Velkommen til et nyt skoleår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til et nyt skoleår"

Transkript

1 Velkommen til et nyt skoleår Med modtagelsen af de nye elever i børnehaveklassen er alle ombord på det gode skib Matthæus, og kursen er sat mod nye mål. Et nyt skoleår på Matthæusgades Skole er som et nyt Asterix album, fyldt med eventyr, spændende og ikke mindst uventede ting på den ene side og det forudsigelige og trygge på den anden. For at handlingen skal tage fart kræver det, at alle er sig deres roller bevidst. Lærere laver i samarbejde med elever og forældre årsplaner for arbejdet i såvel klassen som i storteamet. Og så er rammerne lagt for en ny spændende historie, et nyt spændende skoleår. Jeg vil endnu engang henlede opmærksomheden hos gamle som hos nye forældre og elever på Matthæusgades Skoles hjemmeside på Internettet. Her kan hentes såvel gamle som nye informationer om livet på skolen. I takt med at det første forældremøde bliver afholdt i de enkelte klasser, vil hjemmesiden blive opdateret med årsplaner og aktivitetsplaner for alle klasser. Her vil I også kunne se billeder og tekst fra de store begivenheder i løbet af skoleåret. Kig ind på og se, hvordan første skoledag forløb for 1.u og 0.u. Hvis I har noget, som I synes kunne være interessante for hele skolen, så kan I e til vores web-master - viceskoleinspektør Jens Christian Jensen - på adressen - han vil hjælpe med opsætning og andre praktiske ting. Vi er en af de to folkeskoler i Danmark, som har den største og bedst opdaterede hjemmeside på nuværende tidspunkt læs den og brug den. Vel mødt til et nyt skoleår. Søren Sørensen skoleinspektør årgang 2002/03 nr. 1 august

2 Stillegårdens indretning Jeg synes, at der skulle være 2 gynger, så alle kan prøve. Der er mange der sjipper. Der er også mange, der leger gemmeleg. Mig og mine venner er gode venner. Jeg synes også, at der skulle være en rutsjebane og en svævebane. Jeg synes, at der skulle være blomster i gården. Minna, 2.u Dette temmelig teksttunge Matthæusposten nr. 1 efterfølges af 9 numre, der udkommer i årets løb. Hver klasse har ansvaret for indholdet af et af de følgende numre. Artiklen på denne side skulle have været med i indskolingens nummer sidste år inden sommerferien, da Minna gik i 1.u, men kom ved en fejl fra redaktionens side desværre ikke med. Det er der hermed rådet bod på. red

3 Landsbyskolen i storbyen Fælles for Matthæusgades Skoles børn og forældre er, at vi mødes til daglig både på og uden for skolen. Vi deler supermarked, sparsomme udeområder, fritidstilbud og måske ses vi senere på dagen, fordi vi bruger Matthæusgades Skoles Kulturcenter hvor vi jo alle er medlemmer. Den nære tryghed vi føler i bydelen bør også gælde vores forhold til skolen. Skolen er demokratisk alle kan komme til orde og give sit besyv med, enten gennem de råd, du kan læse om her, eller ved en uformel snak. Samarbejdet på skolen sker bl. a. gennem Klasseråd, Kontaktforældreråd, Skolebestyrelse, Elevråd og Pædagogisk Råd. Skolen arbejder på andet år med at indføre klasseråd, som består af den enkelte klasses kontaktforældre, lærere og elever. Klasseråd findes nu i 1., 2., 3. og 8.u, men indføres i alle nye årgange. Kontaktforældrerådet består af et par kontaktforældre fra hver klasse, et par lærere og repræsentanter fra skolebestyrelsen. Kontaktforældrerådet er et centralt forum for skole/hjem-samarbejdet, fordi hverdagens emner bringes op og diskuteres. Hvis der er anledning til at foretage principielle ændringer, går det videre til skolebestyrelsen, som er skolens øverste organ. Skolebestyrelsen, som består af to elever, to lærere, syv forældre og skoleledelsen, fastlægger principperne for skolens arbejde, godkender budgetter, m.v. Pædagogisk råd er lærernes forum for diskussion og udvikling. Pædagogisk råd nedsætter en række udvalg, der beskæftiger sig med skolens daglige arbejde og rådgiver inspektør og skolebestyrelse. Elevrådet består af et par elever fra hver klasse og arrangerer bl.a. et årligt skolebestyrelsesmøde, hvor eleverne sætter dagsordenen. Men det væsentligste skole/hjemsamarbejde finder sted i klasserne, tæt på dem det vedrører. Det er i klasserne at skole og hjem finder sammen om, hvad eleverne skal lære og hvordan det skal ske. Det er i klasserne, at vi sikrer, at alle føler sig trygge, og det er hér, vi udveksler nyheder. Det er i klasserne, at vi skal finde glæden i arbejdet og samværet. Venlig hilsen fra skolebestyrelsen Claus Nielsen fmd. PS: Skolebestyrelsen fortæller om sit arbejde i Matthæusposten, og referaterne fra møderne kan ses på skolens hjemmeside og fås på skolens kontor

4 Kontaktforældre, hvad laver de mon...? Hvert skoleår vælges der 2-3 kontaktforældre i hver klasse. Det er forskelligt, hvordan arbejdet som kontaktforælder foregår, men ideen er bl.a., at kontaktforældrene kan fungere som bindeled mellem skolen og klassens øvrige forældre, være med til at planlægge forældremøder og hjælpe til i forbindelse med forskellige arrangementer for klassen. Kontaktforældrene er desuden medlemmer af skolens kontaktforældreråd, som mødes 3-4 gange om året med repræsentanter for skolebestyrelsen og lærerne. Via kontaktforældrerådet kan informationer fra både skolebestyrelsen og skolen kanaliseres ud til de øvrige forældre, og kontaktforældrene kan komme med ideer og synspunkter til skolebestyrelsen og fungere som bagland for bestyrelsen. I kontaktforældrerådet er der også god mulighed for at skabe kontakt på tværs af klasserne, udveksle erfaringer og måske få nogle gode ideer af hinanden. Af konkrete tiltag kan nævnes, at kontaktforældrerådet er initiativtager til skolens forældrebank. Forældrebanken er et kartotek over forældre eller andre, som på en eller anden måde kan og har lyst til at deltage i arrangementer eller vil bidrage med ressourcer til skolens arbejde - fx som gæstelærer. I nogle af skolens klasser kører der også en ordning med klasseråd, hvor klassens lærere, 4-6 forældre og evt. også nogle elever deltager. Der kan sagtens være sammenfald mellem klassens kontaktforældre og forældrene i klasserådet, og der vil typisk være overlapning mellem opgaverne. Klasserådets område dækker først og fremmest skole/ hjem-samarbejdet og klassens sociale liv. Rådet kan tage forskellige emner eller projekter op, fx i relation til problemer i klassen (mobning o. lign.). Efter at skolen sidste år havde en forsøgsordning med ekstra udviklingsmidler til etablering af klasseråd i tre klasser, er det tanken, at der fremover etableres klasseråd i alle nye klasser. Sanne Løje forældrevalgt medlem af skolebestyrelsen PS: Læs mere om forældrebanken på skolens hjemmeside - referat af det sidste møde kan ligeledes ses her eller fås på skolens kontor

5 Formål for Matthæusgades Skole Det er Matthæusgades Skoles målsætning at leve op tilfolkeskolens form ålpå en sådan måde: at skolen er en glad og inspirerende arbejdsplads for a le, der har deres daglige gang her at de enkelte elevers forske lige forudsætninger, behov og interesser tilgodeses, så a le elever får de bedst m ulige udviklingsbetingelser at eleverne i bred forstand i løbet af de år af deres udviklingsforløb, hvor de går på skolen, har m ulighed for at leve deres arbejdsliv sammen med andre børn og voksne i gensidig værdighed på tværs af evner, køn, race og andre voksenskabte skelme lem mennesker Folkeskolens formål: Folkeskolens opgave er i samarbejde med foræ ldrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, fæ rdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligevæ rd og demokrati. (Lov om folkeskolen, 1) - 5 -

6 Vores mål... og... og handleplaner Det er vores mål at udvikle elevernes personlighed: at eleverne lærer at at tro tro på på sig sig selvog give udtryk for egne egne meninger at eleverne at eleverne lærer lærer at arbejde at arbejde dem okratisk dem okratisk i klassen, i klassen, i elevrådet i elevrådet og i og i skolebestyrelsen at eleverne at eleverne udvikler udvikler deres deres kreative kreative evner evner tilglæde glæde sig for selvog sig selvog andre for andre at eleverne at eleverne lærer lærer selvat selv at opsøge opsøge og tilegne og tilegne sig viden sig viden Det er vores mål at udvikle elevernes sociale liv: at eleverne lærer at deltage i det sociale liv og bliver tolerante sociale personer at være en skole, der lægger vægt på kontakten til det om givende samfund at være en skole, hvor der er et godt fæ lesskab mellem små og store elever Derfor er vi en folkeskole med opmærksomhed omkring den enkelte elev: hvor fremadrettet evaluering og individuelle handleplaner indgår i undervisningens planlægning og gennemførelse Derfor er vi en folkeskole med en bred opfattelse af, hvad undervisning er: hvor udgangspunktet er fællesskabet i klassen hvor eleverne tit kommer på ekskursioner, lejrskoler, virksomhedsbesøg, naturskole, teaterture, koncerter, museer m.m.m. hvor eleverne arbejder med natur/teknik i naturen hvor små og store elever lærer hinanden at kende som venskabsklasser - 6 -

7 Det er vores mål at udvikle elevernes faglige viden: at eleverne at eleverne lærer de lærer enkelte de enkelte fags grundlag fags at kende grundlag at at kende eleverne ved afslutningen af at skoleforløbet eleverne ved er afslut- ført nin- op på gen et fagligt af skoleforløbet niveau, er ført som umiddelbart op på et fagligt ti lader niveau, dem at som fortsætte umiddelbart i et ønsket ti lader uddannelsesforløb dem at fortsætte i et ønsket at eleverne uddannelsesforløb tilat gå i gang med en ud- er motiverede at dannelse eleverne e ler motiverede et arbejde tilat umiddelbart gå i gang efter med afsluttet en uddannelse skolegang e ler et arbejde umiddelbart efter afsluttet Det er vores mål at udvikle skolen: at have en udbygget kontakt me lem skole og hjem bl.a. med hjemmebesøg i skolestarten at være en skole, der bestandigt er præget af pædagogisk udviklingsarbejde Derfor er vi en folkeskole med tre pæ dagogiske hovedsøjler på a le klassetrin: en fagligt begrundet helhedsundervisning en to-lærer-ordning en vægtning af den praktiskmusiske dimension i en projektorienteret undervisning med en børnehaveklasse, der i høj grad er åben m od om verdenen der får eleverne til fortsat at være nysgerrige Derfor er vi en folkeskole med vægt på sam arbejdet mellem forældre, elever og lærere: der satser på et aktivt elevråd, et aktivt kontaktforældreråd, en aktiv skolebestyrelse og et aktivt pædagogisk råd hvor det forventes, at forældrene er engageret i deres børns skolegang, bl.a. ved aktiv deltagelse i skole/hjemsamarbejdet hvor lærerne arbejder i team omkring den enkelte klasse, og hvor a le er indbyrdes lige ansvarlige for undervisningens tilrettelæggelse, gennem førelse og evaluering med klasselæreren som koordinator der bliver mere og mere sig selv, men aldrig sig selvnok - 7 -

8 Lektionsfordelinsplanen fås ved henvendelse til skolens kontor evt

9 Lektionsfordelinsplanen fås ved henvendelse til skolens kontor evt

10 Lektionsfordelingsplanen Vi starter med et spørgsmål: I en klasse har man besluttet at lave et projektarbejde med emnet "Menneskets blodkredsløb". Der studeres faglitteratur om emnet: Hjertets funktion, pulsårer og blodårer, blodets funktion. Der hentes også viden fra Internettet om emnet (det er på engelsk). Der regnes på, hvor meget blod hjertet pumper ud i kroppen for henholdsvis en baby, et barn og en voksen. I grupper tager man hinandens puls i udhvilet tilstand og igen efter henholdsvis 3, 6 og 9 minutters hårdt løb rundt i skolegården. De indsamlede pulstal behandles statistisk i et regneark og der tegnes blokdiagrammer på millimeterpapir. - Spørgsmålet er nu: Hvilket "fag" har klassen? Biologi, matematik, natur/teknik, dansk, sundhedslære, idræt, engelsk? På Matthæusgades Skole har vi valgt at samle fagene i det, vi kalder helhedsundervisning. På de to forrige sider i Matthæusposten kan du se vores lektionsfordelingsplan. For hver klasse ses timetallene i det københavnske skolevæsens vejledende plan (til venstre) og vores egen plan (til højre). For eksempel har 6. klasse helhedsundervisning i 27 timer om ugen. Heri indgår fagene der fremgår af kommunens lektionsfordelingsplan. I de aktiviteter, der foregår i helhedsundervisningen (hvad enten det er projekter eller "røv-til-bænk"), er vi forpligtet til at opfylde fagenes mål og læseplaner. Af opstillingen forneden kan man endvidere se, at der er i 12 ressourcetimer i 6. klasse. Disse bruges til, to-lærerordning, holddeling og specialundervisning. Matthæusgades Skoles lektionsfordelingsplan er, som så meget andet af det, der foregår her på skolen, et resultat af mange års udviklingsarbejde og en vigtig del af grundlaget for skolens pædagogik. Dette, og meget andet, kan man finde flere oplysninger på skolens hjemmeside bl.a. findes skolens udviklingsplan på skolens hjemmeside. Jens Christian Jensen viceskoleinspektør Søren Sørensen skoleinspektør

11 Fra 0.u' s og 1.u s første skoledag - se flere billeder på skolen hjemmeside Bestemmelser vedrørende forsømmelser og fritagelser for undervisning Undtagelsesvis kan en elev fritages for undervisning en enkelt eller nogle få dage, men skolens tilladelse må da altid indhentes forud. Fravær uden gyldig grund betragtes som ulovlig forsømmelse og behandles som sådan, eventuelt under anvendelse af disciplinære foranstaltninger. Fravær på grund af sygdom må snarest meddeles skolen. Ved længere eller hyppige sygeperioder kan fraværsattest kræves. Udgift til evt. lægeattest afholdes af skolevæsenet. Elever kan efter motiveret skriftlig anmodning fra hjemmet fritages helt eller delvis for deltagelse i legemsøvelser for en uge ad gangen, normalt dog højst 4 sammenhængende uger. Ved længere eller hyppige fritagelser kan lægeattest kræves. Udgiften hertil afholdes af skolevæsenet. Beskadigelse af skolen inventar og af andres ejendele Forsætlig beskadigelse af skolens eller kammeraters ejendele påtales. Hvis det drejer sig om skolens ejendele, kan der blive tale om erstatningskrav. Drejer det sig om elevers ejendele, vil det normalt være et anliggende mellem de pågældendes hjem. Uforsætlig beskadigelse skal straks anmeldes af vedkommende selv til skolens ledelse eller til en af skolens lærere

12 Skolebiblioteket Skolebiblioteket har igennem de senere år gennemgået en rivende udvikling, ikke mindst på grund af at den projektorienterede undervisning har vundet større indpas, men også i forbindelse med inddragelsen af computere og medier i undervisningen. Fra at være et sted, hvor eleverne kom for at hente en spændende bog til at læse derhjemme, er skolebiblioteket i dag et sted med mange forskellige funktioner og muligheder. Det har derfor også fået den nye titel skolens pædagogiske center. Det er stadigvæk stedet, hvor eleverne kan låne gode bøger til at tage med hjem, men det er også stedet, hvor både elever og lærere kan hente materialer og få råd og vejledning i forbindelse med de emnearbejder/projekter, der efterhånden indgår som en betydelig del af skoleårets forløb. Skolebibliotekets materialer er i dag EDB-registrerede, hvorfor det er muligt at finde de bedst egnede materialer på en langt mere effektiv måde end tidligere, ligesom der er adgang via forskellige databaser til at søge efter materialer, der kan fremskaffes på anden vis. Computeren har naturligt sin plads i forbindelse med skolebiblioteket. Alle skolens computere er koblet sammen i et lokalnet og koblet til sektornettet, hvilket medfører, at man på samtlige computere på skolens dataværksted og indskolingsværkstedet, der begge ligger i forbindelse med skolebiblioteket, kan komme på Internettet. Skolebibliotekarerne og de øvrige IT-vejledere har fået en stadig vigtigere funktion som vejledere i brugen af Internettet. Internettet er i sig selv en næsten uudtømmelig mængde af informationer, og der er derfor i høj grad brug for hjælp til at finde rundt i denne informationsjungle. Vi giver derfor eleverne nogle redskaber og lærer dem nogle metoder, som de kan bruge, når de arbejder på nettet. På Dataværkstedet kan eleverne desuden arbejde med bl.a. tekstbehandling, lay-out, multimedieproduktion, musik og forskellige træningsprogrammer. Skolebiblioteket er også stedet, hvor man kan lære at bruge et videokamera, et fotografiapparat (også digitalt) eller at redigere lyd- og videooptagelser. Medierne har stor betydning i vores hverdag, og det er derfor vigtigt, at eleverne lærer noget om, hvordan medierne virker, såvel rent teknisk, som hvilken påvirkning, medierne har på os, der bruger dem. Det er også blevet naturligt, at eleverne bruger medierne i forbindelse med udarbejdelse og fremvisning af deres projekter. I indskolingsværkstedet finder man udover computere og AV-udstyr også læseværkstedet med en større samling af bøger til den første læsning. Vi

13 er på skolen meget bevidste om at prioritere læsningen. Både som et redskab, der giver adgang til viden, men også som en disciplin, som giver læseren gode oplevelser. Skolebiblioteket er i øvrigt også en del af Kulturcenteret. Alle medlemmer af Kulturcenteret er derfor velkomne til at gøre brug af faciliteterne. I den forbindelse skal det nævnes, at vi fra tid til anden arrangerer foredrag/forfatteraftener i Kulturcenteret. Har I idéer til spændende emner, er I velkomne til at henvende jer! Til slut skal det nævnes, at skolebibliotekarerne igennem mange år har haft et velfungerende samarbejde med Vesterbro Bibliotek, også til gavn for skolens elever. Hvert år er flere af skolens klasser på besøg på biblioteket, hvor de ser og hører om de muligheder, biblioteket kan tilbyde, og sidste skoleår samarbejdede de to skolebibliotekarer med to børnebibliotekarer og børnehaveklasselederen om Projekt Læselyst, som fokuserede på overgangen mellem førskolebarn og skoleelev. I oktober i år skal hele skolen arbejde med Den gode historie, et projekt som også er et samarbejde med såvel Vesterbro Bibliotek som andre vesterbroskoler. I et senere nummer af bladet vil der følge nærmere detaljer om dette projekt. Henrik Andersen Afdelingsleder i Skolebiblioteket Skolebiblioteket holder åbent i skoletiden og tirsdag aften fra kl til Kulturcenteret I Kulturcenteret kan du låne lokaler til næsten ethvert tænkeligt formål: gymnastiksal - køkken - håndarbejdslokale - træsløjdværksted - musiklokale - mødelokaler, og så har du mulighed for at benytte skolebiblioteket og det åbne dataværksted. Alt dette får du for kun 50 kr. pr. skoleår (400 kr. for en forening). Kulturcenterets kontortid: Tirsdag Dataværkstedets åbningstid: Tirsdag ca Torsdag ca Matthæusposten er medlemsblad for Andelsforeningen Matthæusgades Skoles Kulturcenter samt skoleblad for Matthæusgades Skole, Matthæusgade 33, 1666 København V. Redaktionen: Søren Sørensen (ansvarshavende), Vibeke Nyfos og Jens Christian Jensen. Medarbejdere på dette nr.: Redaktionen Deadline for de næste numre: 3. september og 1. oktober Indlæg modtages helst på diskette eller som til Læs mere om Kulturcenteret på næste side i bladet!

14 Velkommen til et nyt år i Kulturcenteret Andelsforeningen Matthæusgades Skoles Kulturcenter blev stiftet den 12. september 1987, og i årene der er gået, har vi oplevet en mangfoldighed af aktiviteter i skolens lokaler. Det har fra starten været idéen med Kulturcenteret, at det er lokalområdets beboere, og dermed naturligvis også skolens elever og deres forældre, der bestemmer hvad, der skal foregå, og mange spændende idéer er blevet virkeliggjort. I praksis fungerer det på den måde, at skolen hver dag, når eleverne er færdige med den almindelige skolegang om eftermiddagen, benyttes af Kulturcenterets medlemmer. Alle skolens ansatte, elever og deres forældre er automatisk kontingentfrie medlemmer, mens andre brugere betaler et årligt kontingent, som pt. udgør 50 kr. for enkeltmedlemmer og 400 kr. for foreninger. Aktiviteterne koordineres fra Kulturcenterets kontor, som er beliggende i forbindelse med skolebiblioteket på 1. sal. Kontoret er åbent hver tirsdag fra kl til Her kan enhver, som ønsker at låne et af skolens lokaler henvende sig, hvad enten det drejer sig om en enkelt aften, eller det drejer sig om en fast ugentlig mødedag. Vi er i langt de fleste tilfælde i stand til at imødekomme ønskerne, selv om det kan knibe i gymnastiksalene og i musiklokalet, som mange gerne vil bruge. Man er selvfølgelig også velkommen til at henvende sig for at høre hvilke aktiviteter, der allerede er i gang. Måske finder du det hold eller de folk, du har gået og ledt efter. I årets løb kan der være særlige arrangementer, som annonceres på skolens hjemmeside og i skolens blad Matthæusposten - for eksempel fisketure på Øresund, og der er mulighed for at benytte Dataværkstedet og de øvrige faciliteter, der findes på skolebiblioteket. Kom over på kontoret og hør nærmere. Henrik Andersen Kulturcenterleder Hvis I endnu ikke har betalt kontingent for sæsonen, kan det nås endnu!! Indbetal på det udsendte girokort eller henvend jer på kontoret

15 - 15 -

16 Postbesørget blad (0900 KHC ) Bladnr Skolens kontor Skoleinspektør Søren Sørensen Viceskoleinspektør Jens Christian Jensen Skolesekretær Betina Groth Lærerværelset Servicepersonale Skolebetjent Alf Hansen Tilsynsassistent Jane Larsen Aftenskolebetjent Steen Hansen Skolevejleder Jytte Jessen Skolebiblioteket Kulturcenteret Kontoret (skolebiblioteket, 1. sal): tirsdag kl Telefax Skolens mobil Bruges på ekskursioner, m.v. Skolepsykolog Pia Terkelsen Talepædagog Winnie Holmsteen træffes onsdag Sundhedsplejerske Kari Ruud træffes onsdag Børnelæge Eva Due Ungdomsskolen Ungdomsskoleleder Kirsten Vyum Kontortid mandag til onsdag kl fra september til april Skolebestyrelsen Formand Claus Nielsen Elevrådet Formand Anne Jacobsen Absalon Fritidshjem knyttet til skolen Garvergården Fritidshjem knyttet til skolen Saxogården Fritidshjem knyttet til skolen Kalenderen: Oversigt over skoleårets første forældremøder: 0.u 28. august 1.u 25. september 2.u 19. september 3.u 19. september 4.u 5. september 5.u 5. september 6.u 11. september 7.u 18. september 6.-7.x 10. september 8.u 3. september 9.u 28. august M-1 2. oktober

Klar parat skolestart

Klar parat skolestart Klar parat skolestart Med modtagelsen 42 nye elever fordelt på to børnehaveklasser er alle ombord på det gode skib Matthæus, og kursen er sat mod nye mål. Et nyt skoleår på Matthæusgades Skole er som et

Læs mere

Velkommen til samarbejdet på Matthæusgades Skole

Velkommen til samarbejdet på Matthæusgades Skole Velkommen til samarbejdet på Matthæusgades Skole Alle har en mening om folkeskolen, for vi har næsten alle prøvet, hvordan det er. Politikere, medier og andre har stor opmærksomhed om skolens arbejde.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune

Skolebestyrelseskursus. Nordfyns Kommune Skolebestyrelseskursus Nordfyns Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Skole og Forældre Landsdækkende skolebestyrelses- og forældreorganisation på folkeskoleområdet Medlemsydelser: Rådgivning Hotline

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Invitation til mandag den 28. november. Til børn og forældre. Invitation til informationsmøde på Sølvgades Skole. Mandag den 28.

Invitation til mandag den 28. november. Til børn og forældre. Invitation til informationsmøde på Sølvgades Skole. Mandag den 28. Til børn og forældre. Invitation til informationsmøde på. 2011 klokken 17.00-18.00 Til hører fritidshjemmene: Brandstationen 33 91 96 96 Klerkegade 33 11 52 90 Dronen 33 13 61 41 Ring og aftal et tidspunkt

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

Kursus for nye skolebestyrelser. Varde Kommune

Kursus for nye skolebestyrelser. Varde Kommune Kursus for nye skolebestyrelser Varde Kommune www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Christensen 2 piger i den danske folkeskole Maja (3.kl), Signe (7.kl) Medlem af skolebestyrelsen på

Læs mere

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen

Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen Forældresamarbejdet på Dybbøl-Skolen www.dybbol-skolen.dk Et godt sted at lære og være IDEER til forældremøder og forældrerådene: Se Dybbøl-Skolens hjemmeside www.dybbol-skolen.dk ( Information Mest for

Læs mere

Skolestart på Parkvejens Skole

Skolestart på Parkvejens Skole på Parkvejens Skole INDHOLD Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Parkvejens Skole Børnehaveklassen Indskolingen Skolefritidsordningen SFO Kridthuset General information Nu nærmer skoleindskrivningen

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Forældrene og skolen

Forældrene og skolen 1 1. Indledning I Danmark er børnene ikke skolepligtige. I stedet bestemmer Grundloven, at forældrene skal sørge for, at deres børn får en undervisning, der står mål med den, de kan få i folkeskolen. Det

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Trivselsråd på Herskindskolen. Gode råd og ideer

Trivselsråd på Herskindskolen. Gode råd og ideer Trivselsråd på Herskindskolen. Gode råd og ideer Kære Trivselsråd Fundamentet for et godt skole - hjem samarbejde ligger ofte i et godt trivselsrådsarbejde. Klassearrangementer Samarbejdet kan bl.a. opbygges

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

KONTAKTEN Øster Snede Skole

KONTAKTEN Øster Snede Skole KONTAKTEN Øster Snede Skole Skoleåret 2013/2014 Nr. 5 Kalenderen skoleåret 2014 2015 Skolens aktivitetskalender kan ses på forældreintra og skolens hjemmeside: www.oester-snede-skole.dk/fo Ferieplan for

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune

Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Aarhus Kommune 1. Formål Vedtægten fastlægger rammerne for skolebestyrelsens arbejde, herunder skolebestyrelsens rammer for samarbejdet med Aarhus Kommune, skolelederen, forældre og personale. Vedtægten er gældende for

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012

Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012 Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012 Vi er gået ind i efterårsmåneden, september, og jeg håber på en fortsat rigtig dejlig og lang sensommer inden de mørke vintermåneder tager over. Skolestart

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet?

Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk. Hvad laver vi i klasserådet? Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45 94 23 23 toftevangskolen@rudersdal.dk Hvad laver vi i klasserådet? Klasserådet Et godt og velfungerende klasseråd kan bidrage på værdifuld måde til

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

DALGASSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN TORSDAG DEN 8. MAJ 2008 KL. 19.00 I RØNBJERG DAGSORDEN:

DALGASSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN TORSDAG DEN 8. MAJ 2008 KL. 19.00 I RØNBJERG DAGSORDEN: DALGASSKOLEN SKOLEBESTYRELSEN TORSDAG DEN 8. MAJ 2008 KL. 19.00 I RØNBJERG DAGSORDEN: 1. Godkendelse og underskrift af referat fra sidste møde. 2. Nyt fra elevrådet. 3. Opfølgning fra sidste møde. 4. TEMA:

Læs mere

Velkommen i 0. kl. på Peder Lykke Skolen - et trygt sted at lære!

Velkommen i 0. kl. på Peder Lykke Skolen - et trygt sted at lære! Velkommen i 0. kl. på Peder Lykke Skolen - et trygt sted at lære! I det følgende kan du læse mere uddybende, hvad vores mål og indhold er for vores 0. klasser. Lærerne: 1. Louise Fruergaard Hare, pyramiden

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13

Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 Information om den nye struktur i indskolingen 2012-13 På Grønvangskolen har vi fra skoleåret 2011-12 indført en ny organisering med 3 aldersblandede stamspor med elever fra 0.-2. årgang. Formålet med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere