Sikkerhedsvurdering af Stevns Klint

Transkript

1 1 Sikkerhedsvurdering af Stevns Klint Udkast til undersøgelse af skredrisiko og sikkerhedsforhold i relation til klintens geologiske og geomorfologiske struktur og nedbrydningshyppighed. Indledning Efter Stevns Klint er blevet optaget på listen over Verdensarvssteder, er der i stigende grad skabt offentlig opmærksomhed og besøgsintensitet på klinten. Dermed er der også sat større fokus på sikkerhedsforhold og skredrisiko langs klinten. I forbindelse med Stevns Klints kandidatur (år 2011) til at blive Verdensarvslokalitet udarbejdede GEUS en skredrisiko rapport til støtte for beskrivelsen af klintens sårbarhed og tilgængelighedsrisiko (Pedersen & Strunck: GEUS rapp. 2011/90). Rapporten var baseret på et omfattende analysearbejde af klintens morfologi ved hjælp af fotogrammetrisk opmåling. Imidlertid omfattede denne undersøgelse ikke detaljerede skred langs klinten, som allerede ved rapportens udgivelse blev illustreret af det mindre fjeldskred ved Knøsen i november Behovet for en mere eksakt og detaljeret skredvurdering er derfor klart til stede, ikke mindst set i lyset af et lignende skred ved Flagbanken i december De to skred illustrerer desuden behovet for en løbende overvågning af skredudviklingen og kystforandringen. Dette notat beskriver et udkast til en detaljeret feltanalyse af klintens skredtilstand på de mest udsatte steder. Desuden fremlægges et forslag til en løbende overvågning af hele klinten ved hjælp af en opdateret fotogrammetrisk opmåling. De to nævnte skred er et illustrativt eksempel på, at skredbegivenheder af betydning forekommer med en frekvens af 3 til 5 år. Forslaget er derfor sat op som en kontinuert 5-årig tilstandsanalyse af klinten og kystzonen. Forslag til detaljeret feltanalyse En detaljeret analyse af skred langs Stevns Klint tager sit udgangspunkt i opdelingen af klinten i de 22 elementer, som blev defineret i GEUS rapporten fra 2011, se Tabel 1. Af tabellen fremgår det, at de 22 klintelementer har forskellige risikoforhold. Da risikoen blev vurderet i GEUS rapporten var det med hovedvægt på skredrisiko ved at færdes neden for klinten, hvilket populært vil sige chancen for at få en klippeblok i hoved. Risiko for ulykker og ødelæggelse ved overfladen oven for klinten var derfor ikke i fokus, men dette forhold har i stigende grad tiltrukket sig opmærksomhed. Den nye undersøgelse vil derfor fokusere på at udpege alle former for skred: fjeldskred som jordskred, store som små, skreddenes hyppighed og overfladeeffekt. En central del af undersøgelsen vil være analyse af potentielle skredpartier med en tilknyttet forudsigelse af mulig skredudløsning tilknyttet en tidshorisont. Som nævnt vil analysen blive baseret på GEUS rapporten fra Denne analyse må suppleres med detaljerede feltopmåling og undersøgelser af feltforholdene i de 22 enkeltlokaliteter. Det er dog ikke alle lokaliteterne, som vil kræve et detaljeret feltarbejde. Men de lokaliteter som udskiller sig ved høj risiko i Tabel 1, vil være dem, som kræver en omhyggelig feltundersøgelse. Lokaliteterne er Harvig, Knøsen, Kirkevig, Stevns Fyr, Flagbanken og Mandehoved. Disse seks lokaliteter vil hver kræve mindst en dags feltarbejde, mens de øvrige lokaliteter kun vil undergå en mere rekognoscerende undersøgelse. I alt forventes det at undersøgelsen vil omfatte 10 dages feltarbejde, som suppleres med 5 dages analysearbejde og udarbejdelse af GIS-projekt opsætning.

2 2 Fig. 1 Fjeldskred langs Stevns Klint har været kendt siden det berømte skred, der i 1928 medførte, at koret i Gl. Højerup Kirke faldt ned (Fig. 1). På dette sted er der nu en udbygget beskyttelse. Dels bidrog de nedfaldne skredblokke til en kystbeskyttelse, og dels er kystbeskyttelsen nu udbygget med yderligere pålæg af grundfjeldsblokke. Stedets sårbarhed er dog meget mere udtalt lidt syd for trappen, hvor mange besøgende ynder at gå op til Fiskeleret og medvirke til udhuling af overhænget ved at skrabe prøver af Fiskeleret ud. Et andet eksempel på en detaljeret feltanalyse er afrapportering af fjeldskredet ved Knøsen, søndag morgen d. 6. nov Med kort og foto fra stedet er der udarbejdet et simplificeret blokdiagram, som viser klippepartiet ved Knøsen før og efter kollapsen af gulvet i den gamle kalkgrube (Fig. 2 & 3). Bemærk at vægten på gulvet var forøget på grund af den store mængde af fyld, som var hobet op i bunden af kalkgruben. Det er svært præcist at angive, hvor stort skredet er, men omkring 300 m3 skal der nok være faldet ned. De største overhæng har været omkring 5 m, gennemsnit ligger dog på 3,5 m. Længden af skredet er omkring 40 m, faldhøjden har maksimalt været 8 m. Tilsyneladende er skredet faldet oven i et gammelt skred. Men det er helt klart et eksempel på, at gulvet på 2 m tykkelse slet ikke kan bære et udhæng på mere end 5 m i modsætning til steder på klippen, hvor udhænget er op mod 10 m på grund af den større tykkelse (Danienkalkens tykkelse i hele profilet). Der tilbagestår nogle kraftige sprækker i den nordlige kant af skredet. Der vil her Fig. 2 sandsynligvis falde yderligere et par m 3 inden for den nærmeste fremtid (fig. 3).

3 3 Fjeldskred ved Knøsen november 2011 blok med blottet flade af Cerithium kalk Inverteret med fiskeler flade Fig.3 5-årig overvågning af klinten ved hjælp af fotogrammetri Som et væsentligt værktøj i forbindelse med forvaltning af Stevns Klint anbefales det at foretage en fotogrammetrisk opmåling hvert 5. år. Feltopmålingerne vil blive støttet af fotogrammetriske detalje analyser og 3D modellering. Disse analyser vil blive udmøntet i sikkerhedskort, hvoraf fare for skred kan aflæses i forhold til tid og omfang. Dette arbejde vil kræve ca. 20 manddage. Hele undersøgelsen vil blive afrapporteret i GEUS rapportserie. Og der vil desuden blive udarbejdet et GIS-projekt der direkte kan anvendes af forvaltningens GIS-eksperter. Udfærdigelsen af 3D modeller og rapportering vil beløbe sig til 5 manddage, og opstilling af GIS-projektet forventes at tage 7 manddage. Desuden forventes det at efterfølgende præsentation af undersøgelsens resultater vil beløbe sig til 3 manddage.

4 4 Områdebetegnelse Overhæng Tykkelse Eksponering Færdsel Risiko 1 Korsnæb x xx x xxx xx 2 Boesdal xxx xx xxx 3 Stevnsfort S xxx xx xxx 4 Stevnsfort N xxx xxx xxx 5 Lille Heddinge Vig xxx xx xx x x 6 Harvig S xx xx x x x 7 Harvig C xxx xxx xxx xx xxx 8 Harvig N xx xx xxx xx xx 9 Knøsen xx xxx xxx xxx xxx 10 Kirkevig xx x xx xxx xx 11 Vindehuse x x x x x 12 Stevns Fyr xxx xx xxx x xxx 13 Tommestrup xx xx x x x 14 Telemasten x x x x x 15 Barmhjertigheden xx xxx xxx x xx 16 Storedal x x xx x x 17 Sigerslev xx xx 18 Flagbanken xxx xxx xx xxx xxx 19 Mandehoved xx xx x xxx xx 20 Køgebugt xx xx xx xx xx 21 Holtug x x x xx x 22 Holtug- Bøgeskov Havn x x xx Tabel 1. Skematisk sammenstilling af vurderingen af fjeldskredsrisiko for de enkelte segmenter i Stevns klint. Fire vigtige parameter indgår i her i risikoanalysen, nemlig størrelsen af overhæng, tykkelsen af overhæng, eksponeringen af kystklinten og færdselsfrekvensen. Segmentnumrene og lokaliseringen af navnene fremgår af medfølgende kort.

5 5

6 6 Budget for detaljeret feltanalyse Feltarbejde: 10 dage a 7 timer = 70 timer kr. Transport 10 dage a 500 kr. (v. anvendelse af tjenestebil) kr. Analysearbejde og rapportering: 5 dage a 7 timer = 35 timer kr. Opstilling af GIS-projekt i ARCMAP el. MAPINFO: 50 timer á 800 kr kr. Budgetteret omkostning til detaljeret feltanalyse i alt kr. Budget for først 5-årige fotogrammetri opmåling Feltarbejde: 1 dags fotoflyvning med 2 mand = 14 timer kr. Transport 1 dag a 500 kr. (v. anvendelse af tjenestebil) 500 kr. Leje af Cesna (el.lign.) sportsfly m. pilot kr. Analysearbejde: 5 dage a 7 timer = 35 timer Opstilling af GIS-projekt i ARCMAP/MAPINFO: 25 timer á 800 kr kr kr. Budgetteret omkostning til fotogrammetrisk genopmåling i alt kr. P.S. Det relativt beskedne tidsforbrug til GIS-projektet ved den forogrametriske opmåling er betinget af at rammerne for GIS-projektet indledningsvis er etableret under detaljeret feltanalyse.