelingen består af 24 utidssvarende 1-værelses lejligheder. Disse skal ombygges og renoveres til 15 familieboliger bestående af 3 stk. 1-værelses, 6 stk. 2-værelses og 6 stk. 4-værelses lejligheder. Til denne ombygning og renovering har afdelingen fået tilsagn om støtte fra Landsbyggefon- den. Den samlede udgift er budgetteret til ca. 20 mio. kr., hvoraf der ydes støttede lån for ca. 15 mio. kr., og ustøttede lån for ca. 5 mio. kr.. For at disse låneydelser ikke skal give en meget høj husleje, har Landsbyggefonden bevilliget huslejestøtte og kapitaltilførsel. Boligselskabet yder også en andel af denne støtte, men det er slet ikke i nærheden af Landsbyggefondens støtte, hvorfor boligselskabet klart har accepteret Landsbyggefondens udmelding, for hvis vi ikke havde, ville alternativet have været fortsat tab og lejeledighed. 10

11 Der har været afholdt licitation på byggeriet, hvor der som forventet var en overskridelse af budgettet, da der er sket en skærpelse af bygningsreglementet med deraf følgende forventede merudgifter. Finansieringen af denne overskridelse er ved at blive afklaret med Landsbyggefonden. Tidsplanen for opstart af ombygning og renovering er i marts 2012 med afslutning og indflytning i marts Triumfvej 47 (Skoleparken 1) I bygningen, som er en del af Skoleparken 1, der består af 18 1-værelses lejligheder og et beboerhotel med meget utidssvarende lejligheder, skal der ske en ombygning og renovering til 12 stk. 2-værelses familieboliger. Til denne ombygning og renovering har afdelingen fået tilsagn om støtte fra Landsbyggefonden. Den samlede udgift er budgetteret til ca. 15,8 mio. kr., hvoraf der ydes støttede lån for ca. 12,8 mio. kr., ustøttede lån for ca. 1,4 mio. kr., henlæggelser fra afdelingen på 0,8 mio. kr., og tilskud fra selskabet (dispositionsfonden) på 0,8 mio. kr. Boligselskabets andel af denne støtte er slet ikke i nærheden af Landsbyggefondens støtte, hvorfor boligselskabet klart har accepteret Landsbyggefondens udmelding, for hvis vi ikke havde, ville alternativet have været fortsat tab og lejeledighed. Der har været afholdt licitation på byggeriet, hvor det budgetterede næsten blev overholdt. Der har været en sparerunde, men boligselskabet har valgt ikke at lave for store besparelser, da dette vil gå ud over kvaliteten i byggeriet. Boligselskabet har valgt at stille garanti i tilfælde af store uforudsete udgifter. Skoleparken 1, Triumfvej 47 Tidsplanen for opstart af ombygning og renovering er i februar 2012, med afslutning og indflytning i januar

12 De større renoveringssager Pileparken 1 Der har i perioden været følgende større renoveringssager: Pileparken 1 badeværelsesrenovering Mølleparken 1 udskiftning af vinduer og døre Mølleparken 2 altanudskiftningsprojekt Skoleparken 1 byggeskader og helhedsplan Pileparken 1 badeværelsesrenovering En af de bedste oplevelser, man kan have i en bolig, er at overtage et nyt badeværelse. En badeværelsesrenovering er altid en svær opgave. Arbejdet sviner i boligen og i en periode må beboerne undvære både bad og toilet. Ar- bejdets karakter gør, at beboere og entreprenører kommer meget tæt på hinanden, og det kræver derfor stor fleksibilitet fra både beboere og entreprenør at imødekomme hinandens ønsker og krav. I Pileparken 1 var man imidlertid så uheldig at have en hovedentreprenør, der ikke i tilstrækkelig grad styrede opgaven, og det medførte, at beboernes interesser ikke blev plejet i tilstrækkelig grad. Mange beboere oplevede at stå med ufærdige baderum i mange måneder, hvor der i tidsplanen kun var afsat 7 uger + mangeludbedring. Bygherren måtte for en stor del af boligernes vedkommende udføre mangeludbedring. Arbejdet er til alles store lettelse nu tilendebragt ultimo 2011, og beboerne kan nu nyde de nye baderum med de herlige detaljer. Mølleparken 1 udskiftning af vinduer og døre Mølleparken 1 har i 2011 gennemført en komplet dør- og vinduesudskiftning for alle 98 rækkehuse. De gamle vinduer var utidssvarende og kolde. De kolde vinduer gjorde, at kondens omkring vinduerne ikke var et ukendt fænomen i Mølleparken 1, og dermed var der øget risiko for skimmelsvamp omkring vinduerne. Nu er der kommet moderne døre og vinduer. Ruderne er med 2-lags termoruder, og der er børnesikring på alle vinduerne. I Mølleparken 1 har man valgt, at de nye døre og vinduer skulle være hvide. De gamle vinduer var brune, og det giver derfor et nyt udtryk i bebyggelsen. 12

13 Mølleparken 1 Dør- og vinduesudskiftningen er besluttet af beboerne i maj 2010, og udskiftningen er gennemført i løbet af 2011 med aflevering i november Udgifterne udgør ca. 8 mio. kr. og finansieres hovedsageligt ved et 20-årigt realkreditlån. 13

14 Mølleparken 2 14

15 Mølleparken 2 altanudskiftningsprojekt I forbindelse med udvidelse af Motor Ring 3 (M3) blev der eksproprieret arealer fra nogle af vores boligafdelinger. Det udmøntede sig i erstatninger til berørte boligafdelinger. Èn af disse boligafdelinger er Mølleparken 2. Mølleparken 2 havde altaner, der indenfor en kort årrække skulle renoveres. Mølleparken 2 besluttede derfor, at erstatningen via henlæggelserne skulle indgå i finansieringen af denne altanrenovering. M3 har støjskærm mod Mølleparken 2, men det kan ikke undgås, at der er støjbelastning mod boligerne. Mølleparken 2 besluttede derfor, at de nye altaner skulle udføres som lukkede altaner, så de kunne medvirke til at lukke af for støjen mod stuen. Sidegevinsten er, at der også spares på varmen. Altanlukningen er gennemført i 2 etaper, hvor etape 1 består af de tre blokke, der vender mod M3, og etape 2 er den resterende del af bebyggelsen. Etape 1 blev besluttet af beboerne i oktober 2007 og gennemført i Etape 2 blev besluttet i september 2009 og gennemført i sidste halvdel af 2011 med afslutning ca. maj 2012 ved retablering af grønne arealer. Sammen med altanrenoveringen gennemføres en kloakrenovering, og der sker en opdatering af komponenter i kældrene til varmesystemet. Et sideprojekt til kloakprojektet er, at Mølleparken 2 har søgt kommunen om tilskud til et faskineprojekt ved tilbageførsel af tilslutningsbidrag. Man håber at kunne bortlede 100 % af regnvandet til faskiner og dermed opnå et tilskud i størrelsesordenen 2,3 mio. kr. Dette forventes at kunne finansiere hele faskineprojektet. Udgifterne i etape 2 udgør ca. 16 mio. kr. og finansieres hovedsageligt ved realkreditlån, med en forventet husleje efter altanrenoveringen på kr. pr. m² pr. år. Mølleparken 2 15

16 På baggrund af Landsbyggefondens behandling afklares det, hvilke bygningsdele der er i en tilstand, hvor der skal arbejdes videre med løsninger og finansiering. Boligselskabet har arbejdet med at finde en rådgiver, som kunne udarbejde en tilstandsvurdering, som kan bevise, at afdelingen har byggeskader. Boligselskabet har valgt ingeniørfirmaet Wissenberg A/S til at forestå dette arbejde. Arbejdet er igangsat, og der forventes en foreløbig udmelding på afdelingsmødet i maj MANGE STORE ISTANDSÆTTELSESARBEJDER Adskillige af selskabets boligafdelinger har nu opnået en alder, hvor man kan overveje, om boliger eller bygninger lever op til tidens krav. Bygningsdele i klimaskærme eller tekniske installationer kan være utidssvarende eller nedslidte, og boliger kan være for små eller uhensigtsmæssigt indrettet til nye beboere. Det er forhold, der skal være i orden, hvis vi fortsat skal kunne tilbyde attraktive boliger til en fortsat konkurrencedygtig pris. Skoleparken 1 Skoleparken 1 Afdelingen har store problemer med bygningerne, som giver sig udslag i meget dårlig bokvalitet for beboerne. En samlet renovering vil være meget omkostningsfuldt for afdelingen, hvorfor det er besluttet at søge Landsbyggefonden om støtte. For at få denne støtte skal det bevises, at der er tale om byggeskader, og boligselskabet skal derfor i første omgang udføre en tilstandsvurdering, der skal behandles i Landsbyggefonden. Boligernes indretning styrer vi langt hen ad vejen ved beboerindflydelse over råderetten. Via lovgivningen har beboerne råderet over køkken og bad, og via selskabets positivliste har beboerne indflydelse på egen boligs indretning. Klimaskærmene med tag, facader, gavle, vinduer og døre samt de tekniske installationer for varme, vand, el og ventilation er det dog selskabets ansvar at vedligeholde. Vedligehold af klimaskærme og tekniske installationer er en alvorlig sag. En sådan udskiftning er særlig vanskelig, idet der fortsat bor mennesker, hvor der udføres disse gennemgriben- 16

17 de arbejder. Der er derfor tæt kontakt mellem håndværkere og beboerne. Herligheden er dog, at man efterfølgende slipper for vand gennem det gamle tag, træk fra de gamle vinduer, kondens og skimmelvækst fra generelt kolde facader eller dryp fra nedslidte installationer, ligesom der pludselig er varme til de yderste ender af boligafdelingen fra den nye varmecentral. Den tekniske faktor er, at bygningerne forbliver vedligeholdte og attraktive. Boligerne får derved teknisk og økonomisk lang levetid. I årets løb er der indledt og/eller fuldført større og mere gennemgribende renoveringsopgaver. Af disse arbejder kan nævnes følgende: Mølleparken 1 Stengårdsparken Hyrdeparken Pileparken 1 Borreparken Lyngparken 1 Tinghøjparken Pileparken 3 Stationsparken 1 Lykkeparken Kongshvileparken Skoleparken 1 Kildeparken 1 Mølleparken 2 Torveparken Pileparken 7 Egeparken 1 Toftegården Kildeparken 4 Egeparken 2 køkken og bad med tilskud, døre og vinduer affaldsøer, antenneanlæg tagbelægning og muromfugning badeværelser vinduer, døre og kviste vinduer og kviste køkkener ved kollektiv råderet, vinduer forretningsfacader muromfugning, el-ledninger køkkener ved kollektiv råderet gasfyr helhedsplan membraner på altaner altaner, udestuer, faskiner vejarbejder, jordledninger kloak, fliser og trapper køkkener, varmecentral tagbelægning hoveddøre, vinduer og gavlbeklædninger varmecentral Ud over disse større renoverings- og istandsættelsesarbejder er der i overensstemmelse med budgetter og langtidsplaner udført en del andre planlagte periodiske vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, der dækkes af afdelingernes henlæggelser. Vi har altid prioriteret vedligeholdelse af afdelingerne særdeles højt og konstaterer med glæde, at afdelingernes aktivitetsniveau i forbindelse med fornødne renoverings-, istandsættelses- og forbedringsarbejder, som hidtil, har været højt i den forløbne periode. 17

18 KlimaKlar Alle 47 afdelinger inden for Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er KlimaKlar. Bestyrelsen for boligselskabet besluttede i juni 2011, at melde alle afdelinger til KlimaKlar, som er Gladsaxe Kommunes samarbejde med de almene boligselskaber og andre i kommunen om at reducere kommunens samlede CO2 udslip. Beslutningen er taget efter indstilling fra boligselskabets Klima- og Miljøudvalg. Dermed får alle 47 afdelinger nu adgang til ekspertise og udveksling af erfaringer med andre almene boligafdelinger om miljøspørgsmål. Kommunens målsætning med KlimaKlar er at sikre boligafdelingerne løbende information og nyheder, der kan hjælpe bestyrelserne til at træffe miljørigtige beslutninger. Det kan for eksempel være i forhold til bygningsvedligeholdelse eller renovering af bygninger. Men også at motivere boligafdelingerne til at energioptimere deres afdelinger via for eksempel ændring af beboernes adfærd. Klimaklare Gladsaxe Gladsaxe Kommune vedtog i juni 2010 en CO2-handlingsplan. Planen har en række mål for reducering af CO2 blandt boligerne i Gladsaxe med 15 procent fra 2007 til For at nå dette mål har kommunen etableret KlimaKlar for boligselskaber samt KlimaKlar for virksomheder. K l i m a K l a r Gladsaxes klimasamarbejde med boligselskaberne Hensigten med KlimaKlar er at inspirere, hjælpe og motivere boligselskaberne og virksomhederne i gang eller videre med tiltag, der reducerer CO2-udledningen. Det kan for eksempel være hjælp til en energigennemgang af afdelingen, eller at kommunen giver viden til, hvordan boligafdelingen kommer i gang med et energiregnskab og dermed får styring på energiforbruget. Der er også mulighed for udveksling af ideer og tiltag med andre boligafdelinger via møder. Boligselskabets Klima- og Miljøudvalg har også arbejdet med andre områder, herunder solceller, jordvarme/varmepumper, men især er afledning/nedsivning af regnvand blevet behandlet. Dette ud fra både miljøhensyn, men også ud fra de oversvømmelsesproblemer der har været og vil komme. 18

19 Hvis regnvandet ikke løber i kloakken, og der derved kommer mindre vand i kloakken, mindskes risikoen for oversvømmelsesproblemer. I stedet for at regnvandet løber i kloakken, skal det i stedet for ledes til faskiner eller anden form for dræning. Hvis dette gøres, mindskes risikoen i fremtiden for oversvømmelsesproblemer. Samtidig ledes regnvandet tilbage til grundvandet, hvilket vil have en positiv miljømæssig virkning. Dette ser Gladsaxe Kommune som en af løsningerne på oversvømmelsesproblemer, derfor refunderer de tilslutningsafgiften til kloak på op til kr. pr. bolig for de afdelinger som i stedet for at lade regnvandet løbe i kloakken, leder regnvandet til faskiner eller anden form for dræning. Dette arbejdes der meget med i boligselskabet, og helt konkret er det indarbejdet i begge renoveringsprojekterne på Buddingevej og Triumfvej 47, samt i et stort projekt i Mølleparken 2. Her vil der være tre projekter, som viser, hvorledes det kan udføres i praksis, og det vil samtidig være til inspiration for andre afdelinger. Hvis man betragter ordsproget mange bække små, gør en stor å, kan man sige det modsatte, at jo færre bække (regnvand), som ledes til den store å (kloakken), jo mindre bliver åen (oversvømmelsesproblemer). Så selv små projekter skal nok hjælpe i den store sammenhæng. 19

20 Udbygning af fjernvarmeforsyningen Gladsaxe Fjernvarme og Vestforbrænding er ved at udbygge deres forsyningsnet til fjernvarme. Målet er på sigt, at det meste af kommunen skal tilkobles fjernvarmen, men som en start udvider man mod større varmecentraler, og det betyder, at udvidelsen sker mod større virksomheder og de af vores boligafdelinger, der har varmecentraler. Vi har derfor en unik mulighed for indenfor en kort årrække at få tilkoblet en stor del af vores varmecentraler, der har naturgas eller andet brændsel som energikilde. Gladsaxe Fjernvarme opdeler deres udbygning mod store kunder i 5 etaper. Vi har relevante boligafdelinger i følgende etaper: 20

21 Etape 1 Buddingevej /13 Besluttet af boligselskabet Stengårdsparken 2012/13 Besluttet af beboerne Vadgårdsparken 2012/13 Besluttet af beboerne Lyngparken 1 og /13 Besluttet af beboerne Buddinge Mølle 2012/13 Besluttet af beboerne Mølleparken 1 og /13 Besluttet af beboerne Tinghøjparken 2012/13 Besluttet af beboerne Etape 4 Egeparken 1 og Besluttet af beboerne Etape 5 Lykkeparken 2013/14 Hulegårdsparken 2013/14 Moseparken 2013/14 Søborgparken 2013/14 Det har været svært at få eksakte tider for, hvornår Gladsaxe Fjernvarme kan levere fjernvarme til vores boligafdelinger i etape 1. Årsagen er, at en del af vores boligafdelinger forsynes med restvarme fra LKV-anlæg, der ejes og drives af energiselskabet E.ON. E.ON er af den opfattelse, at skal de miste markedsandele i vores boliger, så skal de have erstatning af Gladsaxe Fjernvarme, og der ligger derfor en klage fra E.ON i Energiklagenævnet, der venter på behandling. Det er uvist, hvornår denne klage behandles, og så længe der ikke er truffet en afgørelse, vil Gladsaxe Fjernvarme ikke provokere en afgørelse ved at fortsætte gravearbejdet mod vores boligafdelinger med LKV-anlæg. Vestforbrænding udvider langs Hillerødmotorvejen for at levere til Novo og Bagsværd. Herfra tilbyder de at levere til Højgårdsparken, Hyrdeparken og Skoleparken 1 og 2. Hyrdeparken er foreløbig ikke interesseret, idet det vil medføre en urealistisk stor ombygning af deres varmesystem, der er relativ ny. Vestforbrænding har derfor følgende planer for udbygning: Højgårdsparken 2013 Besluttet af beboerne Skoleparken 1 og Besluttet af beboerne Der er store fordele ved fjernvarme: Fjernvarme er for tiden billigere end fyring med fossile brændsler som kul, olie og naturgas, og denne tendens ser ikke ud til at ændres i fremtiden. Varmecentraler, der forsynes med fjernvarme er ligeledes mindre komplicerede. Der kan derfor forventes mindre vedligehold i disse varmecentraler. Fjernvarme er for en stor dels vedkommende et restprodukt af affaldsforbrænding eller el-produktion. Fjernvarme har derved en lav miljøbelastning. 21

22 Administrativ udvikling af serviceydelser FAKTURA Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe arbejder løbende på at udvikle vores serviceydelser, dette gælder både overfor beboerdemokratiet, ansøgere til boliger og interesserede generelt. Et af de områder, der er blevet arbejdet på, er afdelingsbestyrelsernes adgang til selskabets IT-system. Ønsket fra afdelingsbestyrelserne har været behandlet på de sidste repræsentantskabsmøder, hvor der har været en debat om, hvad der skulle være adgang til, og hvorledes adgangen skulle være. Der har været afholdt kurser for afdelingsbestyrelsesmedlemmerne i deres adgang til selskabets IT-system i september og oktober Her blev der vist, hvorledes opkoblingen var, og hvilke områder der var adgang til. Afdelingsbestyrelsesmedlemmerne har nu adgang til at få vist enkelte af afdelingens økonomiske oplysninger som for eksempel saldobalance, kontokort, budgetkontrol og lejelister. Der har også været udvikling omkring den administrative behandling af vedligeholdelsesarbejder. Her er der indført elektroniske rekvisitio- 22

23 ner, således at arbejder overfor håndværkerne bestilles elektronisk. Dette har givet mulighed for at gå videre, således at vi nu kun modtager elektroniske fakturaer. Dette betyder, at afdelingsbestyrelsesmedlemmerne nu kan se fakturaer på de enkelte arbejder ved på kontokortet at klikke på ikonet faktura og derefter få vist fakturaen elektronisk. Der har været en naturlig dialog omkring videreudviklingen af den elektroniske brugerflade overfor afdelingsbestyrelserne, hvilket også blev diskuteret i forbindelse med de afholdte kurser for afdelingsbestyrelsesmedlemmerne. Der er et naturligt ønske om at få så meget så muligt elektronisk (f.eks. post og telefonbogen), hvilket administrationen har forståelse for. Der har været mange overvejelser om, hvorledes dette kunne løses mest hensigtsmæssigt. Der arbejdes nu på en løsning, som sker via en ny hjemmeside. Den nye hjemmeside, som der arbejdes med, er opbygget således, at den giver adgang til oplysninger på hjemmesiden, alt efter hvilken person man er. Er man ansøger, skal man kunne se oplysninger om, hvilke boliger man er skrevet op til, men også mulighed for at tilrette sine ansøgningsoplysninger. Er man beboer, skal man kunne se sine beboeroplysninger. Er man afdelingsbestyrelsesmedlem skal man kunne se afdelingsbestyrelsens oplysninger. Der arbejdes på, at den elektroniske post registreres på den enkelte afdelingsbestyrelses underside på hjemmesiden, således at man får en mail om, at der er registeret nye oplysninger på siden, hvorefter man kan gå ind på undersiden og se den indgåede post, men også det tidligere materiale vil fortsat være opbevaret her. 23

24 Personaleforhold I Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe har der i flere år været talt om generationsskiftet, hvor den tidligere driftschef Stig Pedersen efter 30 års arbejde i boligselskabet gik på pension i efteråret 2009 og blev erstattet af den nye driftschef Henning Juul Hovmand. Den sidste del af generationsskiftet skete så i sommeren 2011, hvor den tidligere direktør Svend Aa. Hansen efter 36 års arbejde i boligselskabet stoppede som direktør og blev erstattet af den nye direktør Jesper Loose Smith. Svend Aa. Hansen var efterfølgende forretningsfører for Fællesdriften af Høje Gladsaxe, men har med udgangen af januar 2012 valgt helt at stoppe og gå på pension. Som bestyrelsen udtrykte det ved Svend Aa. Hansens afskedsreception, vil de gerne takke ham for altid at have været en god, loyal og positiv medspiller. Bestyrelsen har udstukket rammerne for den nye direktør Jesper Loose Smith, og de skal være at give et frisk pust til et ellers velfungerende boligselskab. Dette vil den nye direktør Jesper Loose Smith bl.a. gøre, som han udtrykker det i Boligbladet oktober 2011, ved en fortsat udvikling af beboerdemokratiet samt løbende optimering og udvikling af boligselskabet og vore afdelinger, så de fortsat er boligområder med rimelig husleje, velfungerende boliger og et veludviklet beboerdemokrati. 24

25 I starten af 2011 var der fortsat problemer med selskabets inspektørfunktion, hvilket har kunnet mærkes ude i afdelingerne, både overfor afdelingsbestyrelserne og vore ansatte ejendomsfunktionærer. I foråret 2011 blev der ansat 2 nye inspektører, således at inspektørfunktionen nu er fuldt bemandet og betjeningen af beboerdemokratiet igen fungerer tilfredsstillende. På personaleområdet har der i efteråret 2011 som noget nyt været afholdt et medarbejderseminar for hele personalet i Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe - 21 medarbejdere i administrationen og 65 medarbejdere i afdelingerne. Det var et meget positivt medarbejderseminar, hvor medarbejderne efter en kort indledning af direktøren og beretning/orientering fra formanden, blev bedt om via billeder at give deres syn på selskabet lige nu, og som de ser den om 3-5 år. Herefter blev de bedt om at fremkomme med, hvad der fungerer godt i dag, og hvad der kan gøres bedre. Opsamlingen på medarbejderseminaret sker gennem virksomhedsnævnet, som er blevet enige om nogle punkter, der skal arbejdes videre med. 25

26 Bestyrelsen og udvalgene Kredsudvalget Kredsudvalget fungerer både som boligselskabets boligpolitiske organ i forhold til Boligselskabernes Landsforenings 9. Kreds, men også som repræsentanter for afdelingsbestyrelserne. Kredsudvalget har afholdt 5 møder, hvor de faste punkter er: orientering fra administrationen, orientering fra de enkelte afdelingsbestyrelsesrepræsentanter, information om arbejdet i Boligselskabernes Landsforenings 9. Kreds samt orientering fra de af Kredsudvalget nedsatte underudvalg. Orienteringen fra de enkelte afdelingsbestyrelsesrepræsentanter giver en rigtig god information om, hvad der rører sig på tværs i boligselskabet, men det giver også anledning til en rigtig god dialog afdelingerne imellem. Information om arbejdet i Boligselskabernes Landsforenings 9. Kreds har hovedsageligt været om det boligpolitiske, og det har været rigtig god information. I Boligselskabernes Landsforenings regi har der været afholdt Almene Boligdage Her deltog 8 medlemmer fra Kredsudvalget. Deltagerne var meget begejstret for arrangementet og bakker op om udmeldingen fra BL Danmarks Almene Boliger, Hele verden var inviteret indenfor, da Danmarks almene boligfolk indtog Bella Center. Med løftet hoved og stolthed gav de et ærligt billede af sektorens problemer og positive udvikling. Kredsudvalgets nedsatte underudvalg er: Kommuneudvalg, IT-udvalg, Klima- og miljøudvalg, og Idé- og erfaringsudvalg. Her har der især været arbejdet i Klima- og miljøudvalget, hvor der henvises til afsnittet KlimaKlar i beret- ningen. Også i Idé- og erfaringsudvalget har der været stor arbejdslyst. De har rigtig mange idéer til, hvordan vi i selskabet kan dele vores erfaringer med hinanden og håber, at det i den kommende periode bliver mere konkret. Der er for os ingen tvivl om, at inddragelse af drøftelser med den bredere kreds af repræsentanter fra vore afdelinger er nyttige og hensigtsmæssige i henseende til udviklingen i vore afdelinger, og vi ser frem til en videreførelse af arbejdet i de kommende år. Tak til udvalget for et godt og konstruktivt samarbejde. Fritidsudvalget Fritidsudvalget har virkelig været aktiv i den forgangne periode. De har arrangeret Fritidskonference, AB-fest og Sensommerfestival, og der har været afholdt 9 Fritidsudvalgsmøder, hvor de udover at planlægge arrangementerne, også som hidtil har bistået os med vurdering af ansøgninger fra afdelinger vedrørende tilskud til aktiviteter mv. Fritidskonferencen havde samlet 20 deltagere, hvor diskussionen gik på Hvordan man kan dræbe en ildsjæl. Formålet var at finde modargumenter, så ideerne og tankerne forsat kan blomstre. Det var en rigtig god konference, og udvalget glæder sig allerede til næste fritidskonference, som afholdes i april Den traditionsbundne AB-fest, som blev afholdt for 23. gang, var som altid en stor succes, og der er allerede planer for nummer 24 i rækken, som afholdes den 24. marts

27 Arbejdernes Boligselskab 10. september 2011 Sensommerfestivalen, som blev afholdt i september 2011, var også en stor succes, og den vil blive husket for to ting: tørvejret og rigtig mange besøgende. Sensommerfestivalen blev igen afholdt i Skoleparken, men ideen er fortsat at rykke rundt mellem afdelingerne, så beboerne kan komme på besøg hos hinanden. Det er derfor et håb, at Sensommerfestivalen 2012 kan blive afholdt i en anden afdeling. Vi kan kun støtte ideen, der er med til af fremme samarbejdet mellem afdelingerne. Tak til Fritidsudvalget for en stor indsats i årets løb. Vurderingsudvalget Grundværdiansættelserne for selskabets ejendomme følges af Vurderingsudvalget, der er nedsat af bestyrelsen. I perioden har Vurderingsudvalget behandlet grundvurdering pr. 1. oktober 2010, som udvalget gennemgik i Vurderingerne udviste for alle afdelinger en nedsættelse på mellem 1 % til 41 %. Vurderingsudvalget vurderede derfor, at der ikke skulle ske en klageindgivelse. Der blev dog indgivet en klageindgivelse for Borreparken, da det blev vurderet, at der var en forskel i Borreparkens vurderingsgrundlag set i forhold andre afdelinger i området. Efter en dialog med SKAT, er dette blevet afklaret, og klagen er trukket tilbage. Selvom grundværdierne er blevet nedsat, betaler de fleste afdelinger fortsat efter den ansatte grundskatteloftværdi, da denne fortsat er mindre end grundværdien. Flytteudvalget Flytteudvalget har i denne periode arbejdet med rammerne for køkkenudskiftning ved fraflytning/indflytning og anvendelse af kollektiv råderet. Bestyrelsen fulgte Flytteudvalgets indstilling og har udsendt notatet til alle afdelingsbestyrelser og bedt dem om at afklare, om det er noget de bakker op omkring, og om forslaget skal behandles på et kommende afdelingsmøde. Udvalget får løbende forelagt forskellige forhold vedrørende flyttesager. Mest fremtrædende har været dispensationsansøgninger vedrø- 27

28 Bestyrelsen I bestyrelsen føler vi, at vi som altid har haft et godt og tillidsfuldt samarbejde til gavn for vore beboere, ansatte og vort boligselskab. Vi lægger stor vægt på åbenhed og samarbejde samt tager stilling til de enkelte sager ud fra de konkrete forhold under iagttagelse af reglerne ifølge gældende boliglovgivning og under respekt af de beboerdemokratiske rammer. I bestyrelsen følger vi nøje den boligpolitiske udvikling og situation både økonomisk og styringsmæssigt ligesom vi på de månedlige møder følger og tager stilling til alle sager vedrørende afdelingerne i selskabet. rende NI-beløb (normalistandsættelsesbeløb), der ikke har kunnet anvises og udbetales inden den gældende 6 måneders frist. Disse sager har vi drøftet i tilslutning til de ordinære bestyrelsesmøder, og har truffet de fornødne beslutninger. Udover de områder, som er omtalt i denne beretning samt de opgaver, som via de politiske og lovgivningsmæssige kanaler tilgår os som bestyrelse, har vi naturligvis tillige behandlet en lang række større eller mindre sager vedrørende selskabet og afdelingerne. Disse synspunkter har vi hidtil arbejdet efter, og det agter vi fortsat at gøre. Tak til alle parter for et godt og solidt samarbejde i det forløbne år. 28

29 Selskabets regnskab 2010/11 29

30 Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Regnskab 2010/11 Selskabets regnskab 2010/11 Årets resultat Selskabets resultatopgørelse udviser for perioden 1. oktober september 2011 et overskud på 329 t. kr., der overføres til selskabets arbejdskapital. Da overskuddet på 329 t. kr. kun udgør 1,6 % af de samlede indtægter, må regnskabet betragtes som stabilt, og at det har fulgt budgettet. Dog har der været enkelte afvigelser, som merudgifter til personale (direktørskifte og inspektørproblemer), besparelser på afskrivninger (EDB) og merindtægter på byggesagsvederlag. Den samlede egenkapital udgør t. kr., hvilket er en tilgang på t. kr., som hovedsageligt skyldes tilgang af byggefondens midler, da denne er blevet nedlagt. Dispositionsfonden udgør t. kr., hvilket er en tilgang på t. kr., som hovedsageligt skyldes tilgang af byggefondens midler, da denne er blevet nedlagt. Dispositionsfondens tilgang og afgang fremgår af beretningens regnskabsafsnit note 12. Det fremgår her, hvilke afdelinger, der har fået tilskud fra dispositionsfonden. Det fremgår også, at den bundne del af dispositionsfonden udgør t. kr., og den disponible del udgør t. kr. Arbejdskapitalen udgør t. kr., hvilket er en tilgang på t. kr., som hovedsageligt skyldes tilgang af kursreguleringskonto i forbindelse med ændret lovgivning på renteområdet. Tilgang og afgang på dispositionsfonden fremgår af beretningens regnskabsafsnit note 13. Rentetilskrivningen til afdelingerne er foretaget efter den nye lovgivning på renteområdet, hvor afdelingerne tilskrives renter svarende til deres andel af den samlede formue. Rentesatsen for året har kunnet opgøres til 1,29 % imod 3,61 % for året før. Den lave rentesats skyldes det meget lave renteniveau. Vi følger som bestyrelse i forbindelse med budgetlægningen løbende omkostnings-udviklingen i sammenlignelige boligorganisationer. Det er vor opfattelse, at vi her ligger på et gennemsnitligt og normalt niveau. Driftsmidler (biler og inventar) er optaget til anskaffelsespris (tilgang/afgang) med fradrag af afskrivninger. Afskrivningsperioden er gennemsnitlig på 4 år dog med tilpasning til markedsmæssige vilkår for bilernes vedkommende. EDB-anlæg er optaget til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger over den økonomiske brugstid således: Software afskrives over 2 år Hardware afskrives over 3 år Vedligeholdelse udgiftsføres i året Aktier og andele indgår i en selvstændig sideaktivitetsafdeling og indgår i selskabets regnskab under posten Indskud, andre virksomheder. Værdiansættelsen indgår fortsat som nominelle værdier. Fra bestyrelsens side anses selskabets økonomiske likviditets- og egenkapitalmæssige forhold for tilfredsstillende. 30

31 Resultatopgørelse for tiden 1. oktober 2010 til 30. september 2011 Note Regnskab 2010/ kr. Budget 2010/ kr. Regnskab 2009/ kr. Budget 2011/ kr. Indtægter 1. Administrationsbidrag Lovmæssige gebyrer Byggesagsvederlag Andre indtægter Indtægter i alt Udgifter Bestyrelsesvederlag Mødeudgifter, kontingenter m.v Personaleudgifter Kontorholdsudgifter Kontorlokaleudgifter Afskrivning, driftsmidler Særlige aktiviteter Revision Bruttoadministrationsudgift Resultat før finansielle poster, dispositionsfond og ekstraordinære poster Dispositionsfond Afdelingernes bidrag til dispositionsfond Henlæggelser til dispositionsfond Dispositionsfond i alt Finansielle poster 6. Indtægter Udgifter Tilskud til afdelingerne Finansielle poster i alt Resultat ordinær drift Ekstraordinære poster Indtægter Udgifter Ekstraordinære poster i alt Årets resultat

32 Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe Regnskab 2010/11 Balance for selskabet pr. 30. september 2011 Note 30/ / Aktiver kr kr. Anlægsaktiver 8. Materielle anlægsaktiver Driftsmidler og inventar EDB-anlæg Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver 9. Kapitalindskud, sideaktiviteter Andre indskud (kontoret) Indskud i Landsbyggefonden Dispositionsfondens lån til afdelinger Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Nybyggeri Tilgodehavende, afdelinger i drift Debitorer Værdipapirer Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital 12. Dispositionsfond Kursreguleringskonto Arbejdskapital Egenkapital i alt Kortfristet gæld 14. Gæld, afdelinger i drift Anden gæld Kortfristet gæld i alt Passiver i alt Leasingforpligtelser 211 t. kr. 32